Små halmfyrede anlæg Opdatering af eksisterende viden om partikelemissioner og geografisk placering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Små halmfyrede anlæg Opdatering af eksisterende viden om partikelemissioner og geografisk placering"

Transkript

1 Små halmfyrede anlæg Opdatering af eksisterende viden om partikelemissioner og geografisk placering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. september 2017 Forfattere Malene Nielsen & Marlene Plejdrup Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 15 Faglig kommentering: Ole-Kenneth Nielsen Kvalitetssikring, centret: Vibeke Vestergaard Nielsen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk

2 Indhold Halmfyrede gårdanlæg 3 Forbrug af halm i gårdanlæg 3 Emissionsfaktorer for partikler 4 Samlet partikelemission fra gårdanlæg 7 Geografisk placering af halmfyr 7 Referencer 15 2

3 Halmfyrede gårdanlæg Miljøstyrelsen har bedt DCE om en vurdering af partikelemissionen fra små halmfyrede anlæg og den geografiske placering af halmfyrene. Forbrug af halm i gårdanlæg Forbruget af halm i små forbrændingsanlæg, dvs. anlæg i husholdninger og landbrug opgøres af Energistyrelsen og rapporteres som en del af energistatistikken. Tabel 1 viser forbruget fra 1990 til Tabel 1 Halmforbrug i husholdninger og landbrug, TJ. Energistyrelsen Husholdninger Landbrug Samlet forbrug Til sammenligning er der i Tabel 2 og 3 vist henholdsvis træforbruget og det samlede brændselsforbrug til små forbrændingsanlæg. Tabel 2 Træforbrug i husholdninger og landbrug, TJ. Energistyrelsen Husholdninger Landbrug Samlet forbrug Tabel 3 Samlet brændselsforbrug i husholdninger og landbrug, TJ. Energistyrelsen Husholdninger Landbrug Samlet forbrug Det ses, at forbruget er faldet fra 1990, men er næsten uændret fra 2005 og frem. Rapporten Luftemissioner fra halmfyr, (Frey et al., 2017) viser et højere forbrug end energistatistikken. Frey et al. (2017) anfører ton til boligopvarmning og tons til driftsformål. I alt tons svarende til TJ. Energistatistikkens data for husholdninger og landbrug er i alt TJ. Data er sammenlignet i Tabel 4 nedenfor. Tabel 4 Sammenligning mellem halmforbrug i Frey et al. (2017) og energistatistikken. Frey et al., ton Frey et al., TJ 1 ENS, TJ TI/ENS Boligopvarmning % Driftsformål % Total % 1 Data omregnet til TJ med ENS brændværdi 14,5 GJ/ton (Energistyrelsen, 2016) Det ses, at forbruget til boligopvarmning matcher fint mellem de to opgørelser, mens Frey et al. (2017) estimerer en markant højere mængde halm til driftsformål. Såfremt den nye rapport fra Frey et al. (2017) giver anledning til ændringer i energistatistikken vil data i emissionsopgørelsen ligeledes blive ændret. 3

4 Emissionsfaktorer for partikler De samme emissionsfaktorer anvendes for halmfyring i husholdninger og i landbrug. DCE har hidtidigt anvendt en TSP emissionsfaktor på 234 g/gj baseret på oplysninger fra Teknologisk Institut (Germann, 2002). Partikelemissionen fra halmfyrede gårdanlæg varierer meget og er i høj grad afhængig af den anvendte halmkvalitet. Halmens indhold af alkalisalte har indflydelse på forbrændingskvaliteten og partikelemissionen. Ved forbrænding af halm dannes store mængder kaliumklorid i form af finkornet støv. Gul halm giver højere partikelemission end grå halm. Fordelingen mellem gul og grå halm er usikker og den varierer fra år til år (Kristensen, 2017). Kvaliteten af halmen er den vigtigste parameter for partikelemissionen. Kedeltype og størrelse er af mindre betydning. Der er foretaget emissionsmåling på en del danske anlæg, men målingerne er foretaget som laboratoriemålinger. Nogle af målingerne er foretaget i forbindelse med typegodkendelse af en kedel, og i disse tilfælde kan der være foretaget optimering af kedlen lige inden målingerne. Feltmålinger uden forudgående indregulering ville give en mere repræsentativ emissionsfaktor til emissionsopgørelser. I Tabel 5 nedenfor er resultater af forskellige målinger på halmfyrede gårdanlæg anført. Der er redegjort yderligere for nogle af referencerne under tabellen. Endvidere er grænseværdierne gældende fra 2018 anført i tabellen. DCE har valgt at anvende TSP-emissionsfaktoren 433 g/gj (Kristensen, 2017) for halmfyrede gårdanlæg i emissionsopgørelser. Denne TSP-emissionsfaktor er markeret med grønt i Tabel 5. Valget er truffet på baggrund af, at: der er tale om et meget stort antal målinger der er anvendt forskellige halmtyper der er målt med halm fra flere forskellige år der er direkte målinger af emission, frem for modelberegninger for partikelemission anføres i flere sammenhænge, at kedeldesign er af mindre betydning end halmkvalitet det er nyere målinger på danske anlæg Tabel 5 Resultater af partikelmålinger på mindre halmfyr. Reference TSP emissionsfaktor, Kommentar g/gj Frey et al. (2017) Luftemissioner fra halmfyr, TI 493 Baseret på en opskalering af laboratoriemålinger ud fra kloridindholdet i henholdsvis gul og grå halm. Emissionsfaktoren gælder gul halm. Frey et al. (2017) 165 (86-298) Middelværdi af måleresultater fra TI prøvestationen Luftemissioner fra halmfyr, TI Kristensen (2017). Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 338 ( ) Middelværdi af prøvninger på hvedehalm, 2014, 2015 og Alle foretaget på en 200 kw kedel. I alt 85 målinger indgår. Kristensen (2017). Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 606 ( ) Middelværdi af prøvninger på rughalm, 2014 og Alle foretaget på en 200 kw kedel. I alt 47 målinger indgår. Kristensen (2017). Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 407 ( ) Middelværdi af prøvninger på rapshalm, Alle foretaget på en 200 kw kedel. I alt 6 målinger indgår. Kristensen (2017). Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 433 ( ) Middelværdi af prøvninger på hvedehalm, rughalm og rapshalm i 2014, 2015 og Alle foretaget på en 200 kw kedel. I alt 138 målinger indgår. 4

5 Reference Kristensen (1999). DJF. Røggasrensning på mindre halmkedler. Kristensen (1999). DJF. Røggasrensning på mindre halmkedler. Kristensen (1999). DJF. Røggasrensning på mindre halmkedler. Kristensen & Kristensen (2004). Development and test of small-scale batch-fired straw boilers in Denmark. Jensen et al. (2017). Miljøprojekt 1931, April Miljøstyrelsen. Primær reduktion af emissioner fra 400 kw portionsfyret halmkedel. Jensen et al. (2017). Miljøprojekt 1931, April Miljøstyrelsen. Primær reduktion af emissioner fra 400 kw portionsfyret halmkedel. Jensen et al. (2017). Miljøprojekt 1931, April Miljøstyrelsen. Primær reduktion af emissioner fra 400 kw portionsfyret halmkedel. FIB/Biopress (2017) Maskinfabrik og universitet har fået styr på røgen fra halmfyr TSP emissionsfaktor, g/gj Kommentar 469 ( ) Målinger før røggasrensning, middelværdi af 5 målinger. Gul halm. Alle målinger er udført på en 100 kw halmkedel med automatisk indfyring. 192 ( ) Målinger før røggasrensning, middelværdi af 4 målinger. Grå halm. Alle målinger er udført på en 100 kw halmkedel med automatisk indfyring. 393 ( ) Målinger før røggasrensning, middelværdi af 4 målinger. Gul halm. Alle målinger er udført på en 100 kw halmkedel med automatisk indfyring. 160 (48-298) 15 forskellige manuelt fyrede halmkedler foretaget i Målinger i forbindelse med typegodkendelse kw traditionel portionsfyret halmkedel typeprøvet i kw traditionel portionsfyret halmkedel typeprøvet i Afsluttende prøvning, grå halm. Ved den høje værdi er der medrivning af halm og aske kw traditionel portionsfyret halmkedel typeprøvet i Afsluttende prøvning, gul halm. 520 Der står: Uden filter på skorstenen kan røgen fra halmfyring let indeholde omkring mg partikler per kubikmeter røg, og det kan komme helt op på mg afhængig af halmkvalitet og kedelanlæg Gårdfyr, tre anlæg. Jensen & Nielsen (1996) Emissioner fra halm- og flisfyr Jensen & Nielsen (1996) Emissioner Fjernvarmefyr, tre anlæg. fra halm- og flisfyr Germann (2002), TI 234 ( ) Ekspertvurdering baseret på data for typeprøvning, dvs. laboratoriemålinger. EEA (2016) 150 Emissionsfaktor for biomasse anvendt i gårdanlæg. Baseret på målinger på anlæg der er fyret med træ. EEA (2016) 800 Emissionsfaktor for biomasse anvendt i beboelse. Baseret på målinger på anlæg der er fyret med træ. Kubica (2003) citeret i EEA (2016) Måling på 65 kw kedel i Polen der er fyret med henholdsvis rapsog hvedehalm. Kubica (2003) citeret i EEA (2016). Baggrundsdata i EEA Guidebook, men ikke en emissionsfaktor. Halm til energiformål, Videncenter for halm- og flisfyring, Grænseværdi i Bekendtgørelse nr af 07/12/2015 Grænseværdi i Bekendtgørelse nr af 07/12/ Grænseværdi for typegodkendelse af halmkedler. 31 Gælder manuelt fyrede halmfyrede anlæg på 0-1 MW der bringes i omsætning, overdrages eller tilsluttes. Gældende fra Gælder automatisk fyrede halmfyrede anlæg på 0-1 MW der bringes i omsætning, overdrages eller tilsluttes. Gældende fra Frey et al. (2017) I rapporten Luftemissioner fra halmfyr udarbejdet af Teknologisk Institut ses en emissionsfaktor for halmfyrede gårdanlæg på 493 g/gj (939 mg/nm 3, ref. 10 % O 2 ). Denne faktor er fremkommet ud fra en opskaleringsfaktor baseret på halmens indhold af klorider (gul halm i forhold til grå halm). Der er imidlertid ikke foretaget målinger, der direkte viser så høje emissioner. Måleresultaterne for kedelprøvningerne er beregningsmæssigt antaget at være foretaget med grå halm, mens den opskalerede emissionsfaktor er beregnet for gul halm. Dette til trods for at kaliumindholdet i den halm, der er anvendt til prøvningerne, er på 0,6-0,8 %, hvilket i henhold til en tabel i rapporten ligger imellem værdierne for gul og grå halm (1,18 % K for gul halm og 0,22 % K for grå halm. 5

6 Begge dele anført ved typisk forekommende vandindhold som ifølge tabellen er %). Kristensen (2017) Erik Fløjgaard Kristensen, Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab har fremsendt et datasæt for 183 målinger på en 200 kw halmkedel. Alle målinger er foretaget i Der er målinger på hvedehalm, rughalm og rapshalm. Der er store variationer i måleresultaterne, og for hvedehalm ses der er også år til år variationer. Opgørelse over de enkelte høstår viser, at der er store forskelle, som bl.a. hænger sammen med om det er gult eller gråt halm. FIB/Biopress (2017) På FIB/Biopress er anført, at emissionsniveauet let kan indeholde omkring mg/m 3 n (Maskinfabrik og universitet har fået styr på røgen fra halmfyr). Jensen et al. (2017) Rapporten Primær reduktion af emissioner fra 400 kw portionsfyret halmkedel, Miljøprojekt 1931, April 2017 (Jensen et al., 2017) indeholder måledata for en nyudviklet halmkedel. Der er foretaget måling med grå og gul halm. Der er foretaget to målinger med grå halm og en med gul halm. Halmanalyser fra Jensen et al. (2017) viser et indhold af kalium på 0,69 % (tørbasis) for gul halm og 0,56-0,58 % (tørbasis) for grå halm. Indholdet af klor er målt til 0,13 0,14 % (tørbasis) for gul og grå halm. Forskellene mellem gul og grå halm er således langt mindre end anført i Luftemissioner fra halmfyr. En opskaleringsfaktor på 3 mellem grå og gul halm kan derfor ikke bekræftes. Kristensen & Kristensen (2004) Indeholder 15 forskellige manuelt fyrede halmkedler foretaget i Målingerne er foretaget i forbindelse med typegodkendelse. Kedlerne er optimeret inden målingerne. Germann (2002) Den tidligere emissionsfaktor for TSP henviste til en ekspertvurdering foretaget af Teknologisk Institut for DCE (daværende DMU) i 2002 (Germann, 2002). Lars Germann, Teknologisk Institut har på baggrund af typeprøvninger, dvs. laboratoriemålinger, oplyst at partikelemissionen (TSP) fra halmfyrede anlæg er mg/m 3 n ved 10% O 2. Dette omregnes til g/gj. Middelværdien 234 g/gj blev anvendt. EEA Guidebook (2016) I EEA Guidebook (EEA, 2016) er emissionsfaktoren for biomasse anvendt i beboelse 800 g/gj og for biomasse anvendt i landbrug 150 g/gj. Partikelstørrelsesfordeling, PM10 og PM2.5 Stort set alle partikler fra halmfyring er fine partikler. Dette bekræftes f.eks. i Zefeng (2011). PM 10 og PM 2.5 regnes derfor med samme emissionsfaktor som TSP. Tidsserie Da emissionen i høj grad er afhængig af halmkvaliteten og i mindre grad af de kedeloptimeringer, der er foretaget siden 1990, er samme emissionsfaktorer anvendt for hele tidsserien. 6

7 Samlet partikelemission fra gårdanlæg Den reviderede emissionsopgørelse som følge af den ændrede emissionsfaktor for TSP er vist i Tabel 6. En eventuel ændring af halmforbruget vil kun blive aktuel, hvis energistatistikken revideres. Tabel 6 Revideret emissionsberegning for TSP fra gårdanlæg Halmforbrug, TJ Emissionsfaktor, g/gj TSP emission, ton Til sammenligning er i Tabel 7 vist den nuværende emission. Tabel 7 Nuværende emissionsberegning for TSP fra gårdanlæg Halmforbrug, TJ Emissionsfaktor, g/gj TSP emission, ton Det ses, at den ny emissionsfaktor øger partikelemissionen i 2015 med 978 ton svarende til en stigning på 85 % fra gårdanlæg. Til sammenligning udgør emissionen fra træfyring i husholdninger og landbrug ton i Emissionen omfatter brænde og træpiller anvendt i ovne, kedler, pejse og andre anlæg. Emissionen fra halmfyr udgør således med den nye emissionsfaktor godt 13 % af emissionen fra små forbrændingsanlæg i husholdninger og landbrug. Hvis man lægger det højere halmforbrug estimeret i Frey et al. (2017) til grund, vil emissionen i 2015 være ton svarende til ton mere end emissionen beregnet ud fra energistatistikken. DCE s opgørelse af PAH-emissioner er ikke koblet op på partikelemissionsfaktoren. Derfor får ændringen i TSP-emissionsfaktoren ikke indflydelse på PAH-emissionerne. Geografisk placering af halmfyr Med udgangspunkt i et omfattende datasæt fra Skorstensfejerlauget (SF-data) indeholdende adresse og fyrart for skorstensfejernes kunder, er der lavet en analyse af placeringen af halmfyr i Danmark. SF-data inkluderer adresser med halmfyr, hvoraf de har været mulige at geokode gennem kobling med udtræk fra Danmarks Adresseregister. 16 adresser optræder dobbelt i SF-data, men disse er kun talt med én gang i den rumlige opgørelse, da det antages at være mere sandsynligt at adressen er registreret af to skorstensfejere, end at der er to halmfyr på én adresse adresser kunne kobles direkte til Adressedatabasen, mens de resterende 671 adresser krævede manuel bearbejdning inden kobling. I 4 tilfælde indeholdt SF-data ikke tilstrækkelige informationer til at en adresse kunne geokodes. En analyse af fordelingen af halmfyr på kommuneniveau viser, at der er flere kommuner, der ikke har registreret nogen halmfyr i SF-data (Figur 1). Dette skyldes i flere tilfælde, at der mangler data i SF-datasættet, enten fra skorstensfejere der ikke er med i Skorstensfejerlauget, eller hvor registreringerne er af en karakter, der ikke har været mulig at inkludere i dette første udtræk 7

8 af SF-data på landsplan. Det samme gør sig gældende for analysen på postnummerniveau (Figur 2). På kommuneniveau ses den største tæthed af halmfyr især i de østjyske og nordjyske kommuner samt på Mors og Als. På postnummerniveau er der ikke samme mønster. I stedet er tendensen, at det er færre og mere spredtliggende postnumre der skiller sig ud med stor tæthed af halmfyr. Mors skiller sig ud som eneste større område med stor tæthed i alle postnumre. Figur 1 Halmfyr i Danmark på kommuneniveau baseret på data fra Skorstensfejerlauget. Øverst antal halmfyr pr. kommune. Nederst antal halmfyr pr. km 2 pr. kommune. 8

9 Figur 2 Halmfyr i Danmark postnummerniveau baseret på data fra Skorstensfejerlauget. Øverst antal halmfyr pr. postnummer. Nederst antal halmfyr pr. km2 pr. postnummer. For at kunne inddrage de postnumre, som ikke indgår i SF-data i analysen af halmfyr i Danmark, er data fra BBR anvendt. Alle adresser, der har angivet halm som opvarmningsmiddel i BBR, antages at have halmfyr. Det er kendt, at BBR er behæftet med væsentlig usikkerhed i registrering af varmeinstallation, hvilket f.eks. er påvist i tidligere undersøgelser af træfyrede anlæg i private husholdninger. For halmfyr er der stor forskel på det samlede antal registreret i BBR ( adresser) og registreret i SF-data (6.201 adresser). I BBR registreres information om varmeinstallation på bygningsniveau, hvilket medfører, at en adresse med flere bygninger, der hver især kan være registreret med f.eks. halm som opvarmningsmiddel. I analysen af BBR er der 9

10 fundet adresser, der optræder med halm som opvarmningsmiddel for mere end én bygning. I alt dækker disse adresser over af de adresser med halmfyr i BBR. Disse adresser er i lighed med dobbeltregistreringerne i SF-data behandlet som at have ét halmfyr, da det er overvejende sandsynligt, at der for hovedpartens vedkommende er tale om flere bygninger på samme adresse, der opvarmes af et fælles halmfyr, f.eks. en landbrugsejendom, hvor både stuehus og produktionsbygning(er) opvarmes fra et fælles halmfyr, eller en efterskole hvor undervisningsbygninger og beboelsesbygninger opvarmes af et fælles halmfyr. Af de 23 postnumre der ikke optræder i SF-data, er der i BBR registreret halmfyr i 8 postnumre (Tabel 8). Det drejer sig om i alt 219 adresser, der føjes til SF-data for at danne det bedst muligt datasæt for halmfyr, der dækker hele Danmark. Tabel 8 Antal halmfyr registreret i BBR for postnumre der ikke er inkluderet i SF-data Postnummer Navn Antal halmfyr 2680 Solrød Strand Karlslunde Dyssegård Charlottenlund Tisvildeleje Tune Glumsø Langebæk Femø Ribe Brovst Pandrup Blokhus Fjerritslev 52 Ved denne metode tages der i alt 219 halmfyr fra BBR-data og lægges til SFdata. Visuel gennemgang af kort baseret på denne metode viser, at der stadig er en del postnumre, der skiller sig ud ved ingen eller meget få halmfyr. Analysen er efterfølgende udvidet med en udvælgelse af postnumre, som dækkes af anlæg fra BBR, baseret på tæthed af anlæg (alle typer) i de enkelte postnumre. Postnumre med en anlægstæthed mindre end 5 anlæg pr.km 2 anses for ikke at være dækket i tilstrækkelig grad i SF-data, hvorfor data fra BBR anvendes (Figur 3). En sammenligning med postnumre med mindre end 100 anlæg viser et stort overlap, men enkelte tætbefolkede postnumre findes kun ud fra metoden, der anvender anlægstæthed, hvorfor tæthedsmetode er valgt. Der er fundet 49 postnumre, der har anlægstæthed < 5 for hvilke SF-data inkluderer i alt anlæg (Tabel 9). Tabel 9 Postnumre med anlægstæthed < 5 anlæg pr. km 2 inklusiv antal anlæg i SF-data Postnummer Anlægstæthed Antal halmfyr

11 Postnummer Anlægstæthed Antal halmfyr

12 Figur 3 Halmfyr i Danmark. Øverst: SF-data, midterst: SF-data suppleret med BBR-data for postnumre med mindre end 20 anlæg, nederst: SF-data suppleret med BBR-data for postnumre med anlægstæthed mindre end 5 anlæg pr. km2. 12

13 Anlæg der indgår i SF-data for postnumrene med lav anlægstæthed er bibeholdt, og BBR-adresser med halmfyr er lagt til. Dette kan potentielt give en mindre overestimering, men det er ønskeligt at inkludere de nye og meget nøjagtige SF-data. For halmfyr giver tæthedsmetode kun anledning til en mulig dobbelttælling af 13 halmfyr fordelt på 6 postnumre (Tabel 10). Tabel 10 Halmfyr i SF-data der bibeholdes i postnumre, for hvilke der tilføjes data fra BBR baseret på tæthedsmetoden. Postnummer Navn Antal halmfyr 2670 Greve Helsinge Viby Sjælland Herlufmagle Gadstrup Havdrup Mern Karrebæksminde Lundby Vordingborg Kalvehave Stensved Morud Veflinge Gram Gørding Bramming Gredstedbro Thorsø Hjallerup Dronninglund Asaa Aabybro 49 13

14 Postnummer Navn Antal halmfyr 9493 Saltum Brønderslev Jerslev J 35 Efter den beskrevne analysemetode er der halmfyr i det endelige datasæt, hvoraf kan geokodes. Disse fordeler sig på 78 kommuner med 2 til 325 halmfyr pr. kommune. Anlægstætheden er størst i kommunerne Nord-, Midt- og Vestjylland. Antal og tætheden af halmfyr for i de danske kommuner er afbilledet på Figur 4. Figur 4 Halmfyr på kommuneniveau baseret på tæthedsmetoden. Øverst: Antal anlæg. Nederst: Anlægstæthed. 14

15 Referencer Bjerrum, Telefonnotat, Max Bjerrum, Teknologisk Institut Energistyrelsen, Energistatistik European Environment Agency (EEA), EMEP/EEA air pollutant emission inventory guidebook ( ) FIB/Biopress, Maskinfabrik og universitet har fået styr på røgen fra halmfyr. Frey, A.M., Andersen. J.S & Jensen T.N., Luftemissioner fra halmfyr, Teknologisk Institut Germann, Telefonnotat, Lars Germann, Teknologisk Institut Halm til energiformål, Videncenter for halm- og flisfyring, DK05.pdf Jensen, L. & Nielsen, P.A., 1996: Emissioner fra halm- og flisfyr, dk-teknik & Levnedsmiddelstyrelsen 1996 (In Danish). Jensen, T.N., Brønnum, A.S. & Andreasen, M.B., 2017: Primær reduktion af emissioner fra 400 kw portionsfyret halmkedel, Miljøprojekt 1931, April Kristensen, J. K., 1999: Røggasrensning på mindre halmkedler, Elektrofilter. DJF rapport Nr. 20, Markbrug, December Kristensen, E.F. & Kristensen, J.K., Development and test of small-scale batch-fired straw boilers in Denmark. Biomass and Bioenergy 26 (2004). Kristensen, E. F., fra Erik Fløjgaard Kristensen, Aarhus Universitat, Institut for Ingeniørvidenskab, Nikolaisen, L., Nielsen, C., Larsen, M.G., Nielsen, V. Zielke, U., Kristensen, J.K. & Holm-Christensen, B. 1998: Halm til energiformål, Teknik Miljø Økonomi, 2. udgave, 1998, Videncenter for halm og flisfyring (In Danish). DK01.pdf Skøtt (2011), Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar

Læs mere

Brændeovnes bidrag til luftforurening i København

Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17-08-2015 Forfatter: Steen Solvang Jensen, Jørgen Brandt, Marlene Plejdrup og Ole Kenneth-Nielsen

Læs mere

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017

Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut

Læs mere

De vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%?

De vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%? De vægtede ecodesign emissioner Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%? jsa@teknologisk.dk Ecodesign forordning EU215/1189 Årsvirkningsgrad; 85% fra LL + 15% fra NOM - 3% F(2)+F(3)

Læs mere

Halmfyr og afstandskrav

Halmfyr og afstandskrav Halmfyr og afstandskrav Teknisk notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 17 Faglig kommentering:

Læs mere

Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget

Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Ole-Kenneth Nielsen, Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen

Læs mere

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Luftemissioner fra halmfyr

Luftemissioner fra halmfyr Luftemissioner fra halmfyr Miljøprojekt nr. 1958 September 2017 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Anne Mette Frey, Jes Sig Andersen, Torben Nørgaard Jensen ISBN: 978-87-93614-24-6 Miljøstyrelsen offentliggør

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Antal og placering af små fyringsanlæg i Danmark

Antal og placering af små fyringsanlæg i Danmark Antal og placering af små fyringsanlæg i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. januar 2018 Forfattere Ole-Kenneth Nielsen & Marlene Plejdrup Institut for Miljøvidenskab

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

Notat til Energistyrelsen. Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler

Notat til Energistyrelsen. Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Notat til Energistyrelsen Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Titel: Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Udarbejdet

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 11. 12. maj 2016 på Bornholm El- og posefiltre set i lyset af de nye emissionskrav v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf.

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Danske kilder til sodpartikler

Danske kilder til sodpartikler AARHUS UNIVERSITET Danske kilder til sodpartikler Sodpartikler og klimaeffekter 15. november 211, Fællessalen i Folketinget Morten Winther Institut for Miljøvidenskab Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 jw@planenergi.dk Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Testrapport for projekt: Energieffektiv High- Tech filter til biomassekedler. Test af High-Tech røggasfilter til halmfyr

Testrapport for projekt: Energieffektiv High- Tech filter til biomassekedler. Test af High-Tech røggasfilter til halmfyr Testrapport for projekt: Energieffektiv High- Tech filter til biomassekedler. Test af High-Tech røggasfilter til halmfyr Titel: Test af High-Tech røggasfilter til halmfyr Udarbejdet for: Maskinfabrik Faust

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Røggasemissioner Regulering og måling

Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

Præsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK.

Præsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK. Præsentation af DAPO Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark Samlet omsætning: 800 mio. DKK Eksportandel: 80% Præsentation af DAPO Arbejder for miljøvenlig træfyring Internationalt

Læs mere

Kontrol- og typegodkendelsesbestemmelser for mindre biobrændselskedler

Kontrol- og typegodkendelsesbestemmelser for mindre biobrændselskedler Udarbejdet af: KWI/ABR Side 1 af 6 for mindre biobrændselskedler 1. Forudsætninger... 1 2. Ansøgning og opsigelse... 2 3. Kvalitetskontrol... 3 3.1. Typekontrol... 3 3.2. Intern kontrol... 4 3.3. Ekstern

Læs mere

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor?

Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Dato: 2014-04-29 Jonas Dahl JODA@DTI.DK Røg?? => Partikler + Vanddråber Partikler fra forbrænding Partikler fra forbrænding PM 10

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret

Læs mere

Notat til Energistyrelsen. Opdatering af standardværdier for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger

Notat til Energistyrelsen. Opdatering af standardværdier for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Notat til Energistyrelsen Opdatering af standardværdier for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Titel: Opdatering af standardværdier for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Vores formål PHX Innovation

Vores formål PHX Innovation Hvem er vi Vores ejerskab Datterselskab til PHX Holding 100% familieejet dansk selskab Søsterselskab til exodraft a/s, som udvikler og sælger røgsugersystemer og røggasvarmegenvindingsanlæg worldwide 2

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Halmkedler BEKENDTGØRELSE/BYGNINGSREGLEMENT, MÅLEMETODER OG KRAV

Halmkedler BEKENDTGØRELSE/BYGNINGSREGLEMENT, MÅLEMETODER OG KRAV Halmkedler BEKENDTGØRELSE/BYGNINGSREGLEMENT, MÅLEMETODER OG KRAV Agenda Krav til halmkedler Hvem stiller krav Krav til emissioner og virkningsgrad Øvrige krav Målemetoder EN303-5 MEL blade Alternativ metode

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Afgørelse klage over pålæg af forblivelsespligt og afslag på dispensation fra forblivelsespligt

Afgørelse klage over pålæg af forblivelsespligt og afslag på dispensation fra forblivelsespligt Til: [XXX) Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Næstved Kommune [XXX] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

Fagligt seminar Brændeovne, biomassekedler pg biomasse. Morten Gottlieb Jespersen, Sektionsleder, mgjn@teknologisk.dk

Fagligt seminar Brændeovne, biomassekedler pg biomasse. Morten Gottlieb Jespersen, Sektionsleder, mgjn@teknologisk.dk Fagligt seminar Brændeovne, biomassekedler pg biomasse Morten Gottlieb Jespersen, Sektionsleder, mgjn@teknologisk.dk Velkomst 42 deltagere fra mere end 25 virksomheder og interesseorganisationer Formålet

Læs mere

Vedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi

Vedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag.4, Overvågning af jordvand, drænvand m.m. Endeligt forslag til bilag.4 i bekendtgørelsen

Læs mere

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.

Læs mere

Udvikling af elektrofilter til biobrændselanlæg. Maskinfabrikken REKA A/S. Vestvej 7, 9600 Aars

Udvikling af elektrofilter til biobrændselanlæg. Maskinfabrikken REKA A/S. Vestvej 7, 9600 Aars , Final report 1.1 Project details Project title Development of a electrostatic precipiator designed for straw and chip boilers Udvikling af elektrofilter til biobrændselanlæg Project identification (program

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

[...] over Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne forblivelsespligt til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk

[...] over Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne forblivelsespligt til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne forblivelsespligt til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk Formand, professor, cand.jur.

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL

3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL Til Gjerlev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato 25. Februar 2014 3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL 3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL Revision 2 Dato 2014-02-25 Udarbejdet af TIHL/JT/NBL

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

Paamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER

Paamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Notat Paamiut Varme- og nød-elværk Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 7. december 2015 Projekt nr. 22190 Dokument nr. 121810654 Version 1 Udarbejdet af LEC Kontrolleret af JVP

Læs mere

Verificering af monitorering af CO 2 -udledning 2016

Verificering af monitorering af CO 2 -udledning 2016 Verificering af monitorering af CO 2 -udledning 2016 Simon Stendorf Sørensen Tel. +45 9682 0400 Mobil +45 2758 4916 sss@planenergi.dk Gennemgang af monitoreringsrapport og værktøj fra ProjectZero Dato:

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Skuldelev Energiselskab

Skuldelev Energiselskab Skuldelev Energiselskab TEST: Regnr 310 Hollensen-kedel med naturgasfyret Dunphybrænder Prøvningsrapport 74511 - DU06 December 2017 74511 - DU06-12122017 1/7 1 Opgavebeskrivelse Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Emissionsfaktorer og væsentlige kilder

Emissionsfaktorer og væsentlige kilder Emissionsfaktorer og væsentlige kilder Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker OleKenneth Nielsen, Malene Nielsen og Marianne Thomsen Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Opgørelse over målt virkningsgrad, Data og informationer. 1. februar 2016

Opgørelse over målt virkningsgrad, Data og informationer. 1. februar 2016 Teknologiparken Kongsvang Allé 29 00 Aarhus C Tlf. +45 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk 1. februar 2016 Opgørelse over målt virkningsgrad, 19-2015 Data og informationer Opgørelsen er

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Usikkerheder i forbindelse med fremskrivning af SO 2, NO x, NMVOC, NH 3 og partikler

Usikkerheder i forbindelse med fremskrivning af SO 2, NO x, NMVOC, NH 3 og partikler Institut for Miljøvidenskab Usikkerheder i forbindelse med fremskrivning af SO 2, NO x, NMVOC, NH 3 og partikler Ole-Kenneth Nielsen Academic Associate Direkte tlf.: 8715 8478 Fax: +45 8715 5010 E-mail:

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

5. Anlæg til gårde og institutioner

5. Anlæg til gårde og institutioner 5. Anlæg til gårde og institutioner Den nuværende anvendelse af halmfyring i landbruget begyndte i større omfang på grund af energikrisen i 1970 erne med deraf følgende tilskudsordninger og lempelige afskrivningsregler

Læs mere

Helbredseffekter fra anvendelse af brænderovne Uddybende svar på en række spørgsmål stillet af Foreningen af danske leverandører

Helbredseffekter fra anvendelse af brænderovne Uddybende svar på en række spørgsmål stillet af Foreningen af danske leverandører Helbredseffekter fra anvendelse af brænderovne Uddybende svar på en række spørgsmål stillet af Foreningen af danske leverandører af pejse og brændeovne Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

Bredbå nd i Region Nordjyllånd

Bredbå nd i Region Nordjyllånd Bredbå nd i Region Nordjyllånd En opdateret analyse af bredbåndsudbud i regionen Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analysens Hovedkonklusioner...

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Algeovervågningsområde ved Agger Tange

Algeovervågningsområde ved Agger Tange Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere