PISA Etnisk PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PISA Etnisk 2012. PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund"

Transkript

1 Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund, Eskild Klausen Fredslund og Torben Pilegaard Jensen PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund

2 PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: Marts 2014 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Undervisningsministeriet besluttede i 1997, at Danmark skulle deltage i OECD-programmet PISA Programme for International Student Assessment et projekt, der har til hensigt at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt på at møde udfordringerne i dagens videnssamfund, herunder i særdeleshed et ungdomsuddannelsesforløb. De unge, der indgår i den internationale undersøgelse, er år gamle. PISA blev som udgangspunkt planlagt til at omfatte tre runder, hvor der gennemførtes omfattende kvantitative undersøgelser af survey-typen. Den første runde blev gennemført i 2000 i 32 lande og i 2001 i yderligere 11 lande, hvorved første runde kom op på 43 lande. Første offentliggørelse fandt sted i december Den anden runde blev gennemført i 2003 i 41 lande, og resultaterne blev offentliggjort i december Tredje runde blev gennemført i 2006 i 57 lande og offentliggjort i Inden tredje rundes afslutning blev det besluttet, at der skulle gennemføres yderligere tre runder af PISA, en i 2009, en i 2012 og en i Den første af disse blev gennemført i 65 lande i 2009 og 10 lande i Den næste og dermed femte runde er gennemført i 65 lande i Tilsammen udgør de deltagende lande næsten 90 % af verdensøkonomien. I Danmark har man i PISA 2012 valgt, som en national option, at lave en oversampling af elever med en anden etnisk baggrund end dansk. Det gjorde man også i PISA Afgørende i forbindelse med PISA er, at man ikke vurderer de unges kompetencer ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv, uddannelsesliv, arbejdsliv og fritidsliv, således som dette kan afgøres med test, der gennemføres med papir og blyant eller elektronisk. PISA gennemføres i Danmark af et konsortium bestående af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet (IUP/AU) og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Projektet er styret af en konsortiebestyrelse, som har mindst et medlem fra hver af de deltagende institutioner. Under gennemførelsen af PISA 2012 har bestyrelsesmedlemmerne været analyse- og forskningschef Hans Hummelgaard (KORA), professor Niels Egelund (IUP/AU), afdelingsdirektør Camilla Sanne Andersen samt konstitueret afdelingsdirektør Chantal Pohl Nielsen (SFI Survey). Niels Egelund har indtaget formandsposten. Lektor Lena Lindenskov (IUP/AU) har som leder af hoveddomænet matematik været tilforordnet ved bestyrelsesmøderne. Undervisningsministeriet finansierer PISA-undersøgelsens gennemførelse, og en repræsentant fra Undervisningsministeriets Kvalitets- og Tilsynsstyrelse er medlem af PISA Governing Board (PGB), hvor OECD fastlægger de overordnede rammer for undersøgelsen sammen med deltagerlandene. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen deltager desuden i de ovennævnte konsortiebestyrelsesmøder og bidrager til kvalitetssikringen af undersøgelsen i Danmark. Undersøgelsens design og gennemførelse har været forestået af et internationalt konsortium, men de enkelte lande har haft indflydelse på projektet, dels gennem landenes deltagelse i PGB, dels gennem projektmedarbejderes konkrete bidrag, fx i form af testmaterialer og deltagelse i mødevirksomhed omkring projektets detailudformning og gennemførelse. Det internationale konsortium har endvidere stået for skalering af data. Forskere fra det danske PISA-konsortium har bistået med udvikling og afprøvning af test, ligesom de har forestået den vurdering, der sker af åbne opgavetyper i PISA. Medvirkende her har været

4 lektor Elisabeth Arnbak, lektor Lena Lindenskov, lektor Jan Mejding og lektor Helene Sørensen, alle IUP. Det internationale konsortium har trukket på internationale ekspertgrupper og faglige referencegrupper. Danmark har her været repræsenteret i ekspertgruppen for matematik ved professor Mogens Niss, RUC. Den danske del af dataindsamlingen er forestået af SFI Survey. Stikprøveudtræk, projektledelse omkring dataoparbejdelse samt databearbejdning er forestået af konsulent ved SFI Survey, Monika Klingsbjerg-Besrechel i et samarbejde med det internationale konsortium. Ud over forskerne har personale og elever ved 355 uddannelsesinstitutioner, repræsentativt udvalgt i Danmark, medvirket i undersøgelsen, og disse takkes alle for deres bidrag. April 2014 Jan Rose Skaksen Direktør (KORA) Hanne Løngreen Institutleder (IUP, AU) Agi Csonka Direktør (SFI)

5 Indhold Sammenfatning OECD-programmet PISA PISA koncept og metode Udtræk af stikprøve til PISA PISAs testinstrumenter Overordnede resultater fra PISA Etnisk 2012 i de faglige domæner matematik, læsning, naturfag samt problemløsning Gennemsnitlige resultater for domænerne Gennemsnitlige resultater for elever med indvandrerbaggrund opdelt efter oprindelsesland Andelen af elever på de højeste og laveste niveauer på PISA-læseskalaen Opsummering Social og etnisk baggrund og elevernes matematikfærdigheder Elevernes indvandrerbaggrund og matematikscore Indvandrerfamiliers socioøkonomiske baggrund og elevernes matematikscorer Skolernes elevsammensætning og elevernes læsefærdigheder, hjemmebaggrund og skoleforhold Skolernes elevsammensætning og elevernes matematikfærdigheder Litteratur... 54

6 Sammenfatning PISA formål og metode Formålet med PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt på at møde udfordringerne i dagens videnssamfund. PISA-testen er karakteristisk ved, at den ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv. I Danmark har man besluttet at designe undersøgelsen, så den giver mulighed for at sætte fokus på de unge med indvandrerbaggrund, hvilket sker med denne rapport. Resultaterne fra PISA vedrører tre faglige områder, i undersøgelsen kaldet domæner. De omfatter læsning, matematik og naturfag. I PISA 2012 er matematik hoveddomænet, der derfor dækkes mest grundigt, som det også var tilfældet for PISA PISA lægger vægt på en vurdering af elevernes evne til at reflektere over deres kundskaber og erfaringer og til at behandle emner i forhold til deres eget liv. For matematik gælder, at det omfatter evnen til at kunne ræsonnere matematisk og gøre brug af matematiske begreber, procedurer, kendsgerninger og redskaber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener. Evnen er dermed en hjælp til at erkende den rolle, som matematik spiller i verden, og til at foretage og træffe velfunderede vurderinger og beslutninger som konstruktive, engagerede og reflekterende borgere. PISA 2012 rummer endvidere en test af problemløsningskompetence, som også afrapporteres selvstændigt i foråret Ud over domænerne indgår baggrundsoplysninger afgivet af eleverne, omfattende elevernes klassetrin, køn, familiebaggrund, socioøkonomiske baggrund, sprog talt i hjemmet, immigrantstatus, fritidsaktiviteter samt holdninger til skolegang. Endvidere indgår elevernes kendskab til og erfaringer med it, ligesom skolelederne har leveret oplysninger vedrørende skolerne og lærerne. PISA er designet til at forsyne uddannelsespolitikere, uddannelsesadministratorer og praktikere med en omfattende vurdering af læringsresultater målt ved slutningen af den undervisningspligtige periode. Vurderingen sker i sammenlignelige tal, der kan vejlede ved politiske beslutninger og ressourceallokeringer, og PISA kan give indsigt i den blanding af faktorer, der opererer ensartet eller forskelligt hen over lande og regioner. I den danske del af PISA er der indgået årige elever fra 355 uddannelsesinstitutioner, og der indgår både offentlige skoler og frie skoler. Der er i forbindelse med dataindsamlingen inddraget et ekstra stort antal skoler med tosprogede elever for at få en større dækning af disse elevers baggrund og kompetencer indvandrerunge indgår i undersøgelsen. Ved hjælp af en såkaldt vægtning af de indgående elevers bidrag til den totale datamængde er det sikret, at data udgør et repræsentativt udsnit af danske elever. Der er i forbindelse med den danske PISA-testning undtaget 6,18 % elever på grund af faglige, sociale eller fysiske handicap. På trods af et stort fald i andelen af fritagne elever i forhold til 2009, er Danmark stadig et af de 65 deltagende lande, som har undtaget flest elever. Faldet skyldes blandt andet, at der i 2012 er udarbejdet nogle særlige testhæfter for elever med særlige behov i almenklasser, specialklasser og på specialskoler. 6

