Pensionsbeskatningsloven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pensionsbeskatningsloven"

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand.merc.aud Juridisk Institut Forfatter: Janni Liegård Pedersen Vejleder: Jane Bolander Pensionsbeskatningsloven før, under og efter EF-Domstolens dom, Kommissionen mod Danmark Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2008

2 Summery On January the 30th 2007 the European Court of Justice reached a decision in case C- 150/04, Commission vs. Denmark. It was herein established that the Danish regulation, which only allows the right to deduction/disregarding of retirement payment for national financial institutions, is not in compliance with EU law. The implications of this are that Denmark has had to change its rules on retirement taxation to be in compliance with EU law. The purpose of this thesis is to describe the Danish regulations on taxation of retirement plans as they were before the change in regulation. Hereafter the decision of the European Court of Justice will be discussed and in this light start the discussion of the new regulation will take its starting point. The new pensionsbeskatningslov is a law of changes, which means that many of the rules that applied in the old version of the law, also applies in the new version. The final part of the thesis puts the effects of the changes in legislation into perspective and looks upon who is affected by it. Also the element of competition is considered. Finally it is discussed if the new legislation is in fact in compliance with EU law. The thesis starts with an account of the Danish system of retirement and the different pension schemes, which can be divided into three pillars; 1) public retirement, 2) employer schemes and 3) private schemes, of which only employer schemes and private schemes are in focus in this thesis. Next is a discussion of the schemes favoured by taxation and the demands belonging to it, which are found in pensionsbeskatningsloves chapter 1: pension schemes with current payments, pension schemes with payments in instalments and capital pension schemes. The different demands to the capital institutions are also discussed. In paragraph 3 the taxation of the pension schemes is discussed and also briefly retirement schemes for former self-employed persons. The following two sections consider section II A schemes and pensionsafkastbeskatningsloven. The European Court of Justice Decision in now considered. The paragraph concludes that EU law has supremacy versus national law. Also it is concluded that EU authorities only on a limited basis carries out EU law sentencing, which is in compliance with the fact that Denmark itself carries out the changes in legislation concerning taxation of pensions schemes after receiving the Decision. The ban against discrimination in the EC treaty and

3 the normal resolutions, which ban discrimination of free movements of labour, services and capital as well as the free right to establishments are next discussed. General lawyer Christine Stix-Hackl makes in her statement a suggestion to the Decision in case C-150/04, Commission versus Denmark. This suggestion is in accordance with the Decision of the European Court of Justice. It is concluded that the Danish legislation on taxation of individuals stands in the way of free movement of labour and services as well as the free right to establishments. It is hereafter concluded that this cannot be justified in compelling considerations for the common good; partly the purpose in securing coherence in the system of taxation, partly the purpose in securing effective taxation controls, and namely the purpose of avoiding the risk of tax evasion. The consequence for Denmark of the Decision of the European Court of Justice is that the legislation on the right to deductionsand disregarding of pension instalments must be changed to be in compliance with EU law. The new legislation was passed on December 14 th The changes in pensionsbeskatningsloven mean that financial institutions within the EU/EEA are subjects to the law. Pensionsbeskatningsloven 15 C primarily concerns Danish citizens who wishes to make payments to foreign pension schemes. There is a list of demands, which the pension contributor, the pension scheme, and the pension institute must comply to. They are listed in 15 C, section 1 and 2, for example must the normal conditions in pensionsbeskatningslovens chapter 1 be met. Pensionsbekskatningslovens 15 D typically addresses so-called wandering employees. They have not had the chance to consider if the pension scheme fulfils the conditions in the Danish legislation on retirement. There are also a number of demands which must be met in order for the retirement scheme to be brought to Denmark and entitle to the right to deductions, compare to 15 D, stk. 1. The rules in pensionsbeskatningslovens paragraph II A will not be removed, since the right to deductions or the right to disregarding only includes pension schemes created within the EU/EEA. There must still remain the option of rejecting the right to deduct or disregard, and in return achieve tax exemption for the payments. Pensionsafkastbeskatningsloven has also been changed, so that the tax liability is restructured to the level of the individual for all types of pension schemes. The thesis perspectives that it is not the common Danish Citizen, who is affected by the new legislation; however, it is the expatriates in Denmark who will benefit from the new legislation. Now deductions for payments to foreign financial institutions are allowed.

4 According the partner and law graduate Benedicte Wiberg at PricewaterhouseCoopers the implications of this are that Denmark will become more attractive to prospective expatriates. There are diverging attitudes to the implications to the competition in the market. Some believe that Danish companies can already match foreign companies in the areas of price and quality, whereas others think that competition will be increased and as a consequence prices will fall. Finally it is investigated whether the new legislation is in compliance with EU law, and also in this area different point of views exists. Skatteministeriet argues that the model of agreement is inspired of the statement of the Commission of 2001: The elimination of tax obstacles to the cross-border provision of occupational pensions. Skatteministeriet finds that the model of agreements is a proportional means to securing consistency in the taxation system and taxation controls. Leif Normann Jeppesen shares this opinion, even though he has reservations. He assesses that EU law does not demand complete equality, but alone that differential treatment is substantiated in relation with other considerations or is not out of proportion to with these. He evaluates that despite the existence of differential treatment in the new legislation, that the demands in the legislation must be accepted as necessary or suitable. Otherwise it will not be possible to maintain the Danish system of retirement. Thomas Rønfeldt and Erik Werlauff on the contrary argue that the model of agreement poses an obstacle for the free exchange of services. They investigate if this can be justified in compelling considerations for the common good, which they do not believe is the case. Therefore they conclude that the Danish model of agreements is a clear obstacle to the free movements of services, which cannot be justified in compelling considerations of the common good.

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metodevalg De forskellige pensionsordninger Det danske pensionssystem Pensionsbeskatningslovens opbygning Skattebegunstigede pensionsordninger Pensionsordninger med løbende udbetalinger Ratepension Kapitalpension Krav til pensionsinstitutterne Overførsel mellem pensionsordninger Sondringen mellem arbejdsgiverordninger og private ordninger Beskatning af pensionsordninger Generelt om fradragsret og bortseelsesret Ratepension og pensioner med løbende udbetalinger Fradragsret for private ordninger Bortseelsesret for arbejdsgiverordninger Beskatning af udbetalinger Kapitalpension Fradragsret for private ordninger Bortseelsesret for arbejdsgiverordninger Beskatning af udbetalinger Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende Afsnit II A ordninger Pensionsafkastbeskatningsloven... 32

6 6. C-150/04 EF-Domstolens dom af 30. januar EU-retten og EF-Domstolen Diskriminationsforbud Baggrunden for dommen Generaladvokatens udtalelse af 1. juni Hindring af de grundlæggende friheder Begrundelse i tvingende almene hensyn Generaladvokatens forslag til afgørelse EF-Domstolens dom mod Danmark af 30. januar Retsforskrifter anvendt i dommen Hindring af de grundlæggende friheder Effektiv skattekontrol og undgåelse af skatteunddragelse Sammenhængen i skattesystemet EF-Domstolens afgørelse Konsekvenser for Danmark Ny lovgivning for pensionsbeskatning Pensionsbeskatningsloven Pensionsinstitutter indenfor EU/EØS omfattes af loven Pensionsordninger oprettet i udlandet, ny 15 C og 15 D Afsnit II A ordninger Høringssvar til lovforslag om ændring af pensionsbeskatningsloven Pensionsafkastbeskatningsloven Perspektivering Hvem påvirkes af den nye lovgivning? Det konkurrencemæssige perspektiv Er lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten? Konklusion Litteraturliste... 84

7 1. Indledning Den 30. januar 2007 kom EF-Domstolens dom i sagen Kommissionen mod Danmark 1, hvori det blev fastslået, at de danske regler, som kun giver fradrags- eller bortseelsesret for pensionsindbetalinger til nationale pensionsinstitutter, ikke er i overensstemmelse med EUretten. Dommen går kort ud på, at det skal være muligt for en pensionstager, at indbetale til et pensionsinstitut i et EU/EØS land, og få samme fradrags- eller bortseelsesret, som der ville blive opnået ved indbetaling til et nationalt pensionsinstitut. Derved har Danmark tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsrettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser mv. Der er gennem de seneste år blevet skrevet flere artikler om problematikken. Niels Winther-Sørensen skriver i : Inden for EU har EF-domstolen i 1990-erne i nogle afgørelser taget stilling til, om centrale nationale skatteregler vedr. pensionsordninger har været i strid med EF-traktaten. Han henviser samtidig til Kommissionens meddelelse fremsat 19. april 2001 med titlen Afskaffelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende ydelser af arbejdsmarkedsorienteret pension 3. Kommissionen foreslår i denne meddelelse, en overordnet strategi for, hvordan der kan sættes en stopper for de skattemæssige hindringer for personer, der ønsker at være dækket af pensionsordninger uden for deres hjemland, samt pensionskasser, der ønsker at tilbyde grænseoverskridende pensionsordninger. Kommissionen anfører ligeledes i deres meddelelse, at de vil overvåge de nationale regler, og den vil udnytte alle fornødne midler, herunder indbringe sager til EF-Domstolen, for at råde bod på medlemsstaternes diskriminerende praksis. Derudover anfører Kommissionen, at den på grund af forskellene mellem de nationale skatteregler med dobbeltbeskatning og dobbeltfradrag til følge, går ind for bredere anvendelse af EET-systemet, hvor E står exemption, fritagelse, mens T står for taxation, beskatning. Et EET-system betyder således fradrag eller bortseelse ved indbetaling til pensionsordninger, ingen beskatning af investeringsindtægter og kapitalgevinster, og til sidst beskatning af udbetalingerne fra pensionsordninger. I Danmark har vi et ETT-system, idet vi beskatter investeringsindtægter efter pensionsafkastbeskatningsloven. Kommissionen går ind for en bedre samordning af medlemsstaternes skatteregler. Altså er dette ikke et nyt område, men en debat, der har stået på over en lang årrække. 1 EF-Domstolens dom af 30/ i sag C-150/04. 2 Winther-Sørensen, Niels: International pensionsbeskatning, SU 2001, KOM (2001) 214, Kommissionens meddelelse af 19. april

8 EF-Domstolens dom mod Danmark betyder, at Danmark må ændre reglerne om fradragsog bortseelsesret for pensionsbidrag, så disse bliver i overensstemmelse med EU-retten. Der blev fremsat lovforslag til ændring af pensionsbeskatningsloven i juni 2007, og det blev senere vedtaget sidst i Den nye lov er gældende fra 19. december Samtidig med at pensionsbeskatningsloven blev ændret, skete der også en ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, idet en udvidelse af fradrags- og bortseelsesretten for pensionsbidrag nødvendiggør en omlægning af pensionsafkastskatten. Forslaget til pensionsbeskatningsloven giver fradrag for indbetalinger på pensionsordninger i EU/EØS lande efter en såkaldt aftalemodel. Denne aftalemodel medfører, at udenlandske pensionsudbydere skal indgå en forpligtende aftale om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske pensionsinstitutter. Pensionstageren vil også blive involveret i denne aftale. Det vil især være vandrende arbejdstagere, der har behov for de nye regler, da de ofte medbringer pensionsordninger til Danmark ved tilflytning hertil. Der vil i disse tilfælde gælde særligt lempelige regler for disse medbragte pensionsordninger. 1.1 Problemformulering Indledningsvist gennemgås det danske pensionssystem samt pensionsbeskatningslovens opbygning kort. Dernæst vil der være en gennemgang af de forskellige skattebegunstigede pensionsordninger, der kan oprettes i Danmark samt kravene til disse. Dertil vil kravene til pensionsinstitutter samt reglerne om overførsel af pensionsordninger blive beskrevet. Derefter gennemgås beskatningen af de forskellige pensionsordninger; pensioner med løbende udbetaling, ratepensioner og kapitalpensioner. Der ses her på fradragsretten og bortseelsesretten for henholdsvis private ordninger og arbejdsiverordninger samt beskatningen af udbetalingerne fra de forskellige pensionsordninger. Der tages udgangspunkt i pensionsbeskatningsloven før den blev ændret som en konsekvens af EF- Domstolens dom i januar Grunden til at disse regler vil blive gennemgået, er at de stadig til dels er gældende. Lovændringen for pensionsbeskatningsloven ændrer ikke de grundlæggende regler omkring fradragsret, bortseelsesret og beskatning, men indfører fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger. Det betyder, at der i de første afsnit ikke henses til, at der kan foretages fradrag for indbetalinger til udenlandske ordninger. For at kunne vurdere dommens konsekvenser og 2

9 den deraf følgende ændring af pensionsbeskatningsloven, er det nødvendigt med en beskrivelse af, hvordan reglerne så ud inden lovændringen. Der vil kort være en omtale af pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende. Udover skattebegunstigede pensionsordninger findes der også afsnit II A ordninger. Disse vil blive gennemgået for at kunne forstå forskellen mellem afsnit I ordninger og afsnit II A ordninger. Derudover spiller de en stor rolle i forbindelse med de nye regler om fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger. Da nye regler omkring pensionsbeskatning har konsekvenser for pensionsafkastbeskatningen, vil loven blive omtalt kort, for at få denne vinkel med. Efterfølgende vil EF-Domstolens dom, Kommissionen mod Danmark (C-150/04), blive gennemgået. Der vil herunder være en beskrivelse af EU-retten kontra den nationale lovgivning, EF-Domstolens funktion samt en beskrivelse af diskriminationsforbudet i EFtraktaten. Baggrunden, selve dommen og dens konsekvenser gennemgås ligeledes i dette afsnit. Konsekvensen af EF-Domstolens afgørelse har været, at der i Danmark er vedtaget ny lovgivning vedrørende pensionsbeskatning. Disse nye regler beskrives dernæst med størst vægt på ændringen i pensionsbeskatningsloven. Der afsluttes med en perspektivering, hvor det vurderes, hvem der påvirkes af de nye lovregler. Konkurrenceperspektivet vil ligeledes blive gennemgået. Til sidst undersøges det, om de nye regler i pensionsbeskatningsloven er forenelige med EU-retten. 3

10 1.2 Afgrænsning Det er nødvendigt at foretage visse afgrænsninger, da det ikke vil være muligt at se på samtlige aspekter, som problemstillingen ligger op til. Der vil ikke blive gået ned i nærmere detaljer i afsnittet om de forskellige pensionsordninger. Dette er en meget overordnet del af afhandlingen, hvorfor der kun vil være en overordnet gennemgang. Indekspensioner og selvpension vil ikke blive omtalt, idet de er ikke længere kan oprettes. Afsnit II ordninger omtales ikke. Da det kun er private pensionsordninger og arbejdsgiverordninger, der påvirkes af EF- Domstolens dom, afgrænses der fra offentlige pensioner (eksempelvis folkepension og andre sociale pensioner). Der vil ligeledes ikke blive set på reglerne vedrørende begunstigelse. Pensionsafkastbeskatningsloven ændres som konsekvens af dommen samt ændringen i pensionsbeskatningsloven. Pensionsafkastbeskatningsloven vil kort blive gennemgået for at få sammenhængen mellem de to love frem. Der vil dog ikke være en selvstændig vurdering af den nye pensionsafkastbeskatningslov, og konsekvenserne af denne, idet denne afhandling derved vil blive for omfattende og få en ikke hensigtsmæssig retning. Derfor ses der heller ikke på, hvordan man investerer sin pensionsordning, og dennes betydning for pensionsafkastbeskatningen. Der vil ikke blive set på ændringer i andre love end i pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven, idet disse konsekvensændringer i andre love som følge af lovændringen ikke har relevans for problemstillingen og det EU-retlige spørgsmål. Der vil i afhandlingen blive anvendt andre afgørelser fra EF-Domstolen. Disse vil ikke blive gennemgået fuldstændigt, men kun det, som er relevant for problemstillingen vil blive omtalt. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil kun blive omtalt kort i afhandlingen, hvor dette har relevans. Der vil ikke være nogen dybdegående beskrivelse og vurdering i den forbindelse. 4

11 1.3 Metodevalg Opgaven er skrevet udfra en juridisk metode. Den juridiske metode er den generelle værktøjskasse, som tages i brug, når der foreligger en faktisk situation, der skal bedømmes retligt, og hvor opgaven er at fastlægge, hvilke retlige regler der skal bruges, og hvilket resultat dette medfører. Metoden indeholder mange elementer, som ikke altid bliver benyttet, og samtidig ikke bruges i en bestemt rækkefølge, eftersom dette afhænger af den konkrete problemstilling. Som følge heraf er metoden meget situationsbestemt 4. Med udgangspunkt i en konkret problemstilling defineres informationsbehovet samt en overvejelse af hvilke retskilder, der kan være relevante. Informationssøgningen kan deles op i fem trin. Figur 1: Informationssøgning Trin 5 Formidling af information Trin 1 Definer emnet og planlæg søgningen Trin 4 Gennemgang og brug Informationskompetencer Trin 2 Informationssøgning Trin 3 Evaluer søgningen Kilde: Informationssøgning. En informationssøgning vil sjældent være færdig efter første forsøg, og det vil ligeledes sjældent være nok kun at bruge én kilde. Ved gennemgangen af de fundne materialer, vil der ofte fremkomme nye søgeord eller henvisninger til andre kilder, som vil være relevante 5. Modellen anvendes løbende, og kan ikke opdeles i faste trin. Man kan således starte med trin 2 flere gange i løbet af en proces. 4 Peter Blume, Juridisk metodelære, side Informationssøgning. 5

12 Læren om skatteretlige retskilder er en speciel del af den forvaltningsretlige retskildelære, der igen er en underafdeling af den almindelige retskildelære. Det vigtige spørgsmål i retskildelæren er, hvilke retskilder, der lægges vægt på, når en domstol, jurist eller administrativ myndighed skal træffe afgørelse i et retsspørgsmål. Det er ikke blot skrevne regler, dvs. love, bekendtgørelser mv., men også andre retskilder eksempelvis domspraksis og almindelige grundsætninger, der indgår i beslutningsprocessen. Findes der hverken skrevne regler eller andre retskilder på området, må afgørelsen træffes ud fra forholdets natur. Retskildehierarkiet er fremstillingen af den indbyrdes prioritering af de enkelte retskilder. I forvaltningsretten og ikke mindst i skatteretten, hvor der findes utallige former for retskilder, er der særlige retskildeproblemer, idet der kan være forskelle i retskildematerialet for forskellige retsanvendere. Eksempelvis er cirkulærer 6 og Ligningsvejledningen i almindelighed bindende for de underordnede skattemyndigheder, hvorimod sådanne retskilder ikke er bindende for Landsskatteretten og domstolene 7. På skatterettens område er lovgivningen den vigtigste retskilde. Undlader man at se på det EU-retlige perspektiv, vil retskildehierarkiet på højeste trin have grundloven. Næst efter grundloven står love på det højeste trin i den retlige trinfølge, således at al øvrig regeldannelse kun kan ske inden for de rammer, der er afstukket af lovene. Hvis der er tvivl om forståelsen eller rækkevidden af en lovbestemmelse, er det i overensstemmelse med dansk retstradition at søge vejledning i motiverne til den pågældende bestemmelse. Dette kan være en udvalgs- eller kommissionsbetænkning, der ligger til grund for den pågældende lov, skatteministerens bemærkninger til lovforslaget eller de forarbejder, som Folketingets behandling af loven afstedkommer. I denne afhandling anvendes der eksempelvis skatteministeriets bemærkninger til lovforslaget til den nye pensionsbeskatningslov. Derefter kommer bekendtgørelser, som har udtrykkelig hjemmel i lov, og adresseres til alle og enhver, borgere som myndigheder, de er således også forpligtende for såvel borgere som myndigheder. Næstefter kommer cirkulærer, Skatmeddelelser, vejledninger og ligningsvejledningen, som er udstedt med hjemmel i det over- og underordnelsesforhold, der gælder mellem de administrative myndigheder. De forpligter således kun de myndigheder, de er rettet til, og ikke borgerne. Næstefter kommer 6 Cirkulærer er, efter fusionen mellem de kommunale skatteforvaltninger og Told-skat, udgået. Der udsendes således Skat-meddelelser i stedet, som har samme funktion som cirkulærer. Hensigten er at ophæve så mange tidligere cirkulærer, som muligt. 7 Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, side

13 retsafgørelser, det vil sige domme og kendelser. Herefter kommer administrative afgørelser, udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, retssædvane, forholdets natur og anden litteratur 8. Der vil i afhandlingen være henvisninger til lærebøger mv., som jf. ovenstående aldrig kan være primære retskilder. Da den primære retskilde er loven, er der hver gang, der er anvendt en lærebog eller andet litteratur som kilde, undersøgt ned i den pågældende lovbestemmelse, at den anvendte kilde har beskrevet bestemmelsen korrekt. Der vil ligeledes i teksten være henvisninger til lovbestemmelsen. Det samme gør sig gældende, hvor der er anvendt tidsskrifter og lignende til beskrivelse af domme. Der er det ligeledes undersøgt i dommen, at konklusioner mv. er korrekte. Da denne afhandling fokuserer på pensionsbeskatningsloven set i forhold til EF- Domstolens dom mod Danmark, skal der også tages hensyn til EU-retten i ovenstående retskildehierarki. EU-retten er den del af denne ikke-nationale ret, der har størst indflydelse i Danmark. En årsag hertil er, at EU-retten regulerer et bredt spektrum af politikområder. En anden årsag er, at mængden af regler, der kommer fra EU, kvantitativt udgør en betydelig del af den ikke-nationale ret. Herudover har EU-retten en speciel karakter, idet den kaldes supranational ret. Dette skyldes, at EU-myndighederne i et vist omfang er tillagt beføjelse til at udstede regler, som gælder umiddelbart i medlemslandene. De to mest centrale traktater er Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EF-traktaten) i 1958 og Traktaten om den Europæiske Union (EU-traktaten) i De har på mange måder samme funktion, som forfatninger har for de nationale retsordener. Heri beskrives de grundlæggende institutioner, samt hvilke principper der gælder for deres arbejde og samarbejde. Endvidere udgør traktaterne den grundlæggende ret i den forstand, at de definerer grænserne for de retsakter, som kan udstedes af de EU-retlige myndigheder. EU-samarbejdet inddeles typisk i tre søjler 9, hvor den første udgør det EF-retlige samarbejde. Det er blandt andet i dette regi, at der vedtages regler, der sikrer den frie bevægelighed af arbejdstagere, varer, tjenesteydelser og kapital. Det er ligeledes inden for denne søjle, at det egentlige supranationale samarbejde finder sted, og det er her, der kan udstedes umiddelbart anvendelige regler. De to primære retsakter, som er forordninger, der ikke må implementeres, men skal anvendes i deres EF-retlige form, og direktiver, som skal implementeres. EF-Domstolen har udviklet en doktrin om EU-rettens forrang. Domstolen 8 Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, side Kun den første søjle vil blive nævnt her, idet det er den, der er relevant for denne afhandling. 7

14 har således ved flere lejligheder udtalt, at EU-retten går forud for enhver national bestemmelse. Danmark har afgivet suverænitet ifølge grundlovens 20 til den Europæiske Union. Højesteret har dog udtalt, at i yderste tilfælde går grundloven forud for EU-retten 10. I denne afhandling vil EU-retten komme forud for national lovgivning, og dermed også i ovenstående retskildehierarki. 10 Peter Blume, Juridisk metodelære, side og

15 2. De forskellige pensionsordninger Den skattemæssige behandling af pensionsopsparinger findes i bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger mv., lovbekendtgørelse nr af 10. november 2006, også kaldet pensionsbeskatningsloven, samt pensionsafkastbeskatningslov, lov nr af 19. december Pensionsbeskatningsloven er ændret flere gange siden den blev vedtaget 10. november 2006, hvoraf den ovenfor nævnte lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love, lov nr af 19. december 2007, hvor der gives fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger, er den væsentlige i relation til denne afhandling. Som konsekvens af denne ændringslov og dommen blev pensionsafkastbeskatningsloven også ændret. Tidligere lov bekendtgørelse af lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., lovbekendtgørelse nr af 5. november 2006, også kaldet pensionsafkastbeskatningsloven, blev ændret til ovenstående version af pensionsafkastbeskatningsloven. Pensionsbeskatningsloven blev gennemført ved lov nr. 310 af 9. juni 1971 med virkning fra 1. januar Den afløste den tidligere renteforsikringslov. Fra indkomståret 2000 afløste pensionsafkastbeskatningsloven realrenteafgiftsloven, der blev indført med virkning fra 1. januar Pensionsbeskatningsloven indeholder reglerne om den skattemæssige behandling af indbetalinger til og udbetalinger fra pensionsordninger. Derudover behandler den det formelle om hvilke pensionsordninger, der kan tegnes, hvor de kan tegnes osv. Pensionsafkastbeskatningsloven indeholder reglerne om beskatningen af afkastet i den periode, hvor opsparingen er i pensionsregi. Der findes forskellige typer af pensioner og livsforsikringer. Der skal skelnes mellem privattegnede og arbejdsgiverordninger. Dertil sondres der mellem skattebegunstigede ordninger og ordninger, hvor indbetalingerne ikke er skattefrie. Indbetalingerne bliver dog aldrig helt skattefrie, da man ved de skattebegunstigede ordninger altid skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingerne. For de skattebegunstigede ordninger flyttes beskatningstidspunktet til udbetalingsåret i stedet for ved indbetaling. Incitamentet i at oprette en pensionsordning ligger derved i, at spare skat, da marginalskatten ofte er lavere i udbetalingsåret end i indbetalingsåret. Dertil kommer, at der er en lavere beskatning af det 11 Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, side

16 løbende afkast, da den særlige pensionsafkastbeskatning er 15 procent i stedet for den almindelige kapitalafkastbeskatning på op til 59 procent. Langt de fleste pensionsopsparinger optages i de store pensionsinstitutter, dvs. forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter. Udover dette foretages der opsparing i en række fonde som Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond Det danske pensionssystem Det danske pensionssystem er i en europæisk undersøgelse blevet kåret, som det bedste i Europa. Danmark er det land i Europa, der er bedst rustet til fremtidens udfordringer, hvor en større og større del af befolkningen bliver pensionister 13. Det danske pensionssystem bliver ligeledes rost af OECD for sin kombination af offentlige pensioner, arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner. I alt 88 procent af Danmarks 2,8 mio. erhvervsaktive indbetaler penge til en eller flere pensionsordninger 14. Det danske pensionssystem består af tre såkaldte søjler: offentlige pensioner, arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner. Alle tre søjler er med til at give den enkelte borger noget at leve af, når denne ikke længere kan være på arbejdsmarkedet, eksempelvis pga. sygdom eller alder 15. De tre søjler beskrives nedenfor. Søjle 1 er de offentlige pensioner (eks. folkepension, ATP og efterløn). Denne søjle sikrer, at alle har en indkomst, når de forlader arbejdsmarkedet 16. Søjle 2 er arbejdsmarkedspensioner, også kaldet arbejdsgiverordninger, som tegnes gennem arbejdspladsen. Pensionsopsparingen tegnes af arbejdsgiveren. Det betyder, at pensionsordningen er oprettet som led i et ansættelsesforhold. Et ansættelsesforhold vil sige, at arbejdstageren skal modtage vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Størrelsen af pensionen passer til den løn, man havde, mens man gik på arbejde. Arbejdsgiverordninger sikrer, at man ikke går så meget ned i indtægt, når man går på 12 Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, side Europas bedste pensionssystem, 12. marts Dansk pensionssystem får ros af OECD, 3. marts Det danske pensionssystem, 20. april Søjle 1 om offentlige pensioner ligger udenfor denne afhandling, og omtales ikke yderligere. 10

17 pension. Til en arbejdsgiverordning kan alene arbejdsgiveren betale, alene arbejdstageren eller der kan være indbetalinger fra begge parter. Søjle 3 er individuelle pensionsordninger eller privattegnede ordninger, man selv kan vælge at oprette i et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller et pengeinstitut. Disse pensionsordninger giver fleksibilitet for den enkelte, og denne kan planlægge sin pension mest muligt herudfra, da disse pensioner ofte er et supplement til de to andre søjler. Nedenstående figur viser, hvor mange personer der i 2006 var omfattet af en pension i de tre søjler i pensionssystemet. De fleste har pension i mere end en søjle. Figur 2: Erhvervsaktive fordelt på de tre pensionssøjler 2006 Kilde: Statistik. 2.2 Pensionsbeskatningslovens opbygning Pensionsbeskatningslovens afsnit I indeholder kapitel 1-5. Kapitel 1 indeholder de krav, der af lovgivningen stilles til indholdet, for at en pensionsordning mv. har en skattemæssig begunstigelse i form af enten fradrag i den personlige indkomst eller bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos arbejdstager. Kapitel 2 indeholder reglerne om, hvorledes pensionsordninger behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kapitel 3 indeholder reglerne om hvilke dispositioner, der udløser afgift, og hvilke der kan foretages uden, at det udløser afgift. Kapitel 4 indeholder reglerne for bonus, afkast og renters behandling på pensionsordninger. Udover ovenstående kapitler under afsnit I, indeholder loven også afsnit II, som omhandler pensionsordninger og forsikringer, der ikke 11

18 opfylder kravene i afsnit I til en pensionsordning. Afsnit II A indeholder forsikringer der ikke er opfattet af de to forudgående afsnit. Dertil kommer afsnit om straffebestemmelser, klagebestemmelser mm. 2.3 Skattebegunstigede pensionsordninger Ifølge pensionsbeskatningslovens 1, gælder reglerne i lovens kapital 2-5, hvis indholdet af en pensionsordning opfylder bestemmelserne i kapitel 1 i loven. Der stilles ikke krav om, at ordningen betegnes som en pensionsordning, ligesom der ikke kræves en forudgående godkendelse. Der findes ikke i loven en særlig definition af begrebet pensionsordning, og bortset fra reglerne som følger af særlovgivningen, eksempelvis loven om tjenestemandspension og lov om finansiel virksomhed, er det principielt overladt til skattelovgivningen af drage grænserne for, hvilke forsikringsaftaler mv., der kan antages af tjene egentlige pensionsformål. Pensionsordningers typiske formål er dog, at sikre sin egen alderdom mv. og/eller sine efterladte. Både pensionsordninger, der er oprettet som arbejdsgiverordning eller privattegnet ordning er omfattet af pensionsordninger i pensionsbeskatningsloven kapitel Der findes forskellige skattebegunstigede pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningsloven afsnit I 18. Disse kan opdeles i tre grupper: Pensionsordninger med løbende udbetaling Ratepension Kapitalpension Der er indført en særlig adgang for personer, der har drevet selvstændig virksomhed, til at de kan oprette pensionsordninger i forbindelse med, at virksomheden sælges eller lukkes. De oprettes enten som ratepensioner eller pensionsordninger med løbende udbetalinger. Disse pensionsordninger for tidligere selvstændige erhvervsdrivende, ophørspensioner, findes i pensionsbeskatningslovens 15 A, som beskrives nedenfor i afsnit 3.4. Derudover findes der en regel for pensionsordninger for sportsudøvere i pensionsbeskatningslovens 15 B. 15 B blev indsat ved lov nr. 317 af 5. maj Formålet med paragraffen er, at give primært elitesportsudøvere mulighed for at spare op på en rateordning, som kan komme til udbetaling i overgangsperioden fra eliteidrætsudøver til en anden beskæftigelse, 17 Andersen, Ole m.fl., Pensionsbeskatningsloven med kommentarer, 1, side Indekspensioner er også omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, men vil ikke blive omtalt her. 12

19 eksempelvis medfinansiere et uddannelsesforløb 19. Der er for særlige personalegrupper godkendt en lavere udbetalingsalder end 60 år. Ligningsrådet fastsætter den lavere pensionsalder for nogle personalegrupper, og som derved har behov for udbetalinger tidligere, eksempelvis piloter, balletdansere mm., jf. ligningsvejledningen afsnit A.C.1.2. En lavere pensionsalder vil typisk kun kunne findes på ordninger i ansættelsesforhold, idet den er erhvervsbetinget Pensionsordninger med løbende udbetalinger En pensionsordning med løbende udbetalinger efter pensionsbeskatningslovens 2, skal gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død. Pensionsordninger med løbende udbetalinger kan både være arbejdsgiverordninger og private ordninger. Pensionsordninger med løbende udbetalinger betegnes ofte som renteforsikringer. Pensionsordninger med løbende udbetalinger skal ikke forveksles med rateudbetalinger, som i stedet for løbende udbetalinger foregår ratevis. At pensionsydelserne bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og derfor skal være livsbetingede, betyder ikke at ydelserne nødvendigvis skal være livsvarige. Ydelserne kan sagtens være aftalt til at ophøre efter eksempelvis 15 år, selvom den pensionsberettigede stadig er i live. Ydelserne skal samtidig have karakter af pension. Pension skal her afgrænses overfor ydelser som løn, understøttelser eller hædersgaver 20. Pensionsordninger med løbende udbetalinger kan oprettes i livsforsikringsselskab eller pensionskasse, men ikke i pengeinstitut. Ifølge pensionsbeskatningsloven 2, stk. 4 skal ydelserne have karakter af følgende: - Alderspension; de løbende udbetalinger skal være over minimum 10 år fra pensioneringen og tidligst ved det fyldte 60. år og længst til opsparens død. - Invalidepension; en løbende udbetaling fra pensionsordningen fra indtruffen invaliditet og længst til invaliditetens ophør elle opsparens død. - Ægtefælle- og samleverpension; en løbende udbetaling fra første ægtefælles eller samlevers død og længst til den sidstes død. 19 Andersen, Ole m.fl., Pensionsbeskatningsloven med kommentarer, 15 B, s Andersen, Ole m.fl., Pensionsbeskatningsloven med kommentarer, 2, side

20 - Samleverpension; udbetalingerne tilfalder en samlever 21, og udbetales fra første samlevers død indtil den sidstes død. - Børnepension; udbetalingerne tilfalder afdødes efterlevende børn eller stedbørn. Den løbende udbetaling sker fra opsparerens død, og indtil børnenes fyldte 24. år. En pensionsordning oprettes ofte som en kombination af ovenstående forskellige former for pensioner med løbende udbetalinger. Ifølge pensionsbeskatningslovens 5, skal ordninger, hvor ydelserne udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død, det vil sige garanterede ydelser, men som i øvrigt opfylder betingelserne i lovens 2, nr. 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger. Dog med den undtagelse, hvis præmien for garantien overstiger 10 procent af præmien for den samlede forsikring Ratepension Ratepension er en ordning, hvor det er aftalt, at det opsparede beløb, skal udbetales i rater. Dette skal gøres over mindst 10 år. Ratepension kan oprettes i livsforsikringsselskab og kaldes da en rateforsikring, jf. pensionsbeskatningsloven 8, eller i et pengeinstitut og kaldes da for en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningsloven 11 A. Oprettes opsparingen i et pengeinstitut indsættes den på en konto, som anbringes kontant eller i værdipapirer efter eget valg. Ratepension kan oprettes af alle personer under 60 år, jf. pensionsbeskatningsloven 8 og 11 A. Efter en person er fyldt 60 år kan en ratepension kun oprettes som tillæg til en tidligere oprettet ratepension, der ikke er under udbetaling. Raterne udbetales tidligst ved det 60. år, og senest fra det 76. år. Raterne kan desuden først udbetales 5 år efter, at pensionsopsparingen er oprettet. Dog kan det aftales, at udbetalingerne begynder ved opsparerens invaliditet eller død før den nævnte pensionsalder. Sidste rate skal udbetales det år, hvor pensionstageren fylder 85 år. Det betyder, at en udbetalingsperiode normalt ikke kan overstige 25 år. Raterne bortfalder ikke ved opsparens død, men udbetales til de efterladte. Det betyder, at ydelserne således ikke er livsbetingede i perioden, hvor pensionen udbetales. Der kan bestemmes en begunstiget af opspareren. En rateforsikring 21 Definitionen af en samlever i denne lov fremgår af pensionsbeskatningsloven 2, stk. 4, litra d. Samlever definitionen vil ikke blive omtalt yderligere i denne afhandling. 14

21 kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt. Ratepension kan oprettes både som arbejdsgiverordning eller en privat ordning 22. Pensionsbeskatningsloven 9 indeholder kravene til annuitetsforsikringer eller arverente, der er oprettet, inden pensionsbeskatningslovens ikrafttræden, i et livs- eller pensionsforsikringsselskab med hjemsted eller gennem et fast driftssted i Danmark, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Disse behandles efter reglerne for rateforsikring i pensionsøjemed, uanset om de øvrige betingelser i pensionsbeskatningslovens 8 er opfyldt, hvis forsikringen var omfattet af 1, stk. 1, litra c i lov om beskatningen af renteforsikringer mv. ved pensionsbeskatningslovens ikrafttræden. En annuitetsforsikring kaldes også for en rateforsikring, og er en livsforsikring, der udbetales i en række lige store rater over en nærmere fastsat periode. En arverente er en dødsfaldsdækning, der kommer til udbetaling med månedlige ydelser til den begunstigede, hvis forsikringstageren dør i forsikringstiden Kapitalpension En kapitalpension er en kapitalordning, hvor summen udbetales samlet på én gang. Denne kan oprettes i et livsforsikringsselskab og kaldes så en kapitalforsikring i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningsloven 10, eller i et pengeinstitut og kaldes da for opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningsloven 12. Oprettes opsparingen i et pengeinstitut indsættes den på en konto, som anbringes kontant eller i værdipapirer efter eget valg. En kapitalpension skal oprettes inden opspareren fylder 60 år. Der kan også her oprettes efter det fyldte 60. år, hvis det er som tillæg til en police, der er oprettet før det 60. år. En kapitalforsikring kan tegnes på en af følgende måder: 1) forsikringssummen udbetales under alle omstændigheder, uanset om ejeren er i live eller er død, 2) livsbetinget forsikring, hvor forsikringssummen kun udbetales, hvis den forsikrede lever på det aftalte udbetalingstidspunkt, og 22 Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, side Andersen, Ole m.fl., Pensionsbeskatningsloven med kommentarer, 9, side

22 3) ren dødsforsikring, der udbetales kun forsikringssum, hvis den forsikrede dør inden en vis alder. Er forsikringen tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, må den ikke medføre udbetaling, hvis den forsikrede dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år, eller 10 år efter, at den forsikrede har nået efterlønsalderen. Er forsikringen ikke en ren dødsfaldsforsikring, kan en kapitalpension tidligst udbetales, når den forsikrede fylder 60 år, og senest ved det fyldte 70. år. Dette gælder ligeledes for kapitalpensioner oprettet i et pengeinstitut. Der kan tilknyttes en invalidesum til en kapitalforsikring. Den kan kun udbetales, hvis den forsikrede bliver invalid inden det aftalte udbetalingstidspunkt for kapitalpensionsordningen. En kapitalpensionsordning kan både oprettes som privatordning eller arbejdsgiverbetalt ordning Krav til pensionsinstitutterne De skattebegunstigede ordninger skal efter pensionsbeskatningsloven 4 (ordninger med løbende udbetalinger), 8 (rateforsikring) og 10 (kapitalforsikring) oprettes i livsforsikringsselskaber, som har hjemsted i Danmark for, at de må udbyde skattebegunstigede pensionsordninger. Udover dette kan livsforsikringsselskaber, som har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed i Danmark af Finanstilsynet, gøre dette gennem et fast driftssted. Jf. 4, stk. 2 kan livsforsikringsselskaber, der har tilladelse i et andet land indenfor Den Europæiske Union, drive livsforsikringsvirksomhed gennem et fast driftssted i Danmark. De skattebegunstigede pensionsordninger kan også oprettes i pensionskasser. Ifølge pensionsbeskatningsloven 3 skal pensionskasser have hjemsted i Danmark, eller have fået tilladelse af Finanstilsynet til at drive pensionskasse- eller livsforsikringsvirksomhed her i landet, og udøve virksomhed i Danmark gennem et fast driftssted. Udenlandske pensionskasser, som opfylder betingelserne i pensionsbeskatningsloven 4, stk. 2, jf. 3, stk. 2 kan tilsvarende oprette skattebegunstigede pensionsordninger her i landet. 24 Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, side

23 Udover at der kan oprettes pensionsordninger i pensionskasser og livsforsikringsselskaber, kan en pensionstager også oprette pensionsordninger i pengeinstitutter. Skal der oprettes pensionsordninger med løbende udbetalinger, jf. pensionsbeskatningsloven 2, nr. 4 skal dette altid gøres i de to førstnævnte. De skattebegunstigede opsparingsordninger kan tilsvarende efter pensionsbeskatningsloven 11 A (rateopsparing) og 12 (kapitalopsparing) oprettes i et pengeinstitut, som har Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed i Danmark, hvilket forudsætter, at de har hjemsted i Danmark. Udenlandske pengeinstitutter kan gennem et fast driftssted her i landet udøve virksomhed i Danmark, hvis de har fået tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed i et land, der er medlem af Den Europæiske Union. 2.4 Overførsel mellem pensionsordninger Efter pensionsbeskatningsloven kan der overføres beløb fra en pensionsordning eller forsikring til en anden pensionsordning eller forsikring for samme person. Ved en overførsel efter 41, skal det overførte beløb hverken behandles som en udbetaling på den ene ordning eller som en indbetaling på den anden ordning. Altså er der hverken skatteeller afgiftspligt, og der er omvendt heller ikke fradragsret for det overførte beløb. Ifølge 44 må beløbet ikke være forfaldet til udbetaling, det vil sige, at det overførte beløb ikke forinden overførslen må være blevet skatte- eller afgiftspligtig. Der kan ifølge 41, stk. 1 foretages overførsler i nedenstående tilfælde: - mellem ordninger med løbende udbetalinger, dvs. mellem pensionskasseordninger, mellem livrenteforsikringer eller fra en pensionskasseordning til en livrenteforsikring eller omvendt, - fra en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger, - fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter 1. januar 1972, når overførslen sker på et tidspunkt inden det aftalte tidspunkt for første udbetaling, - fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger, - fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter 1. januar 1972, 17

24 - fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 60. år. Der er altså ikke mulighed for at overføre pensionsordninger med løbende udbetalinger til ratepension eller kapitalpension eller ratepension til kapitalpension. En af grundene hertil er bl.a. de særlige begrænsninger, der er i adgangen til at indbetale på disse ordninger. Hovedreglen ved overførsel er, at hele ordningen skal overføres, når der overføres til en nyoprettet eller bestående ordning. Dette er begrundet i, at det ikke skal være muligt at minimere PAL-skatten ved at overføre en del af ordningen til en anden ordning. Da begrundelsen for, at det ikke er muligt at deloverføre, er at hindre misbrug, gives der adgang til deloverførsel i nogle tilfælde, hvor der ikke er risiko for misbrug, eksempelvis deloverførsel af beløb til en ren risikoforsikring, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet eller deloverførsel ved jobskift, når lov eller vedtægter hindrer pensionstageren i at overføre alle tidligere pensionsrettigheder til den nye pensionsordning Sondringen mellem arbejdsgiverordninger og private ordninger Da skattereglerne er forskellige afhængig af, om der er tale om en arbejdsgiverordning eller en privat ordning, er det vigtigt at fastslå, hvilken kategori præmier og bidrag tilhører. Er der tale om en arbejdsgiverordning, så kan arbejdstageren bortse fra indbetalinger, uanset hvor længe aftalen løber, eller der kan foretages svingende indbetalinger. Indbetalinger til private ordninger giver derimod fradragsret, og de kan blive omfattet af fradragsfordelingen i pensionsbeskatningslovens 18, stk. 3-5, jf. nedenfor i afsnit En arbejdsgiverordning skal hvile på en aftale med arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren skal foretage indbetalingerne til ordningen. Det gælder både bidrag, der i pensionsaftalen er betegnet som arbejdsgiverbidrag og bidrag, der er betegnet som arbejdstagerbidrag eller lignende Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, side Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, side

25 3. Beskatning af pensionsordninger Incitamentet for at oprette en pensionsordning skabes dels ud fra, at opspareren skal få et godt liv, når denne ikke længere er på arbejdsmarkedet og dels udfra de skattemæssige fordele, der knytter sig til pensionsopsparing. Der er fradrag for indbetalinger til pensionsordningen. Men til gengæld beskattes udbetalingerne, når pensionen skal udbetales. Dette er dog ofte til en lavere skatteprocent, end den som pensionstageren havde på tidspunktet for indbetalingen. Derved opnås en besparelse i skat 27. Pensionsbeskatningslovens 18 indeholder reglerne for fradrag for private ordninger. Pensionsbeskatningslovens 18 A indeholder reglerne for, hvorledes foretagne fradrag for præmier behandles, hvis indbetalingsaftalen ikke overholdes. Pensionsbeskatningslovens 19 indeholder reglerne for bortseelsesret for pensionsbidrag til arbejdsgiverordninger. Pensionsbeskatningslovens 20 angiver, hvilke ydelser fra pensionsordninger, der henregnes til den skattepligtige indkomst. Pensionsbeskatningsloven kapitel 3 indeholder reglerne for afgift på de forskellige pensionsordninger. 3.1 Generelt om fradragsret og bortseelsesret Ifølge pensionsbeskatningslovens 18 kan bidrag og præmier til pensionsordninger omfattet af lovens kapitel 1 fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter pensionsbeskatningslovens 54, 1. pkt. gælder fradragsretten kun for personer, der er fuldt skattepligtige her til landet. Kildeskattelovens afsnit 1 A indeholder dog nogle regler for begrænset skattepligtige grænsegængere, som tjener hovedparten af deres indkomst i Danmark, men er bosat udenfor Danmark. Denne regel gør det muligt for at foretage fradrag for private indbetalinger til pension på linje med fuldt skattepligtige personer Fradragsretten tilkommer ejeren af ordningen, uanset hvem der har foretaget indbetalingerne, jf. pensionsbeskatningsloven 54, 2. pkt. Indbetales præmier og bidrag til ordningen af en anden end ejeren, får ejeren fradragsretten, men vil omvendt blive skattepligtig eller gaveafgiftspligtig af bidraget efter reglerne i pensionsbeskatningsloven 56, stk Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, side Andersen, Ole m.fl., Pensionsbeskatningsloven med kommentarer, 18, side

2. marts 2016 FM 2016/21

2. marts 2016 FM 2016/21 2. marts 2016 FM 2016/21 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter

Læs mere

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer:

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer: xx. november 2015 FM 2016/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. til

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. til Til lovforslag nr. L 16 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2017 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Målretning

Læs mere

International skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007

International skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 International skatteret Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 Den danske pensionsbeskatningssag Sag C-150/04, Komm. mod Danmark Kommissionen rejste spørgsmålet i 1991 1992: Bachmann-sagen,

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. november 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. november 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. november 2010 15. oktober 2010. Nr. 1246. Bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) Herved bekendtgøres lov om beskatningen

Læs mere

Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold.

Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold. Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold. Arbejdsmarkedsbidrag Du skal betale 8 % arbejdsmarkedsbidrag

Læs mere

Præmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift ved udbetaling af kapitalpension

Præmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift ved udbetaling af kapitalpension 2015-16 Præmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift ved udbetaling af kapitalpension En mand klagede til ombudsmanden over, at skattemyndighederne havde afvist at tilbagebetale

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013. Forslag. 3. I 17, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., ændres 4. pkt. til: 6. pkt.

Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013. Forslag. 3. I 17, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., ændres 4. pkt. til: 6. pkt. Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 283 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven,

Læs mere

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

Nordisk Skattevidenskabelig Forskningsråd Seminar om pensionsbeskatning 26.-27. oktober 2006 Dansk Juridisk Nationalrapport

Nordisk Skattevidenskabelig Forskningsråd Seminar om pensionsbeskatning 26.-27. oktober 2006 Dansk Juridisk Nationalrapport Nordisk Skattevidenskabelig Forskningsråd Seminar om pensionsbeskatning 26.-27. oktober 2006 Dansk Juridisk Nationalrapport af Hanne Søgaard Hansen, partner, Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 76 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 14. december 2010 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-321-0021 Departementet UDKAST

Skatteministeriet J. nr. 2007-321-0021 Departementet UDKAST Skatteministeriet J. nr. 2007-321-0021 Departementet UDKAST Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)

Læs mere

Skatteudvalget L 200 Bilag 16 Offentligt

Skatteudvalget L 200 Bilag 16 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 200 Bilag 16 Offentligt J.nr. 2009-321-0013 Dato: 20. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 200 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 180 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 180 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 180 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-321-0021 Departementet UDKAST Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsret

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger xx. november 2015 FM 2016/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Skattebilag Livs- og pensionsforsikring

Skattebilag Livs- og pensionsforsikring Pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter Side 1 af 6 En pensionsordning med løbende udbetalinger omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger

Læs mere

QA vedrørende ændringer i indbetalinger til pensionsordninger for medlemmer i Grønland

QA vedrørende ændringer i indbetalinger til pensionsordninger for medlemmer i Grønland QA vedrørende ændringer i indbetalinger til pensionsordninger for medlemmer i Grønland Nr. Spørgsmål Svar 1 Hvem er omfattet af den grønlandske skattereform? Lov om indkomstbeskatning blev ændret ved Forårssamlingen

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende pensionsindbetalinger fra Grønland

Spørgsmål og svar vedrørende pensionsindbetalinger fra Grønland 1 Spørgsmål og svar vedrørende pensionsindbetalinger fra Grønland Nr. Spørgsmål Svar 1 Hvem er omfattet af den grønlandske skattereform? Lov om indkomstbeskatning blev ændret ved Forårssamlingen 2016 vedrørende

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN RAMMEAFTALE OM SUPPLERENDE PENSION TIL TJENESTEMÆND OG AN- SATTE MED RET TIL TJENESTEMANDSPENSION

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN RAMMEAFTALE OM SUPPLERENDE PENSION TIL TJENESTEMÆND OG AN- SATTE MED RET TIL TJENESTEMANDSPENSION Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SUPPLERENDE PENSION TIL TJENESTEMÆND OG AN- SATTE MED RET TIL TJENESTEMANDSPENSION Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1. FORMÅL...

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Landstingslov nr. 9 af 11. november 2000 om ændring af landstingslov om indkomstskat

Landstingslov nr. 9 af 11. november 2000 om ændring af landstingslov om indkomstskat Landstingslov nr. 9 af 11. november 2000 om ændring af landstingslov om indkomstskat 1. I landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979 om indkomstskat, som ændret senest ved landstingslov nr. 3 af 23. maj 2000,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og af lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og af lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 391 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0014 Udkast (1) 17. august 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og af lov om ændring af

Læs mere

REGLER FOR RATEPENSION

REGLER FOR RATEPENSION 1 REGLER FOR RATEPENSION Indhold 2 Regler for Ratepension i JØP 5 Bilag 1 6 Ordforklaring 6 Bilag 2 CVR nr. 19676889 Layout: Rumfang Juni 2015 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Regler

Læs mere

Rammeaftale om Supplerende Pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension

Rammeaftale om Supplerende Pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension Rammeaftale om Supplerende Pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 0.0.0.0 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Aftale om

Læs mere

11.25.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

11.25.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SUPPLERENDE PENSION TIL TJENESTEMÆND OG AN- SATTE MED RET TIL TJENESTEMANDSPENSION

Læs mere

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018 REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018 Vedtagne skattelovforslag Folketinget har i dag vedtaget fire lovforslag på skatteområdet, der omhandler alt fra skattefri omstrukturering

Læs mere

Kristian Jensen / Birgitte Christensen

Kristian Jensen / Birgitte Christensen J.nr. 2007-321-0006 Dato: 4. december 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 10 - Forslag til Pensionsafkastbeskatningslov. Hermed sendes i 5 eksemplarer et ændringsforslag, som jeg ønsker at stille ved

Læs mere

Til. Folketinget - Skatteudvalget

Til. Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 196 Bilag 6 Offentligt J.nr. 12-0173687 Dato: 30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 196 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Præmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift ved udbetaling af kapitalpension

Præmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift ved udbetaling af kapitalpension FOU nr 2015.16 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juli 2019 Ministerium: Journalnummer: Folketinget Opfølgning / Opfølgning til Ingen 2015-16. Præmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift

Læs mere

REGULATIV 4 April 2017

REGULATIV 4 April 2017 REGULATIV 4 April 2017 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014, den 16. april

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-170-0904 Udkast (2) 2. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-170-0904 Udkast (2) 2. januar 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 83 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-170-0904 Udkast (2) 2. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, arbejdsmarkedsfondsloven og kildeskatteloven

Læs mere

RAMMEAFTALE OM SUPPLERENDE PENSION TIL TJENESTEMÆND OG ANSATTE MED RET TIL TJENESTEMANDSPENSION

RAMMEAFTALE OM SUPPLERENDE PENSION TIL TJENESTEMÆND OG ANSATTE MED RET TIL TJENESTEMANDSPENSION REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN XX.XX.X Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE RAMMEAFTALE OM SUPPLERENDE PENSION TIL TJENESTEMÆND OG ANSATTE MED RET TIL TJENESTEMANDSPENSION Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 11 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 11 Offentligt Skatteudvalget L 200 - Bilag 11 Offentligt J.nr. 2009-321-0013 Dato: 14. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 200 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 19 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 6. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)

Bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) LBK nr 1088 af 03/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-1988534 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1883 af 29/12/2015

Læs mere

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

REGLER FOR RATEPENSION UDLAND

REGLER FOR RATEPENSION UDLAND 1 REGLER FOR RATEPENSION UDLAND Indhold 2 Regler for Ratepension Udland 4 Bilag 1 5 Ordforklaring CVR nr. 19676889 Layout: Rumfang Foto: Lizette Kabré Juli 2015 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

Læs mere

2010/1 LSF 76 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016. Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag.

2010/1 LSF 76 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016. Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. 2010/1 LSF 76 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2010-353-0034 Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund

Læs mere

Fremrykket beskatning af pensionsordninger udenfor Grønland Information om tilskudsordningen... 6

Fremrykket beskatning af pensionsordninger udenfor Grønland Information om tilskudsordningen... 6 1 Indhold Fremrykket beskatning af pensionsordninger udenfor Grønland... 5 Information om tilskudsordningen... 6 Vejledning til beregning af tilskud baseret på lønseddel fra Økonomi- og personalestyrelsen...

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Cand.merc.aud. Forfattere: Inger Katrine Koch Nielsen Magdalena Knop

Cand.merc.aud. Forfattere: Inger Katrine Koch Nielsen Magdalena Knop Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Juridisk Institut Forfattere: Inger Katrine Koch Nielsen Magdalena Knop Vejleder: Jane Bolander Pensionsbeskatning En afhandling der med udgangspunkt i gældende skatteregler

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale LOV nr 1227 af 18/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0295976 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1126 af 10/10/2014 Lov

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

Lov om pensionsopsparing i Island, Danmark, Grønland og på Færøerne

Lov om pensionsopsparing i Island, Danmark, Grønland og på Færøerne Lov om pensionsopsparing i Island, Danmark, Grønland NFT og på 1/2005 Færøerne Lov om pensionsopsparing i Island, Danmark, Grønland og på Færøerne af Marianne Edler von Eyben På baggrund af et stipendieophold

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 224 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0013 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-321-0010 Dato: 25. november 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 41 - Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven pensionsbeskatningsloven. (Ny valgfri metode for opgørelse

Læs mere

LOV nr 1263 af 16/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017

LOV nr 1263 af 16/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017 LOV nr 1263 af 16/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2009-0012669 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1246

Læs mere

Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger

Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger Forsikredes fulde navn Cpr-nr. Adresse Postnr. By Telefonnr. E-mail Afgivende selskab eller pengeinstitutter Afgivende selskab/

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

2007/1 LSF 24 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni Fremsat den 11. oktober 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2007/1 LSF 24 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni Fremsat den 11. oktober 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2007/1 LSF 24 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-321-0002 Fremsat den 11. oktober 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen om ratepension ændres. I øvrigt gælder

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2011-12 Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. august 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen) Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 81 af 20. januar 2009 (alm. del).

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 81 af 20. januar 2009 (alm. del). Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren 16. marts 2009 Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 81 af 20. januar 2009 (alm. del). Spørgsmål: Ministeren bedes fremsende et notat,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 13. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 13. juni 2016 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 13. juni 2016 Sag 29/2015 (1. afdeling) Søfartens Ledere som mandatar for A (advokat Poul Hvilsted) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen)

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2012-13 L 67 Bilag 6 Offentligt J.nr. 12-0173537 Dato: 5. december 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 67 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige

Læs mere

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen om ratepension ændres. I øvrigt gælder

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Skatteudvalget L 16 Bilag 5 Offentligt

Skatteudvalget L 16 Bilag 5 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 L 16 Bilag 5 Offentligt 6. november 2017 J.nr. 2017-3772 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 16 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Forslag. Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale Lovforslag nr. L 64 Folketinget 2012-13 Fremsat den 14. november 2012 af skatteministeren Holger K. Nielsen Forslag til Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Pensionsbeskatning og dobbeltbeskatningsoverenskomster

Pensionsbeskatning og dobbeltbeskatningsoverenskomster Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Juridisk Institut Forfatter: Natalia N. Olekhnik Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Pensionsbeskatning og dobbeltbeskatningsoverenskomster Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\567448\Dokumenter\567448.fm 26-02-08 12:43 k04 bpe. Fremsat den 27. februar 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\567448\Dokumenter\567448.fm 26-02-08 12:43 k04 bpe. Fremsat den 27. februar 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 27. februar 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Præciseringer af kompensationsordning)

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 225 Offentligt J.nr. 2007-321-0002 Dato: 5. September 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

REGULATIV 4 Juli 2015

REGULATIV 4 Juli 2015 REGULATIV 4 Juli 2015 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014 og den 16.

Læs mere

AFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.

AFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER. Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København - Tlf.: 35 29 81 00 AFSKRIFT Maj 1983 J.nr. 3224.00-01/81 PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere