»Ja, der er nogle, der siger, at de, der læser til farmaceut, er dem, der ikke kan blive læger...«

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»Ja, der er nogle, der siger, at de, der læser til farmaceut, er dem, der ikke kan blive læger...«"

Transkript

1 Interview. Han er 39, professor, bjergklatrer og yngste medlem af Videnskabernes Selskab. Her følger vi, hvordan man egentlig bedriver grundforskning. Vi slår et smut omkring de allermindste byggesten i mennesket dér, hvor vi adskiller os fra chimpansen Knock-out-mus og klatremænd Af Synne Rifbjerg STEMNINGEN på Danmarks Farmaceutiske Universitet er venlig denne decembermorgen i blegt sollys. Jeg er kommet for at tale med den stedlige professor i molekylær farmakologi, Hans Bräuner-Osborne, på Institut for Medicinalkemi. En let nervøsitet over for det indviklede emne fik sendt mig af sted i god tid på cykel, som om selve adressen skulle være svær at forstå, men i den moderne bygning med vinduer mod Jagtvej ånder alt fred. Der er kunst på væggene, en kæmpe Erik A. Frandsen litografi, og overfor er der indlagt farvede glaskugler i en høj bane af glaskasser som abstrakt og dog så konkret molekylær-kunst. En venlig sjæl byder på kaffe i kantinen, hvor et kæmpemæssigt verdenskort giver udlængsel i det højloftede rum. Dér ligger Kina, hvor Hans Bräuner-Osborne for nylig har klatret på stejle isvægge i Shuangqiao Valley, Sichuan, og dér New Zealand, hvor han også snart skal udfordre skæbnen på lodrette klippevægge. Det er professorens primære fritidsinteresse at hænge på klippeafsatser rundt om i verden. Godt jeg ikke er hans mor, tænker jeg med et gys, men der er ellers rigeligt til at fylde et moderhjerte med stolthed. Hans Professor Hans Bräuner-Osborne i fri dressur på en klippevæg i Rjukan i Norge. Bräuner-Osborne er kun 39 år, men blev allerede som 34-årig professor. Han sidder i Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom og er i år også blevet det yngste medlem af Det Kongelige Videnskabernes Selskab. Han har modtaget hædersbevisninger nok til en hel karriere, men sandsynligheden for, at der kommer flere, er stor. Ind ad døren træder en spinkel fyr i civil med fremstrakt hånd. Ellers er der mange kolleger i kitler, der er trådt ind og ud ad døre med gule advarselstrekanter påtrykt: radioaktivitet og genteknologi, det er et sted, hvor man har fingrene i materien. Hans Bräuner-Osborne er med sit professorat nu overvejende i den administrative og idé-udviklende ende af skalaen, men jeg får ham også at se med grønne, steriliserede kirurghandsker. For senere får jeg lov at se begyndelsen til en knock-out-mus. Det ligner et kig i et kaleidoskop. Danmarks Farmaceutiske Universitet er stedet, hvor man tidligere overvejende uddannede apotekere, men nu er det meget få, der tager den vej, for produktionen af medicin er flyttet ud af apotekernes baglokaler og ind i medicinalvirksomheder. Som Hans Bräuner-Osborne forklarer.»vi mener selv, vi er lægemiddeleksperter og de bedste til at lave den medicinske behandling sammen med lægerne. Klinisk farmaci kalder man det ude på hospitalerne, hvor farmaceuter bliver ansat til at hjælpe lægerne med at få ordineret den mest hensigtsmæssige medicin både med hensyn til dosis, valg af præparat og det at overskue, hvor meget medicin patienten får. Mange patienter får rigtig meget medicin, og præparater kan modvirke hinanden med uheldige bivirkninger, for lægen har ikke altid tid til at sætte sig ind i de dele, og deres uddannelse er måske heller ikke gearet i den retning.«det bringer mig lige hen til noget, jeg ville spørge dig om hvorfor er du ikke mediciner? Er det ikke... finere? Hvad er attraktionen ved Danmarks Farmaceutiske Universitet?»Ja, der er nogle, der siger, at de, der læser til farmaceut, er dem, der ikke kan blive læger...«det gælder næppe Hans Bräuner-Osborne, der egentlig ville have været civilingeniør og bygget store elektroniske apparater, men efter kort tids studier fandt ud af, at det absolut ikke var sagen. I stedet 1 of 6 22/1/07 17:16

2 aftjente han sin værnepligt i Civilforsvaret og fandt der ud af, som han siger, at det humanitære interesserede ham.»førstehjælp, katastrofehjælp og bizart nok biologisk krigsførelse, altså vi lærte jo, hvad det var, og hvordan man kunne modvirke det, hvordan det påvirkede kroppen.«bräuner-osborne blev udvalgt til officer og fik dermed en ekstra teoretisk og praktisk overbygning. En af hans venner skulle læse medicin og ville have ham med, men lægestudiet indebar kirurgi.»jeg var ret overbevist om, at det med at stå og skære folk op, kunne jeg ikke håndtere.«så foreslog vennen farmaceut-uddannelsen, og det var lige i øjet, viste det sig. LÆGEMIDDELKEMI er navnet på det fag på farmaceutuddannelsens overbygning, hvor Hans Bräuner-Osborne via en karismatisk forelæser, fandt sit felt.»det handler om, hvordan vi kan designe lægemidler. Hvis man har fundet et protein i kroppen, der er et mål i forbindelse med en sygdom, fordi man enten har for lidt eller for meget af det, så er udfordringen at finde et kemisk stof, der gerne vil gøre det, vi vil have det til. Man kalder det rationelt drug design, og udover at man har fundet det mål, man gerne vil nå at kurere en sygdom så kender man den tre-dimensionelle struktur af det.«hvorfor er det så vigtigt?»fordi du så kan begynde at designe medicinen rationelt. Det er nærmest som en nøgle og en lås, du har fundet låsen og det, det nu gælder om, er at finde den nøgle, der kan passe ind i.«når du siger»rationelt«er det så, fordi man før har skudt i blinde?»ja, eller brugt sin intuition, for ellers har man fundet et stof, der har gjort noget i den rigtige retning, og så er man begyndt at ændre på dets struktur for at få det til at gøre præcis, som man ønsker sig. Det kan være, at stoffet egentlig gør det rigtige, men bliver nedbrudt for hurtigt i kroppen. Så kan man begynde at finde ud af, hvad er det for en del af molekylet, der bliver nedbrudt og så ændre det, kemisk, til noget andet, der måske ikke bliver genkendt af leveren og nedbrudt. Det rationelle består i, at man i dag ved hjælp af computerkraft kan være meget mere præcis. Vi eksperimenterer først med cellekulturer...«er det prøver fra jer selv?»nej, det kunne det være, men vi arbejder med nogle gamle cellelinjer fra mus, mange af dem blev isoleret i tresserne, men dem kan man blive ved med at dyrke på.«en mus fra tresserne?»ja, en flipper-mus, men når cellerne har været frosset ned ved minus 150 grader, kan de holde sig til evig tid! Så sætter vi arvemateriale, noget vi har designet, ind i cellen. Det er derfor, det hedder genteknologi, vi indfører fremmed DNA i cellen altså genmodificerer, som det hedder. Det er fuldstændig ufarligt, men det er klart, at det skal håndteres på en speciel måde.«det lyder så ursuppe-agtigt med genoplivede celler fra tresserne, men det kan lade sig gøre?»ja, der er flere mennesker i Amerika, som har ladet sig fryse ned på samme måde som cellerne. De bliver lagt til at sove og så frosset ned. Meget syge mennesker, der håber på en helbredende medicin og så en genoptøning, de kan overleve. Det sidste er der dog ingen, der har forsøgt endnu.«i denne meget tekniske og molekylære verden dukker der uafbrudt etiske spørgsmål op, og der undervises også i etik på DFU, men det er mest noget, man diskuterer over frokosten. Og ude i 2 of 6 22/1/07 17:16

3 samfundet, siger Bräuner-Osborne. DET er samspillet mellem stof og»target«(modtager) på det molekylære plan, der optager Hans Bräuner-Osborne.»Det er lidt tilfældigt, hvad det er for sygdomme, vi går efter. Der er en familie af targets, jeg er særligt interesseret i nogle der er beslægtede med hinanden og de er involveret i mange forskellige sygdomme. De hedder Familie C receptorer og består af femten forskellige familiemedlemmer. De familiemedlemmer mener man stammer fra én, oprindelig stamfader. På et eller andet tidspunkt blev der dannet én receptor. Det går på Darwins teori om, at vi alle sammen stammer mere eller mindre fra en celle, som har muteret og er blevet til en anden celle og så videre, altså evolutionsteorien. Det gælder både arterne og de enkelte proteiner, og derfor kan du lave sådan nogle familietræer for proteiner, hvor man kan se, at de femten signalmodtagere, jeg interesserer mig for alle sammen er beslægtede. Nogle er måske 80 procent ens, mens andre kun er 40 procent ens. Jo længere du går ned i familietræet, desto tættere kommer du på forestillingen om, at de stammer fra samme celle, der har delt sig. Jo længere tid, der er gået fra den ene celle, der har delt sig ud, til den, du kigger på, jo større indbyrdes forskel er der blevet.«men hvad bruger du dette proteinslægtskab til?»det, man observerer i én receptor for eksempel måden den aktiveres på vil du ofte kunne overføre til en beslægtet receptor. I tilfældet de femten receptorer, jeg arbejder med, har man rent faktisk løst gåden om den tre-dimensionelle struktur for én af dem. Nogle proteiner er bare nemmere at løse strukturen på end andre.«er det et regnestykke, der løser gåden, eller en computer-animation?»man isolerer proteinet og oprenser det til en meget, meget stor renhed, og så kan man krystallisere det ligesom sukker er krystallinsk. Når man har sådan et krystal, kan man afkode det ved hjælp af røntgenkrystallografi. Man sender røntgenstråler ind gennem krystallen det er som med et prisme, lyset bliver delt ud på en speciel måde. Det mønster måden strålerne er blevet spredt ud på viser, hvordan så proteinet ud inden krystallen.«det lyder som en ligning?»det er det også, men en ekstremt kompliceret en af slagsen. Humlen er at få proteinet til at krystallisere, og det er... rigtig svært.«det gælder om at finde ud af, hvilket af de femten proteiner, der er involveret i en given sygdom.»vi arbejder med genetisk modificerede mus, hvor vi for eksempel fjerner et af de femten proteiner og ser på, hvordan musen har det bagefter. Nogle gange har de det ikke så godt, andre gange er de ligeglade.«vil det sige, at vi har et overskud af de proteiner?»langt de fleste ja. Vi er gode til at kompensere. Der er selvfølgelig nogle proteiner, der ikke har nogen familiemedlemmer, og hvis man fjerner sådan et, er der ikke noget, der kan kompensere for det, men i andre sammenhænge har man måske ti andre, og fjerner man et, tager de ni andre over. Netop de kompensatoriske mekanismer, at andre proteiner træder i kraft, er en af de store svagheder ved teknikken knock-out-mus, som man kalder det at fjerne et gen for at se den fysiologiske betydning af genet. Man kan sige, at hvis man ikke ser noget en manglende reaktion så ved man ikke, hvad det er, man ikke ser. Man udtager stamceller fra musen, og så kan man på celleniveau gå ind og modificere arvematerialet, og det er svært, for der er tre milliarder koder for arvemateriale i mus. Og måske skal du ændre hundrede af dem...«3 of 6 22/1/07 17:16

4 Hvordan holder man gejsten oppe, det lyder så kompliceret?»ved samtidig at have andre projekter i gang, der giver nogle mere løbende resultater. Vi har for eksempel lige publiceret en artikel om to knock-out-mus, og det begyndte jeg på i år 2000, det er et ekstremt langvarigt projekt.«jeg skal lige vænne mig til, at der ikke er nogen mus, nogen færdige mus, når I går i gang...»der kommer en mus ud i sidste ende, man begynder bare med stamcellerne, som man ændrer, og så putter man dem ind i et æg. Det er det fascinerende ved stamceller det kan blive til hvad som helst. Der er enorme perspektiver i det, men også mange etiske faldgruber. Man skal gøre op med sin samvittighed, inden man går i gang, om man vil lave sådan en mus og have det etisk godkendt. Er din mus etisk godkendt, og kan du have det på din samvittighed?»suk. Det er noget, jeg har haft det lidt svært med. På den ene side har jeg på et tidligt tidspunkt valgt ikke at arbejde med dyr, fordi jeg ville have det svært med det i længden. Jeg støtter helhjertet at lave dyreforsøg, for ellers kunne man slet ikke lave lægemidler i dag på en sikker måde. Hvis man accepterer, at man indtager lægemidler, accepterer man forsøgsdyr, men det er ikke det samme som at sige, at man selv har lyst til at lave dem. Her laver man en mus, der potentielt kan have det rigtig dårligt, så man må afveje forsøget med den viden, det kan generere at lave den mus.«eksperimentet gik ud på at undersøge et protein, der lavede to varianter og hvorfor det? Det er sjældent, naturen laver noget uden grund.»99 procent af proteinet var det samme, men en lille bitte del varierede.«er det noget, man kender fra andre sammenhænge?»det er blandt andet derfor, man mener, vi mennesker er så komplicerede. For hvis man ser på, hvor mange gener vi har i forhold til en ringorm, så er det ikke flere. Derfor mener vi, at mennesket er en meget mere kompleks natur, fordi vores proteiner kan variere meget mere. Det samme gen kan føre til flere forskellige produkter og hvorfor? Derfor lavede vi en mus, der kun kunne lave den ene variant af proteinet, og en anden, der lavede den anden variant. Det viser sig, at der er store forskelle på, hvad de gør. Den ene variant har noget med hukommelse og indlæring at gøre, og der er forskel på, hvor de sætter sig oppe i hjernen, hvor de er lokaliseret. Vi siger, at vi har omkring gener som mennesker, et genbibliotek. Vi har tre milliarder DNA-byggeblokke, altså arvemateriale. Af dem er det måske kun omkring en procent, der rent faktisk bliver lavet til protein, resten er det, man tidligere har kaldt junk-dna, men det er et rigtig dårligt begreb. Det er kun den ene procent, der koder for protein, men resten er også vigtigt for netop at regulere den ene procent, der bliver til protein. Vores arvemateriale ligger jo i cellens indre, som en kerne, en celle i cellen. Dér ligger vores 23 kromosom-par, og det er DNA. En procent af det er koder for det, man kalder et gen. Det bliver i første omgang afkodet til RNA, og RNA bliver oversat til protein, som vi også kalder æggehvidestof.«men selv om I finder ud af, at vi som mennesker har flere valgmuligheder, så ved I ikke, hvordan vi bruger dem?»nej. Men nu siger man, at det, der er vigtigt, blandt andet er, hvor mange forskellige produkter, der kan komme ud af samme gen, og hvordan generne bliver reguleret. Hvornår der bliver tændt og slukket for dem. Er der simpelthen tænd/sluk-knapper på vores gener?»det er en enormt vigtig funktion. Det viser sig nærmest at være vigtigere end selve det at have generne.«hvor sidder kontakten, hvordan gør man? 4 of 6 22/1/07 17:16

5 »Det er ikke noget, man gør, gudskelov. Man ville få stress, hvis man skulle sidde og tænde og slukke for dem, der er mange lag i det her. De, der lige har fået Nobelprisen i medicin, fik den blandt andet, fordi de har fundet, at der er små sekvenser af DNA, som rent faktisk ikke er gener, men bliver lavet til RNA alligevel. De bliver kaldt for mikro-rna, og de laver det, man kalder interference, det vil sige blander sig med det rigtige RNA, der bliver lavet til protein, og sætter sig på det og forhindrer, at det bliver omsat til protein.«og det er... skidt?»nej, nej, det er fint, det er bare måden, det bliver reguleret på mikro-rna er det, der tænder og slukker for DNAet. Der er mange andre processer, der også er med til at tænde og slukke, det er bare for at demonstrere, at junk-dna er et virkelig dårligt udtryk.«hvad betyder det, at der bliver tændt og slukket. Er det afgørende for, om vi blinker med øjnene, eller at vi bliver rødhårede?»det har især noget at gøre med selve udviklingen fra celle til organisme. Der er det utrolig vigtigt, hvornår hvilke gener bliver tændt og slukket igen under udviklingen af fostret. Det er måske det, der skiller os fra chimpanserne, fordi genmassen er 99 procent den samme som vores. Det er ikke nok til at forklare, at vi er så forskellige. At vi som den første organisme er klar over vores egen eksistens, og hvad der ellers gør os menneskelige. Der er virkelig sket et kæmpe spring med den ene procent.«hvor befinder du/i jer forskningsmæssigt. Er det stenalder eller rumalder?»vi vil nok gerne sige, at vi er i rumalderen, men et eller andet sted har vi en fornemmelse af, at vi er i stenalderen. For det, vi laver i dag, er meget naivt forstået på den måde, at 99 procent af al medicinsk behandling ikke er helbredelse, det er symptombehandling og lindring. Vi har ikke nået det stadie, hvor vi kan gå ind og kurere folk.«hvad holder dig i gang. Er det en eller anden sygdomsgåde, du gerne vil være med til at løse?»det er på det molekylære plan, mine ambitioner ligger. Men mit håb er da, at jeg en dag er med til at lave noget, der rent faktisk bringer en viden frem, der kan føre til en behandling. I dag er der ingen, der gør det alene, og det, jeg laver, ligger i processens start. Det er jo grundforskning, vi bedriver, derfor kan du ikke vide, om det fører til noget.«hvorfor er grundforskningen så ofte truet på forskningsmidlerne?»det fatter jeg heller ikke, måske fordi det ikke er særlig sexet for en minister at sige, jeg giver to hundrede millioner til grundforskningen i modsætning til bioteknologisk forskning eller et andet af tidens buzzwords, der giver presseomtale.«hans Bräuner-Osborne lagde ud med at læse til civilingeniør, men 5 of 6 22/1/07 17:16

6 endte med lægemiddelkemi, hvor han har specialiseret sig inden for forskning i proteiner. 6 of 6 22/1/07 17:16

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Deoxyribonukleinsyre

Deoxyribonukleinsyre DNAs Forunderlige struktur Ved Rebecca E.-Sørensen stud.scient i medicinalkemi ved Aarhus Universitet Deoxyribonukleinsyre Strukturen af DNA findes af James D. Watson og Francis H. Crick i 1953 1 Nuklein

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Projektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt

Projektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt Til at få ens projekt godkendt (projekter under studiet, bachelor, speciale, ph.d.) Til at søge

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning 1. Det kradser i halsen Issa: Hvad? Er det der egentlig dine cigaretter? Simon: Nej, jeg ryger ikke. Det er nok Martin fra min klasses. Han er begyndt at ryge igen. Issa: Er der ellers mange fra din klasse,

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At tøjle virus-evnerne og udnytte det til behandling af Huntingtons Sygdom Forskere designer

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling 4 HIGH BLOOD PRESSURE Forhøjet blodtryk Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om forhøjet blodtryk: Dr. Raths Cellular Health anbefalinger - Dokumenteret

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Noget gammelt, noget blåt

Noget gammelt, noget blåt Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Farvning for at forhindre død? Methylenblåt er gavnligt i mus med Huntingtons Sygdom Som et lyn

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab På fisketur: nye lægemiddelmål for Huntingtons Sygdom identificeret ved screening af proteinnetværk

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Den europæiske samfundsundersøgelse (us. nr. 5586)

Den europæiske samfundsundersøgelse (us. nr. 5586) oktober 2002 Den europæiske samfundsundersøgelse (us. nr. 5586) Kære Interviewere på denne undersøgelse Denne undersøgelse kan ses som en fortsættelse af den europæiske husholdningsundersøgelse (ECHP),

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Elegante modeller til vigtige spørgsmål

Elegante modeller til vigtige spørgsmål Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ny forskningsmetode indikerer, at et antioxidant gen beskytter sårbare neuroner Forskere bruger

Læs mere

Rå og helt anderledes..

Rå og helt anderledes.. Rå og helt anderledes... Rå og helt anderledes.. Den er rå og meget spændende. Rikke Glerup har netop åbnet sin salon Glykkenheimer i Bjerringbro, og hendes mål er at henvende sig til de kunder, der tør

Læs mere

på rundtur i mors mave Charlotte Kroløkke, Ph.D. & Lektor Syddansk Universitet charlottekro@litcul.sdu.dk 12.09.2009

på rundtur i mors mave Charlotte Kroløkke, Ph.D. & Lektor Syddansk Universitet charlottekro@litcul.sdu.dk 12.09.2009 på rundtur i mors mave Charlotte Kroløkke, Ph.D. & Lektor Syddansk Universitet charlottekro@litcul.sdu.dk 12.09.2009 fra medicinsk diagnosticering til underholdning når alt bliver oplevelse Det skal være

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Sådan bliver du bedre til at huske, hvad du lærer

Sådan bliver du bedre til at huske, hvad du lærer Sådan bliver du bedre til at huske, hvad du lærer i skolen Mads Munch Nielsen & Kristian Lauritzen, 2014 Hvornår var det nu, Grundloven blev underskrevet, og hvordan var det lige med 5 andengradsligningerne?

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Genhæmning: et overblik

Genhæmning: et overblik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største

Læs mere

RAPPORT #2. Overlæge: Unge tror at iprener og panodiler er ufarlige

RAPPORT #2. Overlæge: Unge tror at iprener og panodiler er ufarlige RAPPORT #2 Overlæge: Unge tror at iprener og panodiler er ufarlige Læger advarer mod piller, som er skyld i både dødsfald og mange alvorlige sygdomme. Kæmpe plakater og reklamer på nettet opfordrer forbrugerne

Læs mere

Kokain ændrer din hjerne

Kokain ændrer din hjerne Formidlingstekst Ph.d. Cup 2018 Kokain ændrer din hjerne kun første gang kan DU sige nej Har du nogensinde tænkt over hvad der driver dig? til at tømme slikskålen, dyrke sex eller bruge tid med dine gode

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere