I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 17. august 2010 hedder det:

Transkript

1 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Fax Ekspeditionstid 9-16 * Kendelse af 25. marts 2011 (J.nr ) Tvivl om ejerskab, hvorfor det ikke kunne fastslås om den foretagne registrering er blevet til på grundlag af lovlig beslutning. Selskabslovens 16, stk. 3. (Carsten Møllekilde, Anders Hjulmand og Steen Mejer) Ved skrivelse af 14. september 2010 har advokat A på vegne af K ApS og K1 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 17. august 2010 har meddelt, at styrelsen på tegningsreglen for B ApS har offentliggjort, at der er uenighed om ejendomsretten til anparterne i selskabet og uenighed om den foretagne registrering af, at C er udtrådt som direktør, og endvidere at styrelsen har offentliggjort en meddelelse på selskabet om, at der så længe der er uenighed ikke kan foretages registrering af ændringer i selskabet medmindre parterne er enige herom. Sagens omstændigheder: I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 17. august 2010 hedder det: Efter at have modtaget partsindlæg fra advokat A og advokat D, fremstår det for styrelsen klart, at der i modsætning til det først af styrelsen antagende ikke alene er tale om en indsigelse mod en foretaget registrering, men at der er tale om en tvist og adkomsten til selskabet. Idet K1, via sin advokat, gør gældende, at K ApS er eneste anpartshaver i selskabet, hvorfor generalforsamlingen lovligt kunne træffe beslutning om at afsætte C, da en overdragelsesaftale af halvdelen af anparterne anses for bortfaldet. Heroverfor gør C, via sin advokat, gældende, at han er ejer af halvdelen af anparterne iht. samme overdragelsesaftale, og at generalforsamlingen hvor han blev besluttet afsat ikke er beslutningsdygtig, idet han ikke har modtaget indkaldelse hertil. Afgørelsen af, om der foreligger en overdragelse af anparterne og om overdragelsen i så fald består, eller må anses som bortfaldet, forudsætter imidlertid en bevisvurdering, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke er kompetent til at foretage.

2 - 2 - En sådan bevisvurdering henhører under domstolene, hvorfor styrelsen henviser til, at der anlægges retssag til afgørelse af spørgsmålet om adkomsten til selskabet, jf. selskabslovens 109. Da der således efter styrelsens opfattelse hersker tvivl om adkomsten til selskabet, har styrelsen truffet afgørelse om, at lukke for alle registreringer på selskabet indtil styrelsen modtager dokumentation for, at ejerskabet er afklaret enten ved dom, voldgiftsafgørelse eller forlig. Eneste undtagelse hertil vil være beslutninger, som i enighed er truffet på en generalforsamling hvor begge parter har deltaget. Hertil skal bemærkes, at hvis parterne ikke i enighed udarbejder, godkender og indsender en årsrapport for selskabet, så styrelsen senest den 30. november har modtaget årsrapport for selskabet, der er godkendt i henhold til ovenstående, vil styrelsen oversende B ApS til skifteretten med henblik på tvangsopløsning. Da der foreligger en tvist om adkomsten til selskabet har styrelsen ændret den offentliggjorte tekst på selskabets tegningsregel til følgende: [Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at der er uenighed om ejendomsretten til anparterne i selskabet og hermed de foretagne registreringer]. Samtidig har styrelsen offentliggjort følgende meddelelse på selskabet: Så længe der er uenighed, kan der ikke foretages registrering af ændringer i selskabet, heller ikke via Webreg medmindre parterne er enige herom. I klageskrivelse af 14. september 2010 har advokat A anført: Som advokat for K ApS, Cvr. Nr, der er anpartshaver i B ApS og for direktør i B ApS, K, indbringes Erhvervs- & Selskabsstyrelsens afgørelse af 17. august 2010 hermed for Erhvervsankenævnet.. Erhvervs- & Selskabsstyrelsen har som følge af sin afgørelse tilføjet følgende til B ApS offentliggjorte tegningsregel: Erhvervs- & Selskabsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at der er uenighed om ejendomsretten til anparterne i selskabet og hermed de foretagne registreringer. Samtidig er følgende tekst offentliggjort på selskabet:

3 - 3 - Så længe der er uenighed, kan der ikke foretages registrering af ændringer i selskabet, heller ikke via Webreg medmindre parterne er enige herom. Baggrunden for Erhvervs- & Selskabsstyrelsens afgørelse og registreringer er en henvendelse fra C, som uberettiget gør gældende at være ejer af 50 % af anparterne i B ApS. Min klient afviser, at C er anpartshaver i B ApS. B ApS blev stiftet den 1. februar 2009 af min klient, K ApS, der er 100 % ejet af K1. Hele anpartskapitalen på kr blev tegnet af K ApS ved kontant indskud. Ved stiftelsen var K ApS således eneste anpartshaver i selskabet. Dette er ubestridt. Det var intentionen mellem parterne, at 50 % af anparterne i B ApS ved en kontanthandel skulle overdrages til C, men en sådan overdragelse er aldrig effektueret, eftersom C aldrig betalte købesummen. Det er ubestridt at købesummen aldrig er betalt. Følgelig kan en kontanthandel ikke være gennemført. Som konsekvens er der ikke givet denunciation til B ApS om en anpartsoverdragelse, og der er heller ikke foretaget notering om ejerskifte i selskabets ejerbog. K ApS har vedvarende ejet og ejer fortsat 100 % af anparterne i B ApS. Selskabslovens 16 stk. 3, 3. pkt. giver Erhvervs- & Selskabsstyrelsen hjemmel til at offentliggøre meddelelser i styrelsens it-system, såfremt der er tvivl om lovligheden af foretagne ændringer. Henset til de konsekvenser det har for et selskab at få offentliggjort en sådan tekst, må det nødvendigvis forudsætte, at der foreligger en kvalificeret tvivl om lovligheden. Ethvert andet resultat vil have den uhensigtsmæssige følgevirkning, at enhver kan gøre indsigelse om at have ejerskab til et selskab, hvorefter Erhvervs- & Selskabsstyrelsen vil skulle notere indsigelsen på selskabet, afskære den objektivt konstaterbare kapitalejers adgang til at råde over de selskabsretlige forhold samt lave en påtegning i tegningsreglen om en mulig begrænsning i ledelsens ret til at tegne selskabet. Der foreligger ikke i nærværende sag en tilstrækkeligt kvalificeret tvivl om adkomsten til anparterne i B ApS til, at den skete registrering er berettiget. Der skal her især henses til at: Det er uomtvistet, at B ApS er stiftet med K ApS som eneanpartshaver, Det er uomtvistet, at den påtænkte kontanthandel aldrig er opfyldt. En overdragelsesaftale er således aldrig effektueret, og

4 - 4 - Det er uomtvistet, at der aldrig er denuncieret en anpartsoverdragelse til selskabet, og at der aldrig er sket notering i ejerbogen om nogen overdragelse. I fraværet af disse helt basale elementer kan der efter min opfattelse ikke med nogen rette argumenteres, at der er sket en overdragelse af anparter til C, og der kan derfor ikke foreligge den nødvendige kvalificerede tvivl om ejerforholdene i B ApS, der kan berettige til den offentliggjorte tekst. Som følge af Erhvervs- & Selskabsstyrelsens registreringer har selskabets bank spærret B ApS rådighed over selskabets bankkonto. Udbetalinger til selskabets kreditorer er således i praksis blevet umuliggjort. Registreringerne har medført en markant uro og tvivl hos selskabets kunder. Alt til skade for selskabet, og dermed i sidste ende selskabets kunder, forretningsforbindelser og kreditorer. Af hensyn til denne personkreds har min klient flere gange forgæves søgt at formå C til at samarbejde om en normalisering af selskabets drift. Forespørgsler om blot tilsagn til betaling af selskabets kreditorer med midler fra selskabets spærrede bankkonto forbliver ubesvarede. Dette vil på kort sigt uafværgeligt føre til selskabets konkurs. Det er konsekvenser, som de her anførte, der begrunder, at et så indgribende retsmiddel, som en offentliggørelse af en tvivl om adkomsten til et selskab, kun bør bringes i anvendelse, når der foreligger en kvalificeret tvivl og en sådan foreligger ikke i nærværende sag. Jeg er enig med Erhvervs- & Selskabsstyrelsen i, at spørgsmålet om adkomst ikke kan afgøres i Erhvervs- & Selskabsstyrelsens regi. Dette spørgsmål henhører under de ordinære domstole. Dette må imidlertid ikke af Erhvervs- & Selskabsstyrelsen bruges som argument for ikke at vurdere, om tvivlen om adkomst er så kvalificeret, at den berettiger til et så indgribende retsmiddel som en offentliggørelse om tvivl om lovligheden og dermed tvivl om tegningsberettigelsen i selskabet. Konsekvensen vil være, at Selskabet risikerer konkurs inden en eventuel sag ved de ordinære domstole måtte være afgjort. Da den nødvendige kvalificerede tvivl ikke foreligger, skal jeg anmode Erhvervsankenævnet træffe afgørelse om sletning af den af Erhvervs- & Selskabsstyrelsen offentliggjorte tekst. I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en redegørelse af 4. november 2010 udtalt: Sagens faktiske omstændigheder Den 19. juli 2010 kontaktes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af C, der gør gældende, at registreringer foretaget af K1 via Erhvervs- og Selskabsstyrel-

5 - 5 - sens selvregistreringssystem (Webreg) i B ApS, CVR-nr...., den 16. juli 2010, er foretaget uberettiget. Styrelsen modtager herefter ligeledes henvendelse fra C s advokat. Styrelsen anmoder den 26. juli 2010 K1, der som anmelder af registreringen foretaget den 16. juli 2010 i B ApS, indestår for, at registreringen er lovligt foretaget, om en redegørelse for registreringen. Da K1 s registrering i Webreg ikke er bilagt dokumentation for beslutningen om at afsætte C som direktør, vælger styrelsen samtidig at offentliggøre en meddelelse om, at der er gjort indsigelse mod registreringen af 16. juli 2010 i selskabet, samt tilføje dette i forbindelse med selskabets tegningsregel. I selskabets tegningsregel der lyder: Selskabet tegnes af den samlede direktion, tilføjer styrelsen følgende ordlyd: [Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at der overfor styrelsen er gjort indsigelse mod registrering foretaget den 16. juli 2010 i CVR-nr., B ApS. Indsigelsen vedrører den registrerede ledelses adgang til at tegne selskabet.]. Derudover offentliggøres følgende meddelelse i styrelsens registreringssystem: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at der overfor styrelsen er gjort indsigelse mod registrering foretaget den 16. juli 2010 i CVR-nr., B ApS. Indsigelsen vedrører den registrerede ledelses adgang til at tegne selskabet. Den 4. august 2010 modtager styrelsen redegørelsen fra advokat A, som repræsenterer K1 og K ApS. Styrelsen modtager herefter flere partsindlæg fra parternes advokater. Den 17. august 2010 træffer styrelsen afgørelse om, at der er tvist om adkomsten til selskabet, og at tvisten må løses ved domstolene, jf. selskabslovens 109. Styrelsen træffer derudover afgørelse om følgende: At lukke for alle registreringer på selskabet indtil styrelsen modtager dokumentation for, at ejerskabet er afklaret enten ved dom, voldgiftsafgørelse eller forlig. At eneste undtagelse hertil vil være beslutninger, som i enighed er truffet på en generalforsamling, hvor begge parter har deltaget. At hvis parterne ikke i enighed udarbejder, godkender og indsender en årsrapport for selskabet, så styrelsen senest den 30. november 2010 har modta-

6 - 6 - get årsrapport for selskabet, der er godkendt i henhold til ovenstående, vil styrelsen oversende B ApS til skifteretten med henblik på tvangsopløsning. Derudover træffer styrelsen den 17. august afgørelse om at ændre den offentliggjorte tilføjelse til selskabets tegningsregel til følgende: [Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at der er uenighed om ejendomsretten til anparterne i selskabet og hermed de foretagne registreringer]. Samtidig har styrelsen offentliggjort følgende meddelelse på selskabet: Så længe der er uenighed, kan der ikke foretages registrering af ændringer i selskabet, heller ikke via Webreg medmindre parterne er enige herom. Retligt grundlag Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i henhold til 16, stk. 2, i selskabsloven træffe beslutning om, at en anmeldelse skal sættes i bero, til det er afgjort, hvem der har adkomst til selskabet. Denne beføjelse kan anvendes af styrelsen, hvis der består en tvist om adkomsten til selskabet. Der er ligeledes hjemmel til at offentliggøre oplysninger om, at der er tvist om ejerforholdene. Dette gør styrelsen på den ovenfor beskrevne måde ved at tilføje en tekst i en skarp parentes til selskabets tegningsregel samt offentliggøre en meddelelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens informationssystem. Styrelsen offentliggør tilføjelsen til selskabets tegningsregel, da hensynet er, at offentligheden skal gøres bekendt med, at der er tvist om adkomsten til at råde over selskabet. Samtidig er en tegningsudskrift den billigste udskrift for selskaber, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udbyder. Følgende fremgår af bemærkningerne til 16, stk. 3, i selskabsloven: Det opleves i stigende grad, at der i selskaber opstår tvivl om lovligheden af registrerede eller anmeldte forhold, eksempelvis fordi der er tvivl om ejerskabet til selskabet. Der kan være tale om et selskab, hvor to personer begge hævder, at de er den retmæssige ejer af selskabets kapitalandele eller af en sammenfaldende del af kapitalandele. I en sådan situation kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke med tilstrækkelig klarhed fastslå, om en anmeldt beslutning er blevet til på det korrekte grundlag. Samtidig kan den beskrevne situation resultere i, at der ikke kan træffes beslutninger på et selskabs generalforsamling, enten fordi der er uenighed om ejerforholdet eller, fordi ingen af de to kapitalejere har majoriteten af stemmerne. I stk. 3 foreslås det derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan træffe beslutning om at stille indgivne anmeldelser om registreringer i

7 - 7 - bero, indtil forholdet er afklaret, f.eks. ved at ejerskabet til kapitalandelene er afklaret. Dette kan ske ved, at styrelsen blokerer for selvregistrering i styrelsens it-system eller ved, at modtagne anmeldelser sættes i bero i styrelsen. Afklaringen af ejerskabet til et selskab vil i henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens erfaring ofte forudsætte en bevisbedømmelse mv., som ligger uden for styrelsens kompetence. Den endelige adkomst til selskabet kan afklares på flere måder. Der kan eksempelvis være tale om en aftale mellem de involverede parter, mægling, voldgift eller en domstolsafgørelse. Efter de gældende regler er det ikke muligt for offentligheden at få kendskab til, at der i et konkret selskab er tvivl om ejerforholdene. Det vurderes imidlertid, at det er relevant for offentligheden, herunder eventuelle fremtidige aftalepartnere mv., at få kendskab til denne tvivl. Det foreslås som følge heraf i stk. 3, 2. pkt., at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i styrelsens it-system kan offentliggøre oplysning om, at der er tvivl om ejerforholdene. Hvor der er tvivl om ejerforholdene i selskabet, er det Erhvervs- Selskabsstyrelsens erfaring, at konflikter omkring selskabet blandt andet medfører, at de pågældende modstridende parter ikke kan blive enige om, hvem der skal lede selskabet og dermed være registreret som ledelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Efter de gældende regler fører det til, at de to parter i tvisten foretager gentagne registreringer eller anmeldelser om ledelsesændringer i det pågældende selskab. Det bliver således tilfældigt, hvem der på et givent tidspunkt er registreret som ledelse i selskabet. Der er i bemærkningerne netop lagt vægt på, hensynet til offentligheden, herunder fremtidige aftaleerhververe. Der er ikke i selskabslovens 16, eller i bemærkningerne opstillet særlige betingelser, som skal være opfyldt, for at styrelsen kan beslutte at offentliggøre, at der er tvist om adkomsten til selskabet. I teorien er det derfor tilstrækkeligt, at en person retter henvendelse til styrelsen med påstand om, at der er tvist om adkomsten til selskabet. Da det imidlertid er en bebyrdende afgørelse i relation til selskabet, fortager styrelsen forinden en partshøring, og foretager på baggrund af parternes indlæg en vurdering af, om parten, der har fremsat indsigelsen, har sandsynliggjort, at der foreligger en tvist om adkomsten. Der er ikke tale om, at parten skal bevise, at denne har en faktisk eller retlig adkomst til selskabet, men parten må sandsynliggøre at der er en tvist om adkomsten i en sådan grad, at påstanden ikke fremstår som åbenbar grundløs.

8 - 8 - Kan parten underbygge sin påstand med anbringender, der gør, at påstanden ikke umiddelbart kan afvises som værende ubegrundet, finder styrelsen som udgangspunkt, at betingelserne for at gøre offentligheden opmærksom på tvisten er til stede, jf. selskabslovens 16, stk. 3. Styrelsens vurdering af den konkrete sag Indledningsvis skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gøre opmærksom på, at der i henhold til det styrelsen oplyste stadig er tvist mellem K ApS og C om adkomsten til selskabet, ligesom styrelsen skal gøre opmærksom på, at Advokat A ikke repræsenterer selskabet B ApS, men alene den ene af stridens parter; K ApS og dennes anpartshaver. Styrelsen skal derfor understrege, at styrelsen er af den opfattelse, at det stadig er uafklaret hvorvidt, C er anpartshaver, og dermed om K1 s registreringen af C, som værende udtrådt af direktionen af B ApS var berettiget. I den konkrete sag er der klart en tvist mellem K ApS og C om adkomsten til selskabet, idet parterne ikke er enige om, hvem der har adkomsten. Som eksempel anfører C følgende til styrelsen i sin mail af 19. oktober 2010: Som direktør og 50% ejer, og medlem af direktionen, er jeg blevet gjort opmærksom på at K1 som ejer den anden halvdel af selskabet ulovligt har fjernet mig som ejer af selskabet og direktionen. Der forligger ingen generalforsamlingsbeslutning eller nogen anden for grundlag for den beslutning K1 har gennemført. Jeg skal anmode erhvervs og selskabsstyrelsen om omgående at rette fejlen og informere K1 om tilbagerettelsen. Jeg skal endvidere informere om at der er anmeldt en politianmeldelse for bedrageri mod K1 for et væsentligt beløb som han uberettiget har overført til sit selskab K ApS Heroverfor gør K ApS og K1 s advokat blandt andet følgende gældende i sit brev af 3. august 2010: K ApS har vedvarende ejet og ejer fortsat 100% af anparterne i B ApS. Som eneanpartshaver traf K ApS den 16. juli 2010 beslutning om at afmelde C som direktør i B ApS. Som eneanpartshaver har K ApS gyldigt kunne beslutte ændringen i B ApS direktion. K1 har som dirigent for generalforsamlingen og som tegningsberettiget i K ApS forestået anmeldelsen til Erhvervs og Selskabsstyrelsen.

9 - 9 - På baggrund af parternes samlede indlæg, finder styrelsen det sandsynliggjort, at der kan foreligge en aftale om overdragelse af halvdelen af anparterne mellem de stridende parter. Styrelsen finder derfor, at indsigelsen er tilstrækkeligt sandsynliggjort til, at hensynet til offentligheden berettiger, at styrelsen offentliggør, at der er en tvist om adkomsten til selskabet. Styrelsen finder sig imidlertid ikke kompetent til at vurdere, hvem der har adkomsten til selskabet, idet dette beror på en bevisvurdering, som styrelsen ikke finder sig kompetent til at foretage, herunder fortolkning af den eventuelle aftale mellem parterne. Styrelsen finder, at dette må afklares af parterne ved de almindelige domstole. Advokat D er på vegne af C efter anmodning den 22. oktober 2010 meddelt tilladelse til at indtræde i sagen til støtte for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. 10 i bekendtgørelse nr af 18. december 1994 om Erhvervsankenævnet. I skrivelse af 1. december 2010 har advokat A yderligere anført: Indledningsvist skal jeg tiltræde Erhvervs- & Selskabsstyrelsens redegørelse for de faktiske og retlige omstændigheder. Derimod er jeg uenig i Erhvervs- & Selskabsstyrelsens konkrete vurdering af sagen på baggrund af de faktiske og retlige omstændigheder (s 5-6). I Erhvervs- & Selskabsstyrelsens redegørelse for sin konkrete vurdering af sagen henviser Erhvervs- & Selskabsstyrelsen til, at det er klart, at der er en tvist om adkomsten til selskabet. Der vil i sagens natur altid være en tvist, når en person påstår at have ejerskab til et selskab, og ejeren påstår det modsatte. Det vil dog være uhensigtsmæssigt og i strid med baggrunden for Selskabslovens 16 stk. 3, at enhver udokumenteret påstand om helt eller delvist ejerskab af et selskab kunne medføre offentliggørelse af en tekst om tvist om adkomsten til selskabet. Det er ikke tilstrækkeligt for anvendelse af hjemlen i Selskabslovens 16 stk. 3, at en person mener sig berettiget til helt eller delvist ejerskab. Henset til de alvorlige konsekvenser en registrering af en adkomsttvist har for selskabet, må der stilles et kvalificeret krav til den part, der gør indsigel-

10 se, om at dokumentere eller til vished grænsende sandsynliggøre, at denne part berettiget er hel eller delvis adkomsthaver. En sådan sandsynliggørelse endsige dokumentation har C ikke kunnet fremføre i denne sag. Erhvervs- & Selskabsstyrelsen begrunder sin vurdering med, at Erhvervs- & Selskabsstyrelsen: På baggrund af parternes samlede indlæg, finder det sandsynliggjort, at der kan foreligge en aftale om overdragelse af halvdelen af anparterne mellem de stridende parter. Erhvervs- & Selskabsstyrelsen redegør således ikke for hvilke konkrete omstændigheder, der lægges vægt på, men anerkender at indsigelsen skal være tilstrækkeligt sandsynliggjort. Jeg kan konstatere, at det er uomtvistet, at K ApS, som eneanpartshaver, har stiftet selskabet og tegnet den samlede selskabskapital, og at C og dennes advokat, trods fire skrivelser til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, ikke har kunnet fremlægge dokumentation for at C har erhvervet, endsige fået overdraget, halvdelen af anparterne i selskabet. Parterne er enige om at C aldrig har betalt en købesum. C har desuden aldrig optrådt som kapitalejer. Som redegjort for i mit indledende brev til Erhvervsankenævnet, er det min opfattelse, at C s indsigelse ikke er sandsynliggjort, og den henstår fortsat udokumenteret. C s indsigelse bygger på en mundtlig aftale om anpartsoverdragelse mellem parterne. C har ikke overfor Erhvervs- & Selskabsstyrelsen redegjort for indholdet af aftalen. Det har til gengæld K ApS. K ApS har redegjort for, at det var parternes hensigt at indgå en aftale om C s køb af halvdelen af anparterne i selskabet mod kontantbetaling af købesummen. Dette er ikke bestridt af C. Dette er desuden i overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret om, at aftaler om køb, hvor ikke andet er særligt aftalt, er aftaler om kontantkøb, dvs. at der ikke sker overgang af én ydelse før den anden. Denne principielle hovedregel i dansk ret om samtidighed i gensidigt bebyrdende kontrakter kontantgrundsætningen - fremgår af Købelovens og er nærmere beskrevet i Købeloven med kommentarer, 2. udgave, s Det fremgår heraf, at der er en forhåndsformodning for, at parterne har aftalt kontantkøb. Købesummen for anparterne er aldrig betalt. Dette er ligeledes ubestridt af C. Aftalen om køb blev således aldrig effektueret, og der er aldrig sket overgang af ydelser. Følgelig har C aldrig denuncieret sin adkomst til selskabet, og ejerbogen har vedvarende udvist K ApS som enestifter og eneanpartshaver.

11 Det er uvist, hvad C ønsker at opnå ved sin indsigelse overfor Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, idet en afgørelse af hvorvidt han har adkomst skal foretages af domstolene. C har ikke taget skridt til at få spørgsmålet afgjort ved en retssag. C blev afskediget som direktør i selskabet i juli måned Denne sag er opstået i umiddelbar forlængelse af opsigelsen af C. Det er min klients opfattelse, at C siden da alene har haft til formål at påføre selskabet og min klient størst mulig skade. Udover sin indsigelse til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen har dette indebåret en grundløs politianmeldelse af K1, en injurierende skrivelse til selskabets kunder om, at der i selskabet er konstateret diverse strafbare og ulovlige forhold, samt at henvendelser vedrørende selskabet kan rettes til C, og senest at to personer d. 24. november 2010 mødte op på K1 s adresse, hvor de under truende adfærd meddelte hans kone, at K1 skyldte C et større pengebeløb, som skulle udbetales til de to personer. Sidstnævnte forhold er politianmeldt. Jeg vedlægger desuden en nyligt modtaget fra C til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen samt selskabets advokats bemærkninger til en. Jeg lader indholdet af en tale for sig selv, men jeg understreger, at C s påstande endnu en gang er udokumenterede. Efter min opfattelse er der en berettigelse og et behov for den nye hjemmel i Selskabslovens 16 stk. 3. Denne sags omstændigheder og det forløb der har udviklet sig siden fyringen af C som direktør, mener jeg dog tilsiger, at Selskabslovens 16 stk. 3 ikke bringes i anvendelse i denne sag. Ankenævnet udtaler: I henhold til selskabslovens 16, stk. 3, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når styrelsen bliver bekendt med, at der er tvivl om lovligheden af foretagne eller anmeldte registreringer, træffe beslutning om, at registreringer ikke kan finde sted, før der er skabt klarhed om forholdet. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om, at registrering ikke kan finde sted, og om begrundelsen herfor. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere i styrelsens it-system offentliggøre en meddelelse om grundlaget for styrelsens beslutning. Af bemærkningerne til 16, stk. 3, (lovforslag L /2009) fremgår blandt andet:

12 Det opleves i stigende grad, at der i selskaber opstår tvivl om lovligheden af registrerede eller anmeldte forhold, eksempelvis fordi der er tvivl om ejerskabet til selskabet. Der kan være tale om et selskab, hvor to personer begge hævder, at de er den retmæssige ejer af selskabets kapitalandele eller af en sammenfaldende del af kapitalandele. I en sådan situation kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke med tilstrækkelig klarhed fastslå, om en anmeldt beslutning er blevet til på det korrekte grundlag. Samtidig kan den beskrevne situation resultere i, at der ikke kan træffes beslutninger på et selskabs generalforsamling, enten fordi der er uenighed om ejerforholdet eller, fordi ingen af de to kapitalejere har majoriteten af stemmerne. I stk. 3 foreslås det derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan træffe beslutning om at stille indgivne anmeldelser om registreringer i bero, indtil forholdet er afklaret, f.eks. ved at ejerskabet til kapitalandelene er afklaret. Dette kan ske ved, at styrelsen blokerer for selvregistrering i styrelsens itsystem eller ved, at modtagne anmeldelser sættes i bero i styrelsen. Afklaringen af ejerskabet til et selskab vil i henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens erfaring ofte forudsætte en bevisbedømmelse mv., som ligger uden for styrelsens kompetence. Den endelige adkomst til selskabet kan afklares på flere måder. Der kan eksempelvis være tale om en aftale mellem de involverede parter, mægling, voldgift eller en domstolsafgørelse. Efter de gældende regler er det ikke muligt for offentligheden at få kendskab til, at der i et konkret selskab er tvivl om ejerforholdene. Det vurderes imidlertid, at det er relevant for offentligheden, herunder eventuelle fremtidige aftalepartnere mv., at få kendskab til denne tvivl. Det foreslås som følge heraf i stk. 3, 2. pkt., at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i styrelsens it-system kan offentliggøre oplysning om, at der er tvivl om ejerforholdene. Hvor der er tvivl om ejerforholdene i selskabet, er det Erhvervs- Selskabsstyrelsens erfaring, at konflikter omkring selskabet blandt andet medfører, at de pågældende modstridende parter ikke kan blive enige om, hvem der skal lede selskabet og dermed være registreret som ledelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Efter de gældende regler fører det til, at de to parter i tvisten foretager gentagne registreringer eller anmeldelser om ledelsesændringer i det pågældende selskab. Det bliver således tilfældigt, hvem der på et givent tidspunkt er registreret som ledelse i selskabet. Erhvervsankenævnet finder efter de modstridende oplysninger om ejerskabet til anparterne i B ApS, at der har foreligget en sådan tvivl herom, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke med tilstrækkelig klarhed kunne fastslå, om den foretagne registrering af C s udtræden som direktør i selskabet er blevet til på grundlag af en lovlig generalforsamlingsbeslutning eller anden lovlig beslutning.

13 Ankenævnet tiltræder derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på selskabets tegningsregel har offentliggjort en tilføjelse om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at der er uenighed om ejendomsretten til anparterne i selskabet og hermed de foretagne registreringer, samt at styrelsen har offentliggjort en meddelelse på selskabet om, at så længe der er uenighed, kan der ikke foretages registrering af ændringer i selskabet, heller ikke via Webreg medmindre parterne er enige herom. Herefter stadfæstes Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 17. august 2010.