k Kvalitet KVALITETSRAPPORT 2014k/15 Dybkær Specialskole Silkeborg Kommune Kvalitetsrapport Dybkær Specialskole

Transkript

1 k Kvalitet Kvalitetsrapport Dybkær Specialskole KVALITETSRAPPORT 2014k/15 Dybkær Specialskole Silkeborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer... 4 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber... 5 Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden... 6 RESULTATER... 7 Bliver alle så dygtige, som de kan?... 7 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen... 9 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Sprog TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer Fællesskaber Viden SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

3 FORORD Kvalitetsrapporten er et centralt og værdifuldt redskab, som giver et billede af, hvordan det går med børnenes og de unges læring og trivsel på skolen lokalt og på skolerne kommunalt. Kvalitetsrapporten for skoleåret understøtter i højere grad end tidligere rapporter, at den skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj og som et aktivt dialogredskab mellem forvaltning og den enkelte skole og i dialogen mellem skoleledelsen og medarbejderne. Fokus i kvalitetsrapporterne vil derfor fremover være rettet mod progressionen, som er de fremskridt, der sker for det enkelte barn, klassen og dermed skolen år efter år. Kvalitetsrapporter skal fremover udarbejdes hvert andet år. Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i: Lærings- og Trivselspolitikken for skolerne i Silkeborg som udgør den overordnede ramme og udstikker retningen for udviklingen af skoleområdet som helhed og for de enkelte skoler. Lærings-og udviklingsmålene som med afsæt i Lærings- og Trivselspolitikken og de nationale mål på skoleområdet opstiller tre overordnede lærings-og udviklingsmål[1]: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber. Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden. Datagrundlag som består af en lang række forskellige data. Se fig. samt en uddybning i den kommunale kvalitetsrapport. Principper for kvalitetsudvikling i Silkeborg Kommunes skolevæsen, som har som ambition at der arbejdes med kvalitetsudvikling i en sammenhængende værdikæde fra barnets møde med den voksne over medarbejderens møde med nærmeste leder til den politiske styring af skolevæsenet. Når den kommunale kvalitetsrapport er godkendt af byrådet, vil skolens kvalitetsrapport danne udgangspunkt for en kvalitetssamtale mellem skolens ledelse og skolechefen, som finder sted inden sommerferien Herefter udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte skole. Udviklingsplanen følges op af et antal læringssamtaler mellem skolens ledelse og skoleafdelingen frem mod næste kvalitetsrapport. [1] Lærings- og trivselsmålene blev godkendt af Børn og Ungeudvalget 7. oktober

4 PRÆSENTATION AF SKOLEN Dybkær Specialskole, Videnshus Dybkær og Dybkærbusserne? Dybkær Specialskole: Dybkær Specialskole er for børn og unge med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Det gælder for samtlige elever, at de på de fleste områder (fagligt, motorisk og socialt) har brug for hjælp i samspillet med omgivelserne. De fleste elever har i kombination med generelle vanskeligheder også andre fysiske og psykiske vanskeligheder. På Dybkær Specialskole arbejder vi ud fra tre værdier: anerkendelse, fællesskab og udvikling. Værdierne gælder først og fremmest i forhold til den enkelte elev, men også i forhold til personalet, forældrene og skolen som helhed. Vi mener, at disse værdier er med til at skabe optimale muligheder for læring, livskvalitet og sund trivsel. Antal elever: 90 Læs mere her: Videnshus Dybkær: Videnshus Dybkær tilbyder undersøgelse, behandling og vejledning af børn og unge med særlige vanskeligheder. Desuden tilbydes vejledning til deres netværk og fagpersoner omkring dem. Der arbejdes tværfagligt, da en tværfaglig koordineret indsats giver et bedre og mere helhedsorienteret tilbud til barnet og familierne. Indsatsen er familiecentreret og bliver tilrettelagt, så den passer det enkelte barn. Der laves specifik målsætning for hvert forløb, som efter en aftalt periode evalueres. Herudover udbyder Videnshus Dybkær løbende kurser og konferencer, både for fagpersoner og for forældre og netværk. Læs mere her: Dybkærbusserne: Skolen har egne busser med faste chauffører til at varetage kørselsopgaver. Det betyder, at skoledagen på Dybkær Specialskole starter ved elevens/borgerens bopæl. Overgangen mellem hjem og kørsel er vigtig for den samlede kvalitet, og vægtes højt. Alle chauffører får efteruddannelse i forhold til at køre med elever og borgere med specielle behov. Dybkærbusserne står pt for transport af: Skolens elever til og fra skole, elever til og fra div. aflastningstilbud mm. Børne- og familiehuset elever til og fra skole. Kørsel af ældre demente til og fra dagtilbud. Periodevis kørsel af unge/voksne som andre selskaber ikke vil køre med. 3

5 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Dybkær Specialskole får ikke automatisk samme datatilbagemelding fra undervisningsministeriet, som andre skoler. Data kommer derimod fra psykologer og andre fagpersoner med specifik viden ift. elevmålgruppen. Data bruges og evalueres primært ud fra den enkelte elevs elevplan. Det er Dybkær Specialskoles egen vurdering, at skolen har en styrkeside i forhold til læringsmiljøer, der sikrer elevernes personlige, og relationelle potentialer. Det er ligeledes skolens vurdering, at elevernes ret til at indgå i fællesskaber tilgodeses og at skolen lykkes godt på dette område. Skolen vurderer, at eleverne generelt har stor lyst til at tilegne sig ny viden, og tilegner sig den faglige viden, som kan forventes af den enkelte. Samtidig må skolen også erkende, at der kan udvikles på, hvordan datamaterialet til at lave vurderinger i forhold til faglig udvikling, kan forbedres. Det er bl.a med udgangspunkt i ovennævnte, at skolen pt er igang med et stort treårigt udviklingsforløb omkring brug af læringsmål, synlig læring samt metodisk tilgang til elevernes læring. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer Målsætning Eleverne skal blive så dygtige, som de kan. Skolen har en enestående opgave i at være med til at styrke og udvikle eleverne fagligt, socialt og personligt, så de, på bedst mulig vis, kan indgå i samfundet og voksenlivet på egne og fælles præmisser. Skolen tilrettelægger og udfører en kvalitativ undervisning og SFO/Klub tilpasset den enkelte elevs evner, behov og forudsætninger. Skolen ønsker livsglade og ansvarsfulde elever, der kan skabe og knytte gode sociale relationer i fællesskaber i og udenfor skolen. Skolen støtter eleverne i deres individuelle udvikling - og bevidstgørelse af egne muligheder/begrænsninger, som rammedannende for deres fortsatte skolegang og voksenliv. Faglig udvikling Undervisningen foregår på mange måder; både tværfagligt, på tværs af klasser, i større/mindre grupper og individuelt. Heri ligger muligheden for at variere det faglige indhold efter elevens/elevernes læringsniveau og pædagogiske behov, og samtidig udvikles erfaringer med fællesskabet på tværs. Eleverne tilbydes et alsidigt fagudvalg indenfor de almindelige skolefag, altid med udgangspunkt i den enkeltes resurser og styrkesider. Det er naturligvis vigtigt, at der er balance mellem udfordringen/opgaven og elevens formåen. Social udvikling Eleverne skal være en del af et fællesskab. De er hele tiden omgivet af kammerater, som de uvilkårligt forholder sig til og interagerer med. Derfor er det naturligt at lære om regler og normer i det sociale samvær og blive klogere på, hvordan man f.eks. er en god kammerat, løser konflikter, er anerkendende og udviser hensyn. Personlig udvikling 4

6 Det er en lang proces at lære sig selv at kende. Mange af vores elever, er vant til at have voksne omkring sig meget af tiden, som hjælper og støtter med de ting, der er svære at udføre alene. I skole- og fritidsdelen hjælpes eleverne med at blive så selvhjulpne og uafhængige som muligt, da det giver en langt større selvtillid, at kunne ting på egen hånd. Det er vigtigt, at vi giver eleverne muligheden for medbestemmelse og bevidstgør dem om egne styrker og svagheder, så de lærer at sige til og fra. Skolen er i gang med et to årigt udviklingsprojekt omkring "Udvikling af spændende læringsmiljøer og materialesamlinger i de fælles rum! Indsatsområdet har til formål, at skolen i fællesskab fokuserer på, hvordan de Fysiske rum, æstetikken og elevernes læring kan gå op i en højere enhed, så de rammer der er til rådighed i endnu højere grad bliver en hjælpende medspillere i det pædagogiske arbejde med eleverne. Som en del af formålet, skal der sættes ekstra fokus på de muligheder som de fælles rum giver inde og ude - ift. elevernes læring. Herunder skal der videreudvikles fælles elevlæringsmiljøer i de fælles rum, som supplement til læringsmiljøet i klasserne. Det er målet, at fællesrum, faglokaler, udeundervisningsmiljøer, legepladsen m.fl. medtænkes og indrettes på en måde, så alle børn og voksne bliver inspireret af rummet til spændende læringsforløb eller bliver opslugt af den stemning som rummet udstråler (kan f.eks også være afslapning, hygge og mental opladning). Målet er nået, når: - elever, personale og forældre i mødet med et læringsrum, har et klart billede af hvilken læring eleverne kan tilegne sig i det pågældende læringsrum og/eller med den pågældende fag-/materialesamling. - elevudstillinger og elevarbejder ses overalt på skolen. Ingen er gode til alt, men alle er gode til noget Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber På Dybkær Specialskole arbejdes der ud fra tre værdier: anerkendelse, fællesskab og udvikling. Værdierne gælder først og fremmest i forhold til den enkelte elev, men også i forhold til personalet, forældrene og skolen som helhed. Vi mener, at disse værdier er med til at skabe livskvalitet og sund trivsel. Eleverne på Dybkær Specialskole har oftest svært ved at være en del af reelle fællesskaber i nærmiljøet på "vejen", i sportsforeninger samt andre steder hvor andre børn og unge finder givende fællesskaber. På den baggrund har skolen en helt særlig forpligtigelse i forhold til at eleverne kan indgå i forpligtende og givtige fællesskaber i skole og SFO/klub. Dette viser sig bl.a ved; - Det er et bevist valg fra skolebestyrelsen, at Dybkær Specialskole ikke er en funktionsopdelt skole. Som udgangspunkt møder alle elever hinanden på tværs af alder, fagligt niveau, interesser og behov. - Pædagogisk arbejdes der målrettet mod anerkendende fællesskaber, som tager hensyn til den enkelte elevs behov. - Der planlægges med en varieret skoledag, hvor der veksles mellem individuel arbejde og arbejde i fællesskaber af forskellige størrelser. - Der arbejdes målrettet mod, at elever oparbejder fritidsinteresser, hvor fællesskabet er en naturlig ingrediens. - For de unge prioriteres fester, caféer mm., hvor skolens unge møder andre unge. - Af helt konkrete tiltag, er det f.eks muligt, at arrangere fødselsdage mm. på skolen, hvor også familie og venner kan deltage. 5

7 Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden Dybkær Specialskole er en specialskole for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen er eksamensfri, og ingen af skolens elever vil kunne gå til folkeskolens afgangsprøver. Det har også vist sig, at ingen elever kan magte nationale tests, ligesom den nationale trivselsundersøgelse var skruet sammen på en måde, så den ikke passende til skolens elevmålgruppe. Trivselsundersøgelsens udformning har skolen kommenteret på overfor undervisningsministeriet, og her var de opmærksomme på problemstillingen og vil muligvis tænke skolens elevmålgruppe ind ift kommende trivselsundersøgelser? Dataindsamling på Dybkær Specialskole bruges og samles primært i de individuelle elevplaner, og data omkring eleverne fremkommer fra forløb/undersøgelser som eleven har gennemgået i forskellige regi. Dette kan være Børnepsykologiske udredninger (PPV), Lægefaglige udredninger fra sygehuse, terapeutfaglige udredninger (herunder Sensory Profiles m.fl), MOVE (Mobility Oppertunities Via Education), VIKOM s videoanalyse m.fl. Nogle af forløbene/undersøgelserne foregår mens eleverne er i skole, mens andre foregår andensteds. Arbejdet med brug af data i opstillingen af mål for de enkelte elever sker på netværksmøder, overleveringsmøder, teammøder o.lign og med input fra fagspecialisters forskellige vinkler. 6

8 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 7

9 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse 8

10 Dansk læsning, 4. klasse Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve 9

11 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn Andel elever i 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 10

12 Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Alle skolens elever kommer igang med en ungdomsuddannelse eller efterskole. De flester tager en Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU). For de elever der kommer på efterskole, har skolen ikke overblik over efterfølgende ungdomsuddannelse. 11

13 Andel elever i 10. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 12

14 Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderinger i 0. klasse Antal børn i 0. klasse, der har fået foretaget en sprogvurdering Fordeling på indsatsgrupper i procent 13

15 TRIVSEL Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau 14

16 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 15

17 INKLUSION Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 83 Skolen, 2013/14 84 Skolen, 2012/13 83 Kommunen, 499 4,5% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16

18 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Kompetencedækning opdelt på fag, Kompetencedækning opdelt på klassetrin, Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog 17

19 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Ud fra besvarelsen på skolen, ser det ud til at skolen har styrkeområder ift. elevernes personlige og relationelle udvikling samt ift. etablering af fællesskaber. Det vurderes at skolen skal udvikle videre på, at eleverne kan udfolde deres faglige potentialer, ligesom det vurderes, at det er ift. elevernes faglige potentialer, at skolen har mindst datamateriale til rådighed. Skolens igangværende indsatsområde omkring "Læringsmål, synlig læring samt metodisk tilgang" ligger godt i tråd med skolens egen vurdering af styrkeområder og udviklingspotentialer. 18

20 Faglige, personlige og relationelle potentialer Status på Faglige, personlige og relationelle potentialer opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Fællesskaber Status på Fællesskaber opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 19

21 Viden Status på Viden opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 20

22 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen på Dybkær specialskole er godt tilfreds med elevernes læring og trivsel på skolen. Meget data og viden på Dybkær Specialskole, er rettet mod den enkelte elev, og i skolebestyrelsen, er der bevisthed om, at skolen ikke har samme adgang til data fra undervisningsministeriet om elevernes læring og trivsel, som skoler på almenorådet. Som supplement til viden og data omkring den enkelte elev, har skolebestyrelsen på Dybkær Specialskole besluttet, at der skal laves en mere overordnet undersøgelse af elevernes læring og trivsel på skolen. Resultaterne af denne undersøgelse skal anvendes i udviklingen af skolen, samt indgå i det kommende års kvalitetsrapport. 21

23 22