Sagsnr.: 2014/ Dato: 24. januar Frederiksværk skoleanalyse. Sagsbehandler: Line Ditlev Larsen Skolekonsulent. Resumé.

Transkript

1 Sagsnr.: 2014/ Dato: 24. januar 2014 Titel: Frederiksværk skoleanalyse Sagsbehandler: Line Ditlev Larsen Skolekonsulent Resumé Vinderød Ved en nedlæggelse af Vinderød og en efterfølgende sammenlægning på Enghave matrikel vil der ifølge befolkningsprognosen være et behov for ekstra kapacitet i minimum de kommende fem år. Derudover skal der også tages højde for, at der i forhold til folkeskolereformen formentligt også vil opstå nogle kapacitetsbehov. En mulig løsning på kapacitetsbehovet kunne være et indkøb af pavilloner som ved indkøbstidspunktet ville koste omkring 7,4 mio. kr. Dette kan holdes op mod en driftsbesparelse ved at nedlægge Vinderød. En sådan nedlæggelse (med virkning fra 2014) vil i 2018 medføre 0,23 mio. kr. i besparelse og 1,7 mio. kr. årligt i besparelse de efterfølgende år. I løbet af en kort årrække vil Vinderød udelukkende være en 1-sporet skole til 6. klasse, hvilket strider imod et af kommunens faglige og økonomiske bæredygtighedsprincipper om, at alle skoler/ enheder skal være 3-sporede samt have en mulighed for at kunne holddele og samle faglig videnskapacitet til gavn for elevernes læring på vej ind i en ny folkeskolereform. Melby En selvstændiggørelse af Melby Skole vil være forbundet med en merudgift på 3,8 mio. kr. årligt til ledelse, administration og oprettelse af flere klasser, da skolen på sigt vil have et elevgrundlag, der med kommunens nuværende klassekvotient ligger lige på vippen til at udløse to klasser, men reelt vil behovet være en halvandet-sporet skole. Dette strider mod kommunens faglige og økonomiske bæredygtighedsprincipper om, at en skole/enhed skal være 3-sporet, dels i forhold til at sikre det økonomiske råderum, men også i forhold til at sikre, at der er de rette betingelser til at styrke og understøtte elevernes læringsmiljø og faglige progression. Dertil skal der også tages højde for, at det ikke længere vil være muligt at klassemaksimere på tværs af matriklerne. En selvstændiggørelse af Melby Skole vil medføre uhensigtsmæssige udfordringer i forhold til at kunne sikre det økonomiske fundament og råderum til bl.a. at løfte folkeskolereformens ambitioner om 1

2 øget faglighed m.m. Dette fordi, at en sådan skole vil have en væsentlig mindre økonomi og i forhold til tildelingsmodellen vil skolen i nogle tilfælde være nødsaget til at reducere nuværende serviceniveau, der kan komme til at gå ud over elevernes læringsaktiviteter. Derudover vil det mindre råderum kunne spænde ben for andre tiltag i folkereformen, som netop skulle understøtte og styrke fagligheden i elevernes læringsmiljø - hvorfor en selvstændiggørelse ikke anses som hverken faglig eller økonomisk bæredygtig og dermed ikke kan anbefales. Direktionen anbefaler; At Frederiksværk Skole, Vinderød nedlægges fra august 2014 og samles på Frederiksværk Skole, Enghave. Direktionen anbefaler endvidere, at Frederiksværk Skole fremadrettet består af Enghave og Melby. Indledning Befolkningsprognosen for Halsnæs Kommune forudser i årene frem mod 2024 et faldende børnetal. Dette fald i børnetal har betydning for søgningen til folkeskolen og dermed også for budgettildelingen til skolerne. Med henblik på at sikre bæredygtigheden af skolevæsnet i Halsnæs Kommune er det væsentligt at undersøge, hvorvidt skolernes kapacitet udnyttes optimalt, og om det er nødvendigt at lave eventuelle tilpasninger i forhold til det faldende børnetal. I dette notat sættes der særligt fokus på Frederiksværk Skole, der består af de tre matrikler: Enghave, Vinderød og Melby. Indledningsvis belyses børnetalsprognosen for de tre matrikler. Dette efterfølges af en analyse af kapaciteten på matriklerne. Dernæst beskrives to mulige fremtidsscenarier for Frederiksværk Skole, ét hvor det ønskes analyseret, hvilken effekt det vil give at lukke Vinderød og lægge den sammen med Enghave, og ét hvor eventuelle muligheder for at gøre Melby til en selvstændig skole beskrives. For skolevæsnet i Halsnæs Kommune er der formuleret følgende bæredygtighedskriterier i forhold til at kunne analysere, om en given skole er bæredygtig (Temabudgetanalysen for skolestruktur 2010). Disse defineres som følgende: Kvalitet i opgaveløsningen, høj grad af målopfyldelse og en robust økonomi, der kan finansiere opgaverne (så virksomheden kan være selvbærende). Opgaveløsningen skal kunne være langsigtet og tage hensyn til fremtidige generationer. Specifikt i forhold til skoleområdet: arametre for Bæredygtighed i Halsnæs Kommune Økonomi Økonomien på den enkelte skole skal være så stor, at der er fleksibilitet og råderum til at generere ressourcer til løsning af andre opgaver end basisfunktioner 2

3 Økonomien skal kunne modstå et minimum af uforudsete udgifter og ændringer i brugersammensætning og -grundlag Skolerne skal etablere klasser svarende til den politisk vedtagne klassekvotient En skole/enhed skal min. have 3 spor pr. årgang Faglighed En skole/enhed skal min. have 3 spor pr. årgang Der er mulighed for holddeling på den enkelte skole med hensyntagen til f.eks. elevers interesse, forudsætninger, læringsstil, udviklingstrin og kammeratskabsgrupper Der er mulighed for at tilbyde en bred vifte af valgfag Den enkelte skole har tid og rum til ledelse Skolen giver mulighed for afdelingsopdeling, som sikrer trygge og overskuelige miljøer for elever Et større antal lærere inden for hvert fag øger muligheden for at arbejde med forskellige teams til gavn for den faglige udvikling og styrkelsen af de faglige miljøer Et større antal specialundervisere giver styrkede muligheder for gennemførelse af specialundervisning Der er mulighed for at videreudvikle lærer-/pædagogsamarbejdet Med flere pædagoger ansat grundet større enheder vil der være mulighed for at ansætte mere specialiserede pædagoger f.eks. med særlige kompetencer inden for værksteder, idræt eller socialpædagogik. Geografi Der skal tages hensyn til det lokale demokrati I forbindelse med omstruktureringer skal der tages højde for kortest mulig skolevej for flest mulige elever Ovenstående definitioner er hentet fra kommunens Temabudgetanalyse om ressourceudnyttelse og differentiering på skoleområdet foråret I følgende afsnit beskrives Frederiksværk Skoles tre matrikler ud fra de nuværende børnetal, samt kommunens befolkningsprognose, antallet af klasser og en kapacitetsanalyse; alt dette skal danne fundamentet for en analyse af mulighederne for: 1. At nedlægge Frederiksværk Skole, Vinderød og samle det på Enghave-matriklen 2. En beskrivelse af mulighederne for at gøre Melby til en selvstændig skole Beskrivelse af Frederiksværk Skole: Elevtal, antal klasser samt kapacitetsbeskrivelse Tabel 1. Udvikling i elevtal og antal klasser på Frederiksværk Skole 3

4 Frederiksværk Skole Frederiksværk Skole Frederiksværk Skole Frederiksværk Skole Klassetrin Enghave Melby Vinderød I alt Enghave Melby Vinderød I alt Enghave Melby Vinderød I alt Enghave Melby Vinderød I alt Antal klasser Frederiksværk Skole Frederiksværk Skole Frederiksværk Skole Frederiksværk Skole Klassetrin Enghave Melby Vinderød I alt Enghave Melby Vinderød I alt Enghave Melby Vinderød I alt Enghave Melby Vinderød I alt Antal klasser

5 Frederiksværk Skole Frederiksværk Skole Frederiksværk Skole Klassetrin Enghave Melby Vinderød I alt Enghave Melby Vinderød I alt Enghave Melby Vinderød I alt Antal klasser Ovenstående tabeller viser udviklingen i elevtallet og antal klasser på Frederiksværk Skole. Antallet af klasser tager udgangspunkt i en klassemaksimering på tværs af matrikler på klasser op til 28 elever. Elevtallet er bruttoelevtallet fra kommunens befolkningsprognose fra 2013, hvorfra er fratrukket de eksisterende andele til privatskole, specialskoler mm. Denne andel er opgjort ud fra prognosetallet for 2014 sammenholdt med det faktuelle elevtal på hver matrikel opgjort februar

6 Tabel 2. Melby som selvstændig skole udvikling i elevtal og antal klasser Klassetrin Antal elever/klasser Tabel 3. Vinderød matrikel udvikling i elevtal og antal klasser Antal elever/klasser

7 Elevgrundlaget fordelt på de tre matrikler tegner sig ifølge prognosen som følgende: Frederiksværk Skole, Vinderød I 2014 er der 198 elever på Frederiksværk Skole, Vinderød. Ifølge prognosen vil der i 2024 være 137 elever på Vinderød, et fald på 61 elever. I forhold til klassedannelsesgrundlaget er der på Vinderød i 2014 et elevgrundlag til at danne 11 klasser, hvor der i 2024 vil være et elevgrundlag til at danne 7 klasser. I 2021 vil Vinderød ifølge prognosen være en 1-sporet skole, men allerede fra 2018 vil alle årgange minus en være 1- sporede, hvilket strider imod kommunens bæredygtigheds kriterier om at have 3 spor på hver årgang pr. skole/enhed. Frederiksværk Skole, Enghave I 2014 er der 568 elever på matriklen Enghave. I 2024 forudser prognosen, at dette vil falde til 503. En reduktion, der vil svare til 65 færre elever i Frederiksværk Skole, Melby I 2014 er der på Melby matrikel 466 elever, prognosen fremskriver, at dette i 2024 vil være faldet til 302. En reduktion, der svarer til 164 elever. I forhold til klassedannelsesgrundlaget er der i 2014 et elevgrundlag på Melby til at danne 21 klasser, hvor dette elevgrundlag i 2024 vil kunne danne 14 klasser. Ifølge befolkningsprognosen er der fra 2021 flere årgange, der ligger lige over en klassekvotient på 28, således at der skal dannes to spor. I realiteten er elevgrundlaget mere præcist til lidt over et spor på hver årgang. I det omfang Melby er selvstændig, vil det i sådan et tilfælde ikke være muligt at klassemaksimere, hvilket kan udfordre det økonomiske grundlag for skolen, da det koster kr. for en ekstra klasse, som ikke havde været nødvendig, hvis Melby fortsat var en del af Frederiksværk Skole. Tabel 4. Kapacitetsbeskrivelse på skolerne Skoleår I alt antal klasser - fordelt med: klasser 9 klasser på Vinderød 26 klasser på Enghave (24 alm + 1 OK-klasse* og 1 OMT-kl.) 7

8 21 klasser på Melby klasser 10 klasser på Vinderød 23 klasser på Enghave (22 alm og 1 OMT-kl.) 21 Klasser på Melby OK-klassen har efter aftale med FAM en bedre normering i arbejdet med behandlingsbørn, end det er muligt i alm. tilbuddet. Det er med andre ord en specialklasse for de elever, der ikke kan indgå i almenmiljøet. OMT- klassen er skolens modtagerklasse for de elever, der kommer til skolen lidt senere end børnehaveklassen og ikke kan dansk. Tabel 5. Umiddelbar klasseværelseskapacitet: Afdeling Enghave Vinderød Melby Antal klasselokaler (kapacitet) 29** lokaler 13 lokaler 22 lokaler (speclokaler i gl. tandlægebygning indgår ikke heri = 2 lokaler alle speciallokaler er der kun plads til max 6 elever) Antal klasser i 23 kl.*** 10 klasser 21 klasser skoleåret Ledig kapacitet 6 lokaler 3 lokaler 1 lokale ( ) Antal klasser ved 33 klasser sammenlægning af Vinderød og Enghave (på Enghave) Kapacitet 29 lokaler Enghave Ledig kapacitet -4 lokaler**** **) 3 lokaler heraf er udgjort af holddeling/grupperum, ressourcecenter hvis disse ikke medregnes, er der tale om 26 klasselokaler. ***) Yderligere fratrukket lokaler til eks. grupperum/ressourcecenter, er der en lokalekapacitet på - 7 lokaler (-8 lokaler inkl. international linje). 8

9 Opmærksomhedspunkter Frederiksværk Skole gør opmærksom på, at lokaler, der her er angivet med ledig kapacitet, ikke nødvendigvis står ledige i hverdagen, men aktivt bruges i forbindelse med holddeling/grupperum, ressourcecenter, MINI-SFO-lokale osv. Skolen vurderer derfor, at en fuld kapacitetsudnyttelse af lokaler kan have negativ betydning ift. inklusion og holddeling og folkeskolereformens ambition om øget holddeling mm. Kapacitetsopgørelsen viser udelukkende faktiske lokaler, hvorfor der ikke er taget pædagogiske eller faglige hensyn til placering af klasserne i eksempelvis årgangsteams/trin. I opgørelsen er 2 grupperum samt ressourcecenteret angivet som klasselokaler såfremt der skal være klasser i disse lokaler, skal der findes andre steder på skolen til disse aktiviteter. Der er ikke umiddelbart andre lokaler, hvor disse kan placeres naturligt. Den nye skolereform lægger op til mere holddeling, dette er der ikke taget hensyn til i indeværende analyse. I nogle tilfælde er der i praksis lokaler, der er delelokaler mellem undervisningsdel og fritidsdel. Hvis nogle af eleverne skal være i klasselokalet til lektiecafé, kan der ikke samtidigt være fritidstilbud i lokalet. I forhold til faglokaler vil flere klasser øge presset på faglokaler. Scenarie 1 Sammenlægning af matriklen Vinderød på Frederiksværk Skole, Enghave, På Enghave er der lokalekapacitet til 29 lokaler. Såfremt det ønskes at nedlægge Vinderød og samle de to matriklers elever på Enghave, vil der være et reelt behov for 33 lokaler, hvilket betyder, at der er et lokaleunderskud på 4 på Enghave-matriklen. Ud fra kapacitetsoversigten fremgår det endvidere, at det på et enkelt klassetrin, den nuværende 2. klasse, vil være muligt at lave en klassemaksimering. Såfremt denne løsning vælges, vil der ved en sammenlægning af Vinderød og Enghave være et underskud af 3 lokaler. Af tabellen, der viser en samlet opgørelse over Frederiksværk Skole, fremgår det, at børnetallet og dermed de elever, der tidligere ville være blevet fordelt på Enghave og Vinderød, først i 2021 vil matche den faktiske kapacitet på Enghave matriklen, således at eventuelle tilbygninger ikke vil være nødvendige. Dermed vil der i henhold til befolkningsprognosen være en periode på minimum 5 år, hvor der vil være behov for ekstra kapacitet på Enghave-matriklen, hvis Vinderød-matriklen besluttes nedlagt og sammenlagt på Enghave. 9

10 En beslutning om at lukke Vinderød i august 2014 kan dermed bevirke et behov for at lave en midlertidig løsning på den manglende lokalekapacitet. En af disse muligheder kunne være indkøb af pavilloner. Det er tidligere blevet undersøgt, hvor meget det eventuelt ville koste at leje sådanne pavilloner - denne løsning ligger tæt op ad eventuelle købsudgifter, hvorfor vi er gået videre med købsudgifterne. Nedenstående tabel viser en oversigt over omkostninger i forbindelse med et eventuelt indkøb af pavilloner i forhold til estimerede beregninger på besparelse af drift. Det skal bemærkes, at en undersøgelse af tilkørslen til matriklen Enghave ikke er beskrevet. Med flere 6-12 årige børn vil det med stor sandsynlighed skabe trafikale udfordringer, hvilket bør undersøges nærmere. Tabel 6. Scenarie ved indkøb af pavilloner til 5 klasselokaler I alt Indkøb og opsætning af 7,423 7,423 pavilloner Besparelse på drift 0,804 1,935 1,935 1,935 1,935 8,544 Udgift til drift af pavilloner 0,083 0,200 0,200 0,200 0,200 0,883 Difference +0,237 Udgiften til opsætning og drift af pavilloner er indhentet fra Kommunale Ejendomme primo Der er i beregningen taget udgangspunkt i 5 klasser. Merbehovet for klasser er 4, hvorfor pavillonernes etableringsudgift forventes lavere end der står beskrevet i tabellen ovenfor. Besparelsespotentialer ved nedlæggelse af Vinderød Tabel 7. Scenarie: Nedlæggelse af Vinderød pr. 1. august 2014 Besparelsespotentialer på drift af Vinderød (mio. kr.) Administration 0,104 0,25 Teknisk Service 0,140 0,335 Rengøring 0,32 0,78 El, vand og varme (90 % af 0,21 0,51 budget) Indvendigt vedligehold (75 0,03 0,06 % af budget) I alt 0,804 1,935 10

11 Opsummering Ved en nedlæggelse af Vinderød og en efterfølgende sammenlægning på Enghave matrikel vil der ifølge befolkningsprognosen være et behov for ekstra kapacitet i minimum de kommende fem år. Derudover skal der også tages højde for, at der i forhold til folkeskolereformen formentligt også vil opstå nogle kapacitetsbehov. En mulig løsning på kapacitetsbehovet kunne være et indkøb af pavilloner, som ved indkøbstidspunktet ville koste omkring 7,4 mio. kr. Dette skal holdes op mod en driftsbesparelse ved at nedlægge Vinderød. En sådan nedlæggelse (med virkning fra 2014) vil i 2018 medføre 0,23 mio. kr. i besparelse og 1,7 mio. kr. årligt i besparelse de efterfølgende år. I løbet af en kort årrække vil Vinderød udelukkende være en 1-sporet skole til 6. klasse, hvilket strider imod et af kommunens bæredygtighedsprincipper om, at alle skoler/enheder skal være 3- sporede. Derudover udfordrer en 1-sporet skole også den faglige bæredygtighed og muligheder for at kunne løfte de opgaver, der ligger i forhold til folkeskolereformens målsætninger om at styrke fagligheden i skolen. Scenarie 2 Melby som selvstændig skole Befolkningsprognosen viser, at der på Melby Skole de kommende år er en forholdsvis stabil klassefordeling, der i 2014 er på 21 klasser, og i 2024 vil der være et elevgrundlag på 302 elever, som med en klassekvotient på 28 vil betyde et grundlag fra et til halvandet spor på hver årgang, i form af 14 klasser. Dermed vil en selvstændig Melby Skole være udfordret af bæredygtighedskriteriet om 3 spor på hver årgang. Tabel 8. Difference på antal klasser ved Melby som selvstændig skole kontra en samlet Frederiksværk Skole Melby Skole Enghave/Vinderød Sum Frederiksværk Difference Ovenstående tabel viser konsekvensen for det samlede antal klasser ved en selvstændiggørelse af Melby Skole. Ved en opsplitning af nuværende skoledistrikt i 2, vil det ikke længere være muligt at 11

12 lave klassemaksimeringer på tværs af Melby og Enghave/Vinderød. Det er ensbetydende med en merudgift til oprettelse af 3-6 klasser årligt ensbetydende med en merudgift på kr. pr klasse. Antallet af ekstra klasser, som en selvstændiggørelse af Melby Skole medfører, varierer fra år til år afhængigt af, om elevtallet på skolen udløser en klasse eller to klasser på det enkelte klassetrin ved elevtal, der ligger tæt på den maksimale klassestørrelse på 28 elever. Derudover kan man ud fra befolkningsprognosen og de faktiske børnetal for Melby Skole se, at der er mange børn fra netop Melby, der vælger folkeskolen fra (ca. 20 %). Dette kan hænge sammen med, at en del vælger Halsnæs Lilleskole eller et andet skoletilbud til deres børn netop i Melbydistriktet. Skoledistrikter Før skolestrukturændringerne i 2011 var der 472 elever på den daværende Melby Skole. De elever blev på daværende tidspunkt tildelt skolen fra Melby, Asserbo, Liseleje, Torup og dele af Hanehoved. Hanehovedområdet hørte godt nok til Enghave-matriklen, men på grund af at Hanehoved endnu tidligere havde hørt til Melby Skole, var der en del børn, der pga. søskende m.m. stadig valgte Melby Skole. Såfremt det politisk ønskes at gøre Melby til en selvstændig skole på ny, foreslås følgende skoledistrikt; Melby, Liseleje Asserbo, Torup og Hanehoved. Ved Hanehoved ville en naturlig distriktsgrænse være ved jernbaneskinnerne ved Havnevej. Grænsen mellem Asserbo og Frederiksværk ville således være ved Møllevang. Såfremt dette ønskes, vil det være nødvendigt at lave en nummeropdeling af vejene, som man gør ved distriktsopdeling. De følgende beskrivelser af Melbyområdet er baseret på dette distrikt. 12

13 13

14 90 Antal børn total, Melby området Ud fra denne tabel fremgår det, at der i Melby-området siden 1998 frem til og med 2013 er født i alt 896 børn. De, der er i den skolemæssige alder, er årgang 98 til og med 07. Tabel 9. Merudgifter ved Melby som selvstændig skole Nyt udgiftsniveau Nuværende Merudgift samlet Skoleleder kr. Viceskoleleder kr. Ledelse kr. Daglig pædagogisk ledelse kr kr. Teknisk serviceleder kr kr. 2 Administrativt personale kr kr kr. Ekstra klasser (gns. 4) kr kr. I alt kr kr kr. Den økonomiske merudgift ved at gøre Melby til selvstændig skole er på ca. 4 mio. kroner årligt. 14

15 Henvisninger Internet d ; ( dgetanalyser/temabudgetanalyse%202010%20skoleområdet%20pdf.ashx). 15

16 Notat Sagsnr.: 2013/ Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases pr. 1. aug. 2014, medfører ændringer i forhold til de eksisterende præmisser for folkeskolen, Herunder bl.a. ændringer af undervisningstimetallet og undervisningsopgaverne: Folkeskolereformen vil derudover have en afledt effekt på kommunens SFO- og SFO-klub tilbud. I nedenstående er beskrevet de økonomiske forudsætninger for implementering af folkeskolereformen i Halsnæs Kommune med baggrund i den afsatte økonomiske ramme. 2. Økonomi Overordnet Folkeskolereformen medfører, at det samlede timetal øges for alle klassetrin, hvilket følgelig medfører øgede udgifter til undervisning. Det er forudsat i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, at de nye opgaver skal finansieres via: - Ændring af lærernes arbejdstidsaftale - Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud) - Nye DUT-midler til kommunerne - Afbureaukratiseringsinitiativer I Halsnæs Kommunes budget for er det forudsat, at implementeringen af folkeskolereformen kan finansieres via ændring i arbejdstidsaftalerne samt reduktion af åbningstiden i fritidstilbuddene, og der er således ikke tilført DUT-midler til folkeskoleområdet. 1

17 3. Nye undervisningsopgaver Folkeskolereformen medfører en længere skoledag for alle klassetrin. Nedenstående tabel angiver ændringen i timetallet fordelt på de enkelte klassetrin. Tabel 1. Ændring i årlige timetal Nuværende årlige timetal Årlige timetal - Folkeskolereform Årlige timetal - Ændring Antal klasser Undervisningstimetal Undervisningstimetal Understøttende undervisning Difference pr. klasse Difference i alt Kl. I alt 0. Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl I alt Undervisningstimetallet for 0. klassetrin og 8. klassetrin vil formelt blive reduceret i Halsnæs Kommune med baggrund i folkeskolereformens minimumstimetal. Der vil dog forekomme en forøgelse af det samlede timetal (undervisningstimer og timer til understøttende undervisning) for alle klassetrin. Det fremgår af ovenstående tabel, at kommunens folkeskoler forventes at skulle levere i alt ca timer mere årligt i de ordinære undervisningstilbud, som konsekvens af folkeskolereformen, fordelt på ordinære undervisningstimer samt timer til understøttende undervisning. Den forventede merudgift til det øgede timetal er beskrevet i senere afsnit. 4. Fritidstilbud Folkeskolereformen medfører, at eleverne får en længere skoledag, og der vil følgeligt forekomme en reduceret åbningstid i SFO erne. I økonomiaftalen er det forudsat, at den reducerede åbningstid i SFO erne skønsmæssigt vil frigøre ca. 1,2 mia. kr. på landsplan - svarende til forholdsmæssigt ca. 6,6 mio. kr. i Halsnæs kommune. Med bagrund i det politiske forlig vil det frem til næste folketingsvalg være frivilligt at modtage lektiehjælp, og kommunerne skal derfor fortsat tilbyde et fritidstilbud for elever der ikke deltager i de planlagte timer til lektiehjælp og faglig fordybelse. Det politiske forlig er gældende frem til næste folketingsvalg hvorefter lektiehjælp og faglig fordybelse er obligatorisk, og der vil således ikke længere skulle tilbydes et alternativt fritidstilbud i disse timer. Det forventes, at det kun vil være et særdeles begrænset antal elever, der vil fravælge lektiehjælp og faglig fordybelse, og det forudsættes, at evt. pasningstilbud i dette tidsrum afvikles indenfor de fastsatte økonomiske ressourcer til understøttende undervisning. 2

18 Den øgede skoletid forventes at medføre, at der generelt vil være flere børn og forældre, der helt vil fravælge at benytte SFO og SFO-klub tilbuddene, hvilket ud over de reducerede åbningstider medfører en reduktion af kommunens udgifter til fritidstilbuddene. Nedenstående tabel angiver den forventede økonomiske effekt af folkeskolereform for SFO- og SFO-klubtilbuddene. Tabel 2. Udgiftsreduktion - Fritidstilbud Udgiftsreduktion - Fritidstilbud i mio. kr. Tilbud / Budgetår klassetrin: Mindreudgift 2,9 6, klassetrin:: Mindreudgift 0,5 1,1 Mindreudgift I alt 3,3 7,9 Generel metodemæssig forudsætning: Åbningstidsreduktionerne er korrigeret med baggrund i de eksisterende normeringskonstruktioner. Forældrebetalingen er reduceret svarende til reduktionen i nettodriftsudgifterne. Med baggrund i SFO ernes normeringskonstruktion, er den beregnede besparelseseffekt hovedsageligt baseret på den del af SFO-timerne, hvor SFO erne får tildelt den højeste lønsumstildeling. Det fremgår af ovenstående tabel, at der forventes en samlet reduktion af kommunens udgiftsniveau til SFO og SFO-klubber, svarende til en reduktion på ca. 8,0 mio. kr. årligt med 12/12-effekt. De forventede mindreudgifter er betinget af både reduktion af åbningstiden, samt reduktion af efterspørgslen til fritidstilbuddene. Det er i ovenstående forudsat, at der fremadrettet vil forekomme en efterspørgselsreduktion på 10 %. Der er meget begrænsede kommunale erfaringer i forhold til at forudsætte en valid sammenhæng mellem åbningstid og efterspørgslen af tilbuddene, og der vil følgeligt være behov for en tæt opfølgning på udviklingen, når folkeskolereformen implementeres Forældrebetaling Det eksisterende niveau for forældrebetalingen i Halsnæs kommune er kr. / md. Det landsgennemsnitlige niveau er ca kr. / md. De forudsatte ændringer i forældrebetalingen er anført i nedenstående tabel. Tabel 3. Ændring af forældrebetaling Fritidstilbud Nuværende forældrebetaling kr. pr. md. Forudsætning - Forældrebetaling Forældrebetaling efter reform kr. pr. md. Reduktion / md. I kr. Reduktion årligt I kr klasse klasse Morgenmodul De anførte ændringer i forældrebetalingen er baseret på en forudsætning om, at forældrebetalingsandelen reduceres tilsvarende med ændringen i bruttodriftsudgifterne for de enkelte fritidstilbud. De anførte reduktioner i forældrebetalingen medfører, at forældrebetalingen 3

19 reduceres med kr. årligt for børn klasse hhv kr. årligt pr. barn klasse. Kommunerne har en høj frihedsgrad til selvstændig at fastsætte opkrævning af forældrebetaling for fritidstilbud, der er oprettet under Folkeskoleloven. Forældrebetalingsandelen må dog maksimalt udgøre 100 % af nettodriftsudgifterne. Der er dermed stort politisk prioriteringsrum i forhold til de anførte forudsætninger. 5. Arbejdstidsaftaler og klassekvotienter Med bagrund i ændringer i lærernes og pædagogernes arbejdstidsaftaler bortfalder dele af de centralt aftalte arbejdstidsregler fra skoleåret 2014/2015, og der vil følgeligt være en højere frihedsgrad til at foretage lokale aftaler i forhold til antallet af undervisningstimer for den enkelte ansatte. Det er forudsat i økonomiaftalen og folkeskolereformen, at ændringerne i arbejdstidsaftalerne i høj grad bidrager til at finansiere de merudgifter, som folkeskolereformen medfører. Det er forudsat i økonomiaftalen, at de nye arbejdstidsaftaler gennemsnitligt frigør 2 klokketimer ugentligt pr. lærer til undervisning - svarende til estimeret ca. 2,2 mia. kr. på landsplan. Det økonomiske potentiale i de enkelte kommuner afhænger dermed af den eksisterende undervisningsandel, således at hvis lærernes arbejdstid før folkeskolereformen ligger over landsgennemsnittet, vil det frigjorte økonomiske potentiale være mindre end, hvad der forventes frigjort med baggrund i en landsgennemsnitlig betragtning Undervisningsandel Halsnæs Kommune Undervisningsandelen for folkeskolelærere i Halsnæs Kommune er tilnærmelsesvist identisk med den landsgennemsnitlige undervisningsandel. I flg. de senest foreliggende opgørelser ligger lærernes undervisningstimetal i Halsnæs Kommune formodentligt marginalt højere end det landsgennemsnitlige undervisningstimetal, svarende til at en lærer i Halsnæs Kommune årligt har ca. 4 undervisningstimer mere en det landsgennemsnitlige undervisningstimetal Økonomi og klassekvotienter De forudsatte merudgifter som følge af folkeskolereformen er afhængige af antallet af klasser i de enkelte årgange, da de nye krav til antallet af undervisningstimer samt timer til understøttende undervisning er bundet op på de enkelte klassetrin. Som udgangspunkt vil dette medføre, at kommuner med en relativ høj klassekvotient, vil have relativt færre udgifter til folkeskolereformen end kommuner med en lavere klassekvotient. Halsnæs Kommune har en gennemsnitlig klassekvotient på ca. 22,6 1 gennemsnitlig klasekvotient der er ca. 4,8 % højere end landsgennemsnittet. - svarende til en 5.3. Betaling til privatskoler og andre kommuner Den kommunale takstbetaling til elever på privatskoler er baseret på en procentuel andel af nettodriftsudgifterne på folkeskoleområdet. Da nettodriftsudgifterne øges som følge af folkeskolereformen, vil det medføre en øget udgift til betaling til privatskoler. Skønsmæssigt fastsat vil dette medføre en helårlig merudgift på ca. 0,4 mio. kr. for Halsnæs kommune. 1 Kilde: De Kommunale nøgletal

20 Udover et øget udgiftsniveau til privatskoler medfører folkeskolereformen et forventet øget udgiftsniveau i forhold til kommunens betaling for specialiserede undervisningstilbud i andre kommuner samt en øget takstfinansiering for kommunens borgere i ordinære undervisningstilbud i andre kommuner. Merudgiften afhænger af folkeskolereformens økonomiske effekt i de kommuner, hvor Halsnæs kommune køber undervisningsydelser. Skønsmæssigt vil dette medføre en helårlig merudgift for Halsnæs kommune på ca. 0,8 mio. kr. 6. Økonomi og råderum Nedenstående tabel angiver et overblik over de økonomiske effekter af folkeskolereformen. Tabellen angiver ikke den samlede økonomisk ramme for det samlede skoleområde, men har til formål at synligøre de økonomiske konsekvenser med baggrund i ændring af undervisningsandelen. Tabel 5. Økonomisk overblik POST Økonomisk overblik - Skolereform. Angivet i mio. kr. Ændring ved 740 årlige undervisningstimer pr. lærer Ændring ved 780 årlige undervisningstimer pr. lærer Ændring ved 820 årlige undervisningstimer pr. lærer Ordinær undervisning og understøttende undervisningstimer 5,2 1,3-2,2 Frigjort økonomi - SFO og SFO-klub. - forudsat 10% reduktion af efterspørgslen -7,9-7,9-7,9 Merudgifter - Takststigninger til privatskoler og tilbud i andre kommuner 1,2 1,2 1,2 Merudgifter - Interne specialtilbud 0,9 0,2-0,4 Værdi af undervisningsaftale - Interne specialiserede tilbud, modtageklasser, 2-sprogede mv. -3,2-4,5-5,74 Ændring i alt ( + = merudgift) -3,9-9,7-15,0 Følgende forudsætninger er anvendt: - Minimumstimetal jf. tabel % lærerlønsum afsat til undervisningstimer - Fordeling: Lærer / pædagoger (50% / 50%) til understøttende undervisningstimer - Forudsat årsnorm på timer for timer til understøttende undervisning 2-10 % reduktion af efterspørgslen til fritidstilbud De angivne økonomiske konsekvenser af skolereformen er angivet med helårseffekt. Det fremgår, at hvis det forudsættes, at undervisningsandelen fastlægges på det eller 820 timer årligt, vil der kunne frigøres 3,9 mio. kr. hhv. 15,0 mio. kr. med helårlig effekt. De anførte forudsætninger er udelukkende af beregningsteknisk karakter, og de enkelte skoler har frihed til at disponere indenfor de politiske bevilligede økonomiske rammer. 2 Den forudsatte norm er i baseret på KL s anbefalinger. 5

21 Profilspor Det foreliggende beslutningsoplæg indeholder oprettelse af profilspor fra 7. klassetrin på alle skoler. Oprettelse af profilspor vurderes at medføre en merudgift, da det må forventes at medføre en udvidelse af antallet af klasser for klassetrin. Nedenstående tabel angiver de forventede merudgifter ved oprettelse af profilspor fra skoleåret 2014/2015 og følgende udvidelse af profilspor i de kommende skoleår. Tabel 6. Profilspor Udgifter Udgift - Profilspor i mio. kr ,0 0,3 1,0 2,1 Forudsat oprettelse af én ny 7. klasse fra skoleåret 2015/2016 stigende til tre nye klasser klassetrin fra skoleåret 2017/2018. Den anførte merudgift for 2017 angiver den fremadrettede forventede årlige merudgift ved fuld indfasning. Det er forudsat, at oprettelsen af profilspor medfører merudgifter til i alt tre nye klasser, således at de øvrige udgifter kompenseres via optimering af klassekvotienten i de ordinære klasser. Det fremgår af ovenstående tabel, at oprettelse af et profilspor vil medføre en årlig merudgift, ved fuld indfasning, på ca. 2,1 mio. kr. - svarende til at det ved fuld implementering på alle skoler vil medføre en samlet udvidelse på tre klasser. 6

22 7. Samlet økonomi Nedenstående tabel angiver den samlede økonomiske konsekvens af implementeringen af folkeskolereformen i Halsnæs Kommune for budgetperioden , med baggrund i de anførte forudsætninger. Tabel 7. Samlet økonomisk effekt Incl. merudgifter til profilspor Økonomisk overblik - Skolereform. Angivet i mio. kr. POST Ordinær undervisning og understøttende undervisningstimer - forudsat 820 årlige undervisningstimer -0,92-2,21-2,21-2,21 Frigjort økonomi - Fritidstilbud - forudsat 10% reduktion af efterspørgslen -3,30-7,92-7,92-7,92 Merudgifter - Takststigninger til privatskoler og tilbud i andre kommuner 0,50 1,20 1,20 1,20 Merudgifter - Specialklasser -0,15-0,36-0,36-0,36 Værdi af undervisningsaftale - Interne specialiserede tilbud, modtageklasser, 2-sprogede mv. -2,39-5,74-5,74-5,74 Oprettelse af profilspor 0,00 0,30 1,00 2,12 Ændring i alt -6,26-14,73-14,02-12,91 Forudsætninger: 820 årlige undervisningstimer pr. lærer. Årsnorm på årlige timer til understøttende undervisning for lærere og pædagoger. Reduktion af efterspørgsel på 10 % i fritidstilbud. Successiv indfasning af profilspor. Det anførte udgiftsniveau er baseret på et fastfrosset elevtal, for at skabe et identisk grundlag for sammenligning over tid. Det konkrete udgiftsniveau vil teknisk blive reguleret i forhold til udviklingen i elevtal. Det fremgår af ovenstående tabel, at folkeskolereformen forventes at frigøre årligt ca. 6,3 ca. 14,7 mio. kr. årligt i den anførte budgetperiode, med baggrund i de anførte forudsætninger herunder afsat årligt 2,1 mio. kr. til indførelse af profilspor, med forventet fuld implementering fra skoleåret 2017/

23 8.1. Usikkerheder og råderum Der er dele af de økonomiske forudsætninger i forhold til implementeringen af folkeskolereformen som er behæftet med betydelig usikkerhed. De økonomiske usikkerheder er især gældende for følgende forhold. - Den fremtidige efterspørgsel af fritidstilbud når skoledagen udvides. - De økonomiske effekter af folkeskolereformen for kommunens udgifter til privatskoler samt øvrige skoletilbud i andre kommuner. Der er derudover en usikkerhed i forhold til den kommende udgift til oprettelsen af profilspor. Hvis søgningen til profilsporerne medfører etablering af relativt små klasser, der ikke kan kompenseres ved klassesammenlægninger af de ordinære klasser, kan profilklasserne medføre en merudgift i forhold til den forudsatte økonomi. Med baggrund i de beskrevne usikkerheder er der behov for en tæt opfølgning efter skolereformens implementering. Dette er især gældende for den forudsatte forventede efterspørgsel af fritidstilbuddene. Det økonomiske potentiale, der kan frigøres i forhold til det eksisterende forudsatte udgiftsniveau til skolepædagoger samt den forudsatte effekt af afbureaukratiseringsinitiativer, er ikke indeholdt i opgørelsen. Disse to forhold udgør helårligt ca. 2,4 mio. kr., der potentielt yderligere kan øge det det anførte frigjorte økonomiske råderum. 8

24 Notat Sagsnr.: 2014/ Dato: 7. marts 2014 Titel: Afklaring af problematikker rejst af Vinderød Skoles Venner Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Den 6. marts 2014 har Johnni Kirstein på vegne af Koordinationsforummet for Vinderød Skoles Venner indsendt et 5 siders bred til Byrådet i Halsnæs Kommune. I brevet frembringes en række kritikpunkter af den analyse der er lavet af Frederiksværk Skole til behandling på Udvalget for Skole, Familie og Børn den 10. marts Herunder er flere af kritikpunkterne belyst. Tilkørselsforhold Der er i dag et lavere elevtal på Frederiksværk Skole, Enghave end der var på for 4-5 år siden. Elevtallet har således været ca. 50 elever lavere. En tilførsel af ca. 200 elever fra Vinderød vil således være en forøgelse på ca. 150 elever i forhold til hvad der tidligere har været. Med forøgelsen følger også et behov for ekstra p-pladser til personalet. Der er i dag 54 p-pladser på Frederiksværk Skole, Enghave. Derudover er der en velfungerende kiss and drive tilkørsel med afsætning af børn, som anvendes ved skolestart hver morgen, hvor der er det største trafikale pres. Tilkørselsforholdene vurderes af Team Vej i Miljø og Teknik samt af skolen selv at være tilstrækkelige. Det vurderes fra begge sider samtidig et behov for etablering af flere p-pladser. Dette er ved at blive afdækket nærmere i et samarbejde med skolen og Team Vej, hvor der ses forskellige muligheder for etablering af p-pladser foran skolen. Faglighed Mindre skoleenheder hvor der et helt ned til et spor har en række bæredygtighedsproblematikker set ud fra et fagligt perspektiv. Dette skyldes begrænsede muligheder for holddeling, faglig sparring og faglig specialisering. Når der kun er en klasse på en årgang, så er det ikke muligt med jævnaldrende at lave hold på tværs af klasser, hvor man kan udfordre de dygtigste elever, støtte op om elever med særlige behov eller af sociale og andre pædagogiske bevæggrunde at sammensætte hold på tværs. På en mindre skoleenhed er der ikke lige så mange kolleger at søge sparring med i hverdagen. Samtidig er der i en række fag få faglærere, som således ikke kan få den fagligt specialiserede sparring på skoleenheden. Dette er der søgt at kompensere for ved etablering af faglige fora på tværs af matriklerne, såvel som gennem digitale løsninger. Mulighederne for sparring og specialisering ses at være styrket ved at have ekspertisen samlet på en matrikel. Specifikt kan det være vanskeligt for mindre skoleenheder at have en bred ekspertise på specialområdet og dermed understøtte de inklusionsindsatser der er såvel nationalt som kommunalt. For yderligere uddybning af de faglige problematikker ved mindre skoleenheder kan henvises til anbefalinger fra skolens rejsehold fra 2010 (se Tema 7 anbefaling 10): porta_enkeltsider.ashx 1

25 Elevtal Siden analysen blev udarbejdet er der indskrevet en elev yderligere således at det aktuelle elevtal på Frederiksværk Skole, Vinderød er på 199 elever. I brevet anføres det, at der er klasses børn på Frederiksværk Skole, Vinderød i kommende skoleår. Dette tager udgangspunkt i hvad skolen har planlagt at gennemføre af klassedannelse for kommende skoleår. En klassedannelse der prøver at styrke bæredygtigheden på Frederiksværk Skole, Vinderød ved en tilførsel af elever fra bl.a. Enghave området til Frederiksværk Skole, Vinderød. Ud af de klasses børn til kommende skoleår kommer de 30 fra det gamle Vinderød skoledistrikt. Der er således tilført 19 elever fra andre områder både internt og eksternt for skoledistriktet. Analysen tager således udgangspunkt i kommunens befolkningsprognose som er udspecifiseret på de gamle skoledistrikter og dermed viser hvor stort et elevgrundlag der er i den pågældende skolematrikels gamle distrikt. Den i brevet pointerede afvigelse ift. elevtallet som dernæst procentvis ganges op i brevets tabel 4 giver således et fortegnet billede i forhold til hvilket elevgrundlag der er i Vinderød. I brevet kritiseres afdækningen af privatskoleandelen ligeledes. I den forbindelse skal det bemærkes at analysen tager udgangspunkt i den aktuelle tilslutning til folkeskolen. Denne viser at blot 75 % af elevgrundlaget i Vinderød anvender Frederiksværk Skole, Vinderød. De tilsvarende tal for Melby er 80,3 % og for Enghave 92,5 %. Tallene er udtryk for de børn der ikke anvender den lokale skole grundet brug af privatskoler, specialskoler og anvendelsen af det frie skolevalg. Helt konkret anvender 24 elever fra det gamle Vinderød skoledistrikt privatskole på klassetrin. I brevet anføres det at der er fejl i summen i tabellerne i skoleanalysen. Dette kan godt fremstå således, men skyldes at det er prognosetal, hvori der indgår decimal, som af kommunikative hensyn ikke har været taget med i analysen. Lokaler Frederiksværk Skole, Enghave har en kapacitet til 29 klasselokaler. Der er en ledig kapacitet på 6 klasselokaler. Der er 10 klasser der vil skulle rykkes fra Vinderød til Enghave. Derfor er det ensbetydende med et behov for yderligere 4 klasselokaler. Af notatet fremgår en række opmærksomhedspunkter i forhold til den ledige kapacitet på Frederiksværk Skole, Enghave, idet det skaber et pres på skolen i forhold til muligheder for at have lokaler til holddeling mm. Presset på lokalerne vil først aftage fra 2018, hvor det samlede antal klasser på Enghave/Vinderød vil begynde at falde. Kommunale Ejendomme i Miljø og Teknik estimerer at det vil tage 5 måneder fra en beslutning om etablering af pavilloner til at de kan tages i brug. Dette skaber således et pres på muligheden for etableringen heraf til skolestart august Dato for notatet Af brevet fremgår det at skoleanalysen er påbegyndt den 24. januar 3½ uge før Økonomiudvalget beslutter at der skal laves en undersøgelse. Skoleanalysen blev i gangsat i januar med baggrund i de drøftelser og politiske udmeldinger om en selvstændiggørelse af Melby Skole der fremkom på Byrådsmødet den 10. december

26 Udvikling i børnetal i seneste befolkningsprognose Den 26. marts 2014 skal Byrådet i Halsnæs Kommune behandle befolkningsprognosen frem til Herunder er på forhånd lavet et udtræk i forhold til udviklingen i elevtallet på skolerne. Arresø Skole ny prognose ,65 2,51 4,96 7,02 8,50 9,75 11,00 12,25 14,43 16,50 16,49 Nederste række angiver de procentuelle udsving i elevtallet. Sidste års prognose for Arresø Skole samt forskellen ift. den nye prognose Frederiksværk Skole ny prognose ,54 1,27 2,99 6,34 10,03 14,20 17,64 20,65 24,52 29,18 30,34 Nederste række angiver de procentuelle udsving i elevtallet. 1

27 Sidste års prognose for Frederiksværk Skole samt forskellen ift. den nye prognose Hundested Skole ny prognose ,38 6,06 8,94 12,30 16,02 20,15 21,71 25,74 26,66 27,42 31,93 Nederste række angiver de procentuelle udsving i elevtallet. Sidste års prognose for Hundested Skole samt forskellen ift. den nye prognose Ovenstående tabeller indeholder bruttoelevtal. Det betyder, at der ikke er fratrukket børn til privatskoler, specialskoler mm. Andelen der skal trækkes fra varierer meget fra skole til skole og endnu mere fra skolematrikel til skolematrikel. Andelen der skal trækkes fra bruttoelevtallet for at give et retvisende billede af hvor mange børn der faktuelt går på en matrikel varierer fra 8-25 %. De prognosetal viser generelt, at der fortsat er en forventning om et betydeligt fald i elevtallet. Prognosen viser specifikt for Frederiksværk Skoledistrikt og Arresø Skoledistrikt en forventning om et mere markant fald i elevtallet end det var angivet i sidste års prognose. For Hundested Skoledistrikt forventes fortsat et markant fald i elevtallet, men ikke helt så markant som angivet i prognosen sidste år. 2

28 Disponering af anlægsramme på Frederiksværk Skole I forbindelse med lukning af Frederiksværk Skole, Vinderød er der anbefalet afsat en anlægsramme på 11 mio. kr. ud af anlægsrammen på skoleområdet til skolestruktur og skolereform. De 11 mio. kr. anbefales disponeret som følger: Anskaffelse og anlæg af pavilloner Anlæg af P-pladser Flytning/nyanlæg af legeplads Flytteomkostninger, IT, fast inventar mv Projektering mv Samlet overslag Uforudseelige udgifter 15 % heraf I alt

29 Hermed følger en oversigt over lokalaftaler i nabokommuner m.fl. med bl.a. gennemsnitstimetal og evt. max. Oplysningerne er indhentet pr mail til kommunernes skolechefer Kommune Indgået aftale Bemærkning Lyngby Taarbæk Ja Indholdet er et max. for undervisningslektioner på 780 klokketimer og et maksimalt tilstedeværelseskrav på gennemsnitligt 32 timer i 41 uger Vallensbæk Nej Gentofte Nej Gribskov Nej Der er fastlagt politisk besluttet fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid. 37 timer /uge i 42 uger Derudover 10 arbejdsdage Ingen bindinger på undervisningsandel Rødovre Nej Gladsaxe Nej Rudersdal Nej Hørsholm Nej Høje Taastrup Nej Byrådet har enstemmigt vedtaget et samarbejdsgrundlag for alt pædagogisk personale vedrørende reformen Frederiksberg Nej Furesø Har udarbejdet Fælles Forståelse med Furesø Lærerkreds og BUPL, som skal suppleres med en lønaftale. Bornholm Nej Er i gang med at udarbejde et administrationsgrundlag for lederne Hillerød Nej Er i gang med at udarbejde et administrationsgrundlag for lederne Herlev Nej Der er udarbejdet et ADM grundlag: 1260 timer tilstedeværelse Heraf gns. 931t til undervisning og pauser. Heraf 329t i gns. til skolens mødevirksomhed og andre opgaver. København Nej Der er lavet en aftale om værnsregler/fælles forståelse med lærerne samt et grundlagspapir for pædagoger i skolen med de pæd.faglige organisationer Brøndby Nej Den lokale lærerforening og snarligt BUPL har udarbejdet et fælles forståelsespapir med tilknyttet lønaftale Allerød Er i gang med lærerforeningen og BUPL, at udarbejde