KVALITETSRAPPORT FOR HALDUM-HINNERUP SKOLEN

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR HALDUM-HINNERUP SKOLEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Forældretilfredshed 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1. Uddannelsesstatus 6. TRIVSEL 6.1. Trivsel i klasse 6.2. Trivsel i klasse 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning 8. FORÆLDRETILFREDSHED 9. HANDLEPLANER 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 2

3 1. FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for fremadrettet lokal dialog og kvalitetsudvikling. Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen med obligatoriske oplysninger. Rapporten skal udarbejdes hvert andet år. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på udvalgte kommunale indsatser, selvom det ikke er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale mål for folkeskolens udvikling og de aktuelle kommunale indsatser, der skal vurderes i en sammenfattende helhedsvurdering. Rapporten indeholder de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Desuden indeholder rapporten evt. lokale handleplaner og opfølgning på evt. tidligere handleplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handleplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handleplan for elevtrivsel, hvis skolen vurderer, at der er udfordringer. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2017, og den indeholder derudover sammenligninger med tidligere opnåede resultater. Data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem ( der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra forældretilfredshedsundersøgelsen på skole- og SFOområdet, som er gennemført på alle folkeskoler i Favrskov Kommune i efteråret Oplysninger om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af de nationale resultatmål, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 3

4 Målene er operationaliseret i følgende måltal: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene sætter retning for udviklingen i folkeskolen og giver samtidig mulighed for at følge, hvordan det går med folkeskoleelevernes faglighed og trivsel. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og måltal kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 De seneste resultater i denne rapport er som nævnt fra foråret Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunale indsatser 4

5 På baggrund af den seneste kvalitetsrapport for folkeskolen har Byrådet iværksat tiltag for at understøtte arbejdet med følgende indsatser: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Øget progression i læring og trivsel Flere i erhvervsuddannelse Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer Skolens vurdering af de lokale resultater indgår i afsnittet Sammenfattende helhedsvurdering. Desuden indeholder skolerapporten de overordnede lokale resultater af den netop gennemførte forældretilfredshedsundersøgelse på skole- og SFO-området. Skolens vurdering af disse resultater indgår ligeledes i den sammenfattende helhedsvurdering. 5

6 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN Skolen er fra 1956 og udbygget i flere etaper. Skolen er afdelingsopdelt og overvejende tresporet med 648 elever fordelt på årgangene 0-9.årgang og tre specialklasser. Personalegruppen består af i alt ca. 80 engagerede lærere, pædagoger, medhjælpere, sekretærer og ledere. Vi har en SFO med ca. 250 børn i alderen årgang. Igennem hele barnets skoledag er der et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger - et samarbejde, der fremmer det bærende fællesskab på klasseog årgangsniveau og selvfølgelig det enkelte barn. Skolen har gode rammer for, at især de yngste børn kan udfolde sig: en stor, udfordrende og inspirerende legeplads, mange grønne områder, gode værkstedslokaler og fælles brug af alle lokaler i indskolingen. Skoledistriktet består af en blanding af by og opland. Det er tydeligt, at Hinnerup-området er et attraktivt bosætningsområde for børnefamilier. Generelt har skolen en forældregruppe, som er meget aktiv, interesseret og deltagende omkring børnenes skolegang. Det er også naturligt, at skolen har et godt samarbejde med lokalsamfundet i øvrigt - både igennem den frivillige idræt og det øvrige foreningsliv, men også erhvervslivet har vi et godt samarbejde med. Skolen prioriterer elevernes faglighed og trivsel højt. Eleverne har krav på at opnå et tilfredsstillende udbytte af undervisningen og samtidig have gode relationer til hinanden og til deres lærere og pædagoger. Derfor følger vi tæt op på den løbende evaluering og handler på det, vi ser. Vi foretrækker at være i direkte dialog med alle brugere af skolen og ønsker konstant at udvikle kvaliteten af vores arbejde. Lederteamet og skolens øvrige ansatte ønsker at fastholde skolen som et godt sted at lære og være - både for børn og voksne. Eleverne er interesserede i at lære og i at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi værdsætter elevernes forskelligheder og forsøger at finde elevernes ressourcer og bygge undervisningen og samværet op omkring det, der virker. Denne praksis er også en direkte udløber af skolens tre værdier: Fællesskaber, Lysten til at lære og Anerkendelse, som personalet har beskrevet, hvordan de i hver afdeling arbejder for at fremme. De samme værdier skal gerne kendetegne de ansattes oplevelse af deres arbejdsplads og ligeledes deres tilgang til deres arbejde. Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der til stadighed kan rekruttere personale med de ønskede kompetencer. 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Vurderingen i denne rapport baserer sig på elevernes resultater i nationale test. Vi vil pointere, at nationale test er en del af det samlede billede, og ikke kan stå alene, når vi skal lave en helhedsvurdering. I den seneste rapport er elevernes resultater i matematik fortsat gode, og alle årgange, der testes, har nu gode resultater. 6

7 På mellemtrinnet er elevernes resultater i læsning ikke helt gode nok. Det positive er dog, at vi på tre ud af fire årgange har formået at løfte andelen af de allerdygtigste elever i både læsning og matematik siden sidste testning. Til gengæld har vi ikke opnået et tilfredsstillende fald i andelen af elever med dårlige resultater i nationale test både i læsning og matematik. Det ser ud til, at vi både før overgangen til mellemtrinnet, men også på mellemtrinnet skal sætte mere målrettet ind på at styrke læsning. Ved overgangen fra indskolingen og til mellemtrinnet sker der generelt en stor ændring der kommer flere og nye fag, og inden for fagene ændrer kravene sig markant. Det betyder blandt også, at fokus på læsning skifter, så læsning mere opfattes som et redskab, og ikke så meget en disciplin i sig selv. Derfor har både elever, forældre og lærere ikke den samme opmærksomhed på disciplinen læsning, som i indskolingen. 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Elevernes faglige niveau, når de forlader Haldum-Hinnerup Skolen, er overordnet set markant højere end kommuneniveauet. Det er meget tilfredsstillende, men vi er også bevidste om, at vi har ressourcestærke elever, som set i et socioøkonomisk perspektiv bør præstere rigtig godt. Derfor er det også glædeligt, at vi ligger over det forventede niveau i forhold til den socioøkonomiske ramme. Der er en markant forskel på drenges og pigers samle prøveresultater, og derfor bør vi have fokus på, hvorvidt undervisningen i høj nok grad også retter sig mod drengene - med henblik på at løfte drengenes prøveresultater. Vi har stor opmærksomhed på det potentiale, der er i vores elevgruppe, og er tilpas ambitiøse på elevernes vegne. Dette sker i tæt samarbejde med forældrene, så der tages højde for elevernes forskelligheder og deres fremtidsmuligheder. 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter eleverne har afsluttet folkeskolen, er en tilfredsstillende høj andel af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse. 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen I trivselsundersøgelserne hæfter vi os med glæde ved den generelt høje elevtrivsel. For indskolingselevernes vedkommende vil vi især fremhæve det vigtige relationsarbejde, som vi også igennem forskningen ved, har afgørende betydning for elevernes læring og trivsel. Tydeligheden i dette vellykkede arbejdes ses bl.a. i svarende Er du glad for dine lærere? Hvor 98% af eleverne har tilkendegivet et positivt svar. Ligeledes i spørgsmålet Er lærerne gode til at hjælpe dig? er der 98% af eleverne, der besvarer dette positivt. Igennem både elevråd og via drøftelser i det pædagogiske personale har vi arbejdet med elevernes forståelse af at være med til at bestemme, hvad der skal laves i timerne. Det ser ud til, at elevernes oplevelse af at være medbestemmende i timerne er øget. 7

8 For mellemtrin og udskoling viser det samlede resultat, at vi har fastholdt den høje trivsel som ved seneste måling ( ), som ovenikøbet lå højere end året før ( ). På temaet Social trivsel ligger vi bemærkelsesværdigt højt, og vi vurderer, at der er en stærk sammenhæng med én af skolens værdier Fællesskabet, som vi målrettet arbejder på, at eleverne ser og oplever vigtigheden af. Også skolens målrettede arbejde med at styrke klasseledelse kan være en medvirkende årsag til det flotte resultat. 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder Skolen har i perioden haft følgende fire strategiske indsatsområder: Synlig læring, trivsel og dannelse for alle Hvor målet er, at anvendelsen af it og medier skal understøtte og synliggøre børn og unges læring, trivsel og dannelse i et bredt og gensidigt perspektiv. Implementeringen af den digitale læringsplatform er lykkedes ganske godt. Afhængigt af elevernes klassetrin anvendes den digitale læringsplatform mere eller mindre udbredt. På mellemtrinnet og i udskolingen, hvor eleverne har hver sin device, foregår den overvejende del af undervisningen via digital læringsplatform og digitale læringsmidler. For denne elevgruppe foregår også formativ evaluering via it, mens det endnu ikke er udbredt blandt indskolingens elever. I indskolingen anvendes undervisningen med it mere målrettet efter det enkelte forløb. Kendskab til it og brugen af it er efterhånden ganske udbredt blandt både elever og det pædagogiske personale. Dette indebærer også, at læring omkring etik/moral i det digitale læringsrum (samt på de sociale medier) er en naturlig del af undervisningen. Digitale lege og læringsformer Hvor målet er at udvikle leg og læring, i et fællesskab med børn og voksne, med fokus på kommunikation, kollaboration, kreativitet og problemløsning. Særligt i det fritidspædagogiske tilbud udfordres eleverne til at udforske og lege med digitale redskaber. I disse sammenhænge anvendes it også, så fællesskab og samarbejde er i fokus. Mangfoldigheden i anvendelse af it bliver mere og mere klart for personalet, så derfor ses it inddraget som en naturlig del af stort set alle læringsaktiviteter. Eksempelvis også i bevægelsesaktiviteter så som brain-breaks og udendørs aktiviteter, hvor der inddrages apps, musik osv. I den praktisk-musiske undervisning og i naturfagene er it og den legende og udforskende tilgang meget udbredt. 8

9 Kapacitetsopbygning Hvor målet er at understøtte en professionel indsats, fleksible arbejdsgange og videndeling i professionelle læringsfællesskaber. Via PLC-strukturen (Pædagogisk Lærings Center) har skolen ressourcepersoner med særlige kompetencer inden for it, formidling og kendskab til digitale læringsressourcer. Derudover er der blandt personalet superbrugere inden for udvalgte områder, som bidrager til at udbrede kendskabet og understøtte videndeling blandt kollegerne. I mødeplanen og årsplanlægningen er der taget højde for, at teamene og den samlede personalegruppe kan understøttes i arbejdet med it i undervisningen og i de fritidspædagogiske aktiviteter. Ligeledes tilbydes personalet løbende deltagelse i relevante kurser og workshops. Adgang til velfungerende it for alle Hvor målet er, at ressourcer til arbejdet med it og medier skal der være tilgængelige, velfungerende og differentierede til anvendelse på alle niveauer. Der er udbredt tilfredshed med it-infrastrukturen, og efterhånden har vi opbygget en hardwaremæssig kapacitet, som tilgodeser alle klassetrin. I indskolingen er der klassesæt med ipads og bærbare computere, på mellemtrinnet en cromebook til hver elev og i udskolingen har mange elever deres egen computer med, og ellers stiller skolen et antal computere til rådighed Forældretilfredshed Samlet set har vi en rigtig høj grad af forældretilfredshed. Og med en høj svarprocent (70%) mener vi, at resultatet er retvisende. 87% af forældrene har tilkendegivet en samlet tilfredshed med barnets skole, hvilket er meget tilfredsstillende. Resultaterne på de valgte hovedtemaer (Undervisningen, Barnets trivsel, Samarbejdet mellem skole og hjem, Skolens fysiske rammer, Skolens ledelse og Tilfredshed med barnets SFO) ligger med en ensartet høj tilfredshed. Det tager vi som tegn på, at skolen generelt set løser kerneopgaverne til forældrenes udbredte tilfredshed. Det glæder i høj grad skolens ledelse og personale, at forældrene udtrykker tilfredshed med vores vellykkede arbejde for deres børns læring, trivsel og dannelse. 9

10 4. RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Undervisningsministeriet oplyser i noter til testresultaterne, at en sammenligning med måltal før 2014/15 skal ske med en vis forsigtighed på grund af ændring af kriterier i dansk, læsning, i 2. klasse og udsving i matematik mellem 2013/14 og 2014/15, idet der er foretaget en omfattende kvalitetssikring og genberegning, der med stor sandsynlighed har påvirket testresultaterne på disse områder. Derfor er det alene måltal fra 2014/15 og frem, der anvendes herunder. Tabel 1. Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 16/17 16/17 Skolen Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

11 Figur 1. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 4.1.2 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Tabel 2. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Ja Nej Ja Kommunen Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 Figur 3. Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Tabel 3. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Nej Nej Ja Kommunen Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

14 Figur 5. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 14

15 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader skolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Tabel 4. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 8,0 8,2 8,1 Skolen, 15/16 7,8 8,2 7,8 Skolen, 14/15 8,4 9,6 8,5 Kommunen, 16/17 7,2 7,3 7,3 Note: Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabel 5. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 7,1 8,9 8,4 8,0 7,5 8,7 Skolen, 15/16 6,5 9,1 7,9 8,4 6,9 8,5 Skolen, 14/15 8,2 8,6 10,1 9,2 8,5 8,5 Kommunen, 16/17 6,5 8,1 7,4 7,2 6,9 7,8 Note: Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 15

16 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Tabel 6. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 8,1 7,9 Skolen, 15/16 7,8 7,9 Skolen, 14/15 8,5 7,8 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 16

17 4.2.3 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Figur 7. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Figur 8. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 17

18 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1 Uddannelsesstatus Figur 9. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 18

19 6. TRIVSEL 6.1 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Figur 10.1 Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.2 Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 19

20 Figur 10.3 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.4 Er du glad for dine lærere? Figur 10.5 Er lærerne gode til at hjælpe dig? 20

21 Figur 10.6 Lærer du noget spændende i skolen? Figur 10.7 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 21

22 6.2 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Figur 11. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 22

23 6.2.2 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Figur 12.1 Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.2 Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 23

24 Figur 12.3 Støtte og inspiration Figur 12.4 Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 24

25 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Figur 13.1 Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 25

26 Figur 13.2 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 26

27 Figur 13.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 27

28 8. FORÆLDRETILFREDSHED Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for alle klasser i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for alle klasser i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse 28

29 9. HANDLEPLANER Handleplan for dansk læsning 4. årgang Sammenhæng/status: Læseresultaterne i de nationale test er endnu ikke tilfredsstillende på 4.årgang. Læseresultaterne på 4.årgang skal ses i sammenhæng med læsearbejdet i de foregående år. "Den røde tråd" i læseundervisningen skal styrkes. På 3. årgang har der ikke været et fast læsebogssystem, da "Den første læsning" bruges på 1. og 2. årgang, og Fandango bruges fra 4. årgang. Mål: Andelen af elever med gode læseresultater på 4. årgang skal øges. Tiltag: På 3. årgang skal der arbejdes målrettet med læsning med henblik på at forberede eleverne til mellemtrinnet. Læsevejlederen og/eller en holdlærer tilknyttes i udvalgte perioder og samarbejder med dansklærerne om særlige forløb (inspireret af co-teaching). PLC s biblioteksressourceperson støtter dansklærerne i valget af læsemateriale til indskolingen og mellemtrinnet. Faglærerne forpligtes generelt på et tæt samarbejde omkring årgangens undervisning - her danskundervisningen. I skemaet sikres desuden mulighed for parallellagte timer, så holdundervisning på årgangen understøttes og gøres muligt. Dette vil også bedre fremme muligheden for undervisningsdifferentiering. Forældrene inddrages mere aktivt i læsetræningen. Dette gøres bl.a. via læsekontrakter og med læsevejlederens deltagelse på forældremøder. Der kan også tilbydes workshops for forældre, der har behov for støtte til, hvordan de bedst understøtter deres barns læseudvikling. Danskfaglærerne på tværs af indskolingen og mellemtrinnet planlægger overgangen fra indskolingen til mellemtrinnet og har kendskab til hinandens materialer og arbejdsformer. PLC-udvalget og ledelsen følger løbende den faglige udvikling på de enkelte årgange og vurderer i samarbejde med faglærerne, hvor indsatserne bedst udnyttes. Tegn: Dansklærerne på en årgang samarbejder tæt omkring planlægning, gennemførelse og efterbehandling af undervisningen, og en læsevejleder og/eller en holdlærer med særlige danskfaglige kompetencer deltager i perioder i dette faglige samarbejde (efter princippet om co-teaching). 29

30 Skoleugens og -dagens opbygning muliggør, at faglærere kan samarbejde tæt omkring undervisningen. Både i forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen. Årgangens elever undervises i perioder/dele af ugen fælles og er inddelt i hold målrettet f.eks. niveau og særlige behov. Forældre inddrages mere aktivt i arbejdet med læsetræningen af deres barn. Der differentieres heri og tilrettelægges forløb for forældre, der har behov for i særlig grad at støtte deres barns læseudvikling. Samarbejdet mellem dansklærerne og PLC s biblioteksressourceperson er formaliseret. Læringsressourcerne til læseundervisningen på især 3. årgang er målrettet overgangen til mellemtrinnet og de dermed øgede krav til hele det danskfaglige område. Læsevejlederen og øvrige PLC-ressourcer inddrages aktivt. Ledelsen følger tæt op - dels igennem PLC-strukturen og dels igennem læringssamtaler. Evaluering: PLC-strukturen med inddelingen i 3 årlige perioder og tæt opfølgning gennem en systematisk evalueringskultur. To årlige læringssamtaler med teamene - den ene årlige samtale har fokus på de faglige resultater. 30

31 Handleplan for dansk læsning 6. årgang Sammenhæng/status: Læseresultaterne i de nationale test er endnu ikke tilfredsstillende på 6.årgang. Læseresultaterne på 6.årgang skal ses i sammenhæng med læsearbejdet i de foregående år. "Den røde tråd" i læseundervisningen skal styrkes. På mellemtrinnet bredes danskfaget meget ud og læsning er ikke så meget en disciplin i sig selv, men mere og mere et redskab i danskundervisningen. Derfor er der særskilt behov for, at læsning fortsat får en særlig opmærksomhed, da træning fortsat er en forudsætning for at opretholde et godt og sikkert læseniveau. Mål: Andelen af elever med gode læseresultater på 6. årgang skal øges. Tiltag: Læsevejlederen og/eller en holdlærer tilknyttes i udvalgte perioder og samarbejder med dansklærerne om særlige forløb (inspireret af co-teaching). PLC s biblioteksressourceperson samarbejder med dansklærerne på mellemtrinnet omkring udviklingen og fastholdelsen af elevernes læselyst. Faglærerne forpligtes generelt på et tæt samarbejde omkring årgangens undervisning - her danskundervisningen. I skemaet sikres desuden mulighed for parallellagte timer, så holdundervisning på årgangen understøttes og gøres muligt. Dette vil også bedre fremme muligheden for undervisningsdifferentiering. Forældrene inddrages mere aktivt i læsetræningen. Dette gøres bl.a. via læsekontrakter og med læsevejlederens deltagelse på forældremøder. Der kan også tilbydes workshops for forældre, der har behov for støtte til, hvordan de bedst understøtter deres barns læseudvikling. PLC-udvalget og ledelsen følger løbende den faglige udvikling på de enkelte årgange og vurderer i samarbejde med faglærerne, hvor indsatserne bedst udnyttes. Tegn: Dansklærerne på en årgang samarbejder tæt omkring planlægning, gennemførelse og efterbehandling af undervisningen, og en læsevejleder og/eller en holdlærer med særlige danskfaglige kompetencer deltager i perioder i dette faglige samarbejde (efter princippet om co-teaching). Skoleugens og -dagens opbygning muliggør, at faglærere kan samarbejde tæt omkring undervisningen. Både i forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen. Årgangens elever undervises i perioder/dele af ugen fælles og er inddelt i hold målrettet f.eks. niveau og særlige behov. Forældre inddrages mere aktivt i arbejdet med læsetræningen af deres barn. Der differentieres heri og tilrettelægges forløb for forældre, der har behov for i særlig grad at støtte deres barns læseudvikling. Samarbejdet mellem dansklærerne og PLC s biblioteksressourceperson er formaliseret. Læringsressourcerne til læseundervisningen på mellemtrinnet - og de dermed øgede krav til hele det 31

32 danskfaglige område - er tilpassede de enkelte årgange, og for 6.årgangs vedkommende også med fokus på overgangen til udskolingen. Læsevejlederen og øvrige PLC-ressourcer inddrages aktivt. Ledelsen følger tæt op - dels igennem PLC-strukturen og dels igennem læringssamtaler. Evaluering: PLC-strukturen med inddelingen i 3 årlige perioder og tæt opfølgning gennem en systematisk evalueringskultur. To årlige læringssamtaler med teamene - den ene årlige samtale har fokus på de faglige resultater. 32

33 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER Ny PLC-struktur er udviklet og implementeret med tættere opfølgning og mere gennemsigtig dokumentation. Øget tildeling af holdtimer på alle årgange - hhv. pædagog- og faglærertimer. Målrettet tildeling af holdlærere og pædagogtimer til de enkelte årgange. Tydeligere forventninger fra ledelsen til årgangene om forventninger til brugen af og udbyttet af de tildelte holdtimer. Ledelsens forventningsafklaring med de enkelte PLC-medarbejdere/ressourcepersoner er styrket. Parallellagte timer i alle fag i udskolingen - fremmer holddeling og undervisningsdifferentiering og styrker det fag-faglige samarbejde på årgangen. Matematikvejledernes deltagelse i relevante konferencer, workshops, efteruddannelse, kommunale netværk og projekter. Forberedelse af uddannelse af endnu en læsevejleder. Øget brug af it i undervisningen - herunder også de it-kompenserende hjælperedskaber. Fra skoleåret afholdes to årlige læringssamtaler med alle team. Ledelsen er leder af disse samtaler, og der er fokus på både elevernes faglige udbytte og trivsel, men også det professionelle samarbejde i teamet er i disse samtaler i fokus. 33

34 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen påpeger rapportens manglende koblinger af data i opbygningen. De enkelte temaers data præsenteres silovis, og så er det op til bestyrelsen og ledelsen/personalet at behandle data og selv konkludere også på evt. sammenhænge. Skolebestyrelsen kan have en frygt for at deres konklusioner i for høj grad kommer til at bero på antagelser. Billedet, som kvalitetsrapporten tegner, kan opleves som unuanceret, idet barnets/den unges liv består af så meget andet, som også kan spille ind på barnets/den unges udbytte af skolegangen. Derfor efterlyser skolebestyrelsen, at rapporten også kunne inddrage andre elementer f.eks. en undersøgelse af elevernes livsduelighed og demokratiske færdigheder. På de få områder, hvor skolen ikke opnår tilfredsstillende resultater inden for læsning, har skolen udarbejdet konkrete og målrettede handleplaner. Dette er skolebestyrelsen meget trygge ved. Især vil skolebestyrelsen fremhæve en tilfredshed med, at forældrenes rolle i læseudviklingen fremover tænkes endnu mere aktivt ind. Forældrene ønsker at kunne støtte og motivere deres børn i læsningen både i forhold til læseindlæring, men også når den indlærte disciplin skal fastholdes op igennem skoleforløbet. I forhold til tilliden til og trivslen i folkeskolen markerer Haldum-Hinnerup Skolen sig med yderst tilfredsstillende resultater også sammenlignet med det kommunale niveau. Skolebestyrelsen kan konkludere, at det mangeårige målrettede arbejde med det vigtige relationsarbejde, har en positiv effekt. Det vurderes også, at skolens værdier med succes udmøntes i praksis. Der skal dog selvfølgelig fortsat være en opmærksomhed på den lille andel af elever, der i undersøgelsen udtrykker den ringest mulige trivsel på udvalgte spørgsmål. Skolebestyrelsen glæder sig over, at kompetencedækningen i undervisningsfagene allerede nu opfylder målet for 2018 i Favrskov Kommune. På Haldum-Hinnerup Skolen er andelen af undervisere med tilstrækkelige kompetencer i undervisningsfagene endnu højere, hvilket kan forklares med målrettet kompetenceudvikling og rekruttering med baggrund i ønsket om særlige kompetencer. Denne strategi bakker bestyrelsen helt op om. Også i forældretilfredshedsundersøgelsen kan skolen registrere en yderst positiv opbakning til skolens samlede virke også sammenlignet med kommuneniveauet. Denne undersøgelse er ny, og derfor findes ikke et sammenligningsgrundlag fra tidligere, men resultater stemmer godt overens med den daglige oplevelse, som fremgår af det konkrete samarbejde mellem skole og hjem. 34