7 frem- I denne rapport er der fokus på unge med indvandrerbaggrund. I hovedrapporten 1 lægges hovedresultaterne fra den samlede undersøgelse. De overordnede resultater i PISA Etnisk 2012 På tværs af PISAs faglige domæner, matematik, læsning og naturfag ses også i PISA 2012 markante forskelle i kompetencer hos de årige i relation til deres baggrund: uden indvandrerbaggrund, andengenerationsindvandrere og førstegenerationsindvandrere. PISA 2012 sætter som PISA 2003 fokus på matematik. Alle elever, der har medvirket i PISA 2012 og PISA 2003, har således løst opgaver i matematik og svaret på et spørgeskema. Da det er matematik, der er fokus på i 2003 og i 2012, er det derimod kun et udsnit af de unge, der, i disse to PISA-runder, har løst opgaver i læsning og naturfag. I PISA 2009 blev unge med indvandrerbaggrund, som i PISA 2012, også oversamplet. Vi sammenligner derfor de unges matematikfærdigheder i 2003, 2009 og Overalt er gennemført test af, om ændringerne er statistisk sikre. Forskelle i matematikkompetencerne mellem indvandrergrupper Siden PISA 2003 ser der ud til at være sket et fald i elevernes matematikkompetencer. Det gælder såvel for etnisk danske elever som for første- og andengenerationsindvandrere. I 2003 var den gennemsnitlige repræsentativt vægtede score for alle elever på 514 point, hvor den i 2012 er på 500 point. Et fald, som er statistisk sikkert. Faldet blandt indvandrergrupperne er til gengæld ikke statistisk sikkert. For elever uden indvandrerbaggrund (mindst én af forældrene er født i Danmark) var den gennemsnitlige score i matematik i 2012 på 508 point, 511 point i 2009, mod 520 point i De tilsvarende tal for førstegenerationsindvandrere er 428, 426 og 449 point, mens de for andengenerationsindvandrere er 447, 477 og 455 point. Det er et fald i matematikscoren på henholdsvis 12, 21 og 8 fra 2003 til Det er dog kun forskellen for elever uden indvandrerbaggrund, der er statistisk sikker, hvilket kan hænge sammen med det forholdsvis lille antal indvandrerelever, der indgår i testen i 2003 og i 2009, da der i 2003 ikke blev oversamplet indvandrerunge, og da matematik ikke var hoveddomæne i Til gengæld er forskellen mellem unge uden indvandrerbaggrund og med indvandrerbaggrund statistisk sikker i såvel 2003, 2009 og Blandt de unge med indvandrerbaggrund, som hovedsaglig taler dansk i hjemmet, er den gennemsnitlige matematikscore i 2012 på 449 point, hvilket er under den tilsvarende score i 2009 på 458 point og i 2003 på 462 point et fald på 13 point fra 2003 til Disse fald er ikke statistisk sikre. Sammenlignes indvandrergrupperne i 2012, klarer andengenerationsindvandrerne (447 point) sig med statistisk sikkerhed bedre end førstegenerationsindvandrerne (428 point) i matematik men det skyldes først og fremmest forskelle i social baggrund. Til gengæld er der i 2012 ikke nogen statistisk sikker forskel i matematikscoren blandt elever med indvandrerbaggrund, der hovedsagelig taler dansk derhjemme (449 point på PISA-skalaen) og gruppen af andengenerationsindvandrere (447 point på PISA-skalaen). I PISA 2003, Mejding (red.) (2004), påvises, at forskellene i matematikscoren i relation til, om der tales dansk i hjemmet, i høj grad mindskes, når der tages højde for forskelle i elevernes sociale baggrund. At der ikke ses en stærk sammenhæng mellem matematikscoren og sprog talt derhjemme, gav også dengang anledning til undren, da der er en ret tæt sammen- 1 Se Niels Egelund (red.) (2013): PISA 2012, Danske unge i en international sammenligning, 7

