AARHUS UNIVERSITET. Vedrørende bestillingen: Udviklingen af kvaliteten af dansk korn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. Vedrørende bestillingen: Udviklingen af kvaliteten af dansk korn"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen: Udviklingen af kvaliteten af dansk korn NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail den 10. september 2014, bestilt et fagligt bidrag til beslutningsoplæg hos DCA-Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug vedrørende: Udviklingen af kvaliteten af dansk Korn. Opfølgning Baggrunden for på bestillingen: Notat om Økologiens betydning for bevarelsen af den I lyset danske den igangværende drikkevandsressource debat (artikler i JP) FJ om kvaliteten af dansk korn er ministeren kaldt i samråd om dette emne. Data fra Videncenter for Svineproduktion angiver at proteinindholdet i korn er faldet til et historisk lavpunkt (8,4 %), samt at revideret kvælstofnormerne notat Økologiens giver danske landmænd betydning et for årligt bevarelsen tab på 1,6 af mia. den kr. danske Samtidig drikkevandsressource påpeges at jorden på grund af gødningsreglerne, gradvist bliver udpint for reserver af kvælstof. Den lave kvalitet angives at medfører at kvaliteten af kornet nu er for dårlig til fremstilling af brød og øl. Desuden anføres det, at reglerne medfører at der skal importeres mere sojaskrå til at tilføre foderkornet protein, så det har et tilstrækkeligt indhold af protein i forhold til fremstilling af foder. Detaljeret beskrivelse af problemstillingen: NAER har behov for et kort notat/fakta-ark om JP-artiklernes problemstilling, altså sammenhængen mellem kvælstoftilførsel og proteinindhold/kvalitet af det danske korn. Altså et notat, som: 1) Beskriver udviklingen i kornets proteinindhold evt. fordelt på afgrøder brødhvede, hvede og byg. Der henvises i JP-artiklen til data fra Videncentret om proteinindholdet i dansk korn. Disse data er sikkert OK, men vi vil godt have jer til at se med kritiske øjne på datagrundlaget. JP fremlægger endvidere kun gennemsnitstal for proteinindhold, men hvis det kan nås, så kunne det også være relevant at få belyst og diskuteret spredningen, herunder eventuelle sortsforskelle ved sammenlignelige kvælstofniveauer. 2) Beskriver sammenhængen mellem gødskningsniveau (kvælstof) og proteinindhold, herunder estimerer proteinindhold ved økonomisk optimalt gødskningsniveau for brødhvede, foderhvede og maltbyg. 3) Vurderer betydningen af de nuværende kvælstofnormer for proteinindholdet i korn generelt. 4) Vurderer betydningen af de nuværende kvælstofnormer for jordens frugtbarhed, f.eks. ved historiske mineralsk kvælstofdata (N-min). 5) Kompenseres den faldende proteinkoncentration af et stigende høstudbytte (fortyndingseffekt)? DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Karl Tolstrup Specialkonsulent Dato: 16. september 2014 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: Journal nr.: Afs. CVR-nr.: Reference: ktp Side 1/2 DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:

2 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG 6) Hvor stor en procentdel af det tilførte mængde kvælstof fraføres? Kan planteforædling forøge ressourceeffektiviteten yderligere? 7) Skønsmæssigt vurdere, hvor stor en mængde soja der skal importeres ekstra, såfremt proteinindholdet i foderkorn er negativt påvirket af gældende lovgivning. Side 2/2 Vedlagte besvarelse i form af et kort notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen, lektor Johannes Ravn Jørgensen, professor Bent T. Christensen og professor Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet (vedrørende spørgsmål 1-6) samt professor Hanne Damgaard Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet (vedr. spørgsmål 7). Vedrørende spørgsmål 7 har det grundet den korte frist ikke været muligt internt at kvalitetssikre alle beregninger, der ligger til grund for de angivne tal, der således er foreløbige. Med venlig hilsen Karl Tolstrup Specialkonsulent, Koordinator for Myndighedsrådgivning ved DCA Kopi til: Center for Innovation

3 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Notat vedr. Udviklingen af kvaliteten af dansk korn Udarbejdet af Ingrid K. Thomsen, Johannes Ravn Jørgensen, Bent T. Christensen og Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi (vedrørende spørgsmål 1-6). Hanne Damgaard Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet (vedr. spørgsmål 7) Bestilling I lyset den igangværende debat (artikler i JP) om kvaliteten af dansk korn er ministeren kaldt i samråd om dette emne. Data fra Videncenter for Svineproduktion angiver at proteinindholdet i korn er faldet til et historisk lavpunkt (8,4 %), samt at kvælstofnormerne giver danske landmænd et årligt tab på 1,6 mia. kr. Samtidig påpeges at jorden på grund af gødningsreglerne, gradvist bliver udpint for reserver af kvælstof. Den lave kvalitet angives at medføre at kvaliteten af kornet nu er for dårlig til fremstilling af brød og øl. Desuden anføres det, at reglerne medfører at der skal importeres mere sojaskrå til at tilføre foderkornet protein, så det har et tilstrækkeligt indhold af protein i forhold til fremstilling af foder. NAER ønsker et kort notat/fakta-ark om JP-artiklernes problemstilling, altså sammenhængen mellem kvælstoftilførsel og proteinindhold/kvalitet af det danske korn. Besvarelse Opsummering De danske kvælstofnormer har bevirket, at proteinindholdet i korn er faldet i de senere år. Det er alene faldets størrelse, der kan herske tvivl om. Det faldende proteinindhold er bl.a. en konsekvens af, at man via forædling har kunnet fastholde kerneudbyttet under faldende kvælstofnormer. Hvis man modsat ønskede at fokusere på at øge proteinindholdet, kunne dette til en vis grad ske ved at skifte til sorter, der er forædlet med henblik på at opnå en høj proteinkoncentration. Til gengæld ville landmændene så under den nuværende kvælstofregulering skulle acceptere et lavere udbytte. Den samlede fraførsel af kvælstof i korndyrkningen (kerne, halm, udvaskning og luftformige tab) vil ofte overstige den tilførte kvælstofmængde med handelsgødning og tørstoffattig svinegylle, hvilket tærer på jordens kvælstofpulje. En øget tilførsel af kvælstof i handelsgødning vil dog kun have meget begrænset indflydelse på jordens kvælstofpulje (men vil alt andet lige have stor effekt på det aktuelle års udbytte og proteinindhold). Vil man sikre, at dansk kornavl generelt ikke tærer på jordens ressourcer, bør man fokusere på et bedre sædskifte og sikre, at der tilbageføres organisk materiale i form af f.eks. afgrøderester og efterafgrøder. Det er meget forsimplet, at vurdere foderkorns ernæringsmæssige værdi som proteinkilde ud fra indholdet af protein, idet svin ikke som sådan har brug for protein. Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er det derfor mere fagligt korrekt at fokusere på indholdet af aminosyrer, primært de essentielle aminosyrer i kornet. Der er sket ændringer i indholdet af disse aminosyrer i foderkorn over årene, men disse ændringer kan ikke alene tilskrives ændringer i kornets proteinindhold. Ud fra en alt-andet-lige betragtning skønnes det, at der til produktionen af 20 mio. slagtesvin/år er et øget behov for proteinfodermidler svarende til en Side 1 af 11

4 øget import på tons sojaskrå, idet det øgede behov vurderes at blive tilgodeset dels gennem sojaskrå og dels gennem andre proteinkilder som rapsskrå. Besvarelse af spørgsmål 1-7: 1. Beskriv udviklingen i kornets proteinindhold evt. fordelt på afgrøder brødhvede, hvede og byg. Der henvises i JP-artiklen til data fra Videncentret om proteinindholdet i dansk korn. Disse data er sikkert OK, men vi vil godt have jer til at se med kritiske øjne på datagrundlaget. JP fremlægger endvidere kun gennemsnitstal for proteinindhold, men hvis det kan nås, så kunne det også være relevant at få belyst og diskuteret spredningen, herunder eventuelle sortsforskelle ved sammenlignelige kvælstofniveauer. Videncenter for Svineproduktion har siden 1988 systematisk indsamlet kerneprøver ved høst af vinterhvede, vinterbyg og vårbyg i samarbejde med lokale svinerådgivningskontorer og de største foderstoffirmaer. Formålet er at udarbejde et landsgennemsnit for proteinindholdet, som kan anvendes af foderstofbranchen til at tilpasse tilskudsfoder og mineralske foderblandinger, således at de passer bedst muligt til en given besætningstype. Resultaterne for råprotein, fosfor og energi anvendes endvidere af Fødevarestyrelsen i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det fremgår ikke, hvilke sorter der indgår i analyserne, men det formodes, at det primært er foderkorn. Ifølge Videncenter for Svineproduktion repræsenter prøverne geografisk det meste af landet. Selve analyserne fortages af Eurofins Steins Laboratorium A/S, Odense. Analysearbejdet vurderes at opfylde gængse normer for god laboratorieskik og kvalitetssikring. Resultaterne i artiklen i Jyllands-Posten den 5. september 2014 (Attrup, 2014) er baseret på en foreløbig opgørelse af indkomne høstprøver fra høsten 2014 (Møller & Sloth, 2014). Det er planlagt at analysere ca. 32 prøver for både vårbyg og hvede, 16 prøver for vinterbyg og rug og 8 prøver for triticale og havre. Notatet opdateres hver torsdag indtil alle prøver er modtaget og analyseret. Pr. 10. september 2014 indgik der i notatet 16 af 16 prøver for vinterbyg, 17 af 32 prøver for vårbyg, 25 af 32 prøver for hvede, 13 af 16 prøver for rug, 0 af 8 prøver for triticale og 0 af 8 prøver for havre (Møller & Sloth, 2014). Der er således ikke tale om den endelige rapport. Vinterhvede og vårbyg er de største og vigtigste kornafgrøder hvad angår udbredelse (Figur 1), produktion (Figur 2) og den høstede foderværdi (Figur 3), hvorfor resultaterne for netop disse arter kan og bør tillægges størst betydning i vurderingen. Side 2 af 11

5 Produktion, mio kg Areal, 1000 hektar Vinterhvede Vårhvede Rug Triticale Vinterbyg Vårbyg Havre Figur 1. Danmarks kornareal Kilde: Danmarks Statistik, HST6: Høstresultat efter afgrøde og enhed Vinterhvede Vårhvede Rug Triticale Vinterbyg Vårbyg Havre Figur 2. Danmarks kornhøst Kilde: Danmarks Statistik, HST6: Høstresultat efter afgrøde og enhed. Side 3 af 11

6 Foderværdi, mio FE Vinterhvede Vårhvede Rug Triticale Vinterbyg Vårbyg Havre Figur 3. Foderværdi af Danmarks kornhøst Kilde: Danmarks Statistik, HST6: Høstresultat efter afgrøde og enhed. Af de foreløbige analyseresultater fra Videncenter for Svineproduktion fremgår, at proteinindholdet er faldet for hhv. vinterhvede og vinterbyg fra 2013 til 2014, mens vårbyggens proteinindhold er uforandret i de to år (Figur 4). Faldet i proteinindholdet i vinterhvede og vinterbyg fra 2013 til 2014 kunne evt. forklares med klimatiske forskelle i de to dyrkningsår, men det tydelige fald i proteinindholdet fra 1988 til 2013 må tilskrives generelt ændrede dyrkningsbetingelser, herunder faldende kvælstofnormer. Figur 4. Udvikling i analyseret råprotein (procent i varen) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til 2013 (Møller & Sloth, 2014). Ud over resultaterne fra Videncenter for Svineproduktion er der i Landsforsøgene gennemført årlige analyser af proteinindhold i vinterhvede, vårbyg og vinterbyg fra 1995 og fremefter (Sortinfo). I disse undersøgelser anvendes som reference sortsblandinger, der inkluderer de mest gængse sorter på markedet Side 4 af 11

7 i det givne år. Proteinindholdet i disse undersøgelser udviser ligeledes et fald gennem årene (Figur 5), men faldet er ikke så kraftigt. Forskellen i hældningen i de to undersøgelser kan skyldes flere faktorer, herunder bl.a. driftsforhold og placering af kornafgrøden i sædskiftet. Figur 5. Proteinindhold i blanding af målesorter af vinterhvede, vårbyg og vinterbyg benyttet i Landsforsøgene Kilde: Sortinfo. Ved sammenlignelige kvælstofniveauer vil der inden for det enkelte år være variationer i proteinindholdet på grund af sortsforskelle. I Tabel 1 er vist laveste og højeste proteinindhold i Landsforsøgene gennem de seneste fem år. I forsøgene indgår ca sorter hvert år, men da der er tale om nye sorter, vil der være en løbende udskiftning af sorter mellem de enkelte år. Af disse resultater ses, at den maksimale forskel i procentpoint mellem laveste og højeste proteinindhold for vinterhvede er 2,2 og for vårbyg 1,4. Der er således tale om relativt store forskelle både mellem de enkelte år (Figur 5) og mellem sorter dyrket ved sammenlignelige vilkår inden for samme år (Tabel 1). Tabel 1. Laveste og højeste indhold af råprotein (%) i de seneste fem år. Kilde: Sortinfo. Vinterhvede Vårbyg År Laveste Højeste Laveste Højeste ,3 11,7 9,8 11, ,9 12,1 10,5 11, ,7 10,9 9,1 10, ,6 12,7 10,3 11, ,6 10,2 9,4 10,6 2. Beskriver sammenhængen mellem gødskningsniveau (kvælstof) og proteinindhold, herunder estimerer proteinindhold ved økonomisk optimalt gødskningsniveau for brødhvede, foderhvede og maltbyg. Side 5 af 11

8 Der vil generelt være er en sammenhæng mellem den aktuelle kvælstoftilførsel og proteinindhold i korn, men der vil være store variationer i, hvilket proteinindhold en given kvælstoftilførsel resulterer i (Figur 6). Disse forskelle skyldes især klimatiske forhold i dyrkningsåret (70 forsøg) 2009 (9 forsøg) Råproteinindhold (%) Tilført kvælstof (kg N/ha) Figur 6. Sammenhæng mellem kvælstoftilførsel og proteinindhold i vinterhvede. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene I det økonomisk optimale kvælstofniveau, som beregnes forud for hver vækstsæson, indgår bl.a. prisrelationer mellem afgrøde og kvælstof (Knudsen & Vinther, 2011). Det økonomisk optimale kvælstofniveau vil derfor variere afhængigt af de prisforhold, der er gældende på beregningstidspunktet. Da det økonomisk optimale kvælstofniveau afhænger af prisrelationer på både input og output, vil der ikke være en direkte sammenhæng mellem proteinindhold og det økonomisk optimale kvælstofniveau. Der kan alene henvises til, at det generelt gælder, at et fald i tilført kvælstof vil medføre et fald i råproteinindholdet (Figur 6). Det betyder også, at den generelle reduktion i kvælstoftilførslen i forhold til økonomisk optimalt niveau kan forventes have en negativ effekt på proteinindholdet. For at opnå et krævet proteinindhold i brødhvede på ca. 11,5 % (Pedersen, 2011) kan der opnås et specielt tillæg til kvælstofkvoten på et begrænset areal, der i er på ca ha (Anonym, 2014). For maltbyg findes ikke en tilsvarende ordning, da det tidligere var et problem at opnå tilstrækkeligt lavt proteinindhold. I de senere år har der dog været rapporter om, at proteinindholdet har nået et uønsket lavt niveau for maltbyg (Fuglsang, 2014). På tilsvarende måde er proteinindholdet i foderhvede også faldet gennem de senere år til et niveau, der ikke er optimalt mht. fodersammensætning, hvilket medfører behov for større tilsætning af f.eks. sojaskrå med deraf følgende meromkostninger (Knudsen, 2013). 3. Vurderer betydningen af de nuværende kvælstofnormer for proteinindholdet i korn generelt. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, må det konkluderes, at de kvælstofnormer, der nu har været gældende i en årrække, generelt har betydet et faldende proteinindhold. Det er således alene faldets størrelse, der kan diskuteres (Figur 4 og 5). Som det også fremgår af svaret på spørgsmål 5, har kerneudbyttet i samme periode, som der er registreret et fald i proteinindholdet, været omtrent uændret Side 6 af 11

9 Gennemsnitsudbytte, hkg pr. hektar (Figur 7) eller let stigende (Knudsen, 2010). Disse sammenhænge har betydet, at fraførslen af protein for f.eks. vinterhvede har været konstant i perioden når vurderet ud fra Landsforsøgene (Knudsen, 2010) Vinterhvede Vårhvede Rug Triticale Vinterbyg Vårbyg Havre Figur 7. Gennemsnitsudbytte af de dyrkede kornarter i Danmark Kilde: Danmarks Statistik, HST6: Høstresultat efter afgrøde og enhed. De øgede krav til udnyttelse af husdyrgødning, der er indført siden 1990 erne har medført, at ejendomme med husdyr kan indkøbe mindre handelsgødning, hvorved husdyrgødningen i princippet skal fordeles på et større areal (Petersen et al., 2010a). De øgede krav til udnyttelsen af husdyrgødning er positive ud fra et miljømæssigt synspunkt, men betyder, at den eftervirkning, der tidligere kunne forventes af husdyrgødning, er mindre nu end tidligere. Samtidigt indgår den nuværende dyrkning af foderkorn ofte i rene kornsædskifter uden afgrøder som f.eks. kløvergræs, som også har en positiv eftervirkning. En reduceret eftervirkning af dels husdyrgødning og dels af et varieret sædskifte betyder, at tilførslen af handelsgødning og dermed kvælstofnormerne er meget afgørende for den mængde kvælstof, kornet har til rådighed i løbet af vækstperioden (Petersen et al., 2010a). 4. Vurderer betydningen af de nuværende kvælstofnormer for jordens frugtbarhed, f.eks. ved historiske mineralsk kvælstofdata (N-min). Jordens frugtbarhed er et meget bredt begreb, der dækker den generelle egnethed til dyrkning bl.a. mht. jordfysiske egenskaber og næringsstoftilgængelighed. Indhold og tilgængelighed af kvælstof er altså kun en del af begrebet frugtbarhed (Christensen, 2000). Dyrkningsjorden i Danmark indeholder op mod 7-8 tons kvælstof i de øverste 50 cm (Heidmann et al., 2001). Langt hovedparten af dette er på organisk bundet form og er først tilgængelig for planteoptagelse efter mineralisering. Kun en mindre del mineraliseres hvert år, typisk 1-2 %. Mængden af mineraliseret uorganisk kvælstof kaldes N-min. N-min kan ikke anvendes som et generelt mål for udviklingen i jordens kvælstofindhold, men er alene et udtryk for, hvor meget kvælstof der er på uorganisk form på et givent Side 7 af 11

10 tidspunkt. N-min vil være et udtryk for den mængde kvælstof, der på måletidspunktet er tilgængelig for planteoptagelse eller er i risiko for at blive udvasket. På højproduktive jorde under gode klimatiske betingelser kan det forventes, at der ofte fraføres mere kvælstof, end der er tilført. Ved tilførsel af handelsgødning til kornafgrøder på lerjord er det således vist, at ved de kvælstofniveauer, der er relevante for nuværende danske normer, er der omtrent balance mellem tilførsel og fraførsel, når både halm og kerne høstes (Thomsen et al., 2003). Da det ikke kan undgås, at der derudover sker tab af kvælstof i form af f.eks. kvælstofudvaskning, vil der samlet set være tale om, at der totalt set fraføres mere kvælstof, end der tilføres (Thomsen et al., 2003). Modsat er der i Petersen et al. (2010b) på grovsandet jord indhøstet % af den tilførte handelsgødning. Balancen mellem tilførsel og fraførsel af kvælstof vil bl.a. afhænge af både klimatiske forhold samt jordtype. Med 7-8 tons kvælstof i rodzonen og med en årlig til- og fraførsel på kg kvælstof er det vanskeligt på baggrund af jordprøver at vurdere, om der sker et fald i jordens totale indhold af kvælstof. Opgørelser af balancer for jordens kvælstofindhold kræver gentagne målinger i faste punkter, som det er sket i de såkaldte kvadratsnetspunkter (Heidmann et al., 2001). Disse undersøgelser viste, at der var et fald i jordens kvælstofindhold i det øverste jordlag (0-25 cm) på bedrifter, der var baseret på enten handelsgødning eller svinegylle, hvorimod bedrifter baseret på kvæggødning udviste en stigning i kvælstofindholdet formodentlig på grund af hyppige kløvergræsmarker i sædskiftet. Da dyrkning af korn ofte vil finde sted netop på bedrifter baseret på handelsgødning og svinegylle, vurderes det, at der ofte vil være tale om, at der fjernes mere kvælstof fra marken end der tilføres, når også kvælstofudvaskningen tages i betragtning. Dette forstærkes yderligere, såfremt afgrøderester fjernes til f.eks. energiformål. Disse forhold vil på langt sigt reducere jordens kvælstofpulje og dermed mængden af kvælstof, der kan mineraliseres og blive plantetilgængeligt. Selvom reduktionen af jordens kvælstofpulje er begrænset i forhold jordens totale kvælstofindhold, og derfor kun vil være målbar på langt sigt, betyder det ikke, at problematikken er uvæsentlig. Øget tilførsel af handelsgødning vil dog kun have en meget begrænset effekt på jordens kvælstofpulje og langsigtede frugtbarhed i forhold til, hvad der kan opnås ved andre tiltag. Således vil en ændring af sædskiftet til at indeholde f.eks. flere efterafgrøder til nedpløjning samt tilbageførsel af halm have større betydning (Petersen et al., 2010b). Sådanne tiltag vil ud over kvælstof også tilføre kulstof til jorden, der har stor betydning for dens jordfysiske egenskaber f.eks. i forbindelse med jordbearbejdning. Øget tilførsel af handelsgødning vil i høj grad påvirke det årlige udbytte, men vil kun have meget begrænset betydning i forhold til jordens kvælstofpulje, hvis der alene tilbageføres rødder og stubrester, mens kerne og halm fjernes. 5. Kompenseres den faldende proteinkoncentration af et stigende høstudbytte (fortyndingseffekt)? Ved anvendelse af data fra Landsforsøgene viste Knudsen (2010), at der i perioden var et stigende kerneudbytte for vinterhvede og at den kvælstofmængde, der blev høstet med kernerne, var konstant. Det afspejler et faldende proteinindhold igennem perioden. Inden for et givent niveau af kvælstofgødskning kan der være store forskelle mht. proteinkoncentration (Figur 6) og udbytte. Groft sagt kan man fokusere på højt udbytte eller højt proteinindhold. Generelt har der, især inden for foderkorn, været stort fokus på udbytte, og forædlingen af nye hvedesorter har bl.a. Side 8 af 11

11 været rettet mod at opnå højtydende sorter under lave kvælstofniveauer. At dette kan lykkes, kan bl.a. ses af, at to meget anvendte danske sorter, Mariboss og Hereford, i en engelsk forsøgsserie med over 20 forskellige sorter viste sig specielle på den måde, at de kunne opnå godt udbytte ved lave kvælstofniveauer (Sylvester-Bradley et al., 2013). Prisen for det højere udbytte er imidlertid, at proteinkoncentrationen falder. Hvis fokus i stedet rettes mod højere kvalitet, dvs. højere proteinindhold, kan ændret sortsvalg være et af midlerne, men det vil ofte ske på bekostning af kerneudbytte. Foderkorn afregnes i dag ikke efter proteinindhold (Knudsen, 2013), så et mindre udbytte betyder et økonomisk tab for den kornproducerende landmand. Inden for de rammer, der er i den danske kvælstofregulering, kan der således til en vis grad målrettes mod enten højt udbytte eller højt proteinindhold ud fra sortsvalget. Der er dog ikke tale om, at man i samme grad som i lande uden tilsvarende restriktioner på kvælstofanvendelsen kan optimere både udbytte og proteinindhold, hvilket har store økonomiske konsekvenser både for de berørte landmænd og samfundsmæssigt (Knudsen, 2013; Vinther et al., 2013). 6. Hvor stor en procentdel af det tilførte mængde kvælstof fraføres? Kan planteforædling forøge ressourceeffektiviteten yderligere? Den procentdel af tilført kvælstof, der fraføres en mark udviser meget stor variation afhængig af jordtype, klima og afgrøde. Der kan således være tale om, at der fraføres fra ca. 40 % af tilført kvælstof (Petersen et al., 2010b) til ca. 100 % eller mere (Thomsen et al., 2003). I sidstnævnte tilfælde vil der altså fraføres mere kvælstof end der er tilført, hvilket vil tære på jordens kvælstofressourcer på langt sigt. Den danske forædlingsindsats har resulteret i sorter, der har kunnet fastholde udbytteniveauet på trods af faldende kvælstofnormer (Eriksen, 2007). Da der i allerede nu ofte fraføres mere kvælstof, end der tilføres, kan en fremtidig forædlingsindsats rettes mod afgrøder, der løbende kan optage det kvælstof, der mineraliseres gennem vækstsæsonen. Dette kan f.eks. ske ved at forædle mod sorter, der har en kraftig vækst af blade og rødder samt sorter, der er i stand til at optage kvælstof efter blomstringen (Eriksen, 2007). 7. Skønsmæssigt vurdere, hvor stor en mængde soja der skal importeres ekstra, såfremt proteinindholdet i foderkorn er negativt påvirket af gældende lovgivning. Korn udgør en meget stor andel af svinefoder i Danmark, og korn har derfor stor betydning for tilførslen af energi og næringsstoffer til svin. Korn kan dog ikke alene udgøre foderet, da bl.a. indholdet af protein ikke er tilstrækkeligt til at dække svins fysiologiske behov. Derfor har det gennem årtier været brugt at tilsætte proteinfoderstoffer til foderblandinger for at opnå et tilstrækkeligt højt indhold. Svin har brug for aminosyrer og ikke som sådan protein, og der er en lang række aminosyrer, som kræves tilført med foderet, da svin ikke selv kan danne dem. Disse aminosyrer kaldes essentielle og skal tilføres med foderstofferne eller som industrielt fremstillede enkelt-aminosyrer. De ikke-essentielle aminosyrer kan derimod om nødvendigt dannes ud fra råprotein i foderet. Vurderingen af foderkorns værdi alene ud fra indhold af protein er fagligt set for simpelt, idet det som nævnt ikke er proteinet men derimod indholdet af aminosyrer, der er det centrale ved vurderingen af Side 9 af 11

12 foderkorns værdi. Det giver derfor kun mening at fokusere på aminosyreindholdet og især de essentielle, idet langt størsteparten af de ikke essentielle aminosyrer bliver nedbrudt og aminogruppen udskilt med urinen som overskudskvælstof. Da det ovenikøbet er økonomisk fordelagtigt kun at anvende en del af de essentielle aminosyrer (eks. lysin, methionin, treonin, tryptofan), bør fokus på kornets aminosyreværdi i højere grad lægges på de essentielle aminosyrer, der kommer efter de aminosyrer, der er økonomisk attraktive at bruge som erstatning for råprotein fra fodermidler dvs. valin, isoleucin, histidin m.fl. Vi har gennemført beregninger, hvor der derfor ikke alene er fokuseret på korns indhold af protein men derimod på indholdet af essentielle aminosyrer i proteinfraktionen. Vi har indenfor fristen kun nået at skønne for slagtesvin (ca kg) i perioden 2002 og frem til høst 2013 (endelige opgørelser fra kornhøsten 2014 findes ikke). Vi har udelukkende fokuseret på vårbyg og hvede, som er de største foderkornafgrøder i Danmark. Vores umiddelbare skøn er, at merforbruget af sojaskrå ligger på mindre end 2 kg pr. produceret slagtesvin, hvilket anslås til et merbehov på omkring 6% sojaskrå (som eneste proteinkilde). Det skal dog nævnes, at sojaskrå sjældent er det eneste proteinfodermiddel, da brug af rapsskrå også er udbredt. Under antagelse af, at sojaskrå udgør omkring halvdelen af merproteintilskuddet, skønnes det, at merimporten af sojaskrå svarer til omkring tons til produktion på 20 mio. slagtesvin pr. år. Merimporten svarer derfor til knap 1,5% af den samlede årlige import på 1,5 mio. ton sojaskrå. Et evt. merforbrug i so- og smågrise produktionen er ikke indregnet. Vi har grundet den korte tidsfrist ikke haft tid til at kvalitetssikre beregningerne bag de angive skøn. Referencer Anonym, Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2014 til 31. juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 163 pp. Attrup, L Kvaliteten af dansk korn sætter ny bundrekord. Jyllands-Posten 5. september 2014, Sektion: Erhverv & Økonomi s. 4. Christensen, B.T Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed. Tidsskrift for Landøkonomi 187, Eriksen, L Hvad har planteforædlingen bidraget til af udbyttestigninger i korn? Plantekongres 2007 s https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/afgroeder/korn/vinterhvede/sider/plk07_s1_2_l_eriksen.p df Fuglsang, H Dyrkning af korn til godt dansk øl. Plantekongres 2014 s https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/plantekongres/sider/pl_plk_2014_res_37-1_henning_fuglsang.pdf?download=true Heidmann, T., Nielsen, J., Olesen, S.E., Christensen, B.T., Østergaard, H.S Ændringer i indhold af kulstof og kvælstof i dyrket jord: Resultater fra Kvadratnettet DJF Rapport Nr pp. Knudsen, L Udvikling i proteinindhold, udbytte og kvælstofudbytte i vinterhvede. Landbrugsinfo. 3 pp. https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/afgroeder/korn/vinterhvede/sider/pl_10_133.aspx Knudsen, L Hvad koster de underoptimale kvælstofnormer dansk landbrug? Planteavlsorientering nr https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/goedskning/naeringsstoffer/kvaelstof-n/kvaelstofnormerog-prognose/sider/hvad-koster-de-underoptimale-kvaelstofnormer-dansklandbrug_pl_po_13_137.aspx Knudsen, L., Vinther, F.P Procedurer for indstilling af kvælstofnormer og normudbytter. Notat udarbejdet til Normudvalget. 24 pp. Side 10 af 11

13 Møller, S., Sloth, N.M Videncenter for Svineproduktion, Notat nr. 14XX. 6 pp. Næringsindhold i korn fra høsten foreløbige resultater Oversigt over Landsforsøgene https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/landsforsoeg-og-resultater/oversigtenog-tabelbilaget/sider/oversigt_over_landsforsoegene_2009.aspx Pedersen I., Møllernes krav til brødhvede, Plantekongres 2011, https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=2&ved=0cccqfjab&url=https%3 A%2F%2Fwww.landbrugsinfo.dk%2FPlanteavl%2FPlantekongres%2FFiler%2Fpl_plk_2011_shw_F3_2_I van_pedersen.pdf&ei=zvovvjnuc8jvoelggcac&usg=afqjcnhdi- YyJyv9gGWy4kTKy05ug5fLBQ&bvm=bv ,d.ZWU Petersen, J., Haastrup, M., Knudsen, L., Olesen, J.E. 2010a. Causes of yield stagnation in winter wheat in Denmark. DJF Report Plant Science, No 147. Petersen, J., Thomsen, I.K., Mattsson, L., Hansen, E.M., Christensen, B.T. 2010b. Grain yield and crop N offtake in response to residual fertilizer N in long-term field experiments. Soil Use and Management 26, pp. Sortinfo. Sylvester-Bradley, R., Kindred, D., Kendall, S., Welham, S Development of an appropriate variety testing methodology for assessing nitrogen requirements. Thomsen, I.K., Djurhuus, J., Christensen, B.T Long continued applications of fertilizer N to cereals on sandy loam: grain and straw response to residual N. Soil Use and Management 19, Vinther, F., Kristensen, E., Kristensen, K., Jacobsen, B.H., Ørum, J.E Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion. Notat udarbejdet til NaturErhvervstyrelsen. 19 pp. Side 11 af 11

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion

Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 13-14 FLF Alm.del Bilag 18 Offentligt Københavns Universitet Aarhus Universitet 24. september 13 Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion I forbindelse

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Svar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015

Svar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december 2015 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Jørgen E. Olsen

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 03-11-2011 Dir.: 8715 7675 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk Side 1/7 Vedrørende effekter af halmnedmuldning

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere