Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området

Transkript

1 Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området

2 Udgiver: Skanderborg Kommune Natur & Miljø Knudsvej Ry Titel: Forslags til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området Berørte vandforsyninger: Låsby Korsvej Vandværk Låsby Vandværk Flensted By Vandværk Flensted Mark Vestre Vandværk Thorminde-Flensted Mark Vandværk Nr. Vissing Mark Vandværk Skovsrod Vandværk Sorring By Vandværk (Silkeborg Kommune) 1

3 Indholdsfortegnelse Forord til forslag Indledning Hvad er en indsatsplan? Planens opbygning Planens tilblivelse Beskyttelsesområder Lovgrundlag Miljøvurdering Vandforsyningsforhold Behov for grundvandsbeskyttelse Sårbare områder Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Indsatser Omkostninger Risikovurdering Kildepladser Låsby Korsvej Vandværk Kildeplads og råvand Sårbare områder Boringsnært beskyttelsesområde Risikovurdering Sammenfatning Låsby Korsvej Vandværk Grundvandsforhold Grundvandsmagasinet Udnyttelse af grundvandsressourcen Indvindingsoplande, grundvandsdannende oplande og boringsnære beskyttelsesområder Grundvandskvaliteten Kildehenvisninger Bilag 1 BRIBE-beregning for boringsnære beskyttelsesområder

4 Forord til forslag Dette er Skanderborg Kommunes forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området. Forslag til planen er udarbejdet af Skanderborg Kommune i samarbejde med vandforsyningerne i området. Planen har været forelagt og drøftet i kommunens koordinationsforum. Dette forum er nedsat for at hjælpe kommunen med at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Kommunens koordinationsforum består af repræsentanter fra Vandrådet i Skanderborg Kommune, Region Midtjylland, Landbrugsforeningen Odder-Skanderborg, Naturstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, Skovdyrkerforeningen Østjylland og Dansk Industri. Forslaget sendes i offentlig høring i perioden den xx. Xxxx 2016 til den xx. Xxxx Eventuelle indsigelser og bemærkninger skal være kommunen i hænde senest den xx. Xxxx 2016 og skal fremsendes til: Skanderborg Kommune Knudsvej Ry E mail: natur@skanderborg.dk Efter høringsfasen behandler Byrådet planen med henblik på endelig vedtagelse. Alle, som er direkte berørt af planens indsatser, bliver individuelt orienteret. 3

5 1 Indledning Staten har siden 2000 foretaget en omfattende kortlægning og vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed. Kortlægningen dækker områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og de oplande til almene vandværker, der ligger uden for OSD. Grundvandskortlægning har givet os viden om, hvordan jordens mange lag er fordelt, og hvordan regnvandet siver ned igennem lagene. På baggrund af denne kortlægning skal Skanderborg Kommune udarbejde planer for beskyttelse af grundvandet. Planerne skal være helhedsorienterede, så grundvandet bliver beskyttet mod alle potentielle typer af forurening. Skanderborg Kommunes natur og miljøpolitik Plads til alle blev vedtaget af Byrådet i februar Visionen i natur og miljøpolitikken er at sikre balancen mellem beskyttelse og benyttelse af natur og miljø i kommunen. Under overskriften Grundvand alle har ret til rent drikkevand beskrives politikken for grundvand og drikkevand. Derud over vedtog Byrådet i januar 2016 beslutning om niveau for nødvendig indsats over for pesticider. Byrådets beslutning om niveauet for indsats over for pesticider har dannet rammen for den del af arbejdet med indsatsplanlægningen, som omhandler indsats over for pesticider. Og har dermed dannet rammen for dialogen med interessenterne. Natur- og miljøpolitikken samt byrådets beslutning om niveau for nødvendig indsats over for pesticider føres blandt andet ud i livet gennem indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet. Skanderborg Kommune har ved udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse haft særlig fokus på at skabe en proces og en plan, der understøtter et øget samarbejde vandforsyningerne imellem. Samarbejde er en forudsætning for helhedsorienteret planlægning i forhold til forsyningssikkerhed og grundvandsbeskyttelse. Udarbejdelsen af indsatsplanen er sket i tæt samspil med Skanderborg Kommunes vandforsyningsplan Hvad er en indsatsplan? Indsatsplanen beskriver de målrettede indsatser, der er nødvendige inden for de aktuelle grundvandsdannende oplande, for at der også i fremtiden kan leveres nok rent drikkevand til forbrugerne i indsatsplanområdet. Indsatsplanen sikrer grundvandet, hvor den generelle regulering ikke er nok til at sikre grundvandet. Indsatsplanen for Låsby-området udgør sammen med den overordnede rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune det samlede grundlag for beskyttelse af grundvandet i Låsby-området. Idet den langsigtede grundvandsbeskyttelse ofte er en indgribende og dyr proces, er det vigtigt, at der foretages en prioritering af rækkefølgen og placeringen af den målrettede grundvandsbeskyttelse. Det betyder nødvendigvis ikke, at der skal indgås aftaler om pesticidfri drift eller nedbringelse af kvælstof udvaskningen på alle kildepladser i indsatsplanområdet. Det betyder, at der samlet set skal beskyttes nok vand til at forsyne området i fremtiden som helhed. 4

6 Rammeplanen for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune beskriver de målsætninger, der gælder i alle indsatsplanområder. Rammeplanen angiver endvidere retningslinjer for den fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at gøre, samt Skanderborg Kommunes overordnede indsatser, som foretages i alle indsatsplanområder. Rammeplanen indeholder den konkrette myndighedsregulering, der er nødvendig, hvor den generelle regulering ikke er nok til at sikre grundvandet. 1.2 Planens opbygning Indsatsplanen har tre funktioner i forhold til sikring af grundvandet: 1. Oversigt over målrettet grundvandsbeskyttelse 2. Tidsplan for udførelse af målrettet grundvandsbeskyttelse 3. Dokumentation for behovet for målrettet grundvandsbeskyttelse Derfor er planen opdelt i følgende afsnit med relation til dette. Afsnit 2-3: Gennemgang af vandforsyningsforhold i området samt behovet for grundvandsbeskyttelse. Afsnit 4: Beskrivelse af Skanderborg Kommunes vurdering af sårbare områder. Afsnit 5-7: Beskrivelse af områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, de nødvendige indsatser i indsatsplanområdet, samt økonomien forbundet med gennemførelse af indsatserne. Afsnit 8-9: Gennemgang af kildepladser, hvor der skal gennemføres målrettet grundvandsbeskyttelse, grundvandskemi, sårbarhed og arealanvendelse samt beskrivelse af øvrige kildepladser. Afsnit 10: Beskriver grundvandsforhold samt resume af Statens grundvandskortlægning. 1.3 Planens tilblivelse Planen er udarbejdet af Skanderborg Kommune i samarbejde med vandforsyningerne i området. Planen har været forelagt og drøftet i kommunens koordinationsforum. Dette forum er nedsat for at hjælpe kommunen med at udarbejde indsatsplanen. Forummet består af repræsentanter fra Vandrådet i Skanderborg Kommune, Region Midt, Landbrugsforeningen Odder-Skanderborg, Naturstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, Skovdyrkerforeningen Østjylland og Dansk Industri. Ved udarbejdelse af indsatsplanen har der været nedsat en arbejdsgruppe med de almene vandforsyninger i indsatsplanområdet. Planens forudsætninger og indsatser er drøftet i arbejdsgruppen, og resultaterne fra gruppens arbejde er indarbejdet i planen. 1.4 Beskyttelsesområder Staten har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed. På baggrund af grundvandskortlægningen har Staten lokaliseret og udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. Statens kortlægningsrapporter kan findes under kildehenvisninger i kapitel 11. 5

