Udskolingsundersøgelse

Transkript

1 Udskolingsundersøgelse Skoleåret Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens sundhedssamtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune 1 Børne- og Ungeområdet Januar 2017

2 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungelægen Peter Bangsvej Frederiksberg G Forside: Colourbox # Februar

3 BAGGRUND - metode og materiale...4 SAMMENFATNING...5 TRIVSEL...6 Figur 1 Hvordan har du det for tiden? 10 betyder det bedst mulige liv for dig og 0 betyder det værst mulige liv for dig...6 Figur 2 Hvordan har du det hjemme med familien/dem du bor sammen med?...7 Figur 3 Har du nogen venner eller veninder at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det?... 7 Figur 4 Har du nogen voksne at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det?...8 Figur 5 Føler du dig ensom?...8 Figur 6 Er du glad for at gå i skole?...9 Figur 7 Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent fagligt...9 Figur 8 Har du pjækket fra skole inden for den sidste måned?...10 HELBRED...10 Figur 9 Hvordan synes du din krop er?...10 Figur 10 Tænk på de sidste 6 måneder. Hvor tit har du haft hovedpine?...11 Figur 11 Har du inden for de sidste 2 uger taget nogen former for smertestillende medicin, fx hovedpinepiller?...11 Figur 12 Tænk på de sidste 6 måneder. Hvor tit har du været irritabel/i dårligt humør?...13 Figur 13 Har du et handicap eller langvarig/kronisk sygdom?...13 Figur 14 Har du eksem, allergi eller astma, som du får medicin for?...14 HPV-vaccination...14 FRITIDSAKTIVITETER OG FYSISK FORM...14 Figur 15 Hvor tit gør du følgende i din fritid: Dyrker fitness/styrketræning eller går til en aktivitet i en forening, fx fodbold, spejder, teater, musik?...14 Figur 16 Hvor tit gør du følgende i din fritid: Er sammen med venner?...15 Figur 17 Hvor tit gør du følgende i din fritid: Arbejder i et fritidsjob?...15 Figur 18 Hvordan er din fysiske form?...16 Figur 19 Hvor tit bevæger du dig, så du bliver svedig eller forpustet?...16 MORGENMAD...18 Figur 20 Hvor tit spiser du morgenmad?...18 RYGNING...18 Figur 21 Ryger du cigaretter?...18 Figur 22 Rygning i Frederiksberg Kommune sammenholdt med rygning på landsplan...19 ALKOHOL...20 Figur 23 Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol (øl, vin, breezer eller lign.)?...20 Figur 24 Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol. Frederiksberg Kommune og på landsplan 20 HASH VÆGT MENTAL SUNDHED...21 REFERENCER:

4 BAGGRUND - metode og materiale Som børne-og ungelæge har jeg hvert år samtaler om sundhed, helbred og trivsel ( udskolingsundersøgelsen ) med alle børn i 9. klasse. Rapporten giver en kort oversigt over resultaterne af udskolingsundersøgelsen i skoleåret Rapporten omfatter de 9 kommunale skoler, hvor der er niendeklasser. Der var 562 børn på klasselisterne, da jeg undersøgte børnene, og heraf har jeg talt med 524, svarende til en besvarelsesprocent på 93. Kun et par børn har ikke ønsket udskolingsundersøgelsen, mens resten har været syge, i praktik, i projektarbejde mv. Der er 51% drenge og 49% piger. Udskolingsundersøgelsen er en individuel samtale, hvor børnene kommer enkeltvis eller evt. 2 sammen, efter at være blevet inviteret via skolens intranet. Inden undersøgelserne møder jeg op i klassen og orienterer om undersøgelsen, svarer på spørgsmål mv. Det primære formål er at gøre status sammen med det enkelte barn vedr. dets sundhed, trivsel, livsstil mv., at informere og rådgive efter behov, og at opfange de børn, der evt. har behov for en yderligere indsats. Børnene starter med at udfylde spørgeskemaet, og efterfølgende gennemgår vi det, og børnene får målt syn, hørelse, højde og vægt. Vi taler også om erhvervsvalg i relation til sundhed, kontakt til sundhedsvæsenet fremover osv. Til sidst opsummerer og konkluderer jeg sammen med børnene, og de får evt. informationssedler med hjem, henvisninger til egen læge, øjenlæge osv. samt en oversigt over relevante hjemmesider mv., hvor de kan hente yderligere oplysninger. Jeg ringer (efter aftale med barnet) til forældrene, hvis der er særlige problemstillinger, eller hvis jeg er bekymret for barnets helbred og trivsel, (f.eks. ved mistanke om anoreksi eller andre sygdomme). Hvis der er skoler/klasser, der skiller sig ud ved f.eks. at have en højere andel af børn, der har dårlig trivsel, ryger cigaretter eller hash mv., så kontakter jeg skolen. Det varierer meget fra år til år, hvilke skoler eller enkeltklasser på en skole, der kan være belastet. Man må også være opmærksom på, at der er tale om små tal, og man skal derfor være varsom med at drage for håndfaste konklusioner, da der kan være tale om tilfældige udsving fra år til år. I er anvendt et spørgeskema fra som er et spørgeskema, der vinder mere og mere udbredelse i landets kommuner. I anvendte jeg også Skolesundhed.dk s spørgeskema, men enkelte spørgsmål er blevet ændret i Ved anvendelse af Skolesundhed.dk s spørgeskema er det muligt at sammenligne vores data med data på landsplan, hvor der i er data på 4036 børn i 9. klasse. Landstallene er nævnt i teksten ved de fleste figurer, men af hensyn til overskueligheden indgår de ikke i selve figuren. Spørgsmålenes ordlyd fremgår af overskrifterne på figurerne, og teksten er placeret under figuren. Bagest i rapporten er et kort afsnit om mental sundhed, da det er et emne, der er meget fokus på. 4

5 SAMMENFATNING Rapporten omfatter 524 børn i 9. klasserne på de kommunale skoler, og hvor det er muligt, er der foretaget sammenligninger med landstal. Generelt er børnene i 9. klasserne i glade og trives hjemme og i skolen, og stort set alle har kammerater eller voksne at snakke med, hvis de har behov for det (hhv. ca. 98% og 95%). Cigaretter: I alt 90% ryger ikke cigaretter. Andelen af dagligrygere er uændret fra sidste år (6% af alle børn i 9. klasse), mens der er færre festrygere, nemlig 4% (mens det var 7% i og 10% i ). Andelen der har prøvet vandpibe og e-cigaretter er faldet siden sidste år. Hash: I alt 10% svarer, at de har prøvet hash i , hvilket er en mindre andel end de foregående år (12% i og 21% i ), men vi ligger stadig lidt højere end på landsplan (hvor tallet er 6%). Alkoholvaner: I alt 70% har prøvet at drikke noget, der indeholder alkohol, hvilket er det samme tal som på landsplan. Blandt dem, der har prøvet at drikke alkohol, har 78% prøvet at være fulde (mod 71% på landsplan). Blandt samtlige 524 børn på årgangen har 53% prøvet at være fulde, og det er en større andel end i , hvor tallet var 45%. Fysisk aktivitet: Det er svært at sige noget entydigt om udviklingen. På spørgsmålet om Hvordan er din fysiske form svarer 55%, at de er i rigtig god eller god form, hvilket er færre end i , hvor tallet var 67%. Andelen, der bliver svedig eller forpustet et par gange ugentlig eller mere (84%) ligger derimod tilsyneladende lidt højere end i (hvor tallet var 79%). Overvægt: I alt 16,5% er overvægtige eller svært overvægtige (tallet var 14% i og 15% i ), men man skal tage højde for, at overvægtsdefinitionen ikke tager hensyn til, om børnene er meget muskuløse. Morgenmad: I alt 81% får morgenmad 5-6 dage ugentlig eller mere. Andet: Der er på visse områder kønsforskelle, som er velkendte fra andre undersøgelser. En større andel af drenge end af piger vurderer deres trivsel som høj på en skala, hvor 10 er bedst mulige liv (hhv. 64% og 49% krydser af ved 8 eller derover), flere drenge end piger svarer, at de er i rigtig god form (hhv. 23% og 11%), at de dagligt/næsten dagligt bliver svedige/forpustet (hhv. ca. 55% og 28%), og at de klarer sig rigtig godt fagligt i skolen (hhv. 41% og 31%). En større andel af piger end af drenge føler sig ensomme af og til eller oftere (hhv. 38% og 22%), har hovedpine næsten hver uge eller hyppigere (hhv. 41% og 19%), har taget smertestillende medicin i de sidste 14 dage (hhv. 50% og 25%) og har været irritable/i dårligt humør ugentlig eller oftere inden for de sidste 6 mdr. (hhv.ca. 55% og 35%). Der er også flere piger end drenge, der synes, de er for tykke (hhv. 33% og 16%). Mht. cigaretrygning og alkohol er der ikke de store kønsforskelle, mens det mht. hash især er drengene, der har afprøvet det. Ved sammenligning med landstal er der f.eks. en meget større andel af børn I Frederiksberg Kommune, der tilbringer fritid sammen med vennerne 2-5 gange ugentlig eller mere (83% mod 59% på landsplan). Der er også en lidt større andel, der har prøvet at ryge cigaretter, vandpibe og e-cigaretter, at ryge hash og har prøvet at være fulde end på landsplan, mens hyppigheden af alkoholindtag ikke adskiller sig fra landstallene. 5

6 TRIVSEL Figur 1 Hvordan har du det for tiden? 10 betyder det bedst mulige liv for dig og 0 betyder det værst mulige liv for dig. Spørgsmålet er ændret siden sidste år, idet børnene i skal angive deres trivsel på en tal-skala. I alt 56% sætter kryds ved 8 eller mere på skalaen (på landsplan er tallet 55%). Drengene synes, at de har det 6

7 bedre end pigerne, idet 64% af drengenes svar ligger på 8 eller derover, mens det kun gælder for 49% af pigerne. Se også side 20 vedr. mental sundhed. Figur 2 Hvordan har du det hjemme med familien/dem du bor sammen med? Lige som i har 98% af børnene det rigtig godt eller godt hjemme med familien, ca. 100% af pigerne og 97% af drengene. (På landsplan er tallet 97%) Figur 3 Har du nogen venner eller veninder at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det? I alt 98% har en eller flere venner, de kan tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det,- det svarer til tallene fra , hvor spørgsmålet var formuleret: hvis der er noget, der virkelig plager dig. (På landsplan er det 96%) 7

8 Figur 4 Har du nogen voksne at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det? I alt 95% har en eller flere voksne, de kan tale med, hvis de har problemer (på landsplan er tallet 94%), men 5% har ingen (ca. 4% af pigerne og 6 % af drengene). En del af disse siger dog, at de hellere vil snakke med venner om problemerne. Figur 5 Føler du dig ensom? Spørgsmålet om ensomhed er nyt. I alt 70% føler sig ikke ensomme, men der er kønsforskel, idet 78% af drengene svarer nej til ensomhed, mens det kun gælder 62% af pigerne. Kun ca. 2 % føler sig ensomme tit eller meget tit. I alt 27% føler sig af og til ensomme (35% af pigerne og 20% af drengene), men når jeg spørger dem om, hvorvidt det er et problem, at man af og til føler sig ensom, så svarer næsten alle, at det er ikke noget problem. Flere siger direkte nej, jeg kan godt lide at være alene af og til, så de har 8

9 tilsyneladende ikke forståelse af ensomhed som et udtryk for at være ufrivilligt alene. (Tallene adskiller sig ikke fra tallene på landsplan, hvor 71% svarer nej til ensomhed, 25% er ensomme af og til og knapt 4% er tit eller meget tit ensomme). Se også figur 16 vedr. hvor tit man er sammen med venner i fritiden. Figur 6 Er du glad for at gå i skole? I alt 73% er altid eller for det meste glade for skolen, 70% af pigerne og 75% af drengene. Sidste år var tallet 79%. Mange af de børn, der svarer ja, nogenlunde fortæller, at de ikke er utilfredse med skolen, lærerne eller kammeraterne, men at de blot er skoletrætte og glæder sig til at komme i gang med noget nyt efter 9. klasse. (Tallene adskiller sig ikke fra tallene på landsplan, hvor det er 16% der svarer ja altid, 56% svarer ja, for det meste, 20% svarer ja nogle gange og ca. 8% svarer nej kun sjældent eller aldrig ) Figur 7 Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent fagligt I alt 62% synes, at de klarer sig rigtig godt eller nogenlunde godt i de fleste fag (hhv. 36% og 26%), mens kun godt 3% synes, at de ikke klarer sig så godt i de fleste fag. Der er en kønsforskel, idet drengene i højere grad end pigerne er tilbøjelige til at mene, at de klarer sig rigtig godt i de fleste fag (41% af drengene og 31% af pigerne). (På landsplan er det 34%, der klarer sig rigtig godt, 28% svarer nogenlunde godt i de fleste fag og 31% at det er forskelligt fra fag til fag, mens ca. 6% svarer, at de ikke klarer sig så godt ). 9

10 Figur 8 Har du pjækket fra skole inden for den sidste måned? Spørgsmålet om pjækkeri er nyt. I alt 81% af børnene har ikke pjækket den sidste måned (83% af pigerne og 79% af drengene), og 14% har kun pjækket nogle få timer. De børn der har pjækket mere end det (ca. 5% af børnene), er der grund til at være ekstra opmærksomme på. (På landsplan svarer 83% benægtende til pjækkeri, 9% har pjækket nogle få timer og ca. 8% har pjækket mere end det). HELBRED Figur 9 Hvordan synes du din krop er? I alt 59% synes, at deres krop er passende, men der er store kønsforskelle mht. til de ca. 40%, der ikke er helt tilfreds med kroppen, idet godt 24% af drengene synes de er for tynde (og det gælder kun godt 16% af pigerne), mens ca. 33% af pigerne synes, de er for tykke (mens det kun gælder knapt 16% af drengene). De drenge, der synes, at de er for tynde, er typisk drenge, der endnu ikke for alvor er i pubertet samt drenge, 10

11 der gerne vil have større muskler. (På landsplan er der flere, der synes at de for tykke: I alt svarer 29% lidt for tyk og 4 % alt for tyk, 55% svarer at kroppen er passende, og knapt 14% svarer lidt for tynd/alt for tynd ). Figur 10 Tænk på de sidste 6 måneder. Hvor tit har du haft hovedpine? I alt ca. 29% har ondt i hovedet næsten hver uge eller hyppigere (også ca. 29% på landsplan), men der er betydelig kønsforskel. Det er velkendt, at piger i højere grad end drenge har div. symptomer. I alt ca. 41 % af pigerne har ondt i hovedet næsten hver uge eller hyppigere, men det tilsvarende tal for drengene er ca. 19%. Figur 11 Har du inden for de sidste 2 uger taget nogen former for smertestillende medicin, fx hovedpinepiller? Det er velkendt, at piger i højere grad tager f.eks. smertestillende medicin end drenge. Indenfor de sidste 2 uger har 37% af børnene taget smertestillende medicin (på landsplan er tallet 41%), men det drejer sig om 50% af pigerne og kun 25% af drengene. Pigerne har også hyppigere mavepine end drengene (bl.a. pga. menstruation). Når jeg spørger til, hvilken medicin de tager mod smerter, så er det som oftest Panodil. 11

12 12

13 Figur 12 Tænk på de sidste 6 måneder. Hvor tit har du været irritabel/i dårligt humør? I alt ca. 44% har været irritable eller i dårligt humør næsten hver uge eller hyppigere indenfor de sidste 6 måneder (39% på landsplan), og det gælder pigerne i højere grad end drengene (hhv. 55% og 35%). De fleste siger, at det kun drejer sig om småting, som de mener hører til teenagealderen, og at de oftest bliver irritable på forældre eller søskende. Figur 13 Har du et handicap eller langvarig/kronisk sygdom? I alt 9% siger, at de har et handicap eller en langvarig/kronisk sygdom (8% på landsplan), 11% af pigerne og godt 7% af drengene. Det kan f.eks. dreje sig om astma, diabetes, migræne eller andre mere eller mindre alvorlige sygdomme. 13

14 Figur 14 Har du eksem, allergi eller astma, som du får medicin for? I alt 19% har medicinkrævende eksem, astma eller høfeber (17% på landsplan). En del har haft eksem tidligere, men er vokset fra det. Disse sygdomme kan have betydning for erhvervsvalg, idet der f.eks. er stor risiko for udvikling af kronisk arbejdsbetinget håndeksem, hvis man har /har haft eksem, og vælger et job, hvor man tit vasker hænder eller kommer i berøring med kemiske stoffer. HPV-vaccination I alt 89% af pigerne har fået vaccination mod livmoderhalskræft, 5 % svarer nej og 6% ved ikke (på landsplan er tallene stort set identiske). Alle, der ikke er vaccineret (eller som ikke kan huske, om de er vaccineret) bliver opfordret til at snakke med egen læge om fordele og ulemper ved vaccination, og jeg opfordrer dem til at blive vaccineret. Man kan forvente, at der i de kommende 9. klasser kan være færre, der har fået HPV-vaccination pga. presseomtale vedr. bivirkninger af vaccinen. FRITIDSAKTIVITETER OG FYSISK FORM Figur 15 Hvor tit gør du følgende i din fritid: Dyrker fitness/styrketræning eller går til en aktivitet i en forening, fx fodbold, spejder, teater, musik? 14

15 Spørgsmålet dækker over fritidsaktiviteter, både i form af fysisk aktivitet og musik mv. De fleste af dem, der dyrker fitness fortæller til mig, at de dyrker det i et fitnesscenter, men der er også en del, der styrketræner derhjemme, så figuren er ikke helt præcis, hvis man har ønsket at vise et billede af børnenes fritidsaktiviteter i foreninger/udenfor hjemmet. I alt 63% går til noget mindst 2-5 gange ugentligt. I alt 18% svarer, at de slet ikke går til noget, men de kan sagtens være fysisk aktive, idet de kan cykle til skole eller styrketræne hjemme mv. (På landsplan er tallene stort set de samme: 19%, går sjældent eller aldrig til noget, og 62% går til noget mindst 2-5 gange ugentligt.) Der er flere drenge end piger, der er meget aktive, idet 24% af drengene svarer, at de er aktive næsten hver dag/hver dag, mens det kun gælder godt 8% af pigerne. Figur 16 Hvor tit gør du følgende i din fritid: Er sammen med venner? I alt 83% er sammen med venner i fritiden dagligt/næsten hver dag eller 2-5 gange ugentligt. Kun godt 1 % er sjældent eller aldrig sammen med venner i fritiden. På landsplan ser tallene anderledes ud, idet samvær med venner er langt sjældnere (kun 22% er sammen med venner næsten hver dag/hver dag og 37% er det 2-5 gange om ugen, 21% svarer en gang om ugen og i alt 19% er sammen med vennerne 1-3 gange om måneden eller sjældnere) Figur 17 Hvor tit gør du følgende i din fritid: Arbejder i et fritidsjob? 15

16 Ca. 41% har et fritidsjob (49% på landsplan),- pigerne i lidt højere grad end drengene. En del piger fortæller, at deres job er at passe børn. I alt 21% af pigerne og 17% af drengene arbejder 2-5 gange ugentligt. Figur 18 Hvordan er din fysiske form? Færre siger i år, at de er i rigtig god eller god form (55%) end sidste år (67%). (På landsplansplan er tallet 54%). Det er i sær drengene, der synes, at de er i rigtig god form (23 % af drengene og 11% af pigerne). Kun ca. 8% synes, at deres fysiske form er dårlig eller rigtig dårlig. Figur 19 Hvor tit bevæger du dig, så du bliver svedig eller forpustet? 16

17 I alt 84% bliver svedige eller forpustet et par gange om ugen eller mere. (På landsplan 85%). I var det 79%, der blev svedige eller forpustet et par gange om ugen eller mere. Når man sammenholder denne figur med den forrige figur, så peger tendensen i modsatte retninger, idet det på den ene side ser ud til, at færre synes de er i god form, og samtidig siger flere, at de ofte dyrker motion, der gør dem svedige eller forpustede.. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn er fysisk aktive mindst 60 minutter dagligt, og at Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der er en dobbelt så stor andel af drenge, der bliver svedige eller forpustede hver dag eller næsten hver dag, idet det gælder for 55% af drengene og kun ca. 28% af pigerne. 17

18 MORGENMAD Figur 20 Hvor tit spiser du morgenmad? I alt 69% spiser morgenmad til dagligt (tallet på landsplan er 64%). I var tallet 65%. En del af dem, der ikke får morgenmad, spiser noget i 10-frikvarteret. RYGNING Figur 21 Ryger du cigaretter? 18

19 Tendensen mht. cigaretrygning er, at der år for år bliver færre rygere, men der er stadig flere unge i Frederiksberg kommune, der har prøvet at ryge end på landsplan (se figur 22). I alt ca. 90% af de unge er ikke-rygere idet 66% aldrig har prøvet at ryge og 22% har prøvet det, men ryger ikke mere. Yderligere ca. 2% har røget jævnligt, men er nu holdt helt op. Tilbage er der ca. 10%, der ryger, hvor tallet i var 13%, og i var det 16%. De 10% er fordelt sådan, at godt 4% ryger af og til ( festrygere ), mod 7% sidste år, og 6% ryger dagligt, hvilket er det samme tal som sidste år. I alt 12 % af pigerne ryger dagligt eller af og til, mens det gælder knapt 9% af drengene,- de tilsvarende tal sidste år var hhv. 16% og 10%, så det er tilsyneladende især pigerne, der ryger i mindre grad end tidligere. Mht. rygning af vandpibe og e-cigaretter er det ikke så udbredt som sidste år. I alt 26% svarer, at de har prøvet vandpibe (mod 38% sidste år), men de fleste prøver det kun få gange og kun en mindre del ryger det stadig, og næsten alle disse svarer, at det sker sjældnere end hver uge. Mht. e-cigaretter er det 24%, der har prøvet det (mod 38% sidste år), men kun ganske få ryger det stadig (heraf svarede nogle stykker, at det er for at vænne sig af med at ryge cigaretter). På landsplan har 20% prøvet vandpibe og 20% har prøvet e- cigaretter. Rygning af vandpibe og e-cigaretter er lidt hyppigere blandt drenge end blandt piger. I alt 73% af børnene svarer, at de ikke må ryge for deres forældre, og 19% svarer ved ikke. Det er typisk de børn, som er ikke-rygere, der svarer ved ikke, og jeg tolker det sådan, at spørgsmålet om rygning ikke har været diskuteret hjemme, fordi det ikke har været aktuelt. I alt 6% svarer, at de godt må ryge for forældrene, og 2% at forældrene er uenige. Det er typisk de børn, der selv ryger, og som har rygende forældre, der fortæller, at de godt må ryge. Nedenfor er der en figur, der viser rygemønstret i Frederiksberg Kommune sammenholdt med på landsplan Figur 22 Rygning i Frederiksberg Kommune sammenholdt med rygning på landsplan Der er lidt flere dagligrygere i Frederiksberg Kommune end på landsplan (hhv. 6% og godt 4%), og der er flere, der har prøvet at ryge (22% mod 14% landsplan). Mht. festrygning, så er det tilsyneladende også en smule hyppigere i Frederiksberg Kommune end på landsplan, men der er tale om meget små tal. 19

20 ALKOHOL Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn under 16 år ikke drikker alkohol, og at børn mellem 16 og 18 år drikker mindst muligt og stopper før den 5. genstand (REF. 1). Figur 23 Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol (øl, vin, breezer eller lign.)? I alt 30% aldrig prøvet at drikke alkohol, - og 70% har altså prøvet det. Sidste år lød spørgsmålet har du nogensinde drukket en hel genstand alkohol og det svarede 71% af de unge ja til. Selvom spørgsmålene ikke er helt identiske, ser det ud til, at der ikke er sket ændringer mht. andel, der har prøvet at drikke. Sidste år var der ingen kønsforskel mht. at prøve at drikke, men i år er det især pigerne, der har prøvet at drikke alkohol (73% af pigerne og 66% af drengene). Blandt dem, der har prøvet at drikke alkohol, svarer 76% af de har prøvet at være fulde (78% af drengene og 74% af pigerne). Landstallet er 71%. Blandt samtlige 523 børn har i alt 53% prøvet at være fulde (landstallet er på 46%), hvilket ligger højere end sidste år, hvor tallet var 45% i Frederiksberg Kommune. Figur 24 Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol. Frederiksberg Kommune og på landsplan Frederiksberg Kommune adskiller sig ikke fra landstallene mht. hvor mange, der har prøvet at drikke, og hvor hyppigt der drikkes jf. figuren ovenfor. I alt 35% af børnene i 9. klasse drikker 2-4 gange månedligt eller hyppigere (ca. 34% på landsplan). 20

21 HASH Der er såvel i Frederiksberg Kommune som på landsplan en faldende andel af børn i 9. klasse, der har prøvet at ryge hash, men vi ligger stadig lidt højere end på landsplan. I alt 10% har prøvet at ryge hash (6% på landsplan). Det drejer sig om knapt 7% af pigerne og 13% af drengene (sidste år var tallene hhv. 9% og 15%). I havde 12% prøvet hash og i var tallet 21%. De fleste af de unge, der prøver at ryge hash i 9. klasse, gør det kun en enkelt eller 2 gange. Hovedparten (71%) af de godt 50 børn, der har prøvet at ryge hash, har ikke røget hash indenfor den sidste måned, og af de resterende, har kun en enkelt person røget hash mere end 2 gange i den sidste måned. VÆGT I alt 83,5% af børnene er normalvægtige (heri er også de ca. 2% undervægtige indregnet, som vi har også har gjort tidligere). Det betyder, at 16,5% er overvægtige, men man plejer at inddele de overvægtige i dem, der blot er overvægtige, og i dem der er svært overvægtige, hvilket man skal være opmærksom på, når man læser tallene. I Frederiksberg kommune er der således i alt 16,5%, der er overvægtige eller svært overvægtige, idet 14% er overvægtige og godt 2,5% er svært overvægtige. Mht. landstal for overvægt, så findes de i ikke i skolesundhed.dk, men i NOVAX (sundhedstjenestens sundhedsjournal) er der målinger på børn i Danmark i 9. klasse i , og det fremgår, at 80,1% er normalvægtige (incl. 1,9% undervægtige), 15,3% er overvægtige og 4,6% er svært overvægtige, altså i alt ca. 20% som er overvægtige eller svært overvægtige. På landsplan er der altså en større andel overvægtige/svært overvægtige end i Frederiksberg Kommune (hhv. 20% og 16,5%). I Frederiksberg Kommune er 14,3% af drengene overvægtige og 4% er svært overvægtige (i alt 18,3% som er overvægtige/svært overvægtige), og blandt pigerne er 13,7% af overvægtige og 0,8% er svært overvægtige (i alt 14,5% overvægtige/svært overvægtige). Det er værd at huske, at en del af de drenge (og også af og til piger), der kategoriseres som overvægtige/svært overvægtige, i virkeligheden blot er meget muskuløse pga. hyppig træning (fitness, håndbold, fodbold, svømning el. lign.) I 2014/15 var 14% overvægtige/svært overvægtige (15% af drengene og 14% af pigerne) og i 2013/14 var 15% overvægtige/svært overvægtige (18% af drengene og 11% af pigerne). Som det fremgår er der nogle mindre udsving fra år til år, men der er ikke grund til at antage, at der er sket væsentlige ændringer i andelen af overvægtige i de sidste 3 år. Definitionen af overvægt er den samme som i de tidligere rapporter, og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger (REF. 2) MENTAL SUNDHED Der har været meget fokus på børn og unges psykiske problemer i de seneste år, idet undersøgelser tyder på, at flere børn og unge har det psykisk svært. Når jeg taler med børnene og ser tilbage på de sidste ca. 15 år, så er det min klare fornemmelse, at der flere, der er meget optaget af at leve sundt, og fitness er nu meget udbredt (også ofte mange gange ugentligt), hvor det var uhyre sjældent for år tilbage. Stress er også et ord, som flere unge bruger om deres dagligdag og som en del er plaget af. Mange klager over de lange skoledage, og de har svært ved at nå at lave lektier, være sammen med venner og evt. have fritidsinteresser. Der er formentlig flere piger, der er meget optaget af udseende/kropsidealer og at være perfekte, og de lider under egne høje ambitioner, og 21

22 føler sig pressede. Der er til gengæld også mere fokus (i medier mv.) på børn og unges mentale sundhed, og jeg fornemmer, at børnene følger med i medierne vedr. disse problemstillinger og i højere grad sætter ord på det, hvis de selv eller deres kammerater har det svært. De børn, jeg ikke ser ved udskolingsundersøgelsen, kan være en del af de børn, der har det svært. Når jeg spørger kammeraterne til de fraværende børn (om jeg kan forvente, at de er i skole i morgen el. lign.), så får jeg af svar som Nej, hun har ikke været her længe eller Nej, han har det vist dårligt for tiden. Ved den landsdækkende Skolebørnsundersøgelsen fra 2014, finder man f.eks., at der er en faldende andel af de 15-årige, der har en høj livstilfredshed, og der er tendens til at en stigende andel føler sig ensomme (REF 3) Vidensråd for Forebyggelse udgav i 2014 en rapport, hvor de gennemgår den tilgængelige viden på området: Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesmuligheder (REF 4): ( ) Rapporten omhandler ikke kun børn i 9. klasse, men børn og unge op til 24 år. Rapporten beskriver bl.a. udviklingen således : Når man samlet betragter udviklingen i børn og unges mentale helbred over de seneste 20 år, er der få lyspunkter: udviklingen i psykiske og psykosomatiske symptomer er ikke steget i denne periode, og andelen af unge, som begår selvmord er faldet med 70 %. Når det gælder alle andre indikatorer for børn og unges mentale helbred, har udviklingen de seneste 20 år derimod været negativ. Forekomsten af stress er mere end fordoblet, og unge kvinder i års alderen er den befolkningsgruppe, som er hårdest ramt. Forekomsten af søvnproblemer af alle slags er steget voldsomt blandt årige børn og unge, og medicinforbruget, særligt forbruget af medicin mod hovedpine, har været i voldsom stigning i denne periode blandt de årige, hvor studier af udviklingen over tid har været mulig. For de psykiske lidelser blandt årige danske børn og unge, har det været svært at finde sammenlignelige undersøgelser, som direkte kan beskrive udviklingen over tid. De fleste tal vedrørende udviklingen i psykiske lidelser blandt børn og unge baserer sig derfor på registeroplysninger om antallet af børn og unge med diagnoser eller brug af sygdomsspecifik medicin. De væsentligste ændringer omfatter forbruget af medicin mod ADHD, som viser en tidobling indenfor de sidste 15 år, en voldsom stigning i antallet af børn og unge, som diagnosticeres med autisme, en fordobling i forekomsten af psykoser de sidste ti år, og en voldsom stigning i selvmordsforsøg, blandt unge piger svarende til en tredobling af forekomsten. Også emotionelle lidelser, som angst og depression har vist stigning i forekomsten af diagnosticerede tilfælde, og det samme gælder for bulimi. Kun for adfærdsforstyrrelser og anoreksi kan der ikke dokumenteres en stigende forekomst. Baggrunden for de voldsomme stigninger i forekomsten af psykiske lidelser blandt årige er dels med stor sandsynlighed en egentlig negativ udvikling i børns mentale helbred. Men det er vigtigt at medtænke betydningen af det øgede fokus, der har været på dette område de seneste år, og den øgede kapacitet indenfor børne- og ungdomspsykiatrien. Begge faktorer vil betyde en øgning i diagnosticerede og behandlede tilfælde alene på baggrund af den øgede tilgængelighed af behandling og uden, at det nødvendigvis skyldes en egentlig stigning i forekomsten af den enkelte lidelse. For de fleste psykiske og psykosomatiske symptomer gælder det, at forekomsten som oftest er højere blandt piger og unge kvinder sammenlignet med forekomsten blandt drenge og unge mænd, men når det gælder en række af de mest indgribende psykiske lidelser er billedet omvendt. For eksempel er forekomsten af ADHD, autisme, psykoser og selvmord 3-5 gange højere blandt drenge og unge mænd. De velkendte sociale mønstre med øget forekomst af helbredsproblemer i lave socioøkonomiske grupper bekræftes i rapporten for langt de fleste psykiske og psykosomatiske symptomer. Kun søvnproblemer 22

23 adskiller sig fra dette mønster, og den sociale fordeling af selvskade er ikke undersøgt. Til gengæld er det sociale mønster i de psykiske lidelser mindre klare. Emotionelle lidelser, selvmord og selvmordsforsøg forekommer hyppigere i lave socioøkonomiske grupper, mens psykoser viser sig hyppigere i både høj og lav socioøkonomisk gruppe, og autisme ikke viser nogen sammenhæng med socioøkonomisk gruppe. For ADHD og spiseforstyrrelser mangler undersøgelser af de sociale sammenhænge. 23

24 REFERENCER: REF. 1: Sundhedsstyrelsen om alkohol og børn: REF. 2: Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen Vejledning til skolesundhedstjenesten Sundhedsstyrelsen, 2014 ( REF 3: Rasmussen M, Pedersen TP, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed 2015 ( ) REF 4: Due P, Diderichsen F, Meilstrup C, Nordentoft M, Obel C, Sandbæk A. Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. København: Vidensråd for Forebyggelse. 2014: ( ) 24