Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Arresten, Markedsgade 1A i Grenaa. Mødet forsætter hos Enheden for forebyggelse og tidlig indsats, Karen Blixens Vej 1 i Grenaa. Dato: Tirsdag den 2. maj 2017 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med ungdomsrådet Besøg i enheden for forebyggelse og tidlig indsats Forslag til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud Flytning af modtageklasser fra Kattegatskolen til Vestre Skole Frokostordninger i daginstitutioner Rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen Drøftelse af ansøgning til pulje og program for løft af de fagligt svageste elever Årligt dialogmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og områdeudvalgene Kvalitetsstandard og indsatskatalog for sundhedsplejen Status på projekt faglig opkvalificering af inklusionsindsatsen i Norddjurs og Skanderborg kommuner Opsamling på børne- og ungdomsudvalgets studietur Status på arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel Budgetopfølgning på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo marts Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Orientering Ankeafgørelser Ankeafgørelser...28 Bilagsoversigt...29 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Dialogmøde med ungdomsrådet A00 17/92 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget afholder dialogmøde med ungdomsrådet den 2. maj 2017 kl Mødet holdes i Arresten, Mogensgade 1A i Grenaa. Der er følgende dagsorden til mødet: Status på ungdomsrådets arbejde Aktiviteter i Arresten Nye vedtægter vedtaget i september 2016 hvordan virker de? Eventuelt Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Daniel Skødt fra UngNorddjurs fortalte om arbejdet med at implementere de nye vedtægter. Ungdomsrådet arbejder henimod at dække bredere, så der inddrages flere ungdomsuddannelser, flere typer af unge og at ungdomsrådet kommer bredere ud geografisk. Målet er, at ungdomsrådet får så bred en sammensætning som muligt. Der arbejdes på at understøtte ungdomskulturen i samarbejde med Arresten. Daniel fortalte desuden om aktiviteter i Arresten og hvem, der bruger Arresten. Aktiviteter i Arresten er primært båret af frivillige kræfter. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Besøg i enheden for forebyggelse og tidlig indsats A00 17/91 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling I forbindelse med børne- og ungdomsudvalgets møde vil der være rundvisning i den nye organisationsenhed Forebyggelse og tidlig indsats på Karen Blixens Vej 1 i Grenaa. Herudover vil der blive givet en aktuel status på etableringen af det nye ledelsesområde forebyggelse og tidlig indsats. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Socialchef Hanne Nielsen viste rundt og orienterede om formålet med den nye enhed for forebyggelse og tidlig indsats. Formålet med enheden er at styrke den tidlige og forebyggende indsats overfor børn og unge med særlige behov. Nogle af medarbejderne fra Familiehuset og UngNorddjurs er flyttet over i enheden for forebyggelse og tidlig indsats, så der nu er i alt 22 medarbejdere samt en aftaleholder og en afdelingsleder. Familiehuset har indsatser i forhold til børn og familier, som har brug for mere behandlingskrævende indsatser, mens indsatser af mere forebyggende karakter er placeret i enheden for forebyggelse og tidlig indsats. Mange af indsatserne foregår hjemme hos familierne og hvor de unge befinder sig. Den åbne anonyme rådgivning er en del af enheden for forebyggelse og tidlig indsats. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Forslag til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud G01 17/7237 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017, at der skal foretages en vurdering af behovet for pasning for børn i 4., 5. og 6. klasse, og at der skal udarbejdes et oplæg til en alternativ tilrettelæggelse af SFO og juniorklubtilbuddene til målgruppen. Den alternative tilrettelæggelse skal give mulighed for en øget samkøring af pasningstilbuddene og fokus på at skabe fagligt og økonomisk mere bæredygtige enheder. Baggrunden for beslutningen var et lavt antal børn i tre af kommunes fem juniorklubber samt et lavt antal børn i SFO-tilbuddene til børn i 4. klasse. Der er juniorklubber to steder i Grenaa samt i Ørum, Auning og Ørsted. Derudover har enkelte SFO-tilbud også indmeldte 4. klasses elever. Særligt har Vestre Skole i Grenaa et stort antal børn i SFO på 4. årgang. Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra skole- og dagtilbudsområdet, distrikt Ørum, Auning Skole og Børneby Ørsted, Vestre Skole samt repræsentanter fra UngNorddjurs og socialområdet. På den baggrund er der udarbejdet et forslag til alternativ organisering af SFO- og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune, som også indeholder en beskrivelse af forslag til nye takster. Beskrivelsen er vedlagt som bilag. Det foreslås, at der etableres SFO II-tilbud på alle skoler i Norddjurs Kommune til børn i 4., 5., 6. og 7. klasse, som erstatter de nuværende pasningstilbud. I børnebyerne vil SFO IItilbuddet være fra klasse og på de øvrige skoler vil SFO II-tilbuddet dække fra klasse. Det er erfaringen, at børnene primært benytter juniorklub/sfo, som ligger i nærområdet. Ved at etablere SFO II-tilbud i relation til alle eksisterende SFO-tilbud på kommunens skoler vil flere børn kunne benytte tilbuddet. 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Der er udarbejdet nye tredelte forældrebetalingstakster for SFO II-tilbuddet, så forældrene i højere grad kan vælge et pasningstilbud, som passer til familiernes behov. Det kan desuden overvejes at etablere ét juniorklubtilbud i UngNorddjurs lokaler på Åboulevarden i Grenaa for børn i klasse, som vil give et pasningstilbud i andre rammer. Etableringen af SFO II-tilbud for elever i klasse vil være gældende fra 1. januar Forslag til etablering af SFO II-tilbud skal sendes til høring i bestyrelser, fælleselevrådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 12. juni Økonomiske konsekvenser Forslaget om etablering af et SFO II-tilbud er samlet set udgiftsneutralt. Der er udarbejdet nye forældrebetalingstakster for SFO II-tilbuddet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til etabling af SFO II-tilbud i Norddjurs Kommune sendes til høring i bestyrelser, fælleselevrådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Forslag til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune 2 Åben Forslag fra arbejdsgruppe 6 - Organisering af og indhold i SFO og juniorklubber 61239/ /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Et flertal bestående af Tom Bytoft, Niels Basballe, Pia Bjerregaard, Steen Therkel Jensen og Ulf Harbo beslutter at tilbagesende forslaget til forvaltningen med henblik på at få udarbejdet et oplæg, der indeholder flere modeller for den fremtidige organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune. 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Flytning af modtageklasser fra Kattegatskolen til Vestre Skole G01 17/5089 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes modtageklasser for flygtninge- og indvandrerbørn er samlet på Kattegatskolen i Grenaa, som samtidig også rummer en del af kommunens specialklasserækker for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder og elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Skoleindskrivningen til skoleåret 2017/2018, der blev behandlet på et møde i børne- og ungdomsudvalget den 22. februar 2017, viser, at ca. 1/3 af forældrene i Kattegatskolens distrikt indskriver deres børn på Vestre Skole. Mulige årsager hertil blev drøftet i forbindelse med børne- og ungdomsudvalgets besøg på Kattegatskolen den 22. februar I forlængelse af ovenstående besluttede børne- og ungdomsudvalget på sit møde den 22. marts 2017, at forvaltningen skal undersøge muligheden for at flytte Norddjurs Kommunes modtageklasser fra Kattegatskolen til Vestre Skole. Forvaltningen har nu foretaget en sådan undersøgelse. Antallet af elever i modtageklasserne på Kattegatskolen fordelt på distrikter: Antal elever Kattegat Vestre Mølle Vivild Allingåbro Auning kl kl kl Kattegatskolen anvender pt. i alt seks klasselokaler til de seks modtageklasser fire lokaler på Skolebakken og to lokaler på Åboulevarden. Lokalestatus Vestre Skole: Vestre Skole har i april 2017 to klasselokaler, som skolen i inklusions- og undervisningsdifferentieringssammenhæng anvender til holdundervisning samt til understøttende undervisning. Herudover har skolen et lokale, som anvendes til holddeling og 5

