Ledelsesinformation August 2015

Transkript

1 Ledelsesinformation August 215 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. Data til ledelsesinformationen hentes fra flere forskellige kilder, herunder Esundhed og kommunens omsorgssystem - CSC Vitae. Ledelsesinformationen indeholder følgende hovedområder: 1. Befolkningsprognose 2. Visitationsområdet 3. Plejeboligområdet 4. Nøgletal for træningsområdet 5. Data fra region hovedstaden

2 1. Befolkningsprognose (Kilde: Frederikssund Kommunes befolkningsprognose) I 215 er der i Frederikssund Kommune ældre borgere i alderen 65 år eller derover svarende til ca. 22 pct. af det samlede antal borgere i kommunen. Ifølge befolkningsprognosen vil antallet af ældre i Frederikssund Kommune stige markant de kommende år. Samlet set vil antallet af ældre over 65 år stige fra borgere i 215 til borgere i svarende til en stigning på ca. 18 pct. Befolkningsprognosen viser endvidere, at specielt gruppen af ældre i alderen 75 år og derover vil stige markant. Antallet af frederikssundborgere i alderen år vil stige med 64 % frem til 227 og gruppen af borgere i alderen 85 år eller derover vil stige med 86 % procent i samme periode. Gruppen af yngre ældre i alderen fra år vil derimod være faldende i perioden. (se nedenstående figur 1.1) Figur 1.1: Prognose i indeks 1 tal for udviklingen i ældre borgere bosat i Frederikssund Kommune ( ) år år år 2/14

3 Figur 1.2: Prognose for udviklingen i antallet af ældre borgere i Frederikssund Kommune (215, 22 og 225) år år år 3/14

4 2. Visitationsområdet (Kilde: CSC Vitae) Nedenfor beskrives udviklingen i visitationen til hjemmepleje og sygepleje på Ældre- og Sundhedsområdet i Frederikssund Kommune. De væsentligste udviklingstendenser på området er følgende: Antallet af borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje er faldet med ca. 5 pct. - fra borgere i januar 212 til 1.48 i juni 215 (se figur 2.1). Faldet omfatter hovedsageligt borgere med praktisk hjælp (se figur 2.3). Antal borgere visiteret til personlig pleje og sygepleje er steget i perioden fra januar 212 til juni 215 (se figur 2.3). Visiteret tid til personlig pleje har i 212, 213 og 214 været på et niveau svarende til mellem 3. og 3.4 timer pr. uge. Siden januar 215 er den visiterede tid til personlig pleje faldet fra timer pr. uge til timer pr. uge i juni 215 (se figur 2.4). Visiteret tid til praktisk hjælp viser et markant fald i perioden fra januar 212 til juni 215. Ift. praktisk hjælp er det dog vigtigt at tage forbehold for, at en stor del af faldet omhandler en ny visitationsmetode for ydelserne indkøb, tøjvask og madservice. Fra november 212 blev disse ydelser ikke længere registreret med tid. Det betyder, at data fra CSC viser et fald i visiteret tid til praktisk hjælp på ca. 2 timer om ugen. Der er således ikke tale om et reelt fald i ydelsesniveauet, men en ændring i registreringspraksis (se figur 2.4). Antal borgere visiteret til tøjvask, indkøbsordning og madservice har i perioden fra januar 213 til juni 215 været på et relativt stabilt niveau (se tabel 2.2). Visiteret tid til sygepleje er steget væsentligt i perioden fra marts 214 og frem til juni 215. Antallet af visiterede timer til sygepleje, er steget fra 1.46 til timer om ugen svarende til en stigning på ca. 4 % (se figur 2.5). Stigningen omhandler hovedsageligt de delegerede sygeplejeydelser 1. Antallet af delegerede timer til sygepleje er steget fra 548 timer om ugen i marts 214 til 1.2 timer i juni 215 (se figur 2.5). Forklaringen på stigningen i de kommunale sygeplejeopgaver er blandt andet den opgaveglidning der finder sted imellem regionen og kommunen. 1 Sygepleje leveres både af kommunens hjemmesygeplejersker og af social- og sundhedsassistenter i døgnplejen. De delegerede ydelser omhandler de ydelser der leveres af social- og sundhedsassistenterne i døgnplejen. 4/14

5 jan-12 jan-12 Figur 2.1: Udviklingen i antal borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje (januar 212 juni 215) Antal borgere Figur 2.2: Udviklingen i antal borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje fordelt på aldersgrupper (januar 212 juni 215) (indeks 1 tal) år år år år 5/14

6 jan-12 Tabel 2.1: Udviklingen i antal borgere pr. 1. indbyggere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje fordelt på aldersgrupper (januar 212 sammenlignet med juni 215) Januar Antal visiterede borgere pr. 1. indb. Juni Antal visiterede borgere pr. 1. indb. Ændring Ændring i pct. -65 år 9,4 8,7-1 -8% år 67,2 58, % år 254, 22, % 86+ år 544,4 52, % Total 35,2 33,3-2 -5% Figur 2.3: Udvikling i antal borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje (januar 212 juni 215) Sygepleje Praktisk hjælp Personlig pleje 4 Note: Borgerne kan være visiteret til flere ydelsestyper samtidig. Derfor kan flere borgere optræde under flere forskellige ydelsestyper i ovenstående opgørelse. 6/14

7 jan-12 Tabel 2.2: Antal borgere visiteret til tøjvask, indkøbsordning og madservice (januar 213 juni 215) jun-13 jun-14 jun-15 Tøjvask Indkøbsordning Madservice Total Figur 2.4: Udvikling i visiteret tid til praktisk hjælp og personlig pleje (antal timer pr. uge) (januar 212 juni 215) Personlig pleje Praktisk hjælp 7/14

8 jan-12 jan Figur 2.5: Udvikling i visiteret tid til sygepleje fordelt på delegerede ydelser og ydelser leveret af sygeplejen (antal timer pr. uge) (januar 212 juni 215) Ydelser leveret af sygeplejen 8 6 Delegerede ydelser 4 2 OBS: Sygepleje leveres både af kommunens hjemmesygeplejersker og af social- og sundhedsassistenter i døgnplejen. De delegerede ydelser omhandler de ydelser der leveres af social- og sundhedsassistenterne i døgnplejen. Figur 2.6: Udvikling i visiteret tid til sygepleje fordelt på aldersgrupper (antal timer pr. uge) (januar 212 juni 215) år år år 1-64 år 8/14

9 Figur 2.7: Udvikling i visiteret tid for kommunens døgnpleje og de private leverandører (antal timer pr. uge) opgjort for ydelserne praktisk hjælp og personlig pleje (januar 212 juni 215) Kommunal (praktisk hjælp og personlig pleje) Privat (praktisk hjælp og personlig pleje) Figur 2.8: Udvikling i antal borgere fordelt efter ydelsesniveau (antal timers praktisk hjælp og personlig pleje pr. uge) (Sammenligning mellem juni 213, juni 214 og juni 215) Antal borgere (juni 213) Antal borgere (juni 214) Antal borgere (juni 215) 9/14

10 3. Plejeboligområdet (kilde: visitationens opgørelser og træk fra CSC Vitae) Nedenfor opgøres antallet af borgere i plejeboliger (tabel 3.1) samt udviklingen i ventelisten til kommunens plejeboliger (figur 3.1). Ventelisteopgørelsen (figur 3.1) viser, at antallet af kommunens egne borgere på venteliste til en plejebolig steg markant fra januar 212 til december 213 hvor der var 54 af kommunens egne borgere på venteliste. Herefter er antallet af kommunens egne borgere på venteliste faldet og har siden januar 214 ligget på et stabilt niveau på mellem 3 og 4 borgere. I perioden fra januar 212 til juli 215 er antallet af udenbys borgere på venteliste til en plejebolig i Frederikssund steget fra 6 til 24 borgere. Specielt indenfor det sidste år er antallet af udenbys borgere på venteliste steget markant fra 14 til 24 borgere. Garantiventelisten Der er pt. meget få borgere der har valgt at skrive sig op på kommunens garantiventeliste. Pr. 1. juni var der 2 borgere på garantiventelisten. 2 Tabel 3.1: Antallet af borgere i kommunens plejeboliger fordelt på alder (opgjort juli 215) Alder Antal borgere Procent -65 år 14 5% år 42 16% år 91 35% 86+ år 18 42% Tomme boliger ifm. udskiftning til nye beboere 3 1% Total 258 1% 2 Hvis borgeren ikke har et specielt ønske til plejecenter, kan borgeren skrives op på kommunens garantiventeliste for plejeboliger. Alle borgere på garantiventelisten skal tilbydes en plejebolig indenfor 2 måneder. 1/14

11 Figur 3.1: Udvikling i ventelisten til plejeboliger for egne og udenbys borgere (februar 211 til juli 215) Egne borgere Udenbys borgere 1 6 jul-15 jan-12 11/14

12 jan Nøgletal for træning efter serviceloven Nedenfor opgøres udviklingen i antallet af borgere der genoptrænes efter serviceloven. Antallet af borgere der trænes efter servicelovens 86 stk. 1 og stk. 2 er faldet fra 185 borgere i juli 214 til 151 borgere i juni 215. (se figur 4.1). Baggrunden for faldet i antal borgere der trænes efter servicelovens 86 er det markante fald i antal borgere der modtager vedligeholdende træning efter servicelovens 86 stk. 2. Borgere der modtager genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 har været på et relativt stabilt niveau i perioden fra juli 214 til juni 215 (se figur 4.2). Venteliste Ifølge kommunens træningsenhed har antallet af ventende borgere til træning efter serviceloven 86 stk. 1 og efter sundhedsloven været på et relativt lavt niveau i perioden fra januar 213 og frem til og med juni 215. Figur 4.1 Antal borgere genoptrænet efter servicelovens 86 stk. 1 & 2 fordelt på måneder (januar 212 til juni 215) Antal borgere genoptrænet efter servicelov 86 stk. 1 & /14

13 jan-12 Figur 4.2 Træning fordelt efter lovgrundlag (januar 212 til juni 215) Serviceloven 86 Stk. 1 (Genoptræning) Serviceloven 86 Stk. 2 (Vedligeholdende) /14

14 5. Data fra Region Hovedstaden (Kilde: data er trukket fra E-sundhed) Nedenfor opgøres antallet af ventedage for færdigbehandlede patienter som kommunen betaler ventedage for. Udviklingen viser et fald i antallet af ventedage fra 213 til 214. I 213 var det gennemsnitlige antal ventedage på 84 mens det i 214 var nede på 43 ventedage. Figur 5.1: Udviklingen i antal ventedage kommunen betaler for færdigbehandlede patienter (januar 213 til december 214) Antal færdigbehandle de dage Gennemsnit 213 (ca. 84) Gennemsnit 214 (ca. 43) OBS: Der er endnu ikke foretaget opgørelser af data for de første måneder af 215, da der er en forholdsvist stor usikkerhed omkring tallene. Usikkerheden opstår fordi kommunen løbende laver indsigelser i forhold til regionens registreringer. Der går ofte mellem 3-6 måneder før indsigelserne slår igennem i de data der kan trækkes fra E-sundhed. 14/14