Godkendelse af klinisk undervisningssted KNEA, NOH Hillerød og Frederikssund

Transkript

1 Godkendelse af klinisk undervisningssted KNEA, NOH Hillerød og Frederikssund Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder Navn på det kliniske undervisningssted: Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød og Frederikssund (forkortet KNEA) Adresse: Hillerød: Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød Frederikssund: Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund. KNEA har sammenlagt ca. 100 sengepladser fordelt på sengeafsnit H0641 og H0842 (Hillerød) og B1B2 (Frederikssund). Herudover er der flere ambulatorier, et kardiologisk laboratorium og 2 hæmodialyseafsnit. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til? Navn: Thomas Duckert Stilling: Ledende Oversygeplejerske adresse: thomas.duckert@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Thomas Duckert Stilling: Ledende Oversygeplejerske adresse: thomas.duckert@regionh.dk Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : De 5 kliniske vejledere i KNEA har alle bred medicinsk erfaring og nogle efteruddannelse inden for subspecialet. De kliniske vejledere opfylder alle de formelle krav til uddannelse som klinisk vejleder inden for det sygeplejefaglige og pædagogiske område. En klinisk vejleder har desuden en masteruddannelse og en anden påbegynder masteruddannelse i efteråret af vejlederne har facillitatoruddannelse. Det kliniske vejlederteam består af vejledere med længerevarende erfaring inden for undervisning samt vejledere, der er nyere i funktionen. Det kliniske vejlederteam indgår i et tæt samarbejde omkring uddannelsesopgaven. 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.

2 De kliniske vejlederes ansvars og funktionsområde er beskrevet i en Stillingsbeskrivelse(Maj, 2017), som kan findes på hospitalets intranet IntraNord samt i VIP vejledningen: Sundhedsfaglige professionsuddannelser, vejledning for, ( ). Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: Den kliniske vejleder uddelegerer ved behov den kliniske undervisning og vejledning eller elementer af dette til de sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter, der er involveret i den studerendes patient den pågældende dag eller dage. Sygeplejepersonalet har forskellige faglige og pædagogiske kompetencer. Nogle har stor faglig erfaring og kompetence, mens andre er nyuddannede og/eller nyansatte. Behovet for uddelegering af den kliniske undervisning opstår fx når klinisk vejleder er optaget af andre studerende og deres forskellige studieaktiviteter, ved møder, ved deltagelse i vagter, ved fridage efter vagter samt ved ferie, afspadsering og sygdom. Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: Den kliniske vejleder refererer til den ledende oversygeplejerske. Den daglige afvikling af uddannelsesopgaven foregår med reference til afsnittets afdelingssygeplejerske. De kliniske vejledere i KNEA er alle pædagogisk ansvarlige for og varetager samtlige uddannelsesopgaver til studerende i den kliniske del af uddannelsen. De varetager således både udvikling, kvalitetssikring, de koordinerende opgaver samt den daglige kliniske patientnære undervisning i eget afsnit. Afdelingens 5 kliniske vejledere har et tæt samarbejde på tværs i både afsnit og afdeling. 3 kliniske vejledere er fuldtidsansatte, 2 er på 34 timer. Den tidsmæssige planlægning af de kliniske uddannelsesforløb varierer, men har sit fokus på samarbejde på forskellige niveauer: Overordnet planlægning og koordinering af den kliniske undervisning på hospitalsniveau (klinisk vejledernetværk). Implementering af uddannelsesordningen i klinisk undervisning. Udvikling, planlægning og afholdelse af fælles undervisningsopgaver relateret til de studerendes kliniske undervisning på NOH. Eks. Simulationsundervisning, fællesintroduktioner og deltagelse i klinisk forberedende og bearbejdende undervisning. Samarbejde og planlægning af den kliniske undervisning indenfor KNEA. Skole-klinik samarbejde i forbindelse med fx forudsætningsgivende studieaktiviteter, intern prøve samt i forhold til specifikke studerende, hvor forløbet afviger fra normale studieforløb. Den kliniske vejleder forestår den daglige vejledning af de studerende, hvor sygeplejerskerne indgår som samarbejdspartnere i det enkelte patientforløb. Side 2 af 7

3 De kliniske vejledere indgår i afdelingens drift med minimum 30 årlige vagter. Vagter er som udgangspunkt planlagt til hver fjerde weekend og i sommerferieperioden. Vagter indebærer fremmøde i afsnittet, hvor den kliniske vejleder indgår i normeringen og derfor ikke kan varetage kliniske vejlederopgaver. Der vil således i det enkelte afsnit være dage uden klinisk vejleder og/eller dage, hvor en klinisk vejleder er ansvarlig for såvel egne og som sin kollegas studerende. Det antal timer den kliniske vejleder har til den daglige kliniske vejledning er derfor varierende. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Klinisk vejleder samarbejder med klinisk underviser i forbindelse med de studerendes studieaktiviteter i klinikken, ex forudsætningsgivende studieaktiviteter samt ved den kliniske eksamen på 6. semester. Der er et tæt samarbejde omkring specifikke studieforløb for studerende, hvor forløbet afviger fra det generelle forløb og giver særlige udfordringer. Kliniske undervisere inviterer de kliniske vejledere til halvårlige samarbejdsmøder. Kliniske vejledere deltager på UCC i den klinisk forberedende og bearbejdende undervisning. Kliniske vejledere prioriterer samarbejdet med klinisk underviser og uddannelsesinstitutionen meget højt og tilstræber således, at de nødvendige timer er til rådighed for samarbejdet. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: Pleje og behandling finder sted i et tæt dagligt samarbejde mellem det tværfaglige team, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, fysioterapeuter og farmakonomer. Desuden samarbejdes med serviceassistenter, sekretærer, diætister, bioanalytikere og hospitalspræster. Der samarbejdes med afdelingens forskellige ambulatorier omkring koordinering af det enkelte patientforløb. Der er eksternt samarbejde med andre hospitaler i regionen f.eks. i forbindelse med pakkeforløb og med kommunernes visitationer i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse af patienter, der har behov for sygepleje, genoptræning og praktisk hjælp i hjemmet. Desuden samarbejdes med tværsektoriel koordinator, socialsygeplejerske og følge hjem team. I relation til planlægning og afvikling af tværsektorielle forløb/studiebesøg for de studerende samarbejder KNEA Hillerød med primær sektor i Helsingør Kommune og KNEA Frederikssund med primær sektor i Halsnæs kommune. Side 3 af 7

4 Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 1. semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: Afdelingen er sammensat af specialerne kardiologi, nefrologi og endokrinologi. Afdelingen modtager akutte og elektive voksne patienter i alle aldersgrupper med diagnoser inden for afdelingens specialer og med problemstillinger inden for det interne medicinske område. En stor del af patienterne har hyppigt flere konkurrerende sygdomme (comorbiditet) - fx hjertesvigt og KOL eller nyresvigt og diabetes. Afsnittene modtager udover medicinske specialepatienter med hjertesvigt, blodprop i hjertet, hjerterytmeforstyrrelse, akut og kronisk nyresvigt, dysreguleret eller nyopdaget type 1 og type 2 diabetes også medicinske patienter med diagnoser som fx anæmi, UVI, pneumoni, alkoholisme med deraf følgende komplikationer, eller patienter til udredning og behandling for sygdomme i mavetarmkanalen. En del patienter indlægges på grund af fald i hjemmet, aftagende funktionsniveau, konfusion, dehydrering og tiltagende problemer med at klare sig i eget hjem. Hvert speciale har sit eget særkende, men mange af patienternes medicinske og sygeplejerelaterede problemstillinger er meget generelle uanset det medicinske speciale. Nedenstående er eksempler på autentiske og typiske patientsituationer/problemstillinger med relevans for de centrale elementer i 1. semesters kliniske undervisning: Nedsat egenomsorgsevne i forhold til varetagelse af kropspleje Komplikationer i forbindelse med længere tids sengeleje eller sygdom f.eks. immobilitet Isolation pga smitsom bakterie som fx clostridium, influenza eller Norovirus Kredsløbsforstyrrelser fx højt og lavt BT, hjerterytmeforstyrrelser og ødemer Respirationspåvirkning fx dyspnø pga. pneumoni eller lungestase Bevidsthedssvækkelse hos den dehydrerede, metabolisk påvirkede og/eller svært syge patient Livsstilsproblemer hos patienten med diabetes, hjertesygdomme og/eller nyresygdomme Ændrede livsvilkår der har konsekvenser fysisk, psykisk som socialt Udredning med forløb i tværgående afdelinger fx røntgen og scanninger Side 4 af 7

5 Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: Afdelingens patientforløb er som udgangspunkt alt overvejende medicinske. Men i nogle situationer indgår kirurgiske elementer - fx i forbindelse med patientforløb med anlæggelse af akut eller permanent dialyseadgang eller i forbindelse med udtagning af nyrebiopsi. Begge indgreb foregår i operationsafdelingen, men der vil være både præ- og postoperative observationer og sygeplejehandlinger i sengeafsnittet. For kardiologiske patienter kan der være tale om anlæggelse af Pacemaker, som foretages i KNEA s kardiologiske laboratorium samt præ-og postoperative forløb for ex. hjerteopererede patienter. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum) Der er udarbejdet et overskueligt forslag til en studieplan for både 1. og 2. kliniske periode i 1. semester. Den enkelte studerende kan individualisere studieplanen efter behov i forhold til tidligere erhvervede erfaringer og kompetencer. Studieplanen giver forslag til, hvordan klinisk undervisning, vejledning, portfolio og litteratur kan danne ramme for det kliniske forløb, således at semesterets læringsudbytte og beskrevne centrale elementer bliver styrende for periodens kliniske undervisning. I studieplanen indgår studiemetoder som observation, deltagelse, mundtligt refleksion med medstuderende og/eller klinisk vejleder, skriftlige refleksion, e-læring, undervisningsfilm, gruppearbejde og deltagelse i planlagt undervisning. Eksempel fra studieplanen for 1. kliniske periode: Centralt element: Mødet med patient og etablering af relation samt Patientperspektiv på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Studiemetoder (udvalgte eksempler): Observere og deltage i forskellige plejeopgaver og plejeforløb hos udvalgte patienter med klinisk vejleder, sygeplejersker og medstuderende. Refleksion over plejesituationer, mødet og samarbejdet med patient herunder også udviklingen af relationen med patienten. Samtale med patient om, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom og efterfølgende skriftlig refleksion med inddragelse af teori (portfolio). I studieplanen noteres aftaler og tidspunkter for samtalen med den udvalgte patient, Portfolioarbejde og fremlæggelse med medstuderende og klinisk vejleder. Eksempel fra studieplanen for 2. kliniske periode: Centralt element: Anvendelse af viden om anatomi, fysiologi og sygdomslære i relation til cirkulation og respiration og Klinisk beslutningstagen og anvendelse af udvalgte kliniske metoder. Studiemetoder (udvalgte eksempler): Deltage i plejeforløb hos patienter med sundhedsudfordringer i forhold til cirkulation og respiration (fx højt og lavt BT, hjerterytmeforstyrrelser, ødemer og dyspnø) Selvstændigt under vejledning, udføre, vurdere og dokumentere EWS i relation til handlingsalgoritmen og brug af ISBAR samt efterfølgende refleksion over EWS score og sygepleje. 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 5 af 7

6 Der er fokus på den enkelte patients forløb og vej ind på hospitalet og afdelingen og mulighed for at følge patienter i tværgående diagnostiske undersøgelsesafdelinger på hospitalet. Der introduceres kort til Logbog i medicinhåndtering og i dokumentationsarket kan der fx arbejdes med hudplejemidler. Sygeplejeprocessen som metode til dataindsamling og analyse introduceres som et væsentligt og centralt element i kliniskbeslutningstagen, og der arbejdes specifikt med klinisk beslutningstagen i relation til patienter med sundhedsudfordringer i forhold til cirkulation og respiration. Dette sker fx i forbindelse med eftervejledning og andre refleksionsfora, hvor modellen for klinisk beslutningstagen huset inddrages. Der introduceres til Sundhedsplatformen. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): Den forudsætningsgivende studieaktivitet i 1. semester 2. kliniske periode omhandler systematisk observation og dataindsamling sammen med en patient med sundhedsudfordringer eller sygdom relateret til kredsløb, respiration eller stofskifte. Da netop disse områder er en del af afdelingens specialer, vil der altid være mulighed for at finde en relevant patient til studieaktiviteten. Klinisk vejleder træffer inden klinikstart aftale med klinisk underviser om evt. deltagelse i den studerendes mundtlige formidling af det skriftlige produkt. Aftaler og planer indskrives i den studerendes studieplan og klinisk vejleder introducerer og vejleder den studerende til studieaktiviteten. Efter den studerendes mundtlige formidling samt den efterfølgende drøftelse og refleksion, gives vejledning og feedback til den studerende herunder ideer til, hvilke sundhedsudfordringer, den studerende evt. kan arbejde videre med til intern prøve. Ud fra den enkelte studerendes behov gives der derudover mulighed for yderligere kvalificering af studieaktiviteten gennem vejledning. Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der udvælges eksemplariske læresituationer, der matcher den studerendes læringsbehov. Der anvendes før- under- og eftervejledning. Udover deltagelse i praksisnære og relevante patientforløb tilbydes fælles refleksionsfora mellem studerende og kliniske vejledere. Den daglige sygeplejedokumentation er også udgangspunkt for vejledning og refleksion. Der tilbydes feedback på portfolioarbejde. Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Klinisk vejleder har indgående kendskab til den studerendes studieplan og inddrager denne løbende i den kliniske undervisning fx i forbindelse med eftervejledning, refleksionssamtaler og studiesamtaler, hvor den røde tråd til og i studieplanen italesættes og drøftes med den studerende. Side 6 af 7

7 Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende evaluerer skriftligt studiemiljøet i det enkelte afsnit ud fra nogle spørgsmål udarbejdet af vejlederteamet i KNEA. Ud fra de studerendes evalueringer og de enkelte kliniske vejlederes erfaringer reviderer, justerer og udvikler kliniskvejlederteam kontinuerligt fx velkomstmateriale, generelle studieplaner, studiemetoder og undervisningsmateriale. Kliniskvejlederteam holder sig løbende orienteret om UDEVA evalueringerne og inddrager ledelsen ved behov. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse Lise Lebech Sørensen Klinisk Lise.Lebech.Soerensen@regionh.dk (Kardiologi) Hillerød vejleder Tina Rich Mogensen Klinisk Tina.Rich.Mogensen@regionh.dk (Kardiologi) Hillerød vejleder Sussanne Hattel (Endokrinologi/Nefrologi) Hillerød Klinisk vejleder Sussanne.Hattel@regionh.dk Marianne Warming (Endokrinologi/Nefrologi) Hillerød Annett Christensen (Kardiologi) Frederikssund Klinisk vejleder Klinisk vejleder Marianne.Warming@regionh.dk Annett.Christensen@regionh.dk 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 7 af 7