KVALITETSRAPPORT FOR KORSHOLM SKOLE

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR KORSHOLM SKOLE 2017

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen 3.3 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 3.4 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Forældretilfredshed 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 5. TRIVSEL 5.1. Trivsel i klasse 5.2 Trivsel i klasse 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1. Kompetencedækning 7. FORÆLDRETILFREDSHED 8. HANDLEPLANER 9. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER 10. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

4

5 1. FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for fremadrettet lokal dialog og kvalitetsudvikling. Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen med obligatoriske oplysninger. Rapporten skal udarbejdes hvert andet år. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på udvalgte kommunale indsatser, selvom det ikke er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale mål for folkeskolens udvikling og de aktuelle kommunale indsatser, der skal vurderes i en sammenfattende helhedsvurdering. Rapporten indeholder de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Desuden indeholder rapporten evt. lokale handleplaner og opfølgning på evt. tidligere handleplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handleplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handleplan for elevtrivsel, hvis skolen vurderer, at der er udfordringer. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2017, og den indeholder derudover sammenligninger med tidligere opnåede resultater. Data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem ( der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra forældretilfredshedsundersøgelsen på skole- og SFOområdet, som er gennemført på alle folkeskoler i Favrskov Kommune i efteråret Oplysninger om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af de nationale resultatmål, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

6 Målene er operationaliseret i følgende måltal: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene sætter retning for udviklingen i folkeskolen og giver samtidig mulighed for at følge, hvordan det går med folkeskoleelevernes faglighed og trivsel. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og måltal kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 De seneste resultater i denne rapport er som nævnt fra foråret Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunale indsatser På baggrund af den seneste kvalitetsrapport for folkeskolen har Byrådet iværksat tiltag for at understøtte arbejdet med følgende indsatser:

7 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Øget progression i læring og trivsel Flere i erhvervsuddannelse Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer Skolens vurdering af de lokale resultater indgår i afsnittet Sammenfattende helhedsvurdering. Desuden indeholder skolerapporten de overordnede lokale resultater af den netop gennemførte forældretilfredshedsundersøgelse på skole- og SFO-området. Skolens vurdering af disse resultater indgår ligeledes i den sammenfattende helhedsvurdering.

8 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN Korsholm Skole er en skole med elever fra 0. til 6. klasse beliggende midt i de sammenhængende landsbyer Foldby, Korsholm og Norring. Skolens elevtal er stabilt og ligger på ca. 160 elever. I disse år opleves et lille fald i elevtallet grundet små årgange i området, hvilket dog ser ud til at være forbigående. Der udstykkes p.t. i området, hvilket understøtter en fremadrettet positiv udvikling af elevtallet. Undervisning og pædagogisk arbejde Hverdagen på Korsholm Skole er præget af tæt kontakt børn og voksne imellem, hvilket skaber et godt fundament for et trygt læringsmiljø for det enkelte barn. Samarbejde, fællesskab, faglighed og trivsel og en anerkendende pædagogisk tilgang er omdrejningspunkterne i skolens værdigrundlag. Et værdigrundlag, som vi løbende arbejder på at holde levende i den pædagogiske hverdagspraksis. Værdigrundlaget er er formuleret og udfoldet i en lille video, som er tilgængelig på skolens hjemmeside. Skolen har siden skoleåret 2015/16 haft et førskoletilbud, som har været under løbende udvikling. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med den lokale daginstitution om tilbuddet og lykkes med at lave en glidende og tryg overgang mellem børnehave og skole med fokus på skoleparathed og trivsel. Gennem de sidste år har skolen haft fokus på at styrke samarbejdet mellem pædagoger og lærere omkring undervisningen, og der er sat tiltag i gang for generelt at styrke samarbejdskulturen i medarbejdergruppen. Tid til teamsamarbejde prioriteres højt, og der fokus på udvikling af samarbejdskulturen generelt. Herunder bl.a. samarbejdet i skolens fagudvalg. Udvikling af skolens pædagogiske læringscenter er ligeledes et fokuspunkt. Der arbejdes målrettet med udvikling af læringssamtaler og andre indsatser, som understøtter lærernes arbejde med enkeltelever eller gruppers faglige udvikling. Efter 6. klasse fortsætter skolens elever på Præstemarksskolen i Søften. Der foregår derfor et tæt pædagogisk samarbejde skolerne imellem, specielt på 4. til 6. årgang. Bygninger og udearealer Sammenholdt med elevtallet råder skolen over et stort antal m2. Bygningsmassen består af den oprindelige hovedbygning, som p.t. rummer indskoling, faglokaler og personalefaciliteter. Generelt er lokalerne små og faglokalerne trænger til en opgradering, for at undervisningen til fulde kan leve op til de lovgivningsmæssige intentioner og krav til fagene. Mellemtrinnet er fordelt i en gammel pedelbolig (6. kl.), en barak (5. kl.) og en pavillon (3.og 4. kl.), som skolen midlertidigt råder over. Der er foretaget løbende renovering inden for de givne rammer, men en langsigtet plan for den samlede bygningsmasse er ønskelig. Skolens udearealer er generelt gode og giver varierede muligheder for udfoldelse i både undervisnings- og fritidsdelen.

9 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolens resultater i skoleåret 16/17 vurderes samlet set som tilfredsstillende både i forhold til faglighed og trivsel, men ikke mindst i forhold til forældretilfredshed, hvor skolen ligger en del over det gennemsnitlige kommunale niveau. Vi bestræber os på, at Korsholm Skole bliver det naturlige skolevalg for alle distriktets børn og hæfter os ved, at der p.t. er en del skolestartere, som vælger andre skoletilbud, fordi de er startet i pasningstilbud (vuggestue) udenfor området, og forældrene efterfølgende vælger, at barnet skal følge den børnegruppe de er blevet en del af i børnehave og efterfølgende skole. Vi ønsker derfor bl.a. at benytte forældretilfredshedsundersøgelsen som løftestang til at gøre opmærksom på kvaliteterne ved det lokale skoletilbud. Vi ønsker ligeledes, at problemstilling omkring sammenhæng mellem barnets første pasningstilbud og senere skolevalg bringes i spil i forhold til udbud af pasningstilbud i lokalområdet på 0-3 års området. 3.1 Bliver alle elever så dygtige som de kan? Korsholm Skole har i skoleåret 16/17 opnået resultater som ligge på niveau med det kommunale gennemsnit eller over på alle klassetrin i dansk læsning. Generelt hæfter vi os ved, at andelen af gode læsere er steget på alle årgange. Skolens læsevejledere har gennem de sidste år arbejdet målrettet med at udvikle og implementere en læsestrategi for skolen, og vi oplever at det er det arbejde, som nu bærer frugt. Skolen har ikke opnået 80% s målsætningen i 4. klasse, og der er derfor udarbejdet en handleplan for klassen i samarbejde mellem læsevejler, dansklærer og ledelse. Vi hæfter os ved, at klassen hverken har elever i øverste eller nederste gruppe (fremragende/ikke tilstrækkelig) Vi hæfter os ligeledes ved at udviklingen fra den frivillige test i november til den obligatoriske test i april viser progression for 1/3 af klassens elever. I matematik ligger skolens resultater for 6. kl. på niveau med det kommunale gennemsnit. 3. k. har ikke opnået 80% s målsætningen, og der er udarbejdet handleplan for klassen i samarbejde mellem matematikvejleder, matematiklærer og ledelse. Klassen har i november deltaget i den frivillige nationale test. Vi hæfter os ved, at klassen her viser en betydelig progression i forhold resultaterne i 3. kl. og her ligger over 80% s målsætningen. Andelen af de allerdygtigste elever er steget i matematik i 6.klasse. Antallet af dårlige resultater er faldet på alle trin i både dansk og matematik, og ligger således på niveau med det kommunale gennemsnit eller over. 3.2 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Den nationale trivselsmåling Samlet set ligger både indskoling og mellemtrin gennemsnitligt på niveau med det kommunale gennemsnit med nogle få udsving til begge sider for indskolingens vedkommende. Vi hæfter os ved, at 83% af eleverne i indskolingen er glade for deres lærere og 76% synes, at lærerne er gode til at hjælpe dem, da denne oplevelse giver os adgang til at arbejde med trivsel på de områder, hvor der er anledning til målrettet at øge trivslen. Vi bemærker i den sammenhæng, at et større antal elever i indskolingen end tidligere føler sig alene og drillet, så de bliver kede af det.

10 Trivselsmålingens resultater er i foråret 2016 videreformidlet til skolens teams. Teamets opgave var, at drøfte resultaterne på teammøderne og iværksætte handlinger på de områder, hvor de fandt det nødvendigt. Teamet er ligeledes blevet bedt om at formidle resultaterne af undersøgelsen og iværksatte handlinger videre på efterårets forældremøder. Skolen har som et led i arbejdet med trivsel på skolen indkøbt materialet klassetrivsel.dk. Alle lærere er introduceret for materialet og det har været anvendt i flere klasser efterfølgende. Korsholm Skole laver i løbet af skoleåret mange arrangementer på tværs af klasserne for at styrke sammenholdet og trivslen på tværs af årgange. Skolens kompetencedækning Korsholm Skoles kompetencedækning ligger på 85% og dermed en smule under det kommunale gennemsnit. Vi arbejder løbende med at opkvalificere medarbejderne og har p.t. en medarbejder på kompetenceløft i tysk. I sommer afsluttede en anden lærer linjefagsuddannelsen i matematik. Vi forventer derfor at kompetencedækningen ved næste måling er øget betydeligt. 3.3 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Adgang til velfundgerende IT for alle For at give adgang for alle har vi valgt, at eleverne fra 3.-6.kl hver får udleveret en Chromebook og kl. har adgang til en PC. I-pads er også til rådighed, hvor det giver bedst mening og læring. At vi har næsten en til en, har betydet, at IT er blevet en integreret del af undervisningen og dermed har stor betydning for elevernes læring Synlig læring, trivsel og dannelse for alle Arbejdet med læringsplatformen Meebook har været med til at fremme processerne med synlig læring, arbejdet med evaluering samt at få fælles forståelse for den nye måde at lave elevplaner på. Mellemtrinnet har arbejdet med og implementeret forskellige didaktiske forløb for derefter at få det formidlet til forældre i elevplansdelen, og indskolingen har arbejdet målrettet med at få evalueringer og formidlingen i elevplansdelen til forældre. I foråret 2017 fik alle forældre elevplan i Meebook. Der har været mange udfordringer hos medarbejderne med at lære brugen af Meebook platformen og se mening med platformen. Trods disse udfordringer er medarbejderne blevet ved med at dele viden og lære af hinanden. Eleverne på mellemtrin arbejder godt og sikkert med didaktiske forløb i forskellige fag i Meebook, og i indskolingen er Meebook indtil videre primært blevet et redskab til evalueringer som er grundlaget for elevplansdelen. Dette år ser vi frem til at forældre direkte adgang med UNI-login. Vi ser også frem en forbedret mulighed for at kunne dele forløb og årsplaner. Det vil styrke vores ønske og krav om øget videndeling, og Google Drev er en fælles platform for både elever og personale og giver rigtig gode muligheder for samarbejde og deling. Alle gemmer deres arbejde på Google drev, som giver mulighed for at tilgå dokumenter uanset hvilket device, de arbejder på. Udfordringen er for tiden at finde en hensigtsmæssig fælles struktur på drevet.

11 Digital dannelse er en stor del af den daglige omgang med IT. Det bliver taget op på forældremøder og i klasserne. Sikker internetdag er hvert år en god anledning til at få italesat sikkerhed og dannelse i forhold til brugen af IT. Kapacitetsopbygning Vi har deltaget hvor det var muligt og hvor det giver mening for vores skole og det har især været netværksdeltagelse for ressourcepersoner. Skolen har ikke for tiden en uddannet PIT, men medarbejdere der varetager denne funktion. Digitale lege og læringsformer. Lego Mind storm og programmering tilbyder vi til 5.-6.årg og de deltager i det kommunale Fremtidstræf. I både skole og SFO har der været korte forløb med programmering i samarbejde med en forælder - et område, der vil være fokus på de næste år Forældretilfredshed Korsholm Skole har opnået særdeles gode resultater i undersøgelsen af forældretilfredshed og ligger over det kommunale gennemsnit på alle parametre undtagen i forhold til tilfredsheden med de skolens fysiske rammer. Vi anser det for aldeles positivt, og som et signal om, at forældrene har tillid til vores opgaveløsning. Korsholm Skole er et vigtigt og naturligt omdrejningspunkt for det sociale liv i et lille landsbysamfund. Skolen har tradition for at invitere forældrene indenfor ved mange lejligheder i løbet af skoleåret, og oplever generelt meget stor tilslutning fra forældregruppen. Lærere og pædagoger opbygger ad den vej en tæt kontakt til de enkelte forældre, som kommer os til gode, også når vi mødes omkring udfordringer vedrørende enkeltelever eller klasser.

12 4. RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Undervisningsministeriet oplyser i noter til testresultaterne, at en sammenligning med måltal før 2014/15 skal ske med en vis forsigtighed på grund af ændring af kriterier i dansk, læsning, i 2. klasse og udsving i matematik mellem 2013/14 og 2014/15, idet der er foretaget en omfattende kvalitetssikring og genberegning, der med stor sandsynlighed har påvirket testresultaterne på disse områder. Derfor er det alene måltal fra 2014/15 og frem, der anvendes herunder. Tabel 1. Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 16/17 16/17 Skolen Ja Ja Nej Nej Ja Ja Nej Kommunen Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 1. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

13 4.1.2 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Tabel 2. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 Skolen Ja Nej Kommunen Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 3. Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

14 4.1.3 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Tabel 3. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 Skolen Ja Ja Kommunen Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 5. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

15 5. TRIVSEL 5.1 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Figur 7.1 Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 7.2 Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

16 Figur 7.3 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 7.4 Er du glad for dine lærere? Figur 7.5 Er lærerne gode til at hjælpe dig?

17 Figur 7.6 Lærer du noget spændende i skolen? Figur 7.7 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

18 6.2 Trivsel i klasse Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Svarfordeling for klassetrin på temaet Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

19 6.2.3 Svarfordeling for klassetrin på temaet Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Svarfordeling for klassetrin, på temaet Støtte og inspiration Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

20 6.2.5 Svarfordeling for klassetrin på temaet Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

21 6. KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Figur 13.1 Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

22 Figur 13.2 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

23 Figur 13.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

24 7. FORÆLDRETILFREDSHED Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for *WEB, 0A, *WEB, *0A, 0A, 0A, *WEB, 0A, 0A, 1A, 2A, 3A, 4A, 5A og 6A i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse. Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for *WEB, 0A, *WEB, *0A, 0A, 0A, *WEB, 0A, 0A, 1A, 2A, 3A, 4A, 5A og 6A i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse

25 8. HANDLEPLANER Handleplan for dansk læsning 4.kl Sammenhæng/status: Klassen har en samlet vurdering på under 80 pct. gode læsere. Klassen har ikke elever i ydergrupperne. Det er primært i afkodningsdelen klassen har udfordringer. Progressionen hos den enkelte elev er benyttet i vurderingen af resultater og det videre arbejde med læseudviklingen. Progressionen viser fra den frivillige test i november til den obligatoriske i april god positiv progression for en tredjedel af klassen. Juni 2016 blev der afholdt en datafunderet læringssamtale, hvor dansklærer, læsevejleder og ledelse vurderede resultater og aftalte hvilke handlinger, der skulle iværksættes for at udvikle læsefærdigheder og læselyst for denne klasse. Mål: At klassen til testen i 6.kl i 2019 kommer over den 80 % gode læsere At forbedre elevernes afkodning og dermed øge læsehastighed så den anvendte tid nærmer sig den normerede tid til de enkelte opgaver Tiltag: Læsebånd lægges ind hver dag med 20 minutters læsning for hele klassen, for at sikre at alle får den daglige læsetræning Fokus på og arbejde med afkodning Kursus for enkelte elever Fokus på læsning i alle fag Frilæsning.dk indkøbes (mulighed for hastighedsvurdering og træning) Tegn: Eleverne læser dagligt Motiveret for læsning (selv søge litteratur, fordybe sig i læsning, læse faglige tekster) Læser på forskellige medier og i alle fag Forbedringer i afkodning og dermed også i hastighed Evaluering: Efterår 2017: Læringssamtale slut november Opfølgning på indsatser set i relation til motivation, hastighed og afkodning. LUS-skema og observationer i klassen som dokumentation Foråret 2018 :

26 Læsevejleder, dansklærer og ledelse holder læringssamtale ud fra data fra læse- og staveprøver (iflg. læsehandleplan) og læreren har observationer med fra den daglige undervisning. Vurdering om klassen har forbedret afkodning og aftale om næste indsats. Efterår 2018 Frivillig national test i læsning for 6.kl. Læringssamtale med nyeste data og viden. Hvad mangler for at eleverne når målene? Hvad skal der fokus på i elevernes læseudvikling frem mod nationale test i april 2019? Forår 2019 Nationale test i læsning for 6.kl Vurdering af om målene er nået.

27 Handleplan for matematik 3.kl Sammenhæng/status: Den samlede vurdering viser, at der er under 80 pct. af eleverne der har gode resultater. I den samlede vurdering er der ingen elever i de yderste kategorier. I området Tal og algebra er der størst spredning på eleverne, hvorimod eleverne klarer sig markant bedre i statistik og sandsynlighed. Mål: At klassen opnår et resultat på over 80% gode ved den nationale test i At eleverne opnår et resultat på over 75% gode i delområdet Tal og Algebra ved den nationale test i 2020 At eleverne kan anvende forskellige relevante strategier til opgaveløsning At eleverne kan arbejde med en kreativ og undersøgende tilgang Tiltag: Fokus på tal og algebra i den daglige undervisning Matematik-system Kontekst som ny grundbog Deletimer i matematik (klassen er på 28 elever) Fokus på forståelse frem for reproduktion af metode Fokus på en undersøgende tilgang (i modsætning til opgaveparadigmet) Fokus på konkrete tilgange - herunder bevægelse/krop, når det er hensigtsmæssigt Tegn: At eleverne kan og vil arbejde med kreative problemløsningsprocesser At eleverne kan beskrive hvordan de løser opgaverne, og hvorfor de gør, som de gør? Bedre resultater i løbende frivillige nationale test At eleverne i stigende grad ræsonnerer matematisk-logisk både i mundtligt og skriftligt arbejde Evaluering: Efteråret Datafunderet læringssamtale med opfølgning på samtalen fra juni, hvor Nationale Test var i fokus. (Ledelse og matematiklæreren er ansvarlige) Frivillig National test for 3. kl tages i nov (Læreren er den ansvarlige) Kommentar: Denne test er taget og viser, at der er sket meget med klassens resultater. Resultat må dog ikke nævnes her. Foråret 2018: Evalueringer fra Kontext (matematik systemet) sammen med andre former for evaluering Ekstra fokus på resultater i MG4 og FG4 Disse data danner grundlag for vurdering af elevernes udvikling sammen med observationer fra klassen - foretaget af læreren. De forskellige data bringes i spil i læringssamtalen med ledelsen i maj. Vurdering af, hvor langt klassen er i forhold til målene, og indsats for næste halve år aftales. Efterår 2018

28 Opfølgning på læringssamtale fra forår og aftale om fokusområder og næste indsats. (ledelsen og læreren/teamet) Forår 2019 Der er ikke en ny national test for klassen før Vurderingerne i forår 2019 vil blive foretaget ud fra andre relevante test (MG5 og FG5) og den viden, de giver.

29 9. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER Dansk Det særlige fokus på læsestrategi og læsehandleplan for hele skolen viser gode resultater i 2. kl., men desværre ikke i 4.kl. Her er det samlede resultat meget lig resultatet fra 2. kl. Går man ind at se på progressionen hos klassen viser det sig, at den er positiv, så mange elever har rykket sig, selvom de er i den samme gruppe som ved sidste test. Ny handleplan er lavet for denne klasse i samarbejde mellem dansklærer og læsevejleder og kan ses under punkt 8. Læsevejlederens målrettede arbejde med handleplanens indhold og en struktureret opfølgning på arbejdet med læseindlæring er nu fuldt accepteret og vejlederens sparring og vejledning er efterspurgt. Vi forventer at den mere strukturerede tilgang og målrettede læseindlæring med start i førskolegruppen og 0.kl fortsat vil være at se i gode resultater i de nationale test de næste år. De tre mål og tiltagene skal der fortsat arbejdes med. Datafunderede læringssamtaler er indført, hvor lærere, ledelse og læsevejleder kan aftale forskellige indsatser, som kan føre den enkelte elev frem mod målene. Matematik Fagudvalget har løbende arbejdet med at implementere tiltagene. Datafunderede læringssamtaler er blevet kalenderlagt, hvor ledelse, lærere og vejleder drøfter resultater, læring og progression. Tiltagene har sat matematik i fokus og resultat af denne indsats kan positivt aflæses i de forskellige test og den nationale test.

30 10. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Til skolens rapport: Skolebestyrelsen har behandlet kvalitetsrapporten for Korsholm Skole og er generelt godt tilfreds med det billede rapporten viser af vores skole. Vi har i vores udtalelse valgt nedenstående områder, idet disse har haft og vil få en særlig fokus i skolebestyrelsens arbejde. Skolens værdigrundlag Vi oplever, at skolens værdigrundlag der er beskrevet med 5 ord Nærvær, Samarbejde, Fællesskab, Anerkendelse og Faglighed er en levende og tydelig del af skolens DNA. Skolens ledelse og medarbejdere formår at gøre værdierne til en naturlig del af dagligdagen på skolen. Bygninger og udearealer Skolebestyrelsen ser et stort behov for, at der sker en generel opgradering/ renovering af lokaler og faglokaler på skolen. Størrelse og indretning er ikke fulgt med tiden, og vi mener ikke, at de lever op til krav, der stilles til gennemførsel af undervisning anno Derfor er det også glædeligt, at der nu er indledt en dialog med Ejendomscentret om dette. Skolebestyrelsen deltager gerne i udarbejdelse af en helhedsplan for skolen, så der kan afsættes de nødvendige midler på kommende kommunale budgetter. Elevtal Vi oplever et faldende elevtal i forhold til optag i den samlede gruppe af skolesøgende børn i vores distrikt. Vi mener, at det primært hænger sammen med det pasningstilbud, som forældre vælger til deres børn i 0-6 års alderen. Er dette ikke et lokalt tilbud, men fx et tilbud i Hinnerup, så er der en tendens til, at barnet også fortsætter sin skolegang her. Skolebestyrelsen vil arbejde for en skarpere positionering af Korsholm Skole, og de kvaliteter, som vi mener, at vores skole har. Men vi mener også, at det er nødvendigt med en dialog med byrådet om, hvordan lokale pasningstilbud kan styrkes fx gennem oprettelse af en vuggestue i forbindelse med eksisterende børnehave og ledig kapacitet i eksisterende bygning. Den nationale trivselsmåling Skolebestyrelsen har med interesse gennemgået resultatet af den nationale trivselsmåling. Vi hæfter os naturligvis ved, at elevernes oplevelse af trivsel på vores skole generelt er god. Men også at der er områder, hvor vi kan gøre det bedre. På efterårets forældremøder har skolens medarbejdere blandt andet haft dette som et fokus. Vi er også orienteret om, at der foregår en mere struktureret indsats end tidligere, i forhold til børn der føler sig alene eller bliver drillet. Forældretilfredshed I undersøgelsen af forældretilfredshed bliver skolebestyrelsen bekræftet i, at der er stor lokal opbakning blandt forældrene til skolens elever til vores skole. Det vises tydeligt, at skolen er et vigtigt omdrejningspunkt for det sociale liv i vores lokalsamfund. Det skaber sammenhængskraft, at forældre mødes i de forskellige sammenhænge som skolen skaber rum for. Men undersøgelsen bekræfter os samtidig i, at det er nødvendigt at gøre noget ved skolens fysiske rammer. Disse opleves også af forældrene som nedslidte og utidssvarende. Skolebestyrelsens fokus de kommende år

31 Udover ovenstående punkter er skolebestyrelsen optaget af at gennemgå og opdatere skolens principper. Vi ønsker at medvirke til at skabe en god skoledag for eleverne og en god arbejdsdag for personalet. Vi ønsker at medvirke til at skabe nogle endnu bedre rammer for skole, SFO- og klubtilbud i lokalområdet. Til kommunens kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har i sammenhæng med kvalitetsrapporten for Korsholm Skole behandlet den samlede kvalitetsrapport for folkeskoleområdet i Favrskov kommune. Vægten er lagt på førstnævnte, men vi vil gerne komme med følgende udtalelses til den samlede rapport. Tilliden og trivslen i folkeskolen Vi konstaterer, at den generelle trivsel er høj. Men samtidig også, at der er plads til forbedringer på området. Vi er glade for at der er fokus på dette, og at der i samarbejde md skolers ledelser/bestyrelser udarbejdes handleplaner, hvor dette er nødvendigt. I den forbindelse håber, vi at der sker sparring og erfaringsudveksling skolerne i mellem, så gode idéer og tiltag gives videre. Øget digitalisering Vi er glade for den indsats, der sker inden for dette felt. Særligt har vi hæftet os ved den digitale leg som et spændende tiltag. Det er godt set at skabe fokus på legen i den digitale verden. Samtidig har vi også noteret os afsnittet om kapacitetsopbygning og opfordrer til, at vores medarbejdere kontinuerligt tilbydes faglige kompetenceløft inden for området. Forældretilfredshed Vi ville gerne have en højere svarprocent. Vi mener, dette blandt kan ske, ved at den enkelte skolebestyrelse oplever et større ejerskab for undersøgelsen, så det i højere grad bliver skolens egen undersøgelse og ikke kommunens. Derfor vil vi opfordre til, at man ved kommende undersøgelser inviterer skolebestyrelsen til dialog om undersøgelsen, inden den lanceres.