7 Skanderborg Kommune har suppleret Statens grundvandskortlægning med en vurdering af områdernes sårbarhed over for pesticider. Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) Områder med særlig drikkevandsinteresse er de områder, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen af drikkevand. Områderne omfatter cirka 50 % af Skanderborg Kommunes areal. Områderne skal udgøre de områder, hvor det fremtidige behov for rent drikkevand skal indvindes. Se kort. Sårbare områder Skanderborg Kommune er forpligtet til at vurdere om anvendelse af sprøjtemidler og andre miljøfremmede stoffer i indsatsområderne giver anledning til en uacceptabel belastning af grundvand og drikkevand. Sårbare områder er fællesbetegnelsen for de områder, som er sårbare over for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet har Skanderborg Kommune vurderet, at områderne som udgangspunkt også er sårbare over for pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse har Skanderborg Kommune konkret vurderet, om der er et behov for en særlig indsats for at begrænse pesticiders udvaskning til grundvandet. Se kort. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Boringsnære beskyttelsesområder er i 2013/2014 beregnet af Skanderborg Kommune med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning. Inden for de boringsnære beskyttelsesområder er det muligt at benytte miljøbeskyttelseslovens 24 til at forbyde aktiviteter, der udgør en risiko for forurening af et vandindvindingsanlæg. Se kort. Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse er den del af de sårbare områder, hvor Skanderborg Kommune har vurderet, at det kan svare sig at gennemføre en særlig indsats for at begrænse pesticid- og nitratudvaskningen. I forbindelse med vurdering af hvilke områder, hvor en indsats er nødvendig og kan betale sig, har Skanderborg Kommune inddelt de sårbare grundvandsdannende oplande til vandforsyningerne i og 3. prioritet. 1. prioritet er inden for det beregnede boringsnære beskyttelsesområde. 2. prioritet er områder, hvor det er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. 3. prioritet er områder, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. Områderne med målrettet grundvandsbeskyttelse kan ses her. 1.5 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til 13 og 13a i vandforsyningsloven. Hvor Staten har udpeget indsatsområde mht. nitrat, er indsatsplanen udarbejdet og vedtaget med hjemmel i vandforsyningslovens 13 (se Figur 1). I indsatsplanområdet er Statens udpegning af indsatsområde mht. nitrat sammenfaldende med sårbare områder i Skanderborg Kommunes. Se kort. 6

8 Indholdet og den nærmere udarbejdelse af indsatsplaner er reguleret af indsatsplanbekendtgørelsen, der fastlægger minimumskrav til indsatsplaner. Planer kan derfor godt indeholde yderligere tiltag end beskrevet i bekendtgørelsen. Figur 1 Indsatsområder inden for indsatsplanområdet, hvor Staten har udpeget områdets sårbarhed med hensyn til nitrat og sprøjtemidler udlagt af Staten. 1.6 Miljøvurdering Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området er miljøscreenet og vurderet jf. lov om miljøvurdering af planer og projekter. Planforslaget vurderes ikke at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Dermed er der ikke krav om en miljøvurdering af planen. Afgørelse om at forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering har været offentliggjort sammen forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området. 2 Vandforsyningsforhold Indsatsplanen omfatter 8 almene vandforsyninger med 9 kildepladser beliggende inden for hovedforsyningsområde Låsby. Låsby Korsvej Vandværk tre kildepladser (Vandværksvej, Århusvej og Randersvej) Låsby Vandværk 7

9 Flensted By Vandværk Skovsrod Vandværk Thorsminde-Flensted Mark Vandværk Flensted Mark Vestre Vandværk Nr. Vissing Mark Vandværk Sorring By Vandværk (Silkeborg Kommune) (kun indvindingsoplandet ligger inden for området) Området er som helhed præget af en spredt indvinding. På nuværende tidspunkt indvindes der knapt m 3 /år i området ( m 3 /år inklusiv Sorring By Vandværk). Prognosen for vandforbruget i hovedforsyningsområdet viser et svagt stigende vandbehov 1. Ved fuld udnyttelse af alle udlæg i Kommuneplan 16 forventes et vandbehov på ca m 3 /år i området. Skovsrod Vandværks vandforbrug regnes med i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Ry-området, da vandværket på sigt ønsker at blive forsynet fra Ry Vandværk. Tabel 1 Oversigt over vandforsyninger og kildepladser, samt angivelse af kildepladskategorier, indvindingstilladelse, oplandets naturlige beskyttelse mod forurening samt behov for beskyttelse. *Skovsrod Vandværks vandforbrug regnes med i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Ry-området. Vandforsyning Låsby Korsvej Vandværk vandværksvej Låsby Korsvej Vandværk Århuvej Låsby Korsvej Vandværk Randersvej Oppumpet vandmængde (2015) Kildepladskategori Indvindingstilladelse i m³ Tæt by Ja Ja Tæt by - - Ja Ja Spredt by - - Ja Ja Naturlig beskyttelse Målrettet grundvandsbeskyttelse Låsby Vandværk Tæt by Nej Nej Flensted By Åbent land Nej Nej Vandværk Skovsrod Åbent land * Nej Nej Vandværk Flensted Mark Åbent land Nej Delvist Vestre Vandværk Thorsminde- Flensted Mark Vandværk Åbent land Nej Nej Nr. Vissing Mark Vandværk Sorring By Vandværk (Silkeborg Kommune) Åbent land Nej Nej Spredt by (2014) Nej Nej 1 Prognosen er beskrevet i Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan

10 Der er i indsatsområdet i alt 41 ikke almene vandforsyningsanlæg (se Tabel 2 og Figur 2). Tabel 2 Antal ikke almene vandforsyningsanlæg i indsatsområdet. Vandforsyning type Antal anlæg Fælles vandforsyningsanlæg (2-9 husstande) 4 Enkeltanlæg (1 husstand) 35 Øvrige anlæg 2 Figur 2 Kortet viser placeringen af vandforsyningsanlæg i indsatsplanområdet og i hovedforsyningsområdet. De røde huse repræsenterer, hvor den almene vandforsynings behandlingsanlæg er placeret. Hovedparten af de almene vandforsyninger i indsatsplanområdet har på nuværende tidspunkt hver en kildeplads med en til to boringer, og har derudover nødforsyningsledning til Låsby Korsvej Vandværk. Dermed har de fleste vandforsyninger ifølge Skanderborg Kommunes vandforsyningsplan en god og tilstrækkelig forsyningssikkerhed i Låsby Korsvej Vandværk. Låsby Korsvej Vandværk har tre kildepladser. Der er nødforsyningsledning mellem Skovsrod Vandværk og Thorsminde-Flensted Mark Vandværk, dog er Thorsminde-Flensted Mark Vandværk kategoriseret som vandværk under afvikling i Skanderborg 9

11 Kommunes Vandforsyningsplan Låsby Vandværk, Flensted By Vandværk og Flensted Mark Vestre Vandværk har alle nødforsyning til Låsby Korsvej Vandværk. Nr. Vissing Mark Vandværk arbejder allerede på at sikre bedre forsyningssikkerhed. For yderligere information om vandforsyningsstruktur og forsyningssikkerhed henvises til Skanderborg Kommune vandforsyningsplan Behov for grundvandsbeskyttelse I Danmark beskyttes grundvandet på flere måder. Dels gennem en generel regulering og en konkret regulering. Hvor den generelle regulering ikke er tilstrækkelig sker en skærpet regulering. Her sker beskyttelsen på konkrete arealer, hvor det er nødvendigt med en yderligere indsats. Inden for indsatsplanområdet sker den konkrete regulering gennem kommunens administrative retningslinjer, som beskrevet i rammeplanen, samt via de konkret målrettede tiltag, som beskrives i denne plan. For at sikre rent drikkevand til forbrugerne i hovedforsyningsområdet i fremtiden er det nødvendigt at beskytte en tilstrækkelig mængde grundvand, så områdets vandforsyninger også i fremtiden kan levere rent drikkevand til deres forbrugere. Beskyttelsen kan ske ved, at basere den fremtidige vandindvinding på kildepladser, der fra naturens hånd er velbeskyttede, ved at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttende tiltag i områder, hvor grundvandsmagasinerne ikke er velbeskyttede eller ved at etablere nye kildepladser eventuelt med grundvandsbeskyttende tiltag. Beskyttelsen af grundvandet skal ske som en helhedsorienteret beskyttelse. Derfor foretager Skanderborg Kommune en risikovurdering af alle potentielle forureningstrusler i oplandet til kildepladserne. Låsby Korsvej og Flensted Mark Vestre Vandværkers grundvandsdannende oplande er naturlig beskyttede i indsatsplanområde Låsby. De andre vandværkers grundvandsdannende oplande er ikke velbeskyttet. Det betyder, at skal alle kildepladser fortsat bruges fremadrettet skal der foretages en målrettet grundvandsbeskyttelse i området for at sikre rent drikkevand i fremtiden. Prognosen for vandbehovet i området viser, at der er brug for ca m 3 /år rent drikkevand i fremtiden. Idet den langsigtede grundvandsbeskyttelse ofte er en indgribende og dyr proces, er det vigtigt, at der foretages en prioritering af rækkefølgen og placeringen af den målrettede grundvandsbeskyttelse. Det betyder nødvendigvis ikke, at der skal indgås aftaler om pesticidfri drift på alle kildepladser i indsatsplanområdet, men at der samlet set skal beskyttes nok vand til at forsyne området i fremtiden som helhed. Prioriteringen af hvilke kildepladser, der skal sikres med målrettet grundvandsbeskyttelse, baserer sig på kildepladsens placering, hvor velbeskyttet kildepladsen er, er der tilstrækkeligt grundvand i området, hvilke forureningskilder der er i oplandet, hvordan den enkelte vandforsyning ser fremtiden for deres vandforsyning, samt hovedforsyningsområdets samlede interesser (se mere i afsnit 11 i Rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Prioriteringen er foretaget i samarbejde med vandforsyningerne i området igennem en møderække på 3 møder i efteråret 2015 og foråret Det er på disse møder vurderet, at det på følgende kildepladser kan betale sig at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse: Låsby Korsvejs Vandværk tre kildepladser o Vandværksvej 10

12 o o Århusvej Randersvej For de øvrige kildepladser i indsatsplanområdet vurderes det ikke at kunne betale sig at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. Vurderingerne er primært baseret på vandforsyningernes input på arbejdsgruppemøderne og udgør følgende: Vandforsyningernes ønsker til fremtiden, blandt andet om der også om 8-10 år forsat er et vandværk Kildepladsernes placering i forhold til naturlig beskyttelse Om der er vand nok i området Uforholdsmæssigt stort areal udpeget som sårbart område i forhold til antal forbrugere, der bliver forsynet fra kildepladsen De enkelte vandforsyninger, som ikke gennemfører målrettet grundvandsbeskyttelse af deres kildepladser, ønsker i stedet at etablere nødforsyningsledninger til Låsby Korsvej Vandværk, så Låsby Korsvej Vandværks kildepladser i fremtiden kan levere rent drikkevand til vandforsyningernes forbrugere, hvis egne kildepladser skulle blive forurenet eller når nogle vandværker eventuelt nedlægges. Følgende kildepladser sikres ikke via målrettet grundvandsbeskyttelse: Låsby Vandværk Flensted By Vandværk Thorsminde-Flensted Mark Vandværk Flensted Mark Vestre Vandværk Nr. Vissing Mark Vandværk Skovsrod Vandværk Sorring By Vandværks kildeplads er beliggende nord for Lyngbygård Å i Silkeborg Kommune. Vandværkets indvindingsopland strækker sig ind i Skanderborg Kommune, mens vandværkets grundvandsdannende opland ligger uden for indsatsplanområdet i Silkeborg Kommune. En eventuel indsats til beskyttelse af Sorring By Vandværk vil derfor blive beskrevet i den indsatsplan, som Silkeborg Kommune skal udarbejde for området nord for Lyngbygård Å. 4 Sårbare områder Staten har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsforekomsternes naturlige beskyttelse og sårbarhed. På baggrund af grundvandskortlægningen er der lokaliseret og udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvor udvaskning af nitrat udgør en risiko, samt indsatsområder mht. nitrat. Afgrænsningen af nitratfølsomme indvindingsområder tager i Statens kortlægning udgangspunkt i Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Heraf fremgår, at i områder med nogen eller stor grundvandsdannelse afgrænses de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor mindst et af følgende kriterier er opfyldt: Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet Nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet Ringe geologisk beskyttelse over for nitrat (mindre end 15 m iltfrit ler). 11

13 Staten har gennemført en kortlægning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder, SFI, på sandjord i hele landet. De parametre, der er afgørende for Statens udpegning af sprøjtemiddelfølsomheden på sandjord, er finsand- og siltindholdet og indholdet af organisk materiale. Jo flere af disse komponenter jorden indeholder jo mindre følsomt. Statens anvendte metodik for udpegning af SFI på sandjord er ikke valid alle steder, og alle parametre, som har betydning for nedsivning af pesticider til grundvandet, er ikke medtaget. Derfor skal kommunen vurdere om arealer, der ikke er udpeget af Staten, alligevel er følsomme over for sprøjtemidler. Staten har ikke udpeget indsatsområder mht. sprøjtemidler på sandjorde i indsatsområdet. Læs mere i bilag A i Rammeplan for grundvandsbeskyttelse. Staten har ikke vurderet lerjordes og ikke alle sandjordes sårbarhed over for pesticider. Det er på nuværende tidspunkt kommunens opgave. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet har Skanderborg Kommune vurderet, at områderne som udgangspunkt også er sårbare over for pesticider og andre miljøfremmede stoffer. 5 Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Det grundvandsdannende opland til de kildepladser, hvor det er vurderet, at en målrettet indsats kan betale sig, inddeles normalt i tre prioriter. I indsatplanområder Låsby er det kun nødvendigt med en prioritet (se Figur 3). Prioriteten repræsenterer følgende: Første prioritet er området inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), her er området vurderet sårbart. Det er det område, hvor vandet har kortest transporttid til boringen. 12

14 Figur 3 Viser områder i indsatsplanområdet, hvor den målrettede grundvandsbeskyttelse skal udføres. Prioriteringen beskriver den anbefalede rækkefølge, hvormed der skal indgås aftaler om pesticidfri drift og eventuelt reduktion i nitratudvaskningen på arealerne. Den nuværende samlede indvindingstilladelse for de tre kildepladser, hvor det er vurderet, at det kan betale sig at gennemføre en målrettet grundvandsbeskyttelse, er på m³ pr. år. Dette er ikke tilstrækkeligt til i fremtiden at forsyne forbrugerne i området med rent drikkevand. Derfor skal vandforsyningerne i området arbejde for, at sikre yderligere m 3. Dette kan for eksempel gøres ved at undersøge muligheden for at øge indvindingen på Låsby korsvej Vandværks eksisterende kildepladser. Alle almene vandforsyninger i Skanderborg Kommune skal deltage i et vandsamarbejde omkring grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet skal udføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. jf. Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan retningslinje 6. Skanderborg Kommune forventer, at vandsamarbejdet etableres på frivillig basis inden 1. juni Er dette ikke tilfældet, vil Skanderborg Kommune om nødvendigt benytte vandforsyningslovens 48 til at påbyde samarbejde mellem de almene vandforsyninger i kommunen. Dette er afgørende for om grundvandsbeskyttelsen kan betale sig i for en mindre vandforsyning. Skanderborg Kommune vurderer, at det kan svare sig at gennemføre grundvandsbeskyttelse for Låsby Korsvej Vandværks kildepladser. Dette bør ske ved etablering af et fælles økonomisk samarbejde imellem 13

15 vandforsyningerne i området, da alle vandforsyninger får gavn af beskyttelsen af Låsby Korsvej Vandværks kildepladser. 6 Indsatser Tabel 3 og Tabel 4 samler de indsatser, som Skanderborg Kommunes vurderer er nødvendige og proportionelle for at gennemføre en helhedsorienteret beskyttelse af grundvandet i Låsby-området. Alle potentielle forureningstrusler er vurderet i afsnit 9. Indsatserne skal udføres indenfor BNBO på Låsby Korsvej Vandværks tre kildepladser. Indsatserne forventes udført af et vandsamarbejde i enten hovedforsyningsområdet eller et vandsamarbejde på kommuneniveau. I Tabel 4 beskrives de indsatser, som Skanderborg Kommune specifikt vil udføre i indsatsområdet. Tabel 3 Oversigt over de indsatser, som vandforsyningerne skal udføre i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Indsats Beskrivelse Tidsplan Tilsyn med boringer Ændret arealanvendelse i forhold til pesticider i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse med 1. prioritet Forbud mod anvendelse af pesticider Erstatning i henhold til forbud efter miljøbeskyttelsesloven 24 Tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste deklarationer Sikre tilstrækkeligt rent drikkevand i fremtiden Etablering af nødforsyning Inaktive boringer og brønde Det skal sikres, at vandforsyningens boringer er tætte, og der ikke kan ske nedsivning langs forerøret. Der skal gennemføres forhandlinger med lodsejere efter vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om ingen opbevaring, håndtering eller anvendelse af pesticider. Det anbefales, at der indgås varige aftaler som tinglyses. Hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler kontaktes Skanderborg Kommune Der gives fuld erstatning i forbindelse med rådighedsindskrænkninger. Der skal løbende føres tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste deklarationer. Vandforsyningerne i området skal sammen sikre, at der kan indvindes yderligere m 3 /år enten på de tre kildepladser, hvor der gennemføres målrettet grundvandsbeskyttelse eller ved anden løsning, så der i fremtiden er tilstrækkeligt rent drikkevand i hovedforsyningsområdet. Gennemføres for følgende vandforsyninger: Nr. Vissing Mark Vandværk Thorsminde-Flensted Mark Vandværk I forbindelse med, at en ejendom bliver tilsluttet vandværket, orienteres kommunen, som sikrer, at boringen eller brønden bliver sløjfet. Får vandværket kendskab til andre brønde og boringer, som ikke er i brug, skal Hvert 10. år. Boringer fra før 1987 skal kontrolleres inden udgangen af Inden 2027 Senest 2024 Løbende 14

16 Overvågning af grundvandskvalitet Opfølgning på indsatsplan kommunen kontaktes, så det kan blive vurderet, om disse skal sløjfes. Efter gældende analyseprogram for vandforsyningen, eller hvis andet er fastsat i vandindvindingstilladelsen. Vandforsyningerne deltager i møder om opfølgning på indsatsplanen. Løbende Løbende Tabel 4 Tabellen viser de indsatser, som Skanderborg Kommune vil fortage i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Indsats Beskrivelse Tidsplan Virksomheder Skanderborg Kommune fører målrettet tilsyn med virksomheder inden for områder med 2017 målrettet grundvandsbeskyttelse. Forurenede grunde Skanderborg Kommune vil bede Region Midtjylland om at gennemgå alle muligt forurenede lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Låsby Korsvej 2017 Vandværk, og sikre at lokaliteterne ikke udgør en risiko for grundvandet i området. Spildevandsledninger Skanderborg Kommune vil i kommunens spildevandsplan beskrive at Skanderborg Forsyningsvirksomhed i forbindelse med sanering af kloakledning i prioriteringen skal tages hensyn til grundvandsbeskyttelse Hvis der i indvindingsoplandet kan være arealer, som er eller kan være forurenet, vil Skanderborg Kommune snarest i forbindelse med fastsættelse af kontrolprogram for de Oplandsbestemt enkelte vandforsyninger efter analyseprogram drikkevandsbekendtgørelsen 6 stk medtage forurenende stoffer, medmindre stofferne vurderes ikke at udgøre en trussel for grundvandet. 7 Omkostninger For at vurdere om en indsats for den enkelte kildeplads kan betale sig, er der udarbejdet et økonomisk estimat over udgifterne for grundvandsbeskyttelses i indsatplanområdet, både pr. kildeplads samt for hele hovedforsyningsområdet (se Tabel 5). Estimatet er udelukkende udarbejdet ud fra den forudsætning, at der alene gennemføres aftaler med tinglyste deklarationer om ingen anvendelse af pesticider. Aftalerne om ingen opbevaring, håndtering og brug af pesticider indgås, hvor det er vurderet nødvendigt for at beskytte vandforsyningerne. Andre indsatser i Tabel 3 er ikke medregnet. Det betyder, at der vil være flere udgifter blandt andet til etablering af nødforsyningsledninger. Den endelige fastsættelse af erstatning ved eventuelle rådighedsindskrænkninger vil i sidste ende blive afgjort af en taksationsmyndighed, såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale om erstatningens størrelse. 15

17 Estimaterne er beregnet med udgangspunkt i, at omkostningerne til erstatninger finansieres ved et lån til en 4 % rente, der afdrages over 30 år. Det er ikke alle vandforsyninger, der har behov for at låne alle pengene. I det tilfælde, hvor vandforsyningen allerede har sparet penge sammen, vil udgiften til grundvandsbeskyttelse have mindre betydning for vandprisen. Der er indsat en driftsomkostning på 15 %. Udgiften omfatter konsulentbistand i forbindelse med indgåelse af dyrkningsaftaler, erstatningsfastsættelse, samt tilsyn af, at aftalerne overholdes. Driftsomkostningerne er fastsat efter erfaringstal fra vandsamarbejdet VPU i Aarhus Kommune. Hvis der etableres et fælles økonomisk vandsamarbejde i hovedforsyningsområdet Låsby, hvor alle forbrugere betaler til fælles grundvandsbeskyttelse vil en indsats til grundvandsbeskyttelse mod anvendelsen af pesticider give en stigning i vandprisen på 5 øre pr. m³ (se Tabel 5). Skanderborg Kommune vurderer at fordelene ved bevarelse af den spredte vandindvindings- og forsyningsstruktur i kommune som helhed, er så store, at de står mål med den beregnede udgift. Hvis grundvandsbeskyttelsen løftes i fællesskab, vil grundvandsbeskyttelse for de tre kildepladser altså kunne svare sig. I Tabel 5 nederst kan man få et samlet overblik over, hvad indgåelse af aftaler med tinglyste deklarationer om ingen anvendelse af pesticider vil betyde for vandprisen for vandforsyningerne i hovedforsyningsområdet. Beregningsmetoden er yderligere beskrevet i bilag A i Rammeplanen for Skanderborg Kommune. Naturstyrelsen har i 2016 beregnet, at det koster gennemsnitlig 1,6 kr. pr. m³ på vandprisen at flytte en kildeplads 10 km, hertil kommer eventuelle omkostninger til grundvandsbeskyttelse for den nye kildeplads. Til sammenligning er udgifterne til avanceret vandbehandling, som renser for pesticider på 0,4-1,3 kr. pr. m³ afhængig af rensningsmetode og forureningsgrad, jf. Orbicon Tabel 5 Økonomisk overslag over udgifter til aftaler om ingen brug af pesticider. 8 Risikovurdering Der er gennemført en risikovurdering for de kildepladser, som danner grundlag for den fremtidige forsyning i området. Risikovurderingen er udarbejdet for at sikre en helhedsorienteret vurdering af grundvandsbeskyttelsen i de områder, hvor en indsats vurderes at kunne betale sig, og dermed er nødvendig. 16

18 Der er for de kildepladser, som danner grundlag for den fremtidige forsyning i området opstillet en tabel som Tabel 6. En farvet markering i tabellen viser, at den potentielle forureningstrussel findes inden for oplandet til det aktuelle vandforsyningsanlæg. Farvekoden grøn viser, at den potentielle trussel ikke vurderes at udgøre en risiko for grundvandet i området. Gul indikerer, at den potentielle trussel skal undersøges nærmere, for at afklare om det udgør en trussel for grundvandet. Rød indikerer, at den potentielle trussel vurderes at udgøre en risiko for grundvandet, og der skal derfor handles på denne trussel, hvilket indskrives som en indsats for det aktuelle opland. Tabel 6 Eksempel på hvilke potentielle forureningstrusler der kan være i oplandet til et aktuelt vandindvindingsanlæg. Potentielle trusler Fladekilder Liniekilder Punktkilder Landbrug Kloakledninger Forurenede grunde Gartneri Jernbaner Losse- og fyldpladser Plantager Større trafikanlæg Olie- og benzinanlæg Virksomheder Olieledninger Tanke til husdyrgødning Private haver Nedsivning af vejvand Påfyldepladser og vaskepladser for pesticider Kommunale arealer Saltning Opfyldte råstof- og mergelgrave Spildevandsslam Spildevandsanlæg Regnvandsbassiner Olietanke Vandindvindingsboringer Jordvarmeanlæg Kommunens databaser og kort er gennemgået for at vurdere, hvilke af disse potentielle forureningstrusler som er til stede i oplandet til den enkelte kildeplads. Det er ikke alle potentielle forureningskilder, der udgør en risiko i alle dele af et opland. Derfor beskrives det her, hvor de forskellige potentielle forureningskilder er vurderet for den enkelte kildeplads. Vurderet i hele indvindingsoplandet: Alle fladekilder Jernbaner, større trafikanlæg, olieledninger Forurenede grunde, losse- og fyldpladser, industrigrunde, tanke til husdyrgødning, påfyldepladser og vaskepladser for pesticider, opfyldte råstof- og mergelgrave, vandindvindingsboringer, gamle/sløjfede boringer. Kun vurderet i det grundvandsdannende opland: Kloakledninger Olie- og benzinanlæg, spildevandsanlæg, regnvandsbassiner, kloakledninger. Kun vurderet inden for BNBO: 17

19 Villaolietanke, jordvarmeanlæg, nedsivning af vejvand, saltning af veje. 9 Kildepladser Låsby Korsvej Vandværk 9.1 Kildeplads og råvand Låsby Korsvej Vandværks har tre kildepladser. En beliggende på Vandværksvej 5 i Låsby, en ved Århusvej, Låsby og en syd for motorvejen ved Randersvej. Kildepladsen på Vandværksvej består af to boringer (DGU nr og ) med en indbydes afstand på 24 m. Knap 300 m mod øst ligger kildepladsen ved Århusvej, som består af en boring DGU nr m syd for Vandværksvej ligger vandværkets tredje kildeplads ved Randersvej bestående af en boring DGU nr Tabel 7 Oversigt over kildepladserne og boringer. Kildeplads Boring (DGU Filtersat Udførelses år nr.) m.u.t. Bemærkninger Vandværksvej Videoinspiceret i Videoinspiceret i 2015 Århusvej ,5-45,5 Videoinspiceret i 2015 Randersvej Videoinspiceret i 2015 Tabel 8 Tabellen viser udvalgte grundvandskemiske stoffer fra kildepladsernes boringer (seneste analyser). DGU nr. Sulfat Nitrat Miljøfremmede stoffer Vandtype mg/l Ikke påvist BAM (0,023 µg/l) C mg/l Ikke påvist BAM (0,042 µg/l) stigende C mg/l Ikke påvist Ikke påvist C mg/l Ikke påvist Ikke påvist C Det indvundne vand er svagt reduceret fra alle boringer. Sulfatindholdet viser ikke umiddelbart indikationer på, at vandkvalitet er overfladepåvirket. Der er ingen fund af nitrat i boringerne. Der er fund af BAM i begge boringer på kildepladsen ved Vandværksvej. I DGU nr blev det første gang påvist ved analysen i 2006, mens det i den anden boring blev påvist med boringskontrollen i I DGU nr har det været stigende indhold af BAM. 9.2 Sårbare områder Oplandet til kildepladserne strækker sig mod øst (Figur 5). Området omkring Låsby Korsvej Vandværks kildepladser er primært lerede aflejringer. Over det primære magasin, som vandværkets henter deres vand fra er der mellem 27 og 49 m moræne ler (se Figur 4). I moræneleren er det vekslende sandlag af forskellig tykkelse. Indvindingen fra kildepladserne sker fra kvartært magasin afsat under istiden. 18

20 VEST ØST Figur 4 Hydrostratigrafisk profil gennem Låsby Korsvej Vandværks indvindingsoplande. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende og oftest lerede aflejringer, og røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. Det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet for kildepladserne er ikke fuldstændigt sammenfaldende (se Figur 5). Den primære grundvandsdannelse til magasinet sker omkring kildepladserne og mod øst. Staten har vurderet at området ikke er sårbart over for nitrat. Primært på grund af lerdæklagets tykkelse i området (se Figur 4). Skanderborg Kommune vurderer ikke, at området er særligt følsomt over for regelret anvendelse af pesticider, primært på grund af lerdæklagets tykkelse i området. 19

21 Figur 5 Viser de sårbare og prioriterede områder for Låsby Korsvej Vandværks kildepladser. Den råde linje indikerer det hydrostratigrafisk profil på Figur Boringsnært beskyttelsesområde De boringsnære beskyttelsesområder for boringerne på Vandværksvej er beregnet til 67 m (DGU nr ) og 63 m (DGU nr ) i radius, mens beskyttelsesområder er beregnet til 110 m ved Århusvej og 102 ved boringen ved Randersvej. Områderne er vist, som 1. prioritet på Figur 6. 20

22 Figur 6 Viser boringsnære beskyttelsesområde for Låsby Korsvej Vandværks kildeplads på Vandværksvej og det prioriterede områder. Skanderborg Kommune vurderer, at spild og uheld med pesticider og miljøfremmede stoffer inden for BNBO udgør en risiko for indvindingsanlæggene. Vurderingen er baseret på de hydrologiske forhold herunder beregninger af om et spild kan genfindes over grænseværdien i indvindingsanlægget, sandsynligheden for at et spild inden for området finder sted (se bilag B og C til rammeplanen). Til vurdering af hvorvidt et spild kan genfindes i indvindingsboringerne benyttes beregningsværktøjet BRIBE. Beregningen viser, at et uheld med spild af 1 l koncentreret glyphosat (f.eks. i Roundup koncentrat produkt) vil give en overskridelse af grænseværdien af pesticider i boringerne. Den forsyningsmæssige konsekvens vil være meget høj i et opland som dette med målrettet grundvandsbeskyttelse. Derfor vil anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider inden for BNBO udgøre en væsentlig risiko. BRIBE beregningerne ses i bilag Risikovurdering Ud over nedenstående beskrivelse af de potentielle kilder, som er fundet inden for indvindingsopland, refereres der til afsnit 9 i Rammeplanen for grundvandsbeskyttelse. Her er risikovurderingen af de enkelte kilder mere generelt beskrevet. 21

23 Kildepladsen på Vandværksvej er omgivet af by. Ved kildepladsen ved Århusvej er der idrætsanlæg mod vest og nord, mens der mod øst er flere virksomheder. Kildepladsen ved Randersvej er omgivet af fredsskov og en lille del landbrugsjord. Oplandet til de tre kildepladser gennemskæres af motorvejen, med by nord for motorvejen og landbrugsareal syd for motorvejen. Tabel 9 Potentielle forureningstrusler for Låsby Korsvej Vandværk. Potentielle forureningstrusler - Vandværksvej Fladekilder Liniekilder Punktkilder Landbrug Kloakledninger Forurenede grunde Gartneri Jernbaner Losse- og fyldpladser Plantager Større trafikanlæg Olie- og benzinanlæg Virksomheder Olieledninger Tanke til husdyrgødning Private haver Nedsivning af vejvand Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider Kommunale arealer Saltning Opfyldte råstof- og mergelgrave Spildevandsslam Spildevandsanlæg Regnvandsbassiner Olietanke Vandindvindingsboringer Jordvarmeanlæg Landbrug (pesticider og nitrat): Da det grundvandsdannende opland til kildepladserne ikke ligger inden for et område, som er vurderet sårbart over for pesticider, vurderes det ikke at regelret opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider udgør en risiko for forurening af grundvandet. Det vurderes dog, at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet ved spild og uheld inden for det boringsnære beskyttelsesområde (se afsnit 9.3). Da området ikke er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde vurderes det at være en risiko for forurening af grundvandet med nitrat. Gartneri: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Skov/plantage: Inden for indvindingsoplandet omkring kildepladsen ved Randersvej er der skov. Skoven har fredskovsstatus, derfor kan den som udgangspunkt ikke fældes, og arealet kan derfor som udgangspunkt ikke udnyttes til andet end skov, eller aktiviteter der er relateret hertil. Afhængig af driftsform kan der ske anvendelse af pesticider på arealerne. Da det grundvandsdannende opland til kildepladserne ikke ligger inden for et område, som er vurderet sårbart over for pesticider, vurderes det ikke at regelret opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider udgør en risiko for forurening af grundvandet. 22

24 Det vurderes dog, at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet ved spild og uheld inden for det boringsnære beskyttelsesområde (se afsnit 9.3). Virksomheder: Inden for indvindingsoplandet findes der 88 CVR registrerede virksomheder. Inden for de boringsnære beskyttelsesområder er der 17 CVR registrerede virksomheder. For at vurdere om virksomhederne udgør en risiko for grundvandet, vil Skanderborg Kommune foretage en screening af virksomhedernes aktiviteter og føre tilsyn med relevante virksomheder inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Private haver: I den nordvestlige del af de grundvandsdannende opland er der privat bebyggelse, særligt omkring kildepladsen på Vandværksvej. Da området ikke er vurderet sårbart over for pesticider, vurderes det ikke, at regelret anvendelse af pesticider hos private udgør en risiko. Det vurderes dog, at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider og andre grundvandstruende stoffer kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet ved spild og uheld inden for det boringsnære beskyttelsesområde (se afsnit 9.3). Kommunale arealer: Inden for det grundvandsdannende opland ejer Skanderborg Kommune blandt andet vejarealer. Derudover har kommunen et større areal, nord for kildepladsen på Århusvej. Der benyttes ikke pesticider på kommunale arealer, jf. rammeplan for grundvandsbeskyttelse. Derfor vurderes denne arealanvendelse ikke at udgøre en risiko for området. Spildevandsslam: Der er ikke i dag registreret brug af spildevandsslam på landbrugsarealer inden for det grundvandsdannende opland. På grund af lille sårbarhed inden for det grundvandsdannende opland, vurderes anvendelse af spildevandsslam ikke at kunne udgøre en risiko for grundvandet, hvis det udbringes på arealerne inden for der grundvandsdannende opland. Kloakledninger: Hele Låsby er kloakeret. Indenfor BNBO til kildepladsen på Vandværksvej er der i 2014 lagt ny plast kloakledning langs den østlige del Vandværksvej. Den vestlige del af Vandværksvej er der forsat en fælleskloakledning af beton fra Syd og vest for kildepladsen på Århusvej findes en regnvandsledning og kloakledning. Begge ledninger er fra Spildevandsledningen er af plast, mens regnvandsledningen er af beton. Langs den sydlige del af Århusvej er der også en fælleskloakledning fra 1949 af beton. Det vurderes ikke, at anlæg yngre end 1980 udgør en risiko for udsivning af kloakvand til omgivelserne. Skanderborg Forsyningsvirksomhed skal inddrage grundvandshensyn i prioriteringen af sanering af kloakledninger. Dette er beskrevet i Skanderborg Kommunes Spildevandsplan Nedsivning af vejvand: Inden for BNBO er der flere vejanlæg. Nedsivning af vejvand indenfor BNBO vurderes ikke at udgøre en risiko for grundvandet på grund af tykkelse af lerlaget over grundvandsmagasinet, og at sandsynligheden for spild og uheld ikke er særlig stor (se bilag B i Rammeindsatsplanen). Saltning: Saltning af veje indenfor BNBO vurderes ikke at udgøre en risiko for grundvandet på grund af tykkelse af lerlaget over grundvandsmagasinet. Forurenede grunde: Inden for indvindingsoplandet er der 10 kortlagte grunde. 3 på vidensniveau 2 og 7 på vidensniveau 1. Region Midtjylland vil gennemgå alle lokaliteterne, og sikre at lokaliteterne ikke udgør en risiko for grundvandet i området. Losse- og fyldpladser: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. 23

25 Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider: Der er enkelte landbrugsejendomme inden for området, men der er ikke kendskab til, om der erhvervsmæssigt håndteres pesticider i dag. Hvis der håndteres pesticider, vurderes det ikke at regelret anvendelse udgøre en risiko for grundvandet med mindre der er inden for BNBO (se afsnit 9.3). Tanke til husdyrgødning: Der er ikke registret gyllebeholdere inden for indvindingsoplandet. Opfyldte råstof- og mergelgrave: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Spildevandsanlæg: Der er 6 ejendomme inden for det grundvandsdannende opland, hvor der sker nedsivning af husspildevand. På Randersvej er 2 af anlæggene beliggende mindre end 300 m fra boringen ved Randersvej. Der har i boringens levetid ikke vist sig problemer med placeringen af nedsivningsanlæggene, hvilket formentlig skyldes det tykke lerlag over magasinet. De gældende afstandskrav for nedsivningsanlæg til almene vandindvindingsanlæg er 300 meter. Afstandskravene er primært fastsat for at beskytte vandindvindingsanlæggene mod forurening for bakterier. Der er dog andre forureningskilder fra spildevand blandt andet miljøfremmede stoffer, som kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. Det vurderes ikke, at nedsivningsanlæggene inden for det grundvandsdannende opland udgør en risiko for grundvandet. Regnvandsbassiner: Inden for det grundvandsdannende opland er der to regnvandsbassiner. Vejdirektoratet har et syd for motorvejen og nord for kildepladsen ved Århusvej er dele af Låsby Søpark inden for det grundvandsdannende opland. Begge bassiner er etableret med tæt bund mod nedsivning og udgør derfor ikke en risiko for grundvandet. Olietanke: Der er registret olietanke inden for BNBO. Alle tankene overholder afstandskravet på 50 m fra boringen og vurderes ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Vandindvindingsboringer: Der er 1 aktive vandindvindingsboringer inden for indvindingsoplandet. Den ene boring DGU nr tilhører Ersholtvej 17, og benyttes som en drikkevandsforsyning. Der indvindes fra et mere terrænnært magasin fra denne boring. Det vurderes ikke, at anlægget giver anledning til forurening af grundvandet, så længe det overholder gældende lovgivning. Jordvarmeanlæg: På Niels Bohrs Vej 3 er der etableret jordvarmeanlæg, som er placeret inden for BNBO til kildepladsen ved Århusvej i en afstand på 50 m fra boringen. Anlægget indeholder 54 l IPA-sprit. Der er ingen tilsætningsstoffer i brinen. Så længe anlægget overholder afstandskravet vurderes det ikke at udgøre en risiko for grundvandet. 9.5 Sammenfatning Låsby Korsvej Vandværk Inden for de boringsnære beskyttelsesområder til Låsby Korsvej Vandværks boringer vurderes det, at spild og uheld med brug af pesticider og andre miljøfremmede stoffer udgør en risiko for grundvandet. For at gennemføre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse inden for området er det nødvendigt med indsats over for anvendelsen af pesticider inden for beskyttelsesområderne. Hvis disse indsatser gennemføres, vurderes det, at der kan leveres rent drikkevand fra kildepladserne også i fremtiden. 24

26 Det vurderes, at det kan svare sig for hovedforsyningsområdet som helhed at beskytte kildepladsen, da den kan levere en betydelig mængde drikkevand til områdets forbrugere. Omkostningerne for vandforsyningerne i området til indsatsen over for pesticider inden for BNBO til kildepladserne er beskrevet i afsnit Grundvandsforhold Staten har inden for indsatsområdet gennemført en række undersøgelser og beregninger for at kunne vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse. Der er eksempelvis anvendt geofysiske undersøgelser for blandt andet at bestemme grundvandsmagasinernes udbredelse og nedre grænse. De geofysiske undersøgelser er også anvendt til en vurdering af eventuelle beskyttende lerlag over grundvandet. Derud over er der udført pejlinger og suppleret med kemiske analyser i eksisterende boringer. Skanderborg Kommune har beregnet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for vandforsyningernes kildepladser (se kapitel 10.3) samt suppleret Statens udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) med en vurdering af sårbarhed over for pesticider (se kapitel 5 i Rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Undersøgelserne og resultaterne af grundvandskortlægningen for indsatsplanområdet, er detaljeret beskrevet i Statens redegørelsesrapporter for følgende Statslige kortlægningsområde. Aarhus Vest grundvandskortlægning (Naturstyrelsen 2014) Grundvandsmagasinet Generelt er hele området et morænelandskab. Landskabet er dannet ved gentagne isfremstød, hvor isen har afsat moræneler, mens der mellem de enkelte isfremstød er afsat smeltevandssand. Isbevægelserne betyder, at de enkelte lag er blevet skubbet godt rundt i hinanden. Efter isens afsmeltning, har smeltevand skåret dybe erosionskløfter specielt i Lyngbygård Å dalsystemet mod nord og Knudsø/Ravnsø systemet længere mod syd. Ådalssystemerne kan genkendes på det typografisk kort på Figur 7. 25

27 Figur 7 Viser topografien i indsatsplanområdet samt placeringen af de boringsnære beskyttelsesområder som reference. Den sorte linje viser placeringen af det hydrostratigrafiske profil vist på Figur 8. I den centrale del af indsatsplan området er de aflejringer, der er afsat før istiderne tættere på terræn. Særligt mod vest hvor der i Kalbygård grusgrav graves sand og grus fra miocæne aflejringer. Flensted By Vandværk indvinder fra dette magasin. Dalfyldet i form af smeltevandssand udgør primært de nuværende såvel som de fremtidige grundvandsmagasiner i området. Enkelte steder indvindes der lokalt fra miocæne sandlag. Nederst udgøres bunden af grundvandmagasinerne af fed tertiær ler, som i vandforsyningsmæssig sammenhæng er uden interesse (se Figur 8). De begravede dalsystemer er komplekst opbyggede og er styrende for grundvandets strømninger i området. 26

28 Figur 8 Hydrostratigrafisk profil gennem indsatsplanområdet. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende aflejringer oftest lerede aflejringer, røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. De røde og lyseblå lag indvindes der vand fra, mens de brune og mørkeblå lag, giver en vis beskyttelse af magasinerne. Profilets placering kan ses på Figur 7. Grundvandsmagasinerne i indsatsplanområdet består af kvartære sandlag og miocænt kvartssand. I den østlige del af indsatsplanområdet, er magasinere velbeskyttet med op til 40 m sammenhængende ler over magasinerne. Dette ses blandt andet i Låsby Korsvej Vandværk og Flensted Mark Vestre Vandværks boringer. Der er en primær grundvandsstrømning mod de store vandløbssystemer fra de centrale dele af området Udnyttelse af grundvandsressourcen Grundvandsressourcen vurderes at være tilstrækkelig i forhold til den aktuelle grundvandsindvinding i indsatsplanområdet, og der er således balance mellem det indvundne grundvand og det dannede grundvand. I Vandområdeplanerne er det vurderet, at alle grundvandsforekomster for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn har en god kvantitativ tilstand. Vandbalance er vurderet ud fra den aktuelle, gennemsnitlige indvinding i forhold til den langsigtede grundvandsdannelse. GEUS har vurderet vandbalancen på baggrund af et screeningskriterie med en udnyttelsesgrad på 30 %. Det kan dog ikke afvises, at en mere detaljeret, lokal vurdering vil kunne vise et indsatsbehov, herunder i forhold til vandindvindings påvirkning af mindre vandløb. Skanderborg Kommunes lokale vurdering af indsatsplanområdet viser, at der er en god vandbalance i området, og at der ikke sker en overudnyttelse af ressourcen. 27

29 10.3 Indvindingsoplande, grundvandsdannende oplande og boringsnære beskyttelsesområder Vandforsyningernes indvindingsopland afspejler det område i grundvandsmagasinet, hvorfra vandforsyningen indvinder grundvand (se Figur 9). Vandforsyningens indvindingsstrategi og grundvandsdannelsen i området har betydning for størrelsen af det optegnede areal, mens grundvandets strømningsretning har betydning for oplandets retning. I indsatsområdet er indvindingsoplandene beregnet ud fra grundvandsmodeller i den statslige grundvandskortlægning. Figur 9 Boringsnære beskyttelsesområder, grundvandsdannende oplande samt indvindingsoplande til de almene vandforsyninger i indsatsplanområdet. Grundvandsmodellen beregner vandets strømning fra det falder som regn, til det indvindes i boringens filter. Indvindingsoplandet er defineret som det område i grundvandsmagasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringen, mens det område på jordoverfladen, der primært bidrager med nedbør som grundvandsdannelse til indvindingen, kaldes for det grundvandsdannende opland. Et resultat af modellen er et overblik over transporttider fra vandet falder som nedbør på jordoverfladen til det hentes op i en indvindingsboring. Disse data bruges til at prioritere de grundvandsbeskyttende indsatser. Skanderborg Kommune har efter Statens vejledning udpeget boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring alle boringer til almen vandforsyning. BNBO defineres som arealet af det opland i magasinet, hvor grundvandet strømmer til en boring inden for et bestemt tidsrum. Tidsrummet er lig analysefrekvensen for organiske mikroforureninger, som er afhængig af indvindingsmængden i boringen (mellem ½-2 år). 28

30 10.4 Grundvandskvaliteten Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Generelt forbedres vandkvaliteten med hensyn til nitrat med dybden, hvor vandet bliver reduceret (iltfrit) og er nitratfrit. I indsatsområdet er det primært i de terrænnære indvindinger, der er fund af nitrat (se Figur 10). Der er ved seneste analyse ikke fund over grænseværdien i de almene vandforsyninger i området. Der er fund af nitrat under grænseværdien i Låsby Vandværk. Figur 10 Viser boringer i indsatsplanområdet, hvor der er analyseret for nitrat. Indholdet af sulfat i grundvandet er vigtigt i forhold til vurdering af et grundvandsmagasins sårbarhed over for især nitrat. Et forhøjet og/eller stigende sulfatindhold kan stamme fra iltning af mineralet pyrit, som forekommer i mange jordlag. Iltningen sker enten med ilt eller nitrat i det vand, der trænger ned til magasinet. Der ses et forhøjet og stigende indhold af sulfat i den vestlige del af området (se Figur 11), som betyder, at magasinet er sårbart over for nitrat. Dette er sammenfaldende med statens områdeudpegning. 29

31 Figur 11 Viser boringer i indsatsplanområdet, hvor der er analyseret for sulfat. Den kemiske sammensætning af en grundvandsprøve kan bruges til at klassificere grundvandet i et system af vandtyper. Ud fra en række af de redoxfølsomme stoffer og forvitringsgrad opstilles fire vandtyper. Redoxforholdene i grundvandet har afgørende betydning for vandets sårbarhed over for nitrat og for nedbrydelighed af mange organiske forbindelser eksempel pesticider. Nogle forbindelser nedbrydes lettest under iltede forhold, andre under reducerede forhold. Redoxtilstanden siger også noget om alderen af grundvandet. I indsatsområdet ses både iltede vandtyper (A og B), samt reducerede vandtyper (C og D). Primært i de terrænnære boringer ser vi iltede forhold, blandt andet ved Låsby. I de resterende almene vandforsyningers kildepladser ses i dag reducerede forhold. Der har været fund af pesticider i enkelte boringer i indsatsområdet (se Figur 12). Der er eller har været fund af pesticider i boringer i indsatsområdet ved Låsby Vandværk, Låsby Korsvej Vandværks boringer ved Vandværksvej samt i en undersøgelsesboring vest for Låsby. I Låsby Vandværk er der fundet bentazon lige under grænseværdien. Der har tidligere været fund af BAM i boringen også. BAM er også det der fundet i Låsby Korsvej Vandværks boringer ved Vandværksvej. I undersøgelsesboringen DGU nr er der fundet stoffet ethylenthiourea lige over detektionsgrænsen. Ethylenthiourea, ETU, et nedbrydningsprodukt som kan stamme fra nedbrydning af en række svampemidler som maneb og mancozeb. Derud over er der ikke fundet andre miljøfremmede stoffer i grundvandet i indsatsområdet. 30