8 hæng mellem læsekompetencer og de målte matematikkompetencer, som i betydeligt omfang involverer læsekompetencer. Noget kunne altså tyde på, at gode talekompetencer i dansk for indvandrerunge ikke umiddelbart giver brugbare læsekompetencer i dansk, der kan bruges i forbindelse med fx løsning af de matematiske opgaver i PISA. Mens forskellene fra 2003 og 2009 til 2012 ikke er statistisk sikre, så scorer indvandrergrupperne statistisk sikkert lavere end ikke-indvandrerne inden for hvert år. Den samlede matematikscore består af tre delkomponenter: Formulering, Udførsel og Fortolkning. For alle indvandrergrupperne genfindes det samme billede som for den samlede matematikscore for de enkelte underdomæner af matematik. Kompetencer i matematik og indvandreelevers oprindelsesland Der er betydelige forskelle i matematikscoren, afhængigt af hvilket oprindelsesland eleven har. Elever, der har det tidligere Jugoslavien (458 point) som oprindelsesland, scorer således 36 point højere, end de elever, der har Tyrkiet (422 point) som oprindelsesland. Når der korrigeres for elevernes sociale baggrund, svinder denne forskel dog ind til kun 16 point, som ikke er en statistisk sikker forskel. Igen ser vi, at sociale baggrundsfaktorer spiller en stor rolle for de forskelle, der er mellem elevernes kompetencer i matematik. Forskelle mellem indvandrergrupper i læsekompetencer i 2003, 2009 til 2012 Elevernes kompetencer i læsning har ikke ændret sig nævneværdigt siden Førstegenerationsindvandrere er gået fra 440 point i 2003, 422 point i 2009 til 427 point i Andengenerationsindvandrere opnår uændret 454 point i 2012, mens de i 2009 fik 446 point. Disse forskelle er ikke statistisk sikre. For elever uden indvandrerbaggrund er læsescoren i point, i point og i point. Mens forskellene fra 2003 og 2009 til 2012 ikke er statistisk sikre, så scorer indvandrergrupperne statistisk sikkert lavere end ikke-indvandrerne inden for de enkelte år. Forskelle mellem indvandrergrupper i naturfagskompetencer i 2009 og 2012 Førstegenerationsindvandrere scorede i point i naturfag og i For andengenerationsindvandrere er de tilsvarende tal 430 og 433 point. For indvandrerelever, som hovedsagelig taler dansk derhjemme, var scoren i point og 444 point i Ændringer som ikke er statistisk sikre. Når der for naturfag ikke er foretaget sammenligninger med 2003, skyldes det, at PISA-skalaen for naturfag er blevet ændret. De påviste forskelle fra 2009 til 2012 ikke er statistisk sikre. Det er forskellene mellem indvandrergrupperne og ikke-indvandrerne til gengæld. Højt og lavt præsterende elever I PISA anvendes en opdeling af kompetencerne på syv niveauer. For at tegne et billede af spredningen i indvandrerelevernes matematikkompetencer sammenlignet med etnisk danske elever, er eleverne blevet fordelt på to grupper: Højt præsterende (over niveau 4) og lavt præsterende elever (under niveau 2), hvor sidstnævnte gruppe ifølge PISA har kompetencer, som gør det vanskeligt at klare de krav, de møder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Kompetencer på dette niveau benævnes også som utilstrækkelige funktionelle kompetencer. Også her ser vi markante forskelle mellem unge uden indvandrerbaggrund og førstegenerationsindvandrere og andengenerationsindvandrere. 8

9 Knap halvdelen (48,6 %) af førstegenerationsindvandrerne har således utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer, når de forlader grundskolen. For unge uden indvandrerbaggrund er det 13,4 %. Det tilsvarende tal for andengenerationsindvandrere er 38,5 %. Det hovedsagelig at tale dansk derhjemme ændrer ikke på problemets omfang, idet andelen med utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer udgør 38,7 % i denne gruppe af indvandrere. Det kan undre, da korrekt besvarelse af de fleste af PISA-opgaverne i matematik forudsætter gode læsekompetencer. Resultatet hænger godt sammen med, som vist ovenfor, at matematikkompetencerne i gennemsnit blandt indvandrere, der hovedsagelig taler dansk derhjemme, ikke er bedre end blandt alle andengenerationsindvandrere i I 2003 var matematikkompetencerne bedre blandt dem, der hovedsagelig talte dansk i hjemmet, men ikke når der blev taget højde for social baggrund mv. jf. ovenfor. Der er altså noget, der tyder på, at gode dansksproglige kundskaber er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at klare sig godt i matematikopgaverne. Andelen af elever på de højeste niveauer, dvs. over niveau 4, er blandt unge uden indvandrerbaggrund 10,9 % i Blandt første- og andengenerationsindvandrere er den henholdsvis 1,8 og 2,7 %. Ser vi på andelen af indvandrere med utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer i 2003 var den lidt lavere, og blandt dem, der hovedsagelig talte dansk derhjemme, udgjorde den 29,6 %, hvilket er mindre end andelen i For første- og andengenerationsindvandrere var andelen i 2003 henholdsvis 36,0 og 33,9 %, mens de tilsvarende tal i 2009 er 48,0 og 37,2 %. Forskellene mellem indvandrergrupperne og ikke-indvandrere er statistisk sikre de enkelte år. Ses på elever på de højeste niveauer, dvs. over niveau 4, ses i 2003 blandt unge uden indvandrerbaggrund 17,0 %. Blandt første- og andengenerationsindvandrere er den henholdsvis 3,8 og 4,2 %. De tilsvarende tal i 2009 var 12,6, 2,0 og 2,1 %. Også her gælder, at forskellene mellem indvandrergrupperne og ikke-indvandrere er statistisk sikre de enkelte år.2 Når PISA 2012 indikerer et fald i elevernes matematikkompetencer i udskolingen for alle grupper af indvandrere, specielt med hensyn til højt præsterende elever, rejser det bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt den undervisning, der i dag er rettet imod de bedst præsterende elever, er utilstrækkelig og burde korrigeres, så disse elever kunne udfordres og få et større udbytte af undervisningen. Tilsvarende er det spørgsmålet, om undervisningsdifferentieringen i højere grad kan tage udgangspunkt i de forudsætninger for læring, der gør sig gældende blandt elever med indvandrerbaggrund. Social og etnisk baggrund og elevernes matematikkompetencer I alle undersøgelser af unges kompetencer og uddannelse viser deres sociale baggrund sig at have stor betydning for de opnåede resultater. Det viser sig også at gælde her, hvor vi ser på matematikkompetencer blandt unge med forskellig etnisk baggrund. De unges kompetencer hænger i høj grad sammen med social og etnisk baggrund. Det skal vi se nærmere på i det følgende, hvor også forskelle mellem de nordiske lande inddrages som det mest relevante sammenligningsgrundlag i forhold til Danmark. Elevernes indvandrerbaggrund og matematikscore i Danmark og de andre nordiske lande Der er betydelig variation i forskellene i matematikscoren for elever med og uden indvandrerbaggrund i de nordiske lande. I Danmark scorer elever uden indvandrerbaggrund i gennemsnit 61 point højere i matematiktesten end andengenerationselever og 80 point 2 Se tabel

10 højere end førstegenerationselever. Mellem anden- og førstegenerationsindvandrere er der i gennemsnit en forskel på 19 point. Blandt de nordiske lande, herunder Danmark, ses de største forskelle mellem elever uden indvandrerbaggrund og elever med indvandrerbaggrund i Finland, mens de mindste forskelle ses i Norge. Korrigeres der for social baggrund (forældrenes højeste uddannelsesniveau, forældrenes stillingskategori, familiens velstandsniveau, familiens kulturelle besiddelser, uddannelsesmæssige ressourcer i hjemmet og antallet af bøger i hjemmet), opnår andengenerationsindvandrere en lavere matematikscore end førstegenerationsindvandrere i Danmark, Sverige og Finland. Uden korrektion var det modsat. Den lavere score for førstegenerationsindvandrere sammenlignet med andengenerationsindvandrere skyldes således, at førstnævnte generelt har en svagere social baggrund end anden nævnte. Der er dog grund til at være opmærksom på, at andre forhold kan spille en rolle. For eksempel er der i analyserne ikke taget højde for forskelle i oprindelsesland mellem første- og andengenerationsindvandrere, dette er ikke muligt, da en så finmasket opdeling vil give et for spinkelt statistisk grundlag. Sprog talt i hjemmet i de nordiske lande Umiddelbart er der en forventning om, at sprog talt i hjemmet spiller en væsentlig rolle for de åriges kompetencer i matematik, idet alle PISA-opgaver i matematik forudsætter læsekompetencer. Det viser sig dog, at det kun er i Finland, at den opnåede matematikscore blandt indvandrerelever, med statistisk sikkerhed hænger sammen med det talte sprog i hjemmet. Forældres uddannelse Mens der i Danmark og Norge ses en støt stigning i de gennemsnitlige matematikscorer med indvandrerelevernes forældres uddannelsesniveau, er mønsteret i Sverige noget anderledes. Her er der stort set ikke forskel i de gennemsnitlige scorer for indvandrerelever, hvis forældre har en ungdomsuddannelse (436 point), og indvandrerelever, hvis forældre har en videregående uddannelse (441 point). De tilsvarende tal i Danmark er 443 og 457 point. Forældres beskæftigelse I Danmark, Norge og Sverige falder elevernes matematikscore med forældrenes beskæftigelsesgrad. Forskellen mellem indvandrerelever, hvor begge forældre er i arbejde, og hvor kun den ene forælder er i arbejde, ligger mellem point i de tre lande. Forskellen er på hhv. 35 og 37 point i Danmark og Norge, hvis der ses på elever med begge forældre i arbejde sammenlignet med, at ingen forældre er det. I Sverige ses det største fald med 60 points forskel mellem de to grupper elever. Både i Danmark og Norge ses et fald i den gennemsnitlige matematikscore på 17 point, når der sammenlignes mellem elever, hvor den ene forælder er i arbejde, og hvor ingen af forældrene er i arbejde. I Norge er der dog ikke statistisk sikker forskel på de to grupper. Igen ses et relativt stort fald i Sverige med en forskel på 40 point. Det ser således ud til, at betydningen af ikke at have nogen forældre i arbejde er størst i Sverige. Socioøkonomisk baggrund Socioøkonomisk baggrund udtrykker i ét samlet mål en række centrale sociale baggrundfaktorer for eleverne: forældres uddannelsesniveau, stilling, velstandsniveau, kulturelle besiddelser, uddannelsesmæssige ressourcer i hjemmet og antal bøger 3. I Danmark, Sverige, Norge og Finland ser den socioøkonomiske baggrund ud til at have en større indflydelse 3 Dette mål viser, hvor mange point elevernes matematikscorer er højere, når deres socioøkonomiske baggrund er én standardafvigelse bedre. Dette er estimeret i en simpel regressionsmodel, hvor matematikscorer er den afhængige variabel og ESCS-indekset, indvandrerbaggrund og en interaktion mellem ESCS-indekset og indvandrerbaggrund er de forklarende variable. 10

11 på elever med indvandrerbaggrund sammenholdt med elever uden indvandrerbaggrund, mens det omvendte gør sig gældende i Island. Det er imidlertid kun i Danmark og Sverige, at forskellene er statistisk sikre. Her klarer indvandrerelever sig i begge lande 23 point bedre i matematiktesten ved en forbedring i den socioøkonomiske baggrund, mens elever uden indvandrerbaggrund klarer sig hhv. 37 og 34 point bedre. Denne forskel kan forstærkes af, at indvandrere i Danmark og i de andre nordiske lande ikke er en homogen gruppe. Der kan derfor både være tale om flygtninge med en omtumlet baggrund og børn af højtuddannede, der arbejder i danske højteknologivirksomheder. Der er ikke nogen enkel forklaring på tilbagegangen i de testede matematikkompetencer. Flere forhold kan dog spille ind. Mens den socioøkonomiske og sociale sammensætning blandt de unge uden indvandrerbaggrund må antages at have været forholdsvis stabil i perioden , kunne det tænkes, at der er sket sådanne ændringer blandt indvandrereleverne. Det viser sig dog ikke at være tilfældet der er altså ikke sket store ændringer i den socioøkonomiske og sociale sammensætning blandt de unge med indvandrerbaggrund. Skolernes elevsammensætning og elevernes matematikkompetencer, hjemmebaggrund og skoleforhold Som det er fremgået her og påvist i tidligere PISA-runder, spiller elevernes forældrebaggrund en stor rolle for elevernes præstationer inden for de tre domæner. I analysen tages derfor også højde for forskelle i elevernes socioøkonomiske og kulturelle baggrund, når vi ser på, hvor meget af fx forskellene mellem elevernes matematikkompetencer kan tilskrives skolens etniske elevsammensætning, og hvor meget der kan tilskrives det forhold, at elever på forskellige skoletyper har forskellig socioøkonomisk baggrund. Når der således korrigeres ikke blot for elevernes, men også skolernes socioøkonomiske niveau, forsvinder stort set alle forskelle skolerne imellem i alle de nordiske lande. Kun mellem skoler uden indvandrerelever og skoler med mellem 10 og 25 % indvandrerelever ser der ud til at være statistisk sikker forskel i de gennemsnitligt opnåede matematikscorer. Når der foretages social korrektion, scorer elever på skoler med mellem 10 og 25 % indvandrerelever i gennemsnit 9 point højere end elever på skoler uden indvandrerelever. Dette betyder, at de forskelle i matematikscorer, der ses uden korrektion, fx i Danmark mellem elever på skoler uden elever med indvandrerbaggrund, og skoler, hvor over 25 % af eleverne har indvandrerbaggrund, ikke ser ud til at skyldes forskellene i andelen af indvandrerelever. De påviste forskelle må i stedet tilskrives, at elever med indvandrerbaggrund har en mindre stærk socioøkonomisk baggrund sammenlignet med elever uden indvandrerbaggrund. Det er således forskelle i socioøkonomiske og kulturelle ressourcer hos den enkelte elev og familie og skolens forældrekreds i gennemsnit, der er baggrunden for forskellene i matematikkompetencerne, og ikke de relativt mange elever med indvandrerbaggrund i sig selv. Der har ikke været mulighed for at gennemføre en tilsvarende analyse for skoler med højere andele af elever med indvandrerbaggrund, da kun få elever i undersøgelsen går på sådanne skoler. Perspektivering Med de påviste statistisk sikre forskelle i matematikkompetencerne mellem eleverne med og uden indvandrerbaggrund i både 2003, 2009 og 2012 rejses spørgsmålet om, hvorvidt matematikundervisningen kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt. En udfordring, der gælder for flere af de nordiske lande, hvor der ses sådanne forskelle i matematikscoren. Disse forskelle viser sig bl.a. i, at andelen med matematikkompetencerne på højt niveau er 11

12 meget lille blandt unge med indvandrerbaggrund, og andelen med utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer er meget høj sammenlignet med unge uden indvandrerbaggrund. Spørgsmålet er således, om det bl.a. gennem undervisningsdifferentiering vil være muligt i højere grad at tage udgangspunkt i de forudsætninger for læring, som gælder for indvandrerelever med henholdsvis gode og mindre gode matematikkompetencer. Sprog talt i hjemmet har kun en begrænset betydning for indvandrerelevernes matematikkompetencer. Til gengæld betyder social baggrund, herunder forældres uddannelse og velstandsniveau, meget. Tages der højde for forskelle i indvandrerelevernes sociale baggrund, viser det sig således, at andengenerationselevernes matematikkompetencer er på niveau med førstegenerationsindvandrernes. Tilsvarende ses, at når der tages højde for både elevernes og skolens gennemsnitlige socioøkonomiske elevbaggrund, spiller det ikke nogen rolle for elevernes matematikkompetencer, hvor mange elever med indvandrerbaggrund, der er på skolen. Resultatet peger således på, at en del skoler med forholdsvis mange indvandrerelever ikke ville kunne opnå bedre resultater i matematik ved at øge andelen af ikke-indvandrere. 12

13 1 OECD-programmet PISA I det følgende gøres der rede for PISA-programmet, dets koncept og metode, udtræk til PISA 2012 samt testinstrumenter. 1.1 PISA koncept og metode Er elever godt forberedte til at møde fremtidens udfordringer? Kan de analysere, forstå og kommunikere deres ideer effektivt? Har de fundet interesser, som de kan forfølge gennem deres liv som produktive medlemmer af deres samfund? Det er disse spørgsmål, som PISAprogrammet hvert tredje år søger at besvare gennem undersøgelser af nøglekompetencer hos årige unge i samtlige OECD-lande samt en række partnerlande. I PISA 2012 indgår i alt 65 lande og økonomier. I Danmark har man i PISA 2012 valgt, som en national option, at lave en oversampling af elever med en anden etnisk baggrund end dansk. Det gjorde man også i PISA Danmark har deltaget i internationale sammenligninger af elevfærdigheder samt de ressourcer, der anvendes til uddannelse, gennem en periode på godt 20 år. IEA-læseprøver (The International Association for the Evaluation of Educational Achievement) blev gennemført i starten af 1990 erne, og senere kom TIMSS (IEA s Trends in International Mathematics and Science Study), hvor færdigheder i matematik og naturfag blev målt. Fra 2006 har Danmark også deltaget i PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study). Endvidere har OECD regelmæssigt offentliggjort ressourceforbrug samt gennemførelsesmønstre i medlemslandenes uddannelsessystemer i publikationen Education at a Glance. Resultaterne fra de internationale sammenligninger er i Danmark, som i en del andre lande, i særdeleshed i starten blevet mødt med en del skepsis, der først og fremmest bunder i forbehold over for muligheden af at måle og vurdere på tværs af kulturelle forskelle i uddannelsessystemernes værdier, strukturer og læseplaner. I Danmark besluttedes det politisk i slutningen af 1997, at man fortsat skulle indgå i internationale sammenligninger, og at man ville satse på, at også de almene personlige og sociale kompetencer skulle indgå i målingerne. PISA-programmet er etableret i et samarbejde blandt OECD-medlemslande og en række andre lande. Formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt på at møde udfordringerne i dagens informationssamfund samt at lære af andre lande. Programmet består af undersøgelsesrunder af survey-typen, der gennemføres hvert tredje år. Den første runde blev gennemført i 2000, og 2012 er femte runde, hvor 65 lande har deltaget. PISA udgør dermed den hidtil mest omfattende og dybtgående vurdering af unges kunnen. PISA undersøger unge menneskers kompetencer tæt på slutningen af den undervisningspligtige periode. De unge, der er indgået i de internationale PISA-undersøgelser i såvel 2000, 2003, 2006, 2009 og 2012, har på undersøgelsestidspunktet i det sene forår været år gamle. PISA er karakteristisk ved, at den ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv, således som det kan måles med de bedste test, der på undersøgelsestidspunktet er til rådighed. Vurderingerne sker udelukkende 13

14 ud fra skriftlige test, som er gennemført under ensartede, prøvelignende forhold på de unges skoler. Som nævnt ovenfor er undersøgelserne gentaget i nu fem omgange, og formålet hermed har primært været at gøre det muligt for beslutningstagerne i de deltagende lande at bedømme ikke bare deres uddannelsessystemers resultater, men også at få et indtryk af udviklingen over tid om fx en intensiveret satsning på nogle bestemte felter giver sig udslag i forbedrede resultater. Endvidere har hver af de fem undersøgelsesrunder fokuseret særligt grundigt på et af de tre hovedområder, kaldet domæner, der testes: læsning, matematik og naturfag. Ud over elevernes testresultater er der indsamlet en række oplysninger om elevernes erfaringer og oplevelser, ligesom der indgår informationer om elevernes hjemmeforhold og om deres skoler samt selvrapporterede it-kompetencer. Dette gør PISA til et stærkt værktøj i bedømmelsen af, hvad der for elever og uddannelsessystemet som helhed fører til gode resultater. 1.2 Udtræk af stikprøve til PISA 2012 Grundprincippet er, at PISA-stikprøver udtrækkes i to trin. Først udtrækkes skoler blandt alle landets skoler, der potentielt kunne tænkes at have elever født i 1996 indskrevet. Skolerne udtrækkes med en sandsynlighed, der er proportional med skolens størrelse målt ved antallet af årige i målgruppen. Dernæst forberedes der lister for hver skole med alle elever født i 1996, hvorfra et antal elever udtrækkes ud fra et defineret måltal (Target Cluster Size). I Danmark har man i PISA 2012, som en national option, valgt at lave en oversampling af elever med en anden etnisk baggrund end dansk. Det gjorde man også i PISA Det betyder, at man i Danmark har udvalgt flere skoler med mange elever med anden etnisk baggrund end dansk, og at man på de deltagende skoler har udtrukket flere elever med anden etnisk baggrund end dansk. En efterfølgende vægtning af data sørger for, at data alligevel er repræsentative for populationen af årige under uddannelse. Udtrækket af elever til PISA-undersøgelserne foretages altid af to omgange. Først udtrækkes et antal skoler. Fra hver af disse skoler udtrækkes der efterfølgende et antal elever, som udgør grundlaget for undersøgelsen. I PISA-undersøgelserne fra 2009 og 2012 er udtrækket af såvel skoler som elever foretaget med henblik på at opnå en overrepræsentation af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Udtrækket af skoler med mange elever med anden etnisk baggrund end dansk er ikke repræsentativt og afspejler ikke sammensætningen på landsplan. 26,8 % af de skoler, der er udtrukket til at deltage i PISA 2012, er skoler med mange elever med anden etnisk baggrund end dansk 4. På landsplan udgør denne gruppe skoler kun 4,3 %. I det efterfølgende elevudtræk er der endvidere foretaget en oversampling af elever med anden etnisk baggrund end dansk. På skoler med mange elever med anden etnisk baggrund foretages udtrækket som en tilfældig stikprøve. På de øvrige skoler med nogle, få eller ingen 5 elever med anden etnisk baggrund udtrækkes først en stikprøve af etnisk danske elever. Efterfølgende bliver samtlige elever med anden etnisk baggrund udtrukket til at deltage. 4 5 I PISA vurderes en skole at have mange elever med anden etnisk baggrund end dansk, hvis denne elevgruppe udgør mindst 33 % af samtlige årige på skolen. I PISA 2009 teknisk rapport (kapitel 6) kan man læse, hvordan konsortiet definerer hhv. nogle, få og ingen. Der udtrækkes elever fra alle tre skoletyper til undersøgelsen. 14

15 Som følge af denne metode til udtræk opnås en markant overrepræsentation af elever med anden etnisk baggrund end dansk indvandrerunge indgår i undersøgelsen. Ved hjælp af en statistisk vægtning sikrer det internationale konsortium, at PISA-undersøgelsen er repræsentativ for hele populationen af årige under uddannelse. Vægtningen indebærer, at testbesvarelserne fra eleverne indgår med forskellig vægt i udregningen af de danske PISA-resultater. Testresultater fra etnisk danske elever på de udtrukne skoler med nogle, få eller ingen elever med anden etnisk baggrund tildeles en større vægt end både resultaterne fra deres klassekammerater med anden etnisk baggrund samt alle elevresultaterne fra skoler med mange elever med anden etnisk baggrund. Grundlaget for stikprøveberegningerne var elektroniske lister fra Danmarks Statistik over hele populationen af uddannelsesinstitutioner. For hovedundersøgelsens vedkommende omfattede listen alle uddannelsesinstitutioner og antal indskrevne uddannelsessøgende unge født i 1995 i Danmark pr. 30. september 2010, dvs. status efter begyndelsen på skoleåret 2010/2011. På basis af denne liste er der lavet et estimat på antallet af elever født i 1996 på de enkelte uddannelsesinstitutioner i skoleåret 2011/2012, da PISA-undersøgelsen fandt sted. Fremgangsmåden skyldes, at den faktiske fordeling for 2011/2012 først registreres hos Danmarks Statistik ved slutningen af skoleåret. Listen fra Danmarks Statistik viste en population af uddannelsessøgende i Danmark på , men efter fritagelse af skoler, som kun havde elever, der ville blive fritaget for testen, var målgruppen på Årsagen til fritagelse af disse skoler var, at de kun havde elever, som ikke kunne dansk og derfor ville blive fritaget fra testen alligevel. Skolelisten blev delt op i fire strata, som blev defineret ved en kombination af antal og andel elever på skolen, som havde en anden etnisk baggrund end dansk: Høj: Skoler med mindst fire elever med anden etnisk baggrund end dansk, og hvor andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk udgør mindst 33 %. Mellem: Skoler med mindst fire elever med anden etnisk baggrund end dansk, og hvor andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk udgør mindst 10 %, men færre end 33 %. Lav: Skoler, hvor antallet af elever med anden etnisk baggrund end dansk var mellem en og tre, og/eller hvor andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk udgjorde mere end 0, men under 10 %. Ingen: Skoler uden elever med anden etnisk baggrund end dansk. Tabel 1.1 Fordeling af skoler og elever i populationen og i stikprøven Population Stikprøve (estimeret antal baseret på institutionslisten fra Danmarks Statistik) Stratum Antal elever Antal skoler Skoler Elever 01 (+06) = Høj = Mellem = Lav = Ingen I alt Stikprøven for den papirbaserede test blev udtrukket som følger: På de udtrukne skoler i stratum 01 (og stratum 06 dette stratum er det samme, men opdelt i to i forhold til 15

16 vægtning) blev der lavet et tilfældigt udtræk på 28 elever (TCS = 28). På de udtrukne skoler i stratum 02, 03 og 04 blev eleverne delt i to grupper, hvorfra der blev udtrukket elever. I stratum 02 blev der udtrukket 20 elever (TCS=20) med dansk etnisk baggrund, og alle eleverne med anden etnisk baggrund end dansk blev tilføjet udtrækket. I stratum 03 blev der udtrukket 25 elever (TCS=25) med dansk etnisk baggrund, og alle eleverne med anden etnisk baggrund end dansk blev tilføjet udtrækket. I stratum 04 blev der udtrukket 28 elever (TCS=28) med dansk etnisk baggrund, og alle eleverne med anden etnisk baggrund end dansk blev tilføjet udtrækket. Stikprøven for den computerbaserede test bestod af et mindre udtræk. Her blev der tilfældigt udtrukket 15 elever på hver skole blandt dem, som allerede var udtrukket til den papirbaserede PISA-test. Først er der vægtet for stratificeringen af skolerne, så disse er repræsentative for samtlige skoler, fx har skoler i stratum 4 en større vægt, da der relativt ikke er valgt så mange skoler i dette stratum. Derefter er der vægtet for udvælgelsen af etniske danskere og ikke etniske danskere inden for de udvalgte skoler, så etniske danskere har fået en større vægt svarende til det antal, de repræsenter, og ikke etniske danskere en lavere vægt svarende til det antal, de repræsenter. Herved opfylder stikprøven efter vægtning kravene til repræsentativitet af den samlede population. Da der er forskellige vægte mellem strata og inden for strata, vil den tilfældige stikprøveusikkerhed være noget større, end hvis udvælgelsen af de godt elever ikke var stratificering, og der ikke var lavere udvalgssandsynlighed for etniske danskere. Dette valg er foretaget, for at kunne gå mere i dybden med analysen af forskelle mellem etniske og ikke-etniske danskere, der er et af de centrale temaer for den danske grundskole. Et centralt element i PISA-stikprøvedesignet er, at der som led i stikprøveudvælgelsen for hver af de udtrukne skoler udtrækkes en 1. reserveskole og en 2. reserveskole. Disse bruges, hvis de oprindeligt udtrukne skoler ikke ønsker at deltage i undersøgelsen. Den negative betydning af eventuelt bortfald reduceres således væsentligt ved brug af erstatningsskoler, da de tre skoler er af samme type, ligger geografisk tæt på hinanden og har samme størrelse. Af det oprindelige udtræk på 355 skoler var der 17 skoler, som viste sig ikke at have nogen elever i PISA-målgruppen. Det kan fx være skoler, som i princippet kunne have årige elever, men som tilfældigvis ikke havde det i det pågældende skoleår. Yderligere to skoler var blevet nedlagt, og 15 skoler blev fritaget, fordi de kun havde elever, der ville blive fritaget fra testen pga. særlige undervisningsbehov. Af de resterende 366 skoler var der 55 skoler, som ikke ønskede at deltage. Det bragte antallet af skoler ned på 311. Oven i dette antal kom 28 reserveskoler, som deltog i stedet for de skoler, der ikke ønskede at deltage, hvilket bragte det samlede antal op på 339 deltagende skoler. 1.3 PISAs testinstrumenter PISAs vurderinger er defineret af en ramme, som har følgende overordnede mål inden for de tre såkaldte domæner: læsning, matematik og naturfag. Det kendskab til domænet, som eleven kan anvende. Herved forstås, at eleven har nogle forudsætninger for at løse opgaven. For læsning gælder, at man kan læse forskellige teksttyper, herunder grafer og tabeller. I matematik skal man kunne forstå og anvende begreber som mængder, rum og form, ændringer og relationer samt usikkerhed. I na- 16

17 turfag skal man have kendskab til fysiske systemer, levende systemer, jord og rum, teknologiske systemer, og man skal kende til videnskabelige forklaringsmodeller. De kompetencer inden for domænet, som eleven kan anvende. Heri indgår kompetence i at kunne uddrage sammenhænge, at kunne integrere, at kunne reflektere og at kunne evaluere. De kontekster, hvor eleven møder problemer i forhold til sit eget personlige liv, uddannelse og erhverv, det offentlige liv og i forhold til natur og miljø. Elevens holdninger og dispositioner i forhold til at lære. Heri indgår motivation og vilje til at gøre en indsats. I PISA indgår, dels nogle testhæfter med test i læsning, matematik og naturfag, dels nogle baggrundsspørgeskemaer om eleverne, deres forældre og skolerne. Testen foregår på skolen under former, der minder om folkeskolens afgangsprøve. Selve testens varighed er godt tre timer fordelt på følgende måde: 10 min.: Introduktion til testhæftet 60 min.: Første del af testhæftet 10 min.: Pause 60 min.: Anden del af testhæftet 5 min.: Uddeling af spørgeskema og introduktion 45 min.: Besvarelse af spørgeskema Det vigtigste har været, at eleverne havde præcis 60 min. til hver af de to dele i testhæftet. Hastigheden i testløsninger er imidlertid ikke afgørende, idet eleverne bedømmes ud fra de løste tests sværhedsgrad. Testene har bestået af opgaver, hvor der skulle gives et konkret svar på et spørgsmål, fx et tal eller et ord, af opgaver af multiple-choice-typen og af opgaver med åbne spørgsmål, der kræver en skriftlig udredning, og ikke bare en afkrydsning i forskellige svarmuligheder. I PISA 2012 var det muligt at tilbyde elever med særlige behov en særlig en-times test kaldet UH (Une Heure). UH-forløbet bestod af en reduceret test samt et reduceret elevspørgeskema. Testen var konstrueret til at skulle tage en time og bestod af et udvalg af de lettere tilgængelige opgaver fra den ordinære PISA-test. Elevernes besvarelser og scoring heraf indgår på lige fod med de øvrige elevers. Brugen af UH-testen betød, at 62 elever deltog, som ellers ville have været ekskluderet pga. særlige behov, hvilket bidrog til at bringe andelen af fritagne elever ned. Den samlede andel af fritagne elever blev derved bragt ned til 6,18 %, hvilket er en del lavere end de 8,57 %, der ikke deltog i Danmark ligger stadig lidt over den tilladte grænse for, hvor mange elever der må ekskluderes. Forklaringen på Danmarks relativt høje fritagelsesandel i PISA kan findes i, at Danmark generelt har en høj andel elever med særlige behov, hvad der også må forventes at slå igennem i fritagelsesandelen i PISA. Ud over implementeringen af UH-testen var der et generelt øget fokus på at etablere en god og tæt dialog med de enkelte skoler med rådgivning omkring, hvilken type elever der kunne fritages fra PISA-testen, og hvorvidt de kunne deltage i UH-testen. På denne måde blev uklarheder håndteret tidligt i forløbet for at sikre, at kun elever, der reelt ikke kunne deltage i PISA pga. særlige behov, blev fritaget. Med hensyn til PISAs teoretiske ramme, definition af de faglige områder, kan henvises til den danske PISA 2012 Danske unge i en international sammenligning (Egelund 2013), 17

18 IUP s, KORAs, SFI s og OECD s hjemmesider, henholdsvis og 18

19 2 Overordnede resultater fra PISA Etnisk 2012 i de faglige domæner matematik, læsning, naturfag samt problemløsning Dette kapitel rummer en oversigt over de overordnede gennemsnitsresultater i PISAundersøgelsen udført i Der opdeles efter, om eleverne er uden eller med indvandrerbaggrund, idet der for sidstnævnte ses på, om eleverne er født i udlandet (1. generation) eller er født i Danmark (2. generation), jf. boks 2.1 og definitionen af indvandrergenerationerne. Kompetencer for indvandrerelever, der hovedsagelig taler dansk i hjemmet, undersøges ligeledes. Hvor det er muligt ses endvidere på forskelle i kompetencer fra 2003 til 2012 og fra 2009 til I PISA 2003 var matematik ligesom i PISA 2012 hoveddomæne, og dette er derfor et relevant sammenligningsår. I 2009 blev der ligesom i PISA 2012 oversamplet unge indvandrere, hvorfor der også sammenlignes med Selvom det overordnede analyseniveau i denne rapport er indvandrerbaggrund (sammenholdt med sprog talt i hjemmet) er det vigtigt at holde sig for øje, at indvandrerelever kan være en heterogen gruppe, der er kommet til Danmark af forskellige grunde det være sig, at forældrene er kommet for at finde arbejde eller er flygtet fra krig eller undertrykkelse. Der regnes derfor også gennemsnitsresultater i PISA-scoren ud fra en opdeling efter oprindelsesland. Sammenhæng med baggrundsfaktorer i øvrigt gennemgås i de næste kapitler, hvor der også sammenlignes med de øvrige nordiske lande. Ved opgørelsen af PISA-testens resultater anvendes på de faglige domæner en skala, hvor det internationale gennemsnit for OECD-landene ved hjælp af såkaldt IRT-teknik er skaleret i 2000 og sat til 500 point med en spredning på +/- 100 point, hvad der igen betyder, at omkring to tredjedele af de unge i samtlige OECD-lande ligger mellem 400 og 600 point. Det medfører, at man relativt let kan vurdere, hvor et givent land, placerer sig i forhold til OECDgennemsnittet, ligesom de enkelte lande kan se, om det går frem eller tilbage. Boks 2.1 PISA skelner mellem fire typer af indvandrerelever: Uden indvandrerbaggrund: Elever uden indvandrerbaggrund. Dvs. elever, hvor mindst én af forældrene er født i det land, hvor eleven bor/er blevet testet. Andengenerationsindvandrere: Elever, som er født i (test-)landet, men hvor begge forældre er født i et andet land. Førstegenerationsindvandrere: Elever, som er født uden for (test-)landet, og hvor begge forældre er født i et andet land. Taler dansk i hjemmet: Indvandrerelever, der hovedsagelig taler dansk i hjemmet. Denne gruppe består både af førstegenerationsindvandrere og andengenerationsindvandrere. Men ikke unge uden indvandrerbaggrund. Elever med indvandrerbaggrund omfatter således både første- og andengenerationselever. 19

20 2.1 Gennemsnitlige resultater for domænerne Resultaterne fra PISA vedrører faglige områder, i undersøgelsen kaldet domæner, og de omfatter læsning, matematik, naturfag og problemløsning. I PISA 2012 er matematik hoveddomænet, der derfor dækkes mest grundigt. De matematiske kompetencer er endvidere opdelt i en række underdomæner. Af disse fokuseres i dette afsnit på matematisk formulering, udførsel og fortolkning. Det gælder for de gennemsnit, der angives i det følgende, at de, som i alle PISAundersøgelser, baserer sig på såkaldte Plausible Values, som bruges til beregning af PISAscorer. Med hensyn til definitionen af disse kan henvises til den danske rapport for PISA 2012 (Egelund 2013). 6 Nedenstående Tabel 2.1 indeholder de gennemsnitlige scorer inden for hoveddomænerne matematik, læsning, naturfag og problemløsning. Resultaterne er først opgjort for hele populationen samlet, derefter er der opdelt på indvandrerbaggrund (uden indvandrerbaggrund, førstegenerationsindvandrer og andengenerationsindvandrer) og så er gennemsnitsscoren beregnet for indvandrerelever, der taler dansk i hjemmet. Tallene er opgjort for 2012 og både 2009 og 2003 for sammenligning. Sammenligning er mulig imellem alle årene for matematik og læsning og fra 2009 til 2012 for naturfag, da naturfag er reskaleret i Sammenligning over tid i problemløsning er endnu ikke mulig 7. Vi kan i tabellen se, at elever uden indvandrerbaggrund har en læsescore på 508 point, hvilket er højere end scoren for førstegenerationsindvandrere, der scorer 428 og andengenerationsindvandrere, der scorer 447. En forskel på hhv. 80 og 61 point. Begge forskelle er statistisk sikre. Når vi ser på indvandrerunge, der taler dansk i hjemmet, scorer de i gennemsnit 449 point i matematik. Dette giver i forhold til elever uden indvandrerbaggrund en forskel på 59 point, hvilket også er statistisk sikkert. Hvis vi sammenligner indvandrergrupperne klarer andengenerationsindvandrerne sig statistisk sikkert bedre end førstegenerationsindvandrerne. Der er ikke statistisk sikker forskel imellem andengenerationselever og de indvandrerelever, der taler dansk i hjemmet. Generelt tegner der sig et lignende billede for læsning, naturfag og problemløsning. Elever uden indvandrerbaggrund klarer sig bedst. Af elever med indvandrerbaggrund klarer de elever, der taler dansk i hjemmet, sig bedst, men på niveau eller lige over andengenerationsindvandrerne. Den gruppe, der klarer sig ringest, er førstegenerationsindvandrerne. Kun for problemløsningsdomænet er der ikke det samme billede som for matematik, når vi ser på om forskellene er statistisk sikre. For problemløsning er der ikke statistisk sikker forskel på nogle af grupperne: indvandrere, der taler dansk i hjemmet, førstegenerationsindvandrere og andengenerationsindvandrere. Anden del af Tabel 2.1 viser gennemsnitlige scorer fra 2009 og Sammenlignes der med resultaterne fra 2012 inden for matematik, kan vi se, at matematikscoren er lavere i 2012 sammenlignet med 2003 for alle undergrupper. I forhold til 2009 er matematikscoren lavere for den samlede elevpopulation og indvandrerelever, der taler dansk i hjemmet. For 6 7 Der henvises endvidere til den PISA 2012 Technical Report (kommende) omkring replikationer i forbindelse med beregning af standartfejl og t-test. Der henvises til den internationale PISA rapport (OECD 2012) Annex 5 s. 280 Vol. 1, for en gennemgang af muligheden for sammenligning over tid. Her beskrives linking error, der benyttes til sammenligning over tid. 20

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i PISA 2009

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Publikationen PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

PISA (Programme for International Student Assessment) 2009

PISA (Programme for International Student Assessment) 2009 58 AKTUEL ANALYSE PISA (Programme for International Student Assessment) 2009 Niels Egelund Redaktionen: Vi har bedt to eksperter, nemlig Niels Egelund, professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning,

Læs mere

PISA og ungdomsuddannelserne

PISA og ungdomsuddannelserne pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 1 Niels Egelund PISA og ungdomsuddannelserne 2006 kompetencer hos 16½-årige elever i fire typer af danske ungdomsuddannelser foråret 2006 Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Forventninger og færdigheder

Forventninger og færdigheder Forventninger og færdigheder danske unge i en international sammenligning Annemarie Møller Andersen Niels Egelund Torben Pilegaard Jensen Michael Krone Lena Lindenskov Jan Mejding AKF SOCIAL FORSKNINGS

Læs mere

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består

Læs mere

Danske unge i en international sammenligning

Danske unge i en international sammenligning PISA 2012 Danske unge i en international sammenligning Niels Egelund (red.) Niels Egelund (red.) PISA 2012 Danske unge i en international sammenligning Publikationen PISA 2012 kan hentes fra hjemmesiden

Læs mere

Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund og Chantal Pohl Nielsen. PISA København 2010. Kompetencer hos elever i 9. klasse i København

Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund og Chantal Pohl Nielsen. PISA København 2010. Kompetencer hos elever i 9. klasse i København Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund og Chantal Pohl Nielsen PISA København 2010 Kompetencer hos elever i 9. klasse i København Publikationen PISA København 2010 Kompetencer hos elever i 9. klasse

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København 1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København PISA-programmet PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD medlemslande, og

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

PISA 2003. Danske unge i en international sammenligning. Redaktion: Jan Mejding

PISA 2003. Danske unge i en international sammenligning. Redaktion: Jan Mejding PIS 2003 Danske unge i en international sammenligning Redaktion: Jan Mejding PIS 2003 Danske unge i en international sammenligning Redaktion: Jan Mejding Udgivet af Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

PISA 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 1 Resultatrapport

PISA 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 1 Resultatrapport PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning Bind 1 Resultatrapport PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning Bind 1 Resultatrapport Niels Egelund (red.) Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Læs mere

Niels Egelund. PISA Problemløsning. Danske unge i en international sammenligning. Dafolo

Niels Egelund. PISA Problemløsning. Danske unge i en international sammenligning. Dafolo Niels Egelund PISA Problemløsning Danske unge i en international sammenligning Dafolo Niels Egelund PISA Problemløsning Danske unge i en international sammenligning 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 133 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 133 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 133 Offentligt Niels Christoffersen Rorupvej 9 Rorup 4320 Lejre Til undervisningsminister Christine Antorini Angående svar på min henvendelse af

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland

Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland Arbejdspapir: 2012:1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INTERNATIONALE

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Har PISA tabt pusten?

Har PISA tabt pusten? 86 KOMMENTARER Har PISA tabt pusten? Inge Henningsen, exbus, DPU, Aarhus Universitet Abstract. For at kunne levere de rangordninger af lande som tydeligvis efterspørges hos beslutningstagere og i offentligheden,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul

Læs mere

Gallup om skolen og børn

Gallup om skolen og børn Gallup om skolen og børn Gallup om skolen og børn Feltperiode: Den 26 juli til 31 juli 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Undervisningsministeriet 2008 Indhold 1. RESSOURCER 5 Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 Danmark

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Undersøgelse af indsatser for og udvikling hos elever, der har vanskeligheder i skolestarten

Undersøgelse af indsatser for og udvikling hos elever, der har vanskeligheder i skolestarten Jill Mehlbye, Beatrice Schindler Rangvid, Kenneth Lykke Sørensen og Anne Katrine Sjørslev Undersøgelse af indsatser for og udvikling hos elever, der har vanskeligheder i skolestarten Undersøgelse af indsatser

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere