Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) Digital Konvergens Oktober 2008

Transkript

1 Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) Digital Konvergens Oktober 2008

2 2

3 Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) Indhold Konklusion for DBK-afprøvning... 5 Rapportens formål... 5 Baggrund for DBK-afprøvningen... 5 Forløbet af afprøvningen... 6 Værdien af en fælles klassifikation og af DBK... 7 Forudsætninger for implementering af DBK... 7 Forudsætning 1: Ejer- og driftsorganisation... 8 Forudsætning 2: Videreudvikling af DBK... 8 Forudsætning 3: Praktiske vejledninger... 8 Forudsætning 4: It-understøttelse af DBK... 9 Forudsætning 5: Internationalisering af DBK... 9 Konklusion Bilag 1 Baggrund, forløb og resultater Præsentation af Digital Konvergens Formål, initiativer og forprojekt Beskrivelse af forløbet Resultater i forløbet Resultatet set fra den enkelte fagrolle Byg- og driftsherre Arkitekt Konstruktionsingeniør El-ingeniør VVS-ingeniør Kalkulation Leverandør Byggeleder, entrepriseleder og fagentreprenør Fagspecifikke kommentarer til DBK Sammenfatning af resultatet Bingopladeevaluering Anvendelsen af DBK i et it-perspektiv DBK-fortolker DBK i et internationalt perspektiv DBK og referencestruktur Bilag 2 Kort introduktion til IFD Formål Baggrund Indhold Relation til IFC Implementering i softwaren Inkludering af klassifikationssystemer Muligheder for inkludering af DBK Betydning for anvendelsen af DBK Bilag 3 Kort introduktion til OmniClass OmniClass / DBK klassificering forskelle og ligheder OmniClass Standarder ISO Omfang Syntaks koder

4 Lovkrav Software Tegn i klassificeringskode (+/-) Eksisterende software Ny software og nye versioner af software Vurdering Bilag 4 Uddrag fra speciale om DBK og referencestruktur Klassifikation som referencestruktur DBK som klassifikationssystem Bilag 5 Deltagere i DBK-afprøvningen

5 Konklusion for DBK-afprøvning Rapportens formål Denne rapports formål er at give en overordnet vurdering af DBKs potentiale som et effektivt klassifikationsværktøj, der strukturerer byggeinformationer på en standardiseret måde og understøtter målet om en effektiv kommunikation mellem byggeriets parter. Endvidere er formålet at opstille de forudsætninger, der vurderes nødvendige for at gøre DBK til en vindende klassifikationsstandard i dansk byggeri samt at opstille et forslag til fremtidig indsats i virksomhederne i Digital Konvergens. Ovenstående gøres på baggrund af et afprøvningsforløb af DBK i et tænkt projekt. Da efterprøvningen er relativ enkel, og derfor udelukkende kan give anledning til en række hovedkonklusioner og overordnede vurderinger, er nærværende rapport udarbejdet således, at efterprøvningsresultater, vurderinger og konklusioner ikke er skarpt opdelt i rapporten. Rapporten og afprøvningen er udført af en arbejdsgruppe under Digital Konvergens. Målegruppen for rapporten er de syv virksomheder i Digital Konvergens samarbejdet. Da parterne i Digital Konvergens har givet hinanden håndslag på at gå foran i udvikling, implementering, anvendelse og udbredelse af digitale standarder i byggeriet stiller Digital Konvergens rapporten til disposition for byggeriets parter. Baggrund for DBK-afprøvningen Dansk Bygge Klassifikation, DBK, så dagens i lys i december 2006 (BEK december 2006), som et resultat af Det Digitale Byggeri. Klassifikationen er, som det eneste krav, nævnt i selve bekendtgørelsen om IKT i byggeriet. Bekendtgørelsen klarlægger dog hverken formålet for anvendelsen eller omfanget. Forarbejderne til bekendtgørelsen og udarbejdelsen af DBK giver heller ikke de fornødne svar for at DBK kan blive den succes, som standarden er sat i verden for. Det er ligeledes værd at bemærke, at DBK som det eneste initiativ indenfor Det Digitale Byggeri ikke blev afprøvet. I foråret 2007 satte Digital Konvergens DBK på dagsordenen for at undersøge de mulige potentialer, der lå foran med DBK. Digital Konvergens lagde ud med at danne sig et overblik over klassifikationssystemer i de lande, hvor Digital Konvergens virksomhederne var repræsenteret og vurderede på det tidspunkt, at omfanget af DBK var stort, men at udbredelsen endnu ikke var til stede. Dernæst blev der kigget på byggeprojektets dokumenter og informationsflow med henblik på at identificere de dokumenter og oplysninger, der ville være DBK-relevante. Kriteriet for dokumenterne var, at de blev brugt i det videre arbejde for byggeprojektet. Der blev også set på dokumenternes liv i it-systemerne, hvor dokumenterne generelt blev født i Word eller Excel ud fra firmaspecifikke skabeloner. Initiativerne i foråret 2007 betragtes som forprojekt til den DBKafprøvning, som rapporten her omhandler, og der er således taget afsæt i resultaterne fra I 2008 finder Digital Konvergens, at der fortsat ikke er nogen, der har taget førertrøjen hvad angår færdiggørelse og implementeringen af DBK. Der er fortsat intet svar på anvendelsens formål, omfang og værdi. Faktisk er fornemmelsen, at der er stor usikkerhed i branchen angående DBK. Branchen synes at udvise en udpræget afventende holdning, dels fordi få ved, hvordan man i praksis skal anvende DBK, og dels fordi der ikke er formuleret en vision for, hvor og hvordan standarden skal anvendes for at skabe værdi der findes kun eksempler. Enkelte softwareleverandører, primært de store CAD-leverandører, er på forsøgsbasis begyndt at implementere DBK, men der synes at være et stykke vej endnu. Det nytter f.eks. ikke at sætte DBKkoder på bygningsdele, hvis de ikke kan bruges aktivt og trækkes ud igen til andre formål. Det var med dette afsæt, at Digital Konvergens i maj juni gennemførte en afprøvning af DBK. Formålet for afprøvningen var at afprøve DBKs egnethed til udveksling af information mellem de forskellige it-systemer, processer og roller i et byggeprojekt vurdere de forretningsmæssige gevinster ved anvendelse af DBK identificere nødvendige ændringer og tilføjelser i DBK indhente og dele erfaringer med anvendelse af DBK Dette formål skulle sætte virksomhederne i Digital Konvergens i stand til at vurdere potentialer og barrierer for DBK i forhold til anvendelse i egne firmaer. 5

6 Forløbet af afprøvningen DBK-afprøvningen blev afholdt som en intern afprøvning blandt virksomhederne i Digital Konvergens, dette i samarbejde med Lindpro, der spillede rollen som leverandør. Foreningen bips deltog aktivt i arbejdet for at afklare spørgsmål om DBK og for at sikre, at afprøvningen var så tro mod DBK, som mulig. En DTU studerende deltog som en del af viden- og erfaringsindhentningen til hans eksamensprojekt (se uddrag i bilag 4). Afprøvningen blev gennemført i maj og juni 2008 og tog afsæt i et tænkt projekt (et testbyggeri) som bips stillede til rådighed. Testbyggeriet indeholdt bygningsdele for alle fag og tegningsmateriale forelå fra starten. Informationsflowet blev simuleret i alle projektfaser med alle fagroller og alle betydende dokumenter. Der blev i afprøvningen set bort fra de juridiske grænseflader og organiseringsmåde for byggeprojektet. Deltagerne var alle specialister, som i deres daglig virke bestrider én eller flere af de primære fagroller, der indgår i et byggeris forskellige faser lige fra design til drift og vedligehold af byggeriet. De i alt 10 fagroller, der var medtaget i afprøvningen var: Byg- og driftsherre Arkitekt Konstruktionsingeniør VVS-ingeniør El-ingeniør Kalkulatør Entrepriseleder Byggeleder Fagentreprenør Leverandør Der var 1-3 deltagere til hver fagrolle og i alt deltog 22 personer i afprøvningen. Forudsætningen for deltagerne var et forudgående kendskab til DBK. I praksis var deltagernes kendskab til DBK dog forskelligt der var deltagere, der havde et meget grundlæggende kendskab, idet de have været med til udviklingen af DBK, og der var deltagere, der blot havde brugt DBK sporadisk. Afprøvningsforløbet blev afsluttet med en workshop, hvor resultaterne blev fremlagt og diskuteret med det sigte at få bekræftet, at konklusionerne stemte overens med afprøvningens resultater, som deltagerne havde oplevet dem. En stor del af den afsluttende workshop var også bips respons på de spørgsmål, som afprøvningen havde rejst, for på den måde at give bips input til det videre DBK-arbejde. 6

7 Værdien af en fælles klassifikation og af DBK Afprøvningen bekræftede, at en fælles klassifikation er et nødvendigt og et nyttigt element i rejsen imod en effektiv værdikæde inden for byggeriet, hvor den enkelte rolle kan genanvende data fra tidligere led. Der er behov for et fælles sprog. Afprøvningen viste generelt, at det er muligt at tilføje DBK koder i testbyggeriet. I begyndelsen var der skepsis i forbindelse med den manuelle håndtering af de lange koder, men anvendelse af Rambølls DBKfortolker gjorde, at opbygning og fortolkning af koderne blev lettere. DBK bestod således prøven, hvad angår anvendelighed i den generelle struktur og opbygning. Videreudviklingen af de svagt dækkede dele af DBK var naturligvis genstand for diskussion, og specielt udvikling af ressourcedomænet 1 var savnet. Konklusionen er, at DBK i nuværende stand er bedre end ingen klassifikation og bedre end den eksisterende SfB klassifikation. Afprøvningen peger overordnet på, at DBK som klassifikationssystem har potentialet til at skabe forretningsværdi for den samlede byggeproces ved sin understøttelse af informationsudvekslingen mellem parterne. Dertil kommer at de enkelte virksomheder formodes at kunne skabe værdi internt med DBK. Forudsætninger for implementering af DBK Afprøvningen viste imidlertid, at der er væsentlige områder, hvor DBK enten er utilstrækkelig eller helt mangelfuld. For Digital Konvergens er det en forudsætning, at der tages initiativer indenfor disse områder, før Digital Konvergens tror på, at DBK kan blive en vindende klassifikationsstandard, og før implementering af DBK kan gennemføres fuldt ud (og med succes) i de syv virksomheder og i branchen som helhed. Digital Konvergens betragter følgende fem områder som forudsætninger for, at DBK kan blive en vindende klassifikationsstandard i dansk byggeri: 1. Ejer og driftsorganisation: DBK skal forankres i en solid, ressourcestærk og kompetent ejer- og driftsorganisation 2. Videreudvikling af DBK: Udvikling af alle vigtige DBK-domæner samt vedligeholdelse og videreudvikling af DBK fremover 3. Praktiske vejledninger: Udarbejdelse og vedligeholdelse af praktiske vejledninger og træningsmateriale for anvendelse af DBK 4. It-understøttelse af DBK: DBKs kodestruktur skal gøres mere it-venlig og implementering af DBK i branchens gængse softwaresystemer skal motiveres 5. Internationalisering af DBK: Oversæt DBK til engelsk og gør DBK anvendelig på internationale projekter ved at sikre konvergens og sammenhæng mellem DBK og andre nationale klassifikationssystemer 1 DBK dækker fire områder, såkaldte domæner: Ressourcedomænet, Procesdomænet, Resultatdomænet og Egenskabsdomænet. 7

8 Forudsætning 1: Ejer- og driftsorganisation DBK kan først implementeres bredt, når DBK er forankret i en solid, ressourcestærk og kompetent ejer- og driftsorganisation, der kan fokusere og varetage videreudviklingen og den fremtidige drift af DBK. Afprøvningen viste med stor tydelighed, at der er områder hvor DBK endnu er for svagt udviklet. I de knap to år, DBK har været frigivet, har videreudviklingen og implementeringen af DBK stort set ligget stille. På nuværende tidspunkt driftes DBK af foreningen bips, men midlerne og den support, der leveres fra ejeren, EBST, er langt fra tilstrækkelig til, at det overhovedet virker troværdigt, at DBK nogen sinde videreudvikles. Implementering af DBK i en byggevirksomhed er en stor og omkostningstung ændring af en virksomheds produktionsapparat, og den store forretningsmæssige effekt kommer først, når alle parter i alle faser af et byggeprojekt anvender DBK. Derfor kan professionelle virksomheder ikke satse på et brancheklassifikationssystem, som ikke er solidt forankret. For virksomhederne i Digital Konvergens er det derfor en forudsætning for at implementere DBK bredt i deres produktion og i branchen i øvrigt, at DBK har en solid, ressourcestærk og kompetent ejer og driftsorganisation, der kan sikre overstående punkter. Forudsætning 2: Videreudvikling af DBK DBK kan først implementeres bredt, hvis der sættes initiativer i gang til at videreudvikle de fire domæner til et tilstrækkeligt modent niveau. Afprøvningen viste generelt, at det er muligt at anvende DBK i testbyggeriet, og DBK bestod således prøven, hvad angår anvendelighed i den generelle struktur og opbygning. Men afprøvningen viste også, at domænerne skal videreudvikles, for at parterne i et projekt kan foretage en entydig klassifikation gennem et byggeris livscyklus og dermed skabe den forretningsmæssige værdi ved understøttelse af informationsudvekslingen mellem parterne. Afprøvningen af DBK angiver i prioriteret form en række mangler i domænerne. For virksomhederne i Digital Konvergens er det derfor en forudsætning for bred implementering af DBK, at DBK videreudvikles, og at virksomhederne dermed kan sikre, at deres interne systemer kan håndtere DBK. Forudsætning 3: Praktiske vejledninger DBK kan først implementeres bredt, når der findes praktiske vejledninger og træningsmateriale. Afprøvningen viste, at det nuværende meget omfattende manual- og tabelmateriale, der er udviklet, slet ikke er operationelt i praksis. Brugervenligheden er for ringe, når man skal opbygge en DBK-kode, eller når man skal tolke koden. Endvidere viste afprøvningen, at der kræves en standardiseret måde at anvende og tolke DBK på i de forskellige faser og fag. Hertil findes ikke nogen vejledninger overhovedet. Implementeringen af DBK er en så stor indgriben (og standardisering) i virksomhedernes arbejdsmetoder, at det er åbenlyst nødvendigt, at der findes en fælles standardiseret måde at anvende og tolke DBK på. Derfor skal der udarbejdes praktiske og anvendelige vejledninger og træningsmaterialer, således at vi får en ensartet implementering af DBK i branchen. Dette bør endvidere styrkes gennem undervisning i DBK på relevante læreanstalter og uddannelser. Først derved opnår vi de forretningsmæssige fordele. De syv virksomheder står i dag lidt bedre rustet end branchen generelt, fordi der i forbindelse med afprøvningen er udarbejdet en række eksempler på anvendelse af DBK i de enkelte byggedokumenter. Disse eksempler er dog blot et lille skridt på vejen, før DBK i praksis bliver generel anvendelig. For virksomhederne i Digital Konvergens er det derfor en forudsætning, at der findes praktiske vejledninger og træningsmateriale til en standardiseret anvendelse og tolkning af DBK, førend man kan implementere DBK bredt i virksomhederne. 8

9 Forudsætning 4: It-understøttelse af DBK DBK kan først tages i bred anvendelse, når DBK kan implementeres i it-systemerne. Afprøvningen viste, at selv om Rambølls digitale DBK-fortolker ( blev anvendt af deltagerne, skal DBK være implementeret i it-systemerne, før man opnår den fulde effekt. Afprøvningen viste også, at DBKs kodestruktur i sin fulde form har et problem, når de skal anvendes i itsystemerne. Kodestrukturen er baseret på et referencesystem, der muliggør menneskelige tolkninger, men som ikke er tilstrækkelig entydig til digital anvendelse. It-systemerne har svært ved entydig automatisk tildeling af DBK-koder, hvormed en automatisering af en entydig tildeling af DBK-koder er mere eller mindre umulig. Det fulde udbytte af DBK kan først hentes, når standarden på ensartet måde er implementeret i de mest gængse it-systemer i branchen, herunder i CAD-systemer, beskrivelsessystemer, kalkulationssystemer etc. Der skal etableres en plan for, hvorledes man vil fremme implementeringen i branchens it-systemer. Danmark er et lille land, og det er ikke alle internationale it-leverandører, der af sig selv vil anvende tid og ressourcer på at implementere DBK i deres systemer. Et vigtigt element i denne it implementering er ambitionsniveauet - skal referencestrukturen implementeres fuldt ud, eller skal man fx blot starte med at anvende tabelværdierne. Det er herudover vigtigt for implementeringen i it-systemerne, at der udvikles en DBK/XML løsning. For virksomhederne i Digital Konvergens er manglen på DBK-implementering i de it-systemer, som de syv virksomheder anvender, en stor barriere for en bredere implementering. Forudsætning 5: Internationalisering af DBK De syv virksomheder har foruden de danske projekter en omfattende international aktivitet. I forbindelse med afprøvningen er det naturlige spørgsmål kommet op. Hvorfor skal der udvikles en dansk klassifikation? Hvorfor kan vi ikke blot anvende en eksisterende klassifikation?. DBK er bygget på den internationale ISO/IEC standardserie, der bliver tilsvarende til europanorm / danskstandard DS/EN 81346, når den udkommer næste år, Når vi sammenligner DBK med de udenlandske klassifikationer, er den store forskel, at DBK har en referencestruktur for bygningsdele. Der synes at være to modstridende tendenser på dette punkt: Det forlyder, at nogle af de udenlandske klassifikationssystemer ønsker at udvikle en referencestruktur - DBK er således foran. Der tales på den anden side om, at klassifikationssystemer ikke behøver en referencestruktur, da denne opbygges i bygningsmodellen. Referencestrukturen er den grundlæggende forskel, der bliver ved med at dukke op ved sammenligning med de udenlandske klassifikationssystemer senest i specialet skrevet i forbindelse med Digital Konvergens DBK-afprøvning. Her peges der på, at referencestrukturen giver udfordringer i it-implementeringen. Digital Konvergens afprøvningen viste ikke et stort behov for referencestrukturen i forhold til behovet for klassifikation. 9

10 Efter DBK-afprøvningen blev den amerikanske klassifikationsstandard, OmniClass, undersøgt kort af Digital Konvergens. Der er indledt et samarbejde mellem OmniClass og den engelske standard UniClass om samkøring af de to klassifikationssystemer. Konklusionen er, at omfanget af OmniClass, og graden af itunderstøttelse af standarden, er vokset siden de undersøgelser, der blev foretaget da DBK-udviklingen blev påbegyndt i Det førte til overvejelser om at opfatte OmniClass som et alternativ til DBK. Det vil ikke være nogen lille opgave at realisere dette alternativ. Hvis OmniClass skal undersøges videre og eventuelt efterfølgende implementeres i Danmark, er der en række tiltag, der skal gennemføres: OmniClass skal på linje med DBK testes for at undersøge, om standarden passer til den danske byggebranche OmniClass skal oversættes og tilpasse danske forhold Der skal etableres en ejerorganisation, der vedligeholder den danske udgave af OmniClass OmniClass skal implementeres i den danske byggebranche Der er således et tilsvarende sæt af ressourcekrævende forudsætninger forbundet med at vælge og implementere en eksisterende klassifikationsstandard i Danmark. Man kan ikke uden videre tage en udenlandsk standard og anvende den i Danmark. En vigtig forudsætning for de syv virksomheder er, at der arbejdes målrettet på at internationalisere DBK. I første omgang er en engelsk version af DBK afgørende. Der er et internationalt arbejde i gang omkring etablering af et bibliotekssystem IFD (International Framework for Dictionaries). Formålet med IFD er at rumme de forskellige nationale klassifikationssystemer, for dermed at kunne mappe disse mod hinanden. For at DBK kan komme ind i IFD, skal DBK oversættes til engelsk og efterfølgende vedligeholdes på dansk og engelsk. Der skal målrettet arbejdes på, at få DBK implementeret i IFD, herunder om nødvendigt tilpasse DBK, så IFD-implementeringen kan finde sted Konklusion Virksomhederne i Digital Konvergens er, baseret på afprøvningen, enige om at: a. Arbejde for at de fem forudsætninger bliver opfyldt af hensyn til anvendelse af DBK i Danmark. b. Implementere DBK i egen virksomhed, hvad angår danske projekter men kun i den takt og i det omfang, forudsætningerne bliver bragt på plads. Det er afgørende, at alle fem forudsætningerne bliver opfyldt. DBK har ikke med den nuværende færdiggørelsesgrad, de nuværende ressourcer og den nuværende brancheopbakning stor sandsynlighed for at blive en vindende standard i Danmark. Opfyldes forudsætningerne ikke, er sandsynligheden for den nødvendige internationalisering af DBK ligeledes lille. Digital Konvergens har ikke planer om at gennemføre aktiviteter, der direkte sigter mod at opfylde de fem forudsætninger, men vil gerne stille afprøvningsresultaterne til rådighed for branchen samt deltage i diskussionen omkring, hvorledes de fem forudsætninger mest effektivt opfyldes. Hvis de fem forudsætninger ikke kommer på plads, eller hvis der ikke viser sig muligheder/planer for, at de kan bringes på plads inden for det kommende år, vil de syv virksomheder i Digital Konvergens ikke træffe en fælles beslutning om at anvende DBK, ud over hvad der kræves i offentlige byggeprojekter. De syv virksomheder kan da forventes at implementere DBK i varierende omfang. 10

11 Bilag 1 Baggrund, forløb og resultater 1. Præsentation af Digital Konvergens Digital Konvergens er et samarbejde mellem syv af de største aktører i den danske byggebranche: Arkitema, COWI, Grontmij CarlBro, MT Højgaard, NCC, Pihl og Rambøll. Samarbejdet har til formål at indføre og udbrede fælles it-standarder for hele byggebranchen. Samarbejdsparterne har bevidst valgt åbne standarder fra bips, dvs. standarder der er udviklet af og for branchen og er tilgængelige for alle. Formålet er at strømline og forbedre udvekslingen af de mange informationer, der kendetegner et byggeprojekt og dermed at styrke forudsætningerne for bedre og billigere byggeri. Vi har givet hinanden håndslag på: I fællesskab og enighed at vurdere og vælge de bedste standarder At gå foran og selv anvende de valgte standarder At arbejde for udbredelse af standarderne til hele branchen At drive og bakke op om processen Vi investerer selv i samarbejde og implementering. Det, vi beslutter i samarbejdet, er det vi gør. 2. Formål, initiativer og forprojekt Dansk Bygge Klassifikation, DBK, så dagens i lys i december 2006, som et resultat af Det Digitale Byggeri. Klassifikationsstandarden blev sendt på gaden og som det eneste krav, er anvendelse af DBK krævet direkte i bekendtgørelsen om IKT i byggeriet, BEK, Bekendtgørelsen klarlægger dog hverken formålet for anvendelsen eller omfanget. Forarbejderne til bekendtgørelsen og udarbejdelsen af DBK giver heller ikke de fornødne svar på hvorfor, hvordan og hvor meget DBK skal anvendes for at give den værdi, som der heller ikke er sat mål for. I foråret 2007 satte Digital Konvergens DBK på dagsordenen for at undersøge de mulige potentialer, der lå i anvendelse af DBK. Digital Konvergens startede arbejdet med at danne sig et overblik over klassifikationssystemer i de lande, hvor Digital Konvergens virksomhederne var repræsenteret og vurderede på det tidspunkt, at omfanget af DBK var stort, men at standarden endnu ikke var udbredt. Dernæst blev byggesagens dokumenter og deres flow igennem processen kortlagt. Dette skete med henblik på at identificere de dokumenter og oplysninger, det ville være relevant at klassificere med DBK. Kriteriet for at medtage et dokument var, at det blev brugt i det videre arbejde i byggeprojektet. Der blev også set på dokumenternes liv i it-systemerne, hvor dokumenterne generelt blev født i Word eller Excel ud fra firmaspecifikke skabeloner. Dette arbejde betragtes som et forprojekt til DBK-afprøvningen, og der er derfor taget afsæt i disse resultater. I 2008 finder Digital Konvergens forsat, at ingen har taget førertrøjen med implementeringen af DBK. Der er fortsat ingen svar på hvordan DBK skal anvendes i praksis, hvad omfanget af anvendelse skal være og hvilke formål, der er med anvendelsen. Det er fornemmelsen, at der er stor skepsis og uvidenhed i branchen angående DBK. Branchen synes at udvise en udpræget afventende holdning, dels fordi ingen ved, hvordan man i praksis skal anvende DBK, og dels fordi der ikke er formuleret en vision for, hvor og hvordan standarden skal anvendes for at skabe værdi der findes kun få teoretisk eksempler. Enkelte softwareleverandører, primært de store CAD-leverandører, er på forsøgsbasis begyndt at implementere DBK i deres produkter, men der synes at være et stykke vej endnu. 11

12 Det var med dette udgangspunkt, Digital Konvergens i maj juni foretog en afprøvning af DBK. Formålet med afprøvningen var: at afprøve DBKs egnethed til udveksling af information mellem de forskellige it-systemer, processer og roller i et byggeprojekt, at vurdere de forretningsmæssige gevinster ved anvendelse af DBK, at identificere nødvendige ændringer og tilføjelser i DBK og at dele erfaringer med anvendelse af DBK Dette formål skulle sætte virksomhederne i Digital Konvergens i stand til at vurdere potentialet i anvendelse af DBK og få et overblik over de barrierer, der måtte ligge i implementeringen. 3. Beskrivelse af forløbet Afprøvningen blev gennemført som en intern afprøvning blandt virksomhederne i Digital Konvergens, udvidet med Lindpro, der spillede rollen som leverandør. bips deltog aktivt i arbejdet for at afklare spørgsmål om DBK og for at sikre, at afprøvningen var så tro mod standarden, som mulig. Afprøvningen blev gennemført i maj og juni Inden for den givne tids- og budgetramme blev der lagt vægt på, at afprøvningen skulle tage afsæt i et konkret projekt, så afprøvningen primært kunne fokusere på DBK. bips stillede et virtuelt testbyggeri til rådighed, bips garage, der indeholdt bygningsdele til alle fag. Således forelå tegningsmateriale og beskrivelser inden afprøvningen gik i gang. Det blev endvidere tilstræbt, at informationsflowet skulle simuleres i alle projektfaser med alle projektroller og alle betydende dokumenter. Dette for at afprøvningen skulle få det videst muligt omkring og derved bidrage til at belyse anvendelsen af DBK bredest muligt. For at holde fokus på muligheder og barrierer for DBK tog afprøvningen hverken hensyn til juridiske grænseflader eller organiseringsmåde for byggeprojektet. Deltagerne i afprøvningen er fra virksomhederne i Digital Konvergens og Lindpro. De er udpeget i produktionen og er alle specialister, som i deres daglig virke bestrider én eller flere af de primære fagroller, der indgår i et byggeris forskellige faser lige fra design til drift og vedligehold af byggeriet. De i alt 10 fagroller, der var medtaget i afprøvningen var: Byg- og driftsherre Arkitekt Konstruktionsingeniør VVS-ingeniør El-ingeniør Kalkulatør Entrepriseleder Byggeleder Fagentreprenør Leverandør. Inden for hver af fagrollerne var der 1-3 deltagere og i alt deltog der 22 personer i afprøvningen. Forudsætningen for deltagerne var et forudgående kendskab til DBK. I praksis var deltagernes kendskab til DBK dog forskelligt der var deltagere, der havde et meget dybt kendskab, idet de have været med til udviklingen af DBK, og der var deltagere, der blot havde brugt DBK sporadisk. For at deltagerne kunne fokusere på afprøvningen af DBK, anvendte de egne it-systemer, altså programmer, de i forvejen brugte i deres daglige arbejde. Afprøvningen startede med en kick-off workshop, hvor forprojektet blev gennemgået. bips deltog i workshoppen og præsenterede sine forventninger til afprøvningen med fokus på den praktiske anvendelse af DBKs fire domæner og viste eksempler på, hvordan DBK implementeres i forskellige softwareprodukter. 12

13 Endvidere blev forholdet mellem DBK og forskellige internationale standarder belyst. Planen for afprøvningen blev gennemgået, hvorefter hver af fagrollerne satte sig sammen og foretog en forventningsafstemning om den værdi, DBK kunne have for netop deres rolle og processer. Deltagerne blev opfordret til at bruge Rambølls DBK-fortolker og -generator i deres arbejde i afprøvningen. Hermed havde de et online-opslagsværk til DBK. Samtidig blev deltagerne bedt om ikke at fokusere på sammensætningen og opbygningen af koden. Fokus skulle være på anvendelse af DBK som klassifikationssystem. Dette havde baggrund i at tidligere vurderinger af DBK i høj grad har fokuseret på denne del. To dage efter workshoppen gik første runde af selve afprøvningen i gang. Den dækkede et forløb bestående af fem faser: programmering projektering indkøb udførelse drift og vedligehold Hver fase løb over to dage og blev afsluttet med yderligere en dag med overdragelse til næste fase. I hver fase skulle deltagerne udarbejde de dokumenter og modeller, de normalt gør i et byggeprojekt, og undervejs tilføje DBK-koder, hvor de fandt det relevant og anvendeligt. De skulle endvidere overveje DBK-anvendelsen i de dokumenter og modeller, de modtog fra tidligere faser. Overvejelsen skulle både dække, om DBK var anvendt på det rette niveau, om DBK-koderne var placeret det rette sted, og om DBK var anvendt i tilstrækkeligt omfang. Da faseforløbet var gennemløbet, var der en lille uge til arbejdsgruppen i Digital Konvergens kunne gøre status. Den anden runde i afprøvningen forløb over tre dage, hvor faserne parvis blev slået sammen, således at 1) programmering mødte projektering, 2) projektering mødte indkøb og 3) udførelse mødte drift og vedligehold. Herved fik faserne indbyrdes mulighed for at afstemme deres krav og forventninger til brugen af DBK. Afprøvningsforløbet blev afsluttet med endnu en workshop, hvor resultaterne blev fremlagt og diskuteret med det sigte at bekræfte, at konklusionerne stemte overens med de afprøvningsresultater, deltagerne var kommet frem til. En vigtig del af den afsluttende workshop var også bips respons på spørgsmål, som afprøvningen havde rejst, både til den praktiske brug af DBK og til standarden som helhed. Debatten gav gode input til bips videre arbejde med DKB. 13

14 4. Resultater i forløbet 4.1 Resultatet set fra den enkelte fagrolle Hvert fag udarbejdede en række modeller og dokumenter. Afprøvningen gik ud på at få DBK tilføjet i relevant omfang. Nedenfor ses på hvilke modeller og dokumenter, DBK-koderne blev anvendt, samt på hvilke potentialer, der kunne forventes, og hvilke umiddelbare forhindringer, deltagerne stødte ind i. Deltagerne blev indledningsvist bedt om at tage stilling til, hvilke af de dokumenter og modeller, de normalt udarbejder i forbindelse med byggeprojekter, der ville være DBK-egnede. Disse dokumenter/modeller skulle være omdrejningspunktet for afprøvningen. Deltagerne skulle komme med bud på det relevante omfang og detaljeringsniveau for tilføjelsen af DBK. 4.2 Byg- og driftsherre Byg- og driftsherre udarbejdede et byggeprogram i Word og lagde et overordnet niveau for DBK. I byggeprogrammet opsatte de en række krav til aflevering af D&V-materiale. Da de var ved vejs ende i afprøvningen, måtte de dog erkende, at de opstillede krav ikke var realistiske. De konkluderede, at kravstillelse med et DBK-afsæt måtte ske i etaper. Således bør der i byggeprogrammet stilles generelle retningslinjer for, at DBK skal benyttes i forhold til udpegede bygningsdele og komponenter. Ved overvejelser omkring totaløkonomien kan kravene yderligere specificeres. Sidst i projekteringen, inden udbud, opstilles en DBK-tilføjet bruttobygningsdelsliste med krav om detaljeringsniveau for bygningsdele og dermed for DBK-klassificeringen. Dette sker i en erkendelse af, at det ikke er muligt, at stille krav til DBK-klassifikation til mere end, hvad der er kendt på det pågældende tidspunkt i byggeprojektet. Byg- og driftsherrens forsøg med DBK i Byggeprogrammet 14