Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog"

Transkript

1 Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne fylder også godt i den offentlige debat. Den øgede opmærksomhed på sproget skyldes ikke mindst den tiltagende internationalisering og frygten for såkaldt domænetab til engelsk, dvs. at dansk taber terræn til engelsk på områder, hvor dansk førhen var det enerådende eller dominerende sprog. En lang række private og offentlige virksomheder har indført sprogpolitikker, og det seneste politiske udspil i debatten om en national sprogpolitik er rapporten Sprog til tiden, som blev offentliggjort i april Baggrund for Sprog til tiden Rapporten Sprog til tiden er udarbejdet af et sprogudvalg, der blev nedsat af Kulturministeriet i 2007 med det formål at studere vilkårene for det danske sprog og vurdere, om der skulle være behov for en sproglov. Forud for rapporten er der udkommet en række andre dokumenter, som i større eller mindre grad ligger til grund for Sprog til tiden. Allerede i 2003 udgav et udvalg nedsat af Kulturministeriet rapporten Sprog på spil, som var det første udkast til en egentlig dansk sprogpolitik. På baggrund af denne rapport udsendte regeringen i 2004 en sprogpolitisk redegørelse med en række målsætninger for, hvordan anbefalingerne i Sprog på spil skulle føres ud i livet for at styrke det danske sprog. Det er med afsæt i denne redegørelse og de efterfølgende initiativer på det sprogpolitiske område, at Kulturministeriet i 2007 nedsatte det udvalg, der står bag Sprog til tiden. Kort om rapporten I de indledende bemærkninger til rapporten fastslås det, at Sprogudvalget skal undersøge udviklingen i det danske sprog efter regeringens sprogpolitiske redegørelse fra 2004 og følge op på den nordiske sprogdeklaration og andre relevante initiativer. Derudover skal udvalget vurdere de fremtidige sproglige kompetencer i det danske samfund. Disse vurderinger skal munde ud i en anbefaling af, om der er behov for egentlig lovgivning på sprogområdet, og i konkrete forslag til, hvordan det danske sprog kan styrkes på forskellige områder. Rapporten består af 10 kapitler, hvor kapitel 1 og 10 er henholdsvis indledning og konklusion. I hvert af kapitlerne 2 9 gøres der status over det behandlede emneområde, og som afslutning på hvert kapitel opstiller udvalget en række anbefalinger til, hvilke tiltag der bør gennemføres inden for området. Rapporten kommer emnemæssigt vidt omkring, idet den behandler alle områderne førskole, uddannelsessystemet, forskning, det private erhvervsliv, sprogteknologi og terminologi, den offentlige sektor, kultur og medier, det nordiske sprogfællesskab og dansk i EU. Modersmålsproblematikken har også fået en mere fremtrædende plads end i Sprog på spil, hvor denne problemstilling kun blev nævnt ganske kort. 2 BUDSTIKKEN

2 Dansk eller parallelsprog? Et centralt og gennemgående tema i hele rapporten er begrebet parallelsproglighed, dvs. sikring af, at det danske sprog bevares, uden at engelsk eller andre fremmedsprog nedprioriteres, og understregelsen af, at dansk fortsat skal være et komplet og samfundsbærende sprog, dvs. et sprog, der kan anvendes i alle sammenhænge og inden for alle domæner. Allerede i indledningen berøres det dilemma, at der her er to umiddelbart modstridende forudsætninger, som gør sig gældende, nemlig på den ene side hensynet til den internationale konkurrenceevne og på den anden side hensynet til det danske samfunds behov. På den ene side er det nødvendigt at have fremmedsproglige kompetencer for at kunne begå sig internationalt, og på den anden side er det vigtigt, at dansk fortsat kan bruges på alle samfundsområder, så ingen borgere sættes ud på et sidespor. Dette gælder især inden for de videregående uddannelser og forskningen, hvor udvalget lægger vægt på, at dansk skal bevares i både forskning og uddannelse, og at forskning også fremover skal formidles på dansk for at undgå, at en del af befolkningen hægtes af. Som jeg ser det, er der ikke lagt op til protektionisme i teksten, dvs. beskyttelse af det danske sprog, men snarere et ønske om at bevare ligeværdigheden mellem dansk og andre sprog ved at styrke kompetencerne i både dansk og fremmedsprog. Dansk skal styrkes, men ikke på bekostning af andre sprog. Domænetab og domænevinding Hvad angår det danske sprogs status, optræder ordet domænetab ofte i den sprogpolitiske debat. Modsat parallelsproglighed har dette begreb dog ikke en særligt fremtrædende stilling i Sprog til tiden, og i et BUDSTIKKEN enkelt tilfælde tales der endda om domænevinding, altså at dansk har vundet større udbredelse. Der hentydes her til, at dansk er et af EU's officielle sprog og dermed også bruges i international sammenhæng uden for Danmarks grænser. Ellers nævnes domænetab kun i forbindelse med universiteter og forskning, hvor det anføres, at det danske sprog i dag taber domæne som videnskabssprog. Udvalget mener dog ikke, at dette nødvendigvis er negativt, så længe forskerne også formidler deres viden og resultater på dansk. Der argumenteres således indirekte for parallelsproglighed i forskningen, ligesom det også anføres, at et universitet i dag må udvikle en sprogpolitik, der både sikrer det danske sprog mod at miste domænet forskning og øger beherskelsen af engelsk og andre fremmedsprog. I forhold til erhvervslivet mener flertallet af udvalgets medlemmer, at dansk ikke er truet, men trives side om side med engelsk i en slags parallelsproglighed. Styrkelse af dansk Som det er tilfældet med det danske sprogs status i erhvervslivet, konkluderer udvalget, at dansk overordnet set ikke er truet, men at der er behov for en styrkelse af det. Der anbefales forskellige målsætninger inden for alle rapportens hovedområder. Disse målsætninger kan kort opsummeres som følger: Fremme af den sproglige bevidsthed og glæden ved sproget Udvikling af børns sprog allerede i førskoletiden Styrkelse af danskfaget på læreruddannelsen og i folkeskolen Uddannelse og efteruddannelse i skriftlig og mundtlig praktisk sprogbrug 3

3 Bevarelse af dansk som fag- og videnskabssprog Udvikling af sprogteknologi og terminologi på dansk Sikring af, at det offentlige bruger dansk af en høj kvalitet Støtte til dansk skøn- og faglitteratur Fremme og bevarelse af dansk i international sammenhæng. Alle disse målsætninger er gode og relevante, og det er et enigt udvalg, der står bag dem. Dog er udvalgets medlemmer inden for emnet bevarelse af dansk som fag- og videnskabssprog ikke helt enige om, hvordan målsætningerne konkret skal føres ud i livet. Her mener nogle af medlemmerne, at der er behov for ændringer i den nuværende lovgivning, mens andre ikke ser grund til at indføre bindende bestemmelser. Blandt udvalgets konkrete anbefalinger er (1) iværksættelse af en kampagne, der skal gøre folk mere bevidste om sproget og børns sproglige udvikling, (2) et minimumstimetal for danskfaget på læreruddannelsen, (3) sikring af, at der også fremover undervises og formidles forskning på dansk, (4) udvikling af nationale, offentligt tilgængelige danske og flersproglige term- og vidensbanker, (5) offentlig støtte til udvikling af sprogteknologi på dansk, (6) oprettelse af et officielt terminologiorgan i Danmark, (7) fortsat fokus på den sproglige kvalitet i offentlige institutioner gennem sprogpolitikker, (8) bevarelse af dansk som officielt sprog i EU og (9) sikring af, at EU s retsregler fortsat formidles på dansk. Dansk i EU Punktet om dansk i EU fortjener en kommentar, da det i rapporten nævnes, at ikke alt længere oversættes til dansk, og at dansk tolkning i stigende grad fravælges til fordel for kommunikation på engelsk. Fravalget af tolkning til dansk skyldes til dels en EUregel om, at der afsættes en pulje penge til tolkning, og den del af puljen, der ikke bruges til dette, kan bruges til at finansiere EUmedarbejdernes tjenesterejser. Som i Sprog til tiden nævnes i regeringens sprogpolitiske redegørelse fra 2004 en målsætning om, at dansk skal bevares som officielt EU-sprog. Det kan derfor undre, at man herudfra og ud fra den betragtning, at der er behov for en styrkelse af dansk, tillader fravalg af tolkning af økonomiske årsager. Også det faktum, at ikke alt længere oversættes til dansk, bør være et område, politikerne må holde øje med, da det bryder med princippet om flersproglighed i EU og på sigt kan underminere det danske sprogs status i EU. Styrkelse af fremmedsprog Anbefalingerne i Sprog til tiden går som nævnt ikke kun på at styrke det danske sprog, men også på at sikre og udvikle de fremmedsproglige kompetencer i samfundet, så Danmark kan stå stærkt på den internationale scene. Også her opstilles der en række målsætninger, som kan sammenfattes i følgende punkter: Øget fokus på undervisning i fremmedsprog Udvikling af fremmedsproglige kompetencer, både i engelsk og andre sprog Opfattelse af tosprogede som en resurse snarere end et problem Lettelse af forholdene på arbejdsmarkedet for folk med andre modersmål Fremme af kendskabet til de nordiske nabosprog. 4 BUDSTIKKEN

4 Igen er målsætningerne gode og relevante, og udvalgets medlemmer er enige om dem. Kun en konkret anbefaling af, at tysk skal være obligatorisk andet fremmedsprog i folkeskolen efter engelsk, er ikke alle udvalgets medlemmer enige i. Forslaget giver ellers god mening, da tysk ifølge den europæiske sprogpagt har status som det eneste officielle minoritetssprog i Danmark, og da Tyskland er Danmarks største handelspartner. De konkrete anbefalinger fra udvalget er bl.a. (1) muligheden for at vælge flere fremmedsprog i gymnasiet og på de øvrige ungdomsuddannelser (der henvises til EU s målsætning om, at alle EU-borgere skal kunne to europæiske fremmedsprog ud over deres modersmål), (2) sikring af, at der udbydes uddannelser i både engelsk og andre relevante fremmedsprog, (3) udvikling af nationale, offentligt tilgængelige flersproglige term- og vidensbanker, (4) styrkelse af de tosprogedes kompetencer ved f.eks. at gøre det lettere for dem at få papir på deres modersmålskundskaber, (5) adgang til oplysninger, som er af betydning for en medarbejders arbejdsforhold, på andre sprog end dansk (f.eks. generelle vejledninger i danske arbejdsmarkedsforhold) samt (6) mere og bedre undervisning i de nordiske nabosprog. Det er værd at bemærke, at selvom der langt hen ad vejen i Sprog til tiden er fokus på engelsk over for dansk, understreges også vigtigheden af at styrke færdighederne i andre fremmedsprog. For og imod lovgivning Ud over at komme med konkrete forslag til, hvordan det danske sprog kan styrkes, havde udvalget bag Sprog til tiden til opgave at vurdere, om der er behov for lovgivning på sprogområdet i form af en egentlig sproglov eller lovgivning på enkeltområder. BUDSTIKKEN Det er ikke slået fast i nogen lov, at dansk er det officielle sprog i Danmark. I grundloven nævnes sprog slet ikke, mens der i retsplejelovens 149 står, at retssproget er dansk. Desuden findes der en retskrivningslov, hvori det fastslås, at dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn, og at offentlige institutioner og skoler skal følge disse normeringer. Endelig skal nævnes universitetsloven, som indeholder bestemmelser om de regler, universiteterne skal følge, herunder at universiteterne har pligt til at udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund den såkaldte formidlingspligt. Der findes dog ingen egentlig sproglov. I Sprog til tiden nævnes, at der for nylig er stillet forslag om en sproglov i Sverige. Sverige var allerede i begyndelsen af den sprogpolitiske debat et skridt foran, idet den svenske version af Sprog på spil, som havde titlen Mål i mun, udkom i Siden disse to rapporter er behovet for lovgivning blevet diskuteret i begge lande, men hvor man i Sverige har konkluderet, at det er hensigtsmæssigt med en rammelov, har man i Danmark altså indtil videre satset på anbefalinger. Det ser ikke ud til at ændre sig med Sprog til tiden. Som det påpeges i rapporten, er der mange områder, det ikke er muligt at lovgive om, og det ønsker udvalget heller ikke. Det er kun på området forskning og videregående uddannelser, at en del af udvalget ønsker at ændre den nuværende lovgivning. Modstanderne af bindende bestemmelser argumenterer bl.a. for, at de nødvendige regler allerede findes i universitets- og akkrediteringsloven (sidstnævnte foreskriver, at et uafhængigt råd skal vurdere uddannelsernes kvalitet og relevans) og anbefaler i stedet, at universiteterne skal begrunde deres valg af undervisnings- 5

5 sprog, og at området skal overvåges nøje med henblik på eventuelle senere indgreb, hvis en uheldig udvikling giver anledning til det. Fortalerne for lovgivning tilbageviser modstandernes argument om, at de nødvendige regler allerede findes i den eksisterende lovgivning, med at flere fakulteter ikke opfylder målsætningen om parallelsproglighed i forhold til universitets- og akkrediteringsloven, idet dansk i stigende grad fravælges som undervisningssprog også på uddannelser, hvor de fleste af kandidaterne skal fungere i dansk sammenhæng. Desuden argumenteres der for (1) et formidlingsmæssigt hensyn, dvs. at dansk skal bevares som fag- og videnskabssprog i både undervisning og forskning, (2) et demokratisk hensyn, dvs. at alle borgere skal kunne følge med i udviklingen, (3) et kulturelt hensyn, dvs. at der sker et kulturtab, hvis dansk ikke længere bruges som videnskabssprog og (4) et pædagogisk hensyn, dvs. at forståelsen og indlæringen fremmes, hvis undervisningen foregår på dansk, da både undervisernes og de studerendes engelskkundskaber muligvis ikke er gode nok eller i hvert fald ikke lige så gode som deres modersmålskundskaber (det vil her sige danskkundskaber). Andre argumenter mod at indføre lovgivning på sprogområdet, som berøres i rapporten, er, at fremmedsprogs indflydelse er selvbegrænsende forstået på den måde, at der stadig vil blive talt og skrevet dansk, selvom der sker et vist domænetab til engelsk eller andre sprog. Hertil kommer, at man godt kan lovgive om rettigheder, f.eks. at borgerne skal have ret til at få bestemte oplysninger på flere sprog, men det er sværere at lovgive om pligter, da det vil være vanskeligt at håndhæve reglerne. I modsætning hertil står udvalgets målsætning om, at dansk skal bevares som et komplet og samfundsbærende sprog, hvilket må inkludere et dansk fagsprog på alle domæner. Hvis universiteterne ikke opfylder målsætningerne i den nuværende lovgivning, som udvalgets fortalere for lovgivning anfører, taler det for at lave reglerne om i hvert fald på dette område. Her skal det dog huskes, at universiteter og forskere til en vis grad er underlagt pragmatiske hensyn. Hvis det bedre kan betale sig for dem økonomisk eller karrieremæssigt at tilbyde undervisning eller udgive videnskabelige publikationer på engelsk end på dansk, skal der mere tungtvejende argumenter end sprogpolitiske hensyn til for at ændre denne praksis, og udvalgets fortalere anbefaler da også et såkaldt sprogtaxameter, hvor universiteterne får godtgjort eventuelle udgifter til at fastholde parallelsprogligheden. Der er mange gode argumenter både for og imod lovgivning på sprogområdet, men hvis man mener det alvorligt med at ville styrke det danske sprog, bør der efter min mening være handling bag ordene. En rammelov, som det er foreslået i Sverige, ville sende et vigtigt politisk signal om, at sproget vægtes højt, som der også lægges op til med følgende udtalelse i Sprog til tiden: Overordnet set kan en indsats for det danske sprogs trivsel over for globaliseringens udfordring kun virke, hvis den betragtes som en værdipolitisk indsats, der samler positiv opmærksomhed om dansk sprogs værdier og kvaliteter i alle de forskellige funktioner, det har for os. Man kan bedst opmuntre til positiv værdsættelse ved at udvise den. Udvalget afviser dog behovet for at indføre en overordnet sproglov med den begrundelse, at det danske sprog ikke er truet, at mange områder ikke kan reguleres, og at det vil være svært at håndhæve loven. I betragt- 6 BUDSTIKKEN

6 ning af, hvor meget der gøres ud af målsætningen om parallelsproglighed og at bevare dansk som et komplet og samfundsbærende sprog, kan det undre, at der anbefales en så passiv strategi. Andre stemmer i debatten Eftersom både Rektorkollegiets rapport fra 2003 og regeringens sprogpolitiske redegørelse fra 2004 har indgået i udvalgets overvejelser, er det forventeligt, at der er overensstemmelser mellem disse og Sprog til tiden. I alle tre publikationer anbefales parallelsproglighed, og i ingen af dem opfordres der til lovgivning på området. Rektorkollegiet anbefaler ligesom udvalget, at det klart skal defineres, hvilke uddannelser der skal udbydes på dansk og/eller fremmedsprog, og i det hele taget går langt de fleste af Rektorkollegiets anbefalinger igen i Sprog til tiden. I regeringens redegørelse står der, at dansk fortsat skal være hovedsproget i undervisningen på de videregående uddannelser, at formidling på dansk skal styrkes, og at der skal være parallelsproglighed i både forskningen og undervisningen. Konklusionen i både regeringens redegørelse og Sprog til tiden er, at dansk ikke er truet, men at der er behov for en styrkelse, og dette lægges der også indirekte op til i Rektorkollegiets rapport. Over for disse står Dansk Sprognævn, Modersmål-Selskabet og Modersmålskredsen, som alle tre går ind for en mere aktiv sprogpolitik. Modersmål-Selskabet kritiserer regeringens sprogpolitiske redegørelse for kun at indeholde anbefalinger og opfordringer og kritiserer ligesom Dansk Sprognævn regeringen for at modarbejde sin egen sprogpolitiske redegørelse i en redegørelse til Folketinget fra Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet fra april 2004, hvor BUDSTIKKEN der anføres følgende målsætning: Regeringen vil sætte fokus på øget brug af engelsk som undervisningssprog i de videregående uddannelser. Det må siges at sende modstridende signaler, og jeg er enig i, at der er behov for en klar strategi fra regeringens side. Sprognævnet går ligesom udvalget ind for parallelsproglighed og for sikring af dansk som et komplet og samfundsbærende sprog, men i modsætning til udvalget mener nævnet, at dansk er truet af, at undervisningen på universiteterne i stigende grad foregår på engelsk frem for på dansk. Nævnet tilslutter sig fortalerne for en rammelov efter svensk model, hvor dansk skal være det officielle sprog i Danmark og i international sammenhæng, og mener, at der er behov for bindende bestemmelser til regulering af brugen af dansk og engelsk i undervisningen fra folkeskole til universitet. Hvor der altså i Sprog til tiden er fokus på pleje frem for beskyttelse af det danske sprog, sætter sprognævnet beskyttelse forrest. Bortset fra konklusionen om, at dansk er truet, og at der derfor er behov for lovgivning, er sprognævnets anbefalinger fra 2007 dog afspejlet i Sprog til tiden. Afsluttende bemærkninger Overordnet set er Sprog til tiden en interessant og relevant rapport, der kommer vidt omkring og fremstår gennemarbejdet. Anbefalingerne er relevante, og der er en rød tråd i form af det gennemgående tema parallelsproglighed. Sproget er letlæseligt, og på trods af, at der argumenteres meget, er tonen saglig og sober med undtagelse af en enkelt sætning ( Det kan den danske regering ikke være bekendt ), som virker malplaceret, men samtidig dog viser, hvor følelsesladet debatten er. Rapporten havde til formål at gøre status 7

7 over det danske sprogs tilstand og komme med konkrete anbefalinger til, hvordan det kan styrkes, samt komme med en vurdering af, om der er behov for lovgivning på sprogområdet. Dette formål opfyldes bortset fra i spørgsmålet om lovgivning på universitetsog forskningsområdet, hvor udvalgets medlemmer ikke har kunnet nå til enighed. Som nævnt i de foregående afsnit, er det generelt et emne, der skiller vandene, og det vil sandsynligvis også være svært at opnå politisk enighed om at få gennemført lovgivning på området. Efter Sprog på spil blev der iværksat en række initiativer fra politisk hold på bl.a. skoleområdet, og det skal blive spændende at se, hvilke af anbefalingerne i Sprog til tiden der vil munde ud i konkrete politiske initiativer. Uanset om politikerne vælger at indføre en overordnet sproglov, justere den nuværende lovgivning eller helt undlade at lovgive, er det afgørende, at der findes en passende balance mellem dansk og engelsk/andre fremmedsprog inden for alle områder af samfundet, så både de danske og de fremmedsproglige kompetencer sikres, samtidig med at dansk fastholdes som et komplet og samfundsbærende sprog. Det er vigtigt at være åben for, at sproget udvikler sig, men det er også vigtigt at holde fast i, at det skal kunne bruges i alle sammenhænge. Der må derfor stilles krav om en mere aktiv sprogpolitik, end der lægges op til i Sprog til tiden. Mia Steen Johnsen (f. 1979) er translatør og cand.ling.merc. i engelsk med en bachelorgrad i tysk. Hun arbejder med oversættelse, korrekturlæsning og termstyring inden for især medicinsk fagsprog hos Inter-Set Oversættelser i Århus. Medforfatter af flere artikler om sprogpolitik og leksikografi. Når man forfordeler sine venner med kanon bjørnetjenester Af Erik V. Krustrup Ja, hvad gør man så egentlig? Svaret blæser indtil videre i vinden for de fleste, men hvis man skal tro den nye nationalordbog, Den Danske Ordbog (1-6, ), er det til at overse, hvornår den unge generations ofte stik modsatte betydningsudlægning af klassiske danske ord for alvor vinder indpas i vort dagligsprog. En generations- og forståelseskløft af hidtil uset dybde vil åbne sig for os alle. Et såkaldt pendulord som bjørnetjeneste kan ifølge forskerne nu også betyde»stor hjælp«i stedet for som tidligere at signalere noget skadeligt. Det at forfordele nogen bliver til»begunstigelser«. Osv. Selvfølgelig skal sproget udvikle sig. Ellers gik vi jo alle sammen rundt og snakkede holbergsk. Men at lade det vokse helt frit og blot registrere hvert nyt ord fra f.eks. internettet som et anvendeligt alternativ til en indarbejdet sprogforståelse er det samme som at acceptere hvert nyt ukrudtsfrø i haven som pryd og kulturtilskud og noget, der sandelig skal have lov til at brede sig. Mentalt harakiri Hvis sproget i dagligdagen i bl.a. skole og medier får lov til at SMS se derudad uden 8 BUDSTIKKEN

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden. Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartut lov om sprogpolitik. Afgivet til lovforslagets 2. behandling

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 212 Offentligt. Dansk sprogs status 2012

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 212 Offentligt. Dansk sprogs status 2012 Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 212 Offentligt Dansk sprogs status 2012 Som opfølgning på de sprogpolitiske rapporter Sprog på spil (2003) og Sprog til tiden (2008) og Sprognævnets sprogpolitiske

Læs mere

Dansk sprogs status 2012

Dansk sprogs status 2012 Dansk sprogs status 2012 Som opfølgning på de sprogpolitiske rapporter Sprog på spil (2003) og Sprog til tiden (2008) og Sprognævnets sprogpolitiske notater fra 2003 og 2007 udsender Dansk Sprognævn nu

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2012-13 Fremsat den 23. oktober 2012 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Sprogpolitisk redegørelse

Sprogpolitisk redegørelse Sprogpolitisk redegørelse Kulturministeriet 2004 Sprogpolitisk redegørelse Kulturministeriet 2004 Sprogpolitisk redegørelse Udgivet af: Kulturministeriet, 2004 Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 300 Publikationen

Læs mere

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku. Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

F 10 Om hævdelse og udvikling af det danske sprog.

F 10 Om hævdelse og udvikling af det danske sprog. Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk F 10 Om hævdelse og udvikling af det danske sprog. http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?=%2fsamling%2f20091%2fforespoergsel%2ff10%2fbeh1%2fforha

Læs mere

Sprog til tiden. Regeringens opfølgning på sprogudvalgets rapport. Regeringen. Marts 2009

Sprog til tiden. Regeringens opfølgning på sprogudvalgets rapport. Regeringen. Marts 2009 Sprog til tiden Regeringens opfølgning på sprogudvalgets rapport Marts 2009 Regeringen Indledning Regeringen lægger stor vægt på, at det danske sprog fortsat udvikles som et helt og fuldt sprog. Dansk

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler DEBATTEN om undervisningsmidler 9. oktober 2006 no. 3 TEMA: dansk eller engelsk Dårligere resultater på engelsk Danske lærebøger til danske studerende Engelsk som Danmarks officielle andetsprog Vil vi

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

STRATEGIPLAN 2014-2018

STRATEGIPLAN 2014-2018 STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede

Læs mere

Bertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord:

Bertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord: Nordiske ambitioner I 2010 har Danmark formandskabet for Nordisk Ministerråd. Ambitionerne er tårnhøje. Ikke mindst på uddannelses- og forskningsområdet, der også inkluderer overvejelser om de nordiske

Læs mere

Den sprogstrategiske satsning

Den sprogstrategiske satsning Den sprogstrategiske satsning Flere sprog til flere studerende Sprog på Kryds og Tværs SDU Odense, 26.10.2016 Sanne Larsen og Joyce Kling, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed 27-09-2016

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

SPROGPOLITIK PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER. Rapport med anbefalinger Marts 2003

SPROGPOLITIK PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER. Rapport med anbefalinger Marts 2003 SPROGPOLITIK PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER Rapport med anbefalinger Marts 2003 Rektorkollegiet nedsatte medio 2002 en arbejdsgruppe med repræsentanter for en række danske universiteter med det formål at diskutere,

Læs mere

for, hvordan den danske regering så vil sikre, at antallet af asylansøgere til Danmark begrænses?

for, hvordan den danske regering så vil sikre, at antallet af asylansøgere til Danmark begrænses? til brug for mundtlig besvarelse af samrådsspørgsmål T, U og V fra medlemmer af Folketinget Peter Kofod Poulsen (DF) og Mattias Tesfaye (S). 2. februar 2016, kl. 15-17. Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 2 Behandling af høringssvar på Vision og Mål 20042010 409240 Indstilling: Skoleforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolerne og organisationerne drøftes 2. at udvalget

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

FORSKNING FOR CULT-UDVALGET - MINDRETALSSPROG OG UDDANNELSE: BEDSTE PRAKSIS OG FALDGRUBER

FORSKNING FOR CULT-UDVALGET - MINDRETALSSPROG OG UDDANNELSE: BEDSTE PRAKSIS OG FALDGRUBER GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE FORSKNING FOR CULT-UDVALGET - MINDRETALSSPROG OG UDDANNELSE: BEDSTE PRAKSIS OG FALDGRUBER

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Bergþóra Kristjánsdóttir Nuuk 6.-10.8. 2015

Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Bergþóra Kristjánsdóttir Nuuk 6.-10.8. 2015 Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland Curriculum og policy Aktiviteter/fokusområder: at undersøge formålsbeskrivelser af dansk i læreplansdokumenter at sætte fokus

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Notat om et dansk nationalt terminologicenter

Notat om et dansk nationalt terminologicenter Kulturudvalget B 27 - Bilag 4 Offentligt 16. december 2008 1 af 7 Notat om et dansk nationalt terminologicenter Sendt til Kulturministeriet 30-09-2008. En af de vigtigste forudsætninger for at dansk fortsat

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2016 COM(2016) 184 final 2013/0081 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt > Universiteternes sprogstrategier Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Publikationen kan hentes på Universitets-

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. 12. august 2011

Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. 12. august 2011 2011 12-1. Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Videnskabsministeriet om studerendes og ansøgeres mulighed for at lade sig

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 64 O. Udvalget for Videnskab og Teknologi. Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 64 O. Udvalget for Videnskab og Teknologi. Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 64 O Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./. Hermed

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt.

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt. Til medlemmerne af IT- Universitetets bestyrelse Direktionen Direkte tlf.: 7218 5074 E-mail: johanne@itu.dk Journalnr.: - 14. april 2009 Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Budstikken. Så godt som dansk. Nyt om dansk-nordisk sprog og sprogrøgt. Nr. 4 december 2007. Af Jeanette Serritzlev

Budstikken. Så godt som dansk. Nyt om dansk-nordisk sprog og sprogrøgt. Nr. 4 december 2007. Af Jeanette Serritzlev Budstikken Nyt om dansk-nordisk sprog og sprogrøgt Nr. 4 december 2007 Så godt som dansk Af Jeanette Serritzlev Engelsk kan vi alle sammen. Så godt som dansk. Tror vi. Sandheden er ofte en anden. Jo, vi

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Medarbejdernes kommentarer ved RMU til budget 2014 i Region Midtjylland Med udkastet

Læs mere

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt 23. februar 2009 Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 85 Offentligt Bilag 1 Nedenstående tekst er en gennemskrivning og revision af den eksisterende vejledning foretaget af Mainstreamingnetværket af 2005. Revisionen

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Spild af sprogundervisning

Spild af sprogundervisning Spild af sprogundervisning De sidste mange års sprogpolitik har satset på de forkerte sprog og svigtet de virkeligt nødvendige, viser en analyse fra en professor i kulturøkonomi Chr. Hjorth-Andersen fra

Læs mere

Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem

Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem PEFC Danmark standard PEFC DK 008-02 Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem Revideret standard oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45

Læs mere

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg I april 2009 udgav Danske Universiteter publikationen Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hvidbogen blev udarbejdet

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder

Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder lslandsk sprogpolitik anno 2009 Af Ari Páll Kristinsson 1. Sprogpolitikken inden for sprogpolitikken Som Budstikkens læserkreds

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere