Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1 1 Indholdsfortegnelse: Indledning. s. 2 Problemformulering. s. 3 Batesons teori om præmisser. CMM. s.5 De tre domæner. s.6 Konflikthåndteringsmodel 1. s. 10 Konflikthåndteringsmodel 2, s. 11 Konklusion og perspektivering. s. 12 Litteraturliste. s. 13

2 2 Hvem er den skyldige??? Af Mette Soelberg Thomsen, lærer Vestervang skole, Viborg. Indledning: Uddannede lærere møder hver dag på arbejde sprængfyldt med energi, gå-på-mod og engagement, nu skal der undervises, forventningerne er høje og al mulig spændende undervisningsstof skal forberedes og afprøves. Men ofte fylder konflikterne så meget i børnenes sind, at al undervisning må tilsidesættes til fordel for at få løst konflikterne. Konfliktstof blandt børn overmander således hver dag utallige lærere. De står med ryggen mod muren og kan ikke opfylde deres egentlige opgave: at undervise. De bliver i stedet i stor udstrækning dommere i konflikter børnene imellem. Konflikterne opstår som oftest i frikvartererne, og børnene kommer ophidsede, forgrædte og frustrerede ind til undervisningen, hvis de ikke allerede har forladt skolens område og simpelthen bare er gået hjem. Lærerrollen i dag er kommet til at indeholde en meget vigtig bestanddel nemlig konflikthåndtering imellem børn. Det store spørgsmål og det som konflikten mange gange handler om er: Hvem har skylden?. Her kan læreren let som dommer begive sig ud på en glidebane, hvor de implicerede parter angiver motiver, årsager og påstande om det skete, som for læreren er meget svært at vurdere gyldigheden af og være dommer over. Børnenes søgen efter retfærdighed og skyldige kommer ofte til udtryk i følgende udsagn: Det har jeg ikke gjort. De andre lyver. Det er deres egen skyld. De startede. Det gør de andre også. De andre sagde, at jeg skulle. Det var jo kun for sjov. Det var jo ikke med vilje. Jeg kunne jo ikke vide at. Disse udsagn bliver blandt de implicerede sagt, råbt og skreget i munden på hinanden, og læreren har svært ved at udpege den rette skyldige, hvilket er børnenes klare forventning.

3 3 Jeg er på baggrund af ovenstående blevet nysgerrig på at finde nye veje til konflikthåndtering og er nået frem til følgende problemformulering: Hvordan kan jeg ved hjælp af begreberne præmisser, domæner og CMM indenfor systemisk teori være hjælpsom i forbindelse med konflikthåndtering blandt børn i folkeskolen? Begreberne skal illustreres i lyset af et praksis-eksempel fra den 3. klasse, jeg var klasselærer for i skoleåret Allerførst lidt baggrundsviden: Klassen består af 18 børn fordelt på 10 piger og 8 drenge. De 9 af pigerne kommer fra kernefamilier, hvor de er opdraget efter, at det er vigtigt at vide, hvad der er rigtigt og forkert, dit og mit, retfærdigt/uretfærdigt, sandhed og løgn. Den sidste pige kommer fra et splittet hjem, der er flyttet 19 gange på 4 år dog inden for samme skoledistrikt, hvor der har været skiftende fædre, og hvor moderen mener, at det er nemmere at hente penge på kommunen end selv at få et arbejde. (citat fra pigens mor). De mange, versus den ene, har altså forskellige familiemæssige baggrunde og forskellige tanker om det gode liv. Batesons teori om præmisser: Den engelske antropolog Gregory Bateson har formuleret nogle tanker om præmisser der kan være hjælpsomme i forståelsen af denne pigegruppe. Ifølge Bateson er der tale om: Nogle fundamentale præmisser eller principper, ud fra hvilke individet (vanemæssigt) handler, tænker og perciperer, og som sparer individet for hele tiden at skulle tage stilling til mange abstrakte filosofiske, æstetiske og etiske aspekter af livet. De indlæres meget tidligt i menneskets liv, og mange af dem transmitteres via indlæring fra generation til generation, ligesom genetisk bestemte træk overføres fra forældre til børn. Bateson mente også at vanedannelsen er en proces, hvor vores viden og kunnen så at sige synker ned i dybere og dybere lag af sindet for til sidst at blive så fasttømrede, at de er næsten umulige at fjerne igen. (Riber, 2005, side 36). Jeg kan sammenligne det med begrebet den sorte boks.

4 4 Den sorte boks skal forstås som en metafor hentet fra flyindustrien og symboliserer i dette tilfælde vores mentale liv. Ingen udenforstående er i stand til på forhånd at vide, hvilke tanker, følelser, ræsonnementer, normer og værdier der gemmer sig i vores sorte boks. Vi ved det endda ikke altid selv. Indholdet af den sorte boks er opbygget gennem hele vores liv, efter Batesons opfattelse dog især i barndommen. (Riber, 2005, side 37). Bateson selv formulerer det således: I det levende menneskes naturhistorie kan ontologi og epistemologi ikke adskilles. Menneskets (almindeligvis ubevidste) opfattelser af, hvilken slags verden det er, vil bestemme, hvordan det ser den og handler i den, og dets måder at percipere og handle på vil være bestemmende for dets opfattelser af den. Det levende menneske er således fastbundet i et net af epistemologiske og ontologiske præmisser, der uanset den endelige sandhed eller falskhed bliver delvis selvvaliderende for det. ( Bateson, 1972, side 313). I min klasse giver de forskellige præmisser pigerne imellem og de meget forskellige holdninger til, hvordan vi skal leve vores liv, altså udslag i forskellige uoverensstemmelser og skænderier. Eksempel: Pigerne fra klassen kommer ind efter et frikvarter og er alle meget oprevne og sure på en enkelt pige fra klassen. Hun har efter deres udsagn ødelagt en leg, slået nogen, kastet en cykel på en anden o.s.v. Ordvekslingen lyder nogenlunde således: L: Nu har Emma igen ødelagt vores leg. E: Nej jeg har fandeme ej. L: Du bander også det må vi altså ikke. E: Det bestemmer jeg fandeme selv, og du lyver fede ko. (L begynder at græde, og de andre piger tager over). A: L lyver ikke, og du har også kastet en cykel efter os. E: Gu` har jeg røv. Den væltede fandeme selv, og I kunne bare have holdt jer væk Møgsvin!! Herefter løber E væk og gemmer sig et sted på legepladsen. Gennem denne kommunikation kan jeg få øje på, at en vigtig præmis for L og A er, at tale pænt til hinanden, mens det for E mere handler om ikke at lade sig kue. Desuden er begge grupper optaget af spørgsmålet om skyld.

5 5 CMM: Jeg har forsøgt at stille førnævnte eksempel op i nedenstående model, hvor mit kendskab til CMM (coordinated Management og Meaning) kan være hjælpsomt, men først lidt teori. W. Barnett Pearce er en af ophavsmændene til denne kommunikationsteori, som bygger på hvordan kommunikation består af talehandlinger, episoder, relationer og selvet i forskellige kulturer. Pearce udtrykker: Vi lever i sociale verdener og at vi alle skaber verdener, som er komplette eller hele indenfor vores egne horisonter, og som er strukturerede i henhold til et bør-system, som fortæller os, hvad tingene betyder, og hvad vi skal, kan, må eller ikke må gøre i dem eller på grund af dem. (Pearce,, 2007, side 49). Pigerne i min klassen lever også i forskellige sociale verdener og har derfor også forskellige anskuelser af, hvordan man handler og kommunikerer i forhold til børsystemet. Børsystemet er en meget vigtig pointe at holde sig for øje i forbindelse med konflikthåndtering i folkeskolen, og som Pearce videre udtrykker: Tingene bliver mere interessante, hvis vi er åbne over for den mulighed, at vores sociale verdener ikke blot er forskellige, fordi vi tænker forskelligt om de samme ting, men også fordi vi tænker det samme om forskellige ting. Det betyder, at mennesker i forskellige sociale verdener kan være hæderlige, men det, man i den ene sociale verden opfatter som hæderligt, bedømmes måske i den anden som uhæderligt eller slet og ret som noget, der er uden sammenhæng med noget andet. Det kan være umuligt at oversætte en social virkelighed til en anden, eller bedre: For at forstå de andre, kan det være nødvendigt at justere vores horisonter. (Pearce, 2007, side 52). En anden vigtig iagttagelse jeg har hæftet mig ved i forståelsen af Pearce s kommunikationsteori er følgende citat: Kommunikationsperspektivet søger altid efter forbindelser og relationer, og at det er forbundet med en forventning om refleksive relationer frem for lineære forløb af årsager og reaktioner (Pearce,2007, side 69). Følgende eksempel viser at pigerne fra min klasse kommunikerer i et lineært forløb hvor netop årsager og reaktioner fylder samtalen/skænderiet, og hvor der ikke finder nogen ny læring sted:

6 6 Pæmisser: L og A: At tale pænt til hinanden. E: Man sladrer ikke. At få fat på en voksen ved problemer. Man klarer problemerne selv. Man behandler tingene pænt her cyklen. Kæmp for din ret. (De kontekstuelle kræfter altså præmisserne styrer det videre hændelsesforløb). Talehandling: L: Nu har Emilie igen ødelagt vores leg. E: Nej jeg har fandeme ej. L: Du bander også det må vi altså ikke. Episode: En tragedie i form af en konflikt med på den ene side forargelse og på den anden side aggression. Relation: Der opstår en komplementær relation mellem pigerne, hvor L og A positionerer sig højere end E. De belærer hende med, at man ikke må bande eller lyve og slet ikke smide med cykler. E kæmper for ikke at lade sig kue. De tre domæner: Ideen om de tre domæner: produktionens, det personlige og refleksionens domæne, vil her være hjælpsomt at kigge nærmere på. På produktionens domæne tages der beslutninger, og det er her love og regler er gældende. Her ved den enkelte, hvad der er sandt og falsk, og hvad man må og ikke må et såkaldt univers. På det personlige domæne er det mine holdninger, min kultur, og min personlige baggrund, der er gældende. Det er her jeg føler og tænker også et univers.

7 7 På refleksionens domæne findes mange sandheder. Her kan man udveksle ideer, tanker og synspunkter, som alle er lige gyldige. Nysgerrighed, interesse og lytning er nøgleord, og der opstår måske nye veje at gå. Her er der tale om et multivers. Pigernes ordveksling vidner om, at de befinder sig på det personlige domæne. Hver enkelt pige kender deres egen sandhed om, hvad der er rigtigt og forkert, og de får ikke lejlighed til at lytte til hinanden. På baggrund af ovenstående og med mit nuværende kendskab til systemisk teori, foreslår jeg pigerne, at vi prøver at løse denne konflikt på en ny måde. En måde, hvor jeg ikke afgør, hvad der er sandt eller falsk, og hvor jeg ikke udpeger en skyldig. Det indvilliger de i, og jeg får fat på pigen, der forsvandt på legepladsen. Hun er nu dampet af og vil ligeledes deltage i mit forslag. Jeg foreslår, at vi sætter os om det runde bord. Jeg forklarer, at alle nu på skift får mulighed for at udtrykke deres version af konflikten, uden andre må afbryde. Det, der skal fortælles, fortælles til mig, og alle andre lytter bare. Efterhånden, som vi kommer omkring alle fortællingerne, finder pigerne ud af, at der er mange forskellige oplevelser af det skete, og at der nu ikke længere er mere at skændes om, fordi de havde misforstået hinanden. Ordvekslingen var omtrent som følger: Mette: Jeg kunne se du var meget vred før, hvorfor var du det? E: Jeg fik skyld for noget, jeg slet ikke havde gjort, og jeg måtte ikke være med i deres leg. Mette: Hvilken leg var det, du gerne ville deltage i? E: Kronekuk. Mette: Hvordan fik du opfattelsen af, at du ikke måtte være med? E: Jeg spurgte én af pigerne, om jeg måtte være med, og hun sagde ti stille og gå væk. Mette: Og hvad med cyklen,.. hvordan kommer den ind i billedet? E: Da jeg gik tilbage, gik jeg lige ind i cyklen og slog mig, og den væltede. Da jeg ville sætte den på plads, gled den fra mig, og den landede på jorden igen. Mette: Okay, nu har vi hørt din fortælling. Nu vil jeg spørge den næste i rundkredsen, og det er L. Hvordan opfattede du situationen? L: Jeg havde gemt mig et rigtigt godt sted, og da E kommer og spørger, om hun må være med, siger jeg gå væk, fordi jeg var bange for at blive opdaget. Mette: Vil det sige, at du sagde gå væk for ikke at blive opdaget i en leg, der var godt i gang?

8 8 L: Ja. Mette: Hvordan tror du E opfattede det, når du nu har hørt hendes version: L: At jeg sagde nej til, at hun måtte være med i legen, men det var slet ikke det, jeg mente. Jeg så heller ikke, at hun faldt over cyklen. Mette: Hvad siger E til denne forklaring? E: At vi totalt har misforstået hinanden. (De andre piger rundt om bordet giver samme forklaring, og alle er enige om, at de havde misforstået hinanden): Denne ordveksling vidner nu om, at pigerne har bevæget sig fra produktionens domæne til refleksionens domæne. Her forsvandt moral og bedreviden til fordel for lydhørhed og ligeværd. De forskellige oplevelser af konflikten gav mulighed for udvikling og forandring. Vi taler herefter, stadig en af gangen og uden afbrydelser, rundt om bordet, hvad det vil sige at misforstå, og pigerne finder ud af, at det faktisk er det, der ofte sker, når de kommer i skænderi. Pigerne bliver klar over, at konflikten fra starten oplevedes forskelligt, og der opstår en forståelse herfor, som giver stof til eftertænksomhed. Dette er nøglen til, at der opstår en helt ny situation fra spørgsmål om skyld til begrebet misforståelse. Kort sagt: pigerne reflekterer! Vi skilles herefter i fred og fordragelighed, og pigerne siger, at de gerne vil snakke på denne måde fremover, når der er problemer. Jeg har efterfølgende spurgt dem, hvad de synes, der er så godt ved at tale om konflikter på denne måde. Pigerne udtrykker følgende: Vi skændes ikke videre, mens vi taler. Der er ingen der får skylden. Vi får talt om problemet uden at blive afbrudt. Jeg får lov til at fortælle, hvordan netop jeg oplevede konflikten. De andre hører, hvad jeg siger. Det er dejligt, at det kun er dem der har været oppe at skændes, der er samlet. Inde i klassen blander alle andre sig også. Jeg er sikker på at blive hørt, når det er min tur. I klassen rækker jeg fingeren op, og jeg ved ikke om jeg bliver spurgt.

9 9 Hændelsesforløbet har nu set i forhold til CMM ændret sig fra et lineært forløb til et forløb med refleksive relationer, hvor pigerne har fået ny indsigt og læring: Præmisser: L og A: At tale pænt til hinanden. At få fat på en voksen ved problemer. Man behandler tingene pænt her cyklen. E: Man sladrer ikke. Man klarer problemerne selv. Kæmp for din ret. Ny talehandling: Mette: Hvordan tror du E opfattede det, når du har hørt hendes version? L: At jeg sagde nej til, at hun måtte være med i legen, men det var slet ikke det, jeg mente. Mette: Hvad siger E til denne forklaring? E: At vi totalt har misforstået hinanden. Ny episode: Episoden forvandles nu fra at være en tragedie til at være en romance. ( Vi havde totalt misforstået hinanden L troede at E ville ødelægge legen, og E troede, hun ikke måtte være med. Den nye forståelse af hinandens udsagn og handlinger medfører indsigt og læring). Ny relation: Relationen ændrer sig fra at være komplementær (bedrevidende) til at være symmetrisk (ligeværdig) ved følgende forståelse: L sagde gå væk for ikke at blive taget. E blev ked af det. Hun troede, hun ikke måtte være med. ( Begge parter bliver i stand til at reflektere). Jeg har på baggrund af ovenstående forsøgt at skitsere forskelle og følgevirkninger på to forskellige indfaldsvinkler til konflikthåndtering blandt børn i folkeskolen i følgende modeller:

10 10 Konflikthåndteringsmodel 1: Den traditionelle måde at løse konflikter på i folkeskolen. ( Produktionens domæne). A s oplevelse Skænderi med B. konflikt B s oplevelse Skænderi med A Hvis skyld er det? De andres skyld? Lærerens skyld? Forældrenes skyld? Barnets forventning til den voksne: Udpeg den skyldige og giv en straf. Lærerens rolle: At være dommer i konflikten. Finde ud af hvad der er rigtigt og forkert, afgøre hvem der har skylden og efterfølgende give en passende straf til den eller de skyldige. Her løses konflikten på produktionens domæne og giver ikke anledning til refleksion. Der opstår ingen ny læring for børnene. Følgevirkning blandt børnene: Surhed, frustration, skyld og afmagt.

11 11 Konflikthåndteringsmodel 2: Den nye måde at løse konflikter på blandt børn i folkeskolen på baggrund af systemteoretisk indsigt: ( Refleksionens domæne). A s oplevelse Skænderi med B Konflikt B s oplevelse Skænderi med A Hver især fortæller om konflikten på skift til læreren. Alle lytter til de forskellige opfattelser uden at afbryde. Alle ved at de selv får taletid. Lærerens rolle: At lytte til de forskellige oplevelser af konflikten. At være ordstyrer og sørge for alle bliver hørt i fastlagt rækkefølge. At stille spørgsmål. Her løses konflikten på refleksionens domæne, og børnene inviteres til nye sproglige handlinger som giver anledning til andre episoder og relationer. Følgevirkning blandt børnene: Indsigt, accept, refleksion og ny læring.

12 12 Konklusion og perspektivering: Til spørgsmålet i min problemformulering, om begreberne: præmisser, domæner og CMM inden for systemisk teori kan være hjælpsomme i konflikthåndtering i folkeskolen, må mit svar være bekræftende. Min erhvervelse af viden indenfor de valgte begreber, har været medvirkende til helt nye indfaldsvinkler til konflikthåndtering. Jeg håber at ovenstående modeller tydeligt viser effekten af min nye viden, og måden at arbejde med den på i praksis. Jeg er på nuværende tidspunkt klasselærer for en 1. klasse. Da jeg overtog børnene, undrede jeg mig over deres sprogbrug efter konflikter i frikvartererne. De sad med fingeren i vejret, og når jeg spurgte om årsagen, var ordlyden: Jeg har en klage over Martin. Dette var årsag til krig, fordi Martin nu skulle forsvare sig, og konflikten forstærkedes. På denne baggrund indførte jeg forbud mod at sige, at man havde klager over nogen, men indførte i stedet en ugentlig mødedag i henholdsvis drenge og pigegruppen ud fra konflikthåndteringsmodel 2. Effekten af dette har vist langt mindre konflikter i klassen, børnenes glade ansigter og børn der forlanger at komme i skole på den ugentlige mødedag, selvom sygetermometret viser 39.7 (forældreudsagn). Og til mit spørgsmål: Hvem er den skyldige? Børnene og jeg leder slet ikke efter skyldige længere. Vi har fundet ud af, at indsigt og refleksion medfører livsglade børn.

13 13 Litteraturliste: Bøger: Bateson, Gregory, Mentale systemers økologi, Akademisk forlag. Pearce, Barnett, Kommunikation og skabelsen af sociale verdener, Dansk psykologisk forlag. Riber, Jørgen, Forstået og forstyrret, Hans Reitzels forlag. Artikler: Holmgren, Allan, Mental Økologi, 1993, Ølgaard, Bent, Selvet.

14 14

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 20. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 20. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1 Kursusmappe Uge 20 Emne: Venner Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge20_venner.indd 1 06/07/10 12.11 Uge 20 l Venner Hopp er på vej hen til Hipp. Hun kan

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole IPad (Endelige manus) af Taastrup Realskole RIGTIG OG FORKERT SCENE 1 - SKOLE - MORGEN Ida kommer gående ned ad gangen på vej ind til time. Caroline og Anna kommer gående ned ad gangen og opdager Ida.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Til læreren Forestillingen Villads fra Valby er baseret på dele af tre af Anne Sofie Hammers bøger om Villads: Villads fra Valby, Villads fra Valby i 0.V og Villads fra Valby holder

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 5: Lisbeth Eksemplet består af en LEA-beskrivelse, der især fokuserer på en konflikt mellem et barn og en voksen. Samspillet foregår i regi af en almindelig primærkommunal børnehave. Beskrivelsen

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES? DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere