Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune

Transkript

1 Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune

2 Udgiver: Skanderborg Kommune Titel: Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune

3 1 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Hvad er en indsatsplan? Rammeplanens tilblivelse Beskyttelsesområder Lovgrundlag Miljøvurdering Habitatvurdering Miljømål og målsætninger Retningslinjer Overordnede retningslinjer for myndighedsbehandling Retningslinje 1. Retningslinjer for myndighedsbehandling Nitrat Retningslinje 2. Udspredning af husdyrgødning og anden organisk gødning inden for sårbare områder Retningslinje 3. Særlig for udspredning af husdyrgødning og anden organisk gødning indenfor områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Pesticider Retningslinje 4. Pesticider Retningslinje 5. Vaskepladser Øvrige miljøfremmede stoffer Retningslinje 6. Anvendelse af affald til jordbrugsformål Retningslinje 7. Jordvarmeanlæg Retningslinje 8. Byudvikling og anden ændret arealanvendelse Retningslinje 9. Virksomheder Retningslinje 10. Påbud efter jordforureningsloven Retningslinje 11. Kloakering i det åbne land Retningslinje 12. Håndtering af overfladevand Retningslinje 13. Olietanke og tilhørende rørledninger Retningslinjer fra vandforsyningsplanen Overordnede indsatser Generelt Indsats 1. Følge op på indsatsplanen Indsats 2. Jordfordeling Indsats 3. Skovrejsning Nitrat Indsats 4: Beregning af gennemsnitlig nitratudvaskning Indsats 5: Igangsættelse af procedure for vurdering af indsats over for nitrat Pesticider Indsats 6: Ingen brug af pesticider på kommunalt ejede arealer Indsats 7. Opdatering af miljøberedskabsplan i forhold til uheld med marksprøjte Indsats 8. Tilsyn med vaskepladser, hvor der håndteres sprøjtemidler Indsats 9. Sprøjtefri have kampagne Øvrige miljøfremmede stoffer Indsats 10. Jordforurening

4 8.4.2 Indsats 11. Virksomheder Indsats 12. Råstofindvinding Indsats 13. Overvågning af vandkvalitet - kontrolprogram Indsats 14. Udspredning af spildevandsslam Indsats 15. Beredskab ved spild og uheld Aktiviteter der kan udgøre en risiko for grundvandet Nitrat Regulering af nitratudvaskning Afgørelser efter miljøvurderingsloven (VVM) - særligt om afgasset husdyrgødning Udvaskning af nitrat i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Indsatsprocedure for målrettet begrænsning i nitratudvaskning Pesticider Grundlag for pesticidindsats i sårbare områder Grundlag for pesticidindsats i boringsnære beskyttelsesområder Fladebelastning med pesticider i landområder Pesticider i områder med by aktivitet Pesticidpunktkilder Øvrige miljøfremmede stoffer Anvendelse af affald til jordbrugsformål Jordvarmeanlæg Byudvikling og anden ændret arealanvendelse Virksomheder Ældre forureninger af jord og grundvand Råstofindvinding Spildevandsafledning Olietanke og tilhørende rørledninger Boringer og brønde Principper for prioritering af indsats Risikovurdering Gennemførelse af målrettet indsats Vandsamarbejde Opfølgning på kommunens og vandforsyningernes indsatser Opfyldelse af målsætninger Opfølgning på indsatsplanen Overvågning Ordforklaring Kildehenvisninger Redegørelsesrapporter fra grundvandskortlægningen

5 Forord Dette er Skanderborg Kommunes rammeplan for beskyttelse af grundvandet i Skanderborg Kommune. Planen er udarbejdet af Skanderborg Kommune i samarbejde med vandforsyningerne og Skanderborg Kommunes koordinationsforum. Dette forum er nedsat for at hjælpe kommunen med at udarbejde indsatsplanen. Forummet består af repræsentanter fra Vandrådet i Skanderborg Kommune, Region Midt, Landbrugsforeningen Odder-Skanderborg, Naturstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, Skovdyrkerforeningen Østjylland og Dansk Industri. I kapitel 15 er en liste med forklaringer på de faglige udtryk, som bliver brugt i planen. Forslag til planen har været i offentlig høring i perioden den 2. november 2016 til den 8. februar Planen er endelig vedtaget af byrådet i Skanderborg Kommune den 6. september

6 1 Indledning Staten har siden 2000 foretaget en omfattende kortlægning og vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed. Kortlægningen dækker områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og de oplande til almene vandværker, der ligger uden for OSD. Grundvandskortlægning har givet os viden om, hvordan jordens mange lag er fordelt, og hvordan regnvandet siver ned igennem lagene. På baggrund af denne kortlægning skal Skanderborg Kommune udarbejde planer for beskyttelse af grundvandet. Planerne skal være helhedsorienteret, så grundvandet bliver beskyttet mod alle potentielle typer af forurening. Skanderborg Kommunes Natur og miljøpolitik Plads til alle blev vedtaget af Byrådet i februar Visionen i Natur og miljøpolitikken er, at sikre balancen mellem beskyttelse og benyttelse af natur og miljø i kommunen. Under overskriften Grundvand alle har ret til rent drikkevand beskrives politikken for grundvand og drikkevand. Derudover vedtog Byrådet 27. januar 2016 niveau for nødvendig indsats over for pesticider. Byrådets beslutning har dannet rammen for den del af arbejdet med indsatsplanlægningen, som omhandler indsats over for pesticider, og har dermed dannet rammen for dialogen med interessenterne. Natur- og miljøpolitikken samt byrådets beslutning af 27. januar 2016 føres blandt andet ud i livet gennem indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet. Skanderborg Kommune har ved udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse haft særlig fokus på at skabe en proces og en plan, der understøtter et øget samarbejde vandforsyningerne imellem. Samarbejde er en forudsætning for helhedsorienteret planlægning i forhold til forsyningssikkerhed og grundvandsbeskyttelse. Udarbejdelsen af indsatsplanen er sket i tæt samspil med Skanderborg Kommunes vandforsyningsplan Hvad er en indsatsplan? Grundvandet i Danmark beskyttes på flere måder (Figur 1). Dels en generel regulering og dels en konkret beskyttelse af grundvandet. Generel regulering: Beskyttelsen af grundvandet sker gennem blandt andet godkendelsesordningen af pesticider og reguleringen af udbringning af gødning. Den generelle regulering beskytter overordnet hele grundvandsressourcen. Konkret beskyttelse af grundvandet: Hvor den generelle regulering ikke er tilstrækkelig, sker en skærpet regulering og beskyttelse. Her sker beskyttelsen på konkrete arealer, hvor det er nødvendigt med en yderligere indsats. Den konkrete beskyttelse af grundvandet kan opdeles i to niveauer. Administrative retningslinjer og overordnede indsatser, som beskytter grundvandet i områder med særlig drikkevandsinteresser, de områder, hvor vi skal hente vores drikkevand både nu og i fremtiden. Her fastsættes, hvilke skærpede krav i forhold til den generelle regulering, som myndigheden stiller i tilladelse og godkendelser. Derudover gennemføres der overordnede indsatser i områderne, som for eksempel kampagner for at begrænse haveejeres brug af pesticider. 5

7 Målrettet grundvandsbeskyttelse sker i områder med aktuel indvinding. Dette sker blandt andet i form af rådighedsindskrænkninger i brugen af pesticider og nitrat. Her suppleres den generelle regulering, de administrative retningslinjer og de overordnede indsatser med den målrettede beskyttelse af grundvandet. Figur 1 Beskrivelse af hvor de forskellige typer af regulering finder sted. De danske kommuner er forpligtede til at udarbejde indsatsplaner, hvor det vurderes, hvilke indsatser der er nødvendige for at sikre beskyttelsen af grundvandet lokalt og dermed sikre rent drikkevand til borgerne. Indsatsplanerne i Skanderborg Kommune beskriver den konkrete beskyttelse, som er nødvendig i forhold til grundvandet. Skanderborg Kommune har valgt at opdele planerne i en rammeplan og 8 indsatsplaner (se Figur 2). Rammeplanen for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune beskriver de målsætninger, der gælder i alle indsatsplanområder. Rammeplanen angiver endvidere retningslinjer for den fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at gøre, samt Skanderborg Kommunes overordnede indsatser, som foretages i alle indsatsplanområder. Rammeplanen indeholder den konkrete myndighedsregulering, der er nødvendig, hvor den generelle regulering ikke er nok til at sikre grundvandet. Indsatsplanen beskriver de målrettede indsatser, der er nødvendige inden for de aktuelle grundvandsdannende oplande, for at der også i fremtiden kan leveres nok rent drikkevand til forbrugerne i indsatsplanområdet. Indsatsplanen samler op på alle tre niveauer af beskyttelse. Altså hvor den generelle beskyttelse ikke er nok til at sikre grundvandet. Indsatsplanerne udgør sammen med den overordnede rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune det samlede indsatsplangrundlag for indsatsplanområdet. Indholdet af indsatsplanen er specifikt for indsatsområdet. Indsatsplanen er en handleplan, der udfylder rammen, som er fastsat i rammeplanen. I indsatsplanen præsenteres geologi, hydrologi, vandforsyningsforhold med mere. 6

8 Figur 2 Områder for indsatsplaner i Skanderborg Kommune Planerne er det juridiske grundlag for indgåelse af frivillige aftaler med lodsejere, samt eventuel gennemførelse af rådighedsindskrænkninger over for anvendelsen af nitrat og pesticider. Grundlaget for rammeplanen og indsatsplanerne er den statslige kortlægning af grundvandsressourcen, arealanvendelse, samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder. 3 Rammeplanens tilblivelse Rammeplanen er udarbejdet af Skanderborg Kommune og har været forelagt og drøftet i kommunens koordinationsforum. Der har derudover været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra landbruget. Planens forudsætninger og indsatser er drøftet i arbejdsgruppen, og resultaterne af gruppens arbejde er indarbejdet i planen. Rammeplanen for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune har været i høring i 12 uger fra efter Byrådet godkendte planforslaget d. 26. oktober

9 4 Beskyttelsesområder Staten har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed. På baggrund af grundvandskortlægningen har Staten lokaliseret og udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. Statens kortlægningsrapporter kan findes under kildehenvisninger i kapitel Skanderborg Kommune vil i de enkelte indsatsplaner supplere Statens grundvandskortlægning med en vurdering af nødvendigheden og behovet for en indsats over for pesticider. Figur 3 Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD), sårbare områder samt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) i Skanderborg Kommune. Her følger en kort forklaring på de forskellige zoner og udpegninger, der er knyttet til indsatsplanen. Se også Figur 3. Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) Områder med særlig drikkevandsinteresse er de områder, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen af drikkevand. Områderne omfatter cirka 50 % af Skanderborg Kommunes areal Se kort. Sårbare områder Skanderborg Kommune er forpligtet til at vurdere om anvendelse af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i indsatsområderne giver anledning til en uacceptabel belastning af grundvand og drikkevand. Sårbare områder er fællesbetegnelsen for de områder, som er sårbare over for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse til grundvandsmagasinerne og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, vurderer 8

10 Skanderborg Kommune, at områderne som udgangspunkt også er sårbare over for pesticider og andre miljøfremmede stoffer (se afsnit 9.2.1). I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner vil Skanderborg Kommune for hvert indsatsplanområde konkret vurdere både nødvendighed og behovet for indsats over for pesticider. Se områderne her. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Boringsnære beskyttelsesområder er i 2013/2014 beregnet af Skanderborg Kommune med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om beregning af boringsnære beskyttelsesområder. Inden for de boringsnære beskyttelsesområder er det muligt at benytte miljøbeskyttelseslovens 24 til at forbyde aktiviteter, der udgør en risiko for forurening af et vandindvindingsanlæg. Boringsnære beskyttelsesområder, som nævnt nedenfor, er 1. prioritet i områder, hvor der gennemføres målrettet grundvandsbeskyttelse. Se kort. Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse er den del af de sårbare områder, hvor Skanderborg Kommune har vurderet, at det kan svare sig at gennemføre en særlig indsats for at begrænse pesticidog/eller nitratudvaskningen. I forbindelse med vurdering af hvilke områder, hvor en indsats er nødvendig og kan betale sig, har Skanderborg Kommune inddelt de sårbare grundvandsdannende oplande til vandforsyningerne i og 3. prioritet. 1. prioritet er inden for det beregnede boringsnære beskyttelsesområde. 2. prioritet er, områder hvor det er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. 3. prioritet er, områder, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. Områderne med målrettet grundvandsbeskyttelse for de enkelte kildepladser fremgår af indsatsplanerne. Områderne opdateres løbende her. 5 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til 13 og 13a i vandforsyningsloven 1. Hvor Staten har udpeget indsatsområde mht. nitrat, er indsatsplanen udarbejdet og vedtaget med hjemmel i vandforsyningslovens 13 Se kort. Skanderborg Kommune vil supplere Statens grundvandskortlægning med en vurdering af risikoen for udvaskning af pesticider i sårbare områder 2. I de områder, hvor Staten ikke har udpeget indsatsområde mht. nitrat, men hvor området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, er indsatsplanerne udarbejdet og vedtaget med hjemmel i vandforsyningslovens 13a (se Figur 3). Indholdet og den nærmere udarbejdelse af indsatsplaner er reguleret af indsatsplanbekendtgørelsen 3, der fastlægger minimumskrav til indsatsplaner. Planer kan derfor godt indeholde yderligere tiltag end beskrevet i bekendtgørelsen. Frivillige aftaler om rådighedsindskrænkninger forventes indgået af et vandsamarbejde omfattende alle vandværker i Skanderborg Kommune med grundlag i vandforsyningslovens 13 d. 1 Lovbekendtgørelse nr. 125 om vandforsyning mv. af 26. januar Jf. Vejledning om indsatsplaner, afsnit 3.9, Naturstyrelsen Bekendtgørelse nr. 912 om indsatsplaner af 27. juni

11 Med denne rammeplan ophæves de dele af Indsatsplan for Åbo 4, som omhandler administrative retningslinjer samt myndighedernes indsatser for Skanderborg Kommunes arealer. Med den kommende vedtagelse af indsatsplan for Hørning-området vil den resterende målrettede indsats beskrevet i nuværende indsatsplan for Åbo blive ophævet. 5.1 Miljøvurdering Forslag til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune er miljøscreenet og vurderet jf. lov om miljøvurdering af planer og projekter. Planforslaget vurderes ikke at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Dermed er der ikke krav om en miljøvurdering af planen. Afgørelse om at forslag til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering har været offentliggjort sammen Forslag til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune Habitatvurdering Natura 2000-områder Det fremgår af 8, stk. 4, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter, at der skal foretages en vurdering af, om en påtænkt plan kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Dette gælder også for planer, der finder sted udenfor Natura 2000-områder, men som kan have betydning ind i Natura 2000-området. Der er 3 Natura 2000-områder i Skanderborg Kommune; Natura 2000-område nr. 232 (Habitatområde nr. 232) "Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose", Natura 2000-område nr. 52 (Habitatområde nr. 48, Fuglebeskyttelsesområde nr. 33 og 35) "Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå" og Natura 2000-område nr. 54 (Habitatområde nr. 50) "Yding Skov og Ejer Skov" Beskyttelsen af grundvandet, der er lagt op til i rammeplan for grundvandsbeskyttelse består primært af en række administrative retningslinjer, der har til formål at begrænse risikoen for forurening af grundvandet. Dette vurderes ikke at kunne medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-områderne og naturtyper og arter på udpegningsgrundlagene for områderne. Strengt beskyttede Bilag IV-arter En plan kan ikke vedtages, hvis planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arterne I Skanderborg Kommune er der kendte forekomster af følgende bilag IV arter: spidssnudet frø, stor vandsalamander, grøn mosaikguldsmed, mark-firben samt flere arter af flagermus. Beskyttelsen af grundvandet, der er lagt op til i rammeplanen består primært af en række administrative retningslinjer, der har til formål at begrænse risikoen for forurening af grundvandet. Rammeplanen vurderes ikke, at påvirke bilag IV-arternes yngle- og rasteområder. 4 Vedtaget af Århus Amt, november

12 6 Miljømål og målsætninger Skanderborg Kommune har vurderet, at det er nødvendigt at begrænse risikoen for udvaskningen af forurenende stoffer til grundvandet, for at sikre den fremtidige forsyning af rent drikkevand. Skanderborg Kommune har nedenstående målsætninger for grundvandsbeskyttelse i kommunen. Skanderborg Kommune vil anvende de muligheder, der findes i lovgivningen, til at opfylde målsætningerne. Indsatsen vil blive rettet mod såvel landbrugsarealer (både på dyrkningsjord og bygningslodder), som på arealer med virksomheder, offentlige og private institutioner og rekreative arealer, golfbaner, parcelhuse med flere. Miljømål for nitrat Det overordnede miljømål for nitrat i grundvand er maksimalt 50 mg/l. Miljømålet er fastsat i EU s Vandrammedirektiv, og grænseværdien er fastsat i EU s Grundvandsdirektiv. Målsætning for nitrat Det er indsatsplanens målsætning: At nitratudvaskningen ikke må give anledningen til overskridelse af miljømålet. Miljømål for pesticider Det overordnede miljømål for pesticider i grundvand er maksimalt 0,1 μg/l. Miljømålet er fastsat i EU s Vandrammedirektiv, og grænseværdien er fastsat i EU s Grundvandsdirektiv. Målsætning for pesticider Det er indsatsplanens målsætning: At opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider ikke må give anledning til overskridelse af miljømålet. Miljømål for øvrige miljøfremmede stoffer Det overordnede miljømål for øvrige miljøfremmede stoffer i grundvand er, at de overholder drikkevandskvalitetskravene fastsat i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Målsætning for øvrige miljøfremmede stoffer Det er indsatsplanens målsætning: At opbevaring, anvendelse eller håndtering af miljøfremmede stoffer ikke må give anledning til overskridelse af miljømålet. 7 Retningslinjer En retningslinje er en bestemmelse, der skal sikre, at planens målsætninger kan opfyldes. Planens retningslinjer er styrende for Skanderborg Kommunes myndighedsudøvelse. Retningslinjer kan bidrage til opfyldelse af flere målsætninger, men retningslinjerne er i det følgende inddelt efter, hvilken målsætning de primært retter sig mod. 11

13 Tabel 1 viser inden for hvilke områder Skanderborg Kommunes retningslinjer for myndighedsudøvelse gælder. Retningslinje 1 Myndighedsbehandling Retningslinje 2 Udspredning af gødning i sårbare områder Retningslinje 3 Udspredning af gødning i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Retningslinje 4 Pesticider Retningslinje 5 Vaskepladser Retningslinje 6 Affald til jordbrugsformål Retningslinje 7 Jordvarmeanlæg Retningslinje 8 Byudvikling og andet ændret arealanvendelse Retningslinje 9 Virksomheder Retningslinje 10 Jordforurening Retningslinje 11 Kloakering i det åbne land Retningslinje 12 Håndtering af overfladevand Retningslinje 13 Olietanke og rørledninger Retningslinje 14 Tilsyn med boringer og brønde Retningslinje 15 Vandsamarbejde BNBO Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Sårbare områder OSD x x x x x x x x x x x x x x x x x x Hele kommunen x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 12

14 7.1 Overordnede retningslinjer for myndighedsbehandling Retningslinje 1. Retningslinjer for myndighedsbehandling Der skal ved relevante tilladelser, godkendelser, tilsyn med mere inden for områder med særlig drikkevandsinteresse informeres og vejledes om beskyttelse af grundvandet, samt stilles de nødvendige vilkår. 7.2 Nitrat Retningslinje 2. Udspredning af husdyrgødning og anden organisk gødning inden for sårbare områder Når nye arealer inddrages til udspredning af afgasset husdyrgødning fra fælles biogasanlæg, skal miljøvurderingen af arealerne vurderes i såvel afgørelsen om VVM-pligt og i tilfælde af VVM-pligt, i selve VVM-redegørelsen. Lovhjemmel Ved vurderinger af udspredning af afgasset husdyrgødning finder miljøvurderingsloven anvendelse Retningslinje 3. Særlig for udspredning af husdyrgødning og anden organisk gødning indenfor områder med målrettet grundvandsbeskyttelse I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse må nitratudvaskningen fra rodzonen i gennemsnit over 5 år ikke væsentlig overstige 50 mg nitrat/l. Hvis det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler om at nedbringe nitratudvaskningen i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, vil Skanderborg Kommune pålægge rådighedsindskrænkninger for at sikre gennemførelse af planens målsætninger. Lovhjemmel Skanderborg Kommune forventer, at der indgås frivillige aftaler for at nedbringe nitratudvaskningen. Sker dette ikke vil kommunen anvende miljøbeskyttelseslovens 24 og/eller 26 a. 7.3 Pesticider Retningslinje 4. Pesticider Der må ikke opbevares, håndteres eller anvendes pesticider, hvis en konkret vurdering viser, at pesticider i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse udgør en risiko. Hvis det ikke er muligt at gennemføre frivillige aftaler om pesticidfri drift, vil Skanderborg Kommune pålægge rådighedsindskrænkninger for at sikre gennemførelse af planens målsætninger. Lovhjemmel Skanderborg Kommune forventer, at der indgås frivillige aftaler for at sikre mod pesticidudvaskning. Sker dette ikke vil kommunen anvende miljøbeskyttelseslovens 24 og/eller 26 a Retningslinje 5. Vaskepladser Vaskepladser skal som udgangspunkt etableres uden for boringsnære beskyttelsesområder. 13

15 Vaskepladser skal som udgangspunkt etableres uden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Ved etablering af vaskepladser uden for boringsnære beskyttelsesområder vil Skanderborg Kommune som udgangspunkt stille vilkår til indretning af vaskepladser, svarende til de krav, der stilles til øvrige virksomheder med forureningsrisiko i områder med særlige drikkevandsinteresser. Gennem tilladelser og tilsyn med gyllebeholdere med mere vil kommunen arbejde for, at risikoen for forurening af grundvandet minimeres. Lovhjemmel Ved brug af retningslinje 5 pkt. 1 finder miljøbeskyttelseslovens 22 eller 24 anvendelse. Ved brug af retningslinje 5 pkt. 2 finder miljøbeskyttelseslovens 19 og/ eller 22 anvendelse. Ved brug af retningslinje 5 pkt. 3 finder vaskepladsbekendtgørelsens 2 anvendelse samt miljøbeskyttelseslovens 28 stk. 3 og 30. Ved brug af retningslinje 5 pkt. 4 i forbindelse med godkendelser og tilsyn af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven finder husdyrgodkendelseslovens bestemmelser anvendelse. 7.4 Øvrige miljøfremmede stoffer Retningslinje 6. Anvendelse af affald til jordbrugsformål Der må som udgangspunkt ikke udbringes spildevandsslam inden for sårbare indvindingsoplande og boringsnære beskyttelsesområder til almene vandværker i Skanderborg Kommune. I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse vil Skanderborg Kommune fastlægge et beskyttelsesområde, som et tillæg til vandforsyningens vandindvindingstilladelse. Det vil betyde, at der ikke fremadrettet vil være mulighed for at udbringe spildevandsslam inden for beskyttelsesområdet. Det vil blive konkret vurderet ved anmeldelse om anden anvendelse af affald til jordbrugsformål for eksempel TASP udgør en risiko for grundvandet. Lovhjemmel Retningslinje 6 pkt. 1 finder anvendelse i forbindelse med Skanderborg Kommunes myndighedsbehandling af anmeldelse af udbringning af spildevandsslam. Slambekendtgørelsens 32 finder anvendelse ved forbud mod en evt. udbringning af spildevandsslam. Ved brug af retningslinje 6 pkt. 2 finder miljøbeskyttelseslovens 22 anvendelse. Retningslinje 6 pkt. 3 finder anvendelse i forbindelse med Skanderborg Kommunes myndighedsbehandling af anmeldelse af udbringning af affald til jordbrugsformål. Slambekendtgørelsens 32 finder anvendelse ved forbud mod en evt. udbringningen. 14

16 7.4.2 Retningslinje 7. Jordvarmeanlæg I Skanderborg Kommune gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til anvendelse af frostsikringsmidler, der indeholder antikorrosionsmidler og andre additiver. Ved ansøgning om brug af disse midler skal ansøgning suppleres med en risikovurdering af samtlige stoffer på den udtømmende deklaration. Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre et alment eller ikke-alment vandforsyningsanlæg mod forurening fra et lodret jordvarmeanlæg vil Skanderborg Kommune i medfør af jordvarmebekendtgørelsens 11 stk. 3 skærpe afstandskravet. Lovhjemmel Ved brug af retningslinje 7 finder jordvarmebekendtgørelsens 11 stk. 3 anvendelse Retningslinje 8. Byudvikling og anden ændret arealanvendelse Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD skal så vidt muligt friholdes for byudvikling og ændringer af allerede planlagte områder til mere grundvandstruende aktiviteter. Der kan dog udlægges arealer til ny byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande til almen vandforsyninger, hvis det kan godtgøres: o At der for byen og herunder dens status i bymønstret er et planmæssigt behov. o At der ikke er alternative placeringsmuligheder i forhold til udviklingen af det pågældende område o At byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. o At der ved anden ændret arealanvendelse end til egentlig byudvikling, for eksempel biogasanslæg er et planmæssigt behov og at evt. anlæg ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse og boringsnære beskyttelsesområder skal friholdes for byudvikling. Lovhjemmel Retningslinjen fastsættes med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven for at sikre Skanderborg Kommune og Statens interesser i forhold til grundvandet i forbindelse med fysisk planlægning i kommunen Retningslinje 9. Virksomheder Virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på en måde, så grundvandet beskyttes mod forurening. Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg må ikke etableres i sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder. Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg må ikke etableres i områder med særlig drikkevandsinteresse eller indvindingsoplande udenfor, medmindre en konkret vurdering viser, at den pågældende virksomhed eller det pågældende anlæg indrettes og drives på en måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet. 15

17 Ved det kommunale tilsyn med virksomheder i sårbare områder skal der være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat, pesticider og de miljøfremmede stoffer, der kan udgøre en risiko for grundvandet. Lovhjemmel Ved brug af retningslinje 9 finder miljøbeskyttelseslovens samt husdyrgodkendelseslovens regler anvendelse. Ved etablering eller udvidelse af virksomheder, som kræver miljøgodkendelse, sikres grundvandsbeskyttelsen ved særlige vilkår i godkendelsen, samt ved håndhævelse i forbindelse med tilsyn. For virksomheder, der ikke kræver miljøgodkendelse, sikres grundvandsbeskyttelsen gennem vilkår efter miljøbeskyttelseslovens Retningslinje 10. Påbud efter jordforureningsloven Ved begrundet mistanke om forurening påhviler det Skanderborg Kommune som tilsynsmyndighed at vurdere mulighederne for at meddele påbud om undersøgelser og eventuel afværge efter jordforureningslovens bestemmelser Lovhjemmel Ved brug af retningslinje 10 finder jordforureningslovens kapitel 5 samt 70, stk Retningslinje 11. Kloakering i det åbne land I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse vil Skanderborg Kommune fastlægge et beskyttelsesområde, som et tillæg til vandforsyningens vandindvindingstilladelse. Det vil betyde, at der ikke fremadrettet er mulighed for at etablere nye nedsivningsanlæg til spildevand inden for beskyttelsesområdet. I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, hvor der i forbindelse med indsatsplanen vurderes, at nedsivningsanlæg til husspildevand udgør en risiko, vil Skanderborg Kommune sikre, at der så vidt muligt bliver ført offentlig kloak til området. I de tilfælde, hvor etablering af offentlig kloakledning ikke er økonomisk forsvarligt, vil Skanderborg Kommune sikre, at de anlæg, der kan medføre en fare for vandforsyningsanlægget bliver ændret til andre anlæg uden nedsivning. For eksisterende nedsivningsanlæg inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, hvor der føres offentlig kloakledning forbi ejendommen, vil anlæg, som er mere end 20 år gamle, skulle tilsluttes indenfor 3-6 måneder efter kloakledningens etablering. For nyere type anlæg vil fristen være 5 år efter kloakledningens etablering. Lovhjemmel Ved brug af retningslinje 11 pkt. 1 finder miljøbeskyttelseslovens 22 anvendelse. Ved brug af retningslinje 11 pkt. 2 finder miljøbeskyttelseslovens 20 anvendelse. Ved brug af retningslinje 11 pkt. 3 finder Skanderborg Kommunes spildevandsplan anvendelse. 16

18 7.4.7 Retningslinje 12. Håndtering af overfladevand I forbindelse med anlæg til håndtering af overfladevand skal det sikres, at anlægget ikke udgør en risiko for grundvandet. Lovhjemmel Ved brug af retningslinje 12 finder miljøbeskyttelsesloven 19 eller spildevandsbekendtgørelsens kapitel 15 anvendelse Retningslinje 13. Olietanke og tilhørende rørledninger Olietanke og tilhørende rørledninger må ikke etableres mindre end 50 m fra almene vandforsyningsanlæg og mindre end 25 m fra andre boringer og brønde Skanderborg Kommune vil stille skærpede krav, hvis en konkret vurdering viser, at etablering af olietank og/eller tilhørende rørledninger vil medføre en særlig risiko for grundvandet. I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse vil Skanderborg Kommune fastlægge et beskyttelsesområde, som et tillæg til vandforsyningens vandindvindingstilladelse. Det vil betyde, at der ikke fremadrettet vil være mulighed for at etablere nye nedgravede anlæg inden for beskyttelsesområdet. Nye nedgravede olietanke skal som udgangspunkt etableres uden for det boringsnære beskyttelsesområde. Lovhjemmel Ved brug af retningslinje 13 pkt. 1 finder olietankbekendtgørelsens 28 stk. 1 nr. 1 anvendelse. Ved brug af retningslinje 13 pkt. 2 finder olietankbekendtgørelsens 52 anvendelse. Ved brug af retningslinje 13 pkt. 3 finder olietankbekendtgørelsens 28 stk. 1 nr. 2, samt miljøbeskyttelsesloven anvendelse. Ved brug af retningslinje 13 pkt. 4 finder olietankbekendtgørelsens 52 anvendelse. 7.5 Retningslinjer fra vandforsyningsplanen Følgende retningslinjer er fastsat i Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplanen , og er også relevante i forbindelse med den helhedsorienterede grundvandsbeskyttelse: Vandforsyningsplanens retningslinje 3. Teknisk tilsyn på vandforsyningsanlæg Der føres tilsyn med almene vandværker og deres boringer efter behov, dog mindst hvert 5. år. Derudover føres der tilsyn ved væsentlige ændringer i anlæggets indretning og drift, eller ved meddelelse af fornyet indvindingstilladelse. Der føres tilsyn med fællesanlæg og enkeltindvindere og deres boringer og brønde efter behov, dog mindst hvert 10. år på fællesanlæg, der forsyner 4-9 ejedomme. Efter behov kan for eksempel være, hvis analyser viser, at vandet ikke overholder kvalitetskravene til drikkevand. Derudover føres der tilsyn ved væsentlige ændringer i anlæggets indretning og drift, eller ved meddelelse af fornyet indvindingstilladelse. 17

19 Inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse vil Skanderborg Kommune fører et målrettet tilsyn med aktive indvindingsboringer Vandforsyningsplanens retningslinje 6. Grundvandsbeskyttelse ved deltagelse i vandsamarbejde Alle almene vandværker i Skanderborg Kommune skal deltage i et vandsamarbejde omkring grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet skal udføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Retningslinje 14. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Når et vandforsyningsanlæg bliver overflødigt, skal brønden eller boringen sløjfes. Markvandingsanlæg og andre anlæg, der ikke har været anvendt over en periode på mere end 10 år, skal som udgangspunkt sløjfes. Der føres tilsyn med indvindingsanlægget, når det ikke har været anvendt i en samlet periode på 5 år. 8 Overordnede indsatser I det følgende angives de overordnede indsatser for grundvandsbeskyttelse, som Skanderborg Kommune har ansvaret for, og som er gældende for alle indsatsplaner. Det er indsatser, som ikke er relateret direkte til myndighedsbehandling af godkendelser, tilladelser mm. 8.1 Generelt Indsats 1. Følge op på indsatsplanen Skanderborg Kommune vil løbende efter behov følge op på indsatsplanen. Skanderborg Kommune er sekretær for den oprettede følgegruppe til opfølgning af indsatsplanerne Indsats 2. Jordfordeling Skanderborg Kommune undersøger, hvordan et jordfordelingsprojekt kan sammensættes Indsats 3. Skovrejsning Hvis et vandværk har ønske om at få et område udlagt til skovrejsning med det formål at sikre grundvandet, vil Skanderborg Kommune undersøger, om det er muligt, og medtage området ved næste kommuneplanrevision eller udarbejde et kommuneplantillæg. Udarbejdelse af et kommuneplantillæg forudsætter dog, at området har en vis størrelse. 18

20 8.2 Nitrat Indsats 4: Beregning af gennemsnitlig nitratudvaskning Skanderborg Kommune vil som minimum hvert andet år følge op på om målsætningen om en gennemsnitlig nitratudvaskning på maksimalt 50 mg N/l inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Indsats 5: Igangsættelse af procedure for vurdering af indsats over for nitrat Hvis nitratudvaskningen fra rodzonen væsentligt overstiger 50 mg nitrat/l i gennemsnit over 5 år i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, vil Skanderborg Kommune igangsætte en indsatsprocedure. 8.3 Pesticider Indsats 6: Ingen brug af pesticider på kommunalt ejede arealer Der må ikke benyttes pesticider på kommunalt ejede arealer. Det gælder også arealer, som bortforpagtes eller udlejes. Forpagtningskontrakter for kommunale arealer skal fremadrettet indeholde bestemmelser, der er med til at sikre, at indsatsplanens målsætninger nås Indsats 7. Opdatering af miljøberedskabsplan i forhold til uheld med marksprøjte Skanderborg Kommune vil i dialog med landbruget opdaterer Skanderborg Kommune s miljøberedskabsplan med aktionskort i forbindelse med miljøuheld med marksprøjte med pesticider Indsats 8. Tilsyn med vaskepladser, hvor der håndteres sprøjtemidler Skanderborg Kommune vil løbende rette henvendelse til Staten for at sikre en god dialog omkring opprioritering af tilsyn på vaskepladser og opbevaring af pesticider i sårbare områder i Skanderborg Kommune Indsats 9. Sprøjtefri have kampagne Skanderborg Kommune har i samarbejde med Danske Vandværker (Foreningen for Vandværker i Danmark), DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DN (Danmarks Naturfredningsforening), Skanderborg Forsyningsvirksomhed og Vandrådet i Skanderborg Kommune arbejdet med en kampagne, der opfordrer private til ikke at benytte pesticider i deres haver og på udenoms arealer. Skanderborg Kommune er fortsat en aktiv deltager i samarbejdet med at udbrede kampagnen Sprøjtefri have. 8.4 Øvrige miljøfremmede stoffer Indsats 10. Jordforurening 19

21 Såfremt betingelserne for at meddele påbud ikke er opfyldte, overdrager kommunen sagen til Region Midtjylland, der herefter gennemfører en eventuel kortlægning samt vurderer og prioriterer den videre indsats for den enkelte lokalitet. Som led i samarbejdet mellem Skanderborg Kommune og Region Midtjylland kan aktuelle sager drøftes, og kommunen kan fremsætte forslag til prioritering. Kommunen vil anbefale, at der i forhold til grundvand bliver prioriteret efter nedenstående rækkefølge: 1. Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse 2. BNBO 3. Grundvandsdannende oplande 4. Indvindingsoplande 5. Sårbare områder 6. OSD 7. OD Indsats 11. Virksomheder Skanderborg Kommune gennemfører inden for områder med særlig drikkevandsinteresse et pilotprojekt, hvor kommunen i et forsøgsområde opsøger virksomheder. Det sker for eksempel ved opsøgende besigtigelser med fokus på arealanvendelse og vedligehold eventuelt kombineret med spørgeskema eller rundringning om virksomhedens forbrug, opbevaring og håndtering af kemikalier. Skanderborg Kommune vil i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse gennemføre målrettede tilsyn med virksomheder for at sikre, at de ikke udgør en risiko for grundvandet. Skanderborg Kommune fører færdigsyn ved alle nyetableringer af byggeri i erhvervsområder i områder med særlig drikkevandsinteresse. Skanderborg Kommune udarbejder et regulativ for håndtering og opbevaring af kemikalier som gældende for hele Skanderborg Kommune. Fordelen ved et regulativ er, at det gælder alle kommunens virksomheder, og at det løbende kan revideres i forhold til ny viden og teknologi Indsats 12. Råstofindvinding Skanderborg Kommune vil arbejde for, at der i forbindelse med nye gravetilladelser og fornyelser af eksisterende gravetilladelser inden for sårbare områder tinglyses deklarationer mod anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer i det efterbehandlede graveområde. Skanderborg Kommune vil arbejde for, at der ikke meddeles nye gravetilladelser inden for indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg samt i områder, hvor der er vigtige fremtidige drikkevandsressourcer Indsats 13. Overvågning af vandkvalitet - kontrolprogram Hvis der i indvindingsoplandet er arealer, som er eller kan være forurenede, vil Skanderborg Kommune i forbindelse med fastsættelse af kontrolprogram for de enkelte vandforsyninger efter drikkevandsbekendtgørelsen 6 stk. 3 medtage forurenende stoffer, medmindre stofferne vurderes ikke at udgøre en risiko for grundvandet. 20

22 8.4.5 Indsats 14. Udspredning af spildevandsslam Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har i sine aftaler med aftagere af spildevandsslam fra det kommunalt ejede spildevandsselskab fået indskrevet et krav om, at spildevandsslam ikke må udbringes i sårbare områder. Spildevandsslam fra rensningsanlæg drevet af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S vil derfor i fremtiden ikke blive udbragt på landbrugsarealer, som ligger i sårbare områder Indsats 15. Beredskab ved spild og uheld Skanderborg Kommune vil indgå i en dialog med beredskabet om håndtering af sager med spild og uheld med miljøfremmed stoffer i forhold til at sikre grundvandet. 9 Aktiviteter der kan udgøre en risiko for grundvandet I dette kapitel beskrives forhold, hvor der kan udgøre en risiko for grundvandet. Det er aktiviteter, som Skanderborg Kommune forholder sig til, når der skal gennemføres en helhedsorienteret beskyttelse af grundvandet og sikring af vandforsyningen. 9.1 Nitrat Den naturlige forekomst af nitrat i vandmiljøet er normalt lav, men som følge af blandt andet gødskning, kan nitratkoncentrationen stige. Det kan være særligt problematisk i områder, hvor der ikke sker nogen nedbrydning af nitrat i de underliggende jordlag. I disse områder vil overskydende nitrat udvaskes til grundvandet. Disse områder er af Staten kortlagt som nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Krav til drikkevand er maksimalt 50 mg nitrat/l. I nitratfølsomme indvindingsområder (sårbare områder) er der betydelig risiko for, at udvaskningen af nitrat kan udgøre en risiko for grundvandet Regulering af nitratudvaskning Den generelle regulering af landbrugets kvælstofudbringning reguleres via husdyrgødningsbekendtgørelsen og gødskningsbekendtgørelsen, som gælder for al landbrugsdrift. Her fastsættes kvælstofnormer til afgrøderne, hvor meget husdyrgødning der må udbringes pr. hektar, regler for tidspunker og metoder til udbringning af gødning, med videre. Stort set alle regler har baggrund i nitratdirektivet, hvis formål er at begrænse tab af kvælstof til det omgivende miljø. Begge bekendtgørelser opdateres løbende. Med ændring af husdyrbrugsloven, som Folketinget vedtog den 23. februar 2017, er der lavet om på reglerne om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug, og hermed også på regulering af udspredning af husdyrgødning. Som erstatning for de gamle regler er der indført en national regulering af nitratudvaskningen med indførelsen af husdyrefterafgrøder, som supplerer gødskningslovens krav om efterafgrøder. Disse regler konkrolleres af Staten via gødningsregnskaber. Disse nationale lovgivninger sikrer en vis beskyttelse af grundvandet, men sikrer ikke nødvendigvis, at udvaskningen fra rodzonen begrænses til maksimalt 50 mg nitrat/l i de sårbare områder eller i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. 21

23 9.1.2 Afgørelser efter miljøvurderingsloven (VVM) - særligt om afgasset husdyrgødning Afgasning af husdyrgødning i biogasanlæg medfører generelt øget udnyttelse af kvælstoffet, da der sker en omsætning af det organiske kvælstof i gødningen, som så bliver mere plantetilgængeligt. Det betyder, at der bliver en mindre restmængde af uudnyttet kvælstof i jorden, og dermed reduceret udvaskning sammenlignet med ubehandlet husdyrgødning. En vigtig forudsætning for det er dog, at tildelingen af gødning i form af afgasset husdyrgødning beror på en korrekt fastsættelse af kvælstofudnyttelsesprocenten i det afgassede produkt, så den totale mængde tilført N/ha (inkl. organisk bundet kvælstof og handelsgødning) reduceres. Landspolitisk er der aktuelt et mål om, at 50 % af alt husdyrgødning skal afgasses i biogasanlæg i Der vil i øget omfang ske udspredning af afgasset gylle. Arealer til udbringning af afgasset gylle vil blive miljøvurderet som en del af VVM-vurdering af biogasanlægget, med mindre den afgassede gylle returneres til det landbrug, som også var leverandør Udvaskning af nitrat i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse For at vurdere om brug af gødning på landbrugsjorder udgør en risiko for grundvandet, er den potentielle gennemsnitlige nitratudvaskning beregnet inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Beregningerne foretages under hensyntagen til arealanvendelsen, herunder N-norm, tildelt husdyrgødning, deposition, jordbundsforhold (dominerende JB-nr. i rodzonen), geografisk lokalitet og nedbør, og giver et detaljeret billede af nitratudvaskningen fra rodzonen i oplandet. Arealanvendelsen, ud over arealer anmeldt under enkeltbetalingsordningen (GLR Generelle Landbrugs register, under Fødevareministeriet), beskrives gennem et kort, som genereres ud fra FOT-data og markblokafgrænsninger. Den gennemsnitlige udvaskning for hele oplandet beregnes til sidst under hensyntagen af udvaskningstab fra alle arealtyper. Det giver et detaljeret billede af nitratudvaskningen fra rodzonen inden for område med målrettet grundvandsbeskyttelse. Den gennemsnitlige udvaskning for området beregnes, så det kan vurderes om udvaskningen til grundvandsressourcen er i overensstemmelse med miljømålet og målsætningerne. Udvaskningen af nitrat beregnes som et gennemsnit for hvert område med målrettet grundvandsbeskyttelse. Beregningerne er foretaget på baggrund af indberettede dyrkningsoplysninger for de seneste 5 år. Ud fra den beregnede nitratudvaskning og miljømålet identificeres et eventuelt reduktionskrav. Reduktionskravet er den mængde kvælstof, udvaskningen skal nedbringes med, for at planens målsætning opfyldes. Opgørelserne for de seneste fem dyrkningsår vises i indsatsplanerne. I forbindelse med landbrugspakken 2016 har landbruget fået lov til at gøde mere på markerne. Derfor har Skanderborg Kommune fået beregnet de forventede effekter af pakken, når N-normen i 2016 øges med ca. 17 % og i 2017 til i alt 25 %. Beregningen er under forudsætning af uændrede sædskifte, beregnes effekten på N-udvaskningen for den fulde tilbagerulning på 25 %. Udvaskningsberegninger er udvidet med en kolonne kaldet "screeningsgennemsnit" Indsatsprocedure for målrettet begrænsning i nitratudvaskning Hvis nitratudvaskningen fra rodzonen i gennemsnit over 5 år væsentlig overstiger 50 mg nitrat/l i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, igangsættes nedenstående indsatsprocedure. 22

24 Procedure for nitratindsats Der indhentes aktuelle høstudbytter med mere fra lodsejere inden for de berørte områder for at beregne et lokalt, mere nøjagtigt tal for udvaskningen. Hvis der efter genberegning af nitratudvaskningen med lokale data stadig er gennemsnitlig nitratudvaskning væsentligt over 50 mg nitrat/l igangsættes følgende: Skanderborg Kommune informerer det eller, de almene vandforsyninger, hvor målsætningen er overskredet, og informerer om reduktionskravet. Skanderborg Kommune fastsætter i samråd med de berørte parter en rimelig tidsfrist for indgåelse af frivillige dyrkningsaftaler. Inden for denne tidsfrist skal det eller de almene vandforsyninger forsøge indgåelse af dyrkningsaftaler med en eller flere lodsejere om at reducere nitratudvaskningen. De indgåede aftaler skal samlet set modsvare det beregnede reduktionskrav. Kan der ikke indgås aftaler på rimelige vilkår mellem vandforsyning og lodsejere inden for den fastsatte tidsfrist, vil Skanderborg Kommune pålægge dyrkningsrestriktioner efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. Erstatningsomkostninger for dyrkningsdeklarationer eller øvrige foranstaltninger indgået efter frivillig aftale eller efter miljøbeskyttelseslovens 26 a afholdes af de relevante almene vandforsyninger jf. miljøbeskyttelseslovens 64a. 9.2 Pesticider Pesticider anvendes i jordbrugets planteproduktion, i private haver og på udenoms arealer til bekæmpelse af skadedyr, ukrudt, svampe og andet. Alle pesticider skal være godkendte for at sikre, at de ikke forurener blandt andet grundvandet. Godkendelsesordningen bygger på informationer og modelleringer af aktivstoffernes egenskaber. Vi har i Danmark en restriktiv godkendelsesordning, der giver os mulighed for at forbyde stoffer, som er tilladt i andre EU lande med henvisning til geologi og/eller klimaforhold. Ud over godkendelsesordningen testes pesticiderne i varslingssystemet under almindelige markforhold. Godkendelsesordningen suppleres også med regler for blandt andet de sprøjter, der anvendes til at sprede pesticiderne, krav til vaskepladser til påfyldning og vask af sprøjteudstyr, og ingen brug af pesticider i en zone på 25 meter omkring de almene vandforsyningers boringer. Dette er generel regulering, som giver god beskyttelse mange steder, men den sikrer ikke alt grundvandet tilstrækkeligt mod forurening med pesticider. Derfor beskrives i indsatsplanerne de nødvendige supplerende tiltag, hvor den generelle regulering ikke er nok Grundlag for pesticidindsats i sårbare områder Staten skriver i kapitel 7 i vejledning om indsatsplaner 5 : 5 Vejledning om indsatsplaner kapitel 7, Miljøstyrelsen

25 Godkendelsesordningen for sprøjtemidler sikrer med sine restriktive kriterier generelt mod, at sprøjtemidler udvaskes til grundvandet. Godkendelsesordningen for sprøjtemidler hindrer dog ikke fuldt ud sprøjtemidler i at nå grundvandet, når midlerne anvendes på særligt følsomme jorde. Eventuel udvaskning af godkendte sprøjtemidler til grundvandet, over grænseværdien for grundvand og drikkevand, overvåges via undersøgelser af godkendte sprøjtemidler på test-marker i Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP). De arealer, som er relevante i forhold til en supplerende beskyttelse gennem en kommunal indsatsplanlægning mht. sprøjtemidler, er derfor sandjorder, som er mere følsomme end testmarkerne i varslings-systemet. På disse arealer kan der således være en særlig risiko for udvaskning til grundvandet, selv om sprøjtemidlerne er godkendt og anvendes regelret, se også afsnit Staten har for lerjorde endnu ikke identificeret de arealer, der er mere følsomme end varslingsmarkerne. I den gældende bekendtgørelse om indsatsplaner er det beskrevet, hvilken viden om konkrete forhold der skal til i kommunernes vurdering af sårbarhed over for pesticider. Skanderborg Kommune er forpligtet til at vurdere om anvendelse af pesticider i indsatsområderne giver anledning til en uacceptabel belastning af grundvand og drikkevand. Vurderingen af, om der er behov for rådighedsindskrænkninger over for pesticider, skal jf. 7 i bekendtgørelse om indsatsplaner foretages ud fra en samlet vurdering af de hydrogeologiske forhold samt arealanvendelsen, herunder f.eks. data fra vandanalyser, f.eks. fra den lovpligtige boringskontrol, forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet, stigende tendenser af nitrat, pesticider eller øvrige relevante stoffer, eller andre relevante forhold. De konkrete forhold og den hydrogeologiske vurdering kan medtage en eller flere af følgende parametre, jf. vejledning om indsatsplaner: Stor grundvandsdannelse Særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, f.eks. tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter Fund af i dag godkendte sprøjtemidler i grundvandet. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, vurderer Skanderborg Kommune, at områderne som udgangspunkt også er sårbare over for pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner vil Skanderborg Kommune for hvert indsatsplanområde konkret vurdere både nødvendighed og behovet for indsats over for pesticider ud fra ovenstående kriterier Grundlag for pesticidindsats i boringsnære beskyttelsesområder Inden for de boringsnære beskyttelsesområder kan pesticider også udgøre en risiko for grundvandet selv om et område ikke er sårbart, hvis der sker spild og uheld med pesticider inden for et beskyttelsesområde. I nærområdet omkring boringerne forekommer der en sænkningstragt på grundvandsspejlet, når der pumpes fra boringen. Det gør, at der bliver en nedadrettet gradient på vandspejlet, som kan trække forurening med ned til indvindingsboringen. 24