Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi
|
|
- Jens Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Neuropsykologi Af Susan Hart Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Der sker i disse år væsentlige fremskridt i forskningen vedrørende hjernens anatomi og fysiologi inden for det affektive område. Dette betyder, at det måske i løbet af få år bliver muligt at forene neuropsykologiske og udviklingspsykologiske/psykodynamiske teorier. Igennem de sidste 20 år er der sket væsentlige fremskridt i forståelsen af, hvad der sker i den tidlige mor-barnkontakt, og hvilken betydning dette har for barnets personlighedsdannelse. Forskere som Daniel Stern og Colwyn Trevarthan har minutiøst studeret det tidlige samspil mellem moderen og barnet og givet væsentlige bidrag til, hvordan barnet langsomt udvikler sin personlighed gennem en samstemt koreografi, som udtrykker sig gennem følelsesmæssig afstemthed mellem moderen og det lille barn. Inden for de sidste få år er neuropsykologien blevet en vigtig disciplin, bl.a. fordi der i disse år forskningsmæssigt sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi og fysiologi. I Danmark har den kognitive neuropsykologi haft psykologers bevågenhed de sidste år, medens forståelsen af den affektive eller emotionelle neuropsykologi endnu er i sin vorden. Den affektive neuropsykologi har især i USA gjort forskningsmæssige fremskridt. Der har i mange år været forsket i neurotransmittere og neuropeptider, idet medicinalfirmaerne har haft stor interesse i denne forskning. Det er først for nylig, at denne type forskning har fået en psykologisk drejning, og at en viden om, hvilke hjerneområder der udvikler, regulerer og forbinder følelserne, udvikles. Indtil videre har den affektive neuropsykologi koncentreret sig om voksnes emotionalitet, fx gennem bidrag af Antonio Damasio (som giver et nyt syn på sammenhængen mellem krop og hjernefunktioner og selvets opbygning) og Bessel van der Kolk (der især forsker i PTSD) som nogle af de mest kendte. Sammenkædning mellem udviklingspsykologien og den affektive neuropsykologi er tilsyneladende endnu ikke en veludviklet disciplin. Det væsentligste bidrag inden for den- 8 Nr
2 ne kategori er Allan Schores bog om affektregulering. I Psykolog Nyt gjorde Ove Stall Larsen for et stykke tid siden opmærksom på denne nye disciplin og beskrev en konference, han havde deltaget i på New Zealand med Bruce Perry. Jeg vil her forsøge at give et lille indblik i, hvad den nyeste forskning inden for den affektive neuropsykologi har bidraget med. Tredelt struktur En fremherskende teori, udviklet af Peter McLean, om den evolutionsmæssige opbygning af hjernen er, at den er opbygget i en tredelt struktur. Reptilhjernen er det instinktive lag med bl.a. hjernestammen og basalganglierne, som bl.a. refererer til reguleringen af det autonome nervesystem. Den paleomammale hjerne består bl.a. af det limbiske system, som refererer til de affektive og emotionelle processer af hjernen og den neomammale hjerne med bl.a. præfrontal- og neocortex, som refererer til den tænkende, rationelle hjerne. Disse dele af hjernen skal forbinde sig i løbet af barnets udvikling (Panksepp, 1998) Biologisk beredskab Mennesket har fra fødslen et biologisk beredskab til at etablere tilknytning og til at indgå i samspil med deres omsorgsgivere. De psykiske funktioner afhænger af de interaktioner, barnet har med sit sociale miljø (Hart & Møller 2001, Schore, 1994). Den prænatale periode Hjernen afviger fra de fleste af kroppens organer ved at have sin vækstspurt i den prænatale periode og indtil de første par år efter fødslen. En følge af denne timing er, at hjernen i visse henseender er mest følsom overfor skadevirkninger i netop denne fase (Schore,1994). Barnet har kritiske/sensitive perioder i sin udvikling, således at bestemte typer indlæring lettere finder sted i Nr
3 Det præfrontale cortex styrer effektivt følelser ved at dæmpe aktiveringssignaler, som amygdala og andre limbiske centre udsender. nogle udviklingsfaser end andre (Hart & Møller 2001, Schore, 1994). Den affektive afstemning medfører endokrine forandringer, der er med til at etablere og modne nerveforbindelser til det limbiske system og orbitofrontale områder, som er ansvarlig for bl.a. legeadfærd og evnen til at skabe gensidig interaktion og regulering af emotionelle funktioner (Schore, 1994). Barnet fødes med flere nerveceller, end det bruger, og i løbet af barndommen sker der en beskæringsproces, hvor neuroner dør og andre specialiseres i bestemte kredsløb. De kredsløb, som ofte bruges og trænes, vokser sig større, og dendritterne udvides, medens hjerneceller, som ikke bruges tilstrækkeligt, ikke forbindes i kredsløb og dør. Det enkelte stadium af neural modning, vækst og differentiering er afhængig af stimulation (Hart & Møller 2001, Schore, 1994). Højre hemisfære (som bl.a. refererer til emotionel/social erfaring og adfærd) udvikles tidligere end venstre, hvilket betyder, at væksten af højre hemisfære opstår i det tætte mor-barnforholds interaktionsperiode (Hart & Møller 2001, Schore, 1994). Det er nødvendigt med optimale niveauer af arousal og stimulation for at udvikle neurale kredsløb. Den neurale strukturs udvikling er bestemt af erfaringens art og timing, og det spæde barn behøver sensorisk stimuli til at modne de kredsløb, der på hjernestammeniveau skal igangsætte reguleringen af de neurotransmitterstoffer, som regulerer arousal funktioner. Når moderen åbner for positiv, vitaliserende kontakt, igangsættes produktionen af neurotransmitterstoffet dopamin, som modner nervesystemet og skaber indlevelse og nysgerrighed (Schore, 1994, Panksepp, 1998). På hjernestammeniveau har især det autonome nervesystem betydning for arousal og motivationstilstande, bl.a. gennem vagus-nerven. Registrering af kropstilstande sker gennem input til vagusnerven og går videre til limbiske og orbitofrontale områder se herom senere. Igennem moderens kontakt med sit spæde barn reguleres sympatisk og parasympatisk aktivitet i nervesystemet. Stephen Porges beskriver, at vagussystemet udvikles gennem tidlige mor-barn interaktioner og er grundlæggende for udviklingen af kompleks social adfærd. I den mammale hjerne har vagusnerven (som kontrollerer ansigtsudtryk, sutning, slugning og vokalisering) evolutionsmæssigt udviklet en forgrening. Denne forgrening betyder, at vagussystemet hurtigt kan regulere impulser mellem hjerte og hjerne (the Polyvagal Theory of Emotion), og kan således hurtigt og fleksibelt skabe engagement eller afbryde kontakten med omgivelserne. Vagus aktivitet har en hæmmende effekt på det sympatiske nervesystem og fremmer selvberoligende og social adfærd (Porges 1998). Følelser og hukommelse I det limbiske system indgår tre væsentlige strukturer: amygdala, hippocampus og hypothalamus. Amygdala (mandlen) regulerer frygt og vrede og er vigtig i kamp-/ flugt-beredskabet. Uden amygdala registreres ingen frygt, og hos visse pattedyr med en beskadiget amygdala kan hændelsers følelsesmæssige betydning ikke registreres. Amygdala modtager signaler fra mange strukturer i hjernen. Hippocampus (søhesten) ligger tæt op ad amygdala. Hippocampus spiller en vigtigt rolle for vores hukommelse og er med til at huske fortløbne hændelser i vores hverdagsliv. Når der er sket skader i hippocampus, har man svært ved at huske, hvad der er sket for nylig, og den har betydning for korttidshukommelsen. Ved en beskadiget hippocampus kan der indhentes nogen information om en begivenhed, men ikke en viden om, hvornår og hvor den foregik. Erindringer om tid og sted knyttes til hippocampus. 10 Nr
4 amygdala og hippocampus, som fører til, at oplevelser kan organiseres i tid og sted (Hart & Møller, 2001). Hypothalamus modtager informationer fra og har den overordnede kontrol over det autonome nervesystem (Schacter, 1998, LeDoux, 1996). Amygdala udvikles tidligt i barnets hjerne og har i langt højere grad end hippocampus nået sin endelige form ved fødslen. Barnet er fra begyndelsen i stand til at erhverve færdigheder, men kan ikke etablere hukommelse vedrørende den specifikke begivenhed. Begivenheder har indflydelse på barnet som implicitte (ubevidste) skabeloner løsrevet fra tid og sted. Når disse følelsesmæssige erindringer vækkes senere i livet, findes der ingen anden struktur, som modsvarer reaktionen. Dette giver en irreversibel stempling af tidlig erfaring i det udviklende nervesystem. Når barnet bliver ældre, er der et samspil mellem Impulshæmning Orbitofrontal cortex, som er en del af præfrontal cortex, er placeret som et mellemled mellem det limbiske system og præfrontal cortex og forarbejder impulser, der kommer både indeog udefra og lagrer bl.a. tidlige visuoemotionelle stimuli. Området er vigtigt i forhold til dannelse af indre forestillingsbilleder, især af ansigter. Kredsløbet mellem det limbiske system og orbitofrontal cortex kobler en emotion med et mentalt billede og muliggør objektkonstans og affektregulering (Schore, 1994, Panksepp, 1998). Den dorsolaterale del af præfrontal cortex styrer de følelsesmæssige reaktioner. Informationer og reaktioner fra hele hjernen koordineres i præfrontalområderne, hvor de følelsesmæssige og mentale indtryk samles, målrettes, og handlingerne planlægges. Det præfrontale cortex styrer effektivt følelser ved at dæmpe aktiveringssignaler, som amygdala og andre limbiske centre udsender. Præfrontal cortex er nøglen til selvbeherskelse og undertrykkelse af følelsesmæssige udbrud. Pga. kredsløbene fra det limbiske system til de præfrontale områder kan stærke følelsessignaler skabe neural baggrundstøj og derved sabotere de præfrontale områders evne til at fastholde koncentrationen (Schore, 1994, Panksepp, 1998). Referencer: Hart, S. & Møller, I. (2001): Børn, neuropsykologi og udvikling. In: Kognition & Pædagogik, nr. 3, 2001 LeDoux, J. (1998): The Emotionel Brain. Weidenfeld & Nicolson. London. Panksepp, J. (1998): Affective Neuroscience. The foundations of human and animal emotions. Oxford University Press. Porges, S.W. (1998): Emotion: An evolutionary by-product of the neural regulation of the autonomic nervous system. In: C.S. Carter, B. Kirkpatrick, I..I. Lederhendler(eds.) The integrative neurobiology of affilation, annals of the New York Academy of Science. Schore, A. (1994): Affect regulation and the origin of self. The neurobiology of emotionel development. Hillsdale: N.J. Lawrence Erlbaum Ass. Nr
5 Ved en let ændring af neurotransmitterstoffet dopamin udvikles noradrenalin. For lav noradrenalin aktivitet giver impulsiv adfærd. Opmærksomhedsforstyrrelser (fx ADHD, ADD) skyldes delvis, at noradrenalin aktiviteten er for lav. Børnene har for lidt arousal i cortex og er ikke i stand til at hæmme aktiviteten i de subcortikale områder (Panksepp, 1998). Autisme Autister har et syndrom, der består af manglende forbindelser imellem særlige neurale kredsløb, især mellem cerebellum, limbiske områder og højere hjernefunktionsområder. De neurale systemer, som burde interagere, har ikke udviklet normal synaptisk udveksling i de hjerneområder der kontrollerer socialisering, kommunikation og fantasi. Dette skyldes mangel på et stof, der skaber forbindelser mellem neurale kredsløb i forskellige hjerneområder (Panksepp, 1998) Brobygning Dette er kun et lille indblik i, hvad den affektive neuropsykologi indtil videre teoretisk kan bidrage med. I mange år er de neuropsykologiske og psykodynamiske teorier forblevet to selvstændige teoretiske ansatser uden sammenhæng. Det begynder nu at blive muligt at skabe brobygning og forske i de psykiske miljøpåvirkningers indflydelse på udviklingen af det centrale og autonome nervesystem og dermed personlighedsdannelsen. Ligeledes begynder det at blive muligt at skabe teoretiske ansatser til, hvilken betydning det tidlige forældre/barn samspil har for affektregulering, empatiudvikling, legeevne og evnen til at indgå i socialt samspil. En essentiel diskussion i forbindelse med brobygningen vil være, hvordan man forener de teoretiske forskelligheder. Her tænkes fx på neuropsykologiens forståelse af konstitutionelle såkaldt hard-wire systemer i hjernen (organiske forstyrrelser) og såkaldt windows of opportunity, hvor udviklingen af psykiske funktioner udvikles i kritiske perioder i barnets liv, og hvis muligheden forpasses, udvikles funktionen mangelfuldt. Dette skal sammenholdes med udviklingspsykologiens forståelse, bl.a. repræsenteret af Daniel Stern, som beskriver, at spædbarnet har sensitive perioder og at en begivenhed der indtræffer tidligt vil være vanskelig at vende, men selvoplevelser er åbne systemer, som kan påvirkes livet igennem. I behandlingen af børn og familier er dette aspekt vigtigt, idet der ofte er store modsætninger og holdningsforskelle hos psykologer. Hos nogle psykologer er behandleroptimismen måske urealistisk stor, mens andre psykologer fejlagtigt ikke ser formålet i at arbejde terapeutisk med et barn eller en familie. Ved at forbinde udviklingspsykologien og den affektive/kognitive neuropsykologi vil man være i stand til i langt højere grad at forstå kliniske symptomer på mange niveauer og mere præcist indgå i en målrettet behandling, der kan stimulere barnets personlighed og identitetsdannelse. Ligeledes vil det være muligt på et velfunderet grundlag at udvikle vores behandlingssystemer, til at indgå med en relevant behandling på det rette tidspunkt. Susan Hart er cand.psych. og privat praktiserende psykolog 12 Nr
6 Ordliste Amygdala: Er en del af det limbiske system og spiller en afgørende rolle for frygt. En struktur der bl.a. gør det muligt at genkende emotionelle ansigtsudtryk. Autonome nervesystem: Består af det sympatiske og parasympatiske nervesystem, som forsyner muskler og kirtler med nerver. Det sympatiske nervesystem fremmer organismens mulighed for kamp-flugt. Den overordnede kontrol varetages af hypothalamus. Basalganglier: Spiller en afgørende rolle for samordningen af bevægelser og for afstemningen af deres styrke og retning. Cerebellum: (Lillehjernen). Har udelukkende betydning for bevægelsesfunktionen. Denne struktur modtager og bearbejder nerveimpulser fra muskler, ledbånd og ligevægtsorganer samt fra den motoriske storhjernebark. Dorsolateral præfrontal cortex: Sidder på frontallappens yderside og har tætte funktionelle forbindelser med det limbiske system. Den orbitofrontale og dorsolaterale struktur er indbyrdes forbundne. Dopamin: Dopaminomsætningen i det limbiske system fungerer som et belønningsystem. Hippocampus: Er en del af det limbiske system og spiller en vigtig rolle for nyligt oplevede hændelser og erindringer om tid og sted. Hippocampus og amygdala er indbyrdes afhængige med hensyn til oplevelsesmæssige erindringer. Hypothalamus: En lille struktur i bunden af det limbiske system. Sørger for at kroppen indretter sig efter omgivelserne. Er det overordnede center for både det autonome nervesystem og de endokrine kirtlers funktioner. Rummer bl.a. kontrolmekanismer for blodtryk, legemstemperatur, stofskifte, søvn etc. Limbiske system: En subcortical struktur, gemt under corpus callosum (hjernebjælken). Det er en ubevidst struktur, med omfattende indflydelse på vores følelser og personlighed. Neocortex: Springet fra humid til human blev bl.a. afstedkommet af en udvidelse af frontallapperne. Noradrenalin: Stimulerende stof, der bl.a. påvirker humøret og formodes at bibringe en følelse af fornøjelse. Orbitofrontal cortex: En del af præfrontal cortex og fungerer som et mellemled mellem det limbiske system og de præfrontale områder. Strukturen har bl.a. indflydelse på lagring af tidlige visuo-emotionelle stimuli og indre forestillingsbilleder. Præfrontal cortex: En del af frontallappen i cortex, som styrer de følelsesmæssige reaktioner. De følelsesmæssige og mentale indtryk samles og målrettes og handlinger planlægges. Vagusnerven: Kaldes også den 10. hjernenerve. Det er den længste af hjernenerverne og den vigtigste nerve i det parasympatiske system. Den har talrige nerveforbinderlser til bl.a. hjerte, lunger, tarm og mavesæk. Nr
Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereHos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereIndledning. 1. Hjernens natur
Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske
Læs mereIndhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ
Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser
Læs mereEmotion. Motorik. Kognition
Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad
Læs mereAutisme, motivation og skolevegring
Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en
Læs mereNeuroaffektiv udviklingspsykologi
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv
Læs merePsykolog Knud Hellborn
Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram
Læs mereNeuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen
Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen Emotion Sansning Motorik Krop Kognition Emotion Embodiment Mentalisering Sansemotorik Kognition Symbolisering Ud af 30.000 NMT-profiler
Læs mereHøjre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.
Hjernens anatomi Hjernen består af storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Man deler vævet i denne del af hjernen ind i hvid og grå substans. Grå substans er selve nervecellerne
Læs mereSkovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale
Læs mereHos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereMarte Meo metoden i forhold til opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD en neuropsykologisk forklaring
Marte Meo metoden i forhold til opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD en neuropsykologisk UCN- Nordjylland Pædagogisk- diplomuddannelse 2011 c10214a2: Kognitions- og neuropsykologi Dorthe Marie Sørensen Studienr:
Læs mereHvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.
Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt
Læs mereSusan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy
Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende
Læs mereUDVIKLINGSFORSTYRRELSER HOS BØRN BELYST UDFRA DET DYNAMISKE SAMSPIL MELLEM NEUROPSYKOLOGISKE OG UDVIKLINGSPSYKOLOGISKE FAKTORER.
UDVIKLINGSFORSTYRRELSER HOS BØRN BELYST UDFRA DET DYNAMISKE SAMSPIL MELLEM NEUROPSYKOLOGISKE OG UDVIKLINGSPSYKOLOGISKE FAKTORER. Af Cand. Psych. Susan Hart og Cand. Psych. Ida Møller Forskning indenfor
Læs mereAnerkendende, understøttende
Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,
Læs mereSELVET: Hjernen Af Susan Hart FRA SJÆL TIL HJERNE. Den neuroaffektive
Hjernen Af Susan Hart SELVET: FRA SJÆL TIL HJERNE Den neuroaffektive psykologi er nok endnu for præmatur til at kunne forklare selvbegrebet, og det er et spørgsmål, om begrebet i det hele taget lader sig
Læs mereForståelse af problemskabende adfærd
Forståelse af problemskabende adfærd - gennem den tredelte hjerne Hvordan og hvorfor opstår problemadfærden? Hvordan forebygges problemadfærd? Hvordan motiveres der til en mere hensigtsmæssig adfærd? Jane
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs meresker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion.
INTERVIEW AF REDAKTØR JØRGEN CARL Bro over to forskningsområder En ny psykologisk disciplin er ved at blive født, konstaterer to psykologer begejstret. Hjerneforskning og udviklingspsykologien mødes i
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereFølelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer
Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer Vi udvikles over en lang periode Kognition Sansemotorik Emotion Susan Hart Den Neuroaffektive trekant Teori - Hvad går det ud på? Selvagens
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereNeuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11
Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11 Psykolog, specialist i psykoterapi Skole- og behandlingshjemmet Skovgården gi@skolehjemmet.skovgaarden.dk
Læs mereHvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?
Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst
Læs mereTemadag for kliniske undervisere
Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor
Læs mereLæringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv
Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv - en særlig måde at tilrettelægge og gennemføre undervisning på, der understøtter hjernens lærings- og udviklingsproces Linda Kunz Beier NPK, maj 2013 MANGE
Læs mereHjerne, autisme og sansebearbejdning
Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereBehandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt
Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereBarnet i udviklende fællesskaber
Barnet i udviklende fællesskaber Fællesskaber og sociale kompetencer i et Neuroaffek:vt lys. Helst man ønsker at være elsket I mangel derpå beundret I mangel derpå frygtet I det mindste at være afskyet
Læs merePlejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Læs merePsykoterapi og neuroaffektiv udvikling
1 Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling Af kropspsykoterapeut Marianne Bentzen og cand. psych. Susan Hart I de sidste tiår er der sket en kolossal udvikling af vores viden omkring neuroaffektive processer,
Læs mereDen naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse.
Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Ved Nicolaj Suhr Ledelses & Organisationskonsulent UCN act2learn Ledelse og HR LIDT OM HJERNEN Hjernen i fire områder Kortex
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereNeurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv
Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens
Læs mereEmotion. Kognition. Motorik. Susan Hart
Emotion c Motorik Kognition Susan Hart Susan Hart Teoretisk forståelse c Selvagens Susan Hart Metode/ redskaber Top-down Bottom-up Susan Hart De 6 principper - For neuroudvikling og neurobiologi 1. Plasticitet.
Læs mereADHD Konferencen 2016
ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk
Læs mereNervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen.
Daniel Stern Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen. I nervesystemet findes der således ikke et indenfor
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereEr tiden moden til en mere nuanceret forståelse af ADHD?
Er tiden moden til en mere nuanceret forståelse af ADHD? Af cand.psych. Susan Hart I de senere år er der tiltagende flere børn, der opfylder kriterierne, for en ADHD diagnose, og en stor del af disse børn
Læs mereBehandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1
Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens
Læs mereNeurosekventiel grundteori og -begreber
Neurosekventiel grundteori og -begreber ivering Plasticitet Cortex Abstrakt og refleksiv kognition Konkret kognition Tilhørsforhold Belønning Limbisk Diencephalon tilknytning" Sexuel adfærd Emotionel Reaktivitet
Læs mereNeurobiologi, modning og overgreb
Neurobiologi, modning og overgreb Startpunkt Nervesystemet og cortex udvikles primært gennem stimulation og ikke ved passiv modning Den sociale stimulation er især vigtig Daniel Stern har demonstreret
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs mereIntegrationsnets erfaringer med at arbejde med vold i flygtningefamilier
Integrationsnets erfaringer med at arbejde med vold i flygtningefamilier MÅLGRUPPEN Hele familien både offer og udøver i eget hjem Særlige vilkår i flygtningefamilier: Traumer Eksilstress Socioøkonomiske
Læs mereNeuropædagogik og demens
- Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive
Læs mereTraumer og mentalisering
Traumer og mentalisering - Omsorgssvigtede børn Gr. 73 Aleksandra Cihoric og Trine Lykke Andersen Vejleder Marie Luise Ellehøj Dato 16.01.2015 Anslag 91.864 Gr. 73 16.01.2015 Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereDet limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet
Det limbiske system Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Professor, Overlæge, PhD. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Phineas
Læs mereBørn og traumer. METAsundhed Maj 2015
Børn og traumer METAsundhed Maj 2015 Susan Hart, psykolog Marianne Bentzen, kropsterapeut Den 3-delte hjerne, - MacLean, 1990 Reptilhjernen/hjernestammen Det limbiske system/følehjernen Cortex/Tænkehjernen
Læs mereSIGNALEMENT AF EN 0-1 ÅRIG HJERNE
SIGNALEMENT AF EN 0-1 ÅRIG HJERNE Modelfoto 18 Når et barn er cirka 1 år, har det i forhold til ved fødslen tredoblet sin hjernestørrelse! Hvad kan vi, for eksempel med social kontakt, forvente af en 1
Læs mereFORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE
UDSATTE BØRN KL's konference om udsatte børn 22. marts 2017 Session 2 FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE Susan Hart, Cand. Psyk. Aut., specialist i børnepsykologi og psykoterapi Neuro-
Læs mereUdvikling gennem Forældre på alle strenge og NUSSA
Udvikling gennem Forældre på alle strenge og NUSSA Når erfaringer er behagelige eller mildt frustrerende og ikke overvældende, bliver de integreret i nervesystemet. (Pierre Janet 1889) Teore
Læs mereFlygtninge med handicaps og deres familier
Flygtninge med handicaps og deres familier V. Marianne Badstue, Børn & Familiechef & Psykolog Gita Saadatjou Aarhus den 6. juni 2018 Neurosekventiel tilgang i Integrationsnet fokus på traumer Hjernens
Læs mereOm børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning
Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning Konference for familieplejekonsulenter afholdt i Svendborg, d. 22. maj 2015 Præsentation af underviser
Læs mereNeuropædagogik pædagogik med hjernen og med hjertet / af Anni Mortensen
Neuropædagogik pædagogik med hjernen og med hjertet / af Anni Mortensen (309) Neuropædagogik er et spændingsfelt mellem Neurovidenskab og humaniora. Neuropædagogik er ikke endegyldige sandheder, man kan
Læs mereOm sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet
Kursuseftermiddag på ICDPs konferencen på d. 6. oktober 2016: Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Berørt og bevæget Samt om betydningen af gode og sunde samspil i forbindelse
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs mereArousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne
Arousal kontinium (inspireret af Bruce Perry s Neurosequential Model of Therapeutics) Ro- balance Moderat pres På vagt Pres Frys Stress Flugt Trussel Kamp Neocortex Cortex Cortex Limbisk Limbisk Mellemhjerne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereIntegrativ neuropædagogik - en grundbog
INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK en grundbog - viden i fællesskab Integrativ neuropædagogik - en grundbog VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg +45 8794 8030 www.viss.dk EAN 5798005721369
Læs mereVi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.
Pædagogiske metoder På Fonden Egesborg arbejder vi med en række pædagogiske tilgange og metoder. Vi bruger disse værktøjer med udgangspunkt i det enkelte barns/unges individuelle behov, dets ressourcer
Læs mereTeori eller landkort c Forskning Praksis
Teori eller landkort c Forskning Praksis Teori / landkort Metode 1 Metode 2 Metode 3 Værktøj/redskaber Værktøj/redskaber Værktøj/redskaber Teoretisk forståelse c Self-agency Metode/red skaber Primære omsorgspersoner
Læs mereStikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode
Neuropædagogik kram og fuglefløjt! DKDK Årskursus Torsdag, 11. september2014 Charlotte Voetmann Neuropædagogisk, demensvejleder, m.fl. Præsentation Hjernen (meget kort) Kommunikation Sansebearbejdning
Læs mereBachelorgruppe 46. Ethvert samfund høster, som det sår, gennem den måde, det giver sine børn omsorg på. (Hart 2006: 28)
Bachelorgruppe 46 Ethvert samfund høster, som det sår, gennem den måde, det giver sine børn omsorg på (Hart 2006: 28) Bachelorrapport 2012 Tilknytning og neuroaffektiv udvikling Gitte Wölck Misfeldt Nanna
Læs mereNervesystemets overordnede struktur og funktion
Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &
Læs mereFysioterapi mod stress
Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet
Læs mereSimon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk
Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs mereMENNESKET MED PSYKIATRISKE LIDELSER - OG TÆNDER!
MENNESKET MED PSYKIATRISKE LIDELSER - OG TÆNDER! MARTS 2017 CAND.PSYCH. STEEN GULDAGER, SOCIALPSYKOLOGISK CENTER INDHOLD 1. Kognition og psykiatriske lidelser 2. Frontallap-pædagogik 3. MoCA kort, kognitiv
Læs mereHjerne & krop Af Bodil Claësson. Teorien om
Hjerne & krop Af Bodil Claësson Teorien om POLY-VAGUS Forskning i Vagus-nervens fylogenetiske udvikling kaster nyt lys over menneskets stress- og chokreaktioner 6 Nr. 7. 2003 Porges til Danmark I dagene
Læs mereUDDRAG SYNerGAIA BOGEN Pædagogisk Rehabilitering i teori, metode og praksis fra tværfagligt eksperiment til integreret praksis
UDDRAG SYNerGAIA BOGEN Pædagogisk Rehabilitering i teori, metode og praksis fra tværfagligt eksperiment til integreret praksis Traumets neurobiologi I evolutionen har det haft overlevelsesværdi at kunne
Læs mereUdviklingshæmmede og sociale sammenhænge
Udviklingshæmmede og sociale sammenhænge Skrevet af: Birthe Bertz Thygesen ev12855 Modul: Kognitions-og neuropsykologi Vejleder: Klara Knudsen UCSyd Maj 2008 Antal tegn: 31.294 Indholdsfortegnelse Indledning...2
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereMålgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag
Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag... 2 Behandling... 3 Koordination... 3 Samtaler/Børnemindmapping... 3 Ikke-sproglige aktiviteter... 4 Theraplay... 4 Behandlingsskabelon...
Læs mereArousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard
Arousal Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon 2019 Kirsten Bundgaard Den normale hjerne Hjernen er nervesystemets hovedcomputer. Under normale hjerneforhold styres og bearbejdes: indkomne
Læs mereSkovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Socialpædagoger i Kreds Sydjylland Kolding Hallerne 12.06.12 Psykolog, specialist i psykoterapi gi@skolehjemmet-skovgaarden.dk Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning
Læs mereBliv klogere på stress
Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,
Læs mereStore Praksisdag 2014
Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt
Læs mereKønsidentitet i et psykologisk perspektiv. Temadag om køn og identitet
Kønsidentitet i et psykologisk perspektiv Temadag om køn og identitet Bio-psyko-social forståelses tilgang Dvs indvirkning af biologiske, psykologiske og sociale faktorer og samspil og gensidig påvirkning
Læs mereKommunikation med mennesker, der er belastet af stresssymptomer. Et neuroaffektiv og relationelt udgangspunkt
Kommunikation med mennesker, der er belastet af stresssymptomer Et neuroaffektiv og relationelt udgangspunkt Struktur på formiddagen Hvad er stress? Stressramtes livsbelastninger Stress/sårbarhedsmodel/stressforståelse
Læs mereTemadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning
Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation
Læs mereCutting - Det som ligger bag Handleguide
Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen
Læs mereStart, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling
Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Kognitive funktioner Hvad er eksekutive funktioner? Vi kalder dem også styringsfunktioner:
Læs mereFYSIOLOGI FAGBESKRIVELSE
FYSIOLOGI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng ved at læse
Læs mereBetydning af berøring
Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereDen nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan
Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning Professor Rita Jordan Autisme center for uddannelse og forskning Birminghams Universitet, England Herning, April 2009 * ASD ( Autisme Spectrum Disorder)
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer
Læs mereHjernens udvikling gennem tilknytning
Bachelorgruppe nr. 38 Hjernens udvikling gennem tilknytning Bachelorrapport, 2015 Emne: Hjernens udvikling gennem tilknytning Forfatter: Louise Madsen (172527) og Maja Faaborg Jensen (172528) Vejleder:
Læs mereADHD set i et neuropædagogisk perspektiv
ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv Viden, forståelse og værktøjer til livet med ADHD i en salutogen forståelsesramme Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut,
Læs mereSpirituel Hjerte- og Hjerneaktivitet Den Spirituelle Intelligens Af Merete Gundersen 2008
Spirituel Hjerte- og Hjerneaktivitet Den Spirituelle Intelligens Af Merete Gundersen 2008 Menneske hjernen Præfrontal Cortex Reptil hjernen Hjerneprocesser ved SIQ meditation Når vi bruger SIQ-meditation,
Læs mereJim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering
Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde
Læs mereIntro Den kognitive Børnesamtale
Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)
Læs mere