Masterplan for plejeboligmodernisering

Transkript

1 Masterplan for plejeboligmodernisering 16. juni 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: Notat til brug for orienteringsmøde i plejeboligforligskredsen SSA Baggrund Arbejdet med modernisering af plejeboliger sker efter en politisk vedtaget masterplan. Den oprindelige masterplan er udarbejdet i 2006 og revideres ca. en gang årligt. Revisionen bruges som grundlag for en politisk drøftelse i forligskredsen bag den samlede masterplan, som så igen indgår i det enkelte års budgetproces ift. anlægsrammer, afledt drift mv. Moderniseringen af plejeboliger består af en række forskellige tiltag ift. den gamle/forældede plejeboligmasse på Frederiksberg: Større bolig, bolig med bad, ny teknologi som lifte mm., styrket arbejdsmiljøforhold, bedre fællesarealer, tilgængelighed overalt i bygningerne mv. Den 31. marts 2014 fik Sundheds- og Omsorgsudvalget forelagt en revideret masterplan for plejeboligmodernisering. Masterplanen indeholdt nye demografifremskrivninger på baggrund af befolkningsprognosen og seneste status på aktuelle og kommende byggerier, herunder kendte forsinkelser, forskydninger mm. På baggrund heraf kunne forudses, at plejeboliggarantien (hvor ventetiden højst må være to måneder) i og igen efter 2020 ville komme under pres. Derfor besluttede udvalget, at: der skulle arbejdes videre med konkrete forslag til imødegåelse af kapacitetsunderskuddet og dermed stigende venteliste for borgere med plejeboliggaranti samt forslag til fremtidig nedbringelse af venteliste også for borgere uden plejeboliggaranti, der skulle peges på løsninger af behovet for fleksibel døgnkapacitet, forslagene skulle drøftes i forligskredsen og derefter udvalgsbehandles. Konkret skulle forslaget om en etapedeling af Ingeborggårdens modernisering nærmere beskrives som grundlaget for ny beslutning. Med dette notat beskrives de opdaterede beregninger vedr. kapacitetsbehov, venteliste, de konkrete løsningsforslag, anlægsøkonomi og afledt driftsøkonomi. Notatet er disponeret efter: 1. Beskrivelse af kapacitetsudfordring 2. Løsningsscenarie 3. Økonomiske konsekvenser ift. anlæg og drift 4. Udskudt modernisering som alternativ 5. Den videre proces I arbejdet med forberedelsen af den konkrete modernisering af Ingeborggården har forvaltningen desuden afdækket en række supplerende muligheder for udvikling af det samlede område omkring Ingeborggården i tilknytning til selve moderniseringsprojektet. Mulighederne vedrører sammenhænge ift. grønne arealer, parkeringsforhold mv. i Ingeborggårdens nærhed, temaer omkring Generationernes By mv. Disse muligheder rækker udover det egentlige behov for plejeboligkapacitet og er ikke taget med i de videre økonomiske beregninger mv. De supplerende muligheder er nærmere beskrevet i bilaget og kan uddybes på orienteringsmødet.

2 1. Beskrivelse af kapacitetsudfordring (SOU 31. marts 2014) Den samlede hidtidigt besluttede moderniseringsplan fremgår af nedenstående oversigt: Plejecenter Flytning til buffer Flytning hjem/ ibrugtagning Bemærkninger DAMC Indflyttet Flintholm Indflyttet Kastanjehaven Indflyttet Akaciegården Søster Sophies 2019 Indgår i Diakonissestiftelsens kommende Minde ombygningsprojekt (og udvidet op til 60 pladser). Der forventes ibrugtagning tidligst medio 2019 (og dermed mindst 3 års forsinkelse ift. seneste plejeboligforlig). Dette er en konsekvens af ændringer i den samlede såkaldte Helhedsplan for Diakonissestiftelsen. Ingeborggården På baggrund af plejeboligforliget august 2013 er indarbejdet en samlet ny kapacitet på 130 pladser. Søndervang Kong Frederik IX Betaniahjemmet Borgmester Fischers 2018 Anvendes som bufferboliger frem til Vej ibrugtagning. Nimbus 2024 Anvendes som bufferboliger frem til ibrugtagning. Prognosen for efterspørgsel kan sammenstilles med den kendte/planlagte kapacitetsudvikling i nedenstående figur. 2

3 Den tynde kurve viser efterspørgslen med uændret venteliste (aktuelt cirka 1,5 måned for borgere uden specifikt ønske, 6,5 måneder for borgere med ønske om en særlig placering, som det også fremgår af tabel 2). Med stiplet er vist den hidtidige beregning af minimumskapacitet ift. lovgivningsgaranti om højest 2 måneders ventetid for borgere uden specifikt ønske. Den tykke kurve viser den planlagte kapacitet. Figuren viser dels et pres på pladskapaciteten i /18 og en større mangel på plejeboliger fra cirka 2020/21 og frem. Dette gælder også, selvom der accepteres en stigende ventetid i retning af lovens minimum. En anden måde at belyse dette efterspørgselspres på, er ved at beregne ventetid på plejebolig. På baggrund af revideret efterspørgselsfrekvens fra marts 2014 samt data vedr. brug af fritvalgsordning og udskiftninger/dødsfald på plejehjemmene, er der udført mere præcise beregninger på, hvor længe en borger i gennemsnit skal vente på at få stillet en plejebolig til rådighed. Ventetiden for den andel af borgere, som er omfattet af plejeboliggarantien, er opgjort separat. Ventetiden opgjort i måneder i prognoseperioden fremgår af tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Gennemsnitlige ventetid for plejebolig opdelt i borgere med og uden plejeboliggaranti Ventetid, Måneder Borgere m. garanti 1,5 1,7 2,0 2,0 1,8 1,6 1,7 1,9 2,3 2,6 2,4 2,4 Borgere, frit valg 6,5 7,3 8,6 8,8 7,7 6,8 7,4 8,3 9,9 11, ,4 Borgere, alle 5,0 5,6 6,6 6,8 5,9 5,3 5,7 6,4 7,6 8,7 8,1 8,0 Note: Her forudsættes uændret fordeling ml. garanti og fritvalg. Med moderniseringen vil andelen af borgere, der søger uden specifik ønske og dermed har 2 måneders garanti, forventeligt stige, hvilket øger kapacitetspresset/ventetiden for borgere med garanti udover det viste her. Det fremgår af tabel 2, at plejeboliggarantien i årene og igen efter 2021 vil komme under pres. Ventetid på det ønskede tilbud betyder lige som fx ventetid på hospitalet efter behandling at borgeren benytter andre ydelser/trækker på anden hjælp, hvilket hverken er det rigtige for borgeren eller fagligt/økonomisk hensigtsmæssigt. I et videre perspektiv betyder ventetiden også, at borgerens langsigtede funktionsevne forringes hurtigere end hvis der ikke skal ventes, således at en permanent større støtte vil være nødvendig. Det bemærkes endvidere, at der er tale om gennemsnitstal på årsbasis. Udsvingene i den enkelte måned vil være større. Der er således flere måneder hvor ventetiden overskrider de to måneders garanti (lige som der er måneder, hvor ventetiden nedbringes). Det indgår ikke i kapacitetsberegningerne at kunne undgå disse overskridelser af de to måneders garanti). 2. Løsningsscenarie I forbindelse med den sidste revision af masterplanen blev der peget på, at en etapedeling af Ingeborggårdens ombygning ville afhjælpe presset på ventetiden ved bl.a. at kompensere for den opståede reduktion i den planlagte plejeboligkapacitet ved modernisering. Desuden kunne der etableres flere boliger på Ingeborggården til trinvis ibrugtagning, og dermed kunne der løses en del af den langsigtede udfordring med stigende ventetid, som følge af en planlagt kapacitet (når plejehjems-moderniseringerne er tilendebragt), der presses af den forventede demografiske udvikling. 3

4 Ingeborggården moderniseres i etaper og til en ny samlet kapacitet på 200 pladser (seneste forudsætning var 130 pladser). Den etapevise modernisering betyder, at der fastholdes plejeboliger i moderniseringsperioden, hvilket betyder, at den samlede plejeboligefterspørgsel kan imødekommes også i moderniseringsperioden. Konkret tænkes en etapedeling med først modernisering/nybyg af 120 pladser, mens 80 pladser fastholdes samtidig, hvorefter anden del af moderniseringen gennemføres, mens 80 af de moderniserede pladser tages i brug. Den fulde ibrugtagning af Ingeborggården udskydes dermed til efter Det bemærkes, at en modernisering til en samlet ny størrelse på 200 pladser forudsætter beslutning om fravigelse af kommuneplanens bebyggelsesprocent på 160% til i stedet 225%, jv. også bilag. Desuden er der undersøgt mulighederne for ud over etapedelingen og forøgelsen af Ingeborggårdens kapacitet at bygge et helt nyt plejecenter med ibrugtagning medio Indeholdt i disse løsningsforslag er også muligheden for at sikre de fornødne fysiske rammer til etablering af fleksible døgnpladser i tilknytning til et plejecenter (men ikke finansiering, jv. forventet regnskab 2014). Da moderniseringsprojektet med etapedeling foregår trinvist kan der i perioder mangle kapacitet og i andre perioder være ledig kapacitet. For at sikre bedst mulig tilpasning er der samtidig indarbejdet en hurtigere neddrosling af Sophie Amalie Gården, således at nedlukning finder sted i 2016/17 frem for i En realisering af etapedeling frem for neddrosling og etablering af nyt plejecenter har følgende effekt på ventetiden i Frederiksberg Kommune hen over prognoseperioden: Tabel 3. Gennemsnitlig ventetid ved udbygning af Ingeborggården samt nyt plejecenter Ventetid, Måneder Udbygning Ingeborggården, garanti Udbygning Ingeborggården, alle Udbygning Ingeborggården samt nyt plejecenter, garanti Udbygning Ingeborggården samt nyt plejecenter, alle 1,3 1,2 1,1 1,0 0,8 0,8 0,7 0,7 1,1 1,4 1,4 1,5 4,2 3,9 2,7 2,4 2,8 2,7 2,4 2,4 3,8 4,8 4,7 4,9 1,3 1,2 1,1 1,0 0,8 0,8 0,7 0,3 0,3 0,6 0,6 0,6 4,2 3,9 2,7 2,4 2,8 2,7 2,4 1,0 0,9 1,9 1,9 2,1 Tabel 3 viser, at en udbygning af Ingeborggården vil fastholde den nuværende ventetid ift. plejeboliggarantien i prognoseperioden og bidrage til en svag forbedring heraf i den kommende budgetperiode - for sidst i prognoseperioden at ende med stigende ventetid. Etableres endvidere et nyt plejecenter i 2021 nedbringes ikke kun ventetiden for borgere med plejeboliggaranti, men også den samlede ventetid i prognoseperioden (cirka en halvering). Resultatet vil være, at ventetiden for alle borgere på sigt vil falde til omkring 2 måneders niveauet. 4

5 Nedbringelse af ventelisten på denne måde vil have en række fordele, udover den snævert betragtet oplevede bedre service. En række afledte udgifter som følge af at have borgere på venteliste kan således forventes at blive nedbragt (hjemmepleje, hjemmesygepleje, døgnrehabilitering mm.) Nedbringelse af ventelisten skal ses i lyset af, at Frederiksberg Kommune i forvejen har en høj dækningsgrad af plejeboliger sammenlignet med andre kommuner i Region Hovedstaden og på landsbasis. Det fremgår af tabel 4 nedenfor, hvor dækningsgraden for plejehjem og boliger, opgjort som antal plejehjemspladser og plejeboliger pr pensionister, er opgjort for en række kommuner i Region Hovedstaden samt den gennemsnitlige dækningsgrad i Regionen og på landsplan. Tabellen viser samtidig andelen af 80+ årige i den samlede ældrebefolkning, da disse erfaringsmæssigt er de mest plejekrævende ældre. Opgørelsen skal dog tages med et vist forbehold ift. de enkelte kommuners registreringer af boliger til ældre (jv. også Danmarks Statistiks advarsel mod kommunesammenligninger), men kan dog indgå som supplement i en samlet vurdering. Tabel 4. Benchmark over kommunale dækningsgrader Kommune Plejehjem og bolig Pr årige Andel 80+ årige i ældregr. Gladsaxe 70,9 33,8% København 60,2 28,8% Frederiksberg 58,3 30,6% Bornholm 57,8 27,8% Hvidovre 57,6 29,6% Lyngby-Taarbæk 55,3 38,2% Gentofte 51,4 31,9% Glostrup 49,0 31,6% Tårnby 47,5 30,5% Ballerup 47,1 22,9% Region Hovedstaden 41,8 26,2% Hele landet 48,1 26,4% Af tabellen ses, at Frederiksberg Kommune har en høj plejehjems- og plejeboligkapacitet sammenlignet med kommunerne i Region Hovedstaden og landsgennemsnittet (med forbehold, jv. Danmarks Statistik). Kommunens dækningsgrad vil blive påvirket af ovenfornævnte udbygningsscenarier i forhold til dækningsgraden ved nyt basisscenario. Konsekvenserne for dækningsgrader ved udbygning af Ingeborggården samt nyt plejecenter i løbet af prognoseperioden er opgjort i tabel 5 nedenfor. 5

6 Tabel 5. Udviklingen i dækningsgrad for plejeboliger ved udbygning af Ingeborggården og etablering af nyt plejecenter Pladser pr årig Masterplan 60,7 58,6 56,2 55,4 56,0 56,7 56,2 55,3 54,2 53,6 55,0 55,8 Udbygning Ingeborggården 60,8 59,9 58,3 57,3 56,4 57,0 59,6 60,0 58,4 57,6 58,5 59,0 Udbygning Ingeborggården samt nyt plejecenter 60,8 59,9 58,3 57,3 56,4 57,0 59,6 62,3 62,9 62,1 62,9 63,4 Andel 80+ årige 29% 28% 28% 27% 27% 27% 28% 28% 29% 30% 31% 32% Med den kendte masterplan vil der ske et kraftigt fald i dækningsgraden i prognoseperioden (dog uden at nå lands- el. hovedstadsgennemsnit). Fuld udbygning af Ingeborggården betyder et svagt fald i dækningsgraden. Med etablering af nyt plejecenter efter 2020 vil dækningsgraden forventeligt stige. Disse udviklingstendenser skal ses i lyset af en stigende ældrebefolkning, og herunder også en stigende andel 80+ årige i ældregruppen i løbet af perioden ift. dækningsgraderne, som måles på hele aldersgruppen af +65 årige. 3. Økonomi I den videre beskrivelse af økonomi indgår kun de økonomiske konsekvenser vedr. Ingeborggårdens etapedeling. Der er ikke foretaget beregninger vedr. etablering af et nyt plejecenter, da de afledte økonomiske konsekvenser ved dette under alle omstændigheder først vil vise sig efter budgetperioden Der skal dog, jv. ovenfor og SOU 31/3 arbejdes med at etablere et konkret beslutningsgrundlag for dette, inkl. afledt økonomi indenfor de næste 1-2 år. 3.1 Anlægsøkonomi På anlægssiden betyder etapedelingen og den øgede kapacitet en yderligere anlægsudgift indenfor anlægsloftet på cirka 11 mio. kr. og en samlet kommunal merudgift på cirka 30 mio. kr. I forhold til fordeling i budgetperioden er der tale om en forskydning ift. det nuværende budgetlagte, således at der opnås en aflastning ift. anlægsloftet i perioden og en belastning fra 2018 og senere. Tabel 6 Anlæg. Merudgifter ved modernisering af Ingeborggården Anlægsudgifter Etapedeling Anlægsramme ( kr.) Indskud i landsbyggefonden Nej Serviceareal Ja Servicearealtilskud Nej Omkostning ved etapedeling Delvist Rationalisering Delvist Samlet merudgift

7 3.2. Driftsøkonomi Udgiften til driften af kommunens plejecentre udgør i 2014 i alt 330 mio. kr. På baggrund af budgetmodellen på området (hvor det fremskrives budget ift. kendt/planlagt boligkapacitet og ikke efterspørgsel i sig selv) er der i 1. finansielle orientering 2014 forudsat en reduktion i plejeboligbudgettet på baggrund af den oprindeligt påtænkte neddrosling af Ingeborggården. Der er endvidere kun budgetlagt med en del af den samlede masterplanrevision (besparelsen opnået ved forsinkelsen af moderniseringen/udvidelsen af Søster Sophies Minde), men ikke med det pladsbehov, som denne forsinkelse i sig selv udløser. De samlede variable driftsomkostninger i løbet af prognoseperioden fremgår af tabel 7 nedenfor samt udgifterne afledt af etapedelingen vedr. Ingeborggården samt hurtigere neddrosling af Sophie Amalie Gården. Tabel 7. Merdriftsudgifter ved udbygning af Ingeborggården og nyt plejecenter Effekt på budgetrammer (mio. kr.) Effekt af flytning af Søster Sophies Minde 0,0-7,9-13,6-13,6-6,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afsat budgetramme (i 1 FO 2014) 330,0 325,2 317,6 317,1 331,5 339,7 334,2 333,8 331,0 330,9 Udvidelse af Ingeborggården 0,4 9,8 27,6 29,4 17,8 16,5 22,9 25,7 25,7 25,7 Tidligere lukning af Sophie Amalie gården 0,0-0,5-12,3-14,9-3,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fleksible døgnpladser 0,0-1,8-3,7-3,7-3,7-3,7-3,7-3,7-3,7-3,7 Forskydninger i resterende projekter sfa. etapedeling 0,0 0,0 0,0 0,3-15,4-17,6 1,2 6,1 3,5 2,9 Ingeborggården Nødvendigt budget i ny moderniseringsplan 330,4 332,6 329,2 328,2 327,0 334,9 354,6 361,9 356,6 355,9 Samlet finansieringsbehov 0,4 7,4 11,6 11,2-4,5-4,8 20,4 28,1 25,5 25,0 Dette løsningsscenarie betyder således en merudgift på driftssiden på ml. 7,4-11,6 mio. kr. i budgetperioden ift. det grundlag, der aktuelt indgår i budget Med udbygningen af Ingeborggården til en samlet kapacitet på 200 pladser stiger udgiften fra 2020 med cirka 25 mio. kr. årligt. En stor del af merudgiften i budgetperioden vedrører udgifter til kompenserende pladser ift. forsinkelsen af Søster Sophies Minde og svarer til den besparelse, der er indregnet som teknisk korrektion i 1. finansielle orientering Det foreslås, at der med 2. finansielle orientering eller i budgetprocessen tages stilling til hvordan disse merudgifter skal finansieres, idet forvaltningen vil fremlægge forslag til kompenserende tiltag. Der peges i den sammenhæng på følgende forhold: Afledte besparelser vedr. hjemmepleje afsat til borgere på venteliste som følge af den midlertidige nedbringelse af venteliste til plejebolig (ml. 1-3 mio. kr.) Anvendelse/prioritering af tilskud fra ældremilliard -puljen Nærmere analyser ift. betydningen af sund befolkning/sund aldring for plejeboligefterspørgsel og mulighederne for af den vej at kunne reducere udgifterne Yderligere tiltag indenfor rammerne af kommunens samlede effektiviseringsstrategi 7

8 4. Udskudt modernisering af Ingeborggården En anden og mere grundlæggende håndtering af de afledte merudgifter kan ske ved en direkte udskydelse af Ingeborggårdens modernisering i 1-2 år. En sådan udskydelse betyder, at der ikke sker en neddrosling og modernisering som forudsat, men at plejeboligkapaciteten på Ingeborggården i stedet fastholdes i længere tid i ikke-moderniserede boliger. Der er dog, jv. også ovenfor, budgetlagt med en neddrosling, så der skal således fortsat findes finansiering til driften af disse plejeboligpladser i den periode, pladserne er forudsat lukkede og under modernisering/ombygning. Derudover arbejdes også her med en fremrykket nedlukning af Sophie Amalie Gården, men i mindre omfang end ved etapedeling for at sikre den fornødne kapacitet. Der er endvidere ikke mulighed for at sikre den fornødne kapacitet til fleksible døgnpladser. Tabel 8. Pladskapacitet og økonomi ved udskudt modernisering af Ingeborggården Antal pladser Finansieringsbehov (mio. kr.) Masterplan i 1 fin. ori Ingeborggården 1 fin Ingeborggården forskudt Forskel Tidligere lukning af Sophie Amalie Gården Andre forskydninger sfa. etapedeling/udskydelse Samlet kapacitet Samlet kapacitetsændring Finansieringsbehov (mio. kr.) 0,4 7,2 11,7 10,9 1,4-1,6 10,7 23,7 34,1 34,2 De driftsmæssige konsekvenser af dette er i budgetperioden af samme størrelsesorden som i basisløsningen vedr. etapedeling (ml mio.kr. årligt). Også her kan peges på den allerede budgetlagte besparelse vedr. forsinkelse af Søster Sophies Minde. De anlægsmæssige konsekvenser vil betyde en forskydning af det samlede anlægsbudget og vil lige som basisløsningen vedr. etapedeling betyde et beskedent mindre pres på anlægsrammen i Der er således ikke i sig selv særlige budgetmæssige forhold, der taler for at udskyde den besluttede modernisering. De kan forventes mulige merudgifter vedr. tomgangshusleje samt udgifter afholdt vedr. planlægning mm. En beslutning om udskudt modernisering skal meddeles Ingeborggårdens bestyrelse. Der må i den sammenhæng så påregnes krav om dækning af de udgifter Ingeborggården indtil nu har afholdt vedr. planlægning, arkitekttegninger, rådgivning mv. (udgifter som ellers afholdes over det samlede byggeregnskab). Størrelsesorden kendes ikke men anslås til 0,5-1 mio. kr. 8

9 En udskudt modernisering og dermed udskudt tidspunkt for etablering af nye/flere pladser betyder også, at presset på at etablere tilstrækkelig med plejeboliger efter 2020 (jv. også den første figur og overvejelserne om nyt plejecenter), vokser. Som med etapedelingen kan de finansieringsmæssige konsekvenser indgå i 2. finansielle orientering eller i budgetprocessen, idet forvaltningen vil fremlægge forslag til kompenserende tiltag. Der peges i den sammenhæng på følgende forhold: Afledte besparelser vedr. hjemmepleje afsat til borgere på venteliste som følge af den midlertidige nedbringelse af venteliste til plejebolig (ml. 1-3 mio. kr.) Anvendelse/prioritering af tilskud fra ældremilliard -puljen Nærmere analyser ift. betydningen af sund befolkning/sund aldring for plejeboligefterspørgsel og mulighederne for af den vej at kunne reducere udgifterne Yderligere tiltag indenfor rammerne af kommunens samlede effektiviseringsstrategi Ved en udskydelse kan de særlige forhold vedr. området omkring Ingeborggården, jv. bilag, uddybes yderligere. Dette har dog ikke direkte betydning for selve masterplanen ift. nødvendig plejeboligkapacitet, men for området i bredere forstand. 5. Den videre proces Det oprindelige moderniseringsprojekt på Ingeborggården var politisk og med Ingeborggårdens bestyrelse forudsat igangsat i februar På baggrund af den stigende efterspørgsel er der nu peget på alternative løsningsscenarier som forudsat i Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 31. marts Der skal derfor som det næste skridt træffes beslutning om det videre moderniseringsprojekt. På baggrund af dette notat forventes således fremlagt sag til politisk drøftelse i august De afledte økonomiske konsekvenser indgår sideløbende i budget 2015-processen til 2. finansielle orientering og håndteres på den beskrevne måde. For så vidt angår de supplerende muligheder omkring udvikling af området omkring Ingeborggården (vedlagt som bilag) kan disse nærmere kvalificeres med henblik på at kunne indgå i budgetmaterialet som forslag, der kan prioriteres ind i anlægsrammen. Stillingtagen til nyt plejecenter forventes at ske på baggrund af nærmere analyser og vurderinger i de kommende 1-2 år. Bilag: Supplerende muligheder i området omkring Ingeborggården 9