Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

Transkript

1 Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

2 Udført Arbejde Brædstrup Indsamling af dokumentation for: Planmæssige forhold Udført geofysik Vandforsyning Grundvandskemi Hydrologi Geologisk forståelsesmodel Våbensholm 2 indsatsområder (totalt 79,9 km2) Brædstrup (35,5 km2), Våbensholm (44,4 km2),

3 Plangrundlag Planområde, Vejle Amt Mørkeblåt: Område med særlig drikkevandsinteresser (OSD) Lysere blåt: Område med drikkevandsinteresser (OD) meters

4 Plangrundlag Område med Drikkevandsinteresser Nitratfølsomt indvindingsområde Område med særlige drikkevandsinteres NFI er identisk med indsatsområde for nitrat meters

5 Datagrundlag Offentlige databaser (JUPITER_XL, Gerda, JAR) Eksisterende rapporter Miljøcenter Århus dokumentdatabase GIS-temaer fra diverse planer Digitale data fra grundvandsmodel Øvrige artikler og kendskab til området i øvrigt GEUS rapportdatabase

6 Emner i indlægget Orientering, overordnet, om nuværende vidensgrundlag indenfor: Geologi Geofysik Vandkemi Vandforsyning

7 Hvad skal det bruges til? Geologi og geofysik: Hvad findes af lag under jordoverfladen? Hvor er der sand, ler og kalk Hvor findes der lerlag over de jordlag (grundvandsmagasiner), der indvindes fra dvs. hvor godt er grundvandet beskyttet. Opstilling af modeller (senere i kortlægningsforløbet) Støtte til kortlægningen i fremtidige trin. Grundvandskemi Hvilken kvalitet har grundvandet? Er der en udvikling i vandkvaliteten? Hvor gammelt er vandet? Er det beskyttet? Vandforsyningen Eksisterende viden om indvindinger og boringer skal bruges i den fremadrettede indsats for grundvandets fremtid.

8 Geologi Geologi er: Læren om jordens fysiske struktur, (f.eks. de forskellige jordlag) Jordens aktivitet (vulkanisme, jordskælv magnetisme m.v.), samt Jordens Historie (f.eks. Istiderne og deres betydning). Bruges bl.a. til: Hvordan er jordlagene fordelt? Hvilke processer har betydet noget? Hvor findes grundvandsmagasinerne? Hvor god er beskyttelsen (fordeling af ler over grundvandsmagasinerne)? Data fra boringer og geofysik

9 Geofysik Geofysik er: Læren om jordens, havets og atmosfærens fysiske forhold Herunder metoder (baseret på fysik), til at beskrive jordens opbygning I kortlægningsforløbet kan I støde på forskellige geofysiske metoder: SEISMIK (baseret på lydbølger). Bedst til dybere geologi PACES/PACEP (metode, hvor man slæber elektroder hen over jorden, medens man sender strøm ud i disse). God til at beskrive de øverste lags sammensætning. MEP/Wenner er lidt det samme, blot slæbes elektroderne ikke hen over jorden. Flyttes manuelt (wenner en en lidt ældre metode). TEM og SkyTem er elektromagnetiske metoder, hvor man udsender strøm i en spole og måler retur-strøm i en anden spole. Bruges ofte til at finde dybden til den gode leder (ler/saltvand mm), men de nye metoder kan også opløse geologien i de øverste lag.

10 Geofysik PACEP/PACES TEM SkyTEM

11 Geofysik 7 kortlægninger 2 seismiske undersøgelser 1 HEM kortlægning Generel god kvalitet

12 Geologi - Geologisk forståelsesmodel Gennemgang af eksisterende litteratur, beskrivelser og kort Landskabsanalyse Geologisk tolkning af geofysiske data Geologisk opbygning og dannelseshistorie Boringsanalyse

13 Geologisk forståelsesmodel Begravede dale, delvist veldokumenteret gennem undersøgelse, bl.a. BurVal projektet. Dalene mellem 0,75 til 1,5 km brede.

14 Geologisk Principskitse Grundvandsmagasiner i: Skitse; Tyrsting dalen er ca. 270 m dyb Tertiære sandlag i den øvre del af prækvartæret (Miocæn) Kvartære sandlag i de begravede dale Udbredte, kvartære sandlag i den øvre del af lagserien Dæklag: Moræneler, varierer, men generelt begrænset tykkelse

15 Dæklag (lertykkelse) Farvekode: Rød: Lertykkelse 0-5 m Gul: Lertykkelse 5-15 m Grøn: Lertykkelse m

16 Vandkemi Data fra JUPITER XL Råvandsanalyser, vurderinger baseret på en lang række paramtre Der er ingen problemer mht. arsen, fosfor, nikkel, flourid og chlorid Her vises kort over Nitrat og sulfat

17 Vandkemi- Nitrat Der ses forhøjet nitrat i de korte boringer, men også i en række af de dybere boringer. Ingen sammenhæng mellem dybde til indtag og nitrat. Selv det dybe grundvand kan indeholde nitrat Omvendt er en række af de mest terrænnære vandprøver karakteriseret ved ingen eller lavt indhold af nitrat, hvilket formentligt skyldes arealanvendelsen.

18 Vandkemi- Nitrat 0 Nitrat mg/l Der ses forhøjet nitrat i de korte boringer, men også i en række af de dybere boringer. Dybde mut Ingen sammenhæng mellem dybde til indtag og nitrat. Selv det dybe grundvand kan indeholde nitrat Omvendt er en række af de mest terrænnære vandprøver karakteriseret ved ingen eller lavt indhold af nitrat, hvilket formentligt skyldes arealanvendelsen.

19 Vandkemi- Sulfat Generelt lavt indhold af sulfat Flere boringer viser dog klar tendens til stigende sulfatindhold.

20 Vandkemi- Sulfat Generelt lavt indhold af sulfat Flere boringer viser dog klar tendens tl stigende sulfatindhold.

21 Vandkemi- Pesticider Påvist en række pesticider Atrazin BAM Hexazinon (juletræer)

22 Vandkemi- Opsummering Generelt viser analysen: Der er problemer med en række kvalitetsparametre, specielt i det terrænnære grundvand I VV-boringerne mindre problemer med nitrat, men fund af pesticider Stigende sulfat kan betyde nitratproblemer på sigt (der tæres på nitratreduktionskapaciteten) Indikation på, at det dybe grundvand ikke er velbeskyttet

23 Sårbarhed Farvekode: Rød: Stor sårbarhed i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer. Gul: Nogen sårbarhed overfor nitrat og stor sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer Grøn: Mindre sårbarhed overfor nitrat og miljøfremmede stoffer 80% af området er sårbart overfor miljøfremmede stoffer og nitrat

24 Vandforsyning 83% varetages af almene vandforsyninger (off. 8%, privat 75%) 10% ifm. Råstofudvinding 3% andet (2005 opgørelse indvundne mængder)

25 Vandforsyning - Vandværker Faktuelle oplysninger: Boringer Lertykkelser Forurenede lokaliteter Indvindingsopland (hvis..) Vandkemi Udvikling

26 Vandforsyning Geologiske profilskitser Helt overordnede profiler

27 Hydrogeologi Lille gradient 1-3 promille Terræn nære Regionale Dybe grundvandsmagasiner Overordnet potentialebillede, dybe kvartære magasiner (Vejle Amts data)

28 Hydrogeologi Brædstrup og Våbensholm Areal 79,9 km 2 Nettonedbør (gennemsnit indenfor 330 mm afgrænsning, Danmarksmodel) Vandløbsafstrømning, estimeret ud fra en mm arealvægtning Grundvandsdannelse 100 mm Oppumpning (tilladelser pr. 2008) -15 mm Udstrømning grundvand (til naboområder) = 85 mm Overordnet Vandbalance Baseret på tilladelser Faktisk indber = 7 mm Plads til mere udnyttelse (kvantitativt)

29 Grundvandsmodel Grundvandsmodel, Vejle Amt (opdateret, BurVal) Vandbalance samme størrelsesorden Beregning af robuste oplande

30 40 Samlet kort Nitratsårbarhed, OSD og Robuste Oplande Meget god overensstemmelse mellem OSD og 100 års oplande , kilometer

31 Arealkortlægning- registerdata 31% af området (4551 Ha) er udpeget SFL 80% naturhensyn, 20% grundvand. Kun lille del MVJ Skov udgør ca. 20% af af arealet (højere end landsgennemsnittet)

32 Arealkortlægning-Landbrug Oplysninger fra GLR og GR 73% er omfattet af markblokke Kvæg- og svinebrug (66%) Planteavl (23%) Økologisk 2%

33 Arealkortlægning-Landbrug Husdyrtryk lidt højere end landsgennemsnit Resulterende potentielle nitratkoncentration i det vand der kommer ud af rodzonen mellem mg/l. Undersøgelsesområdet Kommune- Lands- Gennemsnit Minimum Maksimum gennemsnit gennemsn Husdyrtryk (DE/ha) 0,64 0,00 3,91 0,58 0,60 N - markoverskud (kg/ha) N - pot udvaskning (kg/ha) Note: DE - Dyreenhed Tabel Error! Kvælstofoverskud for undersøgelsesområdet No text of specified style in document..5

34 Forurenede lokaliteter 26 forurende (V2) 29 m. forurende (V1)

35 Potentiel udvaskning Kvælstof overskud Nitrat koncentration i porevand kgn/ha mg/l Tabel 3.6 Nitrat koncentration i porevand ved en grundvandsdannelse på 344 mm/år

36 Sammenfatning mængderne er tilstede, men: Sårbart Grundvand, specielt det øvre, men også dybereliggende grundvand har problemer. Analyser fra eksisterende VV.boringer viser i mindre omfang nitrat, men der er også påvist pesticider begrænsede dæklag. Generelt er filtre til alm. vandforsyning placeret dybt. I visse områder ses dog nitrat i stor dybde. Samtidig udvikling i sulfat peger på, at selv indvinding i større dybde ikke nødvendigvis er velbeskyttet (nitratsårbart også i dybden). Fund af pesticider er ikke overraskende, og relateres til arealanvendelsen og den generelle sårbarhed