HJORTSHØJ CARE Skovhusvej 9, 8240 Risskov Tlf DK. Årsberetning for Kommunale tilsynsbesøg 2014.

Transkript

1 HJORTSHØJ CARE Skovhusvej 9, 8240 Risskov Tlf DK Årsberetning for Kommunale tilsynsbesøg 2014 Randers Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Samlet konklusion på Kommunale tilsyn i Randers Kommune Baggrund - tilsynets form og metode Tilsynet har haft fokus på beboernes oplevelse af eget hverdagsliv Beboersammensætning Beboernes hverdagsliv på plejecentre Beborenes oplevelse af indflydelse på eget liv og respekt for forskellighed Aktiviteter/træning/rehabilitering Brugerindflydelse Tilsynet har haft fokus på ledere og personale, hvad angår beboernes hverdagsliv Medarbejderne er medvirkende til at skabe et godt hverdagsliv for beboerne Skabe kontinuitet i beboernes pleje og tid til individuel pleje Sikre et højt informationsniveau om beboerne og kollegial sparring Kost / ernæring Aktivitet / træning/ rehabilitering Hygiejne/ rengøring Administrative funktioner Ledelse og organisation Ledelsens fokus i hverdagen Udviklingstiltag siden sidst Medicinhåndtering

3 1.0 Samlet konklusion på Kommunale tilsyn i Randers Kommune 2014 Der er aflagt 23 uanmeldte kommunale tilsyn. Ved tilsynene (bilag 1) er der givet: Anbefalinger til 19 plejecentre. Bemærkninger til 3 plejecentre. Betydende mangler til 1 plejecenter. Som det fremgår, er der sket en udvikling over de forløbne 3 år. På langt de fleste plejecentre er Anbefalinger, Bemærkninger, Betydende mangler efterkommet (Bilag 1). I 2014 har tilsynets fokus været Det gode hverdagsliv på områderne: Rehabilitering og ernæring Aktiviteter Dokumentation Tilsynet har haft fokus på beboernes oplevelse af eget hverdagsliv, hvad angår: Oplevelse af døgnrytmen, indflydelse i egen bolig og personalet adfærd. Oplevelse af om individuelle ønsker imødekommes. Tilfredshed med maden og måltiderne samt rehabilitering og aktiviteter. Tilsynet har haft fokus på, hvorledes ledere og personale arbejder med beboernes hverdagsliv. Hvordan arbejder personalet med beboernes rehabilitering i dagligdagen? Hvordan tænker personalet beboerens ernæring sammen med rehabilitering? Hvilke overvejelser gør personalet sig om deres adfærd i beboernes hjem? Hvorledes arbejder institutionen med tilbud om individuelle og fælles aktiviteter? Hvordan afspejler dokumentationen beboernes hverdagsliv og rehabilitering? Hvordan er sammenhæng i døgnrytmeplan, socialpædagogisk handleplan og hverdagsliv? Tilsynets samlede Anbefalinger, Bemærkninger og Betydende mangler 2014 At personalet fortsat arbejder med dokumentation i KMD Care. I døgnrytmeplanerne skal beskrives, hvordan personalet arbejder med beboernes rehabilitering, hvilke funktioner beboerne varetager, skal guides til eller have hjælp til i forbindelse med daglige gøremål. At personalet fortsat arbejder med beboernes livshistorie og rydder op i samarbejdsbøger. At personalet udarbejder forflytningsbeskrivelse, signerer/daterer ved komplekse forflytninger. At ledere, plejepersonale og terapeuter fortsat har fokus på beboernes rehabilitering i et samarbejde i hverdagslivet og motiverer beboerne til at varetage det, de selv kan udføre samt hjælpe og støtte efter behov. At personalet viser, at de tænker beboernes ernæring sammen med rehabilitering og har samarbejde med køkkenet og ernæringsspecialist bl.a. om ernæringsrigtig kost og beboernes tilfredshed med maden og rammerne for måltidet. At leder, personale og frivillighedsguide fortsat arbejder på at implementere flere aktivitetstilbud aften og weekender for at skabe Det gode hverdagsliv for beboerne. At personalet fortsat arbejder med at skabe og opbygger relationer/fællesskab blandt beboere. At personalet skal holde fællesarealerne ryddelige og rene samt være opmærksom på at handle, hvis er mere snavset i beboernes boliger end forventet med rengøring hv.14. dag, specielt badeværelse og toiletkumme. Ligeledes skal kørestole og hjælpemidler holdes rene. 3

4 Bemærkninger og Betydende mangler er givet ud fra en helhedsvurdering af det enkelte plejecenter, som er beskrevet i de enkelte tilsynsrapporter. På baggrund af de givne Bemærkninger og Betydende mangler er der kommet tids - og handleplaner fra de 4 plejecentre. 2.0 Baggrund - tilsynets form og metode Randers Kommune har pligt til at føre tilsyn med de sociale og sundhedsmæssige forhold på plejecentrene efter lov om social service 151. Tilsynene skal tage udgangspunkt i Socialministeriets Bekendtgørelsen og i de af Randers Kommunes vedtagne kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp. Der skal gennemføres et årligt kommunalt tilsyn på Randers Kommunes plejecentre. De kommunale tilsyn er foretaget af sundhedsfaglig konsulent Inge Hjortshøj og sygeplejefaglig konsulent Anne- Marie Skovsgaard Frederiksen. Formålet med de kommunale tilsyn er: At myndigheden blandt andet via de ældres oplysninger kan sikre sig, at de ældre får den hjælp, de er visiteret til, og at hjælpen udføres på en ordentlig måde med fokus på personlig pleje/omsorg, praktisk bistand, genoptræning og vedligeholdelsestræning. At tilsynene skaber mulighed for læring og fremadrettet udvikling. At der føres tilsyn med en række aspekter vedr. fysiske ressourcer, organisation og trivsel. Tilsynet har talt med 2-3 beboere, der var mental friske, på hvert plejecenter. På enkelte var pårørende til stede. De blev spurgt om, hvorledes de oplever at komme på besøg. Centerleder eller assisterende centerleder har været til stede ved langt de fleste tilsyn. Tilsynet oplevede, at der blev givet tilfredsstillende orientering på tilsynsbesøgene, som foregik i tidsrummet fra kl med en varighed på ca. 3 timer. Efter tilsynsbesøgene er der udarbejdet tilsynsrapport med en samlet konklusion: Ingen bemærkninger, Bemærkninger, Betydende mangler (bilag 1). Tilsynene har været udbytterige. Beboere, pårørende, personale og ledelse har vist imødekommenhed. 3.0 Tilsynet har haft fokus på beboernes oplevelse af eget hverdagsliv 3.1 Beboersammensætning Af årsberetningen fra 2013 fremgår det, at beboersammensætningen er ændret over nogle år til et stigende antal yngre beboere med frontallap hjerneskade, beboere der tidligere har været misbrugere og nu i metadon behandling. Mange ældre beboeres tilstand er blevet mere kompleks, hvilket medfører ændrede krav til plejen. I 2014 har tilsynet oplevet, at det er blevet tydeligere, at beboergrupperne har forskellige behov, der kræver faglig kundskab inden for forskellige områder, hvis personalet skal kunne udføre en kvalificeret pleje. Desuden kan den meget blandede beboersammensætning gøre det vanskeligt at etablere socialt samvær i beboernes hverdagsliv. Ledere og personale har fokus på faggruppernes kompetencer med tilbud om undervisning og om efteruddannelse. 3.2 Beboernes hverdagsliv på plejecentre Tilsynets indtryk var, at beboerne generelt føler sig trygge og oplever et godt hverdagsliv med et dygtigt og stabilt personale, der kender dem og er opmærksom på, hvad de selv kan, og hvad de har behov for hjælp til. Der er en god tone med et personale, der som regel er glade. 4

5 Beboerne gav udtryk for: Tilfredshed med den hjælp de har behov for at få i hverdagen. De udfører selv alt det, de kan af den personlige pleje. Personalet hjælper og guider dem til det, de ikke selv magter. De fleste beboere får bad flere gange om ugen, minimum 1 gang ugentligt. Rengøringen er generelt tilfredsstillende. Flere beboere støver selv af, vander blomster m.m. Et par beboere betaler for ekstra rengøring 2 timer om måneden. Maden er tilfredsstillende. Der blev dog nævnt, at pålægget på smørrebrødet ikke er særlig varieret, rugbrødet er tørt, og kartoflerne til middag er kolde. At personalet fortsat arbejder med beboernes rehabilitering og motiverer dem til at varetage funktioner, de selv kan i hverdagen samt støtter og guider de beboere, der har behov for hjælp. At personalet samarbejder med køkkenet og ernæringsspecialist bl.a. om ernæringsrigtig kost og beboernes tilfredshed med maden. 3.2 Beborenes oplevelse af indflydelse på eget liv og respekt for forskellighed Beboerne fortalte tilsynet: Personalet respekterer, at det er beboerens lejlighed, de arbejder i. Personalet banker på, inden de går ind. Beboerne har egen kontaktperson. De oplever en god og ligeværdig kommunikation med personalet. Det er dog forskelligt, da de har det bedre med nogle i personalegruppen end andre. Personalet imødekommer deres ønsker. Mange af beboerne gav udtryk for, at de har stor frihed til at foretage sig, hvad de har lyst til. F.eks. bestemmer de selv, hvornår de står op og går i seng. De har indflydelse på det, der sker i deres bolig. Mange beboere vælger at opholde sig i deres egen bolig først på dagen og om aftenen. De vælger fællesskab til middag og eftermiddagskaffe. Personalet respekterer, hvis en beboer ikke har lyst til at deltage i sociale arrangementer. 3.3 Aktiviteter/træning/rehabilitering Beboerne oplever, at der er et varieret tilbud af aktiviteter, som passer til deres ønsker og behov. De fleste beboere er tilfredse med tilbuddene. Det er f.eks. billard, bankospil, sang, gymnastik, gudstjeneste, fælles højtidsarrangementer, herregruppe, senior brunch, ferie- og busture. Til plejecentrene er tilknyttet frivillige, der arrangerer fælles aktiviteter sammen med beboere og stedets aktivitetsudvalg. Beboerne tilbydes fysiurgisk træning ved behov. På de fleste plejecentre er der etableret træningsfaciliteter. Beboere benytter disse og får vejledning af terapeuter, der har fokus på rehabilitering. Weekender og aftener kan være lange, da der er få eller ingen aktiviteter. At leder, personale og frivillighedsguide fortsat arbejder på at implementere flere aktivitetstilbud aften og weekender for de beboere, der ønsker det. 3.4 Brugerindflydelse På de fleste plejecentre er der nedsat et beboer- og pårørenderåd, der er kendetegnet ved et godt samarbejde mellem beboere, pårørende, personale og ledelsen. Nogle af de beboere, tilsynet talte med, er med i beboerrådet og oplever, at de bliver medinddraget i beslutninger, hvor det er muligt. Andre beboere er ikke bekendte med, at der er et beboerråd. 5

6 Tilsynet talte med pårørende på 4 plejecentre. De gav udtryk for at føle sig velkommen. De oplever et dygtigt, kompetent og imødekommende personale og en glad stemning. At centerledere sender referat fra beboerrådsmøder ud til beboerne og personalet. 4.0 Tilsynet har haft fokus på ledere og personale, hvad angår beboernes hverdagsliv På hvert plejecenter interviewede tilsynet ledere og centersygeplejerske, der var til stede og 2-3 medarbejdere Medarbejderne er medvirkende til at skabe et godt hverdagsliv for beboerne. Personalet gav udtryk for: De tilstræber at skabe et godt hverdagsliv for beboerne, bl.a. ved at bruge beboernes livshistorie i hverdagen, så kender de beboerne og ved, hvad der har betydning for den enkelte med hensyn til vaner og interesser. Det kan hjælpe med til at tilgodese beboerens forventninger bedst mulig. De inddrager beboerne i daglige gøremål, f.eks. lægge tøj sammen, dække bord, rydde af bordet. De tilstræber at møde beboerne med godt humør. Ind i mellem samler personalet de beboere, der har lyst i dagligstuen, hvor de ser film, hører musik og hygger om beboerne. 4.2 Skabe kontinuitet i beboernes pleje og tid til individuel pleje Personalet fortalte: De tilstræber at skabe kontinuitet i plejen bl.a. ved daglige morgenmøder med planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne ud fra kontaktpersonprincippet. På de fleste centre bruger personalet kørelister i planlægning af dagens arbejde. Der kan ske ændringer, f.eks. hvis en beboer ønsker at sove længe eller gerne vil vente med bad til næste dag. Hensigtsmæssig planlægning af dagens arbejde giver bedre tid til individuel pleje hos beboerne. På mange afdelinger overlapper personalet ved vagtskifte med et kvarter. Det giver mulighed for mundtlig overlevering. På mange af plejecentrene fungerer det faste personale som vikarer ved sygdom. Derfor kender de beboerne. 4.3 Sikre et højt informationsniveau om beboerne og kollegial sparring Personalet fortalte, at de tilstræber et højt informationsniveau om beboerne bl.a. ved: Holde sig ajour ved at læse Advis. Et ugentligt møde med beboergennemgang i KMD Care. Et månedligt tværfagligt møde Personalemøde et varierende antal gange om året. 4.4 Kost / ernæring Tilsynet blev orienteret om: Plejepersonalet har fokus på beboernes måltider og ernæring i samarbejde med den tilknyttede ernæringsspecialist. De tilstræber, at måltiderne foregår i et godt socialt miljø for de beboere, der ønsker at spise i fællesrummet. Nogle beboere har ikke lyst til at spise med de øvrige beboere, da de oplever det ubehageligt og umuligt at føre en samtale med de øvrige beboere. Beboerne tilbydes at blive vejet mindst en gang om måneden og ved behov. Når der er ernæringsproblemer vejes beboerne 1-2 gange om ugen. 6

7 BMI måles ved behov. For beboere med ernæringsproblemer udarbejder ernæringsspecialisten ernæringsplaner i samarbejde med beboerne. Ved nogle overvægtige beboere er der fokus på, at de får slankekost og motion. Beboerne får tilbudt mellemmåltider og proteindrikke. At personalet viser, at de er bevidste om sammenhæng mellem beboernes ernæring og rehabilitering i samarbejde med ernæringsspecialist, specielt om ernæringsrigtig kost. At personale og beboere i fællesskab fortsat finder frem til de bedste mulige rammer for måltidet. 4.5 Aktivitet / træning/ rehabilitering Personalet fortalte: På plejecentrene tilrettelægger og afvikler aktivitetsmedarbejdere, de frivillige samt beboerne fælles og individuelle aktiviteter efter beboernes ønsker. De fleste steder udarbejder aktivitetsudvalget en månedlig aktivitetsoversigt, som omdeles til beboerne og hænges op i caféen. Mange af centrene har et godt og udbytterigt samarbejde med aktive frivillige. Personalet er bevidste om vedligeholdelsestræning i forbindelse med de daglige gøremål. For at fremme beboernes rehabilitering i hverdagen har de tre områder i Randers Kommune ansat terapeuter, der i samarbejde med beboere og personale skal medvirke til, at beboerne bliver mere selvhjulpne og oplever øget livskvalitet. På de fleste plejecentre kan beboerne træne i motionscenter flere gange om ugen. At personalet fortsat er bevidst om muligheder for at styrke et fællesskab blandt beboere. At ledere og personale fortsat har fokus på beboernes rehabilitering i hverdagen i et tværfagligt samarbejde med terapeuter. 4.6 Hygiejne/ rengøring. Personalet bruger uniform og bærer ikke ure og smykker. Personalet varetager rengøring af beboernes boliger minimum hver 14. dag og nogle steder ved behov. På langt de fleste centre lever rengøringen op til Randers Kommunes kvalitetsstandard. Enkelte centre har fået bemærkning på, at rengøring af beboernes bolig og fælles arealer ikke lever op til ønsket standard. Tilsynet giver bemærkning på: At personalet er opmærksom på at handle, hvis gulvene i beboernes boliger er mere snavset end forventet med rengøring hver 14. dag. At personalet skal sørge for, at fællesarealerne er ryddelige og rene. At personalet skal holde beboernes kørestole og hjælpemidler rene. At personalet skal gøre badeværelse og toiletkumme i beboernes lejlighed rene efter behov. 4.7 Administrative funktioner Der var gennemgang af KMD Care og samarbejdsmappen hos de beboere, tilsynet besøgte. Tilsynet giver Anbefalinger, Bemærkninger og Betydende mangler på: At der fortsat skal arbejdes med dokumentationen i KMD Care. 7

8 At plejepersonalet fortsat arbejder med beboernes livshistorier. Dvs. vide, hvad der har betydning for beboerne i hverdagen. Hvis beboere ikke ønsker livshistorie, skal personalet dokumentere dette. Personalet skal dokumentere beboernes rehabilitering i døgnrytmeplaner med beskrivelse af, hvilke funktioner beboerne kan varetage, skal guides til eller have hjælp til døgnet rundt. Ved ændringer skal deres døgnrytmeplan revurderes. At personalet er opmærksom på at udarbejde sundhedsfaglig status, retningsgivende mål, dokumentere lægediagnoser, evaluere beboernes indsatsområder, reflektere over de målinger, der dokumenteres i KMD Care. At personalet udskifter døgnrytmeplaner i samarbejdsmappen, når døgnrytmeplaner er revideret. At plejepersonalet rydder op i beboernes samarbejdsmapper, så indhold svarer til indholdsfortegnelsen, og mapperne er pæne og rene. 5.0 Ledelse og organisation Ved besøgene talte tilsynet med ledelsen om evaluering af de Anbefalinger, Bemærkninger og Betydende mangler, der var givet ved de kommunale tilsyn Tilsynet kan konstatere, at ledelse og personale på langt de fleste centre har bragt orden på de nævnte uhensigtsmæssige forhold. Alle plejecentre har ansat eller tilknyttet en centersygeplejerske, der bl.a. arbejder med personalets kompetenceprofiler og oplærer samt uddelegere specielle opgaver til SSA og SSA til SSH. Lederne arbejder målrettet med at nedbringe sygefravær. Et enkelt plejecenter bruger vikarbureau, de øvrige centre har egne kendte afløsere. Der er få ansøgninger på magtanvendelse og voldsindberetninger. Personalet har en social pædagogisk tilgang til at varetage pleje/ omsorgsopgaverne hos beboerne. Alle plejecentrene har uddannede forflytningsvejledere. Enkelte steder var forflytningsvejledninger ikke ajourførte. Tilsynet giver bemærkning på: At plejepersonalet, forflytningsvejleder eller terapeut udarbejder en signeret og dateret forflytningsvejledning ved beboere med komplekse forflytninger. 5.1 Ledelsens fokus i hverdagen Tilsynet talte med centerlederne om deres fokus på Det gode hverdagsliv. Herunder er der nogle udsagn fra de 23 interview med lederne. Det gode hverdags liv og rehabilitering: Overbevist om at brug af faglighed i beboernes rehabilitering fremmer det gode hverdagsliv. Kontinuitet i plejen i løbet af døgnet: Høj prioritering af planlægning af arbejdet. Lederne påpeger vigtigheden af plads til den individuelle pleje og omsorg. Den enkelte beboer skal plejes efter de behov og ønsker, vedkommende har. Kommunikation og dokumentation er et vigtigt værktøj i forhold til at skabe kontinuitet i plejen. Et højt informationsniveau: De fleste centerledere sender nyhedsbreve og mails til personalet. Nogle ledere sender referat fra møder på fællesdrev. 8

9 Personalemøder afholdes varierende antal gange årligt på de forskellige centre. De fleste ledere deltager efter behov på ugentlige møder. Kollegial sparring: Kollegial sparring foregår f.eks. ved ugentlige møder, når personalet arbejder med aktuelle problemstillinger. Afholdelse af hjemmebesøg og indflytningssamtaler: Hjemmebesøg bliver aflagt efter behov. Indflytningssamtaler bliver afholdt med alle ny indflyttede beboere og deres pårørende. 6.0 Udviklingstiltag siden sidst På mange plejecentre har ledelse og personale arbejdet med omstrukturering og ændret arbejdsplanlægning, så ressourcer og personalets kompetencer passer til beboernes behov. En mere ensartet assistentdækning døgnets 24 timer. SSA er mere med i plejen. På flere centre er der personaleoverlap ved vagtskifte med mundtlig overlevering. Mange plejecentre har egne vikarer. På de fleste centre har personalet fokus på døgnrytmeplan og livshistorie i dokumentation. Personalet er efterhånden fortroligt med KMD Care. Efter behov tilbydes personalet nogle steder individuel undervisning i dokumentation i KMD Care. Rotationsprojektet afsluttes februar Flere centre har haft problemer med vikardækning. Der er ansat flere SSA. Ergoterapeut og plejepersonalet arbejder med beboernes hverdagsrehabilitering. Centersygeplejerske og terapeut er ansvarlige for et faldscreeningsprojekt. 7.0 Medicinhåndtering Der blev i år aftalt, at tilsynet skulle tjekke medicinhåndteringen på de plejecentre, hvor der ikke er Embedslægetilsyn. Det vil sige: Møllebo, Aldershvile, Bakkegården, Thorsbakke og Dragonparken. Ved tilsynsbesøgene var der gennemgang af medicinen hos 2-3 beboere. Der er udarbejdet medicin skemaer, og mange beboere får dosisdispenseret medicin. At beboernes doseringsæsker skal være rengjorte på et af plejecentrene Tilsynet giver bemærkning på: At plejepersonalet skal være fortroligt med gældende retningslinjer for medicinhåndtering og handle derefter på et af plejecentrene 9

10 Bilag 1. Uanmeldt tilsyn med de kommunale plejeboliger i Randers Kommune Bakkegården, Lodsejervej 8A, 8900 Randers Rosenvænget, P. Knudsens Vej 6, 8930 Randers NØ Vorup Plejehjem, Bøsbrovej 70, 8940 Randers SV Lindevænget, Vestergade 62, 8900 Randers Spentrup Ældrecenter, Præstevænget 2, 8981 Spentrup Aldershvile, Kirkevej 2A, 8970 Havndal Dragonparken, Thorsgade 24, 8900 Randers Thors Bakke, Biografgade, 8900 Randers Kollektivhuset, Parkboulevarden 71, 8920 Randers NV Borupvænget GL. Hobrovej 136, 8920 Randers NV Kristrupcenteret, Byvænget 12, 8960 Randers SØ Gudenåcenteret, GL. Stationsvej 11, 8940 Randers SV Asferg Ældrecenter, Ternevej 8, Asferg 8990 Fårup Fårup Ældrecenter, Stadion Alle 3, 8990 Fårup Kildevang, Randersvej 23, 8870 Langå Randers Kloster Blegdammen 1-5, 8900 Randers Åbakken, Bakkevænget 1, Øster Tørslev, 8983 Gjerlev Møllebo Infanterivej 35, 8930 Randers NØ Møllevang, Garnisonsvej 6, 8930 Randers NØ Dronningborg, Egholmsvej 4, 8930 Randers NØ Svaleparken, Svalevej 11, Assentoft 8960 Randers SØ Tirsdalen, R. Hougårds Vej 42, 8960 Randers SØ Solbakken, Frederiksborg Alle 23, 8920 Randers NV 10

11 Signaturforklaring Ingen bemærkninger Dette betyder, at det observerede lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instruktioner, rutiner, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Bemærkninger Dette betyder, at det observerede på flere områder ikke lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instruktioner, værdier, rutiner, kvalitetsstandarder eller almen faglig standard. Der er uhensigtsmæssige forhold, som områdelederen skal handle på. Der skal udarbejdes en handleplan inden for 1 mdr., der sendes til Senior Service chef og den tilsynsførende. Der sker effektmåling af de udarbejdede handleplaner ved næste tilsynsbesøg. Betydende mangler Dette betyder, at det observerede på mange områder ikke lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instruktioner, værdier, rutiner, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Områdelederen udarbejder inden for (10 dage skriv antal) dage en tids- og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at rette op på de påpegede mangler. Planen sendes til: Senior Service chef og den tilsynsførende. Kritisable forhold Dette betyder, at det observerede er kritisabelt og ikke lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instruktioner, værdier, rutiner, kvalitetsstandarder eller almen faglig standard. Områdelederen udarbejder inden, for (4 dage skriv antal) dage en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at få rettet op på påpegede mangler. Planen sendes til: Senior Service chef og den tilsynsførende. 11