Evaluering af ny budgetmodel på specialundervisningsområdet

Transkript

1 Marts 2014 Evaluering af ny budgetmodel på specialundervisningsområdet Indhold Baggrund... 2 Kort resumé... 2 Visitationsudvalg... 3 Viden og kompetencer... 4 Samarbejdet mellem skolerne årig overgangsfase... 6 Fordelingsnøgle... 6 Opdeling i decentral og central pulje... 9 Nye inklusionstilbud?... 9

2 Baggrund Evalueringen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse i februar-marts 2014 blandt 71 personer. Skoleledere, specialkoordinatorer, PPR-psykologer, MED-repræsentanter og skolebestyrelsesformænd på alle skoler har fået spørgeskemaet tilsendt. 58 % har svaret dvs. 41 ud af 71 mulige. De 41 svar fordeler sig sådan på skolerne: Fordelingen mellem de forskellige faggrupper, der er blevet spurgt fordeler sig således: Skoleledere 12 Skolebestyrelsesformænd 9 Specialkoordinatorer 8 PPR-psykologer 7 MED-repræsentanter 5 På nogle spørgsmål har det været muligt at sætte kryds i Har ikke grundlag for at svare. Svarkategorien er dog taget ud af fremstillingen nedenfor, da det ellers ville give et skævt billede. Desuden er der spørgsmål, som nogle af respondenterne slet ikke har svaret på. Man skal derfor være opmærksom på antallet af respondenter, der står til højre. Ved nogle spørgsmål er det relativt få respondenter, der har svaret enten fordi de har sat kryds i Har ikke grundlag for at svare eller slet ikke har besvaret spørgsmålet. Kort resumé Den viden man mangler mest i visitationsudvalget er økonomisk overblik og faglig viden/beslutninger/prioriteringer De fleste har ikke ret meget fokus på fritidsdelen når der tages beslutninger om specialtilbud De fleste mener, at en overgangsfase er nødvendig De fleste mener, at både elevtal og socioøkonomi skal vægtes i fordelingsnøglen men der er meget delte meninger om procentfordelingen De fleste mener ikke, at opdelingen i central og decentral pulje har haft stor indflydelse på beslutning om visitation Der er oprettet enkelte nye inklusionstilbud, og en del har drøftet muligheden men oplever forhindringer i form af manglende timer og for lidt økonomi eller for stor usikkerhed omkring økonomien 2/10

3 Visitationsudvalg Har du deltaget i møder i visitationsudvalget i løbet af skoleåret ? (enten for at revisitere elever der er i et specialtilbud eller for at visitere nye elever) De 4 respondenter der svarer, at visitationsudvalget ikke er blevet etableret er specialkoordinatorer og psykologer fordelt på Græse, Kingo, Marienlyst og Ådalen. I hvilken grad vurderer du, at I i visitationsudvalget har haft tilstrækkelig faglig indsigt og viden til at kunne træffe beslutning om det rette tilbud for eleven? Hvis nogen grad/mindre grad - Hvilke kompetencer/viden har I manglet? PPR-psykologerne mangler ingen kompetencer, men skolelederne er ikke uddannet til at tage stilling, hvad der reelt er bedst for den enkelte elev. Det er et kæmpe ansvar at lægge på skolelederne. PPR er kun rådgivende. Der er ikke overblik over økonomien, så det er vanskeligt at prioritere!!! Barnet havde ikke fritidstilbud. Jeg oplever, at det er vanskeligt, at vurdere om elever er rigtigt placeret. I tilfælde, hvor økonomien vil tvinge os til at vurdere, hvilke børn der skal have et tilbud. Når sagen er et udspring af problematikker i hjemmet, er det yderst vanskeligt som skoleleder at vide, hvad der er bedst for barnet og det er endvidere uheldigt at en skole påføres "følgeudgifter", fordi sagen ikke er blevet løst i hjemmet på et meget tidligere tidspunkt. I kraft af sammensætningen har vi kompetencer, men der er mange gråzoner ifbm. inklusion og der har vi manglet erfaring samt overblik. Viden om hele kommunens børn med specielle behov, således at der kan komme en afvejning af, hvem der har størst behov. I de områder hvor flere skoler skal blive enige mangler der retningslinjer for hvornår et barn ikke skal visiteres. I områder hvor der kun er en skole kan økonomien blive så smal, at skolerne ikke har råd til at tilbyde de specialtilbud som eleven har behov for. Ingen kompetencemangel men koordinering med øvrige i distriktet! inddragelse af viden fra den lærer der har eleven i klassen 3/10

4 Har I i visitationsudvalget haft fokus på fritidsdelen i jeres overvejelser om det samlede tilbud for eleven? Viden og kompetencer I hvilken grad vurderer du, at I på skolen har haft den nødvendige viden/kompetencer til rådighed for at kunne løse de nye opgaver som følge af ny budgetmodel i forhold til? Faglig viden (om inklusion og specialpæd.) Øvrig administration (breve om afgørelser mm.) Økonomisk administration (budgetoverblik) Beslutninger/prioriteringer (ledelsen) % 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Hvilke kompetencer/viden har I evt. manglet? Se tidligere kommentar. Jeg mener ikke, skoleledere er klædt på til at tage beslutninger omk. dette - ej heller styre økonomien, når der ikke klar meldes ud hvilke midler der er tale om og isæær IKKE når skolerne samkøres omk. midler. Det har især været overblikket over økonomien, der har manglet Vi har en stor grad af viden om, hvad der kan foregribe en mere vidtgående foranstaltning, men vi fik fra start af et for lille rådighedsbeløb til at lave forebyggende løsninger for i forhold til de elever, som lå i grænseområdet, da ordningen blev indført. En fornuftig arbejdskapital fra start af ville have gjort underværker. Denne arbejdskapital mangler vi stadig. Vi ved ikke om vi mangler kompetancen til breve om afgørelser, da vi ikke har haft sager, der har krævet det. Vi ved dog godt hvor vi skal søge råd, hvis vi er i tvivl - vedr. beslutninger/prioriteringer: (Se forrige svar) - Bedre indsigt i den økonomiske ramme (hvilket vi har påpeget flere gange) - Manglende indsigt i de administrative procedure Specialpædagogisk/didaktisk viden viden om forandringsledelse Skolerne mangler viden om specialpædagogik og special undervisning i en almenklasse. Der mangles viden om forskellige læringsstile og hvordan disse kombineres så de fleste børn opnår læring. 4/10

5 Der mangles samlet overblik over økonomi. Der mangles en optimal procedure for visitation til heldagsskole, hvor der ligenu er vurdering på konference i PPR, vurdering på den enkelte skole før den tages op i visitationsudvalg og herefter er der børneråd. Mangler viden og kompetencer ang. ADHD, Det har været svært at drage konklusioner for den enkelte skole, da talmaterialet gav klart udtryk for at midler blev fordelt med en procentsats på tværs af skolerne. Samarbejdet mellem skolerne I hvor høj grad har samarbejdet mellem skolerne i jeres område fungeret godt i forhold til? (Spørgsmålet er kun stillet til de skoler, der indgår i et samarbejde med to andre skoler ifm. ny budgetmodel. Græse, Marienlyst, Falkenborg, Lindegård, Byvang, Kingo, Solbakken, Ferslev og Skuldelev) Uddyb evt. udfordringer: Man kan jo ikke sige nej til et specialtilbud, når det drejer sig om en elev fra en anden skolen. Jeg går ud fra, at skolen har forsøgt andre muligheder inden en segregering. Men jeg ved det ikke. Det store problem er at få overblik over økonomien i distriktet og at kunne følge med i de ændringer, der sker hen over året. Økonomien - usikkerheden gør også at det er svært at tænke nyt - lave nye ordninger der koster noget, for har vi råd til det? Samarbejdet fungerer fint. Det er grundlaget for at træffe beslutningerne, der er svære at få hold på her i starten Da skolerne har forskellig kultur, er det vanskeligt at finde fodslag i forhold til, hvad økonomien skal bruges til. Fx. handler det kun om de børn der skal have 12 timer og eller special tilbud, eller skal økonomien også dække det forebyggende arbejde? Det er klart, at vi efter så kort tid endnu ikke har fået implementeret de ting, som vi løbende har lært af hinanden - men interessen er afgjort til stede. Manglende overblik i forhold til at se muligheder for visitation Uklare budgetter Der har været samarbejdet med henblik på koordinering af tiltag, men det har været vanskeligt endnu at nå til konkrete beslutninger Der er ikke udstukket formelle rammer for visitationsudvalgene, så hvert område skal 'opfinde' dem procedurer og retningslinjer. Fælles budgetter for skoler holde ikke 5/10

6 Er der som følge af ny budgetmodel kommet et tættere samarbejde mellem jeres skole og kommunens specialskoler i forhold til konkrete elever, der har behov for støtte? 5-årig overgangsfase I hvor høj grad vurderer du at den 5-årige overgangsfase er vigtig i forhold til at understøtte målet med den nye budgetmodel? Fordelingsnøgle I skoleåret er der brugt en fordelingsnøgle, hvor skolens elevtal vægtes 25% og skoledistriktets socioøkonomiske elevgrundlag vægtes 75%. Hvad mener du er den ideelle fordelingsnøgle for midler i den decentrale pulje fremadrettet? - Anden fordelingsnøgle hvilken: Se nedenfor. 100% Elevtal og tilskud til konkrete børn i vanskeligheder/med diagnoser/dysleksi. 6/10

7 7/10

8 Uddyb evt. din vurdering: Jeg har ingen mening. Det fungerer ikke, det er svært at skabe overblik over, hvilke elever der kræver specialtilbud, hvilke elever der kommer fra børnehaverne, hvordan det ser ud på de andre to skoler. Det er problematisk at overførsler ikke kan ske fra et år til det næste. Svært at skabe alternative tilbud, når man ikke ved hvilke elever der kommer fra børnehaverne, som akrevet tidligere. Problematisk at der ikke laves en buffer, hvis der til skolen tilflytter en "tung" familie. Kan en skole eller distrekt ikke løse. Den socioøkonomiske model mangler en videnskabenlig dokumentation. Er der en social slagside for de elever, der har brug for anderledes tilbud eller støtteforanstalininger i skolen. Det er ikke belyst. Pga at der også i velbjergede og tilsyn eladende velfungerende familier er børn, som har brug for et segreggeret tilbud. Det er min oplevelse, at vi som skole har mange børn med udfordringer selvom vi ligger i et godt område. Forældre med overskud har også overskud til at stille krav. Hvis vi ikke kan levere flytter man sit barn. I år har vi måtte sige farvel til 4 elever på den konto. Så skal kommunen i stedet betale til privatskolerne. Der er SÅ store udsving på de socioøkonomiske parametre i kommunen at det parameter er nødt til at tælle med. Parameteret er NETOP beregnet så det afspejler alle forhold også elevtallet - og derfor må man spørge, hvorfor man går imod en faktuel viden i tildelingsnøglen og nedsætter effekten af det socioøkonomiske parameter? Vores beregninger, som ingen hverken har villet be- eller afkræfte viser, at fra hele Hornsherred blev der med et "kunstgreb" flyttet ca kr. ÅRLIGT fra Hornsherred og disse penge blev overført til skoler øst for Roskilde Fjord, som ikke har de problematikker i samme omfang. For fuldstændighedens skyld skal det dog oplyses, at Marienlyst skolen og Falkenborgskolen formodentlig også har mistet penge på det samme kunstgreb - formodentlig i størrelsesordenen kr ÅRLIGT. Kort sagt alle skoler i belastede områder mistede til sammen 1.1 mio kr ÅRLIGT til skoler i de bedst stillede områder af kommunen. Hvorfor? Det er utrolig vigtig at økonomien understøtter opgaven og skoledistriktets socioøkonomiske elevgrundlag afspejler opgaven BAkker op om den besluttede model. Det er en svær afvejning som jeg foretrækker skolerne selv vurderer eller PPR's ledelse. Jeg mener ikke, at jeg har kendskab til hvad der kunne fungerer bedre end det nuværende, derfor er det nuværende krydset af. Jeg har dog kendskab til, at nogle skoler presses hårdt, når fordelingsnøglen i for høj grad besluttes på baggrund af elevtal. Koblingen mellem socioøkonomisk elevgrundlag og behov for specialtilbud ses ikke at være til stede. Vægtning til fordel for socioøkonomi tillægger miljø større vægt end arv. En svær vægtning - men 25/75 nok ideel ifh til at den enkelte skole ikke skal være for sårbar overfor svingende elevantal og den socioøkonomiske faktor må formodes at være nogenlunde konstant for et skoledistrikt. Fordeling efter elevtal må være den optimale fordeling, idet pengene helt klart bør følge den enkelte elev og dermed ikke ud fra socioøkonomi, da der kan være forskellige behov på den enkelte skole, især på en specialskole. 8/10

9 Opdeling i decentral og central pulje I hvilken grad har opdelingen af specialtilbud i en central pulje og en decentral pulje haft betydning for beslutninger om nye visitationer eller revisitationer (jfr. nedenstånede tabel)? Hvis I høj grad eller I nogen grad: Hvordan har det haft betydning? Skolelerne har åndet lettet op, hvis eleven tilhørte den centrale pulje, idet det ikke påvirker skolens økonomi der visiteres primært til den centrale pulje Nye inklusionstilbud? Har I som følge af ny budgetmodel etableret nye tilbud på skolen som et alternativ til en plads i et specialtilbud? - Ja skriv hvilke: Inklusionsgruppe, da pladserne ikke findes AKT-gruppe, men det er ikke her fra midlerne kommme. Afdækningstilbud til at kvalificere beslutning. Særligt tilrettelagt undervisningstil for en tilflyttende elev i samarbejde med ungdomskolen, dels for at tilgodese elevens egne ønsker og dels for afdække elevens faglige kompetancer. Autisme-tilbud Vi overvejer at lave et specielt tilbud til børn i indskolingen, som er svære at rumme, da der ikke er plads på heldagsskolerne. De er endnu ikke etableret, men det burde være muligt at etablere. Evt. gruppeordning for elever med særlig grad af skriftssproglige vanskeligheder Vi har lagt timer i kompetencecentret. Vi er igang med processen. Se det som en nødvendighed i de kommende år, at etablere særlige tilbud 9/10

10 Gruppe for AKT Men de nuværende fysiskerammer giver ikke mulighed for at etablere nye tilbud. Hvis det er drøftet men ikke vurderet muligt - Hvad gjorde at det ikke var muligt? (der kan sættes kryds i flere) - Andet - hvilket? overblikket over økonomien fremadrettet mangler. Manglende økonomi til at sætte et projekt i gang Endnu for mange usikkerhedsfaktorer 10/10