Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog"

Transkript

1 Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne fylder også godt i den offentlige debat. Den øgede opmærksomhed på sproget skyldes ikke mindst den tiltagende internationalisering og frygten for såkaldt domænetab til engelsk, dvs. at dansk taber terræn til engelsk på områder, hvor dansk førhen var det enerådende eller dominerende sprog. En lang række private og offentlige virksomheder har indført sprogpolitikker, og det seneste politiske udspil i debatten om en national sprogpolitik er rapporten Sprog til tiden, som blev offentliggjort i april Baggrund for Sprog til tiden Rapporten Sprog til tiden er udarbejdet af et sprogudvalg, der blev nedsat af Kulturministeriet i 2007 med det formål at studere vilkårene for det danske sprog og vurdere, om der skulle være behov for en sproglov. Forud for rapporten er der udkommet en række andre dokumenter, som i større eller mindre grad ligger til grund for Sprog til tiden. Allerede i 2003 udgav et udvalg nedsat af Kulturministeriet rapporten Sprog på spil, som var det første udkast til en egentlig dansk sprogpolitik. På baggrund af denne rapport udsendte regeringen i 2004 en sprogpolitisk redegørelse med en række målsætninger for, hvordan anbefalingerne i Sprog på spil skulle føres ud i livet for at styrke det danske sprog. Det er med afsæt i denne redegørelse og de efterfølgende initiativer på det sprogpolitiske område, at Kulturministeriet i 2007 nedsatte det udvalg, der står bag Sprog til tiden. Kort om rapporten I de indledende bemærkninger til rapporten fastslås det, at Sprogudvalget skal undersøge udviklingen i det danske sprog efter regeringens sprogpolitiske redegørelse fra 2004 og følge op på den nordiske sprogdeklaration og andre relevante initiativer. Derudover skal udvalget vurdere de fremtidige sproglige kompetencer i det danske samfund. Disse vurderinger skal munde ud i en anbefaling af, om der er behov for egentlig lovgivning på sprogområdet, og i konkrete forslag til, hvordan det danske sprog kan styrkes på forskellige områder. Rapporten består af 10 kapitler, hvor kapitel 1 og 10 er henholdsvis indledning og konklusion. I hvert af kapitlerne 2 9 gøres der status over det behandlede emneområde, og som afslutning på hvert kapitel opstiller udvalget en række anbefalinger til, hvilke tiltag der bør gennemføres inden for området. Rapporten kommer emnemæssigt vidt omkring, idet den behandler alle områderne førskole, uddannelsessystemet, forskning, det private erhvervsliv, sprogteknologi og terminologi, den offentlige sektor, kultur og medier, det nordiske sprogfællesskab og dansk i EU. Modersmålsproblematikken har også fået en mere fremtrædende plads end i Sprog på spil, hvor denne problemstilling kun blev nævnt ganske kort. 2 BUDSTIKKEN

2 Dansk eller parallelsprog? Et centralt og gennemgående tema i hele rapporten er begrebet parallelsproglighed, dvs. sikring af, at det danske sprog bevares, uden at engelsk eller andre fremmedsprog nedprioriteres, og understregelsen af, at dansk fortsat skal være et komplet og samfundsbærende sprog, dvs. et sprog, der kan anvendes i alle sammenhænge og inden for alle domæner. Allerede i indledningen berøres det dilemma, at der her er to umiddelbart modstridende forudsætninger, som gør sig gældende, nemlig på den ene side hensynet til den internationale konkurrenceevne og på den anden side hensynet til det danske samfunds behov. På den ene side er det nødvendigt at have fremmedsproglige kompetencer for at kunne begå sig internationalt, og på den anden side er det vigtigt, at dansk fortsat kan bruges på alle samfundsområder, så ingen borgere sættes ud på et sidespor. Dette gælder især inden for de videregående uddannelser og forskningen, hvor udvalget lægger vægt på, at dansk skal bevares i både forskning og uddannelse, og at forskning også fremover skal formidles på dansk for at undgå, at en del af befolkningen hægtes af. Som jeg ser det, er der ikke lagt op til protektionisme i teksten, dvs. beskyttelse af det danske sprog, men snarere et ønske om at bevare ligeværdigheden mellem dansk og andre sprog ved at styrke kompetencerne i både dansk og fremmedsprog. Dansk skal styrkes, men ikke på bekostning af andre sprog. Domænetab og domænevinding Hvad angår det danske sprogs status, optræder ordet domænetab ofte i den sprogpolitiske debat. Modsat parallelsproglighed har dette begreb dog ikke en særligt fremtrædende stilling i Sprog til tiden, og i et BUDSTIKKEN enkelt tilfælde tales der endda om domænevinding, altså at dansk har vundet større udbredelse. Der hentydes her til, at dansk er et af EU's officielle sprog og dermed også bruges i international sammenhæng uden for Danmarks grænser. Ellers nævnes domænetab kun i forbindelse med universiteter og forskning, hvor det anføres, at det danske sprog i dag taber domæne som videnskabssprog. Udvalget mener dog ikke, at dette nødvendigvis er negativt, så længe forskerne også formidler deres viden og resultater på dansk. Der argumenteres således indirekte for parallelsproglighed i forskningen, ligesom det også anføres, at et universitet i dag må udvikle en sprogpolitik, der både sikrer det danske sprog mod at miste domænet forskning og øger beherskelsen af engelsk og andre fremmedsprog. I forhold til erhvervslivet mener flertallet af udvalgets medlemmer, at dansk ikke er truet, men trives side om side med engelsk i en slags parallelsproglighed. Styrkelse af dansk Som det er tilfældet med det danske sprogs status i erhvervslivet, konkluderer udvalget, at dansk overordnet set ikke er truet, men at der er behov for en styrkelse af det. Der anbefales forskellige målsætninger inden for alle rapportens hovedområder. Disse målsætninger kan kort opsummeres som følger: Fremme af den sproglige bevidsthed og glæden ved sproget Udvikling af børns sprog allerede i førskoletiden Styrkelse af danskfaget på læreruddannelsen og i folkeskolen Uddannelse og efteruddannelse i skriftlig og mundtlig praktisk sprogbrug 3

3 Bevarelse af dansk som fag- og videnskabssprog Udvikling af sprogteknologi og terminologi på dansk Sikring af, at det offentlige bruger dansk af en høj kvalitet Støtte til dansk skøn- og faglitteratur Fremme og bevarelse af dansk i international sammenhæng. Alle disse målsætninger er gode og relevante, og det er et enigt udvalg, der står bag dem. Dog er udvalgets medlemmer inden for emnet bevarelse af dansk som fag- og videnskabssprog ikke helt enige om, hvordan målsætningerne konkret skal føres ud i livet. Her mener nogle af medlemmerne, at der er behov for ændringer i den nuværende lovgivning, mens andre ikke ser grund til at indføre bindende bestemmelser. Blandt udvalgets konkrete anbefalinger er (1) iværksættelse af en kampagne, der skal gøre folk mere bevidste om sproget og børns sproglige udvikling, (2) et minimumstimetal for danskfaget på læreruddannelsen, (3) sikring af, at der også fremover undervises og formidles forskning på dansk, (4) udvikling af nationale, offentligt tilgængelige danske og flersproglige term- og vidensbanker, (5) offentlig støtte til udvikling af sprogteknologi på dansk, (6) oprettelse af et officielt terminologiorgan i Danmark, (7) fortsat fokus på den sproglige kvalitet i offentlige institutioner gennem sprogpolitikker, (8) bevarelse af dansk som officielt sprog i EU og (9) sikring af, at EU s retsregler fortsat formidles på dansk. Dansk i EU Punktet om dansk i EU fortjener en kommentar, da det i rapporten nævnes, at ikke alt længere oversættes til dansk, og at dansk tolkning i stigende grad fravælges til fordel for kommunikation på engelsk. Fravalget af tolkning til dansk skyldes til dels en EUregel om, at der afsættes en pulje penge til tolkning, og den del af puljen, der ikke bruges til dette, kan bruges til at finansiere EUmedarbejdernes tjenesterejser. Som i Sprog til tiden nævnes i regeringens sprogpolitiske redegørelse fra 2004 en målsætning om, at dansk skal bevares som officielt EU-sprog. Det kan derfor undre, at man herudfra og ud fra den betragtning, at der er behov for en styrkelse af dansk, tillader fravalg af tolkning af økonomiske årsager. Også det faktum, at ikke alt længere oversættes til dansk, bør være et område, politikerne må holde øje med, da det bryder med princippet om flersproglighed i EU og på sigt kan underminere det danske sprogs status i EU. Styrkelse af fremmedsprog Anbefalingerne i Sprog til tiden går som nævnt ikke kun på at styrke det danske sprog, men også på at sikre og udvikle de fremmedsproglige kompetencer i samfundet, så Danmark kan stå stærkt på den internationale scene. Også her opstilles der en række målsætninger, som kan sammenfattes i følgende punkter: Øget fokus på undervisning i fremmedsprog Udvikling af fremmedsproglige kompetencer, både i engelsk og andre sprog Opfattelse af tosprogede som en resurse snarere end et problem Lettelse af forholdene på arbejdsmarkedet for folk med andre modersmål Fremme af kendskabet til de nordiske nabosprog. 4 BUDSTIKKEN

4 Igen er målsætningerne gode og relevante, og udvalgets medlemmer er enige om dem. Kun en konkret anbefaling af, at tysk skal være obligatorisk andet fremmedsprog i folkeskolen efter engelsk, er ikke alle udvalgets medlemmer enige i. Forslaget giver ellers god mening, da tysk ifølge den europæiske sprogpagt har status som det eneste officielle minoritetssprog i Danmark, og da Tyskland er Danmarks største handelspartner. De konkrete anbefalinger fra udvalget er bl.a. (1) muligheden for at vælge flere fremmedsprog i gymnasiet og på de øvrige ungdomsuddannelser (der henvises til EU s målsætning om, at alle EU-borgere skal kunne to europæiske fremmedsprog ud over deres modersmål), (2) sikring af, at der udbydes uddannelser i både engelsk og andre relevante fremmedsprog, (3) udvikling af nationale, offentligt tilgængelige flersproglige term- og vidensbanker, (4) styrkelse af de tosprogedes kompetencer ved f.eks. at gøre det lettere for dem at få papir på deres modersmålskundskaber, (5) adgang til oplysninger, som er af betydning for en medarbejders arbejdsforhold, på andre sprog end dansk (f.eks. generelle vejledninger i danske arbejdsmarkedsforhold) samt (6) mere og bedre undervisning i de nordiske nabosprog. Det er værd at bemærke, at selvom der langt hen ad vejen i Sprog til tiden er fokus på engelsk over for dansk, understreges også vigtigheden af at styrke færdighederne i andre fremmedsprog. For og imod lovgivning Ud over at komme med konkrete forslag til, hvordan det danske sprog kan styrkes, havde udvalget bag Sprog til tiden til opgave at vurdere, om der er behov for lovgivning på sprogområdet i form af en egentlig sproglov eller lovgivning på enkeltområder. BUDSTIKKEN Det er ikke slået fast i nogen lov, at dansk er det officielle sprog i Danmark. I grundloven nævnes sprog slet ikke, mens der i retsplejelovens 149 står, at retssproget er dansk. Desuden findes der en retskrivningslov, hvori det fastslås, at dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn, og at offentlige institutioner og skoler skal følge disse normeringer. Endelig skal nævnes universitetsloven, som indeholder bestemmelser om de regler, universiteterne skal følge, herunder at universiteterne har pligt til at udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund den såkaldte formidlingspligt. Der findes dog ingen egentlig sproglov. I Sprog til tiden nævnes, at der for nylig er stillet forslag om en sproglov i Sverige. Sverige var allerede i begyndelsen af den sprogpolitiske debat et skridt foran, idet den svenske version af Sprog på spil, som havde titlen Mål i mun, udkom i Siden disse to rapporter er behovet for lovgivning blevet diskuteret i begge lande, men hvor man i Sverige har konkluderet, at det er hensigtsmæssigt med en rammelov, har man i Danmark altså indtil videre satset på anbefalinger. Det ser ikke ud til at ændre sig med Sprog til tiden. Som det påpeges i rapporten, er der mange områder, det ikke er muligt at lovgive om, og det ønsker udvalget heller ikke. Det er kun på området forskning og videregående uddannelser, at en del af udvalget ønsker at ændre den nuværende lovgivning. Modstanderne af bindende bestemmelser argumenterer bl.a. for, at de nødvendige regler allerede findes i universitets- og akkrediteringsloven (sidstnævnte foreskriver, at et uafhængigt råd skal vurdere uddannelsernes kvalitet og relevans) og anbefaler i stedet, at universiteterne skal begrunde deres valg af undervisnings- 5

5 sprog, og at området skal overvåges nøje med henblik på eventuelle senere indgreb, hvis en uheldig udvikling giver anledning til det. Fortalerne for lovgivning tilbageviser modstandernes argument om, at de nødvendige regler allerede findes i den eksisterende lovgivning, med at flere fakulteter ikke opfylder målsætningen om parallelsproglighed i forhold til universitets- og akkrediteringsloven, idet dansk i stigende grad fravælges som undervisningssprog også på uddannelser, hvor de fleste af kandidaterne skal fungere i dansk sammenhæng. Desuden argumenteres der for (1) et formidlingsmæssigt hensyn, dvs. at dansk skal bevares som fag- og videnskabssprog i både undervisning og forskning, (2) et demokratisk hensyn, dvs. at alle borgere skal kunne følge med i udviklingen, (3) et kulturelt hensyn, dvs. at der sker et kulturtab, hvis dansk ikke længere bruges som videnskabssprog og (4) et pædagogisk hensyn, dvs. at forståelsen og indlæringen fremmes, hvis undervisningen foregår på dansk, da både undervisernes og de studerendes engelskkundskaber muligvis ikke er gode nok eller i hvert fald ikke lige så gode som deres modersmålskundskaber (det vil her sige danskkundskaber). Andre argumenter mod at indføre lovgivning på sprogområdet, som berøres i rapporten, er, at fremmedsprogs indflydelse er selvbegrænsende forstået på den måde, at der stadig vil blive talt og skrevet dansk, selvom der sker et vist domænetab til engelsk eller andre sprog. Hertil kommer, at man godt kan lovgive om rettigheder, f.eks. at borgerne skal have ret til at få bestemte oplysninger på flere sprog, men det er sværere at lovgive om pligter, da det vil være vanskeligt at håndhæve reglerne. I modsætning hertil står udvalgets målsætning om, at dansk skal bevares som et komplet og samfundsbærende sprog, hvilket må inkludere et dansk fagsprog på alle domæner. Hvis universiteterne ikke opfylder målsætningerne i den nuværende lovgivning, som udvalgets fortalere for lovgivning anfører, taler det for at lave reglerne om i hvert fald på dette område. Her skal det dog huskes, at universiteter og forskere til en vis grad er underlagt pragmatiske hensyn. Hvis det bedre kan betale sig for dem økonomisk eller karrieremæssigt at tilbyde undervisning eller udgive videnskabelige publikationer på engelsk end på dansk, skal der mere tungtvejende argumenter end sprogpolitiske hensyn til for at ændre denne praksis, og udvalgets fortalere anbefaler da også et såkaldt sprogtaxameter, hvor universiteterne får godtgjort eventuelle udgifter til at fastholde parallelsprogligheden. Der er mange gode argumenter både for og imod lovgivning på sprogområdet, men hvis man mener det alvorligt med at ville styrke det danske sprog, bør der efter min mening være handling bag ordene. En rammelov, som det er foreslået i Sverige, ville sende et vigtigt politisk signal om, at sproget vægtes højt, som der også lægges op til med følgende udtalelse i Sprog til tiden: Overordnet set kan en indsats for det danske sprogs trivsel over for globaliseringens udfordring kun virke, hvis den betragtes som en værdipolitisk indsats, der samler positiv opmærksomhed om dansk sprogs værdier og kvaliteter i alle de forskellige funktioner, det har for os. Man kan bedst opmuntre til positiv værdsættelse ved at udvise den. Udvalget afviser dog behovet for at indføre en overordnet sproglov med den begrundelse, at det danske sprog ikke er truet, at mange områder ikke kan reguleres, og at det vil være svært at håndhæve loven. I betragt- 6 BUDSTIKKEN

6 ning af, hvor meget der gøres ud af målsætningen om parallelsproglighed og at bevare dansk som et komplet og samfundsbærende sprog, kan det undre, at der anbefales en så passiv strategi. Andre stemmer i debatten Eftersom både Rektorkollegiets rapport fra 2003 og regeringens sprogpolitiske redegørelse fra 2004 har indgået i udvalgets overvejelser, er det forventeligt, at der er overensstemmelser mellem disse og Sprog til tiden. I alle tre publikationer anbefales parallelsproglighed, og i ingen af dem opfordres der til lovgivning på området. Rektorkollegiet anbefaler ligesom udvalget, at det klart skal defineres, hvilke uddannelser der skal udbydes på dansk og/eller fremmedsprog, og i det hele taget går langt de fleste af Rektorkollegiets anbefalinger igen i Sprog til tiden. I regeringens redegørelse står der, at dansk fortsat skal være hovedsproget i undervisningen på de videregående uddannelser, at formidling på dansk skal styrkes, og at der skal være parallelsproglighed i både forskningen og undervisningen. Konklusionen i både regeringens redegørelse og Sprog til tiden er, at dansk ikke er truet, men at der er behov for en styrkelse, og dette lægges der også indirekte op til i Rektorkollegiets rapport. Over for disse står Dansk Sprognævn, Modersmål-Selskabet og Modersmålskredsen, som alle tre går ind for en mere aktiv sprogpolitik. Modersmål-Selskabet kritiserer regeringens sprogpolitiske redegørelse for kun at indeholde anbefalinger og opfordringer og kritiserer ligesom Dansk Sprognævn regeringen for at modarbejde sin egen sprogpolitiske redegørelse i en redegørelse til Folketinget fra Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet fra april 2004, hvor BUDSTIKKEN der anføres følgende målsætning: Regeringen vil sætte fokus på øget brug af engelsk som undervisningssprog i de videregående uddannelser. Det må siges at sende modstridende signaler, og jeg er enig i, at der er behov for en klar strategi fra regeringens side. Sprognævnet går ligesom udvalget ind for parallelsproglighed og for sikring af dansk som et komplet og samfundsbærende sprog, men i modsætning til udvalget mener nævnet, at dansk er truet af, at undervisningen på universiteterne i stigende grad foregår på engelsk frem for på dansk. Nævnet tilslutter sig fortalerne for en rammelov efter svensk model, hvor dansk skal være det officielle sprog i Danmark og i international sammenhæng, og mener, at der er behov for bindende bestemmelser til regulering af brugen af dansk og engelsk i undervisningen fra folkeskole til universitet. Hvor der altså i Sprog til tiden er fokus på pleje frem for beskyttelse af det danske sprog, sætter sprognævnet beskyttelse forrest. Bortset fra konklusionen om, at dansk er truet, og at der derfor er behov for lovgivning, er sprognævnets anbefalinger fra 2007 dog afspejlet i Sprog til tiden. Afsluttende bemærkninger Overordnet set er Sprog til tiden en interessant og relevant rapport, der kommer vidt omkring og fremstår gennemarbejdet. Anbefalingerne er relevante, og der er en rød tråd i form af det gennemgående tema parallelsproglighed. Sproget er letlæseligt, og på trods af, at der argumenteres meget, er tonen saglig og sober med undtagelse af en enkelt sætning ( Det kan den danske regering ikke være bekendt ), som virker malplaceret, men samtidig dog viser, hvor følelsesladet debatten er. Rapporten havde til formål at gøre status 7

7 over det danske sprogs tilstand og komme med konkrete anbefalinger til, hvordan det kan styrkes, samt komme med en vurdering af, om der er behov for lovgivning på sprogområdet. Dette formål opfyldes bortset fra i spørgsmålet om lovgivning på universitetsog forskningsområdet, hvor udvalgets medlemmer ikke har kunnet nå til enighed. Som nævnt i de foregående afsnit, er det generelt et emne, der skiller vandene, og det vil sandsynligvis også være svært at opnå politisk enighed om at få gennemført lovgivning på området. Efter Sprog på spil blev der iværksat en række initiativer fra politisk hold på bl.a. skoleområdet, og det skal blive spændende at se, hvilke af anbefalingerne i Sprog til tiden der vil munde ud i konkrete politiske initiativer. Uanset om politikerne vælger at indføre en overordnet sproglov, justere den nuværende lovgivning eller helt undlade at lovgive, er det afgørende, at der findes en passende balance mellem dansk og engelsk/andre fremmedsprog inden for alle områder af samfundet, så både de danske og de fremmedsproglige kompetencer sikres, samtidig med at dansk fastholdes som et komplet og samfundsbærende sprog. Det er vigtigt at være åben for, at sproget udvikler sig, men det er også vigtigt at holde fast i, at det skal kunne bruges i alle sammenhænge. Der må derfor stilles krav om en mere aktiv sprogpolitik, end der lægges op til i Sprog til tiden. Mia Steen Johnsen (f. 1979) er translatør og cand.ling.merc. i engelsk med en bachelorgrad i tysk. Hun arbejder med oversættelse, korrekturlæsning og termstyring inden for især medicinsk fagsprog hos Inter-Set Oversættelser i Århus. Medforfatter af flere artikler om sprogpolitik og leksikografi. Når man forfordeler sine venner med kanon bjørnetjenester Af Erik V. Krustrup Ja, hvad gør man så egentlig? Svaret blæser indtil videre i vinden for de fleste, men hvis man skal tro den nye nationalordbog, Den Danske Ordbog (1-6, ), er det til at overse, hvornår den unge generations ofte stik modsatte betydningsudlægning af klassiske danske ord for alvor vinder indpas i vort dagligsprog. En generations- og forståelseskløft af hidtil uset dybde vil åbne sig for os alle. Et såkaldt pendulord som bjørnetjeneste kan ifølge forskerne nu også betyde»stor hjælp«i stedet for som tidligere at signalere noget skadeligt. Det at forfordele nogen bliver til»begunstigelser«. Osv. Selvfølgelig skal sproget udvikle sig. Ellers gik vi jo alle sammen rundt og snakkede holbergsk. Men at lade det vokse helt frit og blot registrere hvert nyt ord fra f.eks. internettet som et anvendeligt alternativ til en indarbejdet sprogforståelse er det samme som at acceptere hvert nyt ukrudtsfrø i haven som pryd og kulturtilskud og noget, der sandelig skal have lov til at brede sig. Mentalt harakiri Hvis sproget i dagligdagen i bl.a. skole og medier får lov til at SMS se derudad uden 8 BUDSTIKKEN

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2012-13 Fremsat den 23. oktober 2012 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Dansk sprogs status 2012

Dansk sprogs status 2012 Dansk sprogs status 2012 Som opfølgning på de sprogpolitiske rapporter Sprog på spil (2003) og Sprog til tiden (2008) og Sprognævnets sprogpolitiske notater fra 2003 og 2007 udsender Dansk Sprognævn nu

Læs mere

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku. Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler DEBATTEN om undervisningsmidler 9. oktober 2006 no. 3 TEMA: dansk eller engelsk Dårligere resultater på engelsk Danske lærebøger til danske studerende Engelsk som Danmarks officielle andetsprog Vil vi

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Spild af sprogundervisning

Spild af sprogundervisning Spild af sprogundervisning De sidste mange års sprogpolitik har satset på de forkerte sprog og svigtet de virkeligt nødvendige, viser en analyse fra en professor i kulturøkonomi Chr. Hjorth-Andersen fra

Læs mere

SPROGPOLITIK PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER. Rapport med anbefalinger Marts 2003

SPROGPOLITIK PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER. Rapport med anbefalinger Marts 2003 SPROGPOLITIK PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER Rapport med anbefalinger Marts 2003 Rektorkollegiet nedsatte medio 2002 en arbejdsgruppe med repræsentanter for en række danske universiteter med det formål at diskutere,

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Anbefalinger til Arbejdsgruppen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd National

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Perspektiver i systematisk begrebsarbejde. Sabine Kirchmeier-Andersen sabine@dsn.dk

Perspektiver i systematisk begrebsarbejde. Sabine Kirchmeier-Andersen sabine@dsn.dk Perspektiver i systematisk begrebsarbejde Sabine Kirchmeier-Andersen sabine@dsn.dk Oversigt 1. Truslen fra engelsk 2. Behov for andre sprog 3. Brug af sproglove eller sprogregulerende bestemmelser? 4.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt > Universiteternes sprogstrategier Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Publikationen kan hentes på Universitets-

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Håller språken ihop Norden?

Håller språken ihop Norden? Debatoplæg til seminaret Håller språken ihop Norden? Arrangeret af Språkförsvaret den 21. oktober 2009 i Stockholm om det nordiske sprogfællesskab Af Jørgen Christian Wind Nielsen Sprogligt og kulturelt

Læs mere

Den internationale dimension i din skole. en håndsrækning

Den internationale dimension i din skole. en håndsrækning Den internationale dimension i din skole en håndsrækning 6-byernes projektgruppe 1 vedrørende den internationale dimension vil gerne støtte arbejdet i skolen med en håndsrækning. Denne folder er et inspirationsmateriale

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Pressemeddelelse, 15. august 2005 Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse har afsluttet sit arbejde med at revidere Anbefalingerne

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

dansk i eu.indd 113 07/10/09 14.24 d a n s k i e u 113

dansk i eu.indd 113 07/10/09 14.24 d a n s k i e u 113 D A N S K I E U R E D I G E R E T A F G R E T E P A G T E R M O R T E N S E N eu s kommissær for flersprogethed, Leonard Orban, siger, at når man taler et fremmedsprog, siger man, hvad man kan, og når

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Sprog- og uddannelsespolitik To paradigmer

Sprog- og uddannelsespolitik To paradigmer Sprog- og uddannelsespolitik To paradigmer Karen Sonne Jakobsen Roskilde Universitet Hvis man betragter universitetet som et akademisk fællesskab, hvor der foregår en løbende dialog om faglige og almene

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.1.2010 2009/0009(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om

Læs mere

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om OECDs evaluering af danske

Læs mere

29. møde. Fredag den 30. november 2012 (D) 1. Det første punkt på dagsordenen er:

29. møde. Fredag den 30. november 2012 (D) 1. Det første punkt på dagsordenen er: Fredag den 30. november 2012 (D) 1 29. møde Fredag den 30. november 2012 kl. 10.00 Dagsorden Det første punkt på dagsordenen er: 1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 13: Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

APRIL 2008 SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA SPROGUDVALGET

APRIL 2008 SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA SPROGUDVALGET APRIL 2008 SPROG TIL TIDEN WWW.KUM.DK SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA SPROGUDVALGET SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA SPROGUDVALGET 2 SPROG TIL TIDEN SPROG TIL TIDEN rapport fra sprogudvalget Udgivet i 2008 af:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere