engelsk billedkunst Sarah Pilkington tlf: kl. supplerende årsplaner

Transkript

1 4. kl. supplerende årsplaner engelsk billedkunst Sarah Pilkington tlf:

2 Supplerende årsplan i engelsk 4. kl Mål Undervisningstilgang Formålet med engelsk undervisning er at eleverne bliver bedre til at forstå det talte og skrevet engelske sprog, samt lære at udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Inspirerende, varieret undervisning skal medvirke til at eleverne bevare lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur også i deres videre udvikling. Jeg vil anvende en bred vift af undervisningsmaterialer, bøger, musik, lydbånd, film, internet... men der skal også være meget plads til frie diskussioner/samtale, rollespil m.m. Hvis der kan mærkes en stor entusiasme omkring et emne, vil der kunne opstå spontane aktiviteter/diskussioner, da jeg mener at det er vigtigt at eleverne lære at anvende sproget så meget som muligt, og så frit som muligt, om emner der tager udgangspunkt i deres egne interesser, hverdag og liv. Undervisning skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Der vil lægges meget vægt på det talte sprog, hvor målet vil være at forbedre elevernes udtale, at udvikle ordforrådet og deres kommunikative færdigheder, og få styrket elevernes selvtillid og vilje til at bruge sproget. Der skal skabes en tryg stemning i klassen hvor alle tør tale, og alle er gode til at høre efter og respektere hinanden. Vi skal sammen blive bevidst om hvordan den enkelte elev bedst lærer så at undervisning kan justeres efter behov og appellere til alle de forskellige læringsstile og deres mange intelligenser. Alt efter hvad emnet kræver vil eleverne arbejde i grupper, klassevis eller alene. Der skal både være plads til individuelt fordybelse, i eget tempo, men også til dyrkelsen af en samarbejdsånd, hvor eleverne bliver bedre til at støtte hinanden og kunne se/høre når der er lavet fejl af andre og kunne træde til. Engelsk er den perfekte fag til at arbejde tværfagligt og projektorienteret i. De andre fag vil så vidt som muligt inddrages i undervisning - især natur of teknik og billedkunst. På denne måde skabes der kontinuitet og sammenhæng i læringsprocessen. Vi skal også producere små bøger, nyhedsbreve o.lign. som giver leglighed for at alle elever kan bidrage på hver deres måde, samt udvikle nye skills, og lære fra hinanden. Da vi har 6 timer om ugen i engelsk, er det essentielt at eleverne lærer at strukturere og holde styr på deres arbejdsmapper, opgaversark, lektie, bøger og andre materialer. Der skal være sammenhæng mellem de forskellige dele af faget, og meget af materialet skal gentagne gange bruges og refereres til.

3 Indhold Timerne vil (groft sagt) blive delt op i læsetimer, skriftlig/grammatik timer og timer med kommunikation på menukortet (hvilket der helt klart vil være mest af), og der vil selvfølgelig også være meget overlapning. Kommunikation: I disse timer vil der lægges stor vægt på at anvende det talte sprog - at snakke sammen - både i mindre og større grupper, samt som klasse. Der vil være en del små fremlæggelser, hvor eleverne arbejder projektmæssigt og laver en kort præsentation for resten af holdet. Der vil være en del lytteøvelse - vi vil lytte til musik og se film og snakke om dem. Der vil også være sproglege; avisproduktion; historie og digteskrivning; rollespil; rim og remse; drama, puzzle book øvelser m.m. Det er også her at al det lærte grammatik og ordforråd skal anvendes på en mindre formel måde end i de øvrige timer - fantasien får også lov til at løbe frit når vi fokuserer på det skriftlige arbejde. Vi skal lære om andre engelsktalende lande og kulturer og se på de forskelle og ligheder der er. Vi skal også jævnligt anvende internettet og udvikle gode søgeteknikker. Læsetimer: Der vil være nogle timer hvor eleverne parvis vælger en bog som de læser højt for hinanden og hvor jeg også går rundt og hører på. Vi laver små 'book reports' og holder styr på hvad den enkelte har læst, f.eks. om det var svært/nemt nok og hvilke nye ord man har lært. Der vil være lejlighed til at fortælle hele klassen lidt om det læste. Der vil også være nogle timer hvor hele klassen læser den samme bog, og hvor bogen også skal læses som lektie derhjemme. Der vil også være gange hvor jeg læser højt for klassen uden at eleverne læser med for at træne deres aktive lytteevne. Grammatik og ordforråds timer: Her vil fokussen være på værktøjene til at udvikle det engelske sprog. Vi vil hver uge kigge på basale grammatiske regler og lave øvelser i denne forbindelse. Vi vil også hver uge tage en ny, ordforråds liste op - ord der har relevans i forhold til det vi arbejder/har arbejdet med - også i andre fag. De skal skrive sætninger hvor de anvender det nye ordforråd. Det er her hensigten at hver elev arbejder ud fra eget niveau og har større chance for at huske og bruge de nye ord.

4 Evaluering Der vil naturligvis foregå løbende evaluering af elevernes udbytte såvel det mundtlige som skriftlige. Al skriftligt arbejde bliver gennemgået hvor jeg også jævnligt vil skrive ned hvordan den enkelte har klaret sig i de forskellige opgaver, for at holde styr på udviklingen af hvert elev. En del af det at lære et sprog kræver desværre også noget udenadslære... vi holder ordforråds og grammatik quiztimer som kræver at eleverne har lavet deres lektie, og kan huske nogle ord og grammatiske regler. På den måde kan jeg følge med i hvor den enkelte er henne. Evaluering af det mundtlige vil foregå rimelig uformelt ved at jeg får hørt alle elever læse, samt hører dem tale når vi snakker sammen i timerne. På den måde kan jeg løbende checke op på de hyppigste tale/udtale fejl og arbejder med dem når de opstår. Eleverne skal også skrive nogle ord om de forskellige forløb, før vi som klasse, tager en snak om det vi har lært - hvordan er det gået, hvad var godt/mindre godt, svært/nemt, hvad har vi lært, hvad skal vi lave mere af/gentage osv. Disse tilgange skal tilsammen danne grundlag for vejledning af den enkelte og for undervisnings videre planlægning. Undervisningsdifferentiering (UVD) Som jeg er kommet ind på, vil der være rige lejligheder for at hvert elev køre efter deres individuelle tempoer... f.eks ved selv at vælge noget læsestof og ved at bruge egen fantasi i det skriftlige arbejde. Engelsk er også et fag der kan undervises og læres på mange niveuaer, mens man sidder ved siden af en med andre faglige forudsætninger. F.eks. selv om vi arbejder med det samme grammatik, kan jeg anvende forskellige øvelser rettede til den enkelte, om nødvendigt. Alle skal få sagt noget i timerne, men det kommer ikke af sig selv. Det er essentielt at vi får skabt en stemning af respekt og tolerance over for alle; hvor der er plads til alle; og hvor der ikke er noget der hedder 'dumme spørgsmål'. Eleverne skal også blive gode til at hjælpe hinanden og rette hinandens arbejde - her er der meget at få lært af begge parter! Forældresamarbejde For at elevernes engelsk sprog kan udvikle sig så meget som muligt, og for at deres nysgerrighed kan holdes ved live, mener jeg at forældre kan spille en stor rolle. Den interesse eleverne har for sproget kan godt styrkes ved f.eks at læse engelske bøger og ved at tale engelsk en gang imellem derhjemme, anvende hverdags ord/udtryk UDOVER elevernes lektier. Jo mere engelsk man hører og anvender, jo mere naturligt er det for eleverne at snakke frit, og kan medvirke til at styrke elevernes entusiasme for faget. Men da der også vil være lektie én til to gange om ugen, er det meget vigtigt at forældrene holde styr på at deres barn har færdiggjort det der er sat til næste dag, og hvor nødvendigt, hjælpe til og vise generel interesse og støtte. Eleverne vil skrive i deres lektiebog hvad de har for, som også kan ses på så forældrene kan holde styr på den. Forældrene får besked hvis deres børn ikke er forberedt til timerne.

5 Supplerende årsplan i billedkunst 4. kl. Mål I billedkunsttimerne er det essentielt at eleverne blive inspireret til at udtrykke sig især visuelt, men også kommunikativt. Billedkunst er et fag, hvor eleverne lærer at give billedligt udtryk for bl.a. oplevelser, holdninger og deres særlig personlighed. Ved et indbydende miljø skal elevernes fantasi stimuleres og deres selvværd øges. Et mål er at alle skal føle sig tryg i fremstilling af deres værker, og alle elever føler sig respekteret. Ved at skabe, opleve og analysere billeder, vil eleverne blive i stand til at se og sanse på en nuanceret måde. De skal lære at bruge og forstå billedsprog som en hjælp til at udtrykke sig. Formålet er: - At videreudvikle børnenes forståelse for og kendskab til billedsproget, dets formsprog, materialer og virkemidler. - At udvikle og styrke børnenes færdigheder og kundskaber indenfor de billedsproglige udtryksformer. - At give børnene mulighed for at udtrykke og meddele sig i såvel plane som rumlige billeder. - At styrke børnenes perception og billedsproglige kompetence. - At styrke deres motoriske, sociale og faglige læring via sansemæssige oplevelser. Undervisningstilgang Undervisningen vil tage sit udgangspunkt i forskellige sanseindtryk. De erfaringer og den viden som eleverne har, vil blive bearbejdet til billeder, skulpturer, collager m.m. til udvikling af forskellige udtryksformer. Forskellige kendte kunstneres arbejde vil blive brugt som inspiration til teknikker og skildringsformer i undervisningen. Eleverne skal eksperimentere med forskellige materialer og teknikker, og eleverne skal lære at udtrykke sig både kreativt og kommunikativt. Jeg vil også anvende 'mesterlærer' princippet, hvor klassen samles omkring et bord og der vises forskellige relevante teknikker. Implementering af børnenes mange intelligenser: Den "Visuelle Rumlige intelligens" vil være det område, der naturligt styrkes ved arbejdet med billedkunst, og de praksisområder der er forbundet hermed. Følgende øvrige intelligenser vil også blive styrket i forbindelse med billedkunst undervisningen. Den "Kropslige kinæstetiske intelligens" styrkes ved det at gøre ting, altså arbejde med hænderne (den håndværksmæssige dimension), samt ved at røre ved/føle materialerne i hænderne, dette er specielt i forbindelse med arbejdet med rumlig form. Den "Sociale intelligens" ved at børnene får mulighed for at arbejde sammen, samtale om opgaverne, sammenligne og dele oplevelser med hinanden. Den "Personlige intelligens" ved at børnene kan arbejde i individuelt tempo,

6 arbejde alene, komme med nye/originale måde at se tingene på, og ved at de får mulighed for at arbejde ud fra egne interesser. Den "Sproglige intelligens" styrkes via dialogen om billedarbejdet, og det at vi debatterer forskellige aspekter af udtrykket. Den Musikalske intelligens stimuleres ved anvendelse af musik som kreativ kilde til inspiration I timerne. Den Matematiske/logiske intelligens vil blive styrket især når vi arbejder med proportioner og modeller. Indhold Eleverne har nogle grundlæggende færdigheder i faget, og skal til at bruge dem I andre sammenhænge. Vi vil arbejde med følgende områder i løbet af året: tegning; maleri; collage; ler; fedtsten; skulptur; fotografi. Disse teknikker bliver trænede ved at arbejde med 5 hovedtemaer som vi tager en af gangen igennem året, men som godt supplerer og overlapper hinanden: streger, farve, mønstre, texture og form. Vi skal i det praktiske billedarbejde lære at kommunikere med forskellige tekniker, værktøjer og materialer. Og vigtigst af alt, stadig udvikle vores fantasi og forestillings- og iagtagelsesevner. I arbejdet med plane billeder vil vi især beskæftige os med tegning, maleri og grafik. Der vil også blive lagt vægt på farvelære og komposition samt de grafiske udtryksformer. De rumlige billedformer vil være skulptur i sammensat og modelleret form. Der vil blive kigget på skulpturens formsprog og dens virkemidler. Desuden vil vi beskæftige os med skulpturens sociale og kulturelle funktioner. Vi vil også arbejde med kulturens billeder samt de billeder børnene støder på i deres hverdag. Billedbehandling og arbejde med elektroniske billeder vil også indgå i undervisningen. Beskrivelsen af arbejdet med faget billedkunst tager udgangspunkt i det af Undervisningsministeriet beskrevne formål for faget samt de trinmål der er beskrevet for faget. Der henvises i øvrigt til Undervisningsministeriets publikation: Faghæfte 8 Fælles mål for faget billedkunst i folkeskolen. Eller html Evaluering Som en del af timerne skal der altid være tid til at eleverne 'forklare'/ 'forsvare' deres værker. På denne måde bliver de bedre istand til at beggrunde deres arbejde og forstå meningen ved det de laver. Det er også vigtigt at eleverne her lærer både at give og modtage konstruktiv kritik. På den måde er det meningen at eleverne både individuelt og tilsammen kan mærke en udvikling igennem året. Det styrkes også ved at lave en personlig portfolio af det der blive produceret i timerne. Vi vil også løbende lave udstillinger på skolen. Det er hensigten at udstillingerne også skal virke som en motiverende faktor.

7 Undervisningsdifferentiering Det er vigtigt at undervisningen bygger på den enkelte elevs interesser, forudsætninger og behov. Der skal være plads til individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde - hvor eleverne får mulighed for at samarbejde om at løse opgaver. Faget giver en særlig mulighed for at differentiere undervisningen ved at anvende forskellige metodiske tilgange, afhængig af den enkelte elevs motorik, tegneudvikling og temperament. Dansk som andet sprog Ved at sætte stor vægt på samtale om, og præsentere/vurdere egne og andres kunstværker og ved at kommunikere ideer, er det hensigten at elevernes sprogkundskaber forstærkes. Her kan sproget og fantasien løbe frit, som jeg mener kan være til ordforrådets gavn. Ved at give og modtage kritik, bliver eleverne også i stand til at bruge sproget på en mere nuanceret måde. Forældresamarbejde Billedkunst er som alle andre færdigheder, noget man kan øve sig i og udvikle sig i. Selv om der ikke hver uge vil gives lektie for i faget, er det meget vigtigt at eleverne oplever en opbakning fra forældres side. Det kan f.eks. gøres ved en general interesse i barnets kreativudvikling; ved at afsætte tid til tegning/maling derhjemme; og ved at følge med i hvad barnet laver i timerne på skolen. Der vil også løbende komme ønske om at eleverne samler diverse hverdags artikler til brug i timerne, som f.eks. kunne bestå af at samle billeder fra blade/aviser; samle etiketter; brugte brugsgenstande osv. Det er vigtigt at alle forældre bidrage så vidt som muligt, for at vi kan have nogle sjove og spændende oplevelser uden at det vælter skolens budget. Ekstra kommentarer Det er vigtigt at lektie i billedkunst er set som lige så vigtigt som lektier i andre fag, da planlægning i timerne kan være afhængig af at man har gjort sit. Det er også vigtigt at vi hurtigt etablerer nogle gode og grundlæggende rutiner m.h.t. uddeling af materialer, oprydning og indsamling i timerne og at alle eleverne respekterer hinanden og klasseværelset med hensyn til disse. Som en del af faget skal der selvfølgelig også opleves kunst ude i verden og den store by. Vi skal så vidt som muligt ud og opleve skiftende kunstudstillinger, for at motivere, inspirere og stimulere, samt anvende internettet med henblik på at opleve kunst og kultur andre steder i verden. fra klasseværelset.