ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Transkript

1 ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Jorden set fra oven UGE:32-36 Geografi handler blandt andet om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget. Tidligere tiders praktiske vanskeligheder med kortlægning er nu afløst af GPS og satellitfotos, hvilket har gjort kortlægning meget nemmere og langt mere nøjagtig end tidligere. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 8 Modellering Naturfaglig modellering (Fase 1) Eleven skal lære om forskellige typer kort. Hvordan de er - Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag opbygget, hvad de bruges til, hvordan de bruges, samt hvem der bruger dem. modellering i naturfag. Modellering Naturfaglig modellering (Fase 2) - Eleven kan vælge modeller efter formål karakteristika ved modeller i naturfag. Modellering Naturfaglig modellering (Fase 3) - Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger vurderingskriterier for modeller i naturfag. 1. Eleven kan forestille mig et landskabs elementer ud fra et kort, og kan bruge en signaturforklaring. 2. Eleven kan afkode et korts indhold, og kan bruge kort, kompas og GPS. 3. Eleven kan benytte længde- og breddegrader til stedsbestemmelse, og kan afkode indholdet i forskellige typer temakort. 1

2 TEMA: Opdagelsesrejser UGE: Forløbet indeholder tre fagtekster om kortlægning af verden, opdagelsesrejser og opdagelsesrejser i polare egne. Datidens opdagelsesrejser var i høj grad prægede af de meget begrænsede muligheder for at gennemføre længere rejser over land. Al kortlægning ikke mindst på verdensplan kræver stor rejsevirksomhed og ikke mindst nøjagtig stedsbestemmelse. Begge dele var ganske besværlige for år siden. Fagteksterne tager blandt andet udgangspunkt i de personer, som på trods af store vanskeligheder og personlige omkostninger, gennemførte de forskellige opdagelsesrejser. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Undersøgelser i naturfag (Fase 1) - Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger. Perspektivering i naturfag (Fase 2) - Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. Eleven skal lære om verdensudvikling gennem tiden ved at lære om verdensbilleder, historiske verdenskort og opdagelsesrejser. 1. Eleven kan fortælle om forskellige verdensbilleders forskelle og ligheder. 2. Eleven kan forstå sammenhæng mellem opdagelsesrejser og landes etablering af kolonier. 3. Eleven kan forklare om årsager til udforskning af ukendte område og bedre sejlruter til handelsstationer. 4. Eleven kan placere opdagelsesrejser tidsmæssigt. 2

3 TEMA: Jordens opbygning UGE: Dette forløb indeholder dels en række faktuelle oplysninger om Jorden, dels om en række processer, som konstant påvirker og forandrer Jordens materialer. I forløbet indgår en gennemgang af geologiske tider, som på grund de meget lange tidsrum ofte er vanskelige at forstå både for børn og voksne. Kobler man særlige begivenheder til perioderne, vil de være nemmere at forholde sig til. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 10 Modellering Jordkloden og dens klima (Fase 3) - Eleven kan med simuleringer forklare hovedargumenter for pladetektonikteorien Jordens opbygning og den geologiske udvikling. Naturfaglig modellering (Fase 1) - Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag Eleven har viden om modellering i naturfag. Eleven skal lære om Jordens opbygning og geologiske tidsaldre. 1. Eleven kan fortælle, hvilke grundstoffer der indgår som de mest almindelige i Jordens opbygning. 2. Eleven kan fortælle, hvilke zoner i Jordens opbygning der består af faste materialer, og hvilke der består af flydende. 3. Eleven kan fortælle om Jordens alder, og kan udpege tidsperioder i jordens historie, som har særlig betydning for vores naturgrundlag og viden om liv på Jorden TEMA: Den enkeltes og samfundets udledning af UGE: Forløbet Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer en fællesfaglig vinkel på bl.a. CO2, hvor der arbejdes problemorienteret med forskellige skadelige udledninger. 3

4 Forløbet bygger på elevernes viden fra en lang række forløb i alle tre fokus-portaler. I forløbet ridses en række områder op, hvortil eleverne kan formulere en problemstilling og efterfølgende undersøge den ved hjælp af tekster og aktiviteter fra biologifokus.dk, geografifokus.dk og fysik-kemifokus.dk. (3 i geografi, 6 i biologi og 6 i fysik/kemi) Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Fysik-kemi Fysik-kemi, Biologi og Geografi Fysik-kemi, Biologi og Geografi Modellering: Stof og stofkredsløb (Fase 3) - Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen. reaktioner og processer i centrale stofkredsløb Perspektivering: Stof og stofkredsløb (Fase 3) - Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer. samfundets brug og udledning af stoffer. Eleven skal lære at formulere en problemstilling og udarbejde tilhørende arbejdsspørgsmål. Samtidig skal eleven lære, hvordan udledning af stoffer påvirker vores naturgrundlag og levevilkår 1. Eleven kan formulere og belyse en problemstilling med udgangspunkt i en af forløbets fagtekster med støtte fra læreren. 2. Eleven kan formulere en problemstilling og en række arbejdsspørgsmål, der er inspireret af en af forløbets fagtekster. 3. Eleven kan formulere en problemstilling og en række arbejdsspørgsmål, der er inspireret af en af forløbets fagtekster og desuden inddrage sin øvrige almene og faglige viden. 4

5 Geografi Geografi: Undersøgelse Globalisering (Fase 3) - Eleven kan undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse. Perspektivering: Jordkloden og dens klima (Fase 3) - Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning aktuelle klimaproblematikker, klimateorier og klimamodeller Perspektivering: Naturgrundlag og levevilkår (Fase 2) 5

6 - Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget. Biologi Modellering: Økosystemer (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer stoffer i biologiske kredsløb. Perspektivering: Økosystemer (Fase 3) - Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet. biodiversitet. 6

7 Perspektivering: Krop og sundhed (Fase 2) - Eleven kan forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillinger. TEMA: Geologisk kredsløb UGE:2-8 Eleverne præsenteres for bjergdannelse, bjergarter og mineraler. Gennem forløbet gennemgås bjergarternes dannelse og de begreber der medfølger, samt bestemmelse af bjergarter og sten ud fra faglige begreber og udtryk. 7

8 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 12 Modellering Jordkloden og dens klima (Fase 3) - Eleven kan med simuleringer forklare hovedargumenter for pladetektonikteorien Jordens opbygning og den geologiske udvikling. Perspektivering Jordkloden og dens klima (Fase 1) - Eleven kan ud fra lokale forhold forklare problematikker knyttet til det geologiske kredsløb og råstofudvinding dannelse, fordeling og udvinding af råstoffer. Eleven skal lære om det geologiske kredsløb med bjergarters dannelse, nedbrydning og gen-dannelse i naturen samt bjergarternes mineralsammensætning 1. Eleven kan forklare hovedtrækkene i det geologiske kredsløb. 2. Eleven kan forklare om processerne bag dannelse, nedbrydning og gen-dannelse af både magma-, sedimentære og metamorfe bjergarter. 3. Eleven kan forklare om det geologiske kredsløb, og om processerne bag dannelse, nedbrydning og gen-dannelse af både magma-, sedimentære og metamorfe bjergarter. 4. Eleven kan fortælle om bjergarters mineralsammensætning, og genkende udvalgte bjergarter. 8

9 TEMA: Vandets kredsløb UGE:9-14 Forløbet behandler vandets kredsløb. Vand er en uundværligt for alt levende på Jorden. Det gælder mennesker, dyr og planter. Uden vand, intet liv. Men med mellemrum volder det uundværlige vand i naturen store problemer for mennesker og samfund. Floder løber over deres bredder. Regnvand ødelægger afgrøderne på markerne. Men mangel på vand kan også volde problemer. Afgrøderne visner på markerne, idet udbredt tørke kan skabe sult og hungersnød. 9

10 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 12 Undersøgelse Jordkloden og dens klima (Fase 1) - Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber vejr og vejrfænomener. Undersøgelse Jordkloden og dens klima (Fase 2) - Eleven kan undersøge klimaets indflydelse på lokale og globale forhold klimazoner og plantebælter. Undersøgelse Jordkloden og dens klima (Fase 3) - Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger Eleven skal lære om vandets kredsløb, herunder fordeling af nedbør og vandresurser globalt samt havstrømme og interessekonflikter i forbindelse med brug af vand. 1. Eleven kan beskrive vandets kredsløb med faglige begreber. 2. Eleven kan beskrive vandets kredsløb med faglige begreber, og bruge sin viden til at forklare levevilkår lokalt, regionalt og globalt. 3. Eleven kan beskrive vandets kredsløb med faglige begreber, og bruge sin viden til at forklare levevilkår lokalt, regionalt og globalt. 4. Eleven kan også forklare om havstrømme og om interessemodsætninger i egne med sparsomme vandresurser. 10

11 TEMA: Energi nok til alle og energiteknologi UGE: Forløbet Energi nok til alle tager udgangspunkt i det fællesfaglige fokusområde Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. (8 i geografi, 8 i biologi og 12 i fysik/kemi) I forløbet arbejdes der ud fra den overordnede problemstilling Hvordan kan vi i dag arbejde for, at der i 2050 er en bæredygtig energiforsyning til Verdens 9. mia. mennesker? Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 12 Fysik Undersøgelse Energiomsætning (Fase 3) Fysik, Biologi og Geografi Eleven skal lære om verdens energiforsyning, herunder Fysik, Biologi, Geografi 1. Eleven kan forklare, hvorfor verdens samlede energiforbrug vil stige og - Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer / bæredygtig energi, og eleven skal lære om udviklingen i verdens energiforbrug samt fordele og ulemper knyttet til forskellige samtidig redegøre for, hvad bæredygtig energi er og anvende definitionen for vedvarende energi. 2. Eleven kan beskrive det land/område, energiforsyning. energikilder som jeg har arbejdet med, og beherske de aktiviteter der underbygger Perspektivering Energiomsætning (Fase 3) landets/områdets udnyttelse af energi. 3. Eleven kan forklare, hvorfor man i mit - Eleven kan diskutere udvikling i samfundets energiforsyning valgte land/område udnytter netop den energikilde, som man gør. 11

12 udvikling i samfundets energibehov. Perspektivering Produktion og teknologi (Fase 3) - Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget.. 4. Eleven kan beskrive det land/område, som jeg har arbejdet med, og beherske de aktiviteter der underbygger landets/områdets udnyttelse af energi. 5. Eleven kan forklare, hvorfor man i mit valgte land/område udnytter netop den energikilde, som man gør. 6. Eleven kan anvende min nye viden i argumentation om bæredygtig energi. Biologi Perspektivering Økosystemer (Fase 2) - Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer biologiske, geografiske og fysiskkemiske forholds påvirkning af økosystemer. Perspektivering Anvendelse af naturgrundlaget (Fase 2) 12

13 - Eleven kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion principper for bæredygtig produktion. Geografi Undersøgelse Naturgrundlag og levevilkår (Fase 2) - Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget. Perspektivering Naturgrundlag og levevilkår (Fase 1) - Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget 13

14 interesser knyttet til energiog råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse. Perspektivering Jordkloden og dens klima (Fase 2) - Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb. - Forløbet Energiteknologi er enkeltfagligt og omhandler energiteknologier som fx vindenergi, solenergi og brændselsceller. Forløbet ligger op til at eleverne gruppevist skal undersøge en energiteknologi. Disse to forløb kan med fordel afvikles sideløbende, så det fællesfaglige fokusområde har flere i geografi og biologi, og fysik/kemi så bidrager med yderligere faglig viden fra forløbet Energiteknologi. 14

15 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring Undersøgelse Energiomsætning (Fase 3) - Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer energiforsyning Modellering Energiomsætning (Fase 3) - Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger naturgivne og menneskeskabte energikæder. Modellering Jorden og universet (Fase 2) - Eleven kan visualisere vands kredsløb og Jordens energistrømme Jordens energistrømme. Eleven skal lære om forskellige energikilder, energikildernes effektivitet, konsekvenser ved valget af hver energikilde samt fordele og ulemper ved valg. 1. Eleven kan anvende definitionerne på vedvarende energi og lagerenergi og give eksempler på begge del samt forklare fordele og ulemper. 2. Eleven kan forklare uddybende om en specifik energikilde inkl. fordele og ulemper ved brug af denne, og kan skelne mellem CO2 neutrale og ikke-co2- neutrale energikilder. 3. Eleven kan forklare årsagerne til den stigende mængde CO2 i atmosfæren og konsekvenserne heraf, samt argumentere for hvad der kan gøres for at mindske den globale opvarmning. TEMA: Handel og transport UGE: Dette forløb omhandler de faktorer, der har at gøre med forskellige landes mulighed for at handle med hinanden, når man tager udgangspunkt i landenes infrastruktur. For at konkretisere problemstillingerne, inddrages danske forhold, som 15

16 eleverne har lettere ved at identificere sig med. Forløbet indeholder en række centrale begreber, som er vigtige at fremhæve i undervisningen. Forløbet lægger op til at sammenligne forholdene i Danmark med områder, hvor infrastrukturen er anderledes. Fagtekst 6 om Grønland giver mulighed for at tage en diskussion om, hvilken påvirkning klima og terræn har for mulighederne for handel og transport. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring Undersøgelse Globalisering (Fase 1) Eleven skal lære om infrastruktur 1. Eleven kan fortælle om Danmarks eksport - Eleven kan undersøge forbrugsvares vej fra ressource til butik produktionskæder. Undersøgelse Globalisering (Fase 2) - Eleven kan undersøge landes ressourceudnyttelse og handelsmønstre transportmønstre og fordeling af ressourcer. og om handel og transport, samt betydningen for verdenshandel, udvikling og urbanisering. og import, transport og infrastruktur. 2. Eleven kan fortælle om Danmarks eksport og import, transport, infrastruktur og bruge sin viden til at analysere Danmarks rolle regionalt og globalt. 3. Eleven kan forklare om betydningen af et lands infrastruktur i forhold til handelsbalance, økonomisk udvikling og levevilkår, samt udarbejde problemstillinger vedr. emnet på baggrund af min viden. 16

17 TEMA: Bæredygtig produktion UGE: Fællesfagligt forløb hvor eleverne præsenteres for og arbejder med forskellige dyrkningsmønstre samt hvordan det kan påvirke naturgrundlaget. (4 i geografi, 6 i biologi og 6 i fysik/kemi) Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Fysik-kemi Undersøgelse Produktion og teknologi Fysik-kemi, Biologi og geografi Fysik-kemi, Biologi og geografi (Fase 1) Eleven skal lære, hvilke 1. Eleven kan formulere og belyse en - Eleven kan undersøge miljømæssige faktorer der har problemstilling med udgangspunkt i en af fødevareproduktion indflydelse på bæredygtighed, og forløbets fagtekster med støtte fra min lære at vurdere forskellige lærer. næringsstoffer og produktionsformers 2. Eleven kan formulere en problemstilling tilsætningsstoffer i fødevarer. bæredygtighed og ud fra dette, og en række arbejdsspørgsmål, der er Undersøgelse Produktion og teknologi lære at lave en inspireret af en af forløbets fagtekster. (Fase 2) problemformulering med 3. Eleven kan formulere en problemstilling - Eleven kan undersøge tilhørende arbejdsspørgsmål. og en række arbejdsspørgsmål, der er udnyttelse af råstoffer og dele. inspireret af en af forløbets fagtekster og af produktionsmetoder desuden inddrage sin øvrige almene og råstoffer og produktionsprocesser. faglige viden Geografi Undersøgelse Naturgrundlag og produktion (Fase 3) - Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold 17

18 sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion. Modellering Naturgrundlag og produktion (Fase 3) - Eleven kan med modeller vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse begrebet bæredygtighed. Perspektivering Naturgrundlag og produktion (Fase 2) - Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af Biologi Perspektivering Anvendelse af naturgrundlaget (Fase 2) - Eleven kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion principper for bæredygtig produktion. Perspektivering Anvendelse af naturgrundlaget (Fase 3) 18

19 - Eleven kan diskutere løsningsog handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt naturforvaltning. Materialer: I Geografi arbejder vi digitalt, hvor vi benytter os af Alineas Geografifokus, som er et digitalt systemportal med dækkende indhold, der lever op til FFM. Ud af huset: I de forskellige Fællesfagligforløb vil vi arrangere besøg ud af huset, hvor eleverne kommer ud og får et billede af emnet i det virkelig verden. Vi vil bl.a. besøge Fynsværket og et vandværk i byen. *Der tages forbehold for ændringer. *Denne årsplan kan blive revideret ultimo oktober eller primo november, på basis af elevernes individuelle behov og faglige niveau 19