Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?"

Transkript

1 Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig assistent Rikke Brown Langt flere unge kvinder får en videregående uddannelse end unge mænd. Denne skævhed skyldes især, at færre mænd tager en gymnasial ungdomsuddannelse og dermed får adgang til en videregående uddannelse, men også i forhold til studenternes videre veje er der kønsmæssig skævhed. Ifølge Undervisningsministeriets fremskrivninger vil 17 % af de mænd, der blev studenter i 00 erne, hverken få en videregående eller en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gælder kun 11 % af de kvindelige studenter 1. For at afdække årsagerne til ovennævnte forskelle, i gangsatte Ligestillingsministeriet og Forum 100 % i 2010 en undersøgelse af, hvor drengene bliver af efter endt studentereksamen. Undersøgelsen gennemføres af Center for Ungdomsforskning ved Århus Universitet, og den vil i løbet af 2011 komme med ny viden om, hvorfor færre unge mænd end kvinder fravælger en videregående uddannelse. I dette statusnotat præsenteres de første resultater fra undersøgelsens indledende registeranalyse. Kort om undersøgelsen Undersøgelsen består af to delanalyser. Dels en kvantitativ registeranalyse, der kortlægger de unges færden efter gymnasiet og tre år frem. Registeranalysen er baseret på udtræk fra registre hos Danmarks Statistik og omfatter alle, der i sommeren 2006 bestod en gymnasial uddannelse (STX, HTX, HHX eller HF). Dels en kvalitativ analyse, der gennem fokusgruppeinterviews afdækker de unges overvejelser og erfaringer i forbindelse med valget af videregående uddannelse og på den baggrund indkredser forklaringer på, hvorfor de unge vælger som de gør. Sammensætningen af fokusgrupperne vil tage afsæt i registeranalysens resultater. Særligt unge mænd, der ikke er i gang med en videregående uddannelse efter tre år samt unge mænd med indvandrerbaggrund vil være repræsenteret i interviewene. De første resultater Dette notat præsenterer de første resultater af registeranalysen. Ved hjælp af registerdata om de personer, som blev studenter i 2006, sættes der fokus på forskelle mellem de mandlige og de kvindelige studenter i forhold til deres valg og fravalg af videregående uddannelse. Følgende aspekter og tendenser belyses: Hvad laver de studenter, som ikke er i videregående uddannelse? Mænd og kvinder, som ikke er i gang de første tre år efter studentereksamen fordeler sig overordnet set ens i forhold til, om de fx er i beskæftigelse eller går i gang med en erhvervsuddannelse. Kønsforskelle på de fire gymnasieretninger. Videreuddannelsesfrekvensen er meget forskellig for de fire gymnasieretninger, men det gælder for alle fire gymnasieretninger, at det især er pigerne, som er i gang med en videregående uddannelse efter tre år. Især på hf er mændene bagud. Karakterer og uddannelsesfrekvens. Især de mandlige studenter er ikke i gang, hvis deres studentereksamensresultat er dårligt. Karakterer og valg af uddannelsesniveau. Mange kvindelige studenter med relativt lave karaktergennemsnit vælger mellemlange uddannelser det er ikke i samme grad tilfældet for drengene. Køn og indvandrerbaggrund. Studenter med indvandrerbaggrund (af begge køn) går tidligere i gang en videregående uddannelse end studenter med dansk baggrund. Efter tre ligner de to gruppers uddannelsesfrekvens imidlertid hinanden. 1 Kilde: Undervisningsministeriets Profilmodel 2009, Ungdomsårgange fordelt på forventet opnået uddannelseskompetence 25 år efter 9. kl. og Andel af ungdomsårgange som forventes at opnå mindst en ungdomsudd. 25 år efter 9. kl. 1

2 Mænd (N=11057) Kvinder (N=15281) Mænd (N=7356) Kvinder (N=9752) Mænd (N=5739) Kvinder (N=6761) København, 15. marts 2011 Hvor er de studenter som ikke er i videregående uddannelse? Overordnet set viser registeranalysen, at den kønsmæssige skævhed i forhold til uddannelsesfrekvens også gælder for årgang Andelen af mandlige studenter, der ikke er i gang med en videregående uddannelse efter tre år (1. okt. 2009), er således på 37,2 %, mens andelen af kvinder blot er på 29,5 % 2. Forholdsmæssigt set er der derfor flere mænd, der ikke starter på en videregående uddannelse. Til gengæld er der ikke kønsmæssig forskel på, hvad gruppen, der fravælger en videregående uddannelse, foretager sig i årene efter gymnasiet. Blandt de studenter, som ikke er i gang med en videregående uddannelse, ligner kvinderne og mændene hinanden i forhold til om de er i beskæftigelse, i gang med en erhvervsuddannelse eller en anden gymnasial uddannelse, eller befinder sig i gruppen, der hverken er beskæftiget eller i uddannelse. Figur 1. Hvad laver de studenter fra sommeren 2006, som ikke er i gang med en videregående udannelse i 2006, 2007 og 2008? Kilde: Danmarks Statistik % 3% 3% 3% 4% 5% 9% 9% 12% 12% 8 79% 7% 7% 69% 69% 62% 6 18% 18% 21% 23% Ikke i befolkningen Ikke studerende og ikke beskæftiget Beskæftiget Uoplyst udd Andre gymnasiale Erhvervsfaglig Langt de fleste som ikke er i gang med videregående uddannelse et, to eller tre år efter deres studentereksamen, er beskæftiget. Denne andel er dog klart størst lige efter studentereksamen, hvor det er meget udbredt ikke at være begyndt på en videregående uddannelse endnu hvilket afspejler, at mange arbejder i et første sabbatår mellem gymnasium og videregående uddannelse. Dette gælder såvel kvinder som mænd. To år efter studentereksamen (i 2008) er det to tredjedele, som er beskæftiget. Næsten hver fjerde er begyndt på en erhvervsuddannelse - og er dermed på vej til at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens hver ottende hverken er i beskæftiget eller i uddannelse. Især den sidste gruppe udgør en risikogruppe, som er i fare for at blive marginaliseret uden for såvel uddannelsessystem og arbejdsmarked. Denne gruppe udgør samlet set ca. 5% af hele studenterårgangen, hvilket svarer til 1500 personer. 2 De af studenterne, som har været i gang med den samme KVU i mindst 2 år, er ikke talt med, da de kan have fuldført den. Det drejer sig om 2,6 % af mændene og 2,9 % af kvinderne. 2

3 Kønsforskelle på de fire gymnasieretninger Det gælder for alle fire gymnasieretninger, at det især er pigerne, som er i gang med en videregående uddannelse efter tre år. Navnlig på hf er mændene bagud i forhold til deres kvindelige tidligere medstuderende. Figur 2. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med en videregående uddannelse 1. okt. i hhv og Fordelt på gymnasieretninger og køn. Kilde: Danmarks Statistik % 72% 57% 43% 44% 39% 31% 24% 15% 13% 16% 18% 19% 15% 73% 66% STX HF HHX HTX Mænd Kvinder Det er især htx ere, som skynder sig i gang med en videregående uddannelse lige efter studentereksamen 3. Størst er andelen blandt pigerne, men også mange htx-drenge er hurtigt i gang faktisk er næsten dobbelt så mange af htxdrengene i gang lige efter studentereksamen som blandt pigerne fra stx. Stx-pigerne udgør sammen med drengene på stx, hhx og hf den gruppe, hvoraf flest venter mindst et år med at læse videre. Efter tre år er billedet imidlertid vendt, og flest er i videregående uddannelse blandt stx-pigerne dog stadig skarpt efterfulgt af htx-pigerne. Drengene fra stx og htx ligger også relativt højt, men er dog forsat bagefter pigerne fra deres respektive gymnasieretninger. På hhx ligger begge køn lavt med hensyn til videregående uddannelse, men også her ligger drengene lavere end pigerne. Størst er forskellen som nævnt for HF-studenterne, hvor kun 43% af mændene er i gang med en videregående uddannelse efter tre år mod 57% af kvinderne. Der er på den måde en tydelig sammenhæng mellem gymnasieretning, køn og uddannelsesfrekvens. Hvad årsagen til forskellene er, og om de også fører til forskellige begrundelser hos de forskellige studentergrupper, vil blive afdækket i undersøgelsens kvalitative del. Karakterer og uddannelsesfrekvens Karaktergennemsnittet for den afsluttende studentereksamen har afgørende betydning for den enkeltes muligheder for videregående uddannelse. Dette fordi størstedelen af optaget til de videregående uddannelser sker på baggrund af ansøgernes karaktergennemsnit. Figur 3 viser, hvordan gruppen, som ikke er i gang med en videregående uddannelse fordeler sig i forhold til det karaktergennemsnit hhv. de mandlige og de kvindelige studenter har opnået ved deres studentereksamen. Blandt studenterne med højt snit er der ingen forskel på, hvor mange af kvinderne og mændene, der ikke er i gang. Men jo lavere snit studenterne har opnået, jo større er kønsforskellen. Især de mandlige studenter er ikke i gang, hvis deres studentereksamensresultat er dårligt. Blandt mændene med et snit på 6,0-6,8 er 49,2 % ikke i gang mens det blandt kvinderne med samme snit gælder 38,0 %. Et vigtigt tema for fokusgruppeinterviewene bliver derfor at afdække, hvad denne kønsforskel bunder i. Oplever de unge mænd med lavt snit færre muligheder i uddannelsessystemet eller har de andre perspektiver på uddannelse og arbejde end de kvindelige studenter har? 3 Samme tendens til at htx erne og i særdeleshed htx-pigerne er hurtigt i gang er også fundet i Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Figur 3. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som ikke er i gang med videregående uddannelse tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og karaktergennemsnit ved studentereksamen. 6 5 Mandlige studenter Kvindelige studenter Karakterer og valg af uddannelsesniveau De mandlige studenter er endvidere en mere polariseret gruppe, når man ser på deres valg af videregående uddannelse end de kvindelige studenter. For ud over at en større andel af mændene, som vi så i forrige afsnit, ikke er i videregående uddannelse tre år efter studentereksamen, er der omvendt også en større andel af mændene som er i gang med en lang videregående uddannelse (38,0 % mod 33,6 % af de kvindelige studenter). Figur 4viser, at mændenes større tilbøjelighed til de lange videregående uddannelser også gælder, når man ser på mænd og kvinder med samme studentereksamensresultat (karaktergennemsnit). Figur 4. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med hhv. KVU, MVU og LVU tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og karaktergennemsnit ved studentereksamen Mænd på LVU Kvinder på LVU Mænd på MVU Kvinder på MVU Mænd på KVU Kvinder på KVU 4

5 Figur 4 viser desuden, at mange kvindelige studenter med karaktergennemsnit som ikke er i den høje ende vælger mellemlange uddannelser mens det tilsvarende er ikke tilfældet for drengene. Unge mænd med lavt karaktergennemsnit synes på den måde at have sværere ved at omsætte deres snit i en konkret videregående uddannelse end de unge kvinder har. De unges oplevelse af muligheder i uddannelsessystemet vil derfor blive et vigtigt fokuspunkt i forbindelse med den kvalitative analyse. Det er i den sammenhæng interessant at sammenholde registeranalysen med ansøgertallene fra den Koordinerede Tilmelding 4, hvilket gør det muligt at undersøge kønnets betydning i forhold til søgemønstre og optag. Tallene fra 2010 viser her en kønsmæssig skævhed i forhold til, hvem der afvises fra de videregående uddannelser, de søger ind på. På mange uddannelser afvises nemlig en højere andel af de mandlige end af de kvindelige ansøgere. Det gælder ikke mindst på kvindetunge uddannelser som sygeplejerske, erhvervssprog, folkeskolelærer, socialrådgiver og humaniora på universiteterne, men også i forhold til de mest populære naturvidenskabelige uddannelser. Den modsatte tendens gør sig gældende i forhold til de korte IT-uddannelser samt i forhold til de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, hvor der afvises flest kvinder. Køn og indvandrerbaggrund Et vigtigt aspekt i registeranalysen har været at undersøge, om der er forskel på uddannelsesfrekvensen hos unge med dansk oprindelse og unge med indvandrer baggrund, og om køn spiller en rolle i denne sammenhæng. Som det fremgår af figur 5, så har den unges kulturelle baggrund først og fremmest betydning for, hvor hurtigt den unge går gang med en videregående uddannelse. Dobbelt så mange i gruppen af indvandrere/ efterkommere som blandt studenterne med dansk oprindelse er således i gang med en videregående uddannelse lige efter studentereksamen. Blandt studenterne med indvandrerbaggrund er kvindernes uddannelsesfrekvens i hele perioden en smule højere end mændenes. Figur 5. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med en videregående uddannelse 1. okt. i hhv og Fordelt på kulturel baggrund og køn. N= Kilde: Danmarks Statistik Mænd dansk oprindelse Kvinder dansk oprindelse Mænd indvandrere/efterkommere Kvinder indvandrere/efterkommere Både blandt både de mandlige og kvindelige indvandrere/efterkommere flader grafen imidlertid ud i forhold til studenter med dansk oprindelse. Tre år efter studentereksamen er flest kvinder med dansk oprindelse således i gang med en videregående uddannelse, efterfulgt af kvinder med indvandrerbaggrund, mens mændene med dansk oprindelse kun lige har halet indvandrer/efterkommermændenes forspring ind. I den kvalitative undersøgelse vil vi derfor se nærmere på hvad disse forskelle bunder i. Oplever indvandrere og efterkommere andre forventninger til at komme hurtigt i gang med en videregående uddannelser end danske unge, og hvad betyder det i så fald for deres uddannelsesfrekvens? 4 Andele af ansøgere (1. prioritet) som blev totalafvist på de hovedtyper af uddannelser, der havde minimum ansøgere. Kilde: KOT HOVEDTAL2010, Tabel 4 Ansøgere, optagne og afviste fordelt efter hovedtyper af uddannelser og køn,

6 Fokus for den videre undersøgelse I forbindelse med den videre undersøgelse vil der blive arbejdet videre med registerdata fra Danmarks Statistik. Blandt andet med henblik på at afdække, om geografi og social baggrund har sammenhæng med henholdsvis mændenes og kvindernes valg eller fravalg af videregående uddannelse. Samtidig vil registeranalysen danne baggrund for gennemførelse af 8 10 fokusgruppeinterviews, der belyser de unges erfaringer og overvejelser efter studentereksamen. Særligt unge som ikke er registreret i gang med en uddannelse 3 år efter endt gymnasium vil være overrepræsenterede i interviewene. Herunder vil både den store andel, som er beskæftiget være repræsenteret, men også unge, som har valgt at gå i gang med en erhvervsfaglig uddannelse og unge, som befinder sig udenfor både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Registeranalysen viser desuden, at det er relevant at tale med mænd fra alle fire gymnasieretninger samt mænd med indvandrerbaggrund, der ikke gang med en videregående uddannelse. For at sikre et tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag vil der desuden blive interviewet en rimelig andel af unge kvinder samt unge mænd, der er forsat i en videregående uddannelse, for dermed også at kunne lave en tentativ analyse af den samlede gruppe af unges adfærd efter end gymnasial uddannelse. Væsentlige spørgsmål, der skal belyses i fokusgruppeinterviewene: Hvorfor fravælger eller venter henholdsvis mænd og kvinder at tage en videregående uddannelse? Hvad tilvælger de (efter deres egen opfattelse)? Hvilken betydning tillægger de fx et evt. arbejde? Vil de unge, der ikke påbegynder en videregående uddannelse, gerne i gang med én (holder de bare mange sabbatår)? Hvilken betydning har de unges gymnasieretning og den uddannelseskultur, de har oplevet her, for deres overvejelser om videregående uddannelse? Hvorfor er der forskel på hvor hurtigt og hvor ofte de forskellige studentergrupper kommer i gang? I hvilket omfang oplever de unge begrænsninger i forhold til at tage en videregående uddannelse? Hvad betyder opbakning fra forældre og venner for de unges overvejelser og valg, og er der forskel på den opbakning som hhv. mænd og kvinder oplever? 6

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle 11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Faglærte læser også videre

Faglærte læser også videre Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Hvor er studenterne kort efter eksamen?

Hvor er studenterne kort efter eksamen? Hvor er studenterne kort efter eksamen? Af Amalie Kafling Nørregaard, AMKN@kl.dk Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Studenterne har fået hue på, kørt rundt i hestevogne, er blevet fejret og hvad gør de så?

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner

Læs mere

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet ANALYSE Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 2 Danske Gymnasier Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal,

Læs mere

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse

Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Professionsbachelorers faglige mobilitet

Professionsbachelorers faglige mobilitet Professionsbachelorers faglige mobilitet Af, NIHB@kl.dk Professionsbachelorer som pædagoger, lærere og sygeplejersker har gennemført en uddannelse rettet mod en specifik arbejdsfunktion, som hoved saglig

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere