Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet

Transkript

1 Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet HØRING Høringsperiode: 2. november februar 2018 Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

2 Indholdsfortegnelse Fur 3 1 Delindsatsplanområde Fur Strategisk Miljø Vurdering Statens kortlægning 9 Grundvandsmagasin 10 Lerdæklag over det primære grundvandsmagasin 12 Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande 14 Grundvandets alder 16 Intensitet af grundvandsdannelse 17 Grundvandskvalitet 18 Arealanvendelse og forureningskilder 20 Sårbarhedskortlægning 22 BNBO - Boringsnært beskyttelsesområde Redegørelse for indsatser Målsætning i delindsatsplanområdet Opfølgning på delindsatsplan 26 2 Fur Vandværk Lerdæklag over magasin Grundvandskemi Grundvandsdannelse Forureningstrusler Vurdering Indsatser 38 3 Nordvand Fur I/S Lerdæklag over magasin Grundvandskemi Grundvandsdannelse Forureningstrusler Vurdering Indsatser 51 4 Indsatsplan for OSD 53 2

3 Delindsatsplan Skive Kommune er inddelt i otte indsatsplanområder. For områderne Fur, Selde-Junget, Durup-Balling og Ørslevkloster er der udarbejdet delindsatsplaner med tilhørende hovedplan. For de resterende områder foreligger der selvstændige indsatsplanplaner. For hver delindsatsplan er der redegjort for grundvandsressourcen, samt hvilke indsatser, der skal iværksættes for at sikre en tilstrækkelig uforurenet og beskyttet vandressource til dækning af det nuværende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. På nedenstående figur ses en oversigt over beliggenhed af planområder, OSD og indvindingsoplande. 3

4 1 Delindsatsplanområde Fur Delindsatsplanområde Fur omfatter OSD og indvindingsoplande på Fur, se figur 1.1. Der findes to aktive vandværker, Fur Vandværk og Nordvand Fur I/S, hvorimod Ulsted Grundejerforenings Vandværk er blevet nedlagt i Ulsted området forsynes fremadrettet med vand fra Fur Vandværk. Grundet Ulsted Grundejerforenings Vandværk er blevet nedlagt, er der ikke udarbejdet specifikke indsatser for vandværket. Delindsatsplanen er udarbejdet efter vandforsyningslovens 13. Figur 1.1 Oversigtkort over OSD, indvindingsoplande, indsatsområde og vandværker indenfor delindsatsplanområde Fur. 4

5 1.1 Strategisk Miljø Vurdering Delindsatsplanen for Fur er som udgangspunkt omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" (miljøvurderingsloven, lov nr. 448 af 10. maj 2017). Dette bevirker, at Skive Kommune skal foretage en miljøscreening af, om indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Skive Kommune har foretaget en screening af indsatsplanforslaget, se Miljøscreening nedenfor. På baggrund heraf er det fundet, at planen ved implementering har ubetydelig eller positiv indvirkning på miljøet. Skive Kommune vurderer således, at indsatsplanen for Fur ikke forårsager nogen væsentlig indvirkning på miljøet, og herved skal der ikke foretages en miljøvurdering efter 8 i miljøvurderingsloven nr. 448 af 10. maj Miljøscreening I nedenstående skema ses miljøscreeningen for Fur delindsatsplan. Miljøparameter Ikke relevant Væsentlig negativ virkning Ingen væsentlig virkning Ingen væsentlig positiv virkning Evt. bemærkninger Biologisk mangfoldighed (fauna og flora) Naturbeskyttelses-, fuglebeskyttelses- og habitatområder. Spredningskorridorer. Beskyttede naturtyper. Indeholder planen risiko for ændringer i kvaliteten og omfanget af levesteder for planter og dyr? x x Ved indvindingsboringerne udlægges et område til grundvandsbeskyttelse (det prioriterede område), som vil medføre en restriktiv arealanvendelse, hvor der skal ske en reduktion af kvælstofog pesticidbelastning. Områderne vil være til fordel for planter og dyr. Ved ansøgning om etablering af nyt kildefelt for Fur Vandværk skal påvirkning af miljøet, herunder også anlægsfasen, vurderes. Befolkningen og materielle goder Indebærer planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger i art og mængde af ressourceforbrug? x 5

6 Indebærer planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger af det eksisterende kulturliv? Indebærer planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger af det eksisterende fritidsliv? x x Indebærer planen risiko for påvirkning af serviceadgang, samt andre begrænsninger og gener for befolkningen? x Planen sikrer rent drikkevand for fremtiden. Indebærer planen risiko for påvirkning af svage grupper (f.eks. handicappede)? x Menneskers sundhed Indebærer planen risiko for støjforurenende aktiviteter? Indebærer planen risiko for lugtforurenende aktiviteter? Indebærer planen risiko for øgede trafikgener og trafikuheld? x x x Jordbund og vand Er planen i konflikt med kendte jordforureninger? x Indebærer planen risiko for indvirkninger på grundvandsressourcens kvalitet og omfang? x Grundvandskvaliteten forbedres. Indebærer planen risiko for påvirkning af overfladevand? Indebærer planen risiko for jordhåndtering/jordflytning? x x Luft Indebærer planen risiko for luftforurenende aktiviteter? x Klimatiske faktorer 6

7 Indebærer planen risiko for påvirkning af klimaet lokalt? x Arkitektur Arkitektonisk fremtræden i forhold til omgivelserne. x Landskab Landskabsværdier. x En potentiel skovrejsning kan ændre landskabets udseende. Skovrejsningen skal således fastlægges i overensstemmelse med Kommuneplanens udpegninger af bevaringsværdige landskaber og områder, hvor skovrejsning er uønsket. Etablering af det nye kildefelt for Fur Vandværk til erstatning/supplering af eksisterende vil ikke give væsentlige påvirkninger. Bygge- og beskyttelseslinjer, kystnærhedszone. x Den potentielle skovrejsning kan ændre landskabets udseende. Skovrejsningen skal således fastlægges i overensstemmelse med Kommuneplanens udpegninger af kystnærhedszone. Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Indebærer planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger af de eksisterende forhold (f.eks. kirkefredningsomgivelser, beskyttede sten- og jorddiger, kulturmiljøer, fredede og bevaringsværdige bygninger)? x Opførelse af det nye kildefelt for Fur Vandværk til erstatning/supplering af eksisterende, samt skovrejsning, vil ikke give væsentlige påvirkninger. 7

8 Indebærer planen risiko for væsentlige ændringer af arkæologiske fund, fortidsminder og kulturarvsarealer? x Opførelse af det nye kildefelt for Fur Vandværk til erstatning/supplering af eksisterende, samt skovrejsning, vil give væsentlige påvirkninger, hvis der træffes arkæologiske fund. Dette kan dog håndteres via museumsloven ved standsning af jordarbejdet og efterfølgende nødudgravning. Placering af kildefelt og skov kan ikke ske indenfor fortidsminders beskyttelseslinjer og kulturarvsarealer uden dispensation. Indvirkningens kumulative karakter Omfang. x 8

9 1.2 Statens kortlægning Staten har foretaget grundvandskortlægning af to omgange på Fur. I 2009 er der foretaget grundvandskortlægning af hele Fur /1/, og i 2015 er der foretaget en supplerende kortlægning for Nordvand Fur /6/. I forbindelse med den supplerende kortlægning for Nordvand Fur er der foretaget en ny afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder samt indsatsområder inden for indvindingsoplandet til Nordvand Fur. Referencer /1/ Miljøcenter Ringkøbing, Kortlægning af grundvandsressourcen på Fur. /6/ Naturstyrelsen, Redegørelse for Jeberg, Knud Strand, Lihme og Nordvand Fur Vandværker, Skive Kommune. 9

10 Grundvandsmagasin Inden for OSD og indvindingsoplandene er der to magasiner. Det øverste, sekundære magasin består af vekslende lag af sand og moræneler. Tykkelsen af laget varierer mellem et par meter og 35 m. Laget er mægtigst omkring den begravede dal i OSD. Dalen er gående SSV-NNØ med forgrening mod sydøst mod Nederby. Inden for OSD er laget hovedsageligt tilstede i den sydvestlige del. Det sekundære magasin i OSD er uden beskyttelse, nitratholdigt, og har ikke indvindingsmæssig interesse. Grundvandsindvindingen foregår fra det nederste, primære magasin. Magasinet består hovedsagligt af sandede aflejringer. Tykkelsen af magasinet varierer fra et par meter i de kystnære områder, og op til ca. 60 meter i det begravede dalsystem centralt i OSD, figur 1.2. Figur 1.2 Tykkelse af det primære magasin /1/. Grundvandsdannelsen til det primære magasin er omkring m 3 årligt inden for OSD. I forhold til indvindingen, som er ca m 3 årligt, indvindes altså ca. 10 % af grundvandsdannelsen. Anbefalingen fra GEUS er en maksimal indvinding på 30 % af grundvandsdannelsen. 10

11 Referencer /1/ Miljøcenter Ringkøbing, Kortlægning af grundvandsressourcen på Fur. 11

12 Lerdæklag over det primære grundvandsmagasin De geologiske undersøgelser har vist, at lerdækket over det primære grundvandsmagasin hovedsagligt består af moræneler, som yder en dårligere beskyttelse end fed ler. På figur 1.3 ses lerdækkets udbredelse og tykkelse. Figur 1.3 Tykkelse af lerdæklag over det primære grundvandsmagasin /1/. I den vestlige og østlige del af OSD ses større områder, hvor dæklaget helt mangler. For hele OSD gælder, at der ikke er påvist et større sammenhængende lerdæklag i undersøgelsesområdet, men stedvis dog lerlag med en vis udbredelse. I begge grene af det begravede dalsystem er mægtigheden af lerdæklaget op til m. Boringer i de begravede dale viser, at de dybe magasiner i dalene kan være beskyttet af dybere liggende lerlag. 12

13 Referencer /1/ Miljøcenter Ringkøbing, Kortlægning af grundvandsressourcen på Fur. 13

14 Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande På figur 1.4 ses grundvandsspejlets beliggenhed beregnet med grundvandsmodellen. Det ses, at grundvandsspejlet er højst nord for Debel, hvor det ligger i kote ca. 8 m. Herfra falder grundvandsspejlet ud til kysten til kote 0 m. Statens grundvandsmodel er anvendt til at beregne indvindingsoplande, grundvandsdannende oplande, grundvandets alder og intensitet af grundvandsdannelse. Ud fra kendskabet til hvor regnvandet siver ned, hvilken vej det strømmer, og hvor drikkevandet pumpes op, fastlægges indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til vandværkerne. Resultaterne fra modelberegningerne ses på figur 1.4. Indvindingsoplande viser, hvor grundvandet strømmer til vandværkernes indvindingsboringer, og grundvandsdannende oplande viser, hvor grundvandet til indvindingsboringerne kommer fra på jordoverfladen. De grundvandsdannende områder viser derfor, hvor grundvandet til det enkelte kildefelt dyrkes. Ved optegningen af indvindingsoplandene følger afgrænsningen den 300 m beskyttelseszone, der er omkring boringerne (miljøbeskyttelsesloven 22). Inden for 300 m beskyttelseszonen må der ikke etableres nedsivningsanlæg eller lignende, der kan forurene boringerne. 14

15 Figur 1.4 Modelberegnet grundvandsspejl for det primære magasin, indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande. I den østlige del af OSD sker der en betydelig dannelse af grundvand til Fur Vandværk og tidligere også til Ulsted Grundejerforenings Vandværk. Disse områder betegnes som sårbare over for punktkildeforurening med miljøfremmede stoffer og pesticider. 15

16 Grundvandets alder Med grundvandsmodellen er det beregnet, hvor lang tid grundvandet er om at strømme til vandværkernes indvindingsboringer, se figur 1.5. Grundvandet der indvindes på vandværkerne er relativt ungt på Fur. Størstedelen af grundvandet er under 50 år gammelt, og det betyder, at det meste er dannet i en periode, hvor gødningsforbruget har været højt. Figur 1.5 Grundvandets transporttid (alder) fra det dannes til det når indvindingsboringen /5/. Referencer /5/ Modelberegninger med Fur-modellen. Marts Udarbejdet af Alectia. 16

17 Intensitet af grundvandsdannelse Grundvandet dannes jævnt ud over de grundvandsdannende oplande. Dog dannes der mindre grundvand i yderkanten af de grundvandsdannende oplande, se figur 1.6. For det lukkede Ulsted Grundejerforenings Vandværk ses, at grundvandsdannelsen foregår vest for boringerne, mens Fur Vandværksboringer ligger på kanten af oplandet og Nordvand Furs boringer ligger inde i det grundvandsdannende opland. Figur 1.6 Intensitet af grundvandsdannelse. De røde firkanter udgør arealer, hvor intensiteten af grundvandsdannelsen er størst, og tilsammen udgør de 50 % af grundvandsdannelsen. De gule firkanter udgør tilsammen 40 % af grundvandsdannelsen. De grønne firkanter udgør tilsammen 5 % af grundvandsdannelsen. De blå firkanter udgør arealer, hvor intensiteten af grundvandsdannelsen er lavest og udgør tilsammen 5 % af grundvandsdannelsen. 17

18 Grundvandskvalitet Der er et begrænset antal boringer på Fur, hvorfra der igennem tiden er taget vandanalyser. Der findes således vandkemiske data for 18 boringer, hvoraf 17 indtag med vandanalyser findes i det primære grundvandsmagasin og 5 indtag er filtersat i det sekundære magasin /1/. Vandanalyser fra eksisterende boringer i området viser /1/: Nitrat er fundet i grundvandsanalyser ned til 45 m under terræn. Nitrat ses især i det øverste magasin, hvor enkeltindvindere formodes at indvinde fra. Nitrat- og sulfatkoncentrationen er stigende i én boring, mens de øvrige boringer viser et stabilt indhold. Sulfatkoncentrationen er forhøjet inden for OSD, men dog ikke i nærheden af drikkevandskvalitetskravet. Kloridkoncentration er forhøjet ved Ulsted Grundejerforenings Vandværk og i Nederby, der ligger kystnært. Det øverste grundvandsmagasin er generelt nitratholdigt, hvilket skyldes udvaskning af nitrat fra landbrugsarealer til grundvandet. Der er også flere steder nitrat i det nederste magasin. Nitratkoncentrationen er generelt stigende, og der ses et relativt højt indhold af sulfat /1/. For Nordvand Fur har nitratkoncentrationen været faldende de seneste seks år /6/. Nitratreduktionskapaciteten er formentlig ringe, og der er risiko for, at nitrat med tiden vil trænge længere ned i magasinet. I kystnære områder er der fundet forhøjet kloridkoncentration, som sandsynligvis skyldes indtrængende saltvand fra Limfjorden eller residualt saltvand. Omkring Pikhede er der ligeledes fundet forhøjet kloridkoncentration, men i en ikke særlig dyb boring i det øverste magasin. Grundvandet på Fur er forvitret og er generelt påvirket af landbrugsaktivitet /1/. Der er i råvandsanalyser fra 2001, 2013 og 2016 fundet pesticider, og i 1997 er der fundet olieprodukter i en af Fur Vandværks boringer. Der er ikke analyseret for olieprodukter efter Referencer /1/ Miljøcenter Ringkøbing, Kortlægning af grundvandsressourcen på Fur. 18

19 /6/ Naturstyrelsen, Redegørelse for Jeberg, Knud Strand, Lihme og Nordvand Fur Vandværker, Skive Kommune. 19

20 Arealanvendelse og forureningskilder Inden for OSD består arealanvendelsen af landbrug (80%), skov (10%), befæstede/bebyggede arealer (4%) og naturarealer, vandløb og andet (6%). Skovområderne er placeret i den nordlige del af OSD. Der er ikke udpeget skovrejsningsområder på Fur. Skovrejsning er af landskabelige hensyn uønsket i den nordvestlige del af OSD. I den sydlige del af OSD er der en del engarealer, og i den nordlige del af OSD ligger områder med hede, eng og mose. Det vurderes, at indvindingen ikke påvirker disse arealer. På figur 1.7 ses placeringen af kortlagte V1 og V2-jordforureninger /1/. Siden grundvandskortlægningen i 2009 er der ikke blevet kortlagt nye forurenede grunde. De to V1-kortlægninger inden for OSD er udgået. Der findes således kun en V2-korlægning inden for OSD og indvindingsoplande uden for disse. Denne jordforurening drejer sig om olie, og vurderes af Region Midt ikke at udgøre en betydende trussel for grundvandet. Figur 1.7 Beliggenhed af kortlagte V1 og V2-jordforureninger /1/. Den nyeste viden om kortlægningen af forurenede grunde findes på Region Midtjyllands hjemmeside. 20

21 Referencer /1/ Miljøcenter Ringkøbing, Kortlægning af grundvandsressourcen på Fur. 21

22 Sårbarhedskortlægning Hele OSD og indvindingsoplandet til Nordvand Fur er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder og nitratfølsomme indsatsområder på grund af det tynde, usammenhængende lerdække og nitratholdigt grundvand eller stigende sulfatkoncentrationer i grundvandet. Udpegningerne ses på figur 1.8. En mindre del af indvindingsoplandet til Nordvand Fur er dog ikke udpeget som nitratfølsomt indsatsområde. Figur 1.8 Nitratfølsomme indvindingsområder og nitratfølsomme indsatsområder. 22

23 BNBO - Boringsnært beskyttelsesområde Staten har januar 2017 beregnet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til alle indvindingsboringer i Skive Kommune. BNBO udgør et mindre areal omkring hver indvindingsboring. Disse arealer vil fremover kunne udpeges som nødvendige at give en særlig beskyttelse, såfremt en risikovurdering underbygger nødvendigheden heraf. 23

24 1.3 Redegørelse for indsatser Skive Kommune har fået udarbejdet beregninger over nitratudvaskningen til vurdering af den gennemsnitlige nitratudvaskning indenfor OSD og indvindingsoplande. Beregningerne er udført af ConTerra Aps /4/. Den gennemsnitlige nitratudvaskning indenfor OSD Fur for årene har ligget mellem 35,1 og 39,3 mg/l. I gennemsnit har nitratudvaskningen for årene været 37 mg/l. Referencer /4/ ConTerra Aps, Nitratudvaskning på oplandsniveau. 24

25 1.4 Målsætning i delindsatsplanområdet I Skive Kommune er det sat som et mål, at vandet fra vandværkerne skal overholde kravene til drikkevandskvalitet med en god margin op til grænseværdierne, som beskrevet i hovedplanen. Denne delindsatsplan skal understøtte dette mål. For ejendomme med egen vandindvinding skal kravene i drikkevandsbekendtgørelsen kunne overholdes. De væsentlige problemer i indsatsplanområde Fur er nitrat og pesticider. For nitrat sigter delindsatsplanen på, at nitratindholdet er mindre end 37,5 mg/l for almene vandværker og maksimalt 50 mg/l for andre drikkevandsforsyninger. For pesticider sigter indsatsplanen på, at der intet indhold er i drikkevandet fra de almene vandværker. Indhold mellem 0,05 og 0,1 μg/l accepteres dog med skærpet overvågning. For andre forsyninger med drikkevand accepteres op til 0,1 μg/l. 25

26 1.5 Opfølgning på delindsatsplan Behovet og mulighederne for indsatser vil ændre sig over tid. Derfor er det vigtigt: at evaluere indsatsplanens effekt i forhold til målsætningerne at de konkrete indsatser, som er angivet i planen, gennemføres at vurdere om forudsætningerne, der ligger til grund for de konkrete indsatser, ændrer sig over tid. Det kan være i forhold til vandforsyningsstruktur, arealanvendelse, lovgivning, økonomi og faglig viden. Følgegruppen med Skive Kommune i spidsen har ansvaret for opfølgning på indsatsplanen. Skive Kommune indkalder følgegruppen til det første opfølgningsmøde senest et år efter planens vedtagelse. Senest fem år efter planens vedtagelse vurderes, om planen skal revideres. 26

27 2 Fur Vandværk Fur Vandværk er beliggende på den østlige del af Fur. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og har i 2015 indvundet m 3. Indvindingsmængden har været stabil de seneste 15 år. Indvindingsmængden forventes at stige med ca m 3 i 2016 og fremadrettet, idet Ulsted Grundejerforenings Vandværk er blevet nedlagt, og Ulsted-området nu forsynes af Fur Vandværk. Fur Vandværk har to aktive indvindingsboringer, DGU nr og DGU nr I 2013 er der blevet udarbejdet tilstandsvurdering af indvindingsboringerne /2/. Konklusionen var, at boring DGU nr vurderes at være i teknisk dårlig stand grundet manglende lerforsegling omkring forerøret, utætheder i forerøret, samt omfattende udfældninger og tilstopning i filteret. For boring DGU nr blev det vurderet, at boringen er i teknisk dårlig stand, da der formentlig ikke er lerafpropning omkring forerøret, og der kan observeres indtrængende vand via utætheder i forerøret. Ydermere blev det fundet, at filteret var tilstoppet eller helt lukket, hvilket har medført en nedsat ydelse samt formodentlig givet større lokale sænkninger i magasinet omkring boringen og dermed en kraftigere skorstenseffekt. Begge boringer er efterfølgende regenereret ved en udsyring. De eksisterende indvindingsboringer er i dårlig stand, der indvindes fra et sårbart magasin med nitratindhold, og arealanvendelsen indenfor indvindingsoplandet udgøres hovedsagligt af landbrug. Der vil således skulle foretages grundvandsbeskyttelse på et stort areal for at sikre en god grundvandskvalitet i fremtiden. Fur Vandværk overvejer derfor at etablere et nyt kildefelt nord for den eksisterende, i et område med mere eksisterende natur. For at afgøre fremtiden for det eksisterende kildefelt, er det nødvendigt, at etablere en prøveboring på den nye udpegede lokalitet for at afgøre magasinets ydeevne og vandkvalitet. På figur 2.1 ses beliggenheden af vandværket, indvindingsboringerne, BNBO, indvindingsopland, den prioriterede del af det grundvandsdannende opland, OSD og IO. I kortlægningen er hele OSD udlagt som indsatsområde (IO). Indvindingsoplandet til det nuværende Fur Vandværks kildefelt er vist som indsatsområde på figur

28 Figur 2.1 Oversigt over beliggenheden af Fur Vandværk, boringer, BNBO, det prioriterede område, indvindingsopland, OSD og indsatsområde. Vandværkets to indvindingsboringer, DGU nr og , er begge filtersat i det primære grundvandsmagasin bestående af smeltevandssand. Tabel 2.1 Oversigt over boringsoplysninger for aktive indvindingsboringer. DGU nr. Etableringsår Boringsdybde [m] Filterdybde [m] Vandspejl [m under terræn] Magasinbjergart Smeltevandssand , Smeltevandssand Referencer /2/ Skive Vand A/S, Fur Vandværk Tilstandsvurdering af boringer DGU nr og Udarbejdet af Alectia. 28

29 29

30 2.1 Lerdæklag over magasin På figur 2.2 ses udbredelse og mægtighed af lerdæklag over det primære magasin, og på figur 2.3 ses et geologisk profilsnit gennem indvindingsoplandet og kildefeltet. Placering af profilsnitet ses med en rød linje på kortet. Af det geologiske profilsnit ses det, at indvindingsboringerne er filtersat i toppen af det primære grundvandsmagasin bestående af smeltevandssand ca. 16 m under terræn. Indvindingsmagasinet overlejres af et lerdæklag bestående af moræneler. Lerdæklaget har en varierende tykkelse på mellem 0 og 30 m indenfor indvindingsoplandet, og stedvist er lerdækket ikke tilstede. Lerdæklaget yder en ringe beskyttelse af grundvandsmagasinet, jf. Zoneringsvejledningen /3/. Figur 2.2 Lerdæklag over det primære magasin. Profilet gennem Fur Vandværks indvindingsoplan (se figur 2.3) ses som en rød linje. 30

31 Figur 2.3 Geologisk profilsnit langs Fur Vandværks kildefelt og ud i oplandet /1/. Der indvindes i det primære magasin, som er et sandmagasin (orange farve) og lerdæklaget er "lækage lag" (brun farve). Indvindingsboringerne er nr og Referencer /1/ Miljøcenter Ringkøbing, Kortlægning af grundvandsressourcen på Fur. 31

32 /3/ Miljøstyrelsen, Nr. 3, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. 32

33 2.2 Grundvandskemi For begge indvindingsboringer er der udarbejdet tidsserier for råvandets indhold af nitrat, sulfat og klorid samt de beregnede parametre, ionbytning og forvitringsgrad, se figur 2.4. Den seneste analyse (24. nov. 2016) er ikke vist på figuren. For boring DGU nr er der i den seneste analyse målt 31,2 mg nitrat/l, 0,01 µg BAM/l, og de resterende parametre er stort set uændrede. For boring DGU nr er alle parametrene stort set uændrede. Figur 2.4 Tidsserier for råvandet i indvindingsboringerne over indholdet af nitrat, sulfat og klorid samt de beregnede parametre ionbytning og forvitringsgrad. Fra boring DGU nr og indvindes der råvand af henholdsvis vandtype B og A, som er oxiderede vandtyper. I begge boringer er der målt nitrat. For boring DGU nr er der målt 10 mg nitrat/l, og koncentrationen har været stabil de seneste 6 år. Sulfat ligger stabilt på ca. 90 mg/l. For boring DGU nr er der målt 31 mg nitrat/l i seneste analyse i Koncentrationen er således steget siden målingen i Nitratkoncentrationen i boringen har været svingende mellem 19 og 35 mg/l, og har haft to udfald i 1993 og 2005 med målte koncentrationer på henholdsvis 51 og 82 mg nitrat/l. De to udfald skyldes formentligt 33

34 utætheder i boringen samt, at nitratkoncentrationen er høj i det sekundære magasin. Sulfatkoncentrationen har været stabil på ca. 70 mg/l de seneste 16 år. I begge indvindingsboringer er råvandet ikke ionbyttet og ionbytningsgraden er nogenlunde stabil. Dette indikerer at råvandet ikke har været i kontakt med tykke lerlag. Forvitringsgraden er ligeledes nogenlunde stabil i begge boringer, dog er den forhøjet, hvilket indikerer ungt vand med kalkopløsning forårsaget af pyritoxidation og nitrifikation. Nitrifikation er bakteriel omdannelse af ammoniak til nitrat, og ved pyritoxidation nedbrydes nitraten. På figur 2.5 findes en oversigt over aktuelle og tidligere fund af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i indvindingsboring DGU nr Der er ikke konstateret pesticider eller andre miljøfremmede stoffer over detektionsgrænsen i boring DGU nr Figur 2.5 Aktuelle og tidligere fund af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i boring DGU nr OBS: I den seneste analyse fra 2016 er der konstateret BAM (2,6-Dichlorbenzamid) med en koncentration på 0,01 µg/l. 34

35 2.3 Grundvandsdannelse Ifølge grundvandsmodellen er størstedelen af det vand der indvindes mellem 0 og 50 år gammelt, hvilket er i god overensstemmelse med, at der indvindes oxideret, nitratholdigt vand fra et sårbart magasin, samt at beskyttelsen fra lerlag er ringe. Figur 2.6 Til venstre ses grundvandets transsporttid (alder), det grundvandsdannende opland, indvindingsopland og den prioriterede del af det grundvandsdannende opland. Til højre ses intensiteten af grundvandsdannelsen. 35

36 2.4 Forureningstrusler Der er pr. 14. dec kortlagt en jordforureningslokalitet delvist indenfor indvin-dingsoplandet på V2 niveau (Lokalitetsnr ). Jordforureningen drejer sig om olie, og vurderes af Region Midt ikke at udgøre en betydende trussel for grundvandet. Figur 2.13 Oversigt over beliggenheden af forurenede grunde på V1 og V2 niveau. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet udgøres hovedsagelig af landbrug. Den gennemsnitlige nitratudvaskning for for landbrugsarealerne har været 50 mg/l, og for indvindingsoplandet har den været 39,5 mg/l. Idet den største del af grundvandsdannelsen sker på landbrugsarealerne, vil størstedelen af det grundvandsdannende vand have en koncentration på 50 mg nitrat/l, når det forlader rodzonen. 36

37 2.5 Vurdering Hele indvindingsoplandet til Fur Vandværk er udpeget som indsatsområde. I begge boringer er der fundet nitrat, og i boring DGU nr , der ligger under 100 m fra den anden boring, er der fundet pesticider. Der indvindes fra et sårbart magasin, som overlejeres af et lerdæklag, der yder en ringe beskyttelse af magasinet. Begge indvindingsboringer er i dårlig stand. Nitratkoncentrationen i DGU nr ligger i seneste analyse omkring niveauet for handlepligt i drikkevandsdirektivet. Fund af pesticider og lejlighedsvis høje nitratkoncentrationer i den formodentlig utætte boring vidner om, at det sekundære magasin har en ringe kvalitet. Der er stadig nitratreduktionskapacitet i lerdæklaget mellem det primære og sekundære magasin, men da sulfatindholdet er relativt højt, og der allerede er nitrat i det primære magasin, er det et spørgsmål om tid før nitratreduktionskapaciteten er opbrugt. Såfremt kildefeltet ønskes bibeholdt, er det således nødvendigt at renovere boringerne og at reducere nitratudvaskningen samt undgå brug af pesticider på landbrugsarealerne. Nitratudvaskningen indenfor indvindingsoplandet har gennemsnitligt været 39,5 mg/l for perioden , og er således mindre end grænsen for drikkevandskvalitet på 50 mg/l, men dog over grænsen til drikkevandsdirektivets handlepligt ved ¾ af grænseværdien, dvs. 37,5 mg/l. Det skal sikres, at nitratudvaskningen i gennemsnit er maksimalt 37,5 mg/l i hele indvindingsoplandet. Dette kan gøres ved at reducere udvaskningen i til 25 mg/l fortrinsvist i det prioriterede område, hvor ca. halvdelen af grundvandet dannes, og vandet er ungt. Fur Vandværk overvejer at etablere et nyt kildefelt for at reducere arealet, hvorpå der skal foretages grundvandsbeskyttelse. For at afgøre fremtiden for det eksisterende kildefelt, er det nødvendigt, at etablere en prøveboring på den udpegede lokalitet for at afgøre magasinets ydeevne og vandkvalitet. Ved et eventuelt nyt kildefelt, skal det ligeledes sikres, at udvaskningen maksimalt er 37,5 mg/l i hele indvindingsoplandet. Placeringen af det nye kildefelt er ca. 800 m nordvest for den eksisterende kildeplads. Det er vigtigt for Fur Vandværk, at vandkvaliteten er sikret, idet der ikke er kendskab til andre lokaliteter, der er egnede til at indvinde den ønskede vandmængde. 37

38 2.6 Indsatser I tabel 2.2 er der angivet en oversigt over indsatser, som specifikt gælder for Fur Vandværk. Udover de i tabellen listede indsatser, angives indsatser eller mulige indsatser i hovedplanen. I tabeloversigten er der angivet, hvornår indsatserne skal udføres og hvem, der er ansvarlig for gennemførelsen. Der er i tabellerne anvendt følgende forkortelser: SK (Skive Kommune), VV (Vandværk) og RM (Region Midtjylland). Tabel 2.2 Specifikke indsatser for Fur Vandværk. Indsats Områdeafgrænsning Præcisering af indsats Ansvarlig Tidsplan Bemærkning Nyt kildefelt Vandværket skal undersøge vandindvindingsmulighederne på et alternativt kildefelt indenfor OSD enten til erstatning af de eksisterende boringer eller som supplement. Hvis vandværket finder et alternativt kildefelt, hvor magasinets ydeevne og vandkvalitet er tilfredsstillende, og kildefeltet derved flyttes, skal der foretages en ny udpegning af oplande og areal, hvorpå nitratudvaskningen skal reduceres, således at udvaskningen maksimalt er 37,5 mg/l i hele indvindingsoplandet. VV For at reducere størrelsen af arealet, hvor der skal foretages grundvandsbeskyttelse, ønsker vandværket at flytte kildefeltet. Det skal således afgøres ved etablering af en prøveboring på den udpegede lokalitet, om magasinets ydeevne og vandkvalitet er tilfredsstillende. Renovering af boring DGU nr og på eksisterende kildefelt Hvis der ikke findes et alternativt kildefelt, skal de eksisterende boringer renoveres. VV Boringerne er i teknisk dårlig stand, idet der formentlig ikke er ler-afpropning omkring forerøret, og der kan observeres indtrængende vand via utætheder i forerørene. Det anbefales at etablere nye boringer på stedet ved overboring af de eksisterende og med efterfølgende etablering af tæt forerørsforsegling. 38

39 Optimering af indvindingsstrategi Uanset udfaldet af kildefeltets placering, skal der indvindes jævnt over hele døgnet. VV Idet der indvindes fra et sårbart magasin, er det vigtigt at indvindingen foregår så skånsomt som muligt, således at dybden af sænkningstragten reduceres. Reduktion af nitratudvaskning Indvindingsoplandet Udvaskningen af nitrat fra rodzonen sænkes permanent, så den gennemsnitlige udvaskning maksimalt er 37,5 mg/l. VV Nitratreduktionen kan ske ved dyrkningsdeklarationer efter vandforsyningslovens 13d. Indsatsen finansieres af Fur Vandværk. Hvis frivillige aftaler ikke kan opnås, udsteder Skive Kommune påbud efter miljøbeskyttelsesloven 26a. Der gives fuld erstatning i forbindelse med rådighedsindskrænkningen i henhold til miljøbeskyttelsesloven 26a. Det vil være en fordel, at den gennemsnitlige udvaskning af nitrat er lavest tæt på indvindingsboringerne, som f.eks. i det prioriterede område. Indsats Områdeafgrænsning Præcisering af indsats Ansvarlig Tidsplan Bemærkning Reduktion af pesticider Indvindingsoplandet I områder, hvor der indgås aftaler omkring nitrat, skal det samtidig tilstræbes at indgå aftaler om ingen brug af pesticider. VV

