Små halmfyrede anlæg Opdatering af eksisterende viden om partikelemissioner og geografisk placering
|
|
- Oliver Jepsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Små halmfyrede anlæg Opdatering af eksisterende viden om partikelemissioner og geografisk placering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. september 2017 Forfattere Malene Nielsen & Marlene Plejdrup Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 15 Faglig kommentering: Ole-Kenneth Nielsen Kvalitetssikring, centret: Vibeke Vestergaard Nielsen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Halmfyrede gårdanlæg 3 Forbrug af halm i gårdanlæg 3 Emissionsfaktorer for partikler 4 Samlet partikelemission fra gårdanlæg 7 Geografisk placering af halmfyr 7 Referencer 15 2
3 Halmfyrede gårdanlæg Miljøstyrelsen har bedt DCE om en vurdering af partikelemissionen fra små halmfyrede anlæg og den geografiske placering af halmfyrene. Forbrug af halm i gårdanlæg Forbruget af halm i små forbrændingsanlæg, dvs. anlæg i husholdninger og landbrug opgøres af Energistyrelsen og rapporteres som en del af energistatistikken. Tabel 1 viser forbruget fra 1990 til Tabel 1 Halmforbrug i husholdninger og landbrug, TJ. Energistyrelsen Husholdninger Landbrug Samlet forbrug Til sammenligning er der i Tabel 2 og 3 vist henholdsvis træforbruget og det samlede brændselsforbrug til små forbrændingsanlæg. Tabel 2 Træforbrug i husholdninger og landbrug, TJ. Energistyrelsen Husholdninger Landbrug Samlet forbrug Tabel 3 Samlet brændselsforbrug i husholdninger og landbrug, TJ. Energistyrelsen Husholdninger Landbrug Samlet forbrug Det ses, at forbruget er faldet fra 1990, men er næsten uændret fra 2005 og frem. Rapporten Luftemissioner fra halmfyr, (Frey et al., 2017) viser et højere forbrug end energistatistikken. Frey et al. (2017) anfører ton til boligopvarmning og tons til driftsformål. I alt tons svarende til TJ. Energistatistikkens data for husholdninger og landbrug er i alt TJ. Data er sammenlignet i Tabel 4 nedenfor. Tabel 4 Sammenligning mellem halmforbrug i Frey et al. (2017) og energistatistikken. Frey et al., ton Frey et al., TJ 1 ENS, TJ TI/ENS Boligopvarmning % Driftsformål % Total % 1 Data omregnet til TJ med ENS brændværdi 14,5 GJ/ton (Energistyrelsen, 2016) Det ses, at forbruget til boligopvarmning matcher fint mellem de to opgørelser, mens Frey et al. (2017) estimerer en markant højere mængde halm til driftsformål. Såfremt den nye rapport fra Frey et al. (2017) giver anledning til ændringer i energistatistikken vil data i emissionsopgørelsen ligeledes blive ændret. 3
4 Emissionsfaktorer for partikler De samme emissionsfaktorer anvendes for halmfyring i husholdninger og i landbrug. DCE har hidtidigt anvendt en TSP emissionsfaktor på 234 g/gj baseret på oplysninger fra Teknologisk Institut (Germann, 2002). Partikelemissionen fra halmfyrede gårdanlæg varierer meget og er i høj grad afhængig af den anvendte halmkvalitet. Halmens indhold af alkalisalte har indflydelse på forbrændingskvaliteten og partikelemissionen. Ved forbrænding af halm dannes store mængder kaliumklorid i form af finkornet støv. Gul halm giver højere partikelemission end grå halm. Fordelingen mellem gul og grå halm er usikker og den varierer fra år til år (Kristensen, 2017). Kvaliteten af halmen er den vigtigste parameter for partikelemissionen. Kedeltype og størrelse er af mindre betydning. Der er foretaget emissionsmåling på en del danske anlæg, men målingerne er foretaget som laboratoriemålinger. Nogle af målingerne er foretaget i forbindelse med typegodkendelse af en kedel, og i disse tilfælde kan der være foretaget optimering af kedlen lige inden målingerne. Feltmålinger uden forudgående indregulering ville give en mere repræsentativ emissionsfaktor til emissionsopgørelser. I Tabel 5 nedenfor er resultater af forskellige målinger på halmfyrede gårdanlæg anført. Der er redegjort yderligere for nogle af referencerne under tabellen. Endvidere er grænseværdierne gældende fra 2018 anført i tabellen. DCE har valgt at anvende TSP-emissionsfaktoren 433 g/gj (Kristensen, 2017) for halmfyrede gårdanlæg i emissionsopgørelser. Denne TSP-emissionsfaktor er markeret med grønt i Tabel 5. Valget er truffet på baggrund af, at: der er tale om et meget stort antal målinger der er anvendt forskellige halmtyper der er målt med halm fra flere forskellige år der er direkte målinger af emission, frem for modelberegninger for partikelemission anføres i flere sammenhænge, at kedeldesign er af mindre betydning end halmkvalitet det er nyere målinger på danske anlæg Tabel 5 Resultater af partikelmålinger på mindre halmfyr. Reference TSP emissionsfaktor, Kommentar g/gj Frey et al. (2017) Luftemissioner fra halmfyr, TI 493 Baseret på en opskalering af laboratoriemålinger ud fra kloridindholdet i henholdsvis gul og grå halm. Emissionsfaktoren gælder gul halm. Frey et al. (2017) 165 (86-298) Middelværdi af måleresultater fra TI prøvestationen Luftemissioner fra halmfyr, TI Kristensen (2017). Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 338 ( ) Middelværdi af prøvninger på hvedehalm, 2014, 2015 og Alle foretaget på en 200 kw kedel. I alt 85 målinger indgår. Kristensen (2017). Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 606 ( ) Middelværdi af prøvninger på rughalm, 2014 og Alle foretaget på en 200 kw kedel. I alt 47 målinger indgår. Kristensen (2017). Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 407 ( ) Middelværdi af prøvninger på rapshalm, Alle foretaget på en 200 kw kedel. I alt 6 målinger indgår. Kristensen (2017). Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 433 ( ) Middelværdi af prøvninger på hvedehalm, rughalm og rapshalm i 2014, 2015 og Alle foretaget på en 200 kw kedel. I alt 138 målinger indgår. 4
5 Reference Kristensen (1999). DJF. Røggasrensning på mindre halmkedler. Kristensen (1999). DJF. Røggasrensning på mindre halmkedler. Kristensen (1999). DJF. Røggasrensning på mindre halmkedler. Kristensen & Kristensen (2004). Development and test of small-scale batch-fired straw boilers in Denmark. Jensen et al. (2017). Miljøprojekt 1931, April Miljøstyrelsen. Primær reduktion af emissioner fra 400 kw portionsfyret halmkedel. Jensen et al. (2017). Miljøprojekt 1931, April Miljøstyrelsen. Primær reduktion af emissioner fra 400 kw portionsfyret halmkedel. Jensen et al. (2017). Miljøprojekt 1931, April Miljøstyrelsen. Primær reduktion af emissioner fra 400 kw portionsfyret halmkedel. FIB/Biopress (2017) Maskinfabrik og universitet har fået styr på røgen fra halmfyr TSP emissionsfaktor, g/gj Kommentar 469 ( ) Målinger før røggasrensning, middelværdi af 5 målinger. Gul halm. Alle målinger er udført på en 100 kw halmkedel med automatisk indfyring. 192 ( ) Målinger før røggasrensning, middelværdi af 4 målinger. Grå halm. Alle målinger er udført på en 100 kw halmkedel med automatisk indfyring. 393 ( ) Målinger før røggasrensning, middelværdi af 4 målinger. Gul halm. Alle målinger er udført på en 100 kw halmkedel med automatisk indfyring. 160 (48-298) 15 forskellige manuelt fyrede halmkedler foretaget i Målinger i forbindelse med typegodkendelse kw traditionel portionsfyret halmkedel typeprøvet i kw traditionel portionsfyret halmkedel typeprøvet i Afsluttende prøvning, grå halm. Ved den høje værdi er der medrivning af halm og aske kw traditionel portionsfyret halmkedel typeprøvet i Afsluttende prøvning, gul halm. 520 Der står: Uden filter på skorstenen kan røgen fra halmfyring let indeholde omkring mg partikler per kubikmeter røg, og det kan komme helt op på mg afhængig af halmkvalitet og kedelanlæg Gårdfyr, tre anlæg. Jensen & Nielsen (1996) Emissioner fra halm- og flisfyr Jensen & Nielsen (1996) Emissioner Fjernvarmefyr, tre anlæg. fra halm- og flisfyr Germann (2002), TI 234 ( ) Ekspertvurdering baseret på data for typeprøvning, dvs. laboratoriemålinger. EEA (2016) 150 Emissionsfaktor for biomasse anvendt i gårdanlæg. Baseret på målinger på anlæg der er fyret med træ. EEA (2016) 800 Emissionsfaktor for biomasse anvendt i beboelse. Baseret på målinger på anlæg der er fyret med træ. Kubica (2003) citeret i EEA (2016) Måling på 65 kw kedel i Polen der er fyret med henholdsvis rapsog hvedehalm. Kubica (2003) citeret i EEA (2016). Baggrundsdata i EEA Guidebook, men ikke en emissionsfaktor. Halm til energiformål, Videncenter for halm- og flisfyring, Grænseværdi i Bekendtgørelse nr af 07/12/2015 Grænseværdi i Bekendtgørelse nr af 07/12/ Grænseværdi for typegodkendelse af halmkedler. 31 Gælder manuelt fyrede halmfyrede anlæg på 0-1 MW der bringes i omsætning, overdrages eller tilsluttes. Gældende fra Gælder automatisk fyrede halmfyrede anlæg på 0-1 MW der bringes i omsætning, overdrages eller tilsluttes. Gældende fra Frey et al. (2017) I rapporten Luftemissioner fra halmfyr udarbejdet af Teknologisk Institut ses en emissionsfaktor for halmfyrede gårdanlæg på 493 g/gj (939 mg/nm 3, ref. 10 % O 2 ). Denne faktor er fremkommet ud fra en opskaleringsfaktor baseret på halmens indhold af klorider (gul halm i forhold til grå halm). Der er imidlertid ikke foretaget målinger, der direkte viser så høje emissioner. Måleresultaterne for kedelprøvningerne er beregningsmæssigt antaget at være foretaget med grå halm, mens den opskalerede emissionsfaktor er beregnet for gul halm. Dette til trods for at kaliumindholdet i den halm, der er anvendt til prøvningerne, er på 0,6-0,8 %, hvilket i henhold til en tabel i rapporten ligger imellem værdierne for gul og grå halm (1,18 % K for gul halm og 0,22 % K for grå halm. 5
6 Begge dele anført ved typisk forekommende vandindhold som ifølge tabellen er %). Kristensen (2017) Erik Fløjgaard Kristensen, Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab har fremsendt et datasæt for 183 målinger på en 200 kw halmkedel. Alle målinger er foretaget i Der er målinger på hvedehalm, rughalm og rapshalm. Der er store variationer i måleresultaterne, og for hvedehalm ses der er også år til år variationer. Opgørelse over de enkelte høstår viser, at der er store forskelle, som bl.a. hænger sammen med om det er gult eller gråt halm. FIB/Biopress (2017) På FIB/Biopress er anført, at emissionsniveauet let kan indeholde omkring mg/m 3 n (Maskinfabrik og universitet har fået styr på røgen fra halmfyr). Jensen et al. (2017) Rapporten Primær reduktion af emissioner fra 400 kw portionsfyret halmkedel, Miljøprojekt 1931, April 2017 (Jensen et al., 2017) indeholder måledata for en nyudviklet halmkedel. Der er foretaget måling med grå og gul halm. Der er foretaget to målinger med grå halm og en med gul halm. Halmanalyser fra Jensen et al. (2017) viser et indhold af kalium på 0,69 % (tørbasis) for gul halm og 0,56-0,58 % (tørbasis) for grå halm. Indholdet af klor er målt til 0,13 0,14 % (tørbasis) for gul og grå halm. Forskellene mellem gul og grå halm er således langt mindre end anført i Luftemissioner fra halmfyr. En opskaleringsfaktor på 3 mellem grå og gul halm kan derfor ikke bekræftes. Kristensen & Kristensen (2004) Indeholder 15 forskellige manuelt fyrede halmkedler foretaget i Målingerne er foretaget i forbindelse med typegodkendelse. Kedlerne er optimeret inden målingerne. Germann (2002) Den tidligere emissionsfaktor for TSP henviste til en ekspertvurdering foretaget af Teknologisk Institut for DCE (daværende DMU) i 2002 (Germann, 2002). Lars Germann, Teknologisk Institut har på baggrund af typeprøvninger, dvs. laboratoriemålinger, oplyst at partikelemissionen (TSP) fra halmfyrede anlæg er mg/m 3 n ved 10% O 2. Dette omregnes til g/gj. Middelværdien 234 g/gj blev anvendt. EEA Guidebook (2016) I EEA Guidebook (EEA, 2016) er emissionsfaktoren for biomasse anvendt i beboelse 800 g/gj og for biomasse anvendt i landbrug 150 g/gj. Partikelstørrelsesfordeling, PM10 og PM2.5 Stort set alle partikler fra halmfyring er fine partikler. Dette bekræftes f.eks. i Zefeng (2011). PM 10 og PM 2.5 regnes derfor med samme emissionsfaktor som TSP. Tidsserie Da emissionen i høj grad er afhængig af halmkvaliteten og i mindre grad af de kedeloptimeringer, der er foretaget siden 1990, er samme emissionsfaktorer anvendt for hele tidsserien. 6
7 Samlet partikelemission fra gårdanlæg Den reviderede emissionsopgørelse som følge af den ændrede emissionsfaktor for TSP er vist i Tabel 6. En eventuel ændring af halmforbruget vil kun blive aktuel, hvis energistatistikken revideres. Tabel 6 Revideret emissionsberegning for TSP fra gårdanlæg Halmforbrug, TJ Emissionsfaktor, g/gj TSP emission, ton Til sammenligning er i Tabel 7 vist den nuværende emission. Tabel 7 Nuværende emissionsberegning for TSP fra gårdanlæg Halmforbrug, TJ Emissionsfaktor, g/gj TSP emission, ton Det ses, at den ny emissionsfaktor øger partikelemissionen i 2015 med 978 ton svarende til en stigning på 85 % fra gårdanlæg. Til sammenligning udgør emissionen fra træfyring i husholdninger og landbrug ton i Emissionen omfatter brænde og træpiller anvendt i ovne, kedler, pejse og andre anlæg. Emissionen fra halmfyr udgør således med den nye emissionsfaktor godt 13 % af emissionen fra små forbrændingsanlæg i husholdninger og landbrug. Hvis man lægger det højere halmforbrug estimeret i Frey et al. (2017) til grund, vil emissionen i 2015 være ton svarende til ton mere end emissionen beregnet ud fra energistatistikken. DCE s opgørelse af PAH-emissioner er ikke koblet op på partikelemissionsfaktoren. Derfor får ændringen i TSP-emissionsfaktoren ikke indflydelse på PAH-emissionerne. Geografisk placering af halmfyr Med udgangspunkt i et omfattende datasæt fra Skorstensfejerlauget (SF-data) indeholdende adresse og fyrart for skorstensfejernes kunder, er der lavet en analyse af placeringen af halmfyr i Danmark. SF-data inkluderer adresser med halmfyr, hvoraf de har været mulige at geokode gennem kobling med udtræk fra Danmarks Adresseregister. 16 adresser optræder dobbelt i SF-data, men disse er kun talt med én gang i den rumlige opgørelse, da det antages at være mere sandsynligt at adressen er registreret af to skorstensfejere, end at der er to halmfyr på én adresse adresser kunne kobles direkte til Adressedatabasen, mens de resterende 671 adresser krævede manuel bearbejdning inden kobling. I 4 tilfælde indeholdt SF-data ikke tilstrækkelige informationer til at en adresse kunne geokodes. En analyse af fordelingen af halmfyr på kommuneniveau viser, at der er flere kommuner, der ikke har registreret nogen halmfyr i SF-data (Figur 1). Dette skyldes i flere tilfælde, at der mangler data i SF-datasættet, enten fra skorstensfejere der ikke er med i Skorstensfejerlauget, eller hvor registreringerne er af en karakter, der ikke har været mulig at inkludere i dette første udtræk 7
8 af SF-data på landsplan. Det samme gør sig gældende for analysen på postnummerniveau (Figur 2). På kommuneniveau ses den største tæthed af halmfyr især i de østjyske og nordjyske kommuner samt på Mors og Als. På postnummerniveau er der ikke samme mønster. I stedet er tendensen, at det er færre og mere spredtliggende postnumre der skiller sig ud med stor tæthed af halmfyr. Mors skiller sig ud som eneste større område med stor tæthed i alle postnumre. Figur 1 Halmfyr i Danmark på kommuneniveau baseret på data fra Skorstensfejerlauget. Øverst antal halmfyr pr. kommune. Nederst antal halmfyr pr. km 2 pr. kommune. 8
9 Figur 2 Halmfyr i Danmark postnummerniveau baseret på data fra Skorstensfejerlauget. Øverst antal halmfyr pr. postnummer. Nederst antal halmfyr pr. km2 pr. postnummer. For at kunne inddrage de postnumre, som ikke indgår i SF-data i analysen af halmfyr i Danmark, er data fra BBR anvendt. Alle adresser, der har angivet halm som opvarmningsmiddel i BBR, antages at have halmfyr. Det er kendt, at BBR er behæftet med væsentlig usikkerhed i registrering af varmeinstallation, hvilket f.eks. er påvist i tidligere undersøgelser af træfyrede anlæg i private husholdninger. For halmfyr er der stor forskel på det samlede antal registreret i BBR ( adresser) og registreret i SF-data (6.201 adresser). I BBR registreres information om varmeinstallation på bygningsniveau, hvilket medfører, at en adresse med flere bygninger, der hver især kan være registreret med f.eks. halm som opvarmningsmiddel. I analysen af BBR er der 9
10 fundet adresser, der optræder med halm som opvarmningsmiddel for mere end én bygning. I alt dækker disse adresser over af de adresser med halmfyr i BBR. Disse adresser er i lighed med dobbeltregistreringerne i SF-data behandlet som at have ét halmfyr, da det er overvejende sandsynligt, at der for hovedpartens vedkommende er tale om flere bygninger på samme adresse, der opvarmes af et fælles halmfyr, f.eks. en landbrugsejendom, hvor både stuehus og produktionsbygning(er) opvarmes fra et fælles halmfyr, eller en efterskole hvor undervisningsbygninger og beboelsesbygninger opvarmes af et fælles halmfyr. Af de 23 postnumre der ikke optræder i SF-data, er der i BBR registreret halmfyr i 8 postnumre (Tabel 8). Det drejer sig om i alt 219 adresser, der føjes til SF-data for at danne det bedst muligt datasæt for halmfyr, der dækker hele Danmark. Tabel 8 Antal halmfyr registreret i BBR for postnumre der ikke er inkluderet i SF-data Postnummer Navn Antal halmfyr 2680 Solrød Strand Karlslunde Dyssegård Charlottenlund Tisvildeleje Tune Glumsø Langebæk Femø Ribe Brovst Pandrup Blokhus Fjerritslev 52 Ved denne metode tages der i alt 219 halmfyr fra BBR-data og lægges til SFdata. Visuel gennemgang af kort baseret på denne metode viser, at der stadig er en del postnumre, der skiller sig ud ved ingen eller meget få halmfyr. Analysen er efterfølgende udvidet med en udvælgelse af postnumre, som dækkes af anlæg fra BBR, baseret på tæthed af anlæg (alle typer) i de enkelte postnumre. Postnumre med en anlægstæthed mindre end 5 anlæg pr.km 2 anses for ikke at være dækket i tilstrækkelig grad i SF-data, hvorfor data fra BBR anvendes (Figur 3). En sammenligning med postnumre med mindre end 100 anlæg viser et stort overlap, men enkelte tætbefolkede postnumre findes kun ud fra metoden, der anvender anlægstæthed, hvorfor tæthedsmetode er valgt. Der er fundet 49 postnumre, der har anlægstæthed < 5 for hvilke SF-data inkluderer i alt anlæg (Tabel 9). Tabel 9 Postnumre med anlægstæthed < 5 anlæg pr. km 2 inklusiv antal anlæg i SF-data Postnummer Anlægstæthed Antal halmfyr
11 Postnummer Anlægstæthed Antal halmfyr
12 Figur 3 Halmfyr i Danmark. Øverst: SF-data, midterst: SF-data suppleret med BBR-data for postnumre med mindre end 20 anlæg, nederst: SF-data suppleret med BBR-data for postnumre med anlægstæthed mindre end 5 anlæg pr. km2. 12
13 Anlæg der indgår i SF-data for postnumrene med lav anlægstæthed er bibeholdt, og BBR-adresser med halmfyr er lagt til. Dette kan potentielt give en mindre overestimering, men det er ønskeligt at inkludere de nye og meget nøjagtige SF-data. For halmfyr giver tæthedsmetode kun anledning til en mulig dobbelttælling af 13 halmfyr fordelt på 6 postnumre (Tabel 10). Tabel 10 Halmfyr i SF-data der bibeholdes i postnumre, for hvilke der tilføjes data fra BBR baseret på tæthedsmetoden. Postnummer Navn Antal halmfyr 2670 Greve Helsinge Viby Sjælland Herlufmagle Gadstrup Havdrup Mern Karrebæksminde Lundby Vordingborg Kalvehave Stensved Morud Veflinge Gram Gørding Bramming Gredstedbro Thorsø Hjallerup Dronninglund Asaa Aabybro 49 13
14 Postnummer Navn Antal halmfyr 9493 Saltum Brønderslev Jerslev J 35 Efter den beskrevne analysemetode er der halmfyr i det endelige datasæt, hvoraf kan geokodes. Disse fordeler sig på 78 kommuner med 2 til 325 halmfyr pr. kommune. Anlægstætheden er størst i kommunerne Nord-, Midt- og Vestjylland. Antal og tætheden af halmfyr for i de danske kommuner er afbilledet på Figur 4. Figur 4 Halmfyr på kommuneniveau baseret på tæthedsmetoden. Øverst: Antal anlæg. Nederst: Anlægstæthed. 14
15 Referencer Bjerrum, Telefonnotat, Max Bjerrum, Teknologisk Institut Energistyrelsen, Energistatistik European Environment Agency (EEA), EMEP/EEA air pollutant emission inventory guidebook ( ) FIB/Biopress, Maskinfabrik og universitet har fået styr på røgen fra halmfyr. Frey, A.M., Andersen. J.S & Jensen T.N., Luftemissioner fra halmfyr, Teknologisk Institut Germann, Telefonnotat, Lars Germann, Teknologisk Institut Halm til energiformål, Videncenter for halm- og flisfyring, DK05.pdf Jensen, L. & Nielsen, P.A., 1996: Emissioner fra halm- og flisfyr, dk-teknik & Levnedsmiddelstyrelsen 1996 (In Danish). Jensen, T.N., Brønnum, A.S. & Andreasen, M.B., 2017: Primær reduktion af emissioner fra 400 kw portionsfyret halmkedel, Miljøprojekt 1931, April Kristensen, J. K., 1999: Røggasrensning på mindre halmkedler, Elektrofilter. DJF rapport Nr. 20, Markbrug, December Kristensen, E.F. & Kristensen, J.K., Development and test of small-scale batch-fired straw boilers in Denmark. Biomass and Bioenergy 26 (2004). Kristensen, E. F., fra Erik Fløjgaard Kristensen, Aarhus Universitat, Institut for Ingeniørvidenskab, Nikolaisen, L., Nielsen, C., Larsen, M.G., Nielsen, V. Zielke, U., Kristensen, J.K. & Holm-Christensen, B. 1998: Halm til energiformål, Teknik Miljø Økonomi, 2. udgave, 1998, Videncenter for halm og flisfyring (In Danish). DK01.pdf Skøtt (2011), Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereHvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?
Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar
Læs mereBrændeovnes bidrag til luftforurening i København
Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17-08-2015 Forfatter: Steen Solvang Jensen, Jørgen Brandt, Marlene Plejdrup og Ole Kenneth-Nielsen
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereDe vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%?
De vægtede ecodesign emissioner Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%? jsa@teknologisk.dk Ecodesign forordning EU215/1189 Årsvirkningsgrad; 85% fra LL + 15% fra NOM - 3% F(2)+F(3)
Læs mereHalmfyr og afstandskrav
Halmfyr og afstandskrav Teknisk notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 17 Faglig kommentering:
Læs mereMulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget
Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Ole-Kenneth Nielsen, Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereHalmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov
Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type
Læs mereLuftemissioner fra halmfyr
Luftemissioner fra halmfyr Miljøprojekt nr. 1958 September 2017 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Anne Mette Frey, Jes Sig Andersen, Torben Nørgaard Jensen ISBN: 978-87-93614-24-6 Miljøstyrelsen offentliggør
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereAntal og placering af små fyringsanlæg i Danmark
Antal og placering af små fyringsanlæg i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. januar 2018 Forfattere Ole-Kenneth Nielsen & Marlene Plejdrup Institut for Miljøvidenskab
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereNotat til Energistyrelsen. Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler
Notat til Energistyrelsen Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Titel: Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Udarbejdet
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereFællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm
Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 11. 12. maj 2016 på Bornholm El- og posefiltre set i lyset af de nye emissionskrav v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf.
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereDanske kilder til sodpartikler
AARHUS UNIVERSITET Danske kilder til sodpartikler Sodpartikler og klimaeffekter 15. november 211, Fællessalen i Folketinget Morten Winther Institut for Miljøvidenskab Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET
Læs mereSusanne Skårup, Skanderborg Kommune
Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 jw@planenergi.dk Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat
Læs mereRensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Læs mereTestrapport for projekt: Energieffektiv High- Tech filter til biomassekedler. Test af High-Tech røggasfilter til halmfyr
Testrapport for projekt: Energieffektiv High- Tech filter til biomassekedler. Test af High-Tech røggasfilter til halmfyr Titel: Test af High-Tech røggasfilter til halmfyr Udarbejdet for: Maskinfabrik Faust
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereRøggasemissioner Regulering og måling
Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs merePræsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK.
Præsentation af DAPO Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark Samlet omsætning: 800 mio. DKK Eksportandel: 80% Præsentation af DAPO Arbejder for miljøvenlig træfyring Internationalt
Læs mereKontrol- og typegodkendelsesbestemmelser for mindre biobrændselskedler
Udarbejdet af: KWI/ABR Side 1 af 6 for mindre biobrændselskedler 1. Forudsætninger... 1 2. Ansøgning og opsigelse... 2 3. Kvalitetskontrol... 3 3.1. Typekontrol... 3 3.2. Intern kontrol... 4 3.3. Ekstern
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter
Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs merePartikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor?
Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Dato: 2014-04-29 Jonas Dahl JODA@DTI.DK Røg?? => Partikler + Vanddråber Partikler fra forbrænding Partikler fra forbrænding PM 10
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs mereNotat til Energistyrelsen. Opdatering af standardværdier for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger
Notat til Energistyrelsen Opdatering af standardværdier for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Titel: Opdatering af standardværdier for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereVores formål PHX Innovation
Hvem er vi Vores ejerskab Datterselskab til PHX Holding 100% familieejet dansk selskab Søsterselskab til exodraft a/s, som udvikler og sælger røgsugersystemer og røggasvarmegenvindingsanlæg worldwide 2
Læs mereGreenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereNotat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereHalmkedler BEKENDTGØRELSE/BYGNINGSREGLEMENT, MÅLEMETODER OG KRAV
Halmkedler BEKENDTGØRELSE/BYGNINGSREGLEMENT, MÅLEMETODER OG KRAV Agenda Krav til halmkedler Hvem stiller krav Krav til emissioner og virkningsgrad Øvrige krav Målemetoder EN303-5 MEL blade Alternativ metode
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereAfgørelse klage over pålæg af forblivelsespligt og afslag på dispensation fra forblivelsespligt
Til: [XXX) Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Næstved Kommune [XXX] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk
Læs mereVurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug
Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereAlstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus
Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til
Læs mereFagligt seminar Brændeovne, biomassekedler pg biomasse. Morten Gottlieb Jespersen, Sektionsleder, mgjn@teknologisk.dk
Fagligt seminar Brændeovne, biomassekedler pg biomasse Morten Gottlieb Jespersen, Sektionsleder, mgjn@teknologisk.dk Velkomst 42 deltagere fra mere end 25 virksomheder og interesseorganisationer Formålet
Læs mereVedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi
Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs meremindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Læs mereBiogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3
Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereNyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner
Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,
Læs mereArealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag.4, Overvågning af jordvand, drænvand m.m. Endeligt forslag til bilag.4 i bekendtgørelsen
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereUdvikling af elektrofilter til biobrændselanlæg. Maskinfabrikken REKA A/S. Vestvej 7, 9600 Aars
, Final report 1.1 Project details Project title Development of a electrostatic precipiator designed for straw and chip boilers Udvikling af elektrofilter til biobrændselanlæg Project identification (program
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mere[...] over Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne forblivelsespligt til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk
(Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne forblivelsespligt til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk Formand, professor, cand.jur.
Læs mereVejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen
Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mere3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL
Til Gjerlev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato 25. Februar 2014 3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL 3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL Revision 2 Dato 2014-02-25 Udarbejdet af TIHL/JT/NBL
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014
CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereNotat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening
Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne
Læs merePaamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER
Notat Paamiut Varme- og nød-elværk Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 7. december 2015 Projekt nr. 22190 Dokument nr. 121810654 Version 1 Udarbejdet af LEC Kontrolleret af JVP
Læs mereVerificering af monitorering af CO 2 -udledning 2016
Verificering af monitorering af CO 2 -udledning 2016 Simon Stendorf Sørensen Tel. +45 9682 0400 Mobil +45 2758 4916 sss@planenergi.dk Gennemgang af monitoreringsrapport og værktøj fra ProjectZero Dato:
Læs mereKvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Læs mereCO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017
CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug
Læs mereEmissioner fra skibstrafik i Danmark
Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department
Læs mereSkuldelev Energiselskab
Skuldelev Energiselskab TEST: Regnr 310 Hollensen-kedel med naturgasfyret Dunphybrænder Prøvningsrapport 74511 - DU06 December 2017 74511 - DU06-12122017 1/7 1 Opgavebeskrivelse Dansk Gasteknisk Center
Læs mereRenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007
RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereNOx afgifter - og hvad så? s
NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S
Læs mereEmissionsfaktorer og væsentlige kilder
Emissionsfaktorer og væsentlige kilder Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker OleKenneth Nielsen, Malene Nielsen og Marianne Thomsen Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereNye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse
Læs mereIndberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereOpgørelse over målt virkningsgrad, Data og informationer. 1. februar 2016
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 00 Aarhus C Tlf. +45 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk 1. februar 2016 Opgørelse over målt virkningsgrad, 19-2015 Data og informationer Opgørelsen er
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mere1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...
Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,
Læs mereUsikkerheder i forbindelse med fremskrivning af SO 2, NO x, NMVOC, NH 3 og partikler
Institut for Miljøvidenskab Usikkerheder i forbindelse med fremskrivning af SO 2, NO x, NMVOC, NH 3 og partikler Ole-Kenneth Nielsen Academic Associate Direkte tlf.: 8715 8478 Fax: +45 8715 5010 E-mail:
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015
CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682
Læs mereAnlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009
Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mere5. Anlæg til gårde og institutioner
5. Anlæg til gårde og institutioner Den nuværende anvendelse af halmfyring i landbruget begyndte i større omfang på grund af energikrisen i 1970 erne med deraf følgende tilskudsordninger og lempelige afskrivningsregler
Læs mereHelbredseffekter fra anvendelse af brænderovne Uddybende svar på en række spørgsmål stillet af Foreningen af danske leverandører
Helbredseffekter fra anvendelse af brænderovne Uddybende svar på en række spørgsmål stillet af Foreningen af danske leverandører af pejse og brændeovne Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereBredbå nd i Region Nordjyllånd
Bredbå nd i Region Nordjyllånd En opdateret analyse af bredbåndsudbud i regionen Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analysens Hovedkonklusioner...
Læs mereAfgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"
Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mere