Den nye tosprogethed i Danmark. eller. Tre sprog i landsbyen

Transkript

1 Den nye tosprogethed i Danmark eller Tre sprog i landsbyen Claus Adam Jarløv, 2003

2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Opgavens præmisser... 5 Opgavens hovedkonklusioner... 6 Opgavens hovedbegreber... 6 Om modersmål...6 Om danskere...7 Om nydanskere...7 En kommunikationsformel...7 Om fortælling...8 Om identitet...9 Om grupper...10 Del I...13 Den traditionelle tosprogethed...13 Børn og tosprogethed...14 Tosprogethed i grænseegne...14 Grønland og Indien: eksempler på undertrykkeres sproglige påvirkning...15 Jøderne i Danmark: et eksempel på sproglig assimilation?...16 En fuldkommen tosprogethed?...17 Tosprogethed i historisk perspektiv...18 Sprogsituationen i Danmark...19 Det indre perspektiv...19 Låneord...20 Eksempler på engelske låneord i dansk...21 Engelsk oversættelse af dansk forskning...23 Oversættelse fra fagsprog til alment tilgængeligt sprog...25 Oversættelse af internationale love af betydning for Danmark...25 Modersmålet et medium for identitetens udtryk...26 Etniske minoriteter i Danmark...28 En tyrkisk familie...30 Privilegerede minoriteter bosat i Danmark...32 Danskeres forhold til engelsk...33 Det ydre perspektiv EU-perspektivet...34 Engelsk som koncernsprog, I...35 En ny tosprogethed? Sammenfatning af del I Del II...39 Den nye tosprogethed Globalisering set fra et dansk synspunkt...39 De fremmede...41 Forskerne...43 Engelsk som koncernsprog, II...47 Udlændinge midlertidigt bosat i Danmark...48 Sproget som bærer af social stabilitet Claus Adam Jarløv,

3 Udvikling af dansk kontrol fra oven?...51 Sammenfatning af del II...51 Del III...53 Basis for nødvendige sprogpolitiske beslutninger Kriterier for sproglig kompetence...53 Mål for sproglig kompetence i Danmark:...54 Den nye tre-sprogethed i Danmark Det europæiske samarbejde...57 Om international kompetence...59 På vej mod den elitære globalisme?...61 Gensyn med den danske fortælling i landsbyen...64 Bibliografi Claus Adam Jarløv,

4 Indledning Denne opgave er ikke en videnskabelig rapport: der er ingen citater, ingen kildehenvisninger, ingen mulighed for at kontrollere udsagnenes objektive korrekthed. Ikke desto mindre bygger den på teorier og iagttagelser der er et produkt af videregående studier i engelsk og psykologi samt 20 år i en branche som konstant forholder sig til forholdet mellem dansk sprog, dansk kultur og en globaliseret verden: et konsulentfirma med speciale i international kommunikation. Ideer og konklusioner i denne opgave er i høj grad inspireret af gode samtaler med kolleger i firmaet. Opgaven søger at afdække den sproglige situation i Danmark som den fremtræder i dag, og hvordan den kan bringes til at se ud i den nære fremtid, bl.a. med nogle bud på en fremtidig sprogpolitik. Disse bud indeholder ikke cost-benefit analyser, mange vil se uforholdsmæssigt omkostningstunge ud når forslagene alligevel fremsættes i al sin firkantethed er det fordi jeg vurderer at tabet ved ikke at gøre noget vil være væsentligt større, kulturelt og på lidt længere sigt økonomisk. Jeg vil argumentere for at den danske offentlighed er berøringsangst over for at stille krav og formulere principper for hvordan det danske sprog fortsat kan bevare sin eksistensberettigelse i en æra, hvor påvirkning fra andre sprog er stedse stærkere. Vi er en blanding af forskrækkede over og uvidende om hvad der sker med det danske sprog. Det kan bidrage til at det danske sprog bliver forarmet eller rettere, de danske sprogbrugere bliver forarmede. Denne forarmelse er mental, kulturel og økonomisk. Vores angst for at miste sprog medvirker til at vi fraskriver os den berigelse af dansk som andre sprog kan give. Påvirkningen fra andre sprog er kun en trussel mod dansk hvis man tillader den at være en trussel. Den kan med relativt få, men principfaste beslutninger vendes til at blive til fælles gavn, til styrkelse af sproglig og dermed kulturel mangfoldighed og ikke mindst en sproglig-kulturel selvforståelse. Denne selvforståelse synes at være på vej til at forsvinde ud i internationalismens univers i form af bekymrede debatter om det danske sprogs overlevelse. Jeg tror ikke på sproglig og kulturel fred og harmoni. Tværtimod vil den konstante udfordring til sprog og kultur bidrage til begges udvikling, Claus Adam Jarløv,

5 blomstring og nytteværdi. Man kan tale om den optimale frustration hvor udfordringen irriterer, pirrer og udvikler sproget. Er man ikke tilstrækkelig frustreret, er vejen banet for ligegyldighed, en laden stå til som kan vise sig at være den største trussel mod sproget. Hverken kultur eller sprog er museumsgenstande man skal værne om. De er dynamiske processer som skal stimuleres, dyrkes eller opgives. Regler og forordninger fra oven til højnelse af det danske sprog har kun begrænset effekt, og kan måske modarbejde den proces man ønsker at igangsætte. Tænk blot på indførelsen af det nye komma: hvorfor har det været så svært at få en befolkning til at anerkende fordelen ved at anvende et komma der angiveligt styrker forståelsen i stedet for et komma der placeres på basis af syntaktiske regler? Opgavens præmisser Opgaven bygger på den antagelse at globalisering er en realitet i Danmark. Globalisering betyder her i opgaven at det globale bliver en referenceramme, eventuelt, men ikke nødvendigvis, i samspil med det lokale, i denne sammenhæng det danske. Globalisering er en uafvendelighed som vil kræve en særlig indsats, hvis den skal begrænses eller reguleres. Man skal fx lukke grænserne, holde ikke-danskere ude osv., forbyde brug af medier som Internettet osv. for at holde globaliseringen fra døren. Denne opgave tager udgangspunkt i at dette hverken er muligt eller ønskeligt. Det danske sprog er værdifuldt. Som modersmål udtrykker dansk noget enestående der adskiller sig fra, men er påvirket af, fx svensk, fransk eller tysk. Det danske sprog kan være budbringeren af dansk identitet, vi. Derfor er dansk først og fremmest vitalt for danskere, men af interesse for andre. Tabes dansk som modersmål og erstattes det evt. af et andet sprog vil det danske sprogs eksistensberettigelse være truet. Ikke nødvendigvis selve sproget, men eksistensberettigelsen. Det danske sprog vil være et interessant studieobjekt, en museumsgenstand, som er afgrænset af et lille fysisk område, men også et langt tidsrum man kan se tilbage på. Det er evnen til at se både tilbage og ikke mindst frem der udgør eksistensberettigelsen. Det danske sprogs eksistensberettigelse er opgavens udgangspunkt. Claus Adam Jarløv,

6 Opgavens hovedkonklusioner Tre sprog i landsbyen Opgaven diskuterer et bredt spektrum af aspekter inden for emnet. Følgende konklusioner kan udledes af opgaven argumentationen for slutningerne skulle gerne fremgå af selve teksten. 1. Dansk er danskernes primære sprog 2. Dansk kan være et modersmål, men er det ikke nødvendigvis 3. Borgere med andre modersmål skal opmuntres til at dyrke disse 4. Enhver borger i Danmark skal sættes i stand til at overleve sprogligt på dansk 5. Låneord fra andre sprog skal bidrage til at berige det danske sprog 6. Engelsk er et dansk internationalt arbejdssprog, ikke et fremmedsprog EU dokumenter udfærdiget på engelsk skal som minimum indeholde et resumé på dansk 7. Dansk kultur, samfund interesser mv. skal kunne formidles både på dansk og på engelsk 8. Dansk forskning udfærdiget på engelsk skal følges af et 500-ords resume på dansk 9. Den danske fortælling er en dynamisk proces som defineres af danskere i samspil med andre kulturer. Den defineres ikke af eksperter der i givet fald vil komme til at reducere begrebet til en akademisk øvelse, en museumsgenstand 10. Uddannelsessystemet er forpligtet til skærpe elevernes opmærksomhed på det danske sprogs egenart sat i relation til andre sprog. Dette kan ske gennem indførelsen af disciplinen international kompetence 11. Tosprogethed bliver til tresprogethed eller flersprogethed: Enhver dansker skal mestre et sprog, kunne mindst et andet, overleve på mindst et tredje Opgavens hovedbegreber Om modersmål I opgaven anvendes begrebet modersmål som det middel hvorigennem danskere udtrykker sig nuanceret om personlige, følelsesmæssige forhold på en sådan måde, at vedkommende selv forstår hvad han/hun siger og, at den man taler med, forstår det sagte. Som begrebet er anvendt her, Claus Adam Jarløv,

7 kan man kun have ét modersmål, idet det antages at være dannet i forbindelse med individets personlighedsdannelse. Et modersmål kan udtrykke, men er ikke i sig selv, tanker, følelser, kultur. Derfor er der ikke nødvendigvis tale om at man tænker primitivt, når man ikke mestrer et givent modersmål. Det tænkte kommer blot ikke til udtryk. Hvis et menneske ikke kan udtrykke sig selv sprogligt, vil dette menneskes identitet være truet i sin omgang med andre mennesker. Derfor kan identiteten komme til udtryk på anden vis: gennem vold, psykiske problemer eller kunstnerisk udfoldelse. Et modersmål er forankret i en bestemt kultur og et bestemt historisk forløb. Der tales om den danske fortælling, hvor sproget, naturen, kulturen og ikke mindst historien indgår i et kompleks, der adskiller sig fra alt andet. Her er tale om en national identitet. Mestrer man sit modersmål, kan man bruge humor, ironi, og andre udtryksformer, der er passende i den kultur modersmålet er et produkt af. Sproget kan bruges til at kommunikere nuancerer som går væsentligt videre end det enkelte ord lader ane. Om danskere Begrebet er i sagens natur diffust. En definition må derfor bygge på en besluttet afgrænsning. Jeg bruger ordet dansker om en person hvis selvopfattelse er dansk, opfatter sine rødder som danske og har dansk som modersmål. Om nydanskere Også her er der tale om et begreb der kan være genstand for et utal af definitioner. I opgaven bruges udtrykket om en person som inden for en generation har taget fast ophold i Danmark, og som indgår i det danske samfund. En nydansker har ikke nødvendigvis dansk som modersmål og bruger ofte et andet sprog i intimsfæren, ligesom personens kulturelle rødder ofte ligger uden for Danmark. En kommunikationsformel For at illustrere de ofte komplekse processer som karakteriserer kommunikation mellem mennesker bruges en simpel formel. Den angiver at der Claus Adam Jarløv,

8 er en indkodning, altså et budskab der afsendes, A1. Dette budskab går igennem et utal af forstyrrende lag før det når modtageren. Disse forstyrrende lag udtrykkes med variablen n. Forstyrrelser kan være alt fra støj, sprog, forventninger, kropssprog, tonefald mv. Når modtageren har opfattet budskabet, vil denne reagere på det i form af et svar, opklarende spørgsmål eller tavshed. Det opfattede budskab kan i formlen udtrykkes med et A2 hvor værdien angiver afstanden mellem hensigten med budskabet og måden det blev forstået på. Budskabet kan også opfattes som B her er der tale om at budskabet bliver misforstået. Der kom godt 60 mennesker til mødet. Mener du flere end 60? Nej da, færre : A1+n=A2. Det forstyrrende element er at godt kan forstås forskelligt, enten som flere end 60 eller som færre. Modtageren undgår misforståelse ved et afklarende spørgsmål, og processen ender med en fælles forståelse. Det sker langt fra altid mellem mennesker der har et fælles modersmål. A2 er derfor ikke ensbetydende med at det sagte er fuldstændig forstået, men er en forudsætning for at det kan ske. Er der tale om kommunikation på fremmedsprog, er muligheden for misforståelser væsentligt større: Han tog benene på nakken hvis modtageren ikke behersker dansk, kan dette idiomatiske udtryk tages bogstaveligt af modtageren. Vi har så formlen A1+n=B, hvor n er det manglende kendskab til en fast dansk vending, og hvor B er det misforståede budskab. God kommunikation er således bestræbelsen på at opnå A1+n=A1. Om fortælling Jyllands-Postens opgavebeskrivelse nævner Danmarks fortælling som en ramme der omfatter landets historie, litteratur og kultur. Der spørges til om manglende kendskab til fortællingen på længere sigt kan true samfundets stabilitet. Fortælling ses i opgaven som et medium hvorigennem komplekse og vanskeligt gennemskuelige forhold gøres forståelige for andre. Der er inden for erhvervslivet en hel skole inden for fortælling story-telling som bruges til at delagtiggøre omverdenen i en virksomheds identitet, et projekts formål osv. Der synes at være behov for en mere dybdegående og nuance- Claus Adam Jarløv,

9 ret forståelse af visse fænomener hvor enkelte ord og udtryk ikke er tilstrækkelige. Inden for litteraturen arbejdes der med flade og runde skildringer. Den flade skildring er en simpel beskrivelse af en person uden egentlige særlige træk. Beskrivelsen dækker derfor ikke en personlighed, højst en type der kan bruges på mange personer. Den runde skildring fremstiller personen på en sådan måde, at denne bliver unik, får personlighed. En flad beskrivelse er simpel, hurtig og generaliserende. Den runde er tættere på virkeligheden set med den beskrevnes øjne, fordi vedkommendes fortælling er blevet formidlet. Det giver indblik i den øjeblikkelige tilstand sat i relation til en fortid og en sammenhæng med andre. En flad beskrivelse af Danmark kunne være: et land med fri pornografi, den lille havfrue og et velfungerende samfund. Danskere vil mene at skønt dette ikke er forkert, er det ikke en tilstrækkelig skildring af landet. Denne opgave vil diskutere hvad en rund skildring af Danmark den danske fortælling kunne indebære. Kommunikation er en proces, ikke en tilstand. Idealtilstanden, hvor tankens udtryk nøjagtig svarer til tankens indtryk, er ikke objektivt målbar; man kan aldrig være helt sikker på at man er blevet forstået helt som man forstår sig selv. Det er bestræbelsen på at minimere forskellen mellem det udtrykte og måden hvorpå udtrykket bliver forstået processen der er vigtig: sproget er redskabet, kommunikation er målet. Om identitet Dette begreb indgår i denne sammenhæng som en væsentlig forudsætning for hvorledes sprog bruges og opfattes. Identitet udvikles i samspil med forældre, familie, lærere og andre forbilleder, fx musikidoler og politiske personligheder. Inden for personlighedspsykologien dannes identiteten i de tidlige barneår som resultat af en frigørelse fra barnets fuldstændige afhængighed af moderen. Der sker en udvikling fra barnets opfattelse af at være en del af moderen til barnets opfattelse af moderen som en anden end barnet selv. Identitet er derfor et spørgsmål om du og jeg. Identitet dannes sammen med barnets sproglige udvikling. Gennem sproget kan barnet ud- Claus Adam Jarløv,

10 trykke ønsker, modstand, accept, osv. Uden sproget vil barnet udtrykke sine følelser på anden vis: ved at græde, pludre, smile osv. Sproget er således ikke i sig selv barnets identitet men en måde hvorpå dets identitet kan komme til udtryk. Først i puberteten dannes personens endelige, selvstændige identitet, med de velkendte generationskonflikter mellem barn-forældre til følge. Her skabes en identitet der kan være en modstilling til eller en afspejling af ophavet. Ophavet i dette tilfælde ofte forældrene er således en forudsætning for at modstillingen eller afspejlingen kan finde sted. Som identitet på det personlige plan udtrykkes med et du og jeg, sker dette også i en gruppesammenhæng. Begrebet gruppeidentitet betyder at et antal personer har væsentlige træk som de betragter som fælles. Gruppen bliver en organisme, hvis funktion er afhængig af de enkelte bestanddeles evne til at indgå i den: gennem en løbende tilpasning vil det enkelte gruppemedlem sikre at han/hun bliver en del af gruppen. Formår vedkommende det ikke, vil hun eller han blive udelukket af gruppen, eller gruppen vil gå i opløsning. Udelukkelse og opløsning er voldsomme fænomener som truer identiteten, enten som gruppe eller som individ. Om grupper Inden for socialpsykologien opererer man med in-group og out-group, altså os og dem. For at være en del af en in-group er det en betingelse, at individet løbende tilpasser sig gruppens regler og normer. På denne måde sikrer gruppen at den får sin egen identitet. En egen gruppeidentitet indebærer overholdelse af regler, etablering af et eget sprog, dvs. brug af udtryk og ord, der karakteriserer den enkelte gruppe. Et stærkt gruppesammenhold kræver et fælles sprog, en fælles forståelse udtryk og indtryk. Ofte må den enkelte give køb på egne privilegier for at tilhøre gruppen. Hvis gruppen - vi - føler sig truet eller skidt behandlet af dem, opstår en endnu stærkere gruppeidentifikation, da man nu har en fælles fjende. Oplevelsen af at eksistere i et fjendtligt miljø lukker grænserne mellem os og dem. Der lukkes for en fælles forståelse og banes vej for fordomme. Fordomme kan ses som fortællinger om dem uden at de selv har Claus Adam Jarløv,

11 fortalt dem. Disse fortællinger er ofte fordomsfulde, generaliserende og bidrager til at bekræfte nødvendigheden af vores identitet. Gruppeidentitet kan ofte træde i stedet for personlig identitet, nemlig i de tilfælde hvor den personlige identitet af en eller anden grund ikke kommer til udfoldelse eller er truet. Det kan forklare hvorfor gruppemedlemmer ofte er villige til at gå meget langt for at holde gruppeidentiteten intakt. En stærk gruppeidentitet kan betyde en udviskning af de enkelte medlemmers identitet. Gruppemedlemmerne giver afkald på individuelle ønsker og krav for at tilpasse sig helet; dissonans mellem gruppens og individets opfattelse af virkeligheden løses ved at individet tilpasser sig gruppen. Gruppeidentitet kan markeres og reguleres ved regler og ritualer, ved et fælles sprog, der adskiller gruppen fra andre. Identiteten er derfor defineret som korrelationen mellem det indre vi og det ydre dem. Det danske samfund er en gruppe med et utal af undergrupper. Derfor har vi regler og forordninger i samfundslivet ønsker individet ikke at deltage i samfundslivet, kan samfundet tilpasse sig individet, fx med tiltag som det rummelige arbejdsmarked, eller samme samfund kan forsøge at disciplinere den enkelte til at tilpasse sig gennem straf og tilbud. Det er vitalt for samfundet at bekæmpe marginalisering, udstødelse. Ligesom undergrupperne er afhængige af et fælles sprog, er samfundet bundet af at de enkelte medlemmer enkeltpersoner og undergrupper forstår hinanden. Er det ikke tilfældet, opstår der mulighed for konflikt. Eksemplerne er mangfoldige: generationsforskelle ( verden er af lave ) forholdet mellem ekspert og lægmand ( læger er arrogante og ufølsomme ) immigranter og danskere ( tyrkiske unge er voldelige ) rig og fattig ( du skal bare bestille noget ) I de tilfælde hvor en undergruppe kommer i konflikt med samfundet, kan der optræde en person som kommer til at fungere som mægler. Denne forsøger ofte at identificere sig med gruppen, der er genstand for konflikten. Forsvarsadvokaten lægger slipset og tager skindjakke på, når han Claus Adam Jarløv,

12 forhandler med rockere; socialpædagogen ligner de unge han arbejder med og har måske en lignende fortid; en dansk politiker med palæstinensiske rødder søger at rede trådene i en familietragedie ud med de jordanske myndigheder osv. Fælles for dem er at de har eller tager træk der er karakteristiske for dem hvis tillid de er afhængige af. På denne måde kan de selv blive accepteret af denne in-group de skal agere i. Der er faktisk tale om et oversættelsesarbejde, etablering af en fælles forståelse. Tilliden kan skabes, hvis vedkommende mægler har forståelse for gruppens fortælling. Viser det sig at fortællingen ikke bliver forstået, kan konflikten forværres, da mægleren betragtes som forræder, spion osv. 1 En forudsætning for at fortællingen bliver anvendelig er at både sender og modtager forstår den. Skal en modtager der ikke er medlem af den pågældende gruppe forstå fortællingen kræves, at parterne behersker et fælles sprog. Når vi dertil, vil vores fortælling være en berigelse for dem og omvendt. 1 I andre sammenhænge ser vi fænomenet med civilbetjente, der bevidst ligner og taler som dem de skal infiltrere, sælgere der forsøger at tilpasse deres stil til målgruppen osv. Claus Adam Jarløv,

13 Del I Den traditionelle tosprogethed Det påstås at det er en fordel at kunne flere sprog. Kan man det, er det nærmest i sagens natur muligt at tale med og forstå flere mennesker. Denne påstand er kun delvist rigtig; der ligger en forståelsesmæssig fælde i ordene at kunne og at forstå. I sig selv betyder at kunne at beherske, dvs. at have et helt begrebsapparat under sin kontrol; man er for nu at bruge et politisk ukorrekt udtryk hersker eller herre over et sprog. Det er jo et dramatisk udtryk, hvorfor man ofte tyer til modererende tilsætninger som Jeg kan lidt tysk. At forstå betyder egentlig at stå i stedet for (som i engelsk understand eller tysk verstehen ). Når noget er forstået, kan man altså sætte sig i den talendes sted, identificere sig med personen og reagere på hvad personen udtrykker. Forståelse kan opdeles i 2 niveauer: forholdet til en på forhånd given referenceramme: hvis man siger ordet hest vil en dansker se et pattedyr, der er lig med det taleren refererer til. Pferd vil på tysk referere til nøjagtig det samme dyr. Sprog som udtryk for en direkte objektrelation er såre simpelt: man kan simpelt hen udskifte det danske ord hest med det tyske Pferd og få det samme dyr frem i bevidstheden. Dyret er identificeret i begge sprog. Det interessante ved forskellige sprog er imidlertid at denne direkte objektrelation blot er en lille bestanddel af sproget. Det andet niveau er sproget som udtryksmiddel for en referenceramme der ikke på forhånd er givet: meninger, følelser osv. En person der kan lidt tysk kan håndtere det indre billede af en hest, men hvad med de mere abstrakte fænomener? Personer der kan mange sprog vil ofte kunne håndtere det første niveau, men komme til kort på det andet, idet kommunikation kommer under indflydelse af forstyrrende faktorer som forventninger, fordomme, kulturforskelle mv. altså forhold der ikke nødvendigvis har en direkte relation til et bestemt ord. En tosproget person anses normalt for at kunne skifte mellem to sprog uden anstrengelse og uden at det skaber forståelsesmæssige problemer. Tosprogethed er således en måde at håndtere to sprog på, hvor brugeren ikke selv er 100 procent bevidst om, hvilket af de to sprog han/hun bru- Claus Adam Jarløv,

14 ger. Tosprogethed omtales ofte med en blanding af beundring og misundelse. Det kunne måske være en idé at se lidt nærmere på fænomenet. Børn og tosprogethed Tosprogethed antyder at en person har et ben i hver lejr: forældre der har forskellige sprog som modersmål, og hvor børnene påvirkes lige meget af begge sprog. Dannelsen af tosprogethed sker således i dette tilfælde i privatsfæren. Moderen er fx fransk og taler fransk til børnene, far er dansk og taler dansk til dem. Børnene svarer ofte mor på dansk. To sprog danser let hen over middagsbordet. Som udenforstående bliver vi imponerede. Men denne tosprogede lykke varer ikke ved: børnene kommer under massiv påvirkning af et af sprogene uden for familiens rammer. Lad os sige at det er dansk. Der bliver langsomt, men sikkert en hældning mod dansk i børnenes sproglige udvikling. De begynder at tænke og drømme mere på dansk end fransk. Når de falder og slår sig, udtrykker de sig på dansk. Mor trøster dem på fransk, og hun bliver forstået. Men børnene kommunikerer med hende på dansk. Er de da tosprogede? De mestrer i hvert fald ikke begge sprog på præcis samme niveau. Deres sproglige identitet udvikles i retning af dansk. Dansk er deres modersmål. Tosprogethed i grænseegne En anden form for tosprogethed ses i geografiske grænseegne: indbyggerne i den nordfranske region Alsace tidligere var denne egn en del af Tyskland skifter elegant mellem tysk og fransk. Eller gør de? Talrige besøg på de kanter har overbevist mig om, at de fleste taler fransk først, dernæst tysk. Og det er vel at mærke et fransk, der har en helt særegen lyd og sine helt egne udtryk. Af disse udtryk er mange påvirket af tysk. En franskmand kan høre at der er tale om en alsacien. Man kan sige, at en sådan person mestrer sit alsaciske og kan udtrykke sig overfor tyskere og andre franskmænd. Der er således tale om en form for tosprogethed, hvor det ene sprog klart dominerer det andet. Årsagerne hertil kan være politiske, praktiske og personlige: ønsket om ikke at blive slået i hartkorn med en given nationalitet, eller netop markere et bestemt nationalt tilhørsforhold Der kan være en politisk baseret modstand mod et sprog, hvis det repræsenterer en undertrykkende nation, hvad tilfældet var med Tyskland i Alsace og Sønderjylland. I et tosproget miljø vil et sprog fx tysk blive be- Claus Adam Jarløv,

15 tragtet som sekundært og et andet fx fransk som det primære sprog. Praktiske og personlige forhold kan spille ind: er ens kolleger eller venner primært tysktalende, vil vedkommende sandsynligvis have tysk som sit primære sprog. Grønland og Indien: eksempler på undertrykkeres sproglige påvirkning En tredje form for tosprogethed ser vi i de egne som i tidens løb har været udsat for koloniserende magter. Her er der tale om at magthaverne har påbudt en befolkning at tale deres sprog. I nogle tilfælde er befolkningens eget sprog blevet brutalt undertrykt, i andre er der en slags sameksistens imellem dem. I sådanne tilfælde kan der være tale om at hvert sprog forbeholdes forskellige situationer. Modsat sproglig parallelitet hvor to sprog eksisterer som helt ligestillede størrelser, er der her tale om sproglig komplementaritet, hvor sprogene tilsammen udgør et kommunikationsmæssigt hele: kommunikation i det lokale og i det globale rum. Grønland er et eksempel på sproglig komplementaritet. De danske magthavere bød grønlænderne at tale dansk; det være sig i administrationen, i undervisningsinstitutionerne osv. Indbyrdes talte grønlænderne imidlertid grønlandsk. Dansk var forbeholdt nogle bestemte domæner, hvorfor de der kun beherskede grønlandsk ikke fik nævneværdig indflydelse på samfundsudviklingen, der lå uden for det traditionelle grønlandske samfund: uddannelses- og sundhedssektoren og centraladministrationen. Men grønlandsk forblev sproget i privatsfæren, under jagten osv. Den grønlandske fortælling fortælles på grønlandsk. Derfor morer vi os, når vi hører grønlandsk i radioen: en hel masse uforståeligt hvor der pludselig dukker et klingende dansk navn eller begreb op. Tosprogethed blev kendetegnet for en elite i det grønlandske samfund. Grønlandsk som modersmålet, dansk som kommunikationsmiddel med de udefra kommende magthavere. Vi ser nu en afstandtagen til tvungen dansk i dele af det grønlandske politiske liv; eller rettere krav om at grønlandsk bliver det obligatoriske sprog inden for de områder hvor dansk har været dominerende. Der er Claus Adam Jarløv,

16 taget initiativ til at personer der ikke taler grønlandsk heller ikke kan få indflydelse på den politiske proces. Dansk det grønlandske fremmede arbejdssprog er blevet udtryk for politisk og historisk dominans. I Indien er engelsk det fælles sprog. Sproget holder så at sige sammen på en nation af vidt forskellige kulturer og lokale sprog. En person fra Gujarat i nord kan uden de store problemer kommunikere med en landsmand fra Tamil Nadu i syd. Men samme person taler formentlig gujarati med sin familie. Gujarats fortælling fortælles på gujarati. Desuden har det engelsk der tales i Indien antaget en form der ligger så langt fra kolonimagtens queen s English at man kan tale om at Indien har sit eget fællessprog som bruges på tværs af lokale sproggrænser. Indisk engelsk er en manifestation af national enhed, hvorimod den lokale identitet kommer til udtryk i lokalsprogene. Der er derfor ikke tale om, at begge sprogene (engelsk og lokalsproget) bruges i flæng, men snarere optræder i hver deres situationer. Sprogbeherskelsen af de to sprog grønlandsk-dansk; gujarati-engelsk er i forlængelse af hinanden komplementære snarere end parallelle. Hvor denne komplementaritet synes på vej ud i det grønlandske eksempel, er der ikke noget der tyder på at engelsk er truet i Indien. Sidstnævnte kan skyldes at engelsk som et af de altdominerende verdenssprog er et praktisk redskab i et kolossalt multikulturelt land, hvorimod dansk i Grønland snarere er en hæmsko, da sproget binder området til et lille og ikke særlig betydningsfuldt område. Man kunne derfor forestille sig, at engelsk kommer til at afløse dansk i Grønland. Ud fra en pragmatisk synsvinkel vil dette give en meget større berøringsflade med de nærmeste naboer, USA og Canada og styrke samarbejdsrelationerne. Et sprog ud over modersmålet skal tjene et praktisk formål. Jøderne i Danmark: et eksempel på sproglig assimilation? Et tredje eksempel er det jødiske samfund i Danmark. Omkring forrige århundredeskifte indvandrede et stort antal jøder til Danmark fra Østeuropa og Rusland. Disse mennesker talte lokalsproget i deres samfundsfunktioner, men jiddish i privatsfæren. Privatsfære skal ses bredere end en snæver familiesammenhæng her er tale om kommunikation i en hel subkultur, ikke ulig det grønlandske eksempel, men med den væsentlige forskel, at jøder fra vidt forskellige sprogområder havde et fælles sprog. Claus Adam Jarløv,

17 Ved ankomsten til Danmark gjorde de fleste en stor indsats for at uddanne og tilpasse sig: man tilegnede sig det danske sprog og ændrede ofte navn til fordanskede versioner, fx. kunne Chaim blive til Kaj, Benyamin til Bent, Aron til Arne, Michle til Emilie; osv. Den første generation af indvandrere lærte dansk i stor stil, bortset fra at det kvindelige overhoved som ofte holdt sig inden for murene, fastholdt sit jiddish og kun i beskeden grad talte dansk. Jiddish kom derfor til at blive et bindemiddel i fastholdelsen af den jødiske identitet den jødiske fortælling blev fortalt på jiddish. Ligeledes formåede nogle at fastholde en klar jødisk identitet uden at man isolerede sig fra det øvrige samfund, men indgik i det, ofte med fokus på bestemte arbejdsområder, fx håndværk og handel. De følgende generationer er siden blevet så fordanskede, at kun de færreste unge jøder behersker jiddish i dag; mange er dog fortsat meget bevidste om deres kulturarv, hvilket ses i måden hvorpå låneord fra jiddish bruges af visse jøder når der tales dansk, især indbyrdes. Dette fænomen, som er meget mere udbredt på amerikansk engelsk, kan skyldes at udtrykkene dækker begreber der er væsentlige for den jødiske identitet og som kun vanskeligt lader sig udtrykke på dansk: Spilkes betyder med mange lokale variationer den diffuse rastløshed, der kommer til udtryk, når man er ivrig efter at kaste sig ud i en aktivitet, men ikke umiddelbart kan komme til det. Spilkes in toches kunne oversættes med ild i røven uden at det rammer særlig præcist. Naschen dækker det at man napper til maden selvom man egentlig er ganske mæt. Der antydes nydelse, samvær, hygge. Der opstår på denne måde mulighed for at udtrykke en del af en identitet, som hovedsproget dansk - ikke helt dækker i personens selvforståelse. En person kan således godt have dansk som sit modersmål og samtidig bruge begreber og udtryk fra andre sprog som markør af en bestemt kulturel herkomst. Dette giver en identitetsfølelse der ligger i forlængelse måske endda berigelse - af vedkommendes danske identitet. En fuldkommen tosprogethed? Jeg tvivler stærkt på, at den romantiske forestilling om den fuldkomne tosprogethed eksisterer i virkeligheden. Det er blevet postuleret at folk der vokser op som tosprogede ofte har overdrevne forestillinger om deres Claus Adam Jarløv,

18 sproglige formåen. Man kunne tilføje, at omgivelserne ofte har overdrevne forestillinger om tosprogedes formåen. To sprog vil aldrig have helt samme rolle samtidig; snarere end fuldstændig parallelitet vil der være tale om komplementaritet, dvs. et sprog anvendt i bestemte situationer, andet i andre situationer. Tosprogethed i historisk perspektiv I utallige sammenhænge kan vi konstatere at to sprog har eksisteret i samme kultur: det talte græsk er anderledes end det skriftlige; det sekulære dagligsprog hebraisk ivrit adskiller sig fra det religiøse. To sprogs eksistens i samme geografiske område har afsmittende effekt: tænk blot på låneord i dansk, et emne, der giver anledning til heftig debat, især når det drejer sig om engelsk. Videnskab blev i middelalderen formidlet på latin, man talte i hundredtallet primært tysk ved det danske hof, fransk blev moderne i Chaucers England 2, den prøjsiske konge Frederik d. Store skrev sin biografi på fransk, Mozart boltrede sig på tysk, fransk og italiensk. De velstillede havde tilsyneladende ingen problemer med den fremmedsproglige trussel, men brugte dem snarere som en markør af magt og position. Holberg veksler mellem forskellige sproglige stillag, alt efter hvilken karakter han vil beskrive. Var det fransk inspireret, ville det sikkert være for at spidde aristokratiet, var det misforstået latin, revsede han de ignorante, men snobbede godtfolk. Og Holberg lader sine karakterers adfærd afspejle deres sprogbrug: stiliseret, formel fremtræden på fransk, grov, ligefrem på dansk. Sprog er en social markør, en etiket der angiver et bestemt tilhørsforhold. 2 Den franske påvirkning af moderne britisk engelsk er betydelig, især hvad angår stavning. I 1600-tallet blev det i magthavernes kredse moderne at udtrykke sig med franske talemåder. Processen tog sin begyndelse længe før: I det 14. århundrede lod Geoffrey Chaucer berømt for sine Canterbury Tales den franske påvirkning skinne igennem i sin måde at stave visse ord på. Hensigten har formentlig været at få ordene udtalt, så de lød fransk. For eksempel har vi det middelengelske ord dansen, som givet har været udtalt med forskellige vokallyd alt efter i hvilket område, man befandt sig. Chaucer stavede imidlertid ordet dauncen ; det tilføjede u skulle formentlig inspirere til at udtale ordet med et nasalt n. Det resulterede i udtalen af a sådan som vi kender det på moderne standard-britisk i dag. Den tilnærmede franske udtale af dette a, som vi ser det i franske låneord som chance, er så smittet af på ord som task, ask osv. Fænomenet forklarer måske også, hvorfor ord som programme ; catalogue ; honour staves anderledes på amerikansk engelsk ( program ; catalog, honor ): den franske påvirkning havde ikke nået de befolkningsgrupper, der allerede var draget ud for at udforske den nye verden. Claus Adam Jarløv,

19 Tosprogethed er historisk set udtryk for elitære strukturer hvor et andet sprog på den ene side brugtes til at dele viden med, som tilfældet var med latin, men som samtidig brugtes til at holde uvedkommende udenfor. Samme uvedkommende kunne så bruge fragmenter fra andet-sproget for at være fin og derigennem vise, at man tilhørte en bestemt magtgruppe. Et fremmedsprog er således udtryk for magt og indflydelse, hvilket kommer til at påvirke det gældende modersmål i form af stavemåder, udtale og ordvalg. Sprogsituationen i Danmark Lad os bevæge os ind i det, vi kan kalde det danske sprogdomæne, altså det område hvor dansk bruges som kommunikationsmiddel over for danskere. Der er tale om et fysisk område defineret af landegrænserne og samtidig et politisk, hvor et fremmedsprog kan ses som et forstyrrende element. Hvorledes fungerer de mennesker, der er aktører i dette domæne? Og hvor kan begrebet tosprogethed anvendes til at beskrive situationen på arbejdsmarkedet, inden for videnskaben og på det personlige plan? Danmark indgår som bekendt i en større international sammenhæng. Debat om det europæiske fællesskab, globalisering, arbejdskraftens bevægelighed er faste emner i medier og forskning. Det danske samfund består ikke længere bare af danskere ; store grupper af mennesker er kommet til landet for at finde lykken der, for at undslippe ulykker hvor de kom fra eller fordi de af erhvervsmæssige årsager er placeret i Danmark. Det handler det næste afsnit om. Det indre perspektiv For relativt få år siden mente flere eksperter at fransk, spansk og tysk helt naturligt ville komme til at gøre engelsk rangen stridig som danskernes første fremmedsprog. Indførelsen af det indre marked, et kolossalt latinamerikansk kontinent, der stort set var blevet befriet fra diktatoriske despoter og Sydøstasiens åbning af deres markeder lod alle ane at engelsk ikke skulle have førsterang blandt danskerne. Sammenlægningen af de to Tysklande med 80 millioner indbyggere lige syd for vores grænse gjorde det logisk at tilegne sig tysk. Tyskland er jo en af de allervigtigste samhandelspartnere for Danmark. Hvad skete der? Engelsk er blevet yderligere opgraderet på bekostning af de øvrige sprog, ja engelsk er må- Claus Adam Jarløv,

20 ske ikke længere er et egentligt fremmedsprog. Hele uddannelsesforløb på de højere læreanstalter i Danmark tilbyder undervisning på engelsk og det er ikke kun for at tilgodese udenlandske studerende. Derfor anses engelsk af mange som et problem for det danske sprog. Som nævnt før, har dansk været præget af indflydelse fra andre sprog: fransk og tysk, og nu i voldsom grad engelsk. Sproglig udvikling har ofte været mødt med en indre modstand, især fra ældre generationer. Det har været svært at acceptere unge menneskers nye udtryk hentet fra engelsk, ligesom eksisterende ord og vendinger har skiftet betydning. Ordet seriøst betyder i én generation målrettet, professionel, men i en anden alvorligt, som Mener du det helt seriøst? Oplagt lånt fra det engelske Are you serious?. Den sproglige udvikling har også betydet at allerede etablerede ord skifter betydning: Ordet rimelig har fået udvidet sin betydning fra noget der anvendes i sammenhæng med positivt ladede ord til nu også at optræde i negative sammenhænge: Det var et rimeligt godt stykke arbejde ; Han blev rimeligt irriteret over fejlen. Eksemplerne er ofte problematiske for den person, som forventer ordet i en anden sammenhæng eller i en anden betydning. Fornemmelsen af ikke at forstå eller blive forstået skaber utryghed, og dermed modstand. Betydningen tilhører ikke os, men dem. Modstanden er forudsigelig hvis der sker en fremmedgørelse af et sprogligt gruppetilhørsforhold; forskellen mellem os og dem bliver tydeligere. Da den yngre generation har mindre sproglig erfaring end den ældre, vil sidstnævnte have tilbøjelighed til at bruge sin større erfaring som begrundelse for at korrigere eller irettesætte, eller i det mindste hovedrystende at kommentere det sproglige forfald. Modstanden er resultat af angsten for tab af domæne, altså magt og indflydelse. Emner for sproglige generationskonflikter udgøres af ændrede betydninger af danske ord og udtryk samt brug af låneord. Låneord Generationerne startende med dem der har børn i den alder hvor de kommunikerer nuanceret har formentlig altid talt om den sproglige forarmelse. En form for forarmelse er der tale om, hvis der opstår et kommunikationstab mellem generationerne. De mange nye låneord er ikke en Claus Adam Jarløv,