40 Råstofgravning: Forud for gravning aftales gravedybde Indvindingsoplandet Råstofgravningen indenfor indvindingsoplandet bør fortsat udelukkende foregå over grundvandsspejlet. Dette skal sikres gennem forudgående aftaler om gravedybden. SK, RM Information til borgere Indvindingsoplandet Udsendelse af pjecer om grundvandsvenlig adfærd til alle husstande. Informere borgerne via vandværkets egen hjemmeside og evt. på internetsiden VV, SK Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Indvindingsoplandet Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. VV, SK Kommunen afklarer brønde og boringer uden eksisterende tilladelse med henblik på at give en tilladelse eller evt. påbyde en sløjfning. Indsats Områdeafgrænsning Præcisering af indsats Ansvarlig Tidsplan Bemærkning Overvågning af grundvandskvalitet På grund af nitrat- og pesticidindholdet skal der ske en skærpet overvågning. Skærpelsen fastsættes efter indsatsplanens vedtagelse. VV 2018 Overvågning af nitratudvaskning Indvindingsoplandet Kontrol af at nitratudvaskningen ikke overstiger 37,5 mg/l i indvindingsoplandet. Kontrollen udføres ved en årlig beregning. SK

41 Tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste dyrkningsdeklarationer Indvindingsoplandet Der skal føres tilsyn med indgåede aftaler om at reducere nitratudvaskningen eller pesticidanvendelsen. VV Følgegruppen indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse Skive Kommune indkalder til opfølgningsmøde. På mødet fremlægges status for indsatserne. VV, SK 2018 Senest efter 5 år vurderes om planen skal revideres. Indsatsernes effekt undersøges ved udviklingen i råvandskvaliteten og vurderinger af nitratudvaskningen. SK

42 3 Nordvand Fur I/S Nordvand Fur er beliggende på den nordlige del af Fur. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år og har i 2015 indvundet m 3. Indvindingsmængden har været stabil de seneste 15 år. Nordvand Fur har én aktiv indvindingsboring, DGU nr Nordvand Fur har en nødforbindelse til Fur Vandværk. Denne forbindelse kan dog ikke forsyne Nordvand Fur med den ønskede vandmængde. Nordvand Fur kan dog til enhver en tid koble sig på vandledningen, som også forsyner Ulsted med vand fra Fur Vandværk. På figur 3.1 ses beliggenheden af vandværket, indvindingsboringen, BNBO, indvindingsoplandet, OSD og indsatsområde og det prioriterede område. Skive Kommune har i 2013 indgået en mundtlig aftale med Naturstyrelsen på et areal beliggende nordøst for indvindingsboringen. Arealet udgør en del af matrikel 24t Fur Præstegaard, Fur, se figur 3.1. Den mundtlige aftale omfatter, at der ikke må bruges pesticider på arealet samt en lempet naturpleje. Den lempede naturpleje foregår ved, at valget af afgræsning, udbindingsperiode og dyretæthed tager grundvandshensyn. På arealet anvendes der kvæg til afgræsning. Den maksimale belastning er 0,7 dyreenheder pr. ha. Udbindingsperioden er 1. maj til 15. oktober. 42

43 Figur 3.1 Oversigt over beliggenhed af Nordvand Fur, boringen, BNBO, indvindingsoplandet, OSD, indsatsområde samt det prioriterede område, hvor der er indgået en mundtlig aftale med Naturstyrelsen. Vandværkets indvindingsboring, DGU nr , er filtersat i det primære grundvandsmagasin bestående af smeltevandssand. Tabel 3.1 Oversigt over boringsoplysninger for aktive indvindingsboringer. Borings- DGU nr. Etableringsår dybde [m] Filterdybde [m] Vandspejl [m under terræn] Magasinbjergart ,5 Smeltevandssand 43

44 3.1 Lerdæklag over magasin På figur 3.2 ses udbredelse og mægtighed af lerdæklag over det primære magasin, og på figur 3.3 ses et geologisk profilsnit gennem indvindingsoplandet og kildefeltet. Placeringen af profilsnitet ses med rød linje på figur 3.2. Af det geologiske profilsnit ses det, at indvindingsboringen er filtersat i det primære grundvandsmagasin bestående af smeltevandssand 47 m under terræn. Indvindingsmagasinet overlejres af et lerdæklag bestående af moræneler. Lerdæklaget har en varierende tykkelse på mellem 5 og 20 m indenfor indvindingsoplandet. I selve indvindingsboringen findes der 7,5 m moræneler over grundvandsspejlet. Lerdæklaget yder en ringe beskyttelse af grundvandsmagasinet, jf. Zoneringsvejledningen /3/. Figur 3.2 Lerdæklag over det primære magasin. Placeringen af profilet i figur 3.3 er vist med den røde linje. 44

45 Figur 3.3 Geologisk profilsnit igennem indvindingsoplandet og Nordvand Furs kildefelt /1/. Der indvindes i det primære magasin, som er et sandmagasin (orange farve) og lerdæklaget er "lækagelag" (brun farve). Indvindingsboringen er nr Referencer /1/ Miljøcenter Ringkøbing, Kortlægning af grundvandsressourcen på Fur. 45

46 /3/ Miljøstyrelsen, Nr. 3, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. 46

47 3.2 Grundvandskemi For indvindingsboringen er der udarbejdet tidsserier for råvandets indhold af nitrat, sulfat og klorid samt de beregnede parametre, ionbytning og forvitringsgrad, se figur 3.4. Figur 3.4 Tidsserier for råvandet i indvindingsboringen over indholdet af nitrat, sulfat og klorid samt de beregnede parametre ionbytning og forvitringsgrad. Fra boring DGU nr indvindes der råvand af vandtype A, som er en oxideret vandtype. I den seneste analyse er der målt 13 mg nitrat/l, og koncentrationen har været lidt faldende de seneste 6 år. Sulfatindholdet ligger stabilt på ca. 51 mg/l, hvilket er let forhøjet, og indikerer, at der stadig findes en smule reduktionskapacitet i dæklag og/eller magasinet. Råvandet er ikke ionbyttet og ionbytningsgraden er stabil. Dette indikerer, at råvandet ikke har været i kontakt med tykke lerlag. Forvitringsgraden er lidt faldende, dog er den forhøjet, og indikerer derved ungt vand med kalkopløsning forårsaget af pyritoxidation og nitrifikation. Nitrifikation er bakteriel omdannelse af ammoniak til nitrat, og ved pyritoxidation nedbrydes nitraten. Der er ikke konstateret pesticider eller andre miljøfremmede stoffer over detektionsgrænsen i boring DGU nr

48 3.3 Grundvandsdannelse Ifølge grundvandsmodellen er størstedelen, af det vand der indvindes, mellem 0 og 50 år gammelt, hvilket er i god overensstemmelse med, at der indvindes oxideret nitratholdigt vand fra et sårbart magasin, samt at beskyttelsen fra lerlag er ringe. Figur 3.5 Til venstre ses grundvandets transporttid (alder), det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet. Til højre ses intensiteten af grundvandsdannelsen. 48

49 3.4 Forureningstrusler Der er ikke konstateret jordforureninger indenfor indvindingsoplandet. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet udgøres hovedsagelig af landbrug. Den gennemsnitlige nitratudvaskning for for landbrugsarealerne har været 12,1 mg/l, og for hele indvindingsoplandet har den været 10,6 mg/l. Indenfor det prioriterede område i det grundvandsdannende opland findes en råstofgrav. Råstofgravningen foregår over det primære grundvandsspejl i indvindingsoplandet til Nordvand Fur Vandværk. 49

50 3.5 Vurdering Størstedelen indvindingsoplandet til Nordvand Fur Vandværk er udpeget som indsatsområde. Den del af indvindingsoplandet som ikke er udpeget som indsatsområde udgøres af beskyttet natur i form af overdrev. I indvindingsboring DGU nr er der fundet nitrat, dog med en faldende tendens. Der indvindes fra et sårbart magasin, som overlejeres af et lerdæklag, der yder en ringe beskyttelse af magasinet. Nitratudvaskningen indenfor indvindingsoplandet har gennemsnitligt været 10,6 mg/l for perioden , og er således mindre end grænsen for drikkevandskvalitet på 50 mg/l og mindre end drikkevandsdirektivets handlepligt ved ¾ af grænseværdien, dvs. 37,5 mg/l. Det forventes, at nitratudvaskning fortsat er under 37,5 mg/l, idet der er indgået aftaler omkring arealanvendelse inden for indvindingsoplandet. 50

51 3.6 Indsatser I tabel 3.2 er der angivet en oversigt over indsatser, som specifikt gælder for Nordvand Fur I/S. Udover de i tabellen listede indsatser, angives indsatser eller mulige indsatser i hovedplanen. I tabeloversigten er det angivet, hvornår indsatserne skal udføres og hvem, der er ansvarlig for gennemførelsen. Der er i tabellerne anvendt følgende forkortelser: SK (Skive Kommune), VV (Vandværk) og RM (Region Midtjylland). Tabel 3.2 Specifikke indsatser for Nordvand Fur I/S. Indsats Områdeafgrænsning Præcisering af indsats Ansvarlig Tidsplan Bemærkning Bevaring af indsats (ingen pesticider og lempet naturpleje) Det prioriterede område Den mundtlige aftale med Naturstyrelsen skal fortsætte og det ønskes at lave aftalende bindende. SK Råstofgravning: Forud for gravning aftales gravedybde Indvindingsoplandet Råstofgravningen indenfor indvindingsoplandet bør fortsat udelukkende foregå over grundvandsspejlet. Dette skal sikres gennem forudgående aftaler om gravedybden. SK, RM Information til borgere Indvindingsoplandet Udsendelse af pjecer om grundvandsvenlig adfærd til alle husstande. Informere borgerne via vandværkets egen hjemmeside. VV, SK

52 Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Indvindingsoplandet Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. VV, SK Kommunen afklarer brønde og boringer uden eksisterende tilladelse med henblik på at give en tilladelse eller evt. påbyde en sløjfning. Indsats Områdeafgrænsning Præcisering af indsats Ansvarlig Tidsplan Bemærkning Overvågning af grundvandskvalitet På grund af nitratindholdet skal der ske en skærpet overvågning. Skærpelsen fastsættes efter indsatsplanens vedtagelse. VV 2018 Overvågning af nitratudvaskning Indvindingsoplandet Kontrol af at nitratudvaskningen ikke overstiger 37,5 mg/l i indvindingsoplandet. SK Tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste dyrkningsdeklarationer Tilsyn med indgående aftaler foretages vha. overvågning af grundvandskvaliteten. Overvågningen følger bekendtgørelsen. VV, SK Følgegruppen indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse Skive Kommune indkalder til opfølgningsmødet. På mødet fremlægges status for indsatser. VV, SK 2018 Senest efter 5 år vurderes om planen skal revideres. Indsatsernes effekt undersøges ved udvikling i råvandskvalitet og vurderinger af nitratudvaskningen. SK

53 4 Indsatsplan for OSD OSD er udpeget for at sikre nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser, og Skive Kommune ønsker derfor også at fokusere på grundvandets beskyttelse i den del af OSD, hvor vandværkerne ikke har indvindinger. Fra 1. august 2017 ændres lovgivningen for miljøgodkendelser af landbrugsvirksomheder, og det er herefter primært indsatsplanerne, der fastsætter beskyttelse og sikring af grundvandet. Da lovændringen medfører mulighed for en øget udbringning af nitrat og dermed også en væsentlig risiko for øget udvaskning, kan det blive nødvendigt fremover at iværksætte indsatser, der nedbringer nitratudvaskningen for at sikre den fremtidige ressource. Målsætningen for nitratindholdet i grundvandet i OSD og i indvindingsoplande til vandværker uden for OSD er ens, og derfor må indsatsplaner tage stilling til hvordan denne målsætning kan opfyldes. 53