Nye love indenfor Social- og Sundhedsudvalgets område

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Stab og Sekretariat SSU nye love og lovforslag til budget , bilag NOTAT Dato: 4. juni 2009 Af: Adam Permin & Ninna Thomsen Nye love indenfor Social- og Sundhedsudvalgets område Dette notat giver et overblik over de vedtagne love og de fremsatte lovforslag fra Folketingsåret 2008/2009, som påvirker Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområde. For hvert enkelt lov/lovforslag belyses: Alle beregninger er foretaget i 2009-niveau. Der er ikke i gennemgangen medtaget konsekvenser for de øvrige udvalg. Vedtagne love Finansloven for 2009: Fastsættelse af loft for egenbetalingen for madservice på plejehjem Som en del af finanslovsaftalen for 2009 er der indført et prisloft på 3000 kr. om måneden for modtageres egenbetaling for madservice på plejehjem. Prisloftet gælder ikke for mad til hjemmeboende pensionister. Finansloven fastsatte, at prisloftet skulle træde i kraft pr I Gladsaxe Kommune er det vedtaget at fastsætte taksten til 3000 kr. om måneden allerede fra (SSU , nr. 132, ØU , nr. 56 og BR , nr. 40). Der afsættes på Finansloven 62 mio. kr. i 2009 og 124 mio. kr. i for at kompensere for kommunernes øgede udgifter. Takstændringen pr betyder, at Pleje- og Omsorgsafdelingen får en mindreindtægt på kr. i 2009 og kr. fra 2010 og frem. Udgiften på kr. for finansieres af Pleje- og Omsorgsafdelingens budgetramme i Der gives derudover en tillægsbevilling på kr. for udgiften fra finansieret af kommunekassen. Udgiften på kr. for 2010 og frem indarbejdes som en teknisk korrektion i Budget 2010 (SSU , nr. 132, ØU , nr. 56 og BR , nr. 40). Social- og Sundhedsforvaltningen har i april 2009 fået oplyst fra Indenrigs- og Socialministeriet, at prisloftet på 3000 kr. også omfatter borgere på midlertidige pladser. Dette medfører en mindreindtægt for kommunen. J. nr Ø02

2 Lov nr af 26/11/2008 Lov om ændring af lov om social service (Merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom) Loven medfører en udvidelse af personkredsen omfattet af 118 til også at omfatte uhelbredeligt syge. Uhelbredeligt syge personer, der modtager livsforlængende behandling, er ikke omfattet af de gældende regler i pasningsordningen efter servicelovens 118, eller af reglerne om pasning af døende, medmindre de befinder sig i terminalfasen. Hermed udvides bestemmelsen til også at kunne anvendes i situationer, hvor der ydes livsforlængende behandling. Derudover indebærer loven øget fleksibilitet og forbedrede mulighederne for, at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet kan passe nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i hjemmet. Blandt andet bliver det muligt at forlænge den nugældende pasningsperiode på 6 måneder med indtil 3 måneder, at opdele pasningen i flere perioder og at lade flere personer deles om pasningen. Hvis to eller flere personer deler pasningen, deler de på tilsvarende vis den aflønning, der er fastsat i servicelovens 118, stk. 2. Loven trådte i kraft 1. januar Med forslaget forventes flere personer at gøre brug af ordningen, som følge af en udvidelse af målgruppen. Det er ikke muligt at anslå antallet af fremtidige brugere. Forslaget om øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom vurderes samlet set ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, da behovet for hjælp alternativt skal dækkes på anden vis. Alternativerne til hjælp i hjemmet vil ofte bestå i ophold på døgntilbud eller plejebolig m.v. Det vurderes ikke, at loven vil få væsentlige økonomiske konsekvenser. Lov nr af 19. december Lov om ændring af lov om social service (Fast kontaktperson i hjemmeplejen). Loven indebærer, kommunen i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter 83 (personlig og praktisk hjælp) skal give borgeren en kontaktperson, der kan kontaktes på myndighedens vegne, hvis modtageren af hjælpen har spørgsmål vedrørende den personlige og praktiske hjælp, eller hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Loven udmønter et forslag fra kvalitetsreformen om en fast kontaktperson for modtagere af personlig og praktisk hjælp. En fast kontaktperson vil gøre det klart for modtageren af hjælpen, hvem der kan rettes henvendelse til, og dermed lette adgangen til den kommunale myndighed. Loven trådte i kraft den 1. januar Loven indebærer i gennemsnit 6 timers merarbejde pr. uge i hver kommune. Merudgiften vurderes at udgøre ca. 9,6 mio. kr. årligt. Det vurderes ikke, at loven vil få væsentlige økonomiske konsekvenser. J. nr Ø02 2

3 Visitator udleverer altid sit visitkort med navn og kontaktoplysninger til borgeren ved visitationsbesøg. Dermed vil den enkelte borger altid være klar over, hvem der er borgerens kontaktperson i visitationen. Lov nr. 314 af 28/04/2009. Lov om ændring af lov om social service. (Markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig og praktisk hjælp). Lovændringen udmønter to forslag fra kvalitetsreformen om henholdsvis indførelse af et servicebevis til modtagere af personlig og praktisk hjælp samt markedsføring af leverandører af personlig og praktisk hjælp. Lovens del om markedsføring Med lovens del om markedsføring af leverandører af personlig og praktisk hjælp forpligtes den kommunale myndighed alene til at oplyse, hvilke leverandører der er godkendt, og til at formidle leverandørernes eventuelle informationsmateriale til modtagerne af personlig og praktisk hjælp. Lovens del om servicebeviser Med lovens del om servicebeviser får kommunerne mulighed for at tilbyde borgere, der er visiteret til hjælp efter 83, et servicebevis. Med et servicebevis kan borgeren selv ansætte en privatperson eller en privat virksomhed til at udføre den hjemmehjælp, som borgeren er visiteret til. Hvis borgeren gerne selv vil udpege en person eller virksomhed og være daglig leder for denne, men ikke vil varetage det arbejdsgiveransvar, der følger med, kan borgeren vælge at uddelegere arbejdsgiveransvaret til en privatperson, en organisation eller en privat virksomhed. Social- og Sundhedsforvaltningen vil forelægge en sag for Social- og Sundhedsudvalget til politisk behandling omkring lovens del omkring servicebeviser. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne. Første del af loven (markedsføring) vil ikke have nogen økonomiske konsekvenser for kommunen. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser for muligheden for at udstede servicebeviser. Første del af loven (markedsføring) er i forvejen praksis i Gladsaxe Kommune. Denne del af loven vil derfor ikke få nogen betydning. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de administrative konsekvenser af anden del af loven (servicebeviser). Lov nr. 288 af 15/04/2009: Lov om ændring af sundhedsloven (Udvidet patientsikkerhedsordning) Loven indebærer en udvidelse af patientsikkerhedsordningen på sygehusene til også at omfatte den kommunale sundhedssektor, praksissektoren og apotekerne. Ordningen har til formål at understøtte patientsikkerheden på sygehusene gennem en systematisk læring af de utilsigtede hændelser. Loven udvider også den kreds, der kan rapportere utilsigtede hændelser, til udover sundhedspersonale at omfatte patienter og pårørende. Ifølge loven skal kommunen modtage, registrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser til brug for forbedring af patientsikkerheden og rapportering af oplysninger til Sundhedsstyrelsen. Sundhedspersonale, ambulancebehandlere, apotekere og apotekspersonale rapporterer til kommunen, og ligeledes en patient eller dennes pårørende. J. nr Ø02 3

4 Loven omfatter sundhedsplejen, tandplejen, hjemmesygeplejen, genoptræning, misbrugsbehandling og sociale botilbud m.m. I Gladsaxe Kommune vil loven bl.a. omfatte omsorgscentrene, hjemmeplejen, sociale botilbud under Psykiatri- og Handicapudvalget, misbrugscentret og Genoptræningscentret. Loven giver grundlag for, at der fremover i hele sundhedsvæsenet kan ske en systematisk læring af utilsigtede hændelser, herunder de hændelser der sker ved overgangen mellem sektorer. Læringen vil understøtte patientsikkerheden og give et mere trygt og sikkert behandlingsforløb for patienter i alle dele af sundhedsvæsenet. Udvidelsen forventes at træde i kraft i første halvår af Det forudsættes desuden, at rapporteringsadgangen for patienter og pårørende vil træde i kraft senest ét år efter den øvrige udvidelse. Loven indebærer merudgifter for regioner og kommuner til registrering, analyser af og opfølgning på rapporteringer fra de sundhedspersoner, som ved udvidelsen pålægges at rapportere utilsigtede hændelser og fra patienter og pårørende. Staten skønner merudgifterne til at udgøre 19 mio. kr. årligt fra 2010 og frem. KL forventer, at det bliver omkostningsfuldt minimum en fuldtidsmedarbejder i en kommune med indbyggere. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser for kommunen. Social- og Sundhedsforvaltningen vil senere i budgetprocessen komme med en nærmere vurdering af lovens økonomiske konsekvenser. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de administrative konsekvenser for kommunen. Social- og Sundhedsforvaltningen vil senere i budgetprocessen komme med en nærmere vurdering af lovens administrative konsekvenser. Vurderingen af de økonomiske og administrative konsekvenser vil ske i et samarbejde med Personaleafdelingen, Budget- og Analyseafdelingen og Børne- og Kulturforvaltningen. Lov nr. 314 af 28/04/2009. Lov om ændring af lov om social service. (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance). Velfærdsministeren kan med lovændringen fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance, herunder om dækning af udgifter til hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiveropgaver og administrative opgaver m.v. samt andre udgifter for borgeren, der er forbundet med den modtagne hjælp. Målgruppen er personer med et omfattende hjælpebehov, som modtager hjælp efter servicelovens 95 og 96 om kontant tilskud til BPA. Med reglerne om BPA fra 2008 blev der et behov for, at borgerens tilskud, der hidtil alene har dækket udgifter til ansættelse af hjælpere i hjemmet og de deraf afledte udgifter til f.eks. forsikring, ledsagelse m.v., fremover også skal omfatte udgifter til varetagelse af arbejdsgiveropgaver og øvrige administrationsudgifter til foreninger og private virksomheder, der indgår en aftale med borgeren om at udføre denne opgave. Med ændringen gives Velfærdsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at der ved udmåling af tilskud også skal indgå sådanne udgifter, hvis tilskuddet overdrages til en forening eller en privat virksomhed. Loven træder i kraft den 1. juni J. nr Ø02 4

5 Social- og Sundhedsforvaltningen afventer de tilhørende vejledninger fra ministeriet og KL, før lovens konsekvenser kan endeligt vurderes. Ved satspuljeaftalen for 2009 er der afsat 120 mio. kr. i 2009 og frem til at give velfærdsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til BPA. Eventuelt uforbrugte midler forudsættes tilbageført til satspuljen. Loven medfører administrative merudgifter for kommunerne på 4 mio. kr. i 2009 og 3 mio. kr. årligt fra 2010 og frem. Merudgifterne dækker forøget administration i forbindelse med implementeringen af de nye regler for udmåling af støtte. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser for kommunen. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de administrative konsekvenser for kommunen. Lov nr. 179 af 26/05/2009 (foreløbigt lov nr.). Lov om ændring af sundhedsloven (Tilvejebringelse og udlejning af egnede lokaler til sikring af sundhedsydelser mv.) Regionerne har efter sundhedsloven ansvaret for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner, herunder de alment praktiserende læger. De praktiserende sundhedspersoner er selvstændigt erhvervsdrivende. Der er aktuelt og fremover en udfordring for regionen forbundet med dels at sikre lægedækningen i visse lokalområder, dels generelt at sikre en sundhedsfaglig udvikling samt bæredygtig organisering af praksissektoren. Adgang til attraktive og velegnede kliniklokaler vil efter regeringens vurdering kunne bidrage til at tiltrække læger og andre sundhedspersoner til sådanne områder. Kommunerne har af flere grunde også en interesse i at medvirke til, at regionerne kan løfte deres ansvar. Lovforslaget giver regionsrådet hjemmel til at tilvejebringe og udleje lokaler til praktiserende sundhedspersoner, som udover praktiserende læger også kunne være praktiserende speciallæger, fysioterapeuter eller andre. Det giver ligeledes kommunerne hjemmel til at tilvejebringe og udleje lokaler til praktiserende sundhedspersoner og til de regionale sygehusmyndigheder. Det er efter forslaget en betingelse, at udlejning finder sted på markedsvilkår. Loven forventes at træde i kraft den 1. juli Med forslaget pålægges regionerne og kommunerne ikke en ny opgave, idet lovforslaget alene giver kommuner og regioner mulighed for at etablere mere fleksible løsninger i forhold til en hensigtsmæssig varetagelse af sundhedsopgaverne og sikre borgernes adgang til sundhedstilbud, der f.eks. ydes af praktiserende sundhedspersoner i nærmiljøet. Forslaget forventes derfor at være økonomisk neutralt for kommunerne. Det forventes ikke, at loven vil få væsentlige økonomiske konsekvenser. J. nr Ø02 5