Følger efter erhvervet hjerneskade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Følger efter erhvervet hjerneskade"

Transkript

1 Følger efter erhvervet hjerneskade hvad betyder følgerne for personens funktion, kognition, læring, aktivitet og deltagelse? v/mette Kongsbach

2 Følger efter erhvervet hjerneskade Hele personen og dennes nærmeste rammes Fysiske vanskeligheder (krop) Kognitive vanskeligheder (tanke) Emotionelle vanskeligheder (følelse) Adfærdsmæssige vanskeligheder (handling) Personlighedsmæssige vanskeligheder Familiære ændringer Sociale vanskeligheder

3 Følger efter erhvervet hjerneskade Individuelle forhold i relation til hjerneskaden: Primære følger Sekundære følger Alder og køn Præmorbid status (tidligere livsførelse, personlighed og begavelse) Misbrug/psykiatri Familieforhold Sociale forhold (arbejde, økonomi, bolig osv.)

4 Følger efter erhvervet hjerneskade Fysiske følger: Træthed Tonusændring, spasticitet, nedsat kraft Føleforstyrrelser Balance-, koordinations- og styringsbesvær Smerter Hormonelle ændringer Epilepsi Patologisk gråd patologisk latter

5 Udtrætning tning

6 Hvorfor udtrætning tning? En forklaring er, at hjernen ikke arbejder så effektivt, eller så automatisk, som den gjorde før skaden. Så aktiviteter, der ikke krævede særlig meget energi, brænder nu en masse af energi af. Dette kan være simple ting såsom at beslutte, hvad man skal have på om morgenen eller spise til morgenmad. Vi har alle en begrænset mængede energi når disse ressourcer er brugt op, har kroppen og hjernen behov for hvile for at blive friske igen.

7 Normer for opnået score: MFI-20 Fatigue in the Danish general population. Influence of sociodemographic factors and disease Torquil Watt, Mogens Groenwold, Jakob Bue Bjorner, Vibeke Noerholm, Niels-Anton Rasmussen & Per Bech, 2000 Generel Træthed Fysisk Træthed Reduceret Aktivitet Reduceret Motivation Mental Træthed Rask Somatisk sygdom Astma Rygproblemer Bronkitis Cancer Diabetes Hypertension Iskæmisk hjertesygdom Migræne Rheumatisk lidelse Slagtilfælde Anden sygdom Psykisk sygdom Depression Mette Kongsbach jan. 2013

8 Det kognitive hierarki Fleksibilitet Abstraktion Problemløsning Planlægning Arbejdshukommelse Opmærksomhed (Fleksibel, delt, fastholdt) Hukommelse Indlæring Sprog Perception Forarbejdning af sanseindtryk Opmærksomhed (fokuseret udvalgt) Arousal = vågenhed UDTRÆTNING

9 Det kognitive hierarki Fleksibilitet Abstraktion Problemløsning Opmærksomhed Hukommelse Hukommelse Indlæring Perception Opmærksomhed Arousal Nedsat funktion i de nederste lag i pyramiden smitter af på de kognitive domæner, som ligger højere oppe i hierarkiet. Dvs. har man nedsat opmærksomhedsfunktion, får det betydning for de øvrige kognitive områder f.eks. hukommelse, overblik, fleksibilitet m.v. Som den stiplede røde streg viser, kan en forholdsvis lille skade f.eks. på opmærksomheden dermed få forholdsvis stor indflydelse på de højereliggende funktioner (f.eks. fleksibilitet)

10 Følger efter erhvervet hjerneskade Kognitive følger: Svingende funktionsniveau Mental udtrætning Konfusion (orientering) Mentalt tempo Opmærksomhedsproblemer Visuel funktion og visuo-konstruktion Indlæringsvanskeligheder Hukommelsesproblemer

11 Perception Problemer med at opfatte, forarbejde og reagere på det, der ses, høres, h føles f og mærkes. m Hvordan viser det sig: Ser kun noget af omverdenen Er kun opmærksom påp den ene halvdel af sig selv, omverdenen, ting. Kan ikke mærke m temperaturforskelle (varme/kulde) Øget sensibilitet (følsomhed overfor f.eks. berøring). ring).

12 Perception Hvordan viser det sig: Ting / genstande opfattes anderledes Svært ved at læsel Svært ved at genkende ansigter Musik opfattes anderledes Svært ved at skelne relevant fra ikke-relevant Lys- og lydoverfølsomhed lsomhed Problemer med at bevæge sig hensigtsmæssigt ssigt Hvor er jeg ift. rum/retning (kinæstetisk)

13 Neglect

14 HUKOMMELSE - INDLÆRING SENSORISK HUKOMMELSE Sansepåvirkninger: lys, lyd, smag, lugt, berøring Tidsperspektiv: et splitsekund KORTTIDSHUKOMMELSE Hukommelsesspændvidde Tidsperspektiv: sekunder ARBEJDSHUKOMMELSE Koordinerer ny information med eksisterende viden Henter fra langtidshukommelsen Fastholder dele i en opgave, mens den fuldføres Verbal og visuospatial korttidshukommelse Central eksekutiv komponent Tidsperspektiv: sekunder få minutter

15 Arbejdshukommelse Baddeleys model Fonologisk loop korttidsopbevaring af lyde f.eks. når man lytter til ord eller taler med indre stemme (gentagelse af persons navn) Visuospatial sketchpad ( skitseblok ) korttidsopbevaring af visuelle eller rumlige indtryk f.eks. hvordan et ansigt ser ud eller grundplan over værelse eller et hus. Episodisk buffer korttidslager som kan rumme information fra ovenstående + bearbejde dette i forhold til tidligere erfaringer hentet fra langtidshukommelsen Central executive komponent (kontrol system Direktøren for det hele ) styrer ovenstående processer

16 HUKOMMELSE - INDLÆRING KONSOLIDERING & KODNING LANGTIDSHUKOMMELSE Gemt information kan hentes efter behov Tidsperspektiv: Fra timer hele livet PROCEDURAL = Handlingshukommelse At vide hvordan Implicit (tavs) Er IKKE afhængig af hippocampus DEKLARATIV At vide Viden, vi kan gøre rede for og fortælle om Eksplicit (talt) Hippocampus = grundstenen SEMANTISK Fakta Begreber Almen viden SELV- BIOGRAFISK EPISODISK Personlig Situationel

17 Apraksi Nedsatte eller manglende færdigheder f i at udføre indlærte handlinger. Problemer viser sig ved: Svært ved at bruge redskaber (f.eks bestik) Svært ved på-p og afklædning Gør r ting i forkert rækkefr kkefølge Svært ved at følge f en opskrift Problemer med teknik

18 Følger efter erhvervet hjerneskade Kognitive følger: Sprog (afasi, dysartri m.v.) Stave,- læse-, skrive- og regnevanskeligheder Initiativ, planlægning, udførelse og kontrol Abstraktion, problemløsning, logik og kreativitet

19 Følger efter erhvervet hjerneskade Emotionelle følger: Forvirring Tristhed, depression Påvirket selvværd Angst Følelsesmæssig flad / - svingende Mistænksom Selvoptagethed Nedsat stresstærskel Nedsat indlevelsesevne og empati

20 Følger efter erhvervet hjerneskade Adfærds- og personlighedsmæssige følger: Opfarenhed Katastrofe- /panikreaktion Umodenhed Barnlig adfærd Hyperaktivitet Apati Undgåelsesadfærd Personlighedsforandringer Psykoser

21 Følger efter erhvervet hjerneskade Sociale følger: (aktivitet & deltagelse) Isolation Tab af venner Tab / ændringer i familierelationer Tab af arbejde Tab af interesse og mulighed for fritidsaktivitet Økonomiske vanskeligheder Boligproblemer

22 Hvordan spottes en erhvervet hjerneskade? Bedre overgange Viden om. Opmærksomhed på anamnese - sygdom/skade i forløbet - præmorbid funktion Lyt til de pårørende andre tæt på personen Opmærksomhed på hyppige følger

23 Hyppige usynlige følger Træthed Nedsat tempo Opmærksomhedsproblemer Hukommelsesproblemer Svært ved at udføre hverdagsaktiviteter

24 Hyppige usynlige følger Sanseforstyrrelser Problemer med at orientere sig Sprog og andre kommunikative vanskeligheder Planlægnings- /problemløsningsvanskeligheder Personlighedsmæssige og emotionelle ændringer

25 Tjekliste Er han/hun meget opfarende, initiativløs, måske urealistisk om sin egen adfærd? Eller glemmer han/hun hele tiden hvad der lige er sagt, så kan personen evt. have en hjerneskade. Når en person bliver ved med at gentage det samme igen og igen Når han/hun bliver ved med at vende tilbage til socialarbejderen med det samme problem Når personen let bliver vred og tænder helt af Når han/hun mangler situationsfornemmelse og kommer med upassende bemærkninger

26 Tjekliste Når man som socialarbejder bliver i tvivl, om personen nu også kan alle de ting, han/hun giver udtryk for Når han/hun virker åbenbart urealistisk og ubekymret i forhold til sine fremtidsplaner Når han/hun glemmer aftaler Når han/hun "springer" fra det ene til det andet i samtalen og ikke kan huske, hvad han/hun tidligere har sagt Når han/hun ikke kan huske, hvad der er sket tidligere Når personen taler meget langsomt

27 Tjekliste Når han/hun virker initiativløs Når han/hun let bliver afledt i samtalen og mister koncentrationen om emnet Når han/hun i påfaldende grad bagatelliserer eller bortforklarer Spørg evt. familien, om personen har ændret adfærd efter

28 Ændrede livsvilkår & personens funktion En skade i hjernen er ikke noget der bare overstås.. Store omvæltninger i personens liv: Belastende senfølger: Smerter, træthed, fysiske begrænsninger, sanse- og føleforstyrrelser, kognitive problemer m.v. Sekundære tab: Evt. nedsat/mistet arbejdsevne, dysfunktionelle sociale relationer Knuste drømme om og planer for fremtiden Tilpasning til nye livsvilkår, med et handicap som er kommet for at blive. Hjerneskade ofte = usynligt handicap

29 Hvad er sundhed? Sundhed er evnen til at reagere på indre og ydre påvirkninger, således at sygdom undgås, overvindes eller reguleres (Dubos 1968) Disease contra illness Disease = Illness = Den fysiske sygdom Grundlæggende fysiske og kognitive følger Lidelse Hvordan opleves sygdommen

30 Disease Primær sygdom/skade og følger Frygt Sorg Angst Vrede Bedrøvelse MODSTAND Modvilje bitterhed kamp mod tabet Illness = Lidelse At fjerne fokus Ufølsom overfor ubehagelige fornemmelser = Blokere Rastløs Manglende evne til at stoppe Anspændthed Afhængighed Følelsesmæssig labil Angst Vrede/irritabilitet Benægtelse At være i hovedet Kontrol At stagnere Overvældes af ubehagelige fornemmelser Udmattelse Fysisk inaktivitet funktionstab Opgivenhed Manglende interesse & motivation Følelsesmæssigt sløv og passiv Depression Katastrofetanker Tab af initiativ

31 Hvordan opfattes en skade i hjernen? En skade i hjernen opfattes som noget entydigt negativt som en fjende (forsvar og kamp) som en straf (angst, depression, vrede) som en svaghed (skam og benægtelse) som uoprettelig tab / skade (passivitet og depression) En skade i hjernen opfattes som en positiv udfordring som en udfordring (aktiv holdning, tilpasning, fleksibilitet som en værdi (mulighed for ny personlig udvikling) En skade i hjernen ses som en fordel opfattes som en befrielse (fritagelse for krav, andre overtager ansvaret) bruges som en strategi (mulighed for opmærksomhed og støtte)

32 Krise Stress?? Selverkendelse Person Person Forholdet ml. COPING FORSVAR Forholdet ml. Stress Sygdom Omverdenserkendelse Omgivelser Omgivelser Den objektive virkelighed Den subjektive oplevelse af virkeligheden

33 Personlighed???? Greyhound Landseer eller

34 Elsker at konkurrere Kører hårdt på Utålmodige og usmidige Stærkt optaget af arbejdet (elsker deadlines og pres) Foretrækker at være leder Har ikke meget tålmodighed overfor sig selv Manglende tolerance overfor svagheder (egne såvel som andres) Taler og arbejder hurtigt Engagerer sig i og brænder for de opgaver, som skal løses Koleriske Stor risiko for stress og udbrændthed

35 Hader at konkurrere Tager helst alting stille og roligt Meget tålmodig med sig selv og andre Bruger gerne tid på andre interesser end arbejdet Har intet stort behov for at være leder God til at uddelegere Forståelse for andre og sig selv Har en afslappet tidsplan (går, bevæger sig og taler langsommere) Humoristisk sans Flegmatisk

36 Om zonen for nærmeste udvikling L. S. Vygotsky ZPD - Zone of Proximal Development Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan selv Potentiel udviklingszone Zonen for nærmeste udvikling Aktuel udviklingszone

37 Om zonen for nærmeste udvikling Balancegang mellem det personen selv kan og selv lærer og det personen kan med assistance fra personer i omverdenen. Den nye udfordring lægges kun en smule ud over personens aktuelle niveau. Jerome Bruner Stilladsering

38 Engagement & motivation Kompleksitet Færdigheder - ressourcer

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende

18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:

Læs mere

Affektive lidelser og kognition

Affektive lidelser og kognition Affektive lidelser og kognition Kognition..? Tænkning Erkendelse, forarbejdning, integration og anvendelse af viden Hvordan er tænkningen påvirket? Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet

Læs mere

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6

Læs mere

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering Skjulte følger af en hjerneskade 2 Følger af hjerneskader En hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

Information om kognitive vanskeligheder

Information om kognitive vanskeligheder Information om kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE En erhvervet hjerneskade medfører for de fleste en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Denne

Læs mere

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014 PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

Kræft i hjernen og kognitive forandringer Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam

Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Udviklingsforstyrrelser Generelle udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Selvstændig praktiserende neuropsykolog www.andersdegn.dk Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk

Læs mere

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (almindelig ved hjerneskader) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) 1 3 Baggrund Mental

Læs mere

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller

Læs mere

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12 Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Subjektiv selvtest til bedre indsigt i potentielle aspekter af din hjernekemi, der er ude af balance

Subjektiv selvtest til bedre indsigt i potentielle aspekter af din hjernekemi, der er ude af balance side 1 af 7 Subjektiv selvtest til bedre indsigt i potentielle aspekter af din hjernekemi, der er ude af balance Følgende spørgeskema er lavet med udgangspunkt i materiale i bogen The Mood Cure af Julia

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999) UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Velkommen til børns motorik. 27. Marts 2012. sundhedsplejersken.dk

Velkommen til børns motorik. 27. Marts 2012. sundhedsplejersken.dk Velkommen til børns motorik 27. Marts 2012 sundhedsplejersken.dk Databasen Børns sundhed Baserer sig på sundhedsplejerskers journaler i 9 kommuner 7839 børn er med i analyserne Indskoling 2009/2010 30,2

Læs mere

Baggrund. Følger efter hjerneskade. Sociale udfordringer efter hjerneskade muligheder og begrænsninger

Baggrund. Følger efter hjerneskade. Sociale udfordringer efter hjerneskade muligheder og begrænsninger Sociale udfordringer efter hjerneskade muligheder og begrænsninger v. Anders Degn Pedersen Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneugen Marts 016 Marselisborgcentret www.andersdegn.dk Psykolog fra

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Forandringsprocesser. Psykoterapeut/Organisationskonsulent Kurt Rasmussen ARBEJDSMILØEksperten August 2014

Forandringsprocesser. Psykoterapeut/Organisationskonsulent Kurt Rasmussen ARBEJDSMILØEksperten August 2014 Forandringsprocesser Psykoterapeut/Organisationskonsulent Kurt Rasmussen ARBEJDSMILØEksperten August 2014 Forandring 10:30 12:00 Forandringens konsekvenser i organisationen (indledning) - Fra rygte til

Læs mere

Få en god snak med dig selv Det dialogiske menneske

Få en god snak med dig selv Det dialogiske menneske Få en god snak med dig selv Det dialogiske menneske er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings-og forskningschef

Læs mere

Inklusion neuropsykologi og neuropædagogik

Inklusion neuropsykologi og neuropædagogik Inklusion neuropsykologi og neuropædagogik Marianne Verdel Aut. Cand.psych, specialist og supervisor i børneneuropsykologi Center for Hjerneskade - Neurocenter for Børn og Unge Amagerfælledvej 56 A, 2300

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere