KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Skåde Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Skåde Skole 586 Elever 76,0% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 8,4% Af skolens elever har dansk som andetsprog Skåde Skole Mantziusvej Højbjerg Tlf.: Skoleleder: Susanne Holst suho@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Skåde Skole er kendt for at være et godt være- og lærested for alle skolens børn og unge. er en mere end 100 år gammel, traditionsrig skole beliggende i et naturskønt område. Marselisborg Skoven, stranden, sø og Jelshøj nås på 15 minutter. Endvidere er nærmeste nabo et stykke fredsskov, som anvendes dagligt i undervisningen. ligger placeret i et lokalt boligområde, som primært består af parcelhuse, men også områder med andelsboliger og boligforeninger er en del af skoledistriktet. har ca. 590 elever fordelt på 26 klasser fra klasse. Hovedparten af skolens elever fra klasse er tilknyttet skolens SFO om eftermiddagen. I skoleåret 2012/13 har vi ydermere indgået aftale med Fritidscenter Oddervej om at oprette midlertidige klubaktiviter for skolens 5. klasses elever på skolens matrikel. har de seneste år arbejdet på at optimere skolens udearealer. Dette giver os en mulighed for at tilrettelægge en øget andel af undervisningen udendørs samt give vore elever gode muligheder for at være aktive i frikvartererne og i deres fritid. Målet er en skole med sunde børn og unge, der oplever læring og glæde ved fysisk leg og bevægelse. Kendetegnende for skolens elevgruppe er endvidere, at der er en høj grad af trivsel og en generel respekt for hinandens forskelligheder. Tilsvarende har skolen en positiv forældrekreds, som er engageret i deres børns skolegang. Dertil kommer et godt og velfungerende samarbejde med skolebestyrelsen. Vi ønsker at være en skole, som er kendt for: - højt fagligt niveau - høj elevtrivsel - høj forældretilfredshed - høj andel af undervisning der varetages af liniefagsuddannede lærere - høj andel af distriktets børn som benytter sig af distriktsskolen - høj andel af børn fra klasse, der benytter sig af vores SFO-tilbud (tæt på 100 %) Vi opnår dette ved at være en skole som: - tilbyder en skolegang, som udfordrer den traditionelle skolegang, og som ruster nutidens børn til fremtidens samfund. - skaber sammenhæng i børnenes liv, så de oplever en rød tråd såvel i den enkelte dag som i deres samlede skoleforløb. - løser opgaven med at integrere og inkludere skolens børn og unge i alle skolens fællesskaber. - opnår målbare gode resultater i læseundervisningen. - tilbyder en matematikundervisning i indskolingen, der udelukkende bygger på konkrete materialer og hensynet til det enkelte barn. - underviser i engelsk i hele skoleforløbet. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Undervisningsdifferentiering inklusion og nye måder at organisere os på, LPmodellen 2. Forældresamarbejdet 3. Skole SFO-samarbejdet 4. Læsning skal have et ekstra fokus. 5. Skåde Skole ønsker at undersøge muligheden for en fleksibel afholdelse af vinterferien. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: I foråret 2012 evalueres skolens deltagelse i udviklingsarbejdet om implementeringen af LPmodellen. I forhold til at styrke den faglige undervisningsdifferentiering er der iværksat målrettet arbejde med holddeling på udvalgte årgange samt i engelsk og matematik i udskolingen. Derudover arbejdes på alle årgange med holddeling i perioder. Forældresamarbejdet er et centralt tema for den nye skolebestyrelses arbejde. Der er bl.a. nedsat en arbejdsgruppe. Der har været iværksat en proces med skolens lærere og pædagoger med henblik på at indføre en ny indskolingsmodel i sommeren 2012 og hermed også optimere samarbejdet mellem de to parter.. Morgenlæsning blev iværksat i sommeren Ønsket om den fleksible vinterferie er indtil videre indstillet. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT Arbejdet med implementeringen af LP-modellen har bl.a. medført, at vi har oplevet et markant fald i antallet af konflikter, i antallet af elever som kommer på kontoret samt en ny lærerkultur, hvor man aktivt inviterer hinanden ind i den daglige undervisning, når man oplever udfordringer i forhold til enkelte elever, relationer, undervisningens tilrettelæggelse mm. Forældre-, elev- og lærerevalueringen på årgangen, hvor der arbejdes med konsekvent og målrettet holdundervisning dokumenterer begejstring for undervisningen og udbyttet af denne. Endvidere opleves, at færre elever på denne årgang udskilles til faglig støtteundervisning. Forsøg med matematik og engelsk i udskolingen evalueres sommeren Ved indskrivning til kommende skoleår præsenterede vi de kommende skolebørn og deres forældre for skolens nye indskolingsmodel. I foråret 2012 gennemføres en proces for skolens øvrige indskolingsforældre med henblik på at skabe tryghed og tillid til indskolingen på Skåde Skole august Evalueringen af første år med morgenlæsning viste sommeren en stor tilfredshed med tiltaget. I 2012 har der været tilbud om forskellige oplæg om faglig læsning med henblik på at kvalificere samtlige lærere til opgaven. s læsevejleder har endvidere i samarbejde med sprogvejleder i distriktets dagtilbud været ledende i at udarbejde en fælles handleplan for sprog og læsning for alle børn fra 0-16 i distrikt Skåde.

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At differentiere forældresamarbejdet efter behov. Dette være sig både i antallet af samtaler, antal deltagere i samtalerne, steder hvor samtalerne afholdes mm. At forældrene oplever forældresamarbejdet som værende meningsfuldt. At få et godt og positivt samarbejde med forældrene, da de er de mennesker i hele verden, som kender barnet bedst. Derfor kan forældrene give os brikker til puslespillet at forstå barnet med henblik på at kunne støtte det bedst muligt i hele sin skoletid (undervisning og fritid). At forældrene vil lytte åbent til vores erfaringer, idet vi kender barnet bedst i klassesammenhæng og i læringssammenhæng. At medarbejderne møder forældre med åbenhed, et positivt sind, men også med et sæt af tydelige forventninger og krav. At samtalerne opleves som professionelle, dokumenterende og med et udviklingsperspektiv for øje. Som resultat ser vi, at... Skåde Skole har en aktiv forældrekreds. I samtlige klasser er der stor deltagelse, når der afvikles forældremøder eller andre skole/hjem-aktiviteter. Der etableres ligeledes let og ubesværet klasseråd i alle klasser, ligesom der fortsat er forældre, som ønsker at bidrage til skolens udvikling via arbejde i skolens bestyrelse. s forældre bakker op om skolens principper og tager medansvar for de sociale fællesskaber deres barn indgår i. Vi oplever, at gensidig åbenhed og tidlig dialog på lavest muligt niveau skaber den tillid, som er fundamentet for det gode skole/hjem-samarbejde. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 80,0% 76,0% 83,5% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 70,1% 63,7% 70,0% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,4% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,4% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,6% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 52,2% 55,8% 58,5% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 83,0% 89,4% 87,2% 79,5%...SFO samlet set 94,0% 92,3% 94,0% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... At alle børn og unge har krav på en udfordrende undervisning, som sikrer den enkelte elevs stadige faglige og personlige udvikling. At undervisningen skal være veltilrettelagt med tydelige mål og struktur øger engagementet og motivationen hos den enkelte elev. At vi lærer forskelligt og at dette fordrer en alsidig tilrettelagt undervisning At særligt skolens yngste elever skal tilbydes mange forskellige læringsrum, idet deres evne til koncentration i længere tid er begrænset. Som resultat ser vi, at... Vi opnår fagligt gode resultater ved afgangsprøven. Vi har haft en fremgang i afgangsresultater for skolens elever med dansk som andetsprog. Der anvendes porteføljer i alle klasser som dokumentation for elevernes præstationer Vi arbejder med en mere målrettet brug af elevplanen, som et dynamisk redskab for den enkeltes elev faglige og personlige mål. Et udviklingsprojekt med øget og målrettet holddeling på en enkelt årgang har medført nedgang i behovet for ekstra faglig støtte. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 7,6 5,8 7,4 7,2 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 6,8 5,6 6,9 7,1 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,6 6,3 7,1 7,6 6,6 Dansk skriftlig orden 6,0 5,5 5,6 6,0 6,0 Dansk mundtlig 9,4 7,8 7,3 8,2 7,6 Matematik færdigheder 8,6 8,4 9,0 7,8 7,0 Matematik problemløsning 8,2 7,7 7,6 6,6 6,3 Engelsk mundtlig 8,4 7,4 9,1 8,4 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,9 7,3 6,4 5,5 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig - 6,8-8,3 7,0 Tysk mundtlig 7,2-6,6 8,9 6,6 Fransk mundtlig ,2 Historie mundtlig - - 6,8-7,2 Samfundsfag mundtlig 9,1 8,1 6,6 9,1 7,3 Kristendomskundskab mundtlig ,0 7,0 7,4 Biologi skriftlig 7,5 8,2 10,6 9,1 7,6 Geografi skriftlig 8,1 7,4 9,0 8,3 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 7,7 7,0 7,6 7,4 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag - 2,6 3,0 4,6 4,9 2,1 3,0 2,8 2,6 11,1 11,8 11,4 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 62,8% 69,1% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 96,0% 98,6% 100,0% 92,1% 1. klassetrin 96,6% 92,2% 92,5% 92,4% 2. klassetrin 97,9% 96,3% 95,8% 94,4% 3. klassetrin 93,1% 98,0% 96,5% 94,3% 4. klassetrin 96,8% 97,3% 95,2% 92,5% 5. klassetrin 87,9% 92,1% 88,7% 89,7% 6. klassetrin 93,2% 89,1% 98,4% 90,7% 7. klassetrin 81,0% 96,7% 87,7% 87,2% 8. klassetrin 82,5% 79,5% 86,8% 86,4% 9. klassetrin 75,9% 86,5% 76,5% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 31,9% 39,7% 44,8% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 61,7% 60,3% 50,0% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 100,0% 91,5% 91,9% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 61,4% 77,9% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... At alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab. At robuste børn og unge er kendetegnet ved trivsel og mod til at give sig i kast med nye og sommetider ukendte udfordringer. At læringsparathed fordrer trivsel. At en afvekslende hverdag med undervisning, leg og bevægelse skaber gode læringsbetingelser for den enkelte. Som resultat ser vi, at... Vi har en høj elevtrivsel i den årlige kommunale trivselsundersøgelse. Vi har et stort elevengagement i skolens fællesaktiviteter. F.esk trivselsuge og Baustrup. Vi har et aktivt elevråd, som sætter elevtrivselen højt. F.eks via kys og farvel-kampagne som opfordring til at skolens forældre ikke kører børnene til skole. Nye tiltag som er under overvejelse er legepatruljer, frikvartersturneringer mm. Alle skolens børn og unge er på skolens matrikel hele dagen og kostmæssigt kun kan benytte sig af sunde alternativer. Vi modtog en pris i forbindelse med skolens deltagelse i Sund Skole Nettet, som den skole der har formået at hæve eleverne med den dårligste kondi mest på landsplan. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 89,8% 90,6% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 98,0% 100,0% 100,0% 98,4% 1. klassetrin 94,8% 88,2% 97,0% 96,9% 2. klassetrin 97,9% 100,0% 91,8% 97,5% 3. klassetrin 98,6% 98,0% 94,7% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 100,0% 98,6% 97,7% 98,3% 5. klassetrin 95,5% 96,8% 100,0% 98,6% 6. klassetrin 100,0% 93,8% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 97,6% 100,0% 98,5% 98,5% 8. klassetrin 94,6% 100,0% 98,1% 98,7% 9. klassetrin 98,3% 98,1% 94,1% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 95,2% 93,2% 97,7% 95,1% 5. klassetrin 92,5% 93,7% 94,4% 93,2% 6. klassetrin 91,5% 95,3% 93,5% 92,8% 7. klassetrin 85,4% 93,3% 93,8% 91,0% 8. klassetrin 86,0% 88,6% 96,2% 90,5% 9. klassetrin 87,7% 88,5% 76,5% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 93,5% 89,0% 100,0% 93,6% 5. klassetrin 89,6% 96,8% 85,9% 94,7% 6. klassetrin 98,3% 96,9% 96,8% 94,8% 7. klassetrin 90,5% 95,0% 92,3% 92,4% 8. klassetrin 94,7% 95,5% 96,2% 93,7% 9. klassetrin 94,8% 92,3% 85,3% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,8 4,6 3,7 3,1 0,9 0,8 0,5 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,4 7,2 7,8 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 12,1 12,6 11,9 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 14,5% 15,8% 18,3% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 47,6 34,6 31,5 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 3,2% 1,5% 1,6% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 78,0% 77,1% 79,5% 70,6% 1. klassetrin 79,3% 80,4% 65,7% 76,2% 2. klassetrin 81,3% 88,9% 81,6% 80,1% 3. klassetrin 93,1% 94,1% 91,2% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 95,2% 93,2% 100,0% 94,0% 5. klassetrin 95,5% 93,5% 97,1% 94,6% 6. klassetrin 100,0% 98,4% 96,8% 95,6% 7. klassetrin 100,0% 98,3% 98,5% 95,2% 8. klassetrin 94,7% 97,7% 100,0% 92,9% 9. klassetrin 94,7% 96,1% 90,6% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 9,3% 6,8% 11,1% 6. klassetrin - 12,5% 13,3% 16,8% 9. klassetrin - 3,5% 9,2% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,0% 8. klassetrin 0,0% 2,3% 1,9% 2,2% 9. klassetrin 5,2% 0,0% 15,6% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,6% 8. klassetrin 3,5% 4,5% 0,0% 3,3% 9. klassetrin 27,6% 17,3% 15,6% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 59,4% 54,2% 49,1% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 3,1% 8,3% 7,3% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... At have en anerkendende tilgang til alle elever og deres familier. s målrettede arbejde med LP-modellen har hjulpet os med at sætte fokus på de faktorer, som vi kan gøre en stor forskel på. Vigtige faktorer er her relationerne i klasserummet, såvel elev til elev som lærer/pædagog til elev. Ligeledes spiller den enkelte lærers/pædagogs klasseledelse og målsætning en stor rolle. At alle elever har brug for et fællesskab for at kunne trives og dermed lære. Vi arbejder med at italesætte det forpligtende fællesskab og vigtigheden af at sætte sig i spil, hvis man ønsker at ændre på en uønsket tilstand. At vi har høje forventninger og ambitioner for alle vore elever. At ingen børn og unge har problemer - børn og unge kan være i problemer og dette fordrer hjælp fra de voksne. Som resultat ser vi, at... En høj elevtrivsel. Et højt fagligt niveau. Et stort fald i antallet af konflikter og elever, der sendes på kontoret. Glade børn og unge der spiller/ leger i hele deres skoleforløb og som ofte også boltrer sig på skolens område i deres fritid. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 98,0% 100,0% 100,0% 97,8% 1. klassetrin 96,6% 96,1% 97,0% 97,8% 2. klassetrin 95,8% 100,0% 93,9% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 96,5% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 98,6% 97,7% 99,0% 5. klassetrin 98,5% 98,4% 95,8% 98,7% 6. klassetrin 98,3% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 97,6% 98,3% 98,5% 98,9% 8. klassetrin 98,2% 97,7% 100,0% 98,8% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 91,2% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,1% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,6% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,4% 75,3% 5. klassetrin ,6% 71,5% 6. klassetrin ,0% 75,1% 7. klassetrin ,2% 73,5% 8. klassetrin ,8% 75,2% 9. klassetrin ,8% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 95,6% 1. klassetrin 96,6% 88,2% 95,5% 96,2% 2. klassetrin 97,9% 100,0% 93,9% 96,4% 3. klassetrin 100,0% 98,0% 96,5% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 3,2% 2,7% 2,3% 6,2% 5. klassetrin 4,5% 4,8% 4,2% 4,5% 6. klassetrin 1,7% 0,0% 4,8% 3,3% 7. klassetrin 2,4% 0,0% 1,5% 2,7% 8. klassetrin 3,5% 2,3% 1,9% 2,6% 9. klassetrin 0,0% 3,8% 8,8% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 80,0% 64,3% 72,8% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - - 7,0% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har gennemgået Skåde Skoles Kvalitetsrapport og Forældretilfredshedsundersøgelse på skolebestyrelsesmødet den og knytter i forlængelse heraf følgende kommentarer til Kvalitetsrapporten. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at Skåde Skole er et rart sted at være for såvel elever som for medarbejdere. Ligeledes er det skolebestyrelsens opfattelse, at der er en massiv forældreopbakning til skolens medarbejdere og ledelse i dagligdagen og som institution. Kvalitetsrapportens tal fra forældretilfredshed med skole og SFO understøtter vores opfattelse. Såvel SFO som skolen arbejder med trivsel og sundhed på mange planer. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at dette arbejde samt ibrugtagningen af Næraktivitetsanlægget og tidssvarende udendørsfaciliteter er en medvirkende årsag til en markant nedgang af overvægtige børn på skolen samt en stigning i forældretilfredsheden med 1,3 point. Hermed er 95 % af skolens forældre tilfredse eller meget tilfredse med skolens udendørs faciliteter og arealer. Eleverne trives godt på skolen og i SFO. Føler de har venner. Bliver anerkendt og udfordret i den daglige undervisning. Forældretilfredshedsundersøgelsen understøtter skolebestyrelsens opfattelse heraf med en tilfredshedsgrad på over 90 %. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at skolen har lagt et væsentligt stykke arbejde i at inkludere alle børn og ikke mindst de 24 % af eleverne, der ikke er distriktsbørn, men har benyttet det frie skolevalg eller er blevet sprogtestet og ad den vej kommet til skolen. Vor opfattelse afspejles i Forældretilfredshedsundersøgelsen. Skolebestyrelsen har specielt bemærket sig, at skolens elever med dansk som 2. sprog klarer sig rigtigt flot til afgangseksamen i 9. klasse, og der er vel at mærke tale om elever, der er kommet til Skåde Skole på baggrund af en sprogtest. s aktive indsats omkring bekymrende fravær har gennem de sidste år halveret antallet af elever med handleplaner, og skolen ligger nu væsentligt under kommunegennemsnittet. Oplysningsarbejdet omkring alkohol og andre rusmidler i de enkelte klasser og ved klasseforældremøder har medført en markant nedgang i alkoholforbruget i udskolingen fra 27 % i til 15 % i for 9. klasses vedkommende. For 7. og 8. klassernes vedkommende er der stort set intet alkoholforbrug. Skolebestyrelsen vil gerne medvirke til at fastholde denne positive udvikling på skolen. Modsat ser skolebestyrelsen en negativ udvikling i stigningen af 9. klasses elever, der ryger dagligt og efterspørger indsatser for at vende denne negative udvikling. Det er Skolebestyrelsen opfattelse, at det tætte samarbejde mellem skole og SFO omkring det enkelte barn har en positiv indflydelse på det enkelte barns trivsel og udvikling. Skåde Skole ligger i et område, hvor begge forældre typisk er erhvervsaktive med krævende job og lange arbejdsdage. Det betyder, at SFO en næsten har samtlige elever indmeldt. Såvel forældreråd som skolebestyrelsen ønsker et sammenhængende skole- og fritidstilbud. Ikke kun til 4. klasse, men op til 7. klasse ved etablering af et permanent fritidsklubtilbud i skoledistriktet. Alternativ muligheden for at udvide skolens fritidsordning til også at rumme et fritidstilbud for elever fra klasse, såfremt der følger en økonomisk bevilling med. Skolebestyrelsen ønsker, at skolen fortsætter den positive udvikling med et tættere samarbejde mellem undervisning og fritid. I første omgang ved indførsel af en anderledes indskolingsmodel som i højere grad integrerer undervisning og fritid og som på sigt også kan indeholde et fritidstilbud for mellemtrinnet. På sigt ser skolebestyrelsen, at dette samarbejde kan optimeres yderligere ved, at skolens budgettildeling samles i en budgetbevilling frem for et separat budget for henholdsvis skole og SFO. Det er skolebestyrelsens ønske, at der tænkes i helheder for såvel det enkelte barn som for skolen.