Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) Digital Konvergens Oktober 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) Digital Konvergens Oktober 2008"

Transkript

1 Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) Digital Konvergens Oktober 2008

2 2

3 Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) Indhold Konklusion for DBK-afprøvning... 5 Rapportens formål... 5 Baggrund for DBK-afprøvningen... 5 Forløbet af afprøvningen... 6 Værdien af en fælles klassifikation og af DBK... 7 Forudsætninger for implementering af DBK... 7 Forudsætning 1: Ejer- og driftsorganisation... 8 Forudsætning 2: Videreudvikling af DBK... 8 Forudsætning 3: Praktiske vejledninger... 8 Forudsætning 4: It-understøttelse af DBK... 9 Forudsætning 5: Internationalisering af DBK... 9 Konklusion Bilag 1 Baggrund, forløb og resultater Præsentation af Digital Konvergens Formål, initiativer og forprojekt Beskrivelse af forløbet Resultater i forløbet Resultatet set fra den enkelte fagrolle Byg- og driftsherre Arkitekt Konstruktionsingeniør El-ingeniør VVS-ingeniør Kalkulation Leverandør Byggeleder, entrepriseleder og fagentreprenør Fagspecifikke kommentarer til DBK Sammenfatning af resultatet Bingopladeevaluering Anvendelsen af DBK i et it-perspektiv DBK-fortolker DBK i et internationalt perspektiv DBK og referencestruktur Bilag 2 Kort introduktion til IFD Formål Baggrund Indhold Relation til IFC Implementering i softwaren Inkludering af klassifikationssystemer Muligheder for inkludering af DBK Betydning for anvendelsen af DBK Bilag 3 Kort introduktion til OmniClass OmniClass / DBK klassificering forskelle og ligheder OmniClass Standarder ISO Omfang Syntaks koder

4 Lovkrav Software Tegn i klassificeringskode (+/-) Eksisterende software Ny software og nye versioner af software Vurdering Bilag 4 Uddrag fra speciale om DBK og referencestruktur Klassifikation som referencestruktur DBK som klassifikationssystem Bilag 5 Deltagere i DBK-afprøvningen

5 Konklusion for DBK-afprøvning Rapportens formål Denne rapports formål er at give en overordnet vurdering af DBKs potentiale som et effektivt klassifikationsværktøj, der strukturerer byggeinformationer på en standardiseret måde og understøtter målet om en effektiv kommunikation mellem byggeriets parter. Endvidere er formålet at opstille de forudsætninger, der vurderes nødvendige for at gøre DBK til en vindende klassifikationsstandard i dansk byggeri samt at opstille et forslag til fremtidig indsats i virksomhederne i Digital Konvergens. Ovenstående gøres på baggrund af et afprøvningsforløb af DBK i et tænkt projekt. Da efterprøvningen er relativ enkel, og derfor udelukkende kan give anledning til en række hovedkonklusioner og overordnede vurderinger, er nærværende rapport udarbejdet således, at efterprøvningsresultater, vurderinger og konklusioner ikke er skarpt opdelt i rapporten. Rapporten og afprøvningen er udført af en arbejdsgruppe under Digital Konvergens. Målegruppen for rapporten er de syv virksomheder i Digital Konvergens samarbejdet. Da parterne i Digital Konvergens har givet hinanden håndslag på at gå foran i udvikling, implementering, anvendelse og udbredelse af digitale standarder i byggeriet stiller Digital Konvergens rapporten til disposition for byggeriets parter. Baggrund for DBK-afprøvningen Dansk Bygge Klassifikation, DBK, så dagens i lys i december 2006 (BEK december 2006), som et resultat af Det Digitale Byggeri. Klassifikationen er, som det eneste krav, nævnt i selve bekendtgørelsen om IKT i byggeriet. Bekendtgørelsen klarlægger dog hverken formålet for anvendelsen eller omfanget. Forarbejderne til bekendtgørelsen og udarbejdelsen af DBK giver heller ikke de fornødne svar for at DBK kan blive den succes, som standarden er sat i verden for. Det er ligeledes værd at bemærke, at DBK som det eneste initiativ indenfor Det Digitale Byggeri ikke blev afprøvet. I foråret 2007 satte Digital Konvergens DBK på dagsordenen for at undersøge de mulige potentialer, der lå foran med DBK. Digital Konvergens lagde ud med at danne sig et overblik over klassifikationssystemer i de lande, hvor Digital Konvergens virksomhederne var repræsenteret og vurderede på det tidspunkt, at omfanget af DBK var stort, men at udbredelsen endnu ikke var til stede. Dernæst blev der kigget på byggeprojektets dokumenter og informationsflow med henblik på at identificere de dokumenter og oplysninger, der ville være DBK-relevante. Kriteriet for dokumenterne var, at de blev brugt i det videre arbejde for byggeprojektet. Der blev også set på dokumenternes liv i it-systemerne, hvor dokumenterne generelt blev født i Word eller Excel ud fra firmaspecifikke skabeloner. Initiativerne i foråret 2007 betragtes som forprojekt til den DBKafprøvning, som rapporten her omhandler, og der er således taget afsæt i resultaterne fra I 2008 finder Digital Konvergens, at der fortsat ikke er nogen, der har taget førertrøjen hvad angår færdiggørelse og implementeringen af DBK. Der er fortsat intet svar på anvendelsens formål, omfang og værdi. Faktisk er fornemmelsen, at der er stor usikkerhed i branchen angående DBK. Branchen synes at udvise en udpræget afventende holdning, dels fordi få ved, hvordan man i praksis skal anvende DBK, og dels fordi der ikke er formuleret en vision for, hvor og hvordan standarden skal anvendes for at skabe værdi der findes kun eksempler. Enkelte softwareleverandører, primært de store CAD-leverandører, er på forsøgsbasis begyndt at implementere DBK, men der synes at være et stykke vej endnu. Det nytter f.eks. ikke at sætte DBKkoder på bygningsdele, hvis de ikke kan bruges aktivt og trækkes ud igen til andre formål. Det var med dette afsæt, at Digital Konvergens i maj juni gennemførte en afprøvning af DBK. Formålet for afprøvningen var at afprøve DBKs egnethed til udveksling af information mellem de forskellige it-systemer, processer og roller i et byggeprojekt vurdere de forretningsmæssige gevinster ved anvendelse af DBK identificere nødvendige ændringer og tilføjelser i DBK indhente og dele erfaringer med anvendelse af DBK Dette formål skulle sætte virksomhederne i Digital Konvergens i stand til at vurdere potentialer og barrierer for DBK i forhold til anvendelse i egne firmaer. 5

6 Forløbet af afprøvningen DBK-afprøvningen blev afholdt som en intern afprøvning blandt virksomhederne i Digital Konvergens, dette i samarbejde med Lindpro, der spillede rollen som leverandør. Foreningen bips deltog aktivt i arbejdet for at afklare spørgsmål om DBK og for at sikre, at afprøvningen var så tro mod DBK, som mulig. En DTU studerende deltog som en del af viden- og erfaringsindhentningen til hans eksamensprojekt (se uddrag i bilag 4). Afprøvningen blev gennemført i maj og juni 2008 og tog afsæt i et tænkt projekt (et testbyggeri) som bips stillede til rådighed. Testbyggeriet indeholdt bygningsdele for alle fag og tegningsmateriale forelå fra starten. Informationsflowet blev simuleret i alle projektfaser med alle fagroller og alle betydende dokumenter. Der blev i afprøvningen set bort fra de juridiske grænseflader og organiseringsmåde for byggeprojektet. Deltagerne var alle specialister, som i deres daglig virke bestrider én eller flere af de primære fagroller, der indgår i et byggeris forskellige faser lige fra design til drift og vedligehold af byggeriet. De i alt 10 fagroller, der var medtaget i afprøvningen var: Byg- og driftsherre Arkitekt Konstruktionsingeniør VVS-ingeniør El-ingeniør Kalkulatør Entrepriseleder Byggeleder Fagentreprenør Leverandør Der var 1-3 deltagere til hver fagrolle og i alt deltog 22 personer i afprøvningen. Forudsætningen for deltagerne var et forudgående kendskab til DBK. I praksis var deltagernes kendskab til DBK dog forskelligt der var deltagere, der havde et meget grundlæggende kendskab, idet de have været med til udviklingen af DBK, og der var deltagere, der blot havde brugt DBK sporadisk. Afprøvningsforløbet blev afsluttet med en workshop, hvor resultaterne blev fremlagt og diskuteret med det sigte at få bekræftet, at konklusionerne stemte overens med afprøvningens resultater, som deltagerne havde oplevet dem. En stor del af den afsluttende workshop var også bips respons på de spørgsmål, som afprøvningen havde rejst, for på den måde at give bips input til det videre DBK-arbejde. 6

7 Værdien af en fælles klassifikation og af DBK Afprøvningen bekræftede, at en fælles klassifikation er et nødvendigt og et nyttigt element i rejsen imod en effektiv værdikæde inden for byggeriet, hvor den enkelte rolle kan genanvende data fra tidligere led. Der er behov for et fælles sprog. Afprøvningen viste generelt, at det er muligt at tilføje DBK koder i testbyggeriet. I begyndelsen var der skepsis i forbindelse med den manuelle håndtering af de lange koder, men anvendelse af Rambølls DBKfortolker gjorde, at opbygning og fortolkning af koderne blev lettere. DBK bestod således prøven, hvad angår anvendelighed i den generelle struktur og opbygning. Videreudviklingen af de svagt dækkede dele af DBK var naturligvis genstand for diskussion, og specielt udvikling af ressourcedomænet 1 var savnet. Konklusionen er, at DBK i nuværende stand er bedre end ingen klassifikation og bedre end den eksisterende SfB klassifikation. Afprøvningen peger overordnet på, at DBK som klassifikationssystem har potentialet til at skabe forretningsværdi for den samlede byggeproces ved sin understøttelse af informationsudvekslingen mellem parterne. Dertil kommer at de enkelte virksomheder formodes at kunne skabe værdi internt med DBK. Forudsætninger for implementering af DBK Afprøvningen viste imidlertid, at der er væsentlige områder, hvor DBK enten er utilstrækkelig eller helt mangelfuld. For Digital Konvergens er det en forudsætning, at der tages initiativer indenfor disse områder, før Digital Konvergens tror på, at DBK kan blive en vindende klassifikationsstandard, og før implementering af DBK kan gennemføres fuldt ud (og med succes) i de syv virksomheder og i branchen som helhed. Digital Konvergens betragter følgende fem områder som forudsætninger for, at DBK kan blive en vindende klassifikationsstandard i dansk byggeri: 1. Ejer og driftsorganisation: DBK skal forankres i en solid, ressourcestærk og kompetent ejer- og driftsorganisation 2. Videreudvikling af DBK: Udvikling af alle vigtige DBK-domæner samt vedligeholdelse og videreudvikling af DBK fremover 3. Praktiske vejledninger: Udarbejdelse og vedligeholdelse af praktiske vejledninger og træningsmateriale for anvendelse af DBK 4. It-understøttelse af DBK: DBKs kodestruktur skal gøres mere it-venlig og implementering af DBK i branchens gængse softwaresystemer skal motiveres 5. Internationalisering af DBK: Oversæt DBK til engelsk og gør DBK anvendelig på internationale projekter ved at sikre konvergens og sammenhæng mellem DBK og andre nationale klassifikationssystemer 1 DBK dækker fire områder, såkaldte domæner: Ressourcedomænet, Procesdomænet, Resultatdomænet og Egenskabsdomænet. 7

8 Forudsætning 1: Ejer- og driftsorganisation DBK kan først implementeres bredt, når DBK er forankret i en solid, ressourcestærk og kompetent ejer- og driftsorganisation, der kan fokusere og varetage videreudviklingen og den fremtidige drift af DBK. Afprøvningen viste med stor tydelighed, at der er områder hvor DBK endnu er for svagt udviklet. I de knap to år, DBK har været frigivet, har videreudviklingen og implementeringen af DBK stort set ligget stille. På nuværende tidspunkt driftes DBK af foreningen bips, men midlerne og den support, der leveres fra ejeren, EBST, er langt fra tilstrækkelig til, at det overhovedet virker troværdigt, at DBK nogen sinde videreudvikles. Implementering af DBK i en byggevirksomhed er en stor og omkostningstung ændring af en virksomheds produktionsapparat, og den store forretningsmæssige effekt kommer først, når alle parter i alle faser af et byggeprojekt anvender DBK. Derfor kan professionelle virksomheder ikke satse på et brancheklassifikationssystem, som ikke er solidt forankret. For virksomhederne i Digital Konvergens er det derfor en forudsætning for at implementere DBK bredt i deres produktion og i branchen i øvrigt, at DBK har en solid, ressourcestærk og kompetent ejer og driftsorganisation, der kan sikre overstående punkter. Forudsætning 2: Videreudvikling af DBK DBK kan først implementeres bredt, hvis der sættes initiativer i gang til at videreudvikle de fire domæner til et tilstrækkeligt modent niveau. Afprøvningen viste generelt, at det er muligt at anvende DBK i testbyggeriet, og DBK bestod således prøven, hvad angår anvendelighed i den generelle struktur og opbygning. Men afprøvningen viste også, at domænerne skal videreudvikles, for at parterne i et projekt kan foretage en entydig klassifikation gennem et byggeris livscyklus og dermed skabe den forretningsmæssige værdi ved understøttelse af informationsudvekslingen mellem parterne. Afprøvningen af DBK angiver i prioriteret form en række mangler i domænerne. For virksomhederne i Digital Konvergens er det derfor en forudsætning for bred implementering af DBK, at DBK videreudvikles, og at virksomhederne dermed kan sikre, at deres interne systemer kan håndtere DBK. Forudsætning 3: Praktiske vejledninger DBK kan først implementeres bredt, når der findes praktiske vejledninger og træningsmateriale. Afprøvningen viste, at det nuværende meget omfattende manual- og tabelmateriale, der er udviklet, slet ikke er operationelt i praksis. Brugervenligheden er for ringe, når man skal opbygge en DBK-kode, eller når man skal tolke koden. Endvidere viste afprøvningen, at der kræves en standardiseret måde at anvende og tolke DBK på i de forskellige faser og fag. Hertil findes ikke nogen vejledninger overhovedet. Implementeringen af DBK er en så stor indgriben (og standardisering) i virksomhedernes arbejdsmetoder, at det er åbenlyst nødvendigt, at der findes en fælles standardiseret måde at anvende og tolke DBK på. Derfor skal der udarbejdes praktiske og anvendelige vejledninger og træningsmaterialer, således at vi får en ensartet implementering af DBK i branchen. Dette bør endvidere styrkes gennem undervisning i DBK på relevante læreanstalter og uddannelser. Først derved opnår vi de forretningsmæssige fordele. De syv virksomheder står i dag lidt bedre rustet end branchen generelt, fordi der i forbindelse med afprøvningen er udarbejdet en række eksempler på anvendelse af DBK i de enkelte byggedokumenter. Disse eksempler er dog blot et lille skridt på vejen, før DBK i praksis bliver generel anvendelig. For virksomhederne i Digital Konvergens er det derfor en forudsætning, at der findes praktiske vejledninger og træningsmateriale til en standardiseret anvendelse og tolkning af DBK, førend man kan implementere DBK bredt i virksomhederne. 8

9 Forudsætning 4: It-understøttelse af DBK DBK kan først tages i bred anvendelse, når DBK kan implementeres i it-systemerne. Afprøvningen viste, at selv om Rambølls digitale DBK-fortolker (http://dbk.ramboll.dk) blev anvendt af deltagerne, skal DBK være implementeret i it-systemerne, før man opnår den fulde effekt. Afprøvningen viste også, at DBKs kodestruktur i sin fulde form har et problem, når de skal anvendes i itsystemerne. Kodestrukturen er baseret på et referencesystem, der muliggør menneskelige tolkninger, men som ikke er tilstrækkelig entydig til digital anvendelse. It-systemerne har svært ved entydig automatisk tildeling af DBK-koder, hvormed en automatisering af en entydig tildeling af DBK-koder er mere eller mindre umulig. Det fulde udbytte af DBK kan først hentes, når standarden på ensartet måde er implementeret i de mest gængse it-systemer i branchen, herunder i CAD-systemer, beskrivelsessystemer, kalkulationssystemer etc. Der skal etableres en plan for, hvorledes man vil fremme implementeringen i branchens it-systemer. Danmark er et lille land, og det er ikke alle internationale it-leverandører, der af sig selv vil anvende tid og ressourcer på at implementere DBK i deres systemer. Et vigtigt element i denne it implementering er ambitionsniveauet - skal referencestrukturen implementeres fuldt ud, eller skal man fx blot starte med at anvende tabelværdierne. Det er herudover vigtigt for implementeringen i it-systemerne, at der udvikles en DBK/XML løsning. For virksomhederne i Digital Konvergens er manglen på DBK-implementering i de it-systemer, som de syv virksomheder anvender, en stor barriere for en bredere implementering. Forudsætning 5: Internationalisering af DBK De syv virksomheder har foruden de danske projekter en omfattende international aktivitet. I forbindelse med afprøvningen er det naturlige spørgsmål kommet op. Hvorfor skal der udvikles en dansk klassifikation? Hvorfor kan vi ikke blot anvende en eksisterende klassifikation?. DBK er bygget på den internationale ISO/IEC standardserie, der bliver tilsvarende til europanorm / danskstandard DS/EN 81346, når den udkommer næste år, Når vi sammenligner DBK med de udenlandske klassifikationer, er den store forskel, at DBK har en referencestruktur for bygningsdele. Der synes at være to modstridende tendenser på dette punkt: Det forlyder, at nogle af de udenlandske klassifikationssystemer ønsker at udvikle en referencestruktur - DBK er således foran. Der tales på den anden side om, at klassifikationssystemer ikke behøver en referencestruktur, da denne opbygges i bygningsmodellen. Referencestrukturen er den grundlæggende forskel, der bliver ved med at dukke op ved sammenligning med de udenlandske klassifikationssystemer senest i specialet skrevet i forbindelse med Digital Konvergens DBK-afprøvning. Her peges der på, at referencestrukturen giver udfordringer i it-implementeringen. Digital Konvergens afprøvningen viste ikke et stort behov for referencestrukturen i forhold til behovet for klassifikation. 9

10 Efter DBK-afprøvningen blev den amerikanske klassifikationsstandard, OmniClass, undersøgt kort af Digital Konvergens. Der er indledt et samarbejde mellem OmniClass og den engelske standard UniClass om samkøring af de to klassifikationssystemer. Konklusionen er, at omfanget af OmniClass, og graden af itunderstøttelse af standarden, er vokset siden de undersøgelser, der blev foretaget da DBK-udviklingen blev påbegyndt i Det førte til overvejelser om at opfatte OmniClass som et alternativ til DBK. Det vil ikke være nogen lille opgave at realisere dette alternativ. Hvis OmniClass skal undersøges videre og eventuelt efterfølgende implementeres i Danmark, er der en række tiltag, der skal gennemføres: OmniClass skal på linje med DBK testes for at undersøge, om standarden passer til den danske byggebranche OmniClass skal oversættes og tilpasse danske forhold Der skal etableres en ejerorganisation, der vedligeholder den danske udgave af OmniClass OmniClass skal implementeres i den danske byggebranche Der er således et tilsvarende sæt af ressourcekrævende forudsætninger forbundet med at vælge og implementere en eksisterende klassifikationsstandard i Danmark. Man kan ikke uden videre tage en udenlandsk standard og anvende den i Danmark. En vigtig forudsætning for de syv virksomheder er, at der arbejdes målrettet på at internationalisere DBK. I første omgang er en engelsk version af DBK afgørende. Der er et internationalt arbejde i gang omkring etablering af et bibliotekssystem IFD (International Framework for Dictionaries). Formålet med IFD er at rumme de forskellige nationale klassifikationssystemer, for dermed at kunne mappe disse mod hinanden. For at DBK kan komme ind i IFD, skal DBK oversættes til engelsk og efterfølgende vedligeholdes på dansk og engelsk. Der skal målrettet arbejdes på, at få DBK implementeret i IFD, herunder om nødvendigt tilpasse DBK, så IFD-implementeringen kan finde sted Konklusion Virksomhederne i Digital Konvergens er, baseret på afprøvningen, enige om at: a. Arbejde for at de fem forudsætninger bliver opfyldt af hensyn til anvendelse af DBK i Danmark. b. Implementere DBK i egen virksomhed, hvad angår danske projekter men kun i den takt og i det omfang, forudsætningerne bliver bragt på plads. Det er afgørende, at alle fem forudsætningerne bliver opfyldt. DBK har ikke med den nuværende færdiggørelsesgrad, de nuværende ressourcer og den nuværende brancheopbakning stor sandsynlighed for at blive en vindende standard i Danmark. Opfyldes forudsætningerne ikke, er sandsynligheden for den nødvendige internationalisering af DBK ligeledes lille. Digital Konvergens har ikke planer om at gennemføre aktiviteter, der direkte sigter mod at opfylde de fem forudsætninger, men vil gerne stille afprøvningsresultaterne til rådighed for branchen samt deltage i diskussionen omkring, hvorledes de fem forudsætninger mest effektivt opfyldes. Hvis de fem forudsætninger ikke kommer på plads, eller hvis der ikke viser sig muligheder/planer for, at de kan bringes på plads inden for det kommende år, vil de syv virksomheder i Digital Konvergens ikke træffe en fælles beslutning om at anvende DBK, ud over hvad der kræves i offentlige byggeprojekter. De syv virksomheder kan da forventes at implementere DBK i varierende omfang. 10

11 Bilag 1 Baggrund, forløb og resultater 1. Præsentation af Digital Konvergens Digital Konvergens er et samarbejde mellem syv af de største aktører i den danske byggebranche: Arkitema, COWI, Grontmij CarlBro, MT Højgaard, NCC, Pihl og Rambøll. Samarbejdet har til formål at indføre og udbrede fælles it-standarder for hele byggebranchen. Samarbejdsparterne har bevidst valgt åbne standarder fra bips, dvs. standarder der er udviklet af og for branchen og er tilgængelige for alle. Formålet er at strømline og forbedre udvekslingen af de mange informationer, der kendetegner et byggeprojekt og dermed at styrke forudsætningerne for bedre og billigere byggeri. Vi har givet hinanden håndslag på: I fællesskab og enighed at vurdere og vælge de bedste standarder At gå foran og selv anvende de valgte standarder At arbejde for udbredelse af standarderne til hele branchen At drive og bakke op om processen Vi investerer selv i samarbejde og implementering. Det, vi beslutter i samarbejdet, er det vi gør. 2. Formål, initiativer og forprojekt Dansk Bygge Klassifikation, DBK, så dagens i lys i december 2006, som et resultat af Det Digitale Byggeri. Klassifikationsstandarden blev sendt på gaden og som det eneste krav, er anvendelse af DBK krævet direkte i bekendtgørelsen om IKT i byggeriet, BEK, Bekendtgørelsen klarlægger dog hverken formålet for anvendelsen eller omfanget. Forarbejderne til bekendtgørelsen og udarbejdelsen af DBK giver heller ikke de fornødne svar på hvorfor, hvordan og hvor meget DBK skal anvendes for at give den værdi, som der heller ikke er sat mål for. I foråret 2007 satte Digital Konvergens DBK på dagsordenen for at undersøge de mulige potentialer, der lå i anvendelse af DBK. Digital Konvergens startede arbejdet med at danne sig et overblik over klassifikationssystemer i de lande, hvor Digital Konvergens virksomhederne var repræsenteret og vurderede på det tidspunkt, at omfanget af DBK var stort, men at standarden endnu ikke var udbredt. Dernæst blev byggesagens dokumenter og deres flow igennem processen kortlagt. Dette skete med henblik på at identificere de dokumenter og oplysninger, det ville være relevant at klassificere med DBK. Kriteriet for at medtage et dokument var, at det blev brugt i det videre arbejde i byggeprojektet. Der blev også set på dokumenternes liv i it-systemerne, hvor dokumenterne generelt blev født i Word eller Excel ud fra firmaspecifikke skabeloner. Dette arbejde betragtes som et forprojekt til DBK-afprøvningen, og der er derfor taget afsæt i disse resultater. I 2008 finder Digital Konvergens forsat, at ingen har taget førertrøjen med implementeringen af DBK. Der er fortsat ingen svar på hvordan DBK skal anvendes i praksis, hvad omfanget af anvendelse skal være og hvilke formål, der er med anvendelsen. Det er fornemmelsen, at der er stor skepsis og uvidenhed i branchen angående DBK. Branchen synes at udvise en udpræget afventende holdning, dels fordi ingen ved, hvordan man i praksis skal anvende DBK, og dels fordi der ikke er formuleret en vision for, hvor og hvordan standarden skal anvendes for at skabe værdi der findes kun få teoretisk eksempler. Enkelte softwareleverandører, primært de store CAD-leverandører, er på forsøgsbasis begyndt at implementere DBK i deres produkter, men der synes at være et stykke vej endnu. 11

12 Det var med dette udgangspunkt, Digital Konvergens i maj juni foretog en afprøvning af DBK. Formålet med afprøvningen var: at afprøve DBKs egnethed til udveksling af information mellem de forskellige it-systemer, processer og roller i et byggeprojekt, at vurdere de forretningsmæssige gevinster ved anvendelse af DBK, at identificere nødvendige ændringer og tilføjelser i DBK og at dele erfaringer med anvendelse af DBK Dette formål skulle sætte virksomhederne i Digital Konvergens i stand til at vurdere potentialet i anvendelse af DBK og få et overblik over de barrierer, der måtte ligge i implementeringen. 3. Beskrivelse af forløbet Afprøvningen blev gennemført som en intern afprøvning blandt virksomhederne i Digital Konvergens, udvidet med Lindpro, der spillede rollen som leverandør. bips deltog aktivt i arbejdet for at afklare spørgsmål om DBK og for at sikre, at afprøvningen var så tro mod standarden, som mulig. Afprøvningen blev gennemført i maj og juni Inden for den givne tids- og budgetramme blev der lagt vægt på, at afprøvningen skulle tage afsæt i et konkret projekt, så afprøvningen primært kunne fokusere på DBK. bips stillede et virtuelt testbyggeri til rådighed, bips garage, der indeholdt bygningsdele til alle fag. Således forelå tegningsmateriale og beskrivelser inden afprøvningen gik i gang. Det blev endvidere tilstræbt, at informationsflowet skulle simuleres i alle projektfaser med alle projektroller og alle betydende dokumenter. Dette for at afprøvningen skulle få det videst muligt omkring og derved bidrage til at belyse anvendelsen af DBK bredest muligt. For at holde fokus på muligheder og barrierer for DBK tog afprøvningen hverken hensyn til juridiske grænseflader eller organiseringsmåde for byggeprojektet. Deltagerne i afprøvningen er fra virksomhederne i Digital Konvergens og Lindpro. De er udpeget i produktionen og er alle specialister, som i deres daglig virke bestrider én eller flere af de primære fagroller, der indgår i et byggeris forskellige faser lige fra design til drift og vedligehold af byggeriet. De i alt 10 fagroller, der var medtaget i afprøvningen var: Byg- og driftsherre Arkitekt Konstruktionsingeniør VVS-ingeniør El-ingeniør Kalkulatør Entrepriseleder Byggeleder Fagentreprenør Leverandør. Inden for hver af fagrollerne var der 1-3 deltagere og i alt deltog der 22 personer i afprøvningen. Forudsætningen for deltagerne var et forudgående kendskab til DBK. I praksis var deltagernes kendskab til DBK dog forskelligt der var deltagere, der havde et meget dybt kendskab, idet de have været med til udviklingen af DBK, og der var deltagere, der blot havde brugt DBK sporadisk. For at deltagerne kunne fokusere på afprøvningen af DBK, anvendte de egne it-systemer, altså programmer, de i forvejen brugte i deres daglige arbejde. Afprøvningen startede med en kick-off workshop, hvor forprojektet blev gennemgået. bips deltog i workshoppen og præsenterede sine forventninger til afprøvningen med fokus på den praktiske anvendelse af DBKs fire domæner og viste eksempler på, hvordan DBK implementeres i forskellige softwareprodukter. 12

13 Endvidere blev forholdet mellem DBK og forskellige internationale standarder belyst. Planen for afprøvningen blev gennemgået, hvorefter hver af fagrollerne satte sig sammen og foretog en forventningsafstemning om den værdi, DBK kunne have for netop deres rolle og processer. Deltagerne blev opfordret til at bruge Rambølls DBK-fortolker og -generator i deres arbejde i afprøvningen. Hermed havde de et online-opslagsværk til DBK. Samtidig blev deltagerne bedt om ikke at fokusere på sammensætningen og opbygningen af koden. Fokus skulle være på anvendelse af DBK som klassifikationssystem. Dette havde baggrund i at tidligere vurderinger af DBK i høj grad har fokuseret på denne del. To dage efter workshoppen gik første runde af selve afprøvningen i gang. Den dækkede et forløb bestående af fem faser: programmering projektering indkøb udførelse drift og vedligehold Hver fase løb over to dage og blev afsluttet med yderligere en dag med overdragelse til næste fase. I hver fase skulle deltagerne udarbejde de dokumenter og modeller, de normalt gør i et byggeprojekt, og undervejs tilføje DBK-koder, hvor de fandt det relevant og anvendeligt. De skulle endvidere overveje DBK-anvendelsen i de dokumenter og modeller, de modtog fra tidligere faser. Overvejelsen skulle både dække, om DBK var anvendt på det rette niveau, om DBK-koderne var placeret det rette sted, og om DBK var anvendt i tilstrækkeligt omfang. Da faseforløbet var gennemløbet, var der en lille uge til arbejdsgruppen i Digital Konvergens kunne gøre status. Den anden runde i afprøvningen forløb over tre dage, hvor faserne parvis blev slået sammen, således at 1) programmering mødte projektering, 2) projektering mødte indkøb og 3) udførelse mødte drift og vedligehold. Herved fik faserne indbyrdes mulighed for at afstemme deres krav og forventninger til brugen af DBK. Afprøvningsforløbet blev afsluttet med endnu en workshop, hvor resultaterne blev fremlagt og diskuteret med det sigte at bekræfte, at konklusionerne stemte overens med de afprøvningsresultater, deltagerne var kommet frem til. En vigtig del af den afsluttende workshop var også bips respons på spørgsmål, som afprøvningen havde rejst, både til den praktiske brug af DBK og til standarden som helhed. Debatten gav gode input til bips videre arbejde med DKB. 13

14 4. Resultater i forløbet 4.1 Resultatet set fra den enkelte fagrolle Hvert fag udarbejdede en række modeller og dokumenter. Afprøvningen gik ud på at få DBK tilføjet i relevant omfang. Nedenfor ses på hvilke modeller og dokumenter, DBK-koderne blev anvendt, samt på hvilke potentialer, der kunne forventes, og hvilke umiddelbare forhindringer, deltagerne stødte ind i. Deltagerne blev indledningsvist bedt om at tage stilling til, hvilke af de dokumenter og modeller, de normalt udarbejder i forbindelse med byggeprojekter, der ville være DBK-egnede. Disse dokumenter/modeller skulle være omdrejningspunktet for afprøvningen. Deltagerne skulle komme med bud på det relevante omfang og detaljeringsniveau for tilføjelsen af DBK. 4.2 Byg- og driftsherre Byg- og driftsherre udarbejdede et byggeprogram i Word og lagde et overordnet niveau for DBK. I byggeprogrammet opsatte de en række krav til aflevering af D&V-materiale. Da de var ved vejs ende i afprøvningen, måtte de dog erkende, at de opstillede krav ikke var realistiske. De konkluderede, at kravstillelse med et DBK-afsæt måtte ske i etaper. Således bør der i byggeprogrammet stilles generelle retningslinjer for, at DBK skal benyttes i forhold til udpegede bygningsdele og komponenter. Ved overvejelser omkring totaløkonomien kan kravene yderligere specificeres. Sidst i projekteringen, inden udbud, opstilles en DBK-tilføjet bruttobygningsdelsliste med krav om detaljeringsniveau for bygningsdele og dermed for DBK-klassificeringen. Dette sker i en erkendelse af, at det ikke er muligt, at stille krav til DBK-klassifikation til mere end, hvad der er kendt på det pågældende tidspunkt i byggeprojektet. Byg- og driftsherrens forsøg med DBK i Byggeprogrammet 14

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation 2010-2012

Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation 2010-2012 Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation 2010-2012 Januar 2010 Digital Konvergens Indholdsfortegnelse 1. Deltagere i projektet... 3 2. Udviklingsplanens formål og tilblivelse... 4 3. Forudsætninger

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma)

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal præciseres i det konkrete udbud Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) J.nr. K5724-0022 TBR/HAI

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Introduktion til Ny Afleveringsproces

Introduktion til Ny Afleveringsproces Introduktion til Ny Afleveringsproces Udarbejdet af Bygherreforeningens Kvalitetsudvalg Version af 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ny Afleveringsproces... 3 Kort om initiativet...

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i

Læs mere

Implementering af bips A104 hos DTU

Implementering af bips A104 hos DTU Implementering af bips A104 hos DTU Baseret på bips A104 dokumenthåndtering, udgivet juli 2012 Anita Dalgaard BIM koordinator DTU Campus Service anida@dtu.dk bips konference 16. september 2013 Implementering

Læs mere

Guideline. EAN-systemet

Guideline. EAN-systemet Guideline Hammershusgade 17 DK-2100 København Ø Tel: 39 27 85 27 Fax: 39 27 85 10 www.ean.dk for anvendelsen af EAN-systemet til entydig identifikation af målepunkter i EL-forsyningssektoren samt EAN-13

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side 1. 5. maj 2013. Telefax 70207. Bygherreforeningen. www.bygherreforeningen.dk

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side 1. 5. maj 2013. Telefax 70207. Bygherreforeningen. www.bygherreforeningen.dk HØRINGSSVAR Kommentarer til Cuneco vedr. CCS Dette høringssvar indeholder Bygherreforeningens umiddelbare reaktioner på det fremlagte materiale om CCS, en række dialoger r afholdt i løbet af året mhp.

Læs mere

Udbudsbetingelser September 2014

Udbudsbetingelser September 2014 Svend Bjerregaard Advokat sbj@holst-law.com T +45 8934 1159 J.nr. 040704-0003 SBJ/MGL Udbudsbetingelser September 2014 Holst, Advokater Advokatpartnerselskab Hans Broges Gade 2 DK-8100 Aarhus C T, +45

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

DBK Dansk Bygge Klassifikation

DBK Dansk Bygge Klassifikation DBK Dansk Bygge Klassifikation En præsentation af den samlede begrebs- og procesmodel v/ Knud Bindslev Topniveauet i DBK's samlede begrebs- og procesmodel. Den samlede model omfatter en række begrebs-

Læs mere

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet 3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet Strategien for Det Digitale Byggeri Bygger på DDB Strateginotat af

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT)

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) En guide baseret på Universitets og Bygningsstyrelsens erfaringer med Det Digitale Byggeri 1 Hvem står bag denne guide? Denne guide

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) 15 a - 15 d annonceres følgende:

I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) 15 a - 15 d annonceres følgende: DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 02.12.2013 Indkøb af testsystem Jens Ole Nielsen joni@vd.dk 7244 3035 ANNONCERING AF INDKØB I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Fremtidens Etagebolig, Horsens

Fremtidens Etagebolig, Horsens Indhold Byggesagen... 2 Vision... 2 Udbud... 3 Fordele og ulemper ved entrepriserne... 3 Egenproduktion... 4 Emner der bliver lagt vægt på... 4 Tidsplan... 4 Ophængnings plan... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Forankring af Det Digitale Byggeri

Forankring af Det Digitale Byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Forankring af Det Digitale Byggeri Rapport Juni 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Erhvervs- og Byggestyrelsen

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE UDBUDSBETINGEL- KØ- BENHAVNERE VERSION AUGUST 2015 DATO: 03/08 2015 Sags nr.: 2015-0140809 OFFENTLIGT

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Klassifikation af bygningsdele. April 2013

Klassifikation af bygningsdele. April 2013 Klassifikation af bygningsdele April 2013 2 Projektgruppen og faglig sparring Martin Uhre Mandrup COWI Kenneth Asbech NIRAS Lars Z. Hansen ALECTIA Jakob Alfast JAKON Bent Feddersen RAMBØLL Ole Bruun Pedersen

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12) Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Tidsstyring i byggeriet tid er penge

Tidsstyring i byggeriet tid er penge Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov Velkommen Præsentation 1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse

Læs mere

Archiwise Aps: Stiftet i 2008 Udskilt af Triarc Arkitekter A/S Oprindeligt BIM support

Archiwise Aps: Stiftet i 2008 Udskilt af Triarc Arkitekter A/S Oprindeligt BIM support Archiwise Aps: Stiftet i 2008 Udskilt af Triarc Arkitekter A/S Oprindeligt BIM support Nicolaj Hvid BIM konsulent Uddannet arkitekt/designer CEO Archiwise Aps Modelbaseret bygherrerådgivning Formål: At

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen Udgivet af: DI ITEK Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 978-87-7353-989-7 0.02.13 Kort baggrund Det er på baggrund af EU-lovgivning forbudt af lagre og

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1 7 4 2014 Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1-7-4-2014 Executive summary MT Højgaard har undersøgt designmaterialet til

Læs mere

RAPPORT. Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden

RAPPORT. Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden RAPPORT Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden MANUAL NEW Januar 2011 MANUAL NEW Skovbakken 2 7800 Skive Tlf: 97 52 54 52 Mail: manew@mail.dk 2 Indhold

Læs mere

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Brugermanual Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Indholdsfortegnelse Byggeweb Capture... 5 Indledning... 5 Hvad er Byggeweb Capture... 5 Principper... 6 Opbygning... 7 Projektinfo - Entreprenør... 7 Opsummering

Læs mere

Bilagsmateriale til ØSP-arbejdsgrupperne:

Bilagsmateriale til ØSP-arbejdsgrupperne: Bilagsmateriale til ØSP-arbejdsgrupperne: Indhold Kommissorium for Styregruppen... 2 Kommunikationspolitik for ØSP-projektet:... 2 Mission og visioner... 3 Kerneværdier... 4 Pædagogisk statusgruppe...

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 K E N D E L S E KK-Ventilation A/S (selv) mod Vejle Amt (advokat Mads Danielsen, Vejle) Den 31.

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Denne vejledning er skrevet til kalkulationsprogrammet Sigma 2013, udviklet af Sigma Estimates A/S.

Denne vejledning er skrevet til kalkulationsprogrammet Sigma 2013, udviklet af Sigma Estimates A/S. Guide - Kom i gang Denne vejledning er skrevet til kalkulationsprogrammet Sigma 2013, udviklet af Sigma Estimates A/S. Alle rettigheder haves af Sigma Estimates A/S. Materialet må ikke kopieres, og er

Læs mere