Centerrådsmøde, Handicapcenter København

Transkript

1 Socialforvaltningen Handicapcenter København REFERAT Centerrådsmøde, Handicapcenter København Onsdag d. 9. juni 2010 kl. 12:30-15: /KAN Til stede: Janne Sander, Frank Steffensen, Thorkil Frandsen, Per Jonasson, Merete Lefeldt, Ingrid Hansen, Lene Renner (referent) Afbud: Kirsten Danielsen, Hans J. Møller (ligeledes afbud fra deres suppleanter) 1. Oplæg fra et af fagområderne Hjælpemiddelområdet v. Områdechef Christine Jensen og 2. Oplæg om leverandøraftaler på hjælpemiddelområdet v. Områdechef Christine Jensen Der er for nyligt ansat 2 afdelingsledere på hjælpemiddelområdet. En afdelingsleder til personlige hjælpemidler og en afdelignsleder for tekniske hjælpemidler. Derudover fungerer Christine som direkte chef for bilgruppen, der også er en del af hjælpemiddelområdet. Der er således tre grupper i området: personlige hjælpemidler kendetegner ved hjælpemidler, der bæres på kroppen tekniske hjælpemidler, hvor der er tale om hjælpemidler, der kan genbruges biler Målgruppen er borgere i alderen 0 til 65-åring for personlige og tekniske hjælpemidler, for biler er der ingen aldersgrænse. Frank spørger til boliganvisning. Christine fortæller om kravene til den der søger samt at der kun henvises, hvis den bolig, man allerede har, ikke kan gøres egnet eller udgifterne til ændringer af bolig ikke står mål med udgiften. Vedrørende flytning oplyses det, at man altid har mulighed for at flytte på eget initiativ, men at der er en vurdering af, hvorvidt boligen kan gøres egnet i en længere periode. Med hensyn til ventetiden på boliger, fortæller Christine, at hvis man har mulighed for at betale mellem kr ,- om måneden, kan der hurtigt anvises en bolig, men eller der et svært at sige. Merete supplere med, at der er en vejledende sagsbehandlingstid på 20 mdr. Hvis det ikke har været muligt at finde et tilbud inden for den periode, vurderes det hvor hurtigt det forventes at finde et tilbud. Merete oplyser, at hun ikke er bekendt med at Handicapcenter København Thoravej København NV Telefon Direkte telefon HCK@sof.kk.dk

2 kommunen i lang tid har været i en situation hvor det har været nødvendigt at købe en bolig. Frank er uforstående over for, at de anviste boliger, som er gjort handicapvenlig, ikke kan øremærkes, så der efterfølgende kan være en anden handicappet, som kan få glæde at de handicapændringer, som allerede er foretaget i boligen. Side 2 af 6 Janne oplyser, at hun har en interesse i at vide hvordan det ser ud med ventetider på boliger da de politisk forsøger at synliggøre at der er en mangel på boliger til handicappede. Christine definerer forskellen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder: Hjælpemidler er et produkt, som afhjælper en funktionsnedsættelse. Et forbrugsgode kan det samme som et hjælpemiddel, men et forbrugsgode kan købes i almindelig handel. Hvis noget bevilliges som hjælpemiddel er kommunen ansvarlig for vedligeholdelsen og udskiftning, hvis noget bevilges som forbrugsgode gives et kommunalt tilskud på 50 % og borgeren er selv ansvarlig for reparation og vedligehold. Udbud af diverse hjælpemidler i Føtex andre steder har betydet, at der henvises til at købe der. Nogle kommuner afprøver, hvor langt de kan gå i forhold til at henvise til forbrugsgoder i supermarkeder. Ingrid er forundret over definitionen. Hun mener, at det må være funktionsnedsættelsen, der er afgørende. Christine oplyser, at det er definitionen på forbrugsgode er, om det kan købes i almindelig handel. Janne mener også at København udfordrer grænserne, da hun oplever, at der træffes afgørelser om Nævnet hjemviser. Christine oplyser, at de ikke på andre områder end med scootere afprøver, hvad det er der er snittet med Ankestyrelsens afgørelse, men ikke udfordre i forhold til blandt andet rollator eller andet. Janne finder det problematisk, at København bruger Nævnet som dem, der skal fastsætte, hvad borgerne skal have, da det blandt andet betyder, at sagsbehandlingen trækker ud. Herefter fulgte en længere diskussion om behovet for at få lagt det rigtige snit, principielt i forhold til faglighed, krav i forhold til revision, ulempe for borger mv. Per ønsker at vide, hvordan det sikres at der også bliver taget højde for at et hjælpemiddel i nogle tilfælde i forhold til børn også er nogle sociale problematikker, som skal afhjælpes. Christine oplyser, at det nødvendigvis ikke er så teknisk som det lyder og at der

3 også bliver taget højde for at der skal være mulighed for at være social at lege osv. Ingrid oplyser, at Børne-/Ungegruppen bliver orienteret, hvis der bliver givet afslag på et hjælpemiddel hvorefter Børne-/Ungegruppen vurdere, om det kan ydes som en merudgift. Side 3 af 6 Christine oplyser, at det er en målsætning og forsat udfordring at de forskellige enheder bliver bedre til at koordinere i huset. Christine orienterer herefter om LEAN på området, oplyser endvidere at området står for 2/3 del af de ansøgninger som HCK får, hvilket medfører et stort behov for fokus på drift. Der er et menneske bag hver ansøgning, der har krav på kvalificeret behandling men der er ansøgningstyper, som godt kan behandles lidt mere standardiseret. Frank fortæller, at som bruger er det som udgangspunkt tilfredsstillende, hvis det gavner dem, men spørger til, hvordan personalet oplever det. Christine beskriver, at det forpligter medarbejderne over for hinanden, hvordan en ansøgning skal behandlesthorkil supplere, at han oplever, at der er mange fordele ved at gennemarbejde et område og få det beskrevet, men oplever at de individuelle forhold i ansøgning gør at nogle af standarterne ikke i længden måske er så tidsbesparende. Vedrørende leverandøraftaler henvises der til, at det er HMC som anviser, men de er bekendt med en tidligere aftale med ortopædiske sko, som blev produceret i Polen (Danske håndskomager). Frank giver en kort beskrivelse at selve forløbet, hvor Sahva tabte udliciteringen til Danske håndskomager. Frank mener, det er vigtigt at man tænker sig godt om, da det betød, at en del borgere efterfølgende fik udgifter da de sko de fik leveret via Danske Håndskomager måtte tilrettes på Sahva. Christine oplyser at der pt. ikke er bruger i gruppen på HMC, men Christine vil gerne viderebringe, at der evt. komme brugere med i gruppen. Eller at de bliver hørt i forbindelse med der skal indgås leveringsaftaler. Janne nævner at det, at HCK bevilliger og HMC levere og udskifter, må betyde at der står mængder at hjælpemidler rundt i kommunen. Foreslår, at der måske indsamles hjælpemidler da det for mange er svært at vide hvordan de kommer af med det. Hun tænker, at der kunne være penge at spare ved at indhente dette og måske sætter det i stand til ulande.christine vil tage det med til HMC. Fortæller derudover, at nogle hjælpemidler bevilliges for

4 livet med et udlån, hvorfor borger selv skal oplyse at de ikke længere benytter hjælpemidlet. Side 4 af 6 Christine og Thorkil gik herefter. Janne spørger til lovændringer vedr. frit valg på hjælpemiddelområdet og også på boligændringer. Ingen er vidne om dette. 3. Godkendelse af dagsorden Ingen bemærkninger. 4. Bemærkninger til referat af Indsat forkert mødedato. Mødedato ikke 10/10 men 9/ Meddelelser fra brugerrepræsentanter Janne oplyser, at der er en borger i Odense, der har tabt en sag om BPA i forbindelse med afskedigelse af gravid hjælper. FOA kører sag vedr. uberettiget fyring, borger taber sagen og skal betale erstatning og sagsomkostninger af egen lomme da hun er arbejdsgiver. Janne finder det bekymrende, da mange som har hjælpeordninger, oplever, at hjælperne ikke lever op til de krav der er på det almindelige arbejdsmarkedet et eksempel er sms er fra hjælpere med besked om, at de ikke kommer mere. Det er vigtigt at der vejledes om, hvad arbejdsgiveransvaret indebærer og konsekvenserne samt om muligheden i loven for at uddelegere arbejdsgiveransvaret. Fagbevægelsen FOA, 3F og Kristelig er meget på banen og oplever, at der sker et misbrug af hjælperne. Det er ikke det samme, som dem der har ordningerne oplever. BPA er aflønnet efter overenskomst. København aflønner efter FOAs overenskomst løntrin 11. Den private organisation LOFA tilbyder at varetager arbejdsgiveropgaven. De er ikke profit-orienteret. Herefter fulgte en generel drøftelse af området. Janne gør opmærksom på at der er behov for at få styr på det fællesmøde, som skal være med de andre bruger-/pårørenderåd. Mødet skal være 7/9. Per oplyser, at der har været møde i LEV om behovet for at starte netværksmøde op på baggrund at de diskussioner som er inden for området af udviklingshæmmede og botilbudene. Janne ønsker at vide, om der er et overblik over hvor mange der vil blive ramt af loft over tabt arbejdsfortjeneste. Det vides ikke på stående fod, men det tænkes at det vil være størsteparten, hvis de er på fuld lønkompensation.

5 6. Meddelelser fra Handicapcentret Merete informerede om digitaliseringen, der pt. ikke er særlig benyttet. Merete vil gerne slå et sag for hele digitaliseringsstrategien og vil gerne at flere vil ansøge elektronisk. Der er også snart mulighed for at svare pr. mail til dem som har e-boks. Der sker en del på digitaliseringsområdet, der kræve,r at medarbejderne får mere viden om at kommunikere digitalt og udnytte de muligheder som systemerne giver. Side 5 af 6 Ingrid oplyser, at der er stor bekymring i børneenheden. De er usikre på organisationstilpasningerne og der er langtidssygmelding samt en ny-ansat, der er sprunget fra. Hun er bekymret for sommerferien og hvilken betydning det får. Bente spørger til om der er tænk fyringer. Merete oplyser, at der i Socialforvaltningen ikke er planer om fyringer. Ingrid oplyser, at der har været et møde med ledelsen og at der vil komme en melding til hvordan ferien skal håndteres. Merete oplyser at organisationstilpasningerne er trådt i kraft pr. 1. april og derfor ikke helt har fundet sine ben endnu, men det er beklageligt at medarbejderne ikke trives. Janne gerne vide om det er en generel problematik, at der er stress og om det skyldes en anden tærskel i forhold til hvad medarbejderne kan håndtere. Ingrid vurderer, at det er kombination af arbejdspres, tyngden i sagerne og det at nye medarbejder får for svære opgaver. Frank bekymret for at de nye har svært og at opgave er sværere end de havde forventet. Der spørges til den task forcen. Merete fortæller om hjælpen fra vores jurister, som skal sikre at loven bliver overholdt sammen med de standarter, der bliver udarbejdet. 7. Bruger-/pårørendepolitik i SOF status Merethe fortæller, at hun har været rundt og undersøgt om enhederne er bekendte med bruger-/pårørendepolitikkerne og har næste uge en aftale om at komme i voksenenheden for at informere. Målsætningen er at alle ansatte er bekendte med bruger- /pårørendepolitikkerne. 8. Eventuelt Franks vil gerne påtage sig at skrive til Vej og Park i forhold til handicapparkeringerne får en bedre markering. Janne nævner hængepartiet vedr. brugen af huset. Merete oplyser at Jens Elmelund i forbindelse med stort møde med handicaporganisationerne fra talerstolen har meldt ud at dette er et hus for alle. I praksis vil det betyde at der skal være en medarbejder på arbejde og denne så skal have fri en anden dag der er ikke budget til dette i vid udstrækning. Janne foreslår, at der ansættes en i skånejob, som kan påtage sig denne opgave. Merete oplyser, at det pt. er Se-

6 kretariatet som dækker opgaven, men at det ikke er muligt i et større omfang. Herefter drøftelse af de problematikker som husets indretning giver. Vedrørende samarbejde med Uddannelsescentret, har Merete måtte sige nej, da det ikke er en mulighed eftersom det ville betyde, at de kunne benytte alle lokaler en gang om ugen og dette kan ikke lade sig gøre i forhold til de aktiviteter som er i huset allerede med enhedernes møder og deslige. Side 6 af 6 Punkter til næste gang: Personalepolitik Status på LEAN fra Jimmy