Fornyelsens kunst at skabe kreativitet i gymnasieskolen. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Transkript

1 Fornyelsens kunst at skabe kreativitet i gymnasieskolen Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

2 Hvorfor krea*vitet? Globalisering, mere konkurrence, selv for velkonsoliderede erhverv Sofis8kerede informa8ons- og kommunika8onsteknologier med kortere produkt- cyklus Jobs, der ikke fordrer krea8vitet, automa8seres eller fly?es 8l lavomkostningslande Velstand og fri8d øges globalt set stor afsætning for produkter fra den krea8ve industri ansa?e og en omsætning på cirka 20 milliarder kr. i de krea8ve erhverv i 2008 i Kbh. (h?p://

3 I et forskningsmæssigt perspek8v At beskrive og forklare krea8vitet kan hjælpe os med at iden8ficere personers krea8ve talenter Giver ledere bedre muligheder for at respondere på de udfordringer, vi står overfor Kan hjælpe os med at skabe bedre problemløsere Får os 8l at indse vig8gheden af posi8ve, peak - oplevelser Kan hjælpe undervisere 8l at undervise mere effek8vt (se Sawyer, 2012, The Science of Human Innova8on - Explaining Crea8vity)

4 Hvorfor har krea8vitet været ignoreret? For one thing, much learning research has been done with lower animals in which signs of crea8vity are almost nonexistent To provide the creator with the finished product, as in a mul8ple- choice item, may prevent him from showing precisely what we want him to show: his own crea8on (Guildford, 1950, p. 445)

5 Hvad er krea8vitet? Det nye og betydningsfulde Nyhed Værdi Krea8vitet

6 1. Genera*ons krea*vitet 2. Genera*ons krea*vitet Blød, ikke- økonomisk Hård og drevet af økonomi Singulær Spontan popper op fra det indre Uden for boksen Kunstbaseret Naturlig eller medfødt Ikke undervisning Ikke- evaluerbar Pluralis8sk og teambaseret Disposi8oner og miljø Kræver regler og grænser Kan findes i flere områder og fag Kan læres Kan fremmes gennem læringsmiljøer Kan måles

7 Øjets eller håndens epistemologi? Viden som ak8vt redskab at gennemskue 8ngene eller begribe vores omverden Et skabende dannelsesideal (Brinkmann & Tanggaard, 2012; An epistemology of the hand: Pukng pragma8sm to work, Tanggaard & Brinkmann, 2011: Til forsvar for en uren pædagogik)

8 Begreber om krea*vitet får betydning for pædagogik Glâveanu (2010) fra han-kreativitet og jeg-kreativitet til vi-kreativitet Hvilke idealer fremmer vi gennem en eventuel kreativ og innovativ didaktik?

9 Krea8vitetsarbejdsmodellen mit eget bud Eksperimenter og fuskeri Modstand fra det materiale, der arbejdes med Fordybelse i tradi8oner eller fag

10 Modstanden og materialerne Som beskrevet af Ingold & Hallam (p. 3): And because it is the way we work, the crea7vity of our imagina7ve reflec7ons is inseparable from our performa7ve engagements with the material that surrounds us. Det er i kontakten med eller modstanden fra de materialer, vi arbejder med, at de nye ideer opstår.

11 Fornyelsen rækker 8lbage 8l tradi8onen Krea8vitet er ikke i så høj grad, som den modernis8ske tankefigur lader indtryk af, et opgør med de begrænsninger, den nuværende verden besidder, som en form for 8lpasning 8l og svar på de muligheder og barrierer, vi lever med i en verden, der er i stadig bevægelse. Større mænd end jeg har sagt, at middelmådige kunstnere låner, mens de store stjæler. (Will Bråten, i Lars Saaby

12 Andreas Golder: Krea7vitet?!, Bah!, jeg stjæler bare. Når jeg ser på et værk, så er det helt ligegyldigt, om der er tale om sam8dskunst eller ej. Det afgørende er, om det er god kunst. Og de gamle mestre hænger jo der på museerne, og så er de en del af min 8d, af nuet. Så jeg suger 8l mig som en svamp, fra alle kunstnere 8l alle 8der og fra alt, jeg ser og oplever. På værkstedet vrider jeg så svampen, og resultatet ser du her (I bad med Picasso, Tanggaard & Stadil, 2012).

13 På kanten af boksen

14 Overkrea8vitet er uinteressant Hvad nu hvis vi bare blev siddende her? Hvad nu hvis der pludselig står en blå elefant dernede? Ja, det kan vi ikke rig8g bruge 8l noget. Overkrea8vitet er i mine øjne lige så uinteressant som konvergent tænkning. Krea8vitet for krea8vitetens skyld er ikke interessant. Omsætningen er vig8g hos den voksne. Hvad kan du udtrykke din krea8vitet med hvad vil du bruge din elefant 8l? Det er her, fagligheden er vig8g.

15 En mulig defini8on For at krea8vitet kan bevare en selvstændig mening, så må det indbefa?e både det uventede og det genkendelige, både det nye og det forventede. (Hastrup, 2007: 200, min oversæ?else)

16 Kollek8ve krea8oner Mennesker, der skaber gennembrud, skal ses som led i en kæde. En fejring af enere synes i de?e perspek8v at være malplaceret: Når priser uddeles 7l individer, mistes blikket for samarbejde (McDermo?, 2006, p. 271). Isaac Newton skulle være berømt for at hylde andres arbejde: Hvis jeg har set længere er det ved at stå på skuldrene af andre (Ibid.).

17 Hvad er så afgørende? De re?e udfordringer skal være 8lstede, så andre mennesker kan tage de re?e skridt på re?e 8d og sted. Individuelt er genier kun de neurologiske loci for vig7ge kulturelle begivenheder (Ibid.). Det ikke er store eller små evner, der er væsentlige i en sådan sammenhæng: det er at være strategisk placeret i en bevægelig konstella7on af begivenheder (McDermo?, 2006, p. 273).

18 Det helt store perspek8v En kollek8v forståelse af krea8vitet er en ressource for mennesker i deres fortolkning af andre, fordi den ikke forvansker det materiale, vi giver videre 8l næste genera8on. Skal vi fejre de fås succes på bekostning af andre de særligt talenpulde, de geniale og de krea8ve - eqerlader vi andre som dumme. En 8dlig frasortering kan repærdiggøres ved at henvise 8l, at vi jo ikke alle kan være krea8ve. Hvis krea8vitet bliver en sjældenhed bliver dumhed ubredt.

19 Spørgsmål og overvejelser 8l jer Hvordan integrere krea8vitet og innova8on i undervisningen, så det hele ikke ender i innova8ve uger? (selvom det også er godt..) Hvilket dannelsesideal er om muligt i spil i diskurserne om krea8vitet og innova8on? Hvordan forny gymnasieskolen på kanten af den eksisterende tradi8on?

20 Tak for i dag Tanggaard & Stadil (2012). I bad med Picasso. Gyldendal Tanggaard, L. (2011). Krea8vitetens materialitet. Nordiske Udkast, Vol. 38, nr. 1 & 2, Tanggaard, L. (2010). Fornyelsens kunst at skabe krea8vitet i skolen. København: Akademisk forlag. Tanggaard, L. (2008). Krea8vitet skal læres! når talent bliver 8l innova8on. Aalborg Universitetsforlag

21