Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Gladsaxe Kommune HØRINGSUDKAST, 17. JANUAR 11. MAJ 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Gladsaxe Kommune HØRINGSUDKAST, 17. JANUAR 11. MAJ 2017"

Transkript

1 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Gladsaxe Kommune J. nr P16 1

2 Indhold Introduktion til indsatsplan i Gladsaxe Kommune... 3 Indsatsplanens formål... 4 Om indsatsplanen... 6 Indsatsplanens indhold... 8 Her gælder indsatsplanen Indvindingsopland og grundvandsdannende oplande Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Drikkevandsressourcer Indsatser Jordforurening, forureningskortlægning og afværgeanlæg Chlorerede opløsningsmidler og pesticider Miljøboringer Kampagner for borgere og virksomheder Chloridbelastning i grundvandet Nedsivning af regnvand Formidling og samarbejde Baggrundsviden Arealanvendelse i Gladsaxe og betydningen for grundvand Forureningstrusler i Gladsaxe Opsporing og kortlægning af forureninger Indvinding af grundvand i Gladsaxe Søborg Vandværk Bagsværd Vandværk Kilde XIII og Kilde XIV Geologi og grundvandsstrømning i Gladsaxe Kommune Ordforklaring Forsidebillede taget af Karl Johan Gabel. J. nr P16 2

3 Introduktion til indsatsplan i Gladsaxe Kommune Under stort set hele Gladsaxe Kommunes findes grundvand, der benyttes til drikkevand. Gladsaxe Kommunes vandselskab Nordvand og HOFOR har indvindingsboringer til drikkevand placeret i kommunen, og desuden krydser indvindingsoplande fra vandværker i nabokommuner ind over kommunegrænsen. Grundvand fra Gladsaxe benyttes derfor til drikkevand af borgere og virksomheder både i kommunen og i nabokommuner. Omkring halvdelen af Gladsaxe Kommune er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og den anden halvdel er udpeget som Område med Drikkevandsinteresser (OD). Formålet med udpegningen er at vurdere hvilke områder i Danmark, der skal bidrage til den fremtidige drikkevandsforsyning. Udpegningen af OSD samt den vidtspredte tilstedeværelse af indvindingsoplande i Gladsaxe Kommune betyder, at der kræves en målrettet indsats for grundvandsbeskyttelse for den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Den største trussel for grundvandet i Gladsaxe kommer fra de tre store erhvervskvarterer, hvor man tidligere har håndteret miljøfremmede stoffer på en uhensigtsmæssig måde. Det har resulteret i, at områderne er blevet forurenet af blandt andet chlorerede opløsningsmidler samt olie-, benzin- og pesticidprodukter. Man er senere blevet mere bevidst om de skadelige virkninger ved uhensigtsmæssig håndtering og bortskaffelse af farligt affald og miljøfremmede stoffer, men en del af stofferne findes stadig i jorden og kan med tiden ende i grundvandet. Kort med forurenede lokaliteter i Gladsaxe Kommune. J. nr P16 3

4 Gladsaxe Kommune udgør et område, hvor kvaliteten af grundvandet vægtes højt samtidigt med, at der indenfor kommunen eksisterer trusler for kvaliteten, der ikke kan ignoreres. Grundvandsbeskyttelse prioriteres derfor højt af Gladsaxe Kommune for at sikre en god drikkevandskvalitet nu og i fremtiden. På de følgende sider kan du læse om, hvad indsatsplanens formål og indhold er. Du kan se, hvilke indsatser Gladsaxe Kommune finder nødvendige og vil udføre for at beskytte grundvandsressourcen. Det er både i form af at forebygge yderligere forurening af ressourcen og afhjælpe den nuværende forureningsbelastning. Både borgere og virksomheder i Gladsaxe kan gøre en indsats for at beskytte grundvandsressourcen. Det kan især være ved ikke at bruge pesticider eller vejsalt med chlorid eller i hvert fald at bruge dem med omtanke. Især er der en risiko for at pesticider spredes til grundvandet, hvis de bruges på arealer uden plantedække, eksempelvis på gårdspladser og i indkørsler. Desuden er det nemt at reducere en risiko for forurening ved at opbevare farligt affald og potentielt miljøskadelige stoffer og væsker korrekt. Når vi i denne indsatsplan benytter begrebet pesticider, mener vi relevante bekæmpelsesmidler af enhver art til havebrug eller lignende. Det kan være midler mod skadedyr, ukrudt, svampe eller andre midler, der indeholder aktivstoffer, som kan forurene grundvandet. Indsatsplanens formål Indsatsplanens formål er at afhjælpe og forebygge forurening af grundvandsressourcen i Gladsaxe Kommune, i henhold til bekendtgørelsen om indsatsplaner 1. Da størstedelen af grundvandet under Gladsaxe Kommune benyttes til drikkevandsforsyning, prioriterer vi grundvandsbeskyttelsen højt i hele kommunen. De overordnede formål med Gladsaxe Kommunes indsatsplan er: 1. At beskytte grundvandet, så vi fortsat kan indvinde drikkevand på alle eksisterende kildepladser i kommunen, og så vi kan opfylde målene i Gladsaxe Kommunes Vandforsyningsplan om produktion af drikkevand lokalt på Søborg Vandværk og Bagsværd Vandværk. 2. At det grundvand, vi indvinder til drikkevand, kun skal gennemgå simpel vandbehandling på vandværkerne for at overholde de til enhver tid gældende kvalitetskrav til drikkevand. Bagsværd Vandværk benytter sig i dag af videregående vandbehandling i form af et kulfilter, der fjerner chlorerede stoffer i det grundvand, der pumpes op. På sigt er det ambitionen, at en række indsatser skal sikre, at Bagsværd Vandværk kan gå tilbage til simpel vandbehandling. 3. At forebygge yderligere forringelse af grundvandsressourcen i Gladsaxe Kommune. 4. At sikre overblik over truslerne mod drikkevandet fra jord- og grundvandsforureninger, så det er muligt at gribe ind, inden forureningerne når kommunens kildepladser. 1 Bekendtgørelse om indsatsplaner, Bekendtgørelse 912 fra 27. juni J. nr P16 4

5 På de følgende sider vil Gladsaxe Kommunes indsatsplan blive præsenteret sammen med det baggrundsmateriale, der ligger til grund for Indsatsplanen. J. nr P16 5

6 Om indsatsplanen Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal udarbejdes for indsatsområder udpeget i den statslige kortlægning af grundvandsressourcen og kan desuden udarbejdes for områder, hvor kommunen eller vandforsyningsselskabet finder det nødvendigt. Gladsaxe Kommune har udarbejdet en indsatsplan for hele kommunens areal, fordi kommunen er dækket af vores og andres grundvandsinteresser i form af indvindingsoplande til kildepladser i og uden for kommunen. Desuden er halvdelen af Gladsaxe udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Denne indsatsplan afløser Gladsaxe Kommunes Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Indsatsplanen er udarbejdet i medfør af 13a i Vandforsyningsloven. I henhold til 2 i Bekendtgørelse om indsatsplaner skal indsatsplanen indeholde følgende: 1. et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen, 2. en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres, 3. en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen, 4. en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem der skal gennemføre overvågningen, samt 5. en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse for alle relevante forureningskilder. Indsatsplanen skal herudover indeholde en tidsplan for gennemførelse af både den samlede indsatsplan og de enkelte foranstaltninger og indsatser. Under punktet Indsatsplanens indhold fremgår, hvordan Indsatsplanen lever op til kravene i bekendtgørelsen. Indsatsplanens koordinationsforum: Grundvandsforum Det er et lovkrav, at indsatsplanen bliver til i samarbejde med et koordinationsforum i Gladsaxe Kommune kaldet Grundvandsforum. Grundvandsforum er rådgivende og et idèudvekslingsforum, der skal drøfte det konkrete indsatsplanforslag. I Grundvandsforum fastlægges forslag til indsatser for den kommende planperiode og ansvaret for indsatser fordeles på deltagerne. Forvaltningen har inviteret lokale interessenter og alle nabokommuner med grundvandsinteresser i Gladsaxe til at deltage i Grundvandsforum. Grundvandsforum skal have forslag til indsatsplan forelagt til drøftelse inden 12 ugers høringsperiode og offentliggørelse samt orienteres om det reviderede forslag til indsatsplan inden den endelige politiske behandling og vedtagelse. Repræsentanter fra følgende vandforsyningsselskaber, myndigheder og organisationer har deltaget i Grundvandsforum: - Nordvand - Region Hovedstaden J. nr P16 6

7 - HOFOR - Lokal Agenda21-foreningen - FSB Gladsaxe/FA09 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, ABG - Grundejerforeningernes sammenslutning i Gladsaxe Kommune - Kolonihaveforbundet Hovedstaden Midt - Herlev Kommune - Lyngby-Taarbæk Kommune - Gentofte Kommune - SVANA Grundvandsforum har fået Naturstyrelsens grundvandskortlægning og vores forslag til indsatser forelagt, og repræsentanterne har haft mulighed for at komme med yderligere forslag og kommentarer til indsatser. Gladsaxe Kommune har besluttet, at denne indsatsplan for grundvandsbeskyttelse løber frem til udgangen af Indsatsplanen og indsatserne skal herefter afrapporteres og evalueres med henblik på at vurdere hvilke indsatser, der skal indgå i en efterfølgende indsatsplan. Relevante links: Vandforsyningsloven, Lovbekendtgørelse 1204 af 28. september 2016 Bekendtgørelse om indsatsplaner, bekendtgørelse 912 af 27. juni 2016 Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Naturstyrelsen, Grundvandskortlægning, rapport, Grundvandskortlægning, bilag J. nr P16 7

8 Indsatsplanens indhold I dette afsnit beskriver vi, hvordan indsatsplanen lever op til kravene i 2 i bekendtgørelsen om indsatsplaner. Resumé af grundvandskortlægning Grundvandskortlægningen behandles under flere afsnit i denne indsatsplan. Ved udarbejdelse af indsatsplaner skal der foreligge en kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af vandressourcen i det pågældende område. Denne indsatsplan er udarbejdet på baggrund af den statslige grundvandskortlægning, som er udført i områder med særlig drikkevandsinteresse og i indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Gladsaxe Kommune modtog den statslige grundvandskortlægning for område 2bc Mølleåen, som Gladsaxe er en del af, i efteråret Overordnet overblik over arealanvendelse, geologi og hydrologi i Gladsaxe kan læses i Baggrundsviden sammen med beskrivelser af indvindingsstrukturen for de fire kildepladser i kommunen. I afsnittet Her gælder indsatsplanen kan ses kort med afgrænsning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder (for Gladsaxe Kommune er hele kommunens areal indsatsområde). Områder hvor indsatser skal gennemføres I afsnittene med beskrivelse af indsatser og vandværker, kan indsatsområderne ses på kort. Det er kort over vandværker, kildepladser, boringsnære beskyttelsesområder, regnvandsledninger og andre områder, der indgår i indsatser og kampagner. Foranstaltninger der skal gennemføres i indsatsområdet En foranstaltning er det, Gladsaxe Kommune, Nordvand eller andre aftaleparter skal gennemføre for at opnå vedtagne miljømål til beskyttelse af drikkevandressourcen. Disse indsatser er beskrevet i bilaget med indsatser. Indsatserne er bindende for Gladsaxe Kommune og under hver indsats er det i bilaget anført om indsatsen skal udføres i samarbejde med andre. Disse indsatser er således også bindende for de nævnte samarbejdspartnere nævnt i skemaet. Der er i denne indsatsplan lavet aftaler med Nordvand, HOFOR, Region Hovedstaden og nogle af vores nabokommuner. Gladsaxe Kommune vil som udgangspunkt ikke benytte sig af påbud til at opnå målet med indsatsplanen, men i stedet via kampagner og eventuelt frivillige aftaler opnå målene. Retningslinjer for tilladelser og andre afgørelser Gladsaxe Kommune har udarbejdet et vejledende kort for nedsivningsegnethed i kommunen. Store dele af kommunen er mindre egnet eller uegnet til nedsivning. I forbindelse med regnvandshåndtering og LAR-løsninger gælder de retningslinjer beskrevet her. Gladsaxe Kommune giver som udgangspunkt ikke tilladelse til nedsivning inden for BNBO af vejvand fra større veje og overfladevand fra virksomheder, der håndterer miljøfremmede stoffer. Der er i denne indsatsplan ikke yderligere retningslinjer i forhold til tilladelser og andre afgørelser, der ikke i forvejen er dækket af den gældende lovgivning. J. nr P16 8

9 Overvågning De indsatser, der indeholder overvågning, er beskrevet i bilaget med indsatser. Det er Region Hovedstaden, Nordvand og HOFOR, der overvåger kvaliteten og kvantiteten af grundvandsressourcen. Overvågningsprogrammer i forhold til grundvandsforurening optimeres løbende, når der kommer ny viden, mens vandselskabernes overvågning af kvantiteten indgår som vilkår i indvindingstilladelser til de respektive vandværker eller kildepladser. Gladsaxe Kommune vil desuden fortsætte sin løbende indsats med at kortlægge indholdet af pesticider og chlorid i grundvandet. Opgørelse over behov for beskyttelse I indsatsplanen er der særligt fokus på miljøfremmede stoffer fra kommunens erhvervskvarterer, chlorid fra saltning af veje samt privates brug af bekæmpelsesmidler i haven. I afsnittet Her gælder indsatsplanen beskriver vi områderne, forureningstruslerne, behovet for beskyttelse og de indsatser, der skal gennemføres for at afhjælpe eller forebygge forurening. J. nr P16 9

10 Her gælder indsatsplanen Det er Gladsaxe Kommunes vurdering, at alt grundvand i Gladsaxe har stor betydning for den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning i Gladsaxe og omegn. Indsatsplanen dækker derfor hele Gladsaxe kommune. I forhold til grundvandsbeskyttelse er der en række forskellige geografiske afgrænsninger, der udgør grundlaget for indsatsen omkring grundvandsbeskyttelse. På denne side kan du se hvilke områder i Gladsaxe Kommune, der har betydning for grundvandsbeskyttelsen samt læse mere om de forskellige typer områder og oplande. Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Drikkevandsinteresser og Nitratfølsomme områder Indvindingsopland og grundvandsdannende oplande I Gladsaxe Kommune indvindes grundvand til drikkevandsformål under det meste af kommunen. Grundvandet pumpes op ved: Søborg Vandværk (Nordvand) Bagsværd Vandværk (Nordvand) Kilde XIII (HOFOR) Kilde XIV (HOFOR) Desuden pumpes grundvand fra magasinet under Gladsaxe op i indvindingsboringer på: Ermelundsværket (Gentofte Kommune) Bregnegården Kildeplads (Gentofte Kommune) Lyngby kildeplads (Lyngby-Taarbæk Kommune) Tibberup kildeplads (Furesø Kommune, HOFOR) Hareskov Vandværk (Furesø Kommune) I afsnittet Indvinding af grundvand i Gladsaxe er der en beskrivelse af og kort over de fire kildepladser i Gladsaxe. Indvindingsoplandet er det areal, hvorfra grundvand strømmer til boringerne ved kildepladserne. Det grundvandsdannende opland er det areal på jordoverfladen, hvorfra regnvand vil infiltrere til grundvandsmagasinet inden for indvindingsoplandet. De arealer, der ikke er dækket af et opland til en af indvindingerne i Gladsaxe, er for størstedelens vedkommende del af oplande til indvindinger i nabokommunerne. Sker der en jord- eller grundvandsforurening i oplandet til en kildeplads, kan forureningen bevæge sig mod kildepladsen. Hvis forureningen ikke bliver tilbageholdt eller nedbrudt i jorden, vil forureningen i fremtiden nå indvindingen på kildepladsen. En forurening i det grundvandsdannende opland til en kildeplads kan derfor udgøre en trussel mod kildepladsen og drikkevandskvaliteten. Da størstedelen af arealet i kommunen er del af et opland til et vandværk, er der potentielt risiko for, at en jord- eller grundvandsforurening kan forurene drikkevandet i Gladsaxe J. nr P16 10

11 Kommune eller i vores nabokommuner. Læs mere om forureningsforhold, geologi og drikkevandsindvinding i afsnittet Baggrundsviden. J. nr P16 11

12 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Omkring alle indvindingsboringer til almene vandværker er der i forvejen en lovpligtig 25 meters beskyttelseszone. Her må der ikke anvendes pesticider eller dyrkes og gødes til erhvervsmæssige eller offentlige formål. Gladsaxe Kommune har desuden udlagt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for at imødekomme et behov for ekstra grundvandsbeskyttelse rundt om indvindingsboringer. Hvis der i området tæt på en indvindingsboring sker spild eller anden forurening, kan forureningen hurtigt sprede sig til grundvandet via sprækker i jorden eller løbe ned langs boringens sider, og det kan være svært at nå at reagere og afværge forureningen inden skaden er sket og boringen må lukke. Arealet tæt på en indvindingsboring er derfor ekstra sårbart over for forurening. Størrelsen og formen på Gladsaxe Kommunes BNBO er ikke givet på forhånd, men afhænger blandt andet af den enkelte borings indvindingsmængde og geologien nær boringen. BNBO udlægges på baggrund af konkrete vurderinger af forureningstruslen mod vandindvindingen fra aktiviteter eller forhold inden for BNBO. I denne vurdering indgår også risikoen for forurening som konsekvens af uheld. På kortet nedenfor ses med sort de i Gladsaxe Kommune udpegede BNBO. Kort over boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) i Gladsaxe Kommune. J. nr P16 12

13 Hvis Gladsaxe Kommune vurderer, at der i BNBO er grundvandstruende aktiviteter eller andre forhold, som udgør en risiko for forurening af grundvandet, kan vi nedlægge forbud eller give påbud efter 24 i Miljøbeskyttelsesloven. Det kan eksempelvis være ved uhensigtsmæssig brug eller opbevaring af ukrudtsmidler eller vejsalt. Som udgangspunkt benytter vi ikke påbudsmuligheden, men frivillige aftaler. Restriktionerne skal have til formål at forhindre, at der sker en forurening eller begrænse risikoen for uheld, som kan føre til forurening af vandindvindingen. Restriktioner begrænser sig ikke til enkelte stoffer eller aktiviteter, men der skal være en vurdering af proportionaliteten af restriktionen i forhold til indvindingsboringens betydning, geologiske forhold og det samlede trusselbillede mod indvindingsboringen. I tilfælde af, at Gladsaxe Kommune udsteder forbud eller påbud mod lovlige forhold, vil grundejer kunne søge erstatning for eventuelle tab som følge af restriktionerne i det pågældende område. Gladsaxe Kommune vil prioritere grundvandsbeskyttelse og egne indsatser særligt højt i BNBO. Nogle indsatser påbegyndes i BNBO og spredes efterfølgende ud til resten af kommunen. Relevante links: Boringsnære beskyttelsesområder BNBO. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2, 2007 Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse 1189 af 27. september 2016 J. nr P16 13

14 Drikkevandsressourcer Grundvandsressourcen i Danmark er inddelt i områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD), Områder med drikkevandsinteresse (OD) og områder uden drikkevandsinteresse. OSD-områder er udpeget med henblik på, at de skal kunne danne grundlag for den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. I Gladsaxe er den nordlige del af kommunen udpeget som OSD, mens den sydlige del er udpeget som OD. På figuren nedenfor ses i lyseblåt OSD og områderne uden farve er OD. Desuden vises indvindingsboringer i Gladsaxe Kommune og nabokommuner. Kort over drikkevandsinteresser. Det blå areal er Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og det mere gennemsigtige blå areal markerer Område med Drikkevandsinteresser (OD). Inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandværker udpeges desuden nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og herunder Indsatsområder med hensyn til nitrat (IO). I Gladsaxe Kommune er der udpeget enkelte nitratfølsomme indvindingsområder, se figuren til højre, mens der ikke er udpeget nogen indsatsområder med hensyn til nitrat. Du kan læse mere om udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder under Baggrundsviden. J. nr P16 14

15 Der er ingen væsentlige kilder til nitrat i Gladsaxe Kommune, og NFI vil derfor ikke blive betragtet som særskilte beskyttelsesområder i forbindelse med indsatsplanens indsatser. Det tynde dæklag af ler, der ofte er karakteristisk for NFI, vil dog indgå i den vurdering af forureningstrusler og sårbarhed af grundvandsressourcen, som indgår i implementeringen af flere af indsatserne. Kort over nitratfølsomme områder. Relevante links: Udpegningen af OSD, OD, NFI og IO sker i Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer. J. nr P16 15

16 Indsatser Indsatsplanen indeholder en række indsatser primært med fokus på chlorerede opløsningsmidler, særligt fra erhvervskvarterene, chlorid fra vejsalt, pesticider og chlorid til brug af ukrudtsbekæmpelse samt formidling til borgere og virksomheder vedrørende grundvandsbeskyttelse. I bilag 1 findes en tabeloversigt over samtlige indsatser med angivelse af, hvem der er ansvarlig for at gennemføre indsatsen, eventuelle andre aktører, såsom vandselskaber, Region Hovedstaden eller nabokommuner og forventet tidspunkt for gennemførsel af indsatsen. Indsatserne varetages som hovedregel af Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling, men en del udføres af eller i samarbejde med Nordvand, HOFOR og nabokommuner. Indsatserne består således blandt andet af kampagner, egne undersøgelser og samarbejdsprojekter. Ved udgangen af hvert år gør vi status over årets indsatser og prioriterer hvilke indsatser vi vil arbejde med i det kommende år. Den foreløbige tidsplan for hver indsats fremgår af bilaget med indsatser. Tidsplanen er har en vis fleksibilitet hen over planperioden for at imødekomme, at der kan opstå behov for at prioritere anderledes efterhånden som vi gennemfører indsatser og opnår ny viden. Indsatserne er inddelt i syv hovedindsatsområder og herunder følger en overordnet beskrivelse af indsatsområderne. Mere detaljerede beskrivelser for hver indsats findes i bilag med indsatser. Indsatserne i bilaget er ikke angivet i en prioriteret rækkefølge. Jordforurening, forureningskortlægning og afværgeanlæg Region Hovedstaden forventer at færdiggøre forureningskortlægningen af ejendomme og arealer i Gladsaxe Kommune i I henhold til Region Hovedstadens strategi for indsatsen mod jordforurening prioriterer regionen ikke at igangsætte nye oprensninger i Gladsaxe før om tidligst 8-10 år. Dog har regionen i dag fem tekniske anlæg, som fjerner forurening i kommunen. Regionen forventer at opretholde og løbende optimere disse, såfremt der er en væsentlig og blivende effekt for beskyttelsen af drikkevandet. J. nr P16 16

17 Kort med forurenede lokaliteter i Gladsaxe Kommune. Ligeledes forventer Region Hovedstaden fortsat at opretholde den eksisterende overvågningsindsats i forhold til forurenede ejendomme i blandt andet Gladsaxe og Bagsværd Erhvervskvarter. Denne indsats vil fortsat blive koordineret med Gladsaxe Kommune, HOFOR og Nordvand. Gladsaxe Kommune arbejder aktivt for at få forurenere til at undersøge og oprense forureninger frivilligt eller via påbud. I forbindelse med byggeprojekter på forureningskortlagte ejendomme vil vi indgå i dialog med bygherre med henblik på at undersøge muligheden for at fjerne forurening. Chlorerede opløsningsmidler og pesticider Gladsaxe Kommune vil opspore kilder til chlorerede opløsningsmidler og kortlægge pesticidbelastning i grundvandet nær indvindingsboringer. Ved HOFORs Kilde XIII samt Søborg Vandværk og Bagsværd Vandværk er der påvist indhold af chlorerede opløsningsmidler i grundvandet, og her vil vi skabe et overblik over, hvor dette forureningsbidrag stammer fra med henblik på at udarbejde en handlingsplan for at forbedre vandkvaliteten. Disse indsatser vil overvejende ske i samarbejde med Nordvand, HOFOR og Region Hovedstaden. Region Hovedstaden er myndighed i forhold til oprensning på forurenede ejendomme, men prioriterer ikke fjernelse af forureningskilder i Gladsaxe Kommune før om tidligst 8-10 år. Se Region Hovedstadens strategi for jordforurening her. Gladsaxe Kommune har oprettet og vil løbende opdatere vores prioriterede liste over ejendomme kortlagt på grund af chlorerede opløsningsmidler eller pesticider. Netop disse to stofgrupper er de mest kritiske i forhold til grundvandet. Formålet med listen er at afklare om ejendomme på listen udgør en akut trussel for vores vandværker eller kildepladser. Disse oplysninger bliver givet videre til Region Hovedstaden med henblik på, at Region Hovedstaden prioriterer at udføre akutte indsatser hurtigere i Gladsaxe Kommune end det er tilfældet nu. J. nr P16 17

18 Miljøboringer I Gladsaxe Kommune er der gennem tiden etableret flere tusind boringer i forbindelse med forureningsundersøgelser udført af grundejer, amt/region eller bygherrer. Størstedelen af disse boringer kender vi ikke tilstanden af og da mange boringer fører direkte ned til grundvandet er det vigtigt at boringer ikke står uden låg eller på anden måde udgør en åben passage ned til grundvandet. Især på ejendomme, hvor der håndteres og opbevares farligt affald eller råvarer. For at forhindre unødig forurening af grundvandet fra dårligt vedligeholdte boringer, vil vi genfinde boringer og registrere tilstanden af dem samt vurdere om boringerne kan benyttes til grundvandovervågning eller prøvetagning. Udgør boringerne en risiko for grundvandet, sørger vi for at boringens ejer sløjfer boringen. Vi stiller i boretilladelser altid vilkår om, at boringer skal sløjfes efter endt brug. Vi fører tilsyn med udførsel og sløjfning af boringer. Kampagner for borgere og virksomheder Gladsaxe Kommune vil gennemføre kampagner for borgere, virksomheder og kolonihaver for at informere om grundvandets sårbarhed i forhold til brug af bekæmpelsesmidler i haven. Desuden vil vi sammen med grundejer undersøge tæthed af private kloakledninger nær indvindingsboringer. Vi vil informere om, hvor der er separatkloakerede områder, hvor overfladevand fra boligområder eller erhvervskvarterer ledes ud i naturområder. Desuden afprøver vi alternative tømidler til vejsalt i samarbejde med borgerne. Gladsaxe Kommune vil ydermere med øget tilsynsfrekvens på virksomheder forebygge jord- og grundvandsforurening. Chloridbelastning i grundvandet Miljøafdelingen fortsætter den løbende indsats med at kortlægge belastningen med chlorid i grundvandet og i samarbejde med Nordvand undersøges tætheden af regnvandskloakker for at begrænse eventuel udsivning af chlorid fra vejsalt. Desuden arbejder kommunen hen mod i stigende grad at anvende mere miljøvenlige tømidler end vejsalt. Dette gør vi blandt andet ved i udvalget områder at afprøve alternative tømidler til vejsalt. J. nr P16 18

19 Kort med Nordvands fællesledninger og regnvandsledninger. Regnvandsledninger til vejvand skal undersøges i forhold til om, der sker en udsivning fra dem. Der er flere varslingsstationer i forhold til vejforhold i området omkring Gladsaxe. Gladsaxe Kommune har adgang til data fra alle varslingsstationerne og vurderer jævnligt om vi har behov for flere lokale målestationer for bedre at kunne vurdere behovet for glatførebekæmpelse. Gladsaxe Kommune udfører i vinterperioden dagligt målinger af restsalt på veje. Restsaltmåling er et supplement, som giver bedre mulighed for at vurdere behovet for saltning end prognoserne kan give alene. Nedsivning af regnvand Gladsaxe Kommune undersøger problemstillinger, der er knyttet til nedsivning af regnvand fra befæstede arealer og tage. Vores retningslinjer for nedsivning opdateres løbende og vi stiller krav til kvaliteten af det vand, der nedsives. Især vand fra veje, virksomheder og kunstgræsbaner. Vi overvåger i samarbejde med nabokommuner om nedsivning medfører en stigende grundvandsstand i terrænnære magasiner. Formidling og samarbejde Gladsaxe Kommune vil i bredere omfang end tidligere formidle, hvorfor grundvandsbeskyttelse er vigtig. Blandt andet det helt basale, at grundvandskvaliteten er vigtig, fordi vi netop benytter J. nr P16 19

20 til alles drikkevand. Formidlingen vil eksempelvis kunne ske som en del af undervisningen på skoler eller gymnasier. Vi vil opsøge samarbejde med universitetsstuderende om konkrete projekter eksempelvis i forhold til nedsivning af vejvand og tagvand. Desuden ønsker kommunen at undersøge muligheder for samarbejde med lokale virksomheder og uddannelsessteder om udvikling af vandteknologi og beskyttelse af grundvandet. J. nr P16 20

21 Baggrundsviden Gladsaxe er en bykommune med stor befæstelsesgrad, få større naturområder og ingen landbrug. Der har ligget meget industri og erhverv igennem tiden, som har sat sit præg i form af mange punktkildeforureninger af jord og grundvand. I 2016 forventes der at blive indvundet 2,9 mio. kubikmeter drikkevand fra fire kildepladser i Gladsaxe Kommune. Derudover blev der oppumpet ca kubikmeter grundvand til afværge af forureninger. En del af afværgevandet bliver dog reinfiltreret til grundvandet efter rensning. Historisk set har der været oppumpet grundvand til almene vandværker i kommunen siden Indvindingen toppede med cirka 4 mio. kubikmeter pr. år i perioden Drikkevandet oppumpes fra kalklaget, som begynder meter under terræn. Over kalken findes vekslende lag af sand og ler aflejret under istiderne. Et af disse lag kaldes Sand2 og udgør et øvre regionalt grundvandsmagasin i hele kommunen, men som der ikke indvindes drikkevand fra. I store dele af kommunen er der et tykt lerlag over kalken. Lerlaget virker som en beskyttende spærrelag, der mindsker spredning af forurening til grundvandsmagasinet i kalken. I nogle få områder er lerlaget meget tyndt eller slet ikke tilstede, og her er drikkevandsressourcen meget sårbar overfor forureninger. Den naturlige grundvandskvalitet er generelt god, og niveauerne af naturligt forekommende stoffer som arsen, fluorid og nikkel er et godt stykke under grænseværdierne for drikkevand. Drikkevandsressourcen er på landsplan og i Gladsaxe kommet under pres i løbet af de seneste årtier som følge af menneskeskabte forureninger med især chlorerede opløsningsmidler og pesticidnedbrydningsproduktet BAM. Region Hovedstadens arbejde med opsporing og kortlægning af forureninger forventes færdig i På de næste sider kan der læses detaljeret om de betydende forhold for grundvandskvalitet i Gladsaxe kommune: Geologien og grundvandsstrømninger i Gladsaxe Kommune Indvinding af grundvand i Gladsaxe Kommune Arealanvendelse i Gladsaxe og betydningen for grundvand Forureningstrusler i Gladsaxe Opsporing og kortlægning af forureninger Desuden kan du læse om de enkelte vandværker, den lokale geologi og de udfordringer der er for grundvandskvaliteten lokalt på de sider der tilhører de enkelte vandværker: Søborg Vandværk Bagsværd Vandværk Kilde XIII og Kilde XIV Arealanvendelse i Gladsaxe og betydningen for grundvand Gladsaxe Kommune er en bykommune, hvor en stor del af arealet er anvendt til bebyggelse, erhverv og infrastruktur. Kommunen grænser op til København, Herlev, Gentofte, Lyngby- Taarbæk og Furesø kommuner, og gennemløbes af store vejanlæg som Hillerødmotorvejen, Ring J. nr P16 21

22 3 og Motorring 3. Kommunen har fire naturområder ved Bagsværd Sø, Hareskoven, Smør- og fedtmosen samt Gyngemosen. Derudover er der en række parker og andre rekreative områder. Der findes ikke landbrugsarealer i kommunen. Der er tre store sammenhængende industriområder i kommunen. Her ligger der en del forurenede grunde fra tidligere industri. Desuden har der gennem tiden ligget en del mindre værksteder, renserier, og lignende spredt over kommunen, hvis aktiviteter erfaringsmæssigt kan have medført forurening af jord og/eller grundvand. Grundvand dannes ved at regnvand infiltrerer fra jordoverfladen og løber gennem de øvre jordlag ned til grundvandsspejlet. Arealanvendelsen har stor betydning for grundvandsdannelsen, da vandet kun vil infiltrere fra ikke befæstede arealer så som naturområder, haver, grøfter, marker, parker og andre grønne områder samt nedsivningsanlæg. Regnvand fra befæstede arealer afledes traditionelt til kloak og vil derfor ikke infiltrere til grundvandet. På sin vej vil regnvandet opsamle naturlige stoffer og eventuel forurening i jorden og transportere det ned til grundvandet. Arealanvendelsen har altså stor betydning for både mængden af grundvand, der dannes i et område, og grundvandets kvalitet. Forureningstrusler i Gladsaxe Kilder til forurening kan inddeles i tre kategorier; Punktkilder, fladekilder og linjekilder: En punktkilde er en forurening, der kommer fra et afgrænset område, som for eksempel en utæt olietank eller en forurenet industrigrund. En fladekilde er en diffus forurening, der ikke kan henføres til en enkelt lokalitet, som for eksempel sprøjtemidler fra haver. En linjekilde er en forurening, der kommer fra en defineret linje i et område, og kan eksempelvis være salt fra en stor vej eller sprøjtegift anvendt langs en jernbane. I Gladsaxe Kommune kommer de helt dominerende trusler mod grundvandskvaliteten fra punktkilder. Selvom punktkilder arealmæssigt er meget afgrænsede, kan koncentrationen af forureningsstoffer i dem være meget store, og de kan derfor forurene store mængder grundvand. Principskitse af grundvandsforurening under en punktkilde J. nr P16 22

23 De forureningsstoffer, der primært skaber problemer i Gladsaxe Kommune, er en lille håndfuld forskellige stoftyper, som har været meget anvendt i industrien eller til ukrudtsbekæmpelse. Det er overordnet set chlorerede opløsningsmidler og BAM, der udgør de største forureningstrusler mod drikkevandsindvindingen i Gladsaxe. Der er dog også en række andre stoffer, som også kan udgøre en trussel lokalt mod nogle af kildepladserne. Chlorerede opløsningsmidler Forurening med chlorerede opløsningsmidler er overordnet set den største trussel mod grundvandsressourcen i Gladsaxe Kommune. Chlorerede opløsningsmidler er også den stofgruppe, der giver størst problemer på kildepladser i kommunen, og er grunden til, at indvindingsboringer er blevet lukket ved Bagsværd Vandværk og Kilde XIII. Chlorerede opløsningsmidler er en række stoffer, der primært er blevet brugt som affedtningsmiddel i industrien og som rensemiddel på renserier. Stofferne anvendes stadig i dag, men slet ikke i lige så stort omfang som i 70erne. Forureningerne forekommer oftest som punktkilder i industriområderne og på renserigrunde, og på grund af stoffernes fysisk-kemiske egenskaber ses ofte udbredt grundvandsforurening i forbindelse hermed. Stofferne har følgende karakteristika: Der er primært tale om stofferne trichlorethylen (TCE), tetrachlorethylen (PCE) og 1,1,1- trichlorethan (TCA) samt nedbrydningsprodukterne dichlorethylener (DCE) og vinylchlorid (VC). De chlorerede opløsningsmidler er relativt opløselige i vand og tilbageholdes kun i mindre grad ved sorption i jorden (en proces hvor forureningsstoffer binder sig til jordpartiklerne). Stofferne vil derfor spredes i en stor forureningsfane med grundvandet. En del chlorerede opløsningsmidler er tungere end vand og kan derfor i fri fase hurtigt trænge dybt ned i grundvandsmagasinet. De chlorerede opløsningsmidler er svært nedbrydelige under normale forhold i jord og grundvand. Samlet set vil et spild eller anden forurening med chlorerede opløsningsmidler let nå grundvandet og med dette spredes over store afstande. Dette gør forureningen svær at oprense, og eventuelle drikkevandsindvindinger kan blive påvirket over en lang årrække. På grund af stoffernes karakteristika og deres udbredte brug igennem tiden har der været særligt fokus på chlorerede opløsningsmidler i den forureningskortlægning, der har fundet sted i kommunen. Mange jordforureninger med chlorerede opløsningsmidler er kortlagte og hotspots er oprenset, men grundvandet er allerede forurenet mange steder og flere kilder til grundvandsforureningerne er stadig ikke fundet. Det vurderes, at chlorerede opløsningsmidler vil give problemer for grundvandet og drikkevandsindvindingen i Gladsaxe i lang tid fremover. Alle igangværende afværgeoppumpninger i Gladsaxe afværger primært for chlorerede opløsningsmidler, og der fjernes store mængder chlorerede stoffer årligt. Afværgeoppumpningerne er helt nødvendige for drikkevandsindvindingen i Gladsaxe både nu og i fremtiden. BAM Der er fundet BAM i indvindingsboringerne til Bagsværd Vandværk og Kilde XIII. Koncentrationerne ved Kilde XIII er små og langt under grænseværdien for drikkevand, mens de fundne koncentrationer i nogle af boringerne ved Bagsværd Vandværk tidligere har været over grænsevær- J. nr P16 23

24 dien for drikkevand. BAM er et nedbrydningsprodukt fra et pesticid og har følgende karakteristika: BAM er et nedbrydningsprodukt fra det aktive stof i totalukrudtsmidlerne Prefix og Casoron, som blev anvendt i stort omfang fra 1965 og indtil de blev forbudt i Midlerne er blevet brugt i stor stil hos private og langs jernbaner og veje. BAM udvaskes let til grundvandet, hvor det har meget stor mobilitet. Stoffet kan nedbrydes i vand, men det foregår så langsomt, at BAM reelt betragtes som ikke nedbrydeligt. På grund af stoffets store mobilitet og dets brede anvendelse er forureningen med BAM ofte diffus, og det er svært at spore kilden Det er svært at forudsige, hvor store problemer man kan forvente med BAM fremover, da man ikke ved, hvor meget der er blevet brugt i villahaver og anden privat øjemed. Tilførslen af forurening med BAM burde være ophørt da stoffet blev forbudt i Det tager dog mange år for forureningsstoffer at blive transporteret til grundvandsmagasinet og vandindvindingsboringerne. Derfor kan stoffet potentielt stadig udgøre et problem de kommende år, og der skal holdes godt øje med udviklingen i koncentrationen af BAM på kildepladserne. Aktuelt er det Bagsværd Vandværk, der er mest truet af forurening med BAM. Den kulfilterbehandling, der er givet midlertidig tilladelse til på Bagsværd Vandværk, vil også fjerne BAM fra vandet, og man kan håbe på, at koncentrationen er faldet inden tilladelsen til kulfilterbehandling ophører. BTEX BTEX står for forbindelserne benzen, toluen, ethylbenzen og xylen. Disse stoffer er alle bestanddele i blandt andet benzin. På grund af sorption, afdampning, fortynding samt kemisk og biologisk nedbrydning er stofferne dog som regel kun et problem tæt på kilden. Der er gjort fund af stofferne i indvindingsboringerne til Søborg Vandværk og Bagsværd Vandværk. Koncentrationerne er dog langt under grænseværdien for drikkevand. Der er mange punktkilder med BTEX i oplandet til alle kildepladserne, og afværgen på Søborg Hovedgade 31 er med til at friholde indvindingen på Søborg Vandværk fra BTEX forurening. MTBE MTBE er et tilsætningsstof i benzin. Stoffet forhøjer oktantallet og iltindholdet i benzinen og har været anvendt siden 80erne og er i dag næsten udfaset i Danmark. Stoffet er letopløseligt i vand, og spredes derfor hurtigt i grundvandsmagasinet, hvor det er svært nedbrydeligt. Der er registreret fund af MTBE ved Kilde XIII samt Bagsværd Vandværk. De registrerede koncentrationer er meget små og langt under grænseværdien for drikkevand. Der er registreret flere højrisiko punktkilder med MTBE i oplandet til Søborg Vandværk, Bagsværd Vandværk og Kilde XIII. Chlorid Grundvandet i Gladsaxe har flere steder et chloridindhold over det naturlige baggrundsniveau. Chloridkoncentrationen i det oppumpede drikkevand ligger dog stadig et godt stykke under grænseværdien. Chlorid i grundvand skyldes både naturlige og menneskeskabte kilder, herunder især saltning af større veje. Chlorid fra vejsaltning er en kilde, vi har stort fokus på i øjeblikket, på grund af en øget interesse for nedsivning af vand fra veje, p-pladser mv. Der er risiko for grundvandet ved øget nedsivning af vejvand, og Gladsaxe Kommune forsøger at være med i front i udviklingsprojekter og med erfaringsopsamling på området. J. nr P16 24

25 Kort over kilder til chlorid i grundvandet. Vintervejklasserne er klassificeret efter behov for glatførebekæmpelse. Vejklasser 1/A er de veje, der skal være ryddet, så den daglige trafik ikke oplever større forsinkelser. Her vil man typisk salte mere end på de øvrige vejklasser. Kilde: Rapport om konsekvenser for grundvandet ved etablering af nedsivning, Gladsaxe Kommune. J. nr P16 25

26 Kort over fundne chloridforekomster i Gladsaxe og omegn. Kilde: Rapport om konsekvenser for grundvandet ved etablering af nedsivning, Gladsaxe Kommune. Kortet skal forstås således, at de mindre cirkler henviser til de øvre grundvandsmagasiner, hvor de store cirkler henviser til grundvandsmagasinet i kalken. Des større cirkel, des længere nede i undergrunden er prøven taget. Af kortet ses eksempelvis forekomster af chlorid i de øvre grundvandsmagasiner omkring erhvervskvartererne ved Mørkhøj, Søborg og Bagsværd. Desuden ses forekomster ved indfaldsvejen til Søborg, hvor den mindre lilla cirkel indikerer, at der er høj forekomst af chlorid i det øverste sandmagasin, mens de store cirkler i blå og grøn indikerer at forureningen endnu ikke er nået ned til kalken og det primære magasin. Pesticider I tilknytning til punktkilderne ved Bagsværd afværge og i industrikvarterne er der gjort enkelte fund af andre pesticider og nedbrydningsprodukter end BAM. I indvindingen ved Kilde XIII har der været spor af pesticiderne dichlorprop og mechlorprop. Koncentrationerne er dog langt under grænseværdien. Brugen af nogle af pesticiderne er i dag forbudt, mens andre stadig er lovlige. Gladsaxe Kommune anvender ikke pesticider på offentlige arealer. Der er ingen landbrug i Gladsaxe og omfanget af pesticidforbrug på private arealer er ikke kendt. De moderne pesticider udgør generelt en mindre forureningstrussel end BAM, men stofferne kan stadig forurene grundvandet. Phenoxysyrerne (blandt andet mechlorprop og dichlorprop) kan udgøre et problem. De er forbudt til anvendelse i landbruget, men anvendes stadig i plænerens til græsplæner, sportsanlæg og golfbaner. J. nr P16 26

27 Opsporing og kortlægning af forureninger Nogle af de stoffer, der giver problemer i grundvandet i dag, var meget anvendt før i tiden. Stofferne er senere blevet forbudte, fordi man har fundet ud af, at de er skadelige for mennesker eller miljø. Der er i dag stor kontrol med brugen af miljøfremmede stoffer og opmærksomhed på korrekt brug, håndtering, opbevaring og bortskaffelse af dem. Miljølovgivningen indeholder også i dag mulighed for at påbyde forurenere at undersøge og oprense forureninger, der er sket enten ved uheld eller gennem ukorrekt omgang med miljøfremmede stoffer. Desværre har det ikke altid været sådan, og i gennem tiden er der sket mange forureninger, som har haft tid og mulighed for at sprede sig ned i jord og grundvand. På nogle af de gamle forureninger kender man ikke de ansvarlige forurenere, og oftest er det ikke lovmæssigt muligt at påbyde forurenere at undersøge og oprense forureningen. I Gladsaxe, hvor der har været meget industri i gennem tiden, ligger der derfor mange kritiske kendte og sandsynligvis også endnu ukendte jord- og grundvandsforureninger, som ingen har ansvar for. Det er derfor regionernes opgave at opspore, kortlægge, undersøge og eventuelt oprense sådanne forureninger, men midlerne og tiden er begrænset, og Regionen prioriterer derfor indsatsen. Det tidligere Københavns Amt, nuværende Region Hovedstaden, og Gladsaxe Kommune har gjort meget for at opspore punktkildeforureninger i Gladsaxe. Opsporing af punktkilder er vigtig, for opdager man først en grundvandsforurening i forbindelse med kontrol på vandværket, er det oftest for sent at gøre noget ved forureningen, og de forurenede boringer må lukkes. Aktiv opsporing af forureninger muliggør overvågning af forureningen og indgriben, inden den bliver kritisk for indvindingen af drikkevand. Som en konsekvens af det store opsporingsarbejde samt kommunens historiske baggrund med megen industri, har vi i dag kendskab til et stort antal jord- og grundvandsforureninger i Gladsaxe. På kortet nedenfor ses de kortlagte grunde i Gladsaxe på tidspunktet for udarbejdelse af denne plan. Arbejdet med at opspore og kortlægge forureninger i Gladsaxe er ikke færdig endnu, så det fulde risikobillede af punktkildeforureningernes trussel mod grundvandsressourcen og drikkevandsindvindingen er ikke kendt. Indvinding af grundvand i Gladsaxe Der har i Gladsaxe Kommune været oppumpet grundvand til almen vandforsyning siden Kilde XIII åbnede i Den historiske oppumpning på kildepladserne i kommunen er vist på figuren herunder. Her ses med fuldt optrukket linjer indvinding til vandværker og med stiplede linjer afværgepumpninger. J. nr P16 27

28 Indvinding af grundvand i Gladsaxe gennem tiden. Kilde: Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afværgepumpninger har hovedsageligt to formål; at fjerne forurening fra grundvandet og at forhindre forurening i at nå vores drikkevandsboringer. Det forurenede vand, der oppumpes i afværgeboringerne, renses og sendes derefter retur til grundvandsmagasinet eller bortledes til søer og vandløb. Flere af de store afværgeanlæg i Gladsaxe startede i 1990'erne og er stadig aktive. Der oppumpes store mængder forurening, som primært stammer fra fortidens synder. Da indvindingen af drikkevand i Gladsaxe Kommune var på sit højeste i perioden , oppumpede man cirka 4 mio. m 3 grundvand om året. Oppumpningen i 2016 forventes at være omkring 3,5 mio. m 3, fordelt på 2,87 mio. kubikmeter til drikkevandsformål og 0,63 mio. kubikmeter til afværgeoppumpning (se de præcise tal i tabellen nedenfor). Forventet oppumpning 2016 fra indvinding og afværge Vandværker samlet m 3 Søborg Vandværk m 3 Kilde XIII m 3 Kilde XIV m 3 Bagsværd Vandværk m 3 Afværge boringer samlet m 3 Boring 13 (Bagsværd Vandværk) m 3 Søborg Hovedgade 31 (Gladsaxevej 9) m 3 Grusgraven/Laurentsvej m 3 Rosenkæret m 3 Søborg Hovedgade m 3 Bagsværd Hovedgade m 3 Samlet forventet oppumpning i m 3 J. nr P16 28

29 Hos GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) findes historiske indvindingstal for de enkelte vandværker over en årrække. I afsnittene om de enkelte vandværker kan der læses nærmere om vandværkernes historie, hydrogeologi og forureningstrusler. Gladsaxe Kommune har i 2014 fået udarbejdet en overordnet beregning af vandbalancen, som viser, at der er en lille årlig øget grundvandsdannelse. Balancen kan variere fra år til år, hvor der nogle år vil være en større grundvandsdannelse og andre år en mindre. Det afhænger af årets nedbørsmængde. Beregningen bruger gennemsnitstal for nedbørsmængder og viser, at der overordnet er balance mellem grundvandsdannelse og grundvandsoppumpning. I Vandforsyningsplanen fremgår Gladsaxe Kommunes mål i forhold til vandbesparelser. Vi har et mål om løbende at nedbringe vores eget vandforbrug samt vandforbruget hos borgere og virksomheder. Søborg Vandværk Søborg Vandværk er beliggende på Gladsaxevej i den sydlige del af kommunen. Værket ejes af Nordvand A/S og er opført i 1910 og omfattende renoveret i Værket behandler grundvand fra fire indvindingsboringer placeret tæt ved vandværket. Der indvindes samlet omkring kubikmeter grundvand om året fra kalkmagasinet. På vandværket bliver grundvandet beluftet og ledt gennem et sandfilter, inden det bliver sendt ud til forbrugerne i Gladsaxe Kommune. Søborg Vandværks opland er et byområde med parcelhuse, etage-boligbyggerier, bycentrum og industriområder. Kortet til højre viser indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland til Søborg Vandværk. Det vand, der siver ned i jorden fra terræn indenfor det grundvandsdannende opland, vil på et tidspunkt ende i vandværkets indvindingsboringer, mens indvindingsoplandet er det areal, der trækkes vand fra i grundvandsmagasinet. En lille del af det sydøstlige hjørne af oplandet til Søborg Vandværk ligger i Gentofte og Københavns Kommune. Indvindingen på Søborg Vandværk beskyttes mod forurenet grundvand af en række afværgeoppumpninger, der pumper forurenet vand op og renser det, inden det ledes til Søborghus-renden eller reinfiltreres. Region Hovedstaden driver i alt 3 afværgeanlæg i oplandet til Søborg Vandværk. Disse er placeret ved Rosenkæret 17, Søborg Hovedgade 189 og Søborg Hovedgade 31. De afværger primært fra det øvre regionale grundvandsmagasin og oplandet til de to store afværger på Søborg Hovedgade er også vist på kortet. Forureningerne afværges for tiden effektivt, og vandkvaliteten på Søborg Vandværk er god. J. nr P16 29

30 Kort over Søborg Vandværk med indvindingsoplande, grundvandsdannende oplande og indvindingsboringer. Bygningerne ved Søborg Vandværk J. nr P16 30

31 Hydrologisk forståelsesmodel for Søborg Vandværk Nedenstående figur viser en hydrogeologisk forståelsesmodel af oplandet til Søborg Vandværk, hvor samspillet mellem geologi, hydrologi, vandkemi og punktkilder er illustreret på et geologisk tværsnit. Generelt er grundvandsressourcen godt beskyttet af et tykt dæklag af moræneler. Morænelersdæklaget over kalken er i langt størstedelen af oplandet tykkere end 15 meter og over Sand2 magasinet mere end 10 meter. På trods af det relativt tykke morænelersdæklag er der dog fundet massiv forurening i Sand2 magasinet flere steder. Den hydrogeologiske forståelsesmodel viser, hvordan forureningerne trænger ned i Sand2 laget, hvori det primært løber med vandet horisontalt mod indvindingsboringerne ved Søborg Vandværk til høje på billedet. Tæt på afværgen ved Søborg Hovedgade 31 forsvinder det beskyttende lerlag mellem Sand2 magasinet og kalkmagasinet. Det betyder at det forurenede vand i Sand2 magasinet her let kan strømme ud i kalkmagasinet, hvorfra Søborg Vandværk oppumper drikkevand. Afværgeboringerne er dog placeret, så de fanger denne forurening og oppumper den, inden den når helt hen til indvindingsboringerne. Hydrogeologisk forståelsesmodel for oplandet til Søborg Vandværk. Kilde: Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Forureningstrusler ved Søborg Vandværk Der ligger mange kendte punktkildeforureninger i Søborg Vandværks indvindingsopland. De forurenede ejendomme ses på kortet i bunden af siden. Området belastes især af forureninger med chlorerede opløsningsmidler, benzen og MTBE. Der er fundet spor af chlorerede stoffer og BTEX i enkelte af indvindingsboringerne, men langt under grænseværdierne for drikkevand. Forureningslokaliteterne er primært koncentreret om Gladsaxe Industrikvarter og langs Søborg Hovedgade og Buddinge Hovedgade. Der findes en del forureninger tæt på kildepladsen, disse opfanges til en vis grad af Regionens afværgeoppumpning ved Søborg Hovedgade 31. J. nr P16 31

32 I Naturstyrelsens kortlægning er der lavet et estimat af tilstrømningen (fluxen) af chlorerede opløsningsmidler til grundvandsmagasinet fra de kendte forureninger i oplandet. Fluxen beskriver mængden af stof per tidsenhed, der transporteres fra jordforureningen og til grundvandsmagasinet. Sammenholdes fluxen af forureningerne inden for oplandet til de to afværgeoppumpninger med den aktuelle oppumpede mængde af chlorerede stoffer, er den oppumpede mængde meget større (ca gang). De to afværger langs Søborg Hovedgade oppumper altså meget mere forurening, end vi ville forvente, på baggrund af det datagrundlag vi har i dag. Der er stor usikkerhed på fluxberegningerne, men forskellen er så stor, at det er sandsynligt, at der findes endnu ikke kendte forureninger med chlorerede opløsningsmidler i oplandet til afværgeoppumpningerne. Usikkerhed i størrelsen på de beregnede oplande kan også være med til at forklare noget af uoverensstemmelsen. En stor del af oplandet til Søborg Vandværk ligger uden for området med særlig drikkevandsinteresse (OSD), og Region Hovedstaden er endnu ikke færdig med opsporing og kortlægningen af forureninger i dette område. Samlet set vil grundvandsressourcen i oplandet til Søborg Vandværk også fremadrettet være belastet af punktkildeforureninger, men de igangværende afværgeforanstaltninger forventes at reducere risikoen for selve indvindingen ved Søborg Vandværk betydeligt. En af indsatserne i Indsatsplanen er at afklare, fra hvilke ejendomme indholdet af chlorerede stoffer i råvandet ved Søborg Vandværk stammer fra. De mange forureninger i Gladsaxe Industrikvarter indfanges ikke af de to afværgeanlæg på Søborg Hovedgade, men forventes ikke at nå indvindingsboringerne på Søborg Vandværk før om 100 år. Kort over Søborg Vandværk med kortlagte ejendomme, indvindingsboringer og afværgeboringer på Søborg Hovedgade 31 J. nr P16 32

33 Bagsværd Vandværk Bagsværd Vandværk blev opført i 1921 og ligger på Bindeleddet i Bagsværd. Vandværket er ejet af Nordvand A/S og har netop gennemgået en omfattende renovering med etablering af nye indvindingsboringer, ny vandværksbygning og nyt vandbehandlingsanlæg. De nye indvindingsboringer indvinder alle fra kalkmagasinet og er placeret i umiddelbar nærhed af de gamle boringer. Bagsværd Vandværk har en indvindingstilladelse på 1,22 mio. m 3 grundvand om året fra fem aktive boringer i Bagsværd. Nordvand afværgepumper i en af de tidligere vandværksboringer (Boring 13) tilknyttet Bagsværd Vandværk, for at friholde de øvrige indvindingsboringer for forurening. I forbindelse med renoveringen af kildepladsen og vandværket har Nordvand fået tilladelse til at anvende avanceret vandbehandling med aktivt kulfilter, så grundvandet kan benyttes til drikkevandsproduktion. Foreløbig er der givet tilladelse til kulfilterrensning til og med Bagsværd Vandværks opland er fordelt på naturområder og bymæssig bebyggelse med etageboligbyggerier, store villaområder, Bagsværd bymidte og Bagsværd Erhvervskvarter. Kortet nedenfor viser indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland til Bagsværd Vandværk. Det vand, der siver ned i jorden fra terræn inden for det grundvandsdannende opland, vil på et tidspunkt ende i vandværkets indvindingsboringer, mens indvindingsoplandet er det areal der trækkes vand fra i grundvandsmagasinet. Den nordlige del af indvindingsoplandet strækker sig ind i Lyngby-Taarbæk Kommune. Region Hovedstaden driver to afværgeanlæg i oplandet til Bagsværd Vandværk, hvor vand forurenet med chlorerede opløsningsmidler oppumpes og reinfiltreres efter rensning. Disse ligger i Bagsværd Erhvervskvarter (Grusgraven) og på Bagsværd Hovedgade 79, og de indvinder fra det øvre regionale grundvandsmagasin i Sand2. Nordvand vil også fortsat afværge på den sydligste af de gamle indvindingsboringer (Boring 13) til Bagsværd Vandværk, som er mest forurenet. Oplandet til Regionens afværgeboringer i Grusgraven og Nordvands Boring 13 på kildepladsen er også vist på kortet nederst i afsnittet. En af de mange rundvisninger på Bagsværd Vandværk J. nr P16 33

34 Hydrologisk forståelsesmodel for Bagsværd Vandværk Nedenstående figur viser en hydrogeologisk forståelsesmodel af oplandet til Bagsværd Vandværk, hvor samspillet mellem geologi, hydrologi, vandkemi og punktkilder er illustreret på et geologisk tværsnit. I den nordlige del at oplandet til Bagsværd Vandværk er grundvandsressourcen i kalken generelt godt beskyttet af et tykt dæklag af moræneler på over 15 m. I den sydlige del af oplandet er lerlagstykkelsen over Sand2 og mellem Sand2 og kalken dog relativt ringe, og grundvandsressourcen er derfor meget sårbar i dette område. Der er flere huller i dæklaget og der er hydraulisk kontakt mellem Sand2 og Kalken. Forureningen med BAM i dette område kan hænge sammen med, at grundvandsressourcen her er mere sårbar en andre steder. Den hydrogeologiske forståelsesmodel viser hvordan sammenfaldet mellem den store sårbarhed og placeringen af tidligere tiders industri i Bagsværd Erhvervskvarter ved Grusgraven gør, at grundvandsressourcen i dag er forurenet i dette område. Forureningerne med chlorerede opløsningsmidler er trængt ned gennem det tynde lerdæklag, ned i Sand2 og videre ned i det primære magasin i kalken, hvor det bliver transporteret til indvindingsboringerne ved Bagsværd Vandværk. Forståelsesmodellen antyder, at Regionens afværgeboringer i Grusgraven ikke fanger hele forureningen fra Grusgraven-området, men at noget slipper forbi til afværgeboringen og indvindingen ved Bagsværd Vandværk. Forståelsesmodellen illustrerer også den usikkerhed, der er med en diffus forurening som BAM. Man ved ikke, hvor pesticidet er blevet brugt eller hvor meget, der er brugt. Det er derfor svært at vurdere, hvordan udviklingen i BAM forureningen vil blive, og man kan ikke sætte ind med en effektiv afværge mod forureningen. Du kan læse mere generelt om geologi, lerdæklag og grundvandets strømning under Geologi og grundvandsstrømning i Gladsaxe. Hydrogeologisk forståelsesmodel for oplandet til Bagsværd Vandværk. Kilde: Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning J. nr P16 34

35 Forureningstrusler for Bagsværd Vandværk Der ligger mange kendte punktkildeforureninger i indvindingsoplandet til Bagsværd Vandværk. De forurenede ejendomme ses på kortet længere nede. Oplandet belastes især af punktkildeforureninger med chlorerede opløsningsmidler, benzen og MTBE. Disse forureninger er primært lokaliseret i Bagsværd Erhvervskvarter omkring Grusgraven og i Bagsværd centrum. Derudover er der tidligere fundet BAM i grundvandet i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand. På trods af Regionens afværgeboringer ved lokaliteterne Grusgraven og Bagsværd Hovedgade 79, er der et relativt stort forureningspres på vandindvindingen ved Bagsværd Vandværk. Forureningen med chlorerede opløsningsmidler har medført, at der er etableret nye indvindingsboringer til drikkevandsproduktion. Kilderne til forureningen med de chlorerede stoffer ved Bagsværd Vandværk er uafklaret, men det kommer sandsynligvis fra området Grusgraven, hvor der tidligere har været meget industri samt grusgrave, hvor der kan være deponeret farligt affald. BAM-forureningen er en diffus forurening, som formentlig stammer fra brug af sprøjtemidler i villahaver, langs veje m.v. frem til slutningen af 1990 erne, hvor stoffet blev forbudt. På grund af forureningens diffuse karakter er det svært at sætte ind over for den. Samtidig kendes forureningens omfang ikke, og det er derfor uvist om BAM-forureningen har toppet. Bagsværd Vandværk ligger i område med særlig drikkevandsinteresse (OSD), og opsporing og kortlægning af forureninger har derfor stor prioritet. Region Hovedstaden er færdig med V1- kortlægning i dette område, men forureningernes omfang er endnu ikke velundersøgt. Grundvandsressourcen i oplandet til Bagsværd Vandværk vil også fremadrettet være belastet af punktkildeforureninger, og drikkevandsproduktion på Bagsværd Vandværk vil formentlig være afhængig af avanceret vandbehandling ud over perioden for den gældende tilladelse, som trådte i kraft 1. januar 2017 og udløber 31. december J. nr P16 35

36 Kort over Bagsværd Vandværk med indvindingsoplande for hver indvindingsboring og for afværgeanlæg samt placering af de mest kritiske forureninger i området. Kilde XIII og Kilde XIV Kilde XIII og Kilde XIV ligger i ådalen langs Kagsåen på grænsen mellem Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune. Kildepladserne er tilknyttet Værket ved Islevbro, som ejes af HOFOR A/S, og det oppumpede vand forsyner HOFORs forbrugere uden for Gladsaxe. Kilde XIII blev åbnet i 1896, og er således den ældste kildeplads i kommunen. Kilde XIV åbnede i Indvindingsanlæggene på begge kildepladser er gennemgribende renoveret i Historisk set er der på Kilde XIII indvundet op til lidt over 2 mio. m 3 om året i 1960 erne. På grund af J. nr P16 36

37 forurening har man været nødt til at lukke for de fem sydlige boringer på Kilde XIII. I dag indvinder begge kildepladser omkring m 3 vand om året fra henholdsvis fire og fem indvindingsboringer i kalken. Oplandet til Kilde XIII er hovedsageligt bymæssig bebyggelse med bolig- og industriområder, mens Kilde XIVs opland primært er de grønne områder omkring Smør- og Fedtmosen samt kolonihaveområderne og boligområder sydfor. Kortene nedenfor viser indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til Kilde XIII og Kilde XIV. Det vand, der siver ned i jorden fra terræn inden for det grundvandsdannende opland, vil på et tidspunkt ende i kildepladsernes indvindingsboringer, mens indvindingsoplandet er det areal der trækkes vand fra i grundvandsmagasinet. Det ses hvordan indvindingsoplandet til Kilde XIII nærmest omslutter indvindingsoplandet til Kilde XIV, og de næsten kæmper om det samme vand. Indvindingsoplandene til begge kildepladser ligger nogenlunde ligeligt delt mellem Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune, og grundvandsbeskyttelse i forhold til disse to kildepladser skal derfor ske i tæt samarbejde med Herlev Kommune. Den langvarige og intensive indvinding på Kilde XIII ses i den naturlige grundvandskemi, som viser relativt høje koncentrationer af jern, NVOC, sulfat og chlorid. Dette udgør dog ikke en alvorlig trussel mod indvindingen, sådan som situationen er i dag. Kort over HOFORs Kilde XIII med grundvandsdannende opland, indvindingsopland, BNBO, indvindingsboringer og pejleboringer. J. nr P16 37

38 Kort over HOFORs Kilde XIV med grundvandsdannende opland, indvindingsopland, BNBO, indvindingsboringer og pejleboring. Hydrogeologisk forståelsesmodel for Kilde XIII og Kilde XIV Nedenstående figur viser en hydrogeologisk forståelsesmodel af oplandet til henholdsvis Kilde XIII og Kilde XIV, hvor samspillet mellem geologi, hydrologi, vandkemi og punktkilder er illustreret på et geologisk tværsnit. Oplandene til Kilde XIII og Kilde XIV er generelt præget af et tyndt lerdæklag og generelt ligger kalken tæt på terræn. Især langs Kagsåen ved Kilde XIV og i dennes opland er lerdæklaget meget tyndt, flere steder under fem meter. Grundvandsressourcen omkring Kilde XIV er derfor meget sårbar, og et eventuelt spild eller anden forurening vil nå grundvandet inden for kort tid og have mindre chance for at blive tilbageholdt eller nedbrudt i jorden. Lerlaget mellem Sand2 og kalken er meget tyndt, og der er flere steder huller i laget. Der er hydraulisk kontakt mellem Sand2 og kalken, hvilket betyder, at en forurening i Sand2-magasinet umiddelbart vil kunne spredes til kalk magasinet. Den hydrogeologiske forståelsesmodel for Kilde XIII viser, hvordan flere forureninger er trængt gennem lerlagene og ned i grundvandsmagasinet. Det er illustreret, hvordan den kraftige forurening ved Herlev Hovedgade har lukket de sydlige boringer, mens forureningerne fra Mørkhøj Industrikvarter potentielt kan nærme sig indvindingen fra nordøst. Den hydrogeologiske forståelsesmodel for Kilde XIV viser tydeligt, hvor tyndt et lerdæklag, der er omkring kildepladsen og sydvest herfor. Nordøst for kildepladsen er lerdæklaget tykkere. Der er ikke fundet nogen grundvandstruende forureninger i oplandet til Kilde XIV, men der er fundet spor af chlorerede opløsningsmidler i den sydligste indvindingsboring. J. nr P16 38

39 Hydrogeologisk forståelsesmodel for oplandet til Kilde XIII. Kilde: Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Hydrogeologisk forståelsesmodel for oplandet til Kilde XIV. Kilde: Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Forureningstrusler ved Kilde XIII og Kilde XIV Der er mange kendte punktkildeforureninger i oplandet til Kilde XIII, mens der endnu kun er få kendte punktkildeforureninger i oplandet til Kilde XIV. Forurenede ejendomme er på kortene længere nede. Forureningerne ligger primært i Gladsaxe Erhvervskvarter og Mørkhøj Erhvervskvarter samt ved Herlev Hovedgade og Symfonivej i Herlev Kommune. Forureningsstofferne er især chlorerede opløsningsmidler, MTBE og Benzen. J. nr P16 39

40 Der er et stort forureningspres på Kilde XIII. Tidligere indvandt man fra ni boringer på kildepladsen, men fem af boringerne er taget ud af brug på grund af forurening med chlorerede opløsningsmidler. De resterende fire boringer er også påvirket af chlorerede opløsningsmidler, dog på et niveau, så koncentrationen samlet set er lavere end drikkevandskriteriet. Der har også tidligere været spor af MTBE, BAM og pesticidet dichlorprop i indvindingsboringerne. Ved Kilde XIV er der fundet spor af chlorerede opløsningsmidler og BAM. Størstedelen af oplandet til Kilde XIII og Kilde XIV ligger i område med drikkevandsinteresse (OD). Kun den nordligste del af oplandene, nord for Klausdalsbrovej, er udpeget som område med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Region Hovedstaden er ikke færdig med opsporing og kortlægning af gamle forureninger i oplandet til Kilde XIII og Kilde XIV. Der kan derfor potentielt være endnu uopdagede forureninger i oplandet til både Kilde XIII og Kilde XIV, som på sigt kan udgøre en trussel mod vandindvindingen. Grundvandsressourcen i oplandet til Kilde XIII vil også fremover være belastet af punktkildeforureninger, og der vil fortsat være en forureningstrussel mod indvindingen. Det er derfor vigtigt at holde øje med udviklingen i forureningerne og ændringer i risikobilledet. Forureningstruslen mod Kilde XIV er, som situationen er nu, meget lille. Der ligger dog mange kendte og potentielt ukendte forureninger lige uden for oplandet til Kilde XIV, og ændringer i indvindingsstrukturen på Kilde XIV eller naboindvindingerne på Kilde XIII, Bagsværd Vandværk og afværgeboringerne i Grusgraven kan let øge risikoen for, at nogle af forureningerne i udkanten af oplandet vil trækkes mod Kilde XIV. Du kan læse mere generelt om forureningsstoffer og forureningskortlægning under Forureningstrusler i Gladsaxe. Til venstre: Kortlagte forureninger i oplandet til Kilde XIII. Til højre: Kortlagte forureninger i oplandet til Kilde XIV. Kilde: Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning J. nr P16 40

41 Geologi og grundvandsstrømning i Gladsaxe Kommune I figuren herunder ses en konceptuel skitse over geologien i Gladsaxe. Det grundvand, vi indvinder til drikkevandsformål, oppumpes fra de øverste dele af et tykt kalklag. Kalklaget begynder generelt mellem 20 og 70 meter under terræn. Over kalklaget findes vekslende lag af sand, grus og ler aflejret under istiderne. Principskitse for geologien i Gladsaxe. Der er overordnet fire separate sandlag. Det sandlag, der benævnes Sand2, er langt det tykkeste og mest sammenhængende sandlag. Sand2 genfindes i hele Gladsaxe, og dets tykkelse er afbildet på figuren nederst til højre. De andre sandlag eksisterer kun i visse områder og er ikke sammenhængende over større afstande. Imellem sandlagene findes moræneler, som er en speciel type inhomogen ler aflejret af gletsjerne under istiderne. Over det meste af kommunen findes der moræneler over Sand2 og også mellem Sand2 og kalken. Enkelte steder bliver disse morænelerlag dog meget tynde eller forsvinder helt. Det har meget store konsekvenser for grundvandsmagasinets sårbarhed over for forurening. Den totale lagtykkelse over kalken og tykkelsen af de enkelte ler-, sand- og gruslag varierer meget over hele kommunen, og lokalt kan geologien være meget mere rodet end skitsen viser. Figuren herunder viser lagtykkelsen over kalken, dvs. hvor dybt kalken ligger i forhold til terræn. J. nr P16 41

42 Til venstre: Dæklagstykkelse over kalken. Til højre: Tykkelse af Sand2. Kilde: Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Under kapitlerne om de enkelte vandværker i Gladsaxe kan du se et tværsnit af geologien mere lokalt omkring de enkelte kildepladser. Grundvandets bevægelse Grundvandet bevæger sig gennem hulrummene i jorden. Sand og kalk har en god hydraulisk ledningsevne, hvilket vil sige, at vandet let kan strømme i det. Ler derimod har en relativ dårlig hydraulisk ledningsevne og vil virke som en mere eller mindre tæt barriere mellem de forskellige sandlag og mellem Sand2 og kalken. Moræneler kan dog være opsprækket, og der kan være indlejret sandlinser, som øger lerets hydrauliske ledningsevne. Konceptuel hydrogeologisk model over oplandet til Søborg Vandværk. Revideret fra Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning J. nr P16 42

43 Figuren herover viser en konceptuel model over vandes strømning i oplandet til Søborg Vandværk. På modellen ses, hvordan grundvandet trænger ned i sandlaget og bevæger sig horisontalt mod indvindingsboringerne til Søborg Vandværk til højre i figuren. Vandstrømmen i kalken vil også være horisontalt mod indvindingsboringerne. Som de små pile i lerlaget indikerer, kan der være en lille vertikal transport mellem sandlaget og kalklaget. I umiddelbar nærhed af Søborg vandværks ses, at det beskyttende lerlag mellem sandlaget og kalken forsvinder, og der er hydraulisk kontakt mellem sandet og kalken. Det vil sige, at vandet frit kan strømme fra sandmagasinet til kalkmagasinet, og eventuel forurening i sandmagasinet kan forurene vandet i kalkmagasinet, hvorfra vores drikkevand oppumpes. Hvis der er opstået en forurening, gælder det derfor om at pumpe forureningen op fra det sekundære magasin, inden den når ned i selve drikkevandsressourcen. De to afværger på figuren er eksempler på sådanne afværgeoppumpninger, som er helt nødvendige for, at der kan oppumpes rent vand ved Søborg Vandværk. Naturlig grundvandskvalitet Geologien har også en stor betydning for kvaliteten af grundvandet, da de forskellige jordlag både kan fjerne forurening fra vandet, mens vandet også vil optage naturlige stoffer fra jorden som for eksempel jern, mangan, arsen og nikkel. Sand, ler og kalk indeholder alle forskellige naturlige stoffer og har alle forskellige evner til at fjerne eventuelle forureningsstoffer. Disse processer er dog også påvirket af andre forhold som iltindhold, temperatur, vandtype, gennemstrømningshastighed med videre. Nogle af de naturlige stoffer, som findes i jorden, kan være problematiske i drikkevand på grund af smag, farve, lugt eller helbredsmæssige årsager. Der er derfor lavet nogle kvalitetskrav til, hvor stort et indhold af disse stoffer drikkevand må have. Nogle af stofferne, som for eksempel jern, mangan og methan, fjernes på vandværkerne ved luftning og filtrering gennem sandfiltre. Disse processer kaldes simpel vandbehandling, og de foregår på alle almene vandværker i Danmark. Generelt er den naturlige grundvandskvalitet i Gladsaxe god. Indholdet af potentielt problematiske naturlige stoffer som arsen, nikkel og fluorid er generelt lavt, og efter den simple vandbehandling på vandværkerne overholdes alle kvalitetskrav for de naturlige stoffer. Vandtypen i det primære grundvandsmagasin er svagt reduceret, bortset fra ved de sydlige indvindingsboringer til Bagsværd Vandværk, som viser en mere oxideret vandtype. Den oxiderede vandtype skyldes formentlig, at lerdæklaget over kalken er tynd eller ikke eksisterer i dette område. Lerlagets tykkelse og grundvandsmagasiners sårbarhed Lerlag har stor betydning for beskyttelse af grundvand mod forurening fra overfladen, da vand har sværere ved at trænge igennem ler fremfor sand. Den runde form på sand og grus gør, at vand nemmere kan bevæge sig rundt om partiklerne, mens lerpartiklerne er meget små, flade og ligger tæt pakket. Derudover har ler en sammensætning og en række kemiske egenskaber, der gør, at ler er bedre end sand til at tilbageholde og nedbryde forskellige forureningsstoffer. Jo tykkere og jo mere sammenhængende lerlagene er, jo bedre beskyttelse yder de generelt. De øvre morænelerlag kan dog ofte være opsprækkede, og der kan være huller i udbredelsen, således at forurening alligevel finder vej gennem lerlaget. For moræneler har Naturstyrelsen defineret, at ved tykkelse af morænelerdæklag på over 30 meter er grundvandsmagasinerne generelt godt beskyttet, og for tykkelse af morænelerdæklag på mellem 15 og 30 meter er grundvandsmagasinerne noget beskyttet. For morænelerdæklag J. nr P16 43

44 mindre end 15 meter er grundvandsmagasinerne ringe beskyttet og dermed meget sårbare over for forurening som for eksempel spild af kemikalier eller sprøjtemidler og nitrat fra landbruget. På kortene ses den samlede tykkelse af moræneler over kalkmagasinerne og Sand2 i Gladsaxe. Af kortene ses: I størstedelen af kommunen er den totale morænelerstykkelse over kalken større end 15 meter og det primære grundvandsmagasin er derfor de fleste steder mellem til godt beskyttet. Langs Kagsåen, i områderne ved de gamle grusgrave i Bagsværd Industrikvarter og i dele af Mørkhøj Industrikvarter er lerlagstykkelsen under 15 m. Det primære grundvandsmagasinet i kalken er derfor sårbart i disse områder. Morænelerdæklaget over Sand2 magasinet er generelt tyndere, og Sand2 magasinet er derfor mere sårbart. På trods af, at der over det meste af kommunen er et godt dæklag af ler til beskyttelse af grundvandsmagasinerne, ser vi, at forurening flere steder er trængt ned til grundvandet i det sekundære grundvandsmagasin i Sand2, og visse steder også ned i det primære grundvandsmagasin i kalken. Det tyder derfor på, at noget af moræneleren kan være opsprækket, eller at der er huller i morænedæklaget. Kort over samlet tykkelse af ler over Sand2. Kilde: Rapport om konsekvenser for grundvandet ved etablering af nedsivning, Gladsaxe Kommune. J. nr P16 44

45 Kort over samlet tykkelse af ler over kalken. Kilde: Rapport om konsekvenser for grundvandet ved etablering af nedsivning, Gladsaxe Kommune. J. nr P16 45

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse , Gladsaxe Kommune HØRINGSUDKAST, 17. JANUAR 11. MAJ 2017

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse , Gladsaxe Kommune HØRINGSUDKAST, 17. JANUAR 11. MAJ 2017 Bilag 1: Indsatser i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2017-2020, Gladsaxe Kommune. I dette skema fremgår Gladsaxe Kommunes forslag til indsatser, der skal gennemføres i planperioden 2017-2020. I skemaet

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse , Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse , Gladsaxe Kommune Bilag 1: Indsatser i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2017-2020, Gladsaxe Kommune. I dette skema fremgår Gladsaxe Kommunes forslag til indsatser, der skal gennemføres i planperioden 2017-2020. I skemaet

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet.

Læs mere

Hvem er ansvarlig* Øvrige aktører* Region Hovedstaden er færdig. Region Hovedstaden. Herlev, Region Hovedstaden Nordvand, HOFOR

Hvem er ansvarlig* Øvrige aktører* Region Hovedstaden er færdig. Region Hovedstaden. Herlev, Region Hovedstaden Nordvand, HOFOR Afrapportering af for grundvandsbeskyttelse 2014-2016 er i relation til den eksisterende forureningssituation Forureningskortlægning og forureningsundersøgelser Vandforsynings 2017 forventer at afslutte

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan I nedenstående tabel er alle indsatserne, som er vedtaget i denne plan, listet. Ud for hver indsats er angivet, hvem der er ansvarlig for at gennemføre

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Deltagere. Referat af møde i Grundvandsforum 7. december Miljø. Dato: 9. december 2016 Af: Ivar Felsager Rosendal

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Deltagere. Referat af møde i Grundvandsforum 7. december Miljø. Dato: 9. december 2016 Af: Ivar Felsager Rosendal GLADSAXE KOMMUNE Miljø Referat af møde i Grundvandsforum 7. december 2016 NOTAT Dato: 9. december 2016 Af: Ivar Felsager Rosendal Dette er et referat af møde med Grundvandsforum 7. december 2016. Grundvandsforum

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening.

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening. Indsatsplanlægning Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening. En indsatsplan har en høj placering i planhierakiet, som vist på figur 1. Figur

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger.

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger. Solrød Kommune Teknik og Miljø Team Natur og Miljø Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD Dato: 30.10. 2017 HØRINGSNOTAT Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD, har været sendt i høring i 12

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017

Jordforureningsstrategi 2017 Miljø og Råstoffer maj 2016 Jordforureningsstrategi 2017 Forslag til en ny jordforureningsstrategi Indhold 1. Formålet med jordforureningsstrategien... 1 2. Regionens opgave på jordforureningsområdet...

Læs mere

By- og Miljøforvaltningen Vand- og Afløbskontoret Rosenkæret 39, 2860 Søborg Telefon:

By- og Miljøforvaltningen Vand- og Afløbskontoret Rosenkæret 39, 2860 Søborg Telefon: By- og Miljøforvaltningen Vand- og Afløbskontoret Rosenkæret 39, 2860 Søborg Telefon: 39 57 58 82 E-mail: mepije@gladsaxe.dk Miljøklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Att.: Erling Andersen

Læs mere

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforureningsstrategi 2017

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforureningsstrategi 2017 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforureningsstrategi 2017 November 2016 2 Jordforureningsstrategi 2017 Indhold 1. Formålet med jordforureningsstrategien... 3 2. Regionens opgave på jordforureningsområdet...

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne Region ovedstaden enter for Regional Udvikling Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne John Flyvbjerg Vand og Råstoffer Region ovedstaden Grundvandsbeskyttelsen hvordan står det til?

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 8. juni 2018 Stillet af: Peter Westermann Besvarelse udsendt den: 25. juni 2018.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 8. juni 2018 Stillet af: Peter Westermann Besvarelse udsendt den: 25. juni 2018. Center for Regional Udvikling POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Direkte 38605545 Web www.regionh.dk Dato:25. juni 2018 Spørgsmål nr.: 095-18 Dato: 8. juni 2018 Stillet

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009

Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Indledning VandCenter Syd har en årlig produktion af drikkevand på knap 11 mio. m³, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede indvinding på Fyn. En produktion

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Dagsorden Velkomst v/thomas Jakobsen, Egedal Kommune BNBO, - hvad er det og hvad betyder det

Læs mere

Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser

Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Temamøde Region Øst Rådgivningen Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Det er typisk sager, der er omfattet af vandforsyningsloven,

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del Høringsudkast Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 2 INDLEDNING... 1 2.1 FORMÅL... 1 2.2 MÅLSÆTNING... 1 2.3 BAGRUNDSMATERIALE...

Læs mere

NEDSIVNING AF SALT VEJVAND GRUNDVANDSBEKYMRING?

NEDSIVNING AF SALT VEJVAND GRUNDVANDSBEKYMRING? NEDSIVNING AF SALT VEJVAND GRUNDVANDSBEKYMRING? Grundvandsdirektiv: Grundvand, der anvendes til indvinding må beskyttes på en sådan måde, at det undgås, at kvaliteten forringes ÅRSAGER TIL SALT I GRUNDVANDET

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Søndersø Indsatsområde

Søndersø Indsatsområde INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Søndersø Indsatsområde Oktober 2009 Udarbejdet i samarbejde mellem: Furesø, Ballerup og Herlev Kommuner Rekvirenter Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur, e-mail: Benpost@furesoe.dk

Læs mere

Ringsted Vandsamarbejde I/S

Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Bilag 1 til grundvandsredegørelse

Bilag 1 til grundvandsredegørelse Bilag 1 til grundvandsredegørelse 1 Indholdsfortegnelse Byudvikling... 3 Grundvandets forhold i Ringsted Kommune... 4 Boligområder... 11 Langagerområdet... 12 Hulemarken... 13 Gyrstinge... 14 Høm... 16

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune DISPOSITION Lovstof Målretning Case fra Odense Kommune Konklusion LOVSTOF Bekendtgørelse

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

FORSLAG. Hvidovre Kommune. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2017

FORSLAG. Hvidovre Kommune. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2017 FORSLAG Hvidovre Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2017 n a Indhold 1 Introduktion til indsatsplanen 3 1.1 Indsatsplanens formål 4 1.2 Indsatsplanens relation til lovgivning og anden planlægning

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Vinstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

GRUNDVANDSREDEGØRELSE

GRUNDVANDSREDEGØRELSE GRUNDVANDSREDEGØRELSE I Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 1 og i Vejledning

Læs mere

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

VandCenter Syds indsats overfor pesticider VandCenter Syds indsats overfor pesticider ENVINA-temadage for indsatsplanlæggere den 8. og 9. oktober 2014 Troels Kærgaard Bjerre VandCenter Syd A/S Disposition VandCenter Syd kort fortalt (inkl. historisk

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget Mandag, 5. februar 2018 Kl. 19-21 Fursund Hallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Løkken Vandværk 12 Kildepladser 13 Vandkvalitet 14 Boringsdata 15 Om indsatsplanen 16 Statens kortlægning 17 Grundvandsressourcen

Læs mere

Bilag 1 Gennemgang af kildepladser

Bilag 1 Gennemgang af kildepladser Bilag 1 Gennemgang af kildepladser Indholdsfortegnelse Ermelunden og Galopbanen kildepladser...2 Bregnegården Kildeplads... 12 Kildeskoven Kildeplads... 21 Lyngby kildeplads... 29 Dybendal kildeplads...

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Bynær vandindvinding Et praktisk eksempel Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Disposition Forureningsudvikling, planlægning og tilladelser Ny Bagsværd kildeplads og vandværk Driftserfaringer

Læs mere

Indsatsplan for Rudersdal Kommune. Grundvandsbeskyttelse

Indsatsplan for Rudersdal Kommune. Grundvandsbeskyttelse Indsatsplan for Rudersdal Kommune Grundvandsbeskyttelse 2014-2020 Indsatsplan for Rudersdal Kommune Udarbejdet af Rudersdal Kommune natur, park og miljø. Vedtaget af Miljø- og Teknikudvalget XX-XX-2014

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ).

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ). Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2018 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013 Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013 Præsentation Tina Callesen, Afdelingsleder, Vand & Jord Henrik Züricho, Geolog, Vand & Jord Louise Appel Bjergbæk,

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2017 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen Regionernes indsats overfor punktkilder Hanne Møller Jensen Regionernes indsats Håndterer risiko fra punktkilder efter princippet: Mest miljø for pengene Samlet budget 2017: 434 mio. kr. heraf anvendes

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 11 Om Løkken Vandværk 13 Kildepladser 14 Vandkvalitet 15 Boringsdata 16 Om indsatsplanen

Læs mere