8 Børne- og ungdomsudvalget til dele af skolens musikundervisning, idet skolens musiklokale ikke kan rumme hele skolens musikundervisning. Vestre Skole har i skoleåret 2016/2017 tre klasser på årgang samt to klasser på 0. årgang. Antal klasser på Vestre Skole i skoleårene 2017/2018 til 2022/ / / / / / /23 1. klasser 3 3* 2* 2* 2* 2* 1. klasser klasser klasser klasser klasser klasser klasser klasser klasser I alt *prognose for indskrivning i 0. klasser Som det fremgår vil der i skoleåret 2017/2018 kunne tilvejebringes et klasselokale, idet 9. årgang er på to klasser. Dette er dog kun midlertidigt, idet der fra skoleåret 2018/2019 igen er tre 9. klasser. I hvert af skoleårene 2019/2020, 2020/2021, 2021/2022 og 2022/2023 vil antallet af 0. klasser på Vestre Skole gå fra tre til to klasser. Herved bliver der i hvert af disse år et lokale til 6

9 Børne- og ungdomsudvalget rådighed hvert år og der kan flyttes en modtageklasse om året fra Kattegatskolen til Vestre Skole. Det vil sige, at der fra skoleåret 2022/2023 er fire lokaler til rådighed. På baggrund af ovenstående er det forvaltningens konklusion, at såfremt man ønsker at flytte modtageklasserne til Vestre Skole, vil dette - inden for de nuværende eksisterende rammer - kunne iværksættes med en etapevis overflytning fra og med skoleåret 2019/2020, således, at der flyttes en modtageklasse om året. Hvis, der skal arbejdes videre med en flytning af modtageklasser til Vestres Skole, skal der foretagesen høring af skolebestyrelserne og MED-udvalgene på Kattegatskolen og Vestre Skole. Høringsfristen sættes i så fald til den 11. maj Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter spørgsmålet om en flytning af modtageklasser fra Kattegatskolen til Vestre Skole. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget beslutter, at der ikke skal arbejdes videre med spørgsmålet om en af flytning af modtageklasser fra Kattegatskolen til Vestre Skole. 7

10 Børne- og ungdomsudvalget Frokostordninger i daginstitutioner A26 17/7270 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har modtaget en henvendelse fra en forældrerepræsentant fra daginstitutionen Stjernehuset i Grenaa om, at det ikke er muligt at tilbyde en forældrearrangeret frokostordning uden at overskride den maksimumpris for et måltid, som Norddjurs Kommune har besluttet. Ledelsen i Område Grenaa har bekræftet, at det ikke er muligt at finansiere en frokostordning med den nuværende takst. Forvaltningen har på baggrund af henvendelsen udarbejdet et notat med dels en sammenskrivning af, hvad dagtilbudsloven samt vejledningen til loven siger om frokostordninger i daginstitutioner, og dels en opsamling på, hvad kommunalbestyrelsen har besluttet omkring frokostordninger i daginstitutioner. Notatet om frokostordninger i daginstitutioner er vedlagt som bilag. Reglerne om frokostordninger trådte i kraft den 1. august 2011 og kommunalbestyrelsen besluttede på et møde den 2. november 2010, at udgiften til frokostordninger maksimalt kan udgøre kr. 450 pr. barn pr. mdr. og at der ydes et årligt tilskud pr. barn på kr Takst og tilskud skulle fastsættes hvert år i forbindelse med budgetlægningen. Taksten for frokostordninger i daginstitutioner er ikke blevet ændret siden beslutningen i 2010, og har derfor ikke fulgt med prisudviklingen på indkøb af frokostordningen hos den hidtidige leverandør. I 2017 kan leverandøren levere et sund frokostmåltid til en pris på 25 kr. pr. barn pr. dag incl. moms. Det kommunale tilskud er i 2017 fastsat til at være kr. 78 kr. pr. barn pr. mdr., svarende til 936 kr. pr. år. Dette giver med en maksimumudgift på 450 kr. pr. barn og en maksimal forældrebetaling på 372 kr. pr. måned. 8

11 Børne- og ungdomsudvalget Den faktiske pris for frokostordninger i daginstitutioner i 2017 er på kr. pr. barn pr. år svarende til 527 kr. pr. måned, hvis der tages udgangspunkt i en pris på kr. 25 pr. dag og 253 institutionsdage. Fratrukket tilskuddet på kr. 936 pr. barn pr. år. vil det give en maksimum forældrebetaling på kr. pr. år - svarende til 449 kr. pr. mdr. Økonomiske konsekvenser Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Norddjurs Kommune, idet kommunens tilskud til frokostordninger fastholdes uændret. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at 1. taksten til frokostordninger ændres til kr. 527 pr. måned, og at den maksimale forældrebetaling herefter udgør 449 kr. pr. måned. 2. taksten for frokostordninger fremadrettet budgetfremskrives. Bilag: 1 Åben Notat: Frokosordninger i daginstitutioner 61422/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen P08 17/7228 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Undervisningsministeriet udsendte den 5. april 2017 invitation til kommunerne om at deltage i et rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a. 14b omhandler bestemmelserne om minimumstimetal på de forskellige alderstrin, dvs.: 1) mindst timer i børnehaveklassen og på klassetrin, svarende til 30 timer pr. uge. 2) mindst timer på klassetrin, svarende til 33 timer pr. uge. 3) timer på klassetrin, svarende til 35 timer pr. uge. 16a omhandler bestemmelserne om den understøttende undervisning. Deltagelse i rammeforsøget sker efter ansøgning til undervisningsministeriet, og 50 skoler får mulighed for at deltage. Deltagende kommuner og skoler får øgede muligheder for lokalt at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov, herunder at give øgede muligheder for afkortning af skoledagen. Det forudsættes, at de frigivne ressourcer bliver anvendt på at øge kvaliteten i undervisningen og dermed til at igangsætte nye aktiviteter, der bidrager til elevernes læring. Undervisningsministeriets udmeldebrev samt de nærmere krav til indholdet i ansøgningen og de nærmere betingelser for at deltage i rammeforsøget er vedlagt som bilag. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 18. april 2017 at: forvaltningen skal udarbejde ansøgning om, at et antal skoler/børnebyer i kommunen deltager i forsøget, såfremt de ønsker det. Ansøgningen forelægges for børne- og ungdomsudvalget på deres møde den 2. 10

13 Børne- og ungdomsudvalget maj 2017, inden den fremsendes til undervisningsministeriet. Kommunalbestyrelsen får på deres møde den 16. maj 2017 en sag med orientering om ansøgningen. På baggrund af kommunalbestyrelsesbeslutningen fra den 18. april 2017 har forvaltningen anmodet skolerne om at indsende konkrete ansøgninger om deltagelse i rammeforsøget, såfremt de ønsker at deltage. Skolerne har haft meget kort frist til at udarbejde ansøgninger, som skal være konkrete og grundigt beskrevet. Interesserede skoler vil derfor inden børne- og ungdomsudvalgets behandling på mødet den 2. maj 2017 indsende foreløbige ansøgninger. På nuværende tidspunkt er der modtaget en foreløbig ansøgning fra Auning Skole, der er vedlagt som bilag. Efter børne- og ungdomsudvalgets beslutning om hvilke ansøgninger, der indsendes til Undervisningsministeriet, vil der ske en finpudsning af ansøgningerne inden indsendelse. Dette sker i samarbejde mellem forvaltningen og de involverede skoler. Fristen for indsendelse af ansøgning til Undervisningsministeriet er den 16. maj Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget tager stilling til hvilke skoler, der skal ansøge om at deltage i rammeforsøget. Bilag: 1 Åben Ansøgning fra Auning Skole 62919/17 2 Åben Brev vedr. rammeforsøg om mere fleksible muligheder for 61159/17 tilrettelæggelse 3 Åben Bilag 1 Formål og principper for rammeforsøg med mere fleksible 61160/17 muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen 11

14 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget beslutter at imødekomme de to indkomne ansøgninger fra Auning Skole og Kattegatskolen om at deltage i rammeforsøget om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen. Der skal foretages en beregning af de økonomiske konsekvenser for de to skoler, deres SFO tilbud, juniorklubtilbud mv., hvis skolerne kommer med i rammeforsøget. 12

15 Børne- og ungdomsudvalget Drøftelse af ansøgning til pulje og program for løft af de fagligt svageste elever A00 17/7437 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har den 25. april 2017 modtaget en invitation fra Undervisningsministeriet om deltagelse i et program for et løft af de fagligt svageste elever. Invitationen er vedlagt som bilag. Baggrunden for invitationen er, at regeringen i skoleårene 2017/18, 2018/19 og 2019/20 udmønter en pulje på 500 mio. kr. til løft af de fagligt svageste elever. Derfor gives 120 skoler i hele landet med en høj andel af fagligt svage elever et tilbud om at deltage i programmet. I Norddjurs Kommune er følgende tre skoler blevet udvalgt til at kunne ansøge puljen: Ørum Skole, Auning Skole og Kattegatskolen (Åboulevarden). De udvalgte skoler er valgt, fordi de set over de sidste tre år har haft en høj andel af elever, der forlader 9. klasse med et svagt fagligt niveau i dansk og matematik - forstået som andelen af elever, der ikke opnår mindst 4 i dansk og matematik i 9. klasseprøverne. Hvis der ansøges om deltagelse i programmet, vil det betyde, at den enkelte skole får mulighed for at få en årlig præmie i størrelsesordenen 1,3-1,5 mio. kr., hvis skolen formår at løfte de fagligt svageste elever. Pengene udbetales kun, hvis skolerne formår at løfte andelen af fagligt svage elever. Skolerne vil kunne opnå en årlig præmie, hvis de formår at: Reducere andelen af fagligt svage elever med 5 procentpoint i puljens første år, 10 procentpoint i puljens andet år og 15 procentpoint i puljens tredje år. 13

16 Børne- og ungdomsudvalget Dvs. at skolerne over en treårig periode skal sænke andelen af fagligt svage elever med 15 pct.point. En modelbeskrivelse af skolepuljen er vedlagt som bilag. Skolerne får mulighed for at modtage en række understøttende indsatser og forpligter sig til at bidrage til spredning af gode eksempler til resten af landets skoler. Programmet herfor er vedlagt som bilag. Da Undervisningsministeriets udmelding om programmet og puljemidlerne først er blevet udsendt til kommunerne den 25. april 2017, har de tre skoler i Norddjurs Kommune endnu ikke haft mulighed for at at tage stilling til en eventuel deltagelse. Der er frist for ansøgning om deltagelse i programmet den 19. maj Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at der tages stilling til om Norddjurs Kommune skal ansøge om deltagelse i programmet for løft af de fagligt svageste elever. Bilag: 1 Åben Brev til kommuner vedr. pulje og program for fagligt løft af de svageste 62699/17 elever 2 Åben Program for fagligt løft 62697/17 3 Åben Model for skolepuljen 62696/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget indstiller, at Ørum Skole, Auning Skole og Kattegatskolen fremsender ansøgning om at deltage i programmet for løft af de fagligt svageste elever. 14

17 Børne- og ungdomsudvalget Årligt dialogmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og områdeudvalgene A00 17/92 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På det årlige dialogmøde mellem økonomiudvalget og hovedudvalget den 9. august 2016 blev muligheden for at afholde dialogmøder mellem fagudvalgene og områdeudvalgene på de enkelte fagudvalgs områder drøftet. Formålet med møderne skulle være at skabe en tættere forbindelse mellem det politiske arbejde og arbejdet i de enkelte afdelinger og områder. På møde i børne- og ungdomsudvalget den 25. januar 2017 blev det drøftet, om der skulle etableres et årligt møde mellem børne- og ungdomsudvalget og områdeudvalgene på skole- og dagtilbudsområdet og socialområdet. Børne og ungdomsudvalget kom på mødet den 25. januar 2017 frem til følgende beslutning: Tom Bytoft, Niels Basballe og Pia Bjerregaard forslår, at der afholdes et årligt møde med områdeudvalgene. Lars Østergaard, Kasper Bjerregaard og Ulf Harbo ønsker ikke at afholde et årligt dialogmøde med områdeudvalgene. På baggrund af stemmefordelingen var der ikke grundlag for at afholde dialogmødet. Efter ønske fra Ulf Harbo tages drøftelsen af, om der skal etableres et årligt møde mellem børne- og ungdomsudvalget og områdeudvalgene på skole- og dagtilbudsområdet og socialområdet, op til fornyet behandling. Såfremt børne- og ungdomsudvalget beslutter, at afholde et årligt dialogmøde med områdeudvalgene på skole- og dagtilbudsområdet kan mødet afholdes den 21. juni 2017 kl

18 Børne- og ungdomsudvalget Områdeudvalgene beskæftiger sig med følgende emner: At udmønte og følge op på de aftaler og retningslinjer, der vedtages i hovedudvalget At målrette og præcisere retningslinjer vedrørende arbejds-, personale-, samarbejdsog arbejdsmiljøforhold til de lokale forhold At formidle og koordinere informationen vedrørende arbejdsmiljø og APV mellem lokaludvalgene på eget område og hovedudvalget At drøfte organisationsændringer At drøfte emner, der har betydning for hele områdets funktion og udvikling At drøfte væsentlige udviklingstendenser indenfor området generelt, og hvilken betydning, de har for Norddjurs Kommune og de enkelte arbejdspladser At give og hente inspiration i forhold til områdets faglige udvikling og personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold At drøfte budget samt budgetopfølgning på området. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter, om der skal afholdes et årligt møde med områdeudvalgene. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget beslutter, at børne- og ungdomsudvalget afholder et årligt dialogmøde med områdeudvalgene. Det første dialogmøde afholdes den 21. juni

19 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsstandard og indsatskatalog for sundhedsplejen G01 17/2860 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Der er udarbejdet et forslag til en ny kvalitetsstandard med tilhørende indsatskatalog for sundhedsplejen i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden og indsatskataloget er vedlagt som bilag. I forhold til den nuværende kvalitetsstandard er der sket følgende ændringer: Tilbuddet om café til forældre med for tidligt fødte børn udgår, da der har vist sig ikke at være tilstrækkeligt med børn til tilbuddet. Der er dog fortsat stor opmærksomhed på, at der fødes mange præmature børn og at de hjemsendes med lavere og lavere fødselsvægt. Der er beskrevet et nyt tilbud om børneinkontinensklinik. Der er beskrevet et nyt overvægtstilbud for børn i alderen 0-16 år, der er baseret på erfaringerne med den såkaldte Holbækmodel. Projektet behandling af svær overvægt Holbækmodellen, som udløber med udgangen af 2017, er beskrevet som en ny, fortsættende indsats. Projektet afvikles indtil årets udgang i samarbejde med Randers Kommune, Syddjurs Kommune, Favrskov Kommune og Regionshospitalet Randers. Herudover der alene foretaget en række sproglige tilretninger, så kvalitetsstandarden og indsatskataloget nu er indarbejdet i den nye fælles skabelon for kvalitetsstandarder og indsatskataloger, som fremover anvendes i Norddjurs Kommune. Forslaget til en ny kvalitetsstandard med tilhørende indsatskatalog for sundhedsplejen har været sendt til høring i bestyrelser og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. 17

20 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en ny kvalitetsstandard med tilhørende indsatskatalog for sundhedsplejen godkendes. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard - Sundhedsplejen 25112/17 2 Åben Indsatskatalog - Sundhedsplejen 25114/17 3 Åben Høringssvar - handicaprådet 41851/17 4 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby 41293/17 5 Åben Høringssvar - Vivild Børneby 57130/17 6 Åben Høringssvar - Område Auning 57129/17 7 Åben Høringssvar - Ørsted Børneby 47730/17 8 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg 51481/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 18

21 Børne- og ungdomsudvalget Status på projekt faglig opkvalificering af inklusionsindsatsen i Norddjurs og Skanderborg kommuner A00 17/7229 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune og Skanderborg Kommune fik i 2015 bevilget 5,5 mio. kr. til projekt Faglig opkvalificering af inklusionsindsatsen fra A. P. Møller Fonden. På mødet vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen give en orientering om indhold og status på projektet, som i Norddjurs Kommune hedder Synlig læring og Trivsel. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 19

22 Børne- og ungdomsudvalget Opsamling på børne- og ungdomsudvalgets studietur G01 17/2792 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Der skal foretages evaluering af og opsamling på børne- og ungdomsudvalgets studietur til Bruxelles den marts Regnskab og referat for studieturen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget evaluerer studieturen til Bruxelles. Bilag: 1 Åben Regnskab - BUU studietur marts /17 2 Åben Referat - BUU studietur marts /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget evaluerede studieturen til Bruxelles. 20

23 Børne- og ungdomsudvalget Status på arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel A00 16/3923 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets område vil der blive givet en aktuel status på arbejdet med indlicitering af kørslen med elever til specialundervisning med virkning fra skoleåret 2017/2018. Siden sidste orientering er der bl.a. blevet ansat en kørselskoordinator og udbuddet af busser er blevet igangsat. Desuden er selve planlægningen af ruter m.v. igangsat. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget tager orienteringen om arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 21

24 Børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgning på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo marts S00 17/30 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Drift På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på børne- og ungdomsudvalgets område at blive overholdt i Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget vedrører erstatningsbyggeri på Auning Skole. Økonomiske konsekvenser Børne- og ungdomsudvalget samlet oversigt Budget 2017 (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Ansøgte tillægsbevillinger Drift ekskl. overførte midler 685,1 685,1 0,0 0,0 Drift i alt 685,1 685,1 0,0 0,0 Anlæg 9,9 8,9 1,0 0,0 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at budgetrammerne på børne- og ungdomsudvalgets område reduceres/forøges med 0,0 mio. kr. (netto) grundet tilsagn om projektmidler til Liv, leg og læring 24/7. Indtægterne forøges med 0,14 mio. kr. Tilsvarende forøges udgifterne med 0,14 mio. kr. 22

25 Børne- og ungdomsudvalget at budgetrammerne på børne- og ungdomsudvalgets område reduceres/forøges med 0,0 mio. kr. (netto) grundet tilsagn om projektmidler til UNG-udeliv i Auning og Jord til bord. Indtægterne forøges med 0,06 mio. kr. Tilsvarende forøges udgifterne med 0,06 mio. kr. 3. at budgetrammerne på børne- og ungdomsudvalgets område reduceres/forøges med 0,0 mio. kr. (netto) grundet tilsagn om projektmidler til Amatørmusik. Indtægterne forøges med 0,05 mio. kr. Tilsvarende forøges udgifterne med 0,05 mio. kr. 4. at budgetrammerne på børne- og ungdomsudvalgets område reduceres/forøges med 0,0 mio. kr. (netto) grundet tilskud til indkøb af nyt lysudstyr. Indtægterne forøges med 0,04 mio. kr. Tilsvarende forøges udgifterne med 0,04 mio. kr. 5. at budgetopfølgningen godkendes. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen på børne- og ungdomsudvalgets område 52845/17 ultimo marts Åben Anlægsoversigt - marts /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingen. 23

26 Børne- og ungdomsudvalget Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal A00 17/94 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned opgørelser over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. Opgørelserne med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser og antal underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Anbringelser ultimo marts /17 2 Åben Underretninger - ultimo marts /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 24

27 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan A00 17/90 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for børne- og ungdomsudvalget i Arbejdsplanen for 2017 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 63645/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 25

28 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 17/95 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Forsøgsprojekt vedr. fortsat børneby på Ørum Skole Tilmelding til ungdomsuddannelserne for 9. og 10. klasseelever i Norddjurs Kommune. Oversigter samt statistik er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben FTU - oversigt over tilmeldinger /17 2 Åben FTU - statistik /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 26

29 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser A00 17/97 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser fra Ankestyrelsen. Siden børne- og ungdomsudvalgets møde den 22. marts 2017 er der modtaget tre nye ankeafgørelser, hvor socialområdets myndigheds- og visitationsenhed har truffet afgørelse. To sager er blevet hjemvist og en sag er blevet stadfæstet. Der er kommet to nye afgørelser, som vedrører anbringelsessager, der er behandlet i børn- og ungeudvalget. En sag er blevet ændret og en sag er blevet stadfæstet. En nærmere oversigt over indholdet i alle ankeafgørelser fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen af afgørelserne kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 27

30 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser A00 17/97 Lukket sag Sagsgang: BUU Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 28

31 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 3. Forslag til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud 1. Forslag til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune (61239/17) 2. Forslag fra arbejdsgruppe 6 - Organisering af og indhold i SFO og juniorklubber (63413/17) 5. Frokostordninger i daginstitutioner 1. Notat: Frokosordninger i daginstitutioner (61422/17) 6. Rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen 1. Ansøgning fra Auning Skole (62919/17) 2. Brev vedr. rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse (61159/17) 3. Bilag 1 Formål og principper for rammeforsøg med mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen (61160/17) 7. Drøftelse af ansøgning til pulje og program for løft af de fagligt svageste elever 1. Brev til kommuner vedr. pulje og program for fagligt løft af de svageste elever (62699/17) 2. Program for fagligt løft (62697/17) 3. Model for skolepuljen (62696/17) 9. Kvalitetsstandard og indsatskatalog for sundhedsplejen 1. Kvalitetsstandard - Sundhedsplejen (25112/17) 2. Indsatskatalog - Sundhedsplejen (25114/17) 3. Høringssvar - handicaprådet (41851/17) 4. Høringssvar - Allingåbro Børneby (41293/17) 5. Høringssvar - Vivild Børneby (57130/17) 6. Høringssvar - Område Auning (57129/17) 7. Høringssvar - Ørsted Børneby (47730/17) 8. Høringssvar - Børneby Glesborg (51481/17) 11. Opsamling på børne- og ungdomsudvalgets studietur 1. Regnskab - BUU studietur marts 2017 (63470/17) 2. Referat - BUU studietur marts 2017 (63464/17) 13. Budgetopfølgning på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo marts Bilag til budgetopfølgningen på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo marts 2017 (52845/17) 2. Anlægsoversigt - marts 2017 (55341/17) 14. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 1. Anbringelser ultimo marts 2017 (61647/17) 2. Underretninger - ultimo marts 2017 (61593/17) 15. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 29

32 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan (63645/17) 16. Orientering 1. FTU - oversigt over tilmeldinger 2017 (62835/17) 2. FTU - statistik (62849/17) 30

33 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) 31

34 Bilag: 3.1. Forslag til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 61239/17

35 Forslag til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017, at der skal foretages en vurdering af behovet for pasning for børn i 4., 5. og 6. klasse, og at der skal udarbejdes et oplæg til en alternativ tilrettelæggelse af tilbuddene til målgruppen i SFO og juniorklub, som skal sætte fokus på mulighederne for en øget samkøring af pasningstilbuddene og for at skabe mere fagligt og økonomisk bæredygtige enheder. Baggrunden for beslutningen var et lavt antal børn i tre af kommunens fem juniorklubber, samt et lavt antal børn i SFO-tilbuddene til børn i 4. klasse. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skole- og dagtilbudsområdet, Vestre Skole, Ørsted Børneby, Auning Skole og Distrikt Ørum samt UngNorddjurs og socialområdet. Det blev i forbindelse med implementeringen af skolereformen vedtaget, at SFO og juniorklubbernes kerneopgave skal bidrage til at nå reformens mål omkring elevernes trivsel og læring. Norddjurs Kommunes SFO er og juniorklubber spiller således en væsentlig rolle i, at Norddjurs Kommune opfylder de nationale mål. Samtidig betyder det, at selve kerneopgaven i SFO- og juniorklubtilbuddene er ens. Arbejdsgruppen har taget afsæt i såvel budgetaftalen som kommunalbestyrelsens beslutning om indhold i SFO og juniorklubber, der er vedtaget den 18. marts 2014 (vedlagt som bilag). Nuværende organisering I Norddjurs Kommune løses den største del af kommunens fritids- og klubtilbud af UngNorddjurs, som driver juniorklubber i Grenaa (2 steder), Ørum, Auning og Ørsted. Derudover har enkelte SFO-tilbud også indmeldte 4. klasse elever. Særligt har Vestre Skole i Grenaa et stort antal børn i SFO på 4. årgang. I dag benytter børn fra klasse kommunens juniorklubber og i enkelte SFO er kommer børn fra 4. klasse. Brugere af SFO og juniorklub tilbud Arbejdsgruppen har et billede af, at forældrene til 4. klasses elever, der vælger SFO, har et større behov for morgenpasning end for et egentligt SFO eftermiddagstilbud. Dette er dog ikke tilfældet for 4. klasses elever på Vestre Skole i Grenaa, hvor der går en del 4. klasseelever både på morgen- og eftermiddagstilbuddet. 1

36 Juniorklubberne bruges som udgangspunkt af elever fra nærmiljøets skole. Hvis alle børn og deres familier i Norddjurs Kommune skal stilles lige, så bør pasningstilbuddet gøres mere skolenært end i dag, da det for såvel SFO som juniorklubtilbud gælder, at tilbuddet primært bruges af børn, som bor i nærheden af tilbuddet. Samtidig ønskes en model, hvor det er muligt alene at vælge morgenpasning i perioden frem til dagens skolestart. Derudover anbefales, at der er et eftermiddagsmodul for klasse. Anbefaling til ny organisering På den baggrund foreslås det, at oprette SFO II tilbud i forbindelse med de eksisterende SFO-tilbud på alle Norddjurs Kommunes skoler. Dette vil brede tilbuddet ud til alle dele af Norddjurs Kommune, hvor der er etableret skoler med SFO-tilbud, altså et mere finmasket net end den nuværende model. Åbningsdagene i SFO II-tilbuddet følger åbningsdagen i SFO 0.-3.klasse. SFOII tilbud oprettes efter folkeskolelovens bestemmelser om skolefritidsordninger. SFO II-tilbuddet tager udgangspunkt i de lokale forhold og skolen i det enkelte skoledistrikt har ansvaret for, at der etableres et kvalificeret SFO II-tilbud. Ved at etablere SFO II-tilbuddet i tilknytning til den lokale skole har pædagoger og lærere bedre mulighed for at skabe faglige synergieffekter og kan bl.a. forbedre de forebyggende og læringsmæssige aspekter på tværs af skole og fritidstilbud. Samtidig vil det bidrage til at understøtte indsatsen for at skabe sammenhæng mellem skole, uddannelse og fritid. Derudover vil det kunne bidrage til at skabe et bedre og mere sammenhængende styringsgrundlag i forhold til kvalitetssikring og udvikling af effektiviteten i de enkelte tilbud. Indhold i SFO II-tilbud Indholdet i SFO II-tilbuddet vil følge de krav til indhold i juniorklubber og SFO-tilbud, som Kommunalbestyrelsen vedtog den 18. marts 2014 i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen. Det betyder, at SFO II-tilbuddene indholdsmæssigt skal leve op til følgende: Pædagogisk fundament: SFO II-tilbuddet skal bidrage til at opfylde folkeskolens mål og formål via et pædagogisk fundament, hvor de: arbejder systemisk anerkendende i tilgangen til børnene, til forældrene og til hinanden arbejder forskningsbaseret med elevernes læring arbejder forskningsbaseret med elevernes trivsel. 2

37 Kerneopgave: arbejder systematisk med følgende emner i hverdagen: - Alsidig personlig udvikling - Sociale kompetencer - Sprog og andre udtryksformer - Sundhed og livsstil Natur og naturfænomener - Demokratisk dannelse - It, medier og kommunikation. indarbejde planlagte pædagogiske aktiviteter for alle børn inden for hvert emne i deres årsplaner sikre, at alle børn i videst mulige omfang når de opstillede mål inden for hvert emne. sikre, at der inden for hvert emne findes en balance mellem planlagte og selvvalgte aktiviteter, og at der samtidig levnes plads til selvvalgte aktiviteter inden for helt andre emner end de syv obligatoriske sikre, at sårbare, udsatte og truede børn tænkes ind i aktiviteterne såvel de planlagte som de spontane aktiviteter. beslutte lokalt, hvordan kerneopgaven udmøntes, dvs. hvilke konkrete aktiviteter, der planlægges inden for de forskellige emner. Modulordning Det foreslås, at forældrene i SFO II-tilbuddet får mulighed for at vælge SFO II-tilbud efter familiernes pasningsbehov: - Morgenpasning der vil være integreret med SFO 0.-3.klasse - Eftermiddagspasning - Heldagspasning På skoledage kan alle tre pasningstilbud vælges. Hvis familien ønsker pasning på skolefridage, hvor SFO er åben, så skal barnet være tilmeldt heldagspasning. Økonomi Etableringen af SFOII tilbuddet for elever i klasse sker inden for den nuværende økonomiske ramme. Nedenfor er angivet, hvordan den økonomiske ramme for etableringen af SFO II-tilbuddet er fastlagt. Der er i takstberegningen taget udgangspunkt i, at der pt. er 29 børn fra 4. klasse i skolernes SFO er og 150 børn fra kl. tilmeldt i juniorklubberne. 3

38 Forældrebetaling 4. klasse, skolernes SFO 29 børn x kr. pr. måned x 11 mdr. 0,431 mio. kr. Budget til juniorklubber nettobudget fratrukket forældrebetaling 2,642 mio. kr. Budgetteret forældrebetaling juniorklubber 0,656 mio. kr. Samlet årligt budget 3,729 mio. kr. Budgettildeling pr. barn pr. måned i 11 måneder til skolernes SFO II-tilbuddet vil herefter være: 3,729 mio. kr.:179 børn : 11 måneder kr. Andel af budget ved nyt SFO II-tilbud, som skal finansieres ved forældrebetaling for at være budgetneutral: 0,431 mio. kr. + 0,656 mio. kr. 1,087 mio. kr. Forældrebetalingstakster Budgettet til juniorklubber er fastsat i forhold til, at klubberne har åben om eftermiddagen. Der er derfor taget udgangspunkt i, at de 1,087 mio. kr. er forældrefinansieringen ved eftermiddagspasning svarende til 550 kr. pr. måned i 11 måneder. SFO II-tilbuddet etableres efter folkeskoleloven. Dette betyder, at der skal tages højde for, at forældrene kan få økonomisk friplads og søskenderabat. Ved beregning af den afledte effekt af økonomisk friplads og søskenderabat kalkuleres med 31,5 % af forældrebetalingen. Da forslaget er ressourceneutralt, skal den afledte effekt af økonomisk friplads og søskenderabat finansieres af forældrebetalingen. Dette betyder, at forældrefinansieringen ved eftermiddagspasning skal udgøre 1,429 mio. kr. pr. år svarende til 725 kr. pr. måned i 11 måneder. Forældrebetalingstakster ved de tre pasningsmuligheder i SFO II: Takst pr. måned i 11 mdr. eksklusiv finansiering af afledte udgifter til økonomisk friplads og søskenderabat Takst pr. måned i 11 mdr. inklusiv finansiering af afledte udgifter til økonomisk friplads og søskenderabat Morgenpasning 200* 264 Eftermiddagspasning Heldagspasning *taksten er fastsat ud fra en vurdering af, at pasningsbehovet er færre timer samt at personalebemandingen er mindre i morgenpasninger. 4

39 Ikrafttrædelse Etablering af SFO II-tilbud for elever i klasse vil være gældende fra 1. januar Et alternativ en juniorklub i Grenaa Udover etablering af SFO II-tilbud på alle Norddjurs Kommunes skoler til alle børn i klasse kan det overvejes at etablere ét juniorklubtilbud til børn i klasse i Grenaa i de lokaler på Åboulevarden, hvor UngNorddjurs nu driver juniorklub. Budgettildelingen vil være identisk med tildelingen til SFO II-tilbuddet. Forældrebetalingstaksten vil derimod kunne være taksterne eksklusiv finansiering af økonomisk friplads og søskenderabat, idet klubtilbuddet her ikke giver mulighed herfor. Taksten for juniortilbuddet vil derfor blive på 550 kr. pr. måned. 5

40 Bilag: 3.2. Forslag fra arbejdsgruppe 6 - Organisering af og indhold i SFO og juniorklubber Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 63413/17

41 Forslag fra arbejdsgruppe 6: Organisering af og indhold i SFO og juniorklubber Skole- og dagtilbudsafdelingen Januar 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

42 2 Forord Med folkeskolereformen er der opstillet 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Norddjurs Kommunes SFO er og juniorklubber spiller en væsentlig rolle i, at kommunen opfylder de ovenstående nationale mål. Som følge af folkeskolereformen skal det derfor sikres, at en del af SFO erne og juniorklubbernes kerneopgave bidrager til reformens mål omkring elevernes trivsel og læring. Ligeledes skal det sikres, at organiseringen af SFO og juniorklubber bidrager hertil. Nærværende materiale beskriver et forslag til, hvordan disse bidrag kan udmønte sig i praksis. Arbejdsgruppen har konkret haft til opgave at svare på nedenstående spørgsmål. hvad SFO ernes kerneopgave er fremadrettet i forhold til at sikre elevernes læring og trivsel. hvordan SFO erne skal organiseres fremadrettet herunder hvordan der sikres sammenhæng mellem skole og SFO. hvad juniorklubtilbuddenes kerneopgave er fremadrettet i forhold til at sikre elevernes læring og trivsel. hvordan juniorklubtilbuddene skal organiseres fremadrettet herunder hvordan der sikres sammenhæng mellem skole