WHIPLASH OG ÅRSAGSFORBINDELSE - LÆGELIGT SYN OG SKØN TILSIDESAT

Transkript

1 29. APRIL 2010 WHIPLASH OG ÅRSAGSFORBINDELSE - LÆGELIGT SYN OG SKØN TILSIDESAT I en ny dom afsagt af retten i Kolding den 19. april 2010 fandt retten det ikke bevist, at der var årsagsforbindelse mellem et færdselsuheld og et efterfølgende langvarigt sygdomsforløb, selv om et lægeligt syn og skøn samt sagens behandling i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen talte for årsagsforbindelse. Retten fandt, at der var usikkerhed om den tidsmæssige sammenhæng mellem ulykken og senere symptomer. A blev den 11. februar 2005 udsat for et færdselsuheld, da han med høj fart blev påkørt bagfra på motorvejen, hvor han pga. kø-kørsel selv kørte med lav hastighed. Hans hoved blev ved påkørslen kastet frem og tilbage. A var sygemeldt til den 20. februar 2005, hvor han startede på arbejde. Efterfølgende fik A i stigende omfang helbredsmæssige gener og han blev langtidssygemeldt den 6. juni 2005 og frem til den 31. maj 2007, hvor han fik tilkendt førtidspension. Kommunen K, der i den pågældende periode havde udbetalt sygedagpenge, gjorde regres for de udbetalte beløb over for forsikringsselskabet F, der havde tegnet ansvarsforsikring for den skadevoldende bil. F anerkendte den første sygeperiode umiddelbart efter ulykken i februar 2005; men afviste kravet for så vidt angik det langvarige sygdomsforløb fra primo juni F anførte, at der gik mindst en måned, før A begyndte at føle sig tiltagende ukoncentreret, fik hukommelsesproblemer, tiltagende hovedpine m.v. Først 3 måneder efter ulykken oplevede han symptomer i form af snoren i begge ben, og han blev først sygemeldt primo juni Henset til erfaringen fra lignende whiplash-skader, herunder Retslægerådets praksis, fandt F det ikke godtgjort, at der var årsagsforbindelse mellem ulykken og de senere helbredsmæssige gener. K anlagde herefter retssag mod F, og der blev under retssagen afholdt lægeligt syn og skøn ved en ledende overlæge, der bl.a. er øverste ansvarlige for uddannelsen af speciallæger i neurologi og har stor erfaring vedrørende

2 2/2 29. APRIL 2010 whiplash. Skønsmanden fandt, at samtlige helbredsmæssige gener helt måtte tilskrives ulykken, hvilket blev nærmere begrundet under afhjemling i retten. K gjorde derfor gældende, at bevisbyrden for årsagsforbindelse var løftet, og anførte tillige bl.a., at også Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen havde lagt til grund, at A's sygdom skyldtes færdselsulykken (der skete mens A var i arbejde, hvorfor sagen også blev behandlet i ASL-regi). F fastholdt, at der ikke var fornøden sammenhæng mellem de symptomer, der kunne konstateres umiddelbart efter ulykken, og de omfattende gener, der efterfølgende medførte sygemelding og førtidspension. F anførte bl.a., at efter Retslægerådets praksis vil man ved whiplash-traumer generelt forvente symptomudvikling inden for timer. Skønsmanden fandt, at hans vurdering ikke var i strid med denne praksis henset til de symptomer, der umiddelbart efter ulykken kunne konstateres hos A. Retten lagde til grund, at der i umiddelbar tilslutning til ulykken konstateredes hovedpine, nakkesmerter og ømhed af muskler i nakken, hvilket må anses for typiske whiplash-symptomer. Retten fandt imidlertid, at der efter en samlet vurdering var usikkerhed om den tidsmæssige sammenhæng mellem ulykken og de øvrige symptomer i form af koncentrations- og hukommelsesbesvær og føleforstyrrelser. Under hensyn hertil fandt retten - uanset skønsmandens besvarelser og uanset udfaldet af sagens behandling i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen - at der ikke forelå et tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at der var årsagssammenhæng mellem de skader, A pådrog sig ved færdselsulykken i februar 2005, og sygemeldingen fra den 6. juni Retten fandt heller ikke grundlag for at fastslå, at en del af sygemeldingsperioden var begrundet i færdselsuheldet. Herefter blev F frifundet for K's regreskrav. var part i denne retssag, kunne spørgsmålet om årsagsforbindelse ikke forelægges Retslægerådet. Advokat Lars Gregersen repræsenterede K, mens advokat Michael S. Wiisbye repræsenterede F. K har netop anket dommen til landsretten. Kommentar: Dommen er i overensstemmelse med praksis for Retslægerådet, der i en række sager har udtalt, at man ved whiplash-traumer generelt må forvente symptomudvikling inden for timer, mens nye symptomer/forværring opstået måneder efter ulykken ikke er sædvanligt. Sådanne udtalelser fra Retslægerådet er lagt til grund af domstolene i en række domme om årsagsforbindelse ved whiplash-skader, og falder i øvrigt i tråd med det, som den norske højesteret har antaget i en række domme. Det er bemærkelsesværdigt, at dommeren i den omtalte sag tilsyneladende tillagde denne praksis, der blev grundigt dokumenteret under hovedforhandlingen, så stor vægt, at hverken det lægelige syn og skøn eller sagens behandling i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen var tilstrækkeligt til, at den regressøgende kommune (hvis krav er direkte afledt af skadelidtes retsstilling i forhold til skadevolder) havde løftet bevisbyrden for årsagsforbindelse. Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye dom, der vedhæftes i anonymiseret form. Det kan bemærkes, at A's advokat havde stillet et differencekrav over for F i bero, mens retssagen mellem K og F verserede. Da A således ikke selv MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14