Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1 1 Indholdsfortegnelse: Indledning. s. 2 Problemformulering. s. 3 Batesons teori om præmisser. CMM. s.5 De tre domæner. s.6 Konflikthåndteringsmodel 1. s. 10 Konflikthåndteringsmodel 2, s. 11 Konklusion og perspektivering. s. 12 Litteraturliste. s. 13

2 2 Hvem er den skyldige??? Af Mette Soelberg Thomsen, lærer Vestervang skole, Viborg. Indledning: Uddannede lærere møder hver dag på arbejde sprængfyldt med energi, gå-på-mod og engagement, nu skal der undervises, forventningerne er høje og al mulig spændende undervisningsstof skal forberedes og afprøves. Men ofte fylder konflikterne så meget i børnenes sind, at al undervisning må tilsidesættes til fordel for at få løst konflikterne. Konfliktstof blandt børn overmander således hver dag utallige lærere. De står med ryggen mod muren og kan ikke opfylde deres egentlige opgave: at undervise. De bliver i stedet i stor udstrækning dommere i konflikter børnene imellem. Konflikterne opstår som oftest i frikvartererne, og børnene kommer ophidsede, forgrædte og frustrerede ind til undervisningen, hvis de ikke allerede har forladt skolens område og simpelthen bare er gået hjem. Lærerrollen i dag er kommet til at indeholde en meget vigtig bestanddel nemlig konflikthåndtering imellem børn. Det store spørgsmål og det som konflikten mange gange handler om er: Hvem har skylden?. Her kan læreren let som dommer begive sig ud på en glidebane, hvor de implicerede parter angiver motiver, årsager og påstande om det skete, som for læreren er meget svært at vurdere gyldigheden af og være dommer over. Børnenes søgen efter retfærdighed og skyldige kommer ofte til udtryk i følgende udsagn: Det har jeg ikke gjort. De andre lyver. Det er deres egen skyld. De startede. Det gør de andre også. De andre sagde, at jeg skulle. Det var jo kun for sjov. Det var jo ikke med vilje. Jeg kunne jo ikke vide at. Disse udsagn bliver blandt de implicerede sagt, råbt og skreget i munden på hinanden, og læreren har svært ved at udpege den rette skyldige, hvilket er børnenes klare forventning.

3 3 Jeg er på baggrund af ovenstående blevet nysgerrig på at finde nye veje til konflikthåndtering og er nået frem til følgende problemformulering: Hvordan kan jeg ved hjælp af begreberne præmisser, domæner og CMM indenfor systemisk teori være hjælpsom i forbindelse med konflikthåndtering blandt børn i folkeskolen? Begreberne skal illustreres i lyset af et praksis-eksempel fra den 3. klasse, jeg var klasselærer for i skoleåret Allerførst lidt baggrundsviden: Klassen består af 18 børn fordelt på 10 piger og 8 drenge. De 9 af pigerne kommer fra kernefamilier, hvor de er opdraget efter, at det er vigtigt at vide, hvad der er rigtigt og forkert, dit og mit, retfærdigt/uretfærdigt, sandhed og løgn. Den sidste pige kommer fra et splittet hjem, der er flyttet 19 gange på 4 år dog inden for samme skoledistrikt, hvor der har været skiftende fædre, og hvor moderen mener, at det er nemmere at hente penge på kommunen end selv at få et arbejde. (citat fra pigens mor). De mange, versus den ene, har altså forskellige familiemæssige baggrunde og forskellige tanker om det gode liv. Batesons teori om præmisser: Den engelske antropolog Gregory Bateson har formuleret nogle tanker om præmisser der kan være hjælpsomme i forståelsen af denne pigegruppe. Ifølge Bateson er der tale om: Nogle fundamentale præmisser eller principper, ud fra hvilke individet (vanemæssigt) handler, tænker og perciperer, og som sparer individet for hele tiden at skulle tage stilling til mange abstrakte filosofiske, æstetiske og etiske aspekter af livet. De indlæres meget tidligt i menneskets liv, og mange af dem transmitteres via indlæring fra generation til generation, ligesom genetisk bestemte træk overføres fra forældre til børn. Bateson mente også at vanedannelsen er en proces, hvor vores viden og kunnen så at sige synker ned i dybere og dybere lag af sindet for til sidst at blive så fasttømrede, at de er næsten umulige at fjerne igen. (Riber, 2005, side 36). Jeg kan sammenligne det med begrebet den sorte boks.

4 4 Den sorte boks skal forstås som en metafor hentet fra flyindustrien og symboliserer i dette tilfælde vores mentale liv. Ingen udenforstående er i stand til på forhånd at vide, hvilke tanker, følelser, ræsonnementer, normer og værdier der gemmer sig i vores sorte boks. Vi ved det endda ikke altid selv. Indholdet af den sorte boks er opbygget gennem hele vores liv, efter Batesons opfattelse dog især i barndommen. (Riber, 2005, side 37). Bateson selv formulerer det således: I det levende menneskes naturhistorie kan ontologi og epistemologi ikke adskilles. Menneskets (almindeligvis ubevidste) opfattelser af, hvilken slags verden det er, vil bestemme, hvordan det ser den og handler i den, og dets måder at percipere og handle på vil være bestemmende for dets opfattelser af den. Det levende menneske er således fastbundet i et net af epistemologiske og ontologiske præmisser, der uanset den endelige sandhed eller falskhed bliver delvis selvvaliderende for det. ( Bateson, 1972, side 313). I min klasse giver de forskellige præmisser pigerne imellem og de meget forskellige holdninger til, hvordan vi skal leve vores liv, altså udslag i forskellige uoverensstemmelser og skænderier. Eksempel: Pigerne fra klassen kommer ind efter et frikvarter og er alle meget oprevne og sure på en enkelt pige fra klassen. Hun har efter deres udsagn ødelagt en leg, slået nogen, kastet en cykel på en anden o.s.v. Ordvekslingen lyder nogenlunde således: L: Nu har Emma igen ødelagt vores leg. E: Nej jeg har fandeme ej. L: Du bander også det må vi altså ikke. E: Det bestemmer jeg fandeme selv, og du lyver fede ko. (L begynder at græde, og de andre piger tager over). A: L lyver ikke, og du har også kastet en cykel efter os. E: Gu` har jeg røv. Den væltede fandeme selv, og I kunne bare have holdt jer væk Møgsvin!! Herefter løber E væk og gemmer sig et sted på legepladsen. Gennem denne kommunikation kan jeg få øje på, at en vigtig præmis for L og A er, at tale pænt til hinanden, mens det for E mere handler om ikke at lade sig kue. Desuden er begge grupper optaget af spørgsmålet om skyld.

5 5 CMM: Jeg har forsøgt at stille førnævnte eksempel op i nedenstående model, hvor mit kendskab til CMM (coordinated Management og Meaning) kan være hjælpsomt, men først lidt teori. W. Barnett Pearce er en af ophavsmændene til denne kommunikationsteori, som bygger på hvordan kommunikation består af talehandlinger, episoder, relationer og selvet i forskellige kulturer. Pearce udtrykker: Vi lever i sociale verdener og at vi alle skaber verdener, som er komplette eller hele indenfor vores egne horisonter, og som er strukturerede i henhold til et bør-system, som fortæller os, hvad tingene betyder, og hvad vi skal, kan, må eller ikke må gøre i dem eller på grund af dem. (Pearce,, 2007, side 49). Pigerne i min klassen lever også i forskellige sociale verdener og har derfor også forskellige anskuelser af, hvordan man handler og kommunikerer i forhold til børsystemet. Børsystemet er en meget vigtig pointe at holde sig for øje i forbindelse med konflikthåndtering i folkeskolen, og som Pearce videre udtrykker: Tingene bliver mere interessante, hvis vi er åbne over for den mulighed, at vores sociale verdener ikke blot er forskellige, fordi vi tænker forskelligt om de samme ting, men også fordi vi tænker det samme om forskellige ting. Det betyder, at mennesker i forskellige sociale verdener kan være hæderlige, men det, man i den ene sociale verden opfatter som hæderligt, bedømmes måske i den anden som uhæderligt eller slet og ret som noget, der er uden sammenhæng med noget andet. Det kan være umuligt at oversætte en social virkelighed til en anden, eller bedre: For at forstå de andre, kan det være nødvendigt at justere vores horisonter. (Pearce, 2007, side 52). En anden vigtig iagttagelse jeg har hæftet mig ved i forståelsen af Pearce s kommunikationsteori er følgende citat: Kommunikationsperspektivet søger altid efter forbindelser og relationer, og at det er forbundet med en forventning om refleksive relationer frem for lineære forløb af årsager og reaktioner (Pearce,2007, side 69). Følgende eksempel viser at pigerne fra min klasse kommunikerer i et lineært forløb hvor netop årsager og reaktioner fylder samtalen/skænderiet, og hvor der ikke finder nogen ny læring sted:

6 6 Pæmisser: L og A: At tale pænt til hinanden. E: Man sladrer ikke. At få fat på en voksen ved problemer. Man klarer problemerne selv. Man behandler tingene pænt her cyklen. Kæmp for din ret. (De kontekstuelle kræfter altså præmisserne styrer det videre hændelsesforløb). Talehandling: L: Nu har Emilie igen ødelagt vores leg. E: Nej jeg har fandeme ej. L: Du bander også det må vi altså ikke. Episode: En tragedie i form af en konflikt med på den ene side forargelse og på den anden side aggression. Relation: Der opstår en komplementær relation mellem pigerne, hvor L og A positionerer sig højere end E. De belærer hende med, at man ikke må bande eller lyve og slet ikke smide med cykler. E kæmper for ikke at lade sig kue. De tre domæner: Ideen om de tre domæner: produktionens, det personlige og refleksionens domæne, vil her være hjælpsomt at kigge nærmere på. På produktionens domæne tages der beslutninger, og det er her love og regler er gældende. Her ved den enkelte, hvad der er sandt og falsk, og hvad man må og ikke må et såkaldt univers. På det personlige domæne er det mine holdninger, min kultur, og min personlige baggrund, der er gældende. Det er her jeg føler og tænker også et univers.

7 7 På refleksionens domæne findes mange sandheder. Her kan man udveksle ideer, tanker og synspunkter, som alle er lige gyldige. Nysgerrighed, interesse og lytning er nøgleord, og der opstår måske nye veje at gå. Her er der tale om et multivers. Pigernes ordveksling vidner om, at de befinder sig på det personlige domæne. Hver enkelt pige kender deres egen sandhed om, hvad der er rigtigt og forkert, og de får ikke lejlighed til at lytte til hinanden. På baggrund af ovenstående og med mit nuværende kendskab til systemisk teori, foreslår jeg pigerne, at vi prøver at løse denne konflikt på en ny måde. En måde, hvor jeg ikke afgør, hvad der er sandt eller falsk, og hvor jeg ikke udpeger en skyldig. Det indvilliger de i, og jeg får fat på pigen, der forsvandt på legepladsen. Hun er nu dampet af og vil ligeledes deltage i mit forslag. Jeg foreslår, at vi sætter os om det runde bord. Jeg forklarer, at alle nu på skift får mulighed for at udtrykke deres version af konflikten, uden andre må afbryde. Det, der skal fortælles, fortælles til mig, og alle andre lytter bare. Efterhånden, som vi kommer omkring alle fortællingerne, finder pigerne ud af, at der er mange forskellige oplevelser af det skete, og at der nu ikke længere er mere at skændes om, fordi de havde misforstået hinanden. Ordvekslingen var omtrent som følger: Mette: Jeg kunne se du var meget vred før, hvorfor var du det? E: Jeg fik skyld for noget, jeg slet ikke havde gjort, og jeg måtte ikke være med i deres leg. Mette: Hvilken leg var det, du gerne ville deltage i? E: Kronekuk. Mette: Hvordan fik du opfattelsen af, at du ikke måtte være med? E: Jeg spurgte én af pigerne, om jeg måtte være med, og hun sagde ti stille og gå væk. Mette: Og hvad med cyklen,.. hvordan kommer den ind i billedet? E: Da jeg gik tilbage, gik jeg lige ind i cyklen og slog mig, og den væltede. Da jeg ville sætte den på plads, gled den fra mig, og den landede på jorden igen. Mette: Okay, nu har vi hørt din fortælling. Nu vil jeg spørge den næste i rundkredsen, og det er L. Hvordan opfattede du situationen? L: Jeg havde gemt mig et rigtigt godt sted, og da E kommer og spørger, om hun må være med, siger jeg gå væk, fordi jeg var bange for at blive opdaget. Mette: Vil det sige, at du sagde gå væk for ikke at blive opdaget i en leg, der var godt i gang?

8 8 L: Ja. Mette: Hvordan tror du E opfattede det, når du nu har hørt hendes version: L: At jeg sagde nej til, at hun måtte være med i legen, men det var slet ikke det, jeg mente. Jeg så heller ikke, at hun faldt over cyklen. Mette: Hvad siger E til denne forklaring? E: At vi totalt har misforstået hinanden. (De andre piger rundt om bordet giver samme forklaring, og alle er enige om, at de havde misforstået hinanden): Denne ordveksling vidner nu om, at pigerne har bevæget sig fra produktionens domæne til refleksionens domæne. Her forsvandt moral og bedreviden til fordel for lydhørhed og ligeværd. De forskellige oplevelser af konflikten gav mulighed for udvikling og forandring. Vi taler herefter, stadig en af gangen og uden afbrydelser, rundt om bordet, hvad det vil sige at misforstå, og pigerne finder ud af, at det faktisk er det, der ofte sker, når de kommer i skænderi. Pigerne bliver klar over, at konflikten fra starten oplevedes forskelligt, og der opstår en forståelse herfor, som giver stof til eftertænksomhed. Dette er nøglen til, at der opstår en helt ny situation fra spørgsmål om skyld til begrebet misforståelse. Kort sagt: pigerne reflekterer! Vi skilles herefter i fred og fordragelighed, og pigerne siger, at de gerne vil snakke på denne måde fremover, når der er problemer. Jeg har efterfølgende spurgt dem, hvad de synes, der er så godt ved at tale om konflikter på denne måde. Pigerne udtrykker følgende: Vi skændes ikke videre, mens vi taler. Der er ingen der får skylden. Vi får talt om problemet uden at blive afbrudt. Jeg får lov til at fortælle, hvordan netop jeg oplevede konflikten. De andre hører, hvad jeg siger. Det er dejligt, at det kun er dem der har været oppe at skændes, der er samlet. Inde i klassen blander alle andre sig også. Jeg er sikker på at blive hørt, når det er min tur. I klassen rækker jeg fingeren op, og jeg ved ikke om jeg bliver spurgt.

9 9 Hændelsesforløbet har nu set i forhold til CMM ændret sig fra et lineært forløb til et forløb med refleksive relationer, hvor pigerne har fået ny indsigt og læring: Præmisser: L og A: At tale pænt til hinanden. At få fat på en voksen ved problemer. Man behandler tingene pænt her cyklen. E: Man sladrer ikke. Man klarer problemerne selv. Kæmp for din ret. Ny talehandling: Mette: Hvordan tror du E opfattede det, når du har hørt hendes version? L: At jeg sagde nej til, at hun måtte være med i legen, men det var slet ikke det, jeg mente. Mette: Hvad siger E til denne forklaring? E: At vi totalt har misforstået hinanden. Ny episode: Episoden forvandles nu fra at være en tragedie til at være en romance. ( Vi havde totalt misforstået hinanden L troede at E ville ødelægge legen, og E troede, hun ikke måtte være med. Den nye forståelse af hinandens udsagn og handlinger medfører indsigt og læring). Ny relation: Relationen ændrer sig fra at være komplementær (bedrevidende) til at være symmetrisk (ligeværdig) ved følgende forståelse: L sagde gå væk for ikke at blive taget. E blev ked af det. Hun troede, hun ikke måtte være med. ( Begge parter bliver i stand til at reflektere). Jeg har på baggrund af ovenstående forsøgt at skitsere forskelle og følgevirkninger på to forskellige indfaldsvinkler til konflikthåndtering blandt børn i folkeskolen i følgende modeller:

10 10 Konflikthåndteringsmodel 1: Den traditionelle måde at løse konflikter på i folkeskolen. ( Produktionens domæne). A s oplevelse Skænderi med B. konflikt B s oplevelse Skænderi med A Hvis skyld er det? De andres skyld? Lærerens skyld? Forældrenes skyld? Barnets forventning til den voksne: Udpeg den skyldige og giv en straf. Lærerens rolle: At være dommer i konflikten. Finde ud af hvad der er rigtigt og forkert, afgøre hvem der har skylden og efterfølgende give en passende straf til den eller de skyldige. Her løses konflikten på produktionens domæne og giver ikke anledning til refleksion. Der opstår ingen ny læring for børnene. Følgevirkning blandt børnene: Surhed, frustration, skyld og afmagt.

11 11 Konflikthåndteringsmodel 2: Den nye måde at løse konflikter på blandt børn i folkeskolen på baggrund af systemteoretisk indsigt: ( Refleksionens domæne). A s oplevelse Skænderi med B Konflikt B s oplevelse Skænderi med A Hver især fortæller om konflikten på skift til læreren. Alle lytter til de forskellige opfattelser uden at afbryde. Alle ved at de selv får taletid. Lærerens rolle: At lytte til de forskellige oplevelser af konflikten. At være ordstyrer og sørge for alle bliver hørt i fastlagt rækkefølge. At stille spørgsmål. Her løses konflikten på refleksionens domæne, og børnene inviteres til nye sproglige handlinger som giver anledning til andre episoder og relationer. Følgevirkning blandt børnene: Indsigt, accept, refleksion og ny læring.

12 12 Konklusion og perspektivering: Til spørgsmålet i min problemformulering, om begreberne: præmisser, domæner og CMM inden for systemisk teori kan være hjælpsomme i konflikthåndtering i folkeskolen, må mit svar være bekræftende. Min erhvervelse af viden indenfor de valgte begreber, har været medvirkende til helt nye indfaldsvinkler til konflikthåndtering. Jeg håber at ovenstående modeller tydeligt viser effekten af min nye viden, og måden at arbejde med den på i praksis. Jeg er på nuværende tidspunkt klasselærer for en 1. klasse. Da jeg overtog børnene, undrede jeg mig over deres sprogbrug efter konflikter i frikvartererne. De sad med fingeren i vejret, og når jeg spurgte om årsagen, var ordlyden: Jeg har en klage over Martin. Dette var årsag til krig, fordi Martin nu skulle forsvare sig, og konflikten forstærkedes. På denne baggrund indførte jeg forbud mod at sige, at man havde klager over nogen, men indførte i stedet en ugentlig mødedag i henholdsvis drenge og pigegruppen ud fra konflikthåndteringsmodel 2. Effekten af dette har vist langt mindre konflikter i klassen, børnenes glade ansigter og børn der forlanger at komme i skole på den ugentlige mødedag, selvom sygetermometret viser 39.7 (forældreudsagn). Og til mit spørgsmål: Hvem er den skyldige? Børnene og jeg leder slet ikke efter skyldige længere. Vi har fundet ud af, at indsigt og refleksion medfører livsglade børn.

13 13 Litteraturliste: Bøger: Bateson, Gregory, Mentale systemers økologi, Akademisk forlag. Pearce, Barnett, Kommunikation og skabelsen af sociale verdener, Dansk psykologisk forlag. Riber, Jørgen, Forstået og forstyrret, Hans Reitzels forlag. Artikler: Holmgren, Allan, Mental Økologi, 1993, Ølgaard, Bent, Selvet.

14 14

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt

Læs mere

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES? DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Strategisk management i et systemisk perspektiv

Strategisk management i et systemisk perspektiv Christian Biering Strategisk management i et systemisk perspektiv At skabe sammenhæng mellem et systemisk ledelsesgrundlag og et lineært strategisk managementsystem Indledning I denne artikel vil jeg gerne

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Gode kollegiale samtaler

Gode kollegiale samtaler TEMA Stress Værktøj 4 Der støtter og udvikler 1 Indhold Introduktion Formålene med dette værktøj Før I går i gang Hvordan kommer I i gang Processen trin for trin Redskab 1: Tre typer af samtaler Tre typer

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 Systemisk metode - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 I en tid hvor megen dialogisk visdom forsvinder, fandt jeg, at det netop nu er særligt

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Velkommen til workshop - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Program den 2. juni 2013 Præsentation af konsulenter Foreløbige resultater af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken De seks

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATERIALE til Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MINDLI

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes.

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Domæneteorien På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Fra en artikel: Gensyn med domæneteorien af Jacob Storch, Thorkil Molly

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere