Naturgasbaseret industriel kraftvarme. Teknisk note nr. 5/1995 Juli 1995

Transkript

1 Naturgasbaseret industrie kraftvarme Teknisk note nr. 5/1995 Jui 1995

2 Naturgasbas:eret Industrie Kraftvarme.Statas o:g: fremtid Tekni sk øte ur,.5 Dansk. Gasteknisk Centør as Hørshom 19<.JS

3 Tite Rapport kategori Forfatter Dato for udgivese Copyright Teknisk note Aan Laursen Jui 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer Sagsnavn ISSN Videnindsaming vedr.industrie kraftvarme Dansk Gasteknisk Center as (DGC) forbehoder sig ret ti ændringer i den Tekniske Note. Det er brugerens ansvar ar an.vende opysningerne korre/a og ti det tisigtede formå. tifæde af fej i den Tekniske Nore gæder "Amindeige bestemmeser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89) ". Juni 1992

4 DGC-rapport 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Indedning Konkusion Status - Anægstyper - Anta Generet Størreser og ydeser for turbiner og motorer Anægspriser Kraftvarmens muigheder i industrien Hvike virksomheder Økonomiske forhod Tekniske forhod Andre forhod Motor- og turbineanægsdesign Generet Motoranæg - maskinsiden Turbineanæg - maskinsiden Eproduktion - eget forbrug/ sag ti net Varmesiden Styring og overvågning Røggas-og mijøsiden Myndighedskrav Diskussion og forsag ti videre arbejde BILAG: Litteraturiste 2 Tiskudsordninger Videnindsaming vedr.industrie kraftvarme H:\714.20\01 tnoaa.aja

5 DGC-rapport 2 1 Indedning Intentionerne om at påvirke ti etabering af gasbaseret industrie kraftvarme er fra samfundets side at opnå et reduceret udsip af co2 ti atmosfæren, idet man anvender mindre brændse. På andspan betyder kraftvarmeudbygningen også en mere dæmpet udbygningstakt af vore store kraftværker (primærværkerne). Baggrunden for, at man ikke ønsker disse udbygget, er, at der ikke kan afsættes mere varme i de tisuttede fjernvarmenet og brændset derfor udnyttes dårigere. Denne note har som grundag det af gasseskaberne udgivne "Kraftvarmekataog" fra apri Der har ikke været nogen udviking for gasbaseret industrie kraftvarme indti for bot et år siden. På det seneste er der dog bevet etaberet adskiige anæg, og fere er på vej, jvf. opysninger fra Energistyresen. Både motor- og gasturbineøsninger indgår bandt de nye anæg. Her er der vagt den begrænsning kun at medtage anæg, der kan producere damp eer tisvarende. Det vi sige, at de motor- og gasturbineøsninger, som udeukkende er egnet ti opvarmningsformå (amindeig centravarmetemperatur), er der i stor udstrækning set bort fra. Størresesmæssigt er grænserne sat fra 0,5 MWe ti 25 MWe. Grænsen nedad er begrundet i, at turbiner i de feste produktprogrammer ikke findes mindre, og det er uhensigtsmæssigt at producere damp på mindre motorer. Grænsen opad er sat ved et niveau, hvorfra det stort set kun er eværkernes interesseområde. Noten udpeger de forbedringer, der i de kommende år kan forventes på den tekniske side. Her tænkes speciet på driftsøkonomi og driftssikkerhed. Endvidere er det notens opgave at opyse om den tekniske udviking, der er sket i andre ande, men som endnu ikke er kommet ti Danmark.

6 DGC-rapport 3 Med hensyn ti det videre udvikingsarbejde ska noten søge at udpege de områder, hvor et dansk udvikingsbidrag kan bakke op om en forøgetkv-anægsetabering indenfor industrien. Noten behander ikke detajerede mijøforhod for anæggene. Der henvises ti den aerede pubicerede note "Emissionsforhod og forureningsreducerende teknikker for gasmotor- og turbineanæg". Noten omhander heer ikke motorer og turbiner, som drives het eer devis med biogas.

7 DGC-rapport 4 2 Konkusion Etabering af industrie kraftvarme er inde i en gunstig udviking. C0 2 -tiøren og anægstiskud har øget interessen. Det, det drejer sig om nu, er at fasthode den stabiitet, der er nu omkring de forhodsvis tunge investeringer. Der er ingen tviv om, at økonomiske forringeser vi virke drastisk på ysten ti at etabere KV-anæg, idet disse anægs tibagebetaingstider i forvejen igger i et "føsome' område. Af sorte skyer i horisonten er: - eværkernes rådighedsbeøb hæves - gasseskabernes eventuee merpriser for garanterede minimumstryk - anægs- og driftstiskud ovei'vejes reduceret - betydningen af emarkedets iberaisering Af hvide skyer findes: - KV -anægs favoritstiing i forbindese med de nye grønne afgifter. Den tekniske udviking af KV -anæggene vi angsomt, men sikkert gå mod bedre evirkningsgrader og forbedring af den i forvejen gode driftssikkerhed. I afsnit 6 er nævnt en række titag, som kan hjæpe ti med at forstærke udvikingen inden for antaet af etaberede anæg. Resumeret herfra kan de vigtigste nævnes: - Forbedring af muighederne for at producere damp i KV -s tørresesområdet MW (varme) (Projekt, som devis dækker området, er i gang). Undersøgese af muighederne for at anvende eksisterende keder som urstødskeder for nye KV-anæg.

8 DG C-rapport 5 - Potentiaevurdering for mindre container KV -anæg med dampmuighed. - Projektvurderingsværktøjer bør udvikes/anskaffes- herunder Pinch- og simueringsteknikker. - Afdækning af tekniske forhod vedrørende kombinerede nødstrøms- og produktionsanæg - "Kraftvarmekataoget" ajourføres og udbygges - Lagermuigheder for medier med højere temperaturer afdækkes.

9 DGC-rapport 6 3 Status - Anægstyper - Anta 3.1 Generet Der var indti for godt et år siden ca. 20 virksomheder, der på eget anæg producerede strøm enten ti eget forbrug eer ti det offentige net. Disse anæg var/er overvejende "ku-/fueoiefyrede" dampturbiner, og virksomhederne er overvejende sukkerfabrikker, papirfabrikker, bryggerier og spritfabrikker. Anæggene har generet været i drift i over år med en svag kapacitetsnedgang i sutningen af 1980'erne. Siden da er noge få udtagne turbiner bevet sat i drift igen. Derudover er der b.a. etaberet et anta gartneranæg med udeukkende centravarme på varmesiden. Samet kapacitet for ovennævnte anæg var omkring 150 MWc. Baggrunden for den indti nu dæmpede udviking har været industriens beherskede produktionsudviking/stagnation frem ti sidste år sammen med ave epriser fra eværkernes side. Der er på nuværende tidspunkt, formentig etaberet i nærheden af 200 MWc i produktionsvirksomheder i Danmark uden for eværkernes regi. Derudover igger der i Energistyresen (1. kvarta 1995) ansøgninger fra ca. 40 virksomheder, som ønsker etabering af et KV-anæg. Sameteeffekt på disse er 150 MW. Heraf er der kun få turbineanæg. Resten er motoranæg. 3.2 Størreser og ydeser for turbiner og motorer For turbinernes vedkommende er de i itt. /9/ inddet i størreser efter føgende retningsinier:

10 DGC-rapport 7 Små turbiner Meemstore turbiner Store turbiner 0,5-10 MW MW MW. Tabe/3.2.1 Kun intervaet 0,5-25 MWc betragtes (som tidigere nævnt). At virkningsgraderne for turbinerne er voksende med størreserne, kan ses af føgende skema (singe-cyce turbiner), hvor også røggastemperatur inden udstødskeder er angivet. Turbinestørrese Evirkningsgrad i % Røggastemperatur i C Små (0,5-1 O MW.) Meemstore ( 1 O - 25 MW,) Tabe Med norma udnyttese af turbineanæggene haves typiske totavirkningsgrader på 75-85% (nedre brændværdi). Typiske røgtemperaturer efter udstødskeder er C. På efterføgende skemaer, som devis stammer fra itt. /8/, er angivet motorstørresesintervaer, e virkningsgrader og røggastemperaturer. Motorstørrese i KW, Evirkningsgrad i % Røggastemperatur uden turbo med turbo inden røggasvekser Tabe/3.2.3

11 DGC-rapport 8 Med norma udnyttese af motoranæggene haves typiske totavirkningsgrader på 80-90% (nedre brændværdi). Typiske røgtemperaturer efter røggasvekser er C. I forbindese med røgtabsbestemmeser kan anvendes føgende itprocenter: Motorer: Turbiner: 7-12% 15-16% Taene er erfaringsta og stammer fra et bredt udsnit af måinger. Der findes ikke etaberet motorstørreser over ovennævnte i naturgassammenhæng i Danmark. "Lean-bum" motorerne er kart markedsførende. De findes i dag i størresesintervaet 0,5-5,5 MWe 3.3 Anægspriser Baggrunden for, at gasturbinerne ikke er særigt spændende i de små størreser er b.a., at man ska op over 3 MW e før man opnår evirkningsgrad på over 30%. Dette gør b.a. også, at etaberingen pr. MWe biver kostbar. Se figur 3.1.1, som viser anægspris pr. MW e for et normat anæg inkusive ae tisutninger.

12 DG C-rapport 9 Mio. dk. GASTURBINERNES PRISER 1992 kr. exc.moms pr MWe 12 -r- 10 -t r- -t r r o MW e Figur 3.3.1: Gasturbine/generatorernes priser eksk. moms (priserne er totapriser ink. bygningsarbejder m. v.) Priserne i figur er modificereeje og stammer oprindeigt fra itt. /24/. Investering mio. '92- kr. pr. MW-e _ _._ _._ ! --! QL E-effekt MW Figur : MotoraniEgs priser eksk. moms (priserne er totapriser inkusive bygningsarbejder m. v.)

13 DGC-rapport 10 Det bemærkes, at disse anæg er overvejende knapt så kompicerede anæg (som industrianæg), hvorfor industrianæggene nok i gennemsnit koster idt mere end vist, idet der er fere tisutninger på varmesiden. Som det ses, kan motoranæg udføres for omkring 6 mio. kr., pr. MWe ned ti meget små størreser, hvorimod turbineanægspriser vokser kraftigt ved størreser under 3,5 MWe Figur stammer fra itt. /14/.

14 DG C-rapport 11 4 Kraftvarmens muigheder i industrien 4.1 Hvike virksomheder I det sidste år har også idt mindre virksomheder, ud over de i afsnit 3 nævnte, fået etaberet anæg eer har anæg under opførese. Det drejer sig speciet om: - Medicina- og kemiske virksomheder - Matfabrikker - Mækekonserveringsvirksomheder - Sagterier - Gartnerier - Skibsværfter Disse anæg er etaberet som overvejende naturgasbaserede turbineeer motorøsninger (atså ikke dampturbineøsninger). De virksomheder, som kunne forventes at overveje etabering, er efter itt. /18/ og /43/ netop inden for ovennævnte virksomheder og i den øvrige evnedsmiddeindustri mv. Aktuee virksomheder for etabering af KV -anæg er virksomheder med: - Et stort anta driftstimer på årsbasis ( > 4000), og med et rimeigt stort og stabit varme- eer procesbehov - En rimeig angsigtet panægningshorisont (arbejder på et stabit marked) - En rimeig kort afstand ti en naturgasforsyningsedning. Gennem varmeforsyningsoven har kommunerne hidti kunnet kræve, at ae større virksomheder (med undtageser) etaberer kraftvarme, hvis de igger i et varmepanægningsområde med naturgas, medmindre den overvejende de af deres energiomsætning går ti procesvarme.

15 DG C-rapport 12 Mange steder ser det dog ud ti, at kommunerne ikke har ønsket at stå fast på denne ret. Man kan heer ikke komme bort fra, at der stadig findes en rest modvije i virksomhederne mod forsag, som på et tidspunkt var tvang. Med hensyn ti afgrænsninger er industrivirksomheder indenfor føgende brancher medtaget, se. b.a. itt. /18/: - Råstofudvinding - Nærings- og nydesesmiddeindustri - Teksti-, bekædnings- og æderindustri - Træ- og mødeindustri - Papir- og grafisk industri - Kemisk industri - Fremstiing af teg, sten, er,.. gas, cement og andre mineraske produkter - Jern- og metaværker, støberier - Jern- og metavareindustri - Andre fremstiingsvirksomheder (herunder egetøj mv.) - Engros og vareformiding - Detaihande. Litt. /18/ definerer b.a. industrie kraftvarme med, at varmedeen ska anvendes ti at dække procesvarmebehovet (ikke umiddebart rumvarmebehovet). Vi vi gerne betragte anæg, hvor en de af varmedeen også kan anvendes ti rumopvarmning for ikke at udeukke nogen muigheder. Herved biver industrie kraftvarme egentig ti "kraftvarme i produktionsvirksomheder". (Det bemærkes dog, at de anæg, vi betragter, stadig er begrænsede ti dem, der i givet fad kan producere en vis mængde damp/hedtvand eer hedtoie). De feste virksomheder har en besutningsperiode inden etabering på 3-12 måneder. Sammenhodes dette med en norma udføresesperiode,

16 DG C-rapport 13 biver den samede periode på op i mod 2 år fra ide ti driftskart anæg. I itt. /42/, som er en undersøgese, Vistrup Instituttet har foretaget for Energistyresen, peges der på, at i noge tifæde er driften af et KV -anæg ikke foreneig med virksomhedens primære drift eer formåsparagraf. 4.2 Økonomiske forhod De økonomiske enketforhod, der fra virksomhedernes side i itt. /95/ er peget på som væsentige forudsætninger i forbindese med anægsetabering og -drift, er: - God primær driftsøkonomi - God primær driftssikkerhed og evetid - Lave serviceomkostninger - Stabie poitiske forhod (afgift, afsætning og mijø). Den primære "hurde" mod etabering har været, at virksomhedernes panægningshorisont er af betydeigt kortere varighed end boig- og fjernvarmesektorens. Acceptabe tibagebetaingstider for en investering skue her gerne være under 2 år, og kun i sjædne tifæde 4-5 år. Dette hænger sammen med risikoen for, at virksomheden kan ukke eer risikoen for at få nedsat sit varmegrundag i betragteig grad. C0 2 -ovgivningen fra 1992 indehoder tiskudsmuigheder ti anægsudgifterne og tiskud ti hver produceret kwh, som virksomheden afeverer ti det offentige e-net. C0 2 -ovgivningen har dermed forbedret muighederne for etabering, sev om der på det seneste er sket en administrativ opstramning, som ska begrænse de udbetate tiskud. Begrænsningen skønnes dog at være margina. Tiskudsbeøbet kan bive op ti O mio. kr. og udgøre højst 30% af den totae investering ved turbineøsninger, og for motorerne udgør tiskudsprocenten af evirkningsgraden i procent +9%. Hvis en motor

17 DG C-rapport 14 har en e virkningsgrad på 45%, biver tiskudsprocenten maksimat 36%. Der vi i øvrigt ikke her bive gået yderigere i detajer med økonomiforhod, men de seneste tiskudsvejedninger er vedagt som biag 2. Turbine- eer motoranæg ska normat køre i højast- og spidsastperiode for at give god økonomi. Dette betyder drift i perioder ti ae årets hverdage, bortset fra 4 skæve heigdage, hvor der kun betaes avast-tarif. Fra oktober ti marts (februar i Esam-område) er den de af højasten, der igger fra at henregne ti spidsast ( i Esamområde). 4.3 Tekniske forhod De tekniske forhod ved KV-anægsetaberingen, der peges på som vigtige, er: - Virksomheder ska have et stort og stabit varmegrundag - Sikkerhed for procesvarme også med KV -anægget ude af drift - Ved etabering anvendes prøvede principper med stor driftssikkerhed. Der ska skaffes pads ti anægget, igesom anægget kræver, at det kan tisuttes et centrat paceret aftag af varme indenfor rimeige omkostninger. Det være sig et sort damp-, hedtvands-eer centravarmesystem. Mange store virksomheder har store eksisterende centrae damp- eer hedtvandsnet, som det nok er en god ide at undersøge det faktiske behov for, inden en besutning om kraftvarmeanæg tages. I noge tifæde kan virksomhederne kare sig med små decentrae naturgasfyrede varmegivere og en devis nedæggese af damp eer hedtvandssystemet Maksimae temperaturer på varmesiden kan forventes at være ca. 350 C. Det er såedes ikke nogen god ide at overveje kraftvarmeanæg for de industrier, som næsten udeukkende har behov for højere temperaturer.

18 DG C-rapport 15 Det er også vigtigt at få afkaret føgende i forbindese med en overvejese om etabering af kraftvarmeanæg: - Hvike temperaturer anvendes i de industriee processer og i virksomhedernes interne energisystemer? - Hvordan fordeer industriproduktionen sig over året og inden for det enkete døgn? - Kan virksomhederne forsynes med naturgas? - Hvike kraftvarmeanægstyper passer i givet fad ti virksomhedens behov? De feste af de rene industrianæg behøver i øvrigt ikke procesdamp ved de høje damptryk, de kører med, men kan kare sig med normat 8-10 bar. Er vi nede i motoranægsstørrese, atså under ca. 3,5 MWc, ska der i mange tifæde etaberes større dampforsyningsrør og ændring af visse varmefadestørreser, idet vi kun kan forvente produceret avtryksdamp for den de af varmegrundaget, der hidrører fra motorens køevand. Dette gæder endda kun, hvis motoren er etaberet som "varmkøet". En virksomheds 10 eer 16 bars damprør har ved 2 bars drift kun en begrænset kapacitet af den oprindeige. Der ska atså foretages en anayse af både damprør og dampforbrug, inden man kan få afsætning for den af motoren producerede varme. Generet gæder, at den damp, der produceres, ska anvendes her og nu, idet den er svær at agre. Dampen kan i praksis kun agres som centravarmevand med en akkumueringstank. Der findes ikke standardmetoder ti agring, som kan bevare det høje temperatumiveau.

19 DG C-rapport 16 Metoderne, der kunne være hedtvandsakkumuering, stenager o.., ska først udvikes. V ed en overførse ti et medie og en tibageføring ti det medie, der anvendes ude i virksomheder, vi der også ske et temperaturfad, som for avtryksdampen kan være ødeæggende for en genskabese. Ved etabering af et KV-anæg igger der også noge muigheder for at opnå ekstra driftssikkerhed for virksomhedens procesvarmeforsyning og e-forsyning i Jt , () % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Effektande j-- Behov Kraftvarmeanæg Figur 4.3.1: Temperatuforøb- Metaembaagefabrikker

20 DG C-rapport % 90% 80% 70% 60"/o :i 50% 40% \ 30% 2()0/c o 100/c o -- OO/o O o timer Figur 4.3.2: Varighedskurve - Metaembaagefabrikker I itt. /28/ er gennemsnitsvarighedskurver angivet branche for branche. Der er ovenfor vist eksempe på både temperaturforøb og varighedskurve for metaembaagefabrikker. Med de mange driftstimer med store effektprocenter skue der være muighed for at gå videre med KV-etaberingsmuigheder. Det bemærkes, at ved den viste temperaturfordeing med omkring kun 30% over 00 C, kan en motorøsning ikke på forhånd afvises. 4.4 Andre forhod Ud over de rent økonomiske grunde ti at etabere kraftvarme kan der også være muighederne for at forbedre virksomhedernes image på mijøsiden, både overfor kunder og den brede offentighed, men også overfor naboer og nabovirksomheder. KV -anægget kan med styring

21 DG C-rapport 18 og maskine.ri også hjæpe med at give virksomheden et PR-mæssigt ift indenfor teknoogiområdet. Litt. /42/ peger på det gavnige i at få et tisvarende anæg demonstreret inden en besutning i givet fad ska tages.

22 DGC-rapport 19 5 Motor- og turbineanægsdesign 5.1 Generet Det, der er het afgørende for, at et industrianæg kan komme ti at fungere med god økonomi, er, om virksomhedens varmegrundag kan tigodeses af et passende anægsdesign. Rammerne for, hvad anæggene kan, spænder vidt, men der vi være situationer, hvor fornuftig tipasning ikke er muig. Det medie, industrianæggene ska tisuttes, er enten dampanæg, hedtoieanæg eer hedtvandsanæg, hvoraf vi har vagt de oftest forekommende dampanæg ti eksemperne. Ud over ovennævnte kan de industriee KV -anæg sevføgeig forventes tisuttet de amindeige centravarmesystemer. V.-megrundag MW ca. 7.0 ca. 1.0 Turbine og motor Motor Motor Turbine Turbine og specia motor. Specia - Speciamotor motor... Specia - Speciamotor motor Ingen (ved normae anvendeser) ca. 350 temperatur i C Med speciamotor menes "varmkøet" motor. Motoren kan kun evere en de af varmegrundaget ved den høje temperatur. Resten af varmegrundaget everes ved under 85 C. En normakøet motor vi kun kunne evere en endnu ringere brøkde af varmegrundaget med temperatur over 85 C. " Kun i særige tifæde vi økonomien kunne begrunde en etabering. Figur 5.1.1: Anvendeige industriee KV-design, afhængig afvannegrundaget og dets temperatur

23 DG C-rapport 20 Anæggene ska på nuværende tidspunkt forventes designet speciet ti den pågædende virksomhed, idet der (måske bortset fra gartnerier), ikke findes nogen "brancheøsning". I de efterføgende afsnit beskrives turbine- og motorøsninger med, hvad de kan, og hvordan man kan forvente, maskidudvikingen forøber i de kommende år. Et KV anæg består af føgende hovedeementer: - Drivaggregat (motor/turbine) - Generator - Varmeveksere/udstødskeder - Skorsten Herti kommer så styrings-/overvågningsudstyr samt øvrige e-instaationer. Motor- og turbineanæg (inkusive maskine og dee af varmesiden) er vist på fig og fig KV -anæg etaberes ved, at de på varmesiden kobes ind paraet med eksisterende keder. 5.2 Motoranæg - maskinsiden Princippet for et gasmotoranæg med turboader er angivet meget forenket i figur

24 DGC-rapport 21 Lyddæmper / Skorsten Røggesvekser judstødskede T- Luft Køevands- Smøreoievekser køer Turbooder Brændse M er Kompresser Motorbok Generoter Figur 5.2.1: Gasmotoranæg - principdiagram Her ska nævnes, at afgangene fra køekredsvekserne typisk har føgende temperaturniveauer. Udstødskede 300 C (hvis industriformå) Ladeuftkøer C Køevandsvekser C Smøreoiekøer 80 C Figur 5.2.2: Temperaturniveauer for motorer De 3 sidste veksere/køere kan være kobet sammen ti en fæes enhed, hvis man kun har brug for et temperatumiveau.

25 DGC rapport 22 De motortyper, som overvejes etaberet nu og i nænneste fremtid i Danmark, er at overvejende ean-bum motorer. Dette vi også gæde ti et industriet formå. Kun i yderst speciee tifæde, særigt i forbindese med nødstrømsanæg, kombidrift ved gassvigt o.., kunne man tænke sig anvendt dua fue anæg. Denne sidste anægstype er inkusive nødvendigt rensningsudstyr m.v. væsentigt mere kostbar end ean-bum typen. Et energiregnskab for et naturgasdrevet motoranæg, kørt med nonnae temperaturer på køevand, ser ud som vist på figur Det bemærkes, at energi ti oiekøing og adeuftkøing m.v. også kan udnyttes. Tiført naturgasmængde 100 % Figur 5.2.3: Sankeydiagram for normat drevet motoranæg Resttab består b.a. af varmetab fra motor og generator samt fra røggas.

26 DG C-rapport 23 Her kan man for få motortypers vedkommende ændre motorkøingen ti at give avtryksdamp under en ie reduktion af procentande og en ie forøgese af resttabet Højtryksdampen kan sevføgeig også ændres tiavtryksdamp. Der er som indikeret mange muigheder for at tisutte de fire midterste energibidrag ti eksterne forbrug. Ved at anvende oiekøing og adeuftkøingen ti fødevandsforvarmningen, kan man anvende ae fire ti noget, der har med produktion af avtryksdamp at gøre. Vi vi tage disse kobingsmuigheder op i det nævnte udredningsprojekt. For et motoranæg gæder føgende egenskaber: Lette tikobingsmuigheder ti varmesiden Deastegenskaber Mijøforhod Moduopbygningsmuigheder Evirkningsgrad Evne ti at producere damp Evne ti at producere centravarme Driftsudgifter ud over brændse Nej Gode Kræver indgreb Gode God Ikke så god God 2-4% af brændsesomkostninger Figur 5.2.5: Motoranægs egenskaber i forhod ti turbineanæg En udviking i retning af produktion af mere af varmegrundaget ved et højere temperaturniveau skønnes ikke at forøbe uden igangsætning og inspiration udenfor motorfabrikanternes egne rækker.

27 DG C-rapport Turbineanæg - maskinsiden Princippet for et forenket gasturbineanæg er vist på figur Røggas Luftindtag + Brændse Proces varme Eektrisk strøm Kompressor Turbine Generator Figur 5.3.1: Gasturbineanæg- singe cyce Dette er (groft) den normae måde at udføre et turbineanæg i en industrivirksomhed på. Derudover kan singe cyce anægget udbygges med diverse ekstra udstyr ti forbedring af virkningsgrader og ændret fordeing af e- og dampproduktion. Først og fremmest ska nævnes, at der anvendes "industriturbiner" (heavy duty) og ikke "aero" typer. Dernæst anvendes som rege varmevekser meem røggas og friskuftindtag. Dampindsprøjtning i forbrændingskamre anvendes ti at forøge eektricitetsandeen, men kan påbygges senere. Derudover kan der påbygges fere kredse ti sænkning af røggastemperatur i røgafkast, såedes at der er muighed for at forøge virkningsgraderne ud over det i kapite 3 nævnte.

28 DGC-rapport 25 E produktion Røggas Resttab ( anvendeigt) 25-32% 40-60% 15-25% Tiført naturgasmængde 1 00 % Figur 5.3.2: Sankeydiagram for normat drevet (Singe cyce) turbineanæg Figur viser energibaancen for et ie turbineanæg uden påbygning af diverse ekstraudstyr. Resttab består af røgtab, generatortab og varmetab. For turbineanæg (singe cyce) gæder føgende egenskaber: Lette tikobingsmuigheder ti varmesiden Deastegenskaber Mijøforhod Moduopbygningsmuigheder Evirkningsgrad Evne ti at producere damp Evne ti at producere centravarme Driftsudgifter ud over brændse Ja Ikke gode Gode Kun for anæg større end de betragtede Knap så god God God 1-2% af brændsesomkostninger Figur 5.3.3: Turbineanægs egenskaber i forhod ti motoranæg

29 DGC-rapport 26 Advanced Gas Turbine Technoogy Forecast (Late 1990s Chart by George Hay, consutant to the CAGT project, shows how simpe cyce and combined cyce intercooed aero gas turbines stack up against current and next generation industra gas turbine pants. 60% Combied CycJe ntercooted Aero ( CAD} 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% Current/0 AeroCC O O Simpe ndustria CC CycJe "; ntercooed Aero (ICAD} u Current. c AeroSC/ a o E) Next Generation i current Jndustria se Z ndustria se o 1960's Aero SC Net Generator Power o 100MW 200MW 300MW Fig : Turbineudviking Fig viser den udviking, man påregner indenfor turbinerne. Sevom figuren har vægten på betydeigt større turbiner end de for danske industrivirksomheder reevante, og både cernbined cyce (CC) og aero maskiner ikke forventes at have reevans, viser figuren direkte (og indirekte): - Der forventes virkningsgradsforbedring - Udvikingen foregår på større turbinestørreser, hviket betyder samme udviking for de små turbiner, men med tidsforsinkese. Litt. /44/ har medtaget figur 5.3.5, som viser den forventede udviking af evirkningsgrader for gasturbiner i de kommende år. Som man kan se, er effektiviteten højere end tidigere angivet i nærværende rapport. Dette skydes, at der er tænkt på en meemstor turbine, hvor de hidtidige figurer har omhandet små turbiner.

30 DG C-rapport 27 GAS TURBINE EFFICIENCY [% _ Figur 5.3.5: Evirkningsgrad for gasturbine Der er i gasseskabsregi igangsat et udredningsarbejde kadet Teknisk note: Systemøsninger - industrie kraftvarme. I denne note undersøges muighederne for at føre turbiner i størresesområdet mindre end 3,5 MWc økonomisk attraktive. Der ska her speciet peges på virkningsgradsforbedring ved påbygning af ekstraudstyr og optimae tikobinger ti et eksisterende varmegrundag. 5.4 Eproduktion - eget forbrug/sag ti net Generatorer everes af motoreverandørerne atovervejende i form af synkrongeneratorer på samme bundpade og (evt. med et gear) sammenbygget med motoren. For turbinerne everes komponenterne normat hver for sig og sarnmenbygges på stedet via et gear. Tisutningen af KV -anæggene ti de offentige enet foregår ti det åveste spændingsniveau, hvor "der er pads" og atså ikke er chance for overbeastning ved udkobing. Anæg i størreser mindre end

31 DG C-rapport 28 0,5 MWe kan i mange tifæde kobes på 0,4 KV niveauet, hvorimod en 10 MW generator sandsynigvis ska kobes ti 60 KV niveauet. Det er det pågædende eseskab, der bestemmer ti hviket niveau, KV -anægget ska kobes. Anægsudgifter henføres uanset tikobingspunkt ti nærmeste O KV kemme. På figur er vist et KV-anæg kobet ti 0,4 KV niveauet og et kobet ti 10 KV niveauet. Det sidste niveau vi i mange tifæde være aktuet for anæg i den nedre de af det af betragtede interva (0,5-25 MW). Fra kraftværk ti forbruger 1 Fer kv anæg (1 OkV) (OkV) kv anæg (0.4kV) Forbruger (o.4kv) Figur : Eks. på tikobing af KV anæg ti det offentige enet

32 DGC-rapport 29 Princippet er, at a produceret e ska afeveres ti det offentige enet og kun yderst få forbrug, nemig dem, man kan henregne ti anæggets egenforsyning, kan forsynes direkte fra generatoren uden om afregningen ti eseskaberne. Ti egetforbrug hører b.a.: - Opadning af startbatterier - Motorens styrekredse - Interne pumper meem motor og varmeveksere (køevand og smøreoie) - Ventiatorer på køetårne i forbindese med anæg - Evt. gaskompressor - Ventiatorkøing af motor/turbine/rum - Beysning i rummet Uden for egetforbruget er strømfors..yning af spidsastkeder og hovedpumper i eksisterende centravarmekreds (Der kører dog en sag vedrørende dette i øjebikket). I noge eseskabers område er der stor forske på den pris, man ska betae for eektriciteten everet fra nettet og den eektricitet, virksomheden everer ti nettet. I andre områder er der (på grund af Ctiøren) ikke nævneværdig forske. Ønsker man muighed for, at KV anægget kan fungere som nødstrømsanæg, muighed for at køre ødrift med anægget og andre speciee forhod, ska samarbejdsbetingeserne forhandes med eseskabet. De pubikationer, der gæder for området, er de netop reviderede DEFU pubikationer: ) DEFU. Komiterapport nr Nettisutning af decentrae produktionsanæg med synkrongeneratorer (maj 95)

33 DG C-rapport 30 2) DEFU-rekommandation nr Spændingskvaitet i avspændingsforsyningsnet (februar 95) 3) DEFU. Teknisk rapport nr Reæbeskyttese ved decentrae produktionsanæg Guni 95), hvor ændringerne i forhod ti de foregående pubikationer primært er: Ad ) Tommefingerregen om, at en indkobing af en producent på nettet maksimat må give anedning ti % spændingsstigning, er ændret ti et funktionskrav om indkobing af KV -anæg ikke må give anedning ti generende spændingsfuktuationer. Ad 2) Normen er tipasset den nye europanorm. Derudover er der ikke de store ændringer. Ad 3) Der er her sket en empese af noge af kravene ti reæbeskyttese. For ELSAM's område (vest for Storebæt) er regerne for tikobing yderigere specificeret i itt. /3 7 og /3 8/. Eksempe på kontrakt er angivet som itt. /36/. I ELKRAFT' s område (øst for Storebæt) findes der tisyneadende ikke de samme strukturerede krav. Dette hænger formentig sammen med, at enettet er noget "stivere" (kortere afstande). Derudover har man ikke haft så mange KV -tisutninger uden for NESA' s regi, og NESA har i stor udstrækning stået for etaberingen af motoranæggene inkusive finansiering og ejerskab. 5.5 Varmesiden En afgørende faktor for, om man kan få økonomien i et KV -anæg ti at bive positiv er, som tidigere nævnt, at stort set hee varmeproduktionen kan forbruges.

34 DGC-rapport 31 En forudsætning for dette er for de feste industrianæg, at KV-anægget kan producere varme af en tistrækkeig høj temperatur. For en singe-cyce turbine er der normat ikke noget probem, idet der fra et givent anæg kan produceres damp på måske op ti 300 C (se fig ). For motoranægget kan der rent umiddebart, se fig , opnås ca. 20% damp a 300 C i forhod ti indfyret gasmængde. Noge få motoreverandører, MAN og Caterpiar, kan evere maskiner, som timed kan køre med motorkøevand på op ti knapt 130 C. Her ud fra kan der såedes produceres en ie mængde avtryksdamp. Denne motorkøing på ca. 130 C vi der bive gjort nærmere rede for i den tekniske note: Systemøsninger-industriee KV-anæg. Et aktuet design for en motorøsning er ekskusive spidsastkede, gasforsyning, varmkøing og akkumueringstank vist på figur Køekredsen vi her give centravarmevand af typisk C. Udstødskeden kan være beregnet for produktion af enten højtryksdamp (typisk 8-10 bar) eer avtryksdamp (typisk,5 bar). Speciet i højtryksdamp-tifædet kan det være en ide at pacere en røggasvekser efter udstødskeden for at opnå en så god totavirkningsgrad som muigt. Denne vekser kan efter ønske anvendes ti forvarmning af spædevand eer ti opvarmning af centravarmevand. Den procentvise fordeing på figur afhænger sevføgeig idt af, om der er tae om højtryks- og avtryksdamp af de eksterne anægs driftstemperaturer, og om der er en røggasvekser mere eer mindre inde i biedet. Der er også muighed for at anbringe en overhedningsvekser meem turboader og udstødskede, hvis man ønsker det.

35 VF Ti ' Motor Generator Gear adeuft VR : adeuft : køer Kataysator Damp !><--r- Eventue overheder ( røggas vekser) (t) Kondensat r Odsødskede (røggas VF vekser) Røggas /.\ Skorsten Eventue røggasvekser tvr... s c ;:s r; ::::. ;' o G) n... Q) u u o w N

36 DGC-rapport 33 Der kan i stedet for damp produceres hedtvand (over 20 C) eer hedtoie, dersom det ønskes. For turbiner gæder, at et tisvarende standarddesign kan udformes som figur Igen er spidsastkede, gasforsyning, akkumueringstank, vandbehanding m.v. af overskueighedsmæssige grunde ikke vist. Anægget kan igesom motoranægget udformes med ekstra varmefader efter udstødskede. Spædevandsforvarmningen er naturig at etabere. Den sidste røggasvarmevekser ige før skorstenen er beregnet for centravarme, hvor der er behov for dette. Anægget kan som ekstraudstyr etaberes med dampindsprøjtning i turbinen, hviket giver en større nettoydese på esiden og idt mindre ydese på varmesiden.

37 a G) n., Q) "O "O o Generator Gear vt. Damp tisætning Turbine Evt. Overheder (røggasvekser) Efterbrænder J Damp ti anæg (1 ) Kondensat ----<--- 1 udstøds: (røggas- : kede ekser) : i Fødevand fra anæg m.v. 1 y Fødevands torvarmer (røggasvekser) Røggas /.\ Skorsten Eventue røggasvekser.l.l VF fvr :31 0'0 s::., N t1 ()Q [. - - t ::S. :::;:-!::. - ;:t ()( <E;, to<! i: - ;:t

38 DG C-rapport 35 På både motor- og turbineanæg kunne man af driftssikkerhedsmæssige grunde, eer hvis damp-/varmebehov ti tider vokser over grundast, overveje at etabere naturgasfyret efterbrænder inkusive forbrændingsuftbæser på anægget. Dette indebærer, at sev om maskinen ikke er i drift, kan der stadig produceres damp på udstødskeden. Det er kart, at anæggene kan udformes på mange forskeige måder. Normat bør man i hvert enket tifæde overveje det design, som passer bedst ti et givet behov, og såedes at driftsøkonomien biver bedst muig. Eksempevis kunne man i noge få tifæde overveje røggaskondensering igesom på kedeanæg. 5.6 Styring og overvågning. Der findes mange modeer for, hvordan styring og overvågning af et givent anæg kan ske. Fæes for dem ae er i de reevante størreser, at de er forsynet med et PC-anæg (Styring, Reguering og Qvervågningsanæg) inkusive måepunkter, styrepunkter, printer, skærm og eventuet modem ti ekstern signaoverførsel Dette SRO-anæg kan måske også betjene både motor-/turbineanægget, des omkringsiddende varmefader udstødskede m.v. samt eventuee bandesøjfer. Underordnet dette PC-anæg er et motor-/turbinestyringsanæg, som hoder rede på funktionerne på seve maskinen. Mange af sikkerhedsfunktioner-procedurer sker ved faste kredse, og dette anæg kan godt være et PLC-anæg. Som eksemper på styringsmode er ) at at sker på seve anægget, og 2) at overvågning og eventue styring kan foretages eksternt hos en vagtcentra hos gaseverandør eer eseskab.

39 DG C-rapport 36 Priserne for etabering af S RO-anæg er fadet meget de senere år. Etabering af et KV -anæg kan derfor være en god anedning ti at udføre et integreret anæg som også omfatter spidsast keder, bandesøjfer og øvrige centrae anæg Røg gas- og mijøsiden Med hensyn ti mijøforhod er disse beskrevet i den Tekniske note: Emissionsforhod og forureningsreducerende teknikker for gasmotorog -turbineanæg. Litt. /23/. Med hensyn ti røggassiden er der i pubikationen: - "Potentiaevurdering: Gartnerierhvervet" Guni 1995) peget på C0 2 -dosering ti væksthuse. Måerapporten: - "C0 2 gødskning med røggas fra gasmotor med kataysator" Guni 1995) bakker op om muigheden for direkte anvendese. Pubikationen: - "Utvikingsbehov innenfor næringsmiddeindustrien", NGC januar 1991 bedømmer muighederne for forøgese af direkte tørring med ow NOx brændere i næringsmiddeindustrien ti at være små. Det, der på det seneste har været tae om her, er speciabrændere med meget ave NOx-ta1. Man må forvente, at røggassen fra motorerne med højere forureningsindhod vi have endnu større barrierer at overvinde, før anæg kan etaberes.

40 DG C-rapport Myndighedskrav I forbindese med etabering af et kraftvarmeanæg er der mange myndighedskrav, der ska opfydes: ) Mijøkrav 2) Anægsmæssige krav i forbindese med etaberingen af anægget 3) Krav ti driften af anægget. Ad ): Disse krav er som nævnt behandet mere udførigt i den med denne pubikation paraet udgivne tekniske note: "Emissionsforhod og forureningsreducerende teknikker for gasmotor- og turbineanæg... Der henvises derfor vedrørende dette ti denne pubikation, itt. /23/. Ad 2) De invoverede myndigheder er her med angivese af de vigtigste funktioner (b.a. fra itt. /30/): Arbejdstisynet - trykbærende dee i produktionsanæg - evt. risikovurderinger - bemanding Statens Brandinspektion - kassificering af okaiteter - brandopæg og nødstopanordninger - brandsukningsanæg Danmarks Gasmaterie Prøvning - genere sikkerhedsvurdering af anæg - krav ti stikedninger og instaationer, udstyr, ventiationer og aftræk - Gasregementet

41 DG C-rapport 38 Kommune/ Amt - godkendese af projekt - bygningsregement - mijøkrav - servitutter - varmepan - kommunepan For at sikre ratione sagsbehanding hos myndigheder, har DGP, Arbejdstisynet og Statens Brandtisyn indgået et samarbejde om myndighedsbehanding af projekter med gasturbiner og gasmotorer. Spørgsmået er, om udsigten ti at skue udarbejde ansøgninger m.v. virker negativt på virksomhedernes besutninger om at etabere kraftvarme. Ad 3) Eværk og Arbejdstisynet stier krav ti pasningspersonae, og detagese i et anta kurser ska påregnes. De, der er ansvarige for pasningen af anægget, ska påse, at - der sker en tipasning af den eksisterende driftsorganisation ti det nye anæg - nødvendige serviceordninger-kontrakter biver indgået.

42 DG C-rapport 39 6 Diskussion og forsag ti videre arbejde Opfyder en virksomhed visse forudsætninger, såsom stabit varmegrundag, mange driftstimer og afhængig af størresen (se figur 5.. ) ikke for høje varmetemperaturer, kan det være en god ide at etabere KV-anæg. Virksomheden bør dog i forbindese med overvejeserne få gennemgået de tihørende anæg-driftsformer for at se, hvike egentige behov, der eksisterer, samt om et eventuet damprørsnet kan evere den nødvendige kapacitet med et reduceret damptryk. En standardiste med de vigtigste punkter ti anaysen kunne være et godt hjæpeværktøj. Det, der rent teknisk er det store probem for virksomheder i dansk størrese ( varmegrundag < 7 MW), er at finde afsætning for den de af motorernes producerede varme, der afgives ved den "ave" temperatur (under 90 C). Har anæggene en størrese, så der kan anvendes turbiner (med tistrækkeigt godt drifts-/anægsøkonomiforhod, er der ingen probemer. Reevante udvikingsopgaver i den kommende tid kunne være at:. forbedre anægs-/driftsøkonomi for turbiner under 3,5 MW e 2. pege på en udviking, hvor motorøsninger afgiver en større de af sin producerede varme ved en højere temperatur I forbindese med etabering af et KV -anæg sker der ofte det, at en dampkedeenhed biver overfødiggjort, idet KV -anægget træder ind i denne enheds sted. Spørgsmået er, om denne kede med tistrækkeig biige mider kan ombygges ti en urstødskede med god driftsøkonomi.

43 DG C-rapport 40 Der findes containerøsninger for mindre motoranæg med varmeside udeukkende ti centravarmedrift, desuden findes der containerøsninger ti mindre dampkedeanæg. Spørgsmået er, om det er en god ide at foreså etaberet containerøsninger ti mindre gasmotorbaserede dampvandanæg. En afdækning af potentiaet for sådanne anæg kunne være en opgave for gasseskaberne at gå ind i. I få brancher er der ingen probemer med etabering af KV -anæg (b.a. gartnerier og matfabrikker), idet der her er virksomheder, som har vist vejen ved at etabere anæg. I andre brancher kunne man forestie sig, at demoanæg kunne have en positiv virkning på andre virksomheder i samme branche. Artiker med eventuet udenandske cases i visse brancher kunne acceerere en udviking. En eventue projektvurdering af en ny branches første KV-anæg kunne også være et skridt i samme retning. Varmkøing af motorer er et område, der bør tiægges mere vægt i denne forbindese. I det aerede igangsatte projekt "Systemøsninger, industrie kraftvarme"' biver muighederne for en størrese anæg gennemgået. Man kunne i den forbindese tænke sig andre projekter, der kunne gøre everandørerne mere interesserede i dette område. Ska man optimere et KV -anægs anægs- og driftsøkonomi for en virksomhed, gøres dette bedst med en anayse, som også omfatter en pinchvurdering af veksermuigheder og temperaturniveauer. Der bør udarbejdes vejedningsmateriae med eksemper, som indfører gasseskaberne i de mest amindeige udgaver af denne teknik. Denne rådgivningsfunktion kunne udstrækkes ti DGC-regi at indkøbe diverse EDB-programmer, såedes at man også i detajer kunne bakke gasseskaberne op med budgetberegninger. Har en virksomhed speciee forhod ti nødstrømsanægsdrift, ødrift m.v. kunne man tænke sig et gasoiefyret motoranæg med forde

44 DG C-rapport 41 udført som et eventuet moduopbygget dua-fue anæg, som ti dagigt producerer strøm på naturgasbasis. En afdækning af de tekniske forhod vedrørende dette kunne være et projektforsag, gasseskaberne kunne se en forde i at støtte. Det i 1993 udgivne "Kraftvarmekataog" trænger på fere områder ti en revision. I den forbindese kunne man opdatere og udbygge etikobingsdeen med nødstrøms- og ødriftsprobematikken samt med en bedre orientering om de krav, der er ti eanæggets opbygning. Der burde etaberes (og vedigehodes) et register, der som minimum omhander ae industriee KV -anæg etaberet i Danmark. Formået med dette register er - at tjene som erfa ti de tisvarende eksisterende anæg, - at kunne tipasse og korrigere de ydre økonomiske rammer (gaspriser m.v.) ti anæggene, såedes at driften stadig forbiver fordeagtig, - at oparbejde en videnbank beregnet ti situationen, hvor et nyt anæg ska etaberes. Tegningsmæssige standardprincipdiagrammer bør udarbejdes for at ette forståesen for funktionerne af disse ofte kompicerede anæg. Lagermuigheder for medier på temperaturer over C bør afdækkes af hensyn ti de virksomheder, hvor damp- og eproduktion er ude af fase. Der bør gås tættere på potentiaet for de få udvagte brancher, hvor muighederne er størst. Derefter kunne man tænke sig udviket et anta "brancheøsninger".

45 DG C-rapport 42 Litteraturiste BILAG 1 Naturgasdrevne gasturbineanæg i Danmark- Beskriveser og Drifterfaringer. Dansk Gasteknisk Center ais, I. Kriiger. Sept Etabering af naturgasfyrede kraftvarmeværker med eeffekt op ti 500 kw, Teknik- Mijø- Økonomi. Energistyresen, marts Gasregementets afsnit B-40, sept 91. Forskrifter for gasturbineinstaationer. 4 Gasregementets afsnit B-41, febr 91. Forskrifter for gasmotorinstaationer. 5 Erfaringer med danske og andre europæiske naturgasdrevne gasmotoranæg, Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center ais, okt. 1990, NGC. 6 Små turbiners tekniske niveau og udvikingsretninger. Ekono Oy. febr. 1991, NGC. 7 Driftserfaringer med naturgasmotorer i Danmark, juni 90, I. Kriger A/S og Dansk Gasteknisk Center a s 8 Motorer og Kraftvårmeaggregat for Naturgasdrift Ebbe Daniesson, ÅF-Energikonsut Syd AB, NGC, juni Gasturbineteknoogi, Nuåge ock utveckingstrender. Jurki Hane, Econo Oy, Jui 1992, NGC. 10 Kraftvarmekataoget, Naturgasseskabeme, 3. udg. Apri Gas Turbine Engine Technoogies for ow Poutant Emission. Training Course, Apri 1995, Phiip C. Mate, University of Washington. U dg af DTU- Department of Chemica Engineering.

46 DG C-rapport Bygningsregementet 1995, Bygge- og Boigstyresen 13 Kraftvarmeproduktion i Industrien, dk-teknik 1988, Mogens W. Hansen m.f. 14 Decentra kraftvarme i Danmark, Energistyresen Status over den decentrae kraftvarmeudbygning, Gasteknik 2/1994, Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s 16 Danske naturgasdrevne gasturbineanæg. Gasteknik 2/92, Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a s 17 Naturgasfyret decentra kraftvarme i Danmark - Teknisk udviking. Ind. på nord. ministerråd seminarium , Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a s 18 Potentiae for industrie Kraftvarme, Esam, Ekraft, Dansk Naturgas, De Regionae Naturgasseskaber og Energistyresen. Hovedrapport og biagsrapport, marts virksomheder omstier ti kraftvarme. Dansk Energi og Mijø Marts Industrie kraft-varme, AKAFA Indæg på DGFs årsmøde 94 ved Hugo Harboe 21 Nyt koncept for Lean-bum gasmotorer ti kraftvarme. Gasteknik 5/1993, Oe Grunfed, Wartsia Diese Danmark a/s 22 Gasbaseret Decentra Kraftvarmeproduktion. Teknisk note nr. 4/1989, Dansk Gasteknisk Center a/s 23 Emissionsforhod og forureningsreducerende teknikker for motor og turbineanæg. Dansk Gasteknisk Center a/s, Teknisk note, jui 1995

47 DGC-rapport Utredning af små gasturbin- og motorkraftanæg. J.Hitunen, O.Hoopainen, J. Nikkonen og H. Stoor, Neste Oy, febr Motorer og kraftvarmeaggregat for naturgasdrift Ebbe Daniesen, Åf-energikonsut Syd AB, Juni Gasturbinteknoogi Nuåge och utveckingstrender, Jurki Hame, Ekono Oy. Jui Kraftvarme med iten Gasturbin, Utvecking af koncept for moduopbygning, Ai Sihvoa, IVO Internationa Ltd, febr Uppgradering af kraftverk, Kompettering med gasturbin, Jussi manninen, Endat Oy. August Kraftvarme 2. Drift og vedigehodese udg. Industriens forag 30 Myndighedskrav ti instaationer for gasmotorer. DGP 1990, art. i Gasteknik. 31 Noter fra temadag - Industrie KV, 31/1 95, Naturgassens Hus 32 Nettisutning af decentrae produktionsanæg, Defu komite rapport 88. Marts Investering i industrie kraftvarme kan forrentes, artike i Energi og Panægning At købe e fra private og industriee kraftvarmeværker, De jyskfynske distributions-seskabers Tarifudvag, 5-6/ Fåborg 35 Aftae meem kraftværk/forsyningsseskab og energianæg, EL SAM 26/

48 DGC-rapport Varmkøing af motorer. EFP projekt, DK teknik, Mogens Wee Hansen, febr Esam: Kraftværkspecifikationer for produktionsanæg mindre end 2 MW, jan Esam: Kraftværkspecifikationer for produktionsanæg meem 2 og 50 MW, jan Utvecking av naturgasdrivna gasturbinkraftverk, Kje Thoren, ABB STAL AB Idriftsatte og pr. febr. 95 panagte og naturgasfyrede gasturbineanæg i Danmark. 41 Fremme af industrie kraftvarme, dec. 1994, Energistyresen 42 Kvaitativ vurdering af industrie kraftvarme, Vistrup Research, for Energistyresen, febr Lad industrien producere e, 2. udg. 89, Artike i Energi og panægning. 44 Gas-tired eectric power generating technoogies, Workshop, Madrid, May 1994, EA

49 DG C-rapport 46 BILAG 2 Tiskud ti etabering af industrie kraftvarme

50 e energistyresen Orienteriig om ændret administration af tiskud ti energibespareiser i erhvervsivet for ansøgninger om tiskud ti etabering af industrie kraftvarme andemærket København K Teefon Teefax Teet energ dk 4. Kontor 7. marts 1995 J. ar J Ko. Baggrund for den ændrede administrationspraksis Virksomhederne søger tiskud ti at etabere industrie kraftvarme (IKV) som adrig før. I årets første 6 uger modtog Energistyresen.for ca. 80 mio kr i ansøgt støttebeøb ti industriee kraftvarmeprojekter. Dette er så absout meget gædeigt Samtidig mærkes. nu den positive effekt af den brevkampagne. som Energistyresen i samarbejde med Dansk Industri samt e- og gasseskaber i hee andet indedte i sutningen af 1993 med 1enbik på al mårette kraftvarmeodsarsen over for tanders største virksomheder. Meget tyder på. at mere end havdeen af disse virksomheder seriøst overvejer at etabere kraftvarmeanæg, iføge inteiew gennemføn af Vistrup Research. Da interessen for industriee kraftvarmeanæg er så stor, har.energistyresen fundet det nødvendigt at stramme kravene i forbindese med vurdering af ansøgninger om tiskud ti kraftvarmeanæg. Dette ska b.a. give fere potentiet interesserede virksomheder muighed for at opnå tiskud. Formået med den nye administrationspraksis er dertor at strække tiskudsmiderne ængere og samtidig sikre en stadig udbygning med bådegasmotor-og gasturbineanæg. 2. Den nye administrationspraksis Administrationen af tiskud ti etabering af industriee kraftvarmeanæg vi fra L og for ansøgere ti industrie kraftvarme, der ikke bev færdigbehandet i 1994, normat føge nedenstående praksis. Den nye administrationspraksis indebærer ændrede betingeser for fastsættesen af det maksimae tiscudsberenigede beøb. niveauet for mindste simpe tibagebetaingstid for tiskud og fastsættesen af tiskudsprocenten: Det miesirnaje tiskudsberettigetk beøb Øvre tiskudsberettiget investeringsbeøb (ØTI) fastægges på basis af den instaerede eektriske effekt (kwe) såedes: ØTI = kwe (6300-0,25 kwe) [kr.], gasmotoranæg ØTI = kw e ( O, 10 kw e) [kr.], gasturbineanæg Side af 2

51 Såfremt resutatet af denne beregning er større end det ansøgte investeringsbeøb, benyttes det ansøgte beøb som øvre investeringsbeøb. Mindsu tibagebetaingstid for tiskud På baggrund af ovenfor beregnet ø"vre tiskudsberettiget investering samt ansøgerens påpegede årige driftsprovenu (indtægter ved sag strøm inc. 10 ørestiskuddet minus marginaudgifter ti narurgas og drift & vedigehod) bestemmes den tiskudsmæssige simpe tibagebetaingstid (uforrentet). Mindste tibagebetalingstid inc. tiskud = 3 dr. 1Yskudsprocent Den maksimae tiskudsprocent ti gasmotoranæg fastægg i forhod ti e virkningsgraden ( TJ J på kraftvarmeanæggt. Ved evirkningsgraden for:stås den af gasmotoreverandøren opyste og dokumenterede ved fudast efter gædende st.andarder for performance og måemetoder (ISO 3046, DIN 6271 for gasmotorer og ISO 2314, DIN 4341 for gasrurbiner). Fra ska everandørspecifikation på evircningsgraden indsendes samtidig med ansøgningen. For gasmotoraniæg, der erstatter en eksisterende brændsesanvendese på ku, fueugasoie. aturgas eer tisvarende fossit brændse, sættes den maksimae tiskudsprocent ti: 1] - 9%. Dog gives der ikke tiskud ti gasmotoranæg, hvor evirkningsgraden er på mindre end 36%. Gasmotoranæg med en instaeret eektrisk effekt på mindre end 500 kwe omfattes dog ikke af mindstegrænsen på evirkningsgraden på 36%. Der gives desuden ikæ tiskud ti gasmotoranæg: hvor totavirkningsgraden er mindre end 80%, hvor det tænkes etaberet i eksisterende kraftvarmeområder, eer hvor det tænkes at erstatte eksisterende opvarmning baseret på C0 2 -n«?utrae brændser (fis, ham, mv.). For gasturbineanæg sættes den maksimae tiskudsprocent ti: 30%. Dog gives der ikke tiskud ti gasrurbineanæg, hvor totavirkningsgraden er mindre end 70%, eer hvor evircningsgraden er mindre end 26%. Den endeige maksimae tiskudsprocent for gasmotor- og gasturbineanæg fastsættes herefter som mindste værdi af ovennævnte og en eventuet reduceret tiskudsprocent. såedes at tibagebetaingstiden inc. tiskud ikke biver mindre end 3 år. Tiskudsprocenten kan adrig overstige 30% af tiskudsgrundaget Det maksimae tiskud kan højst udgøre 10 mio kr. i hvert kaenderår. Side 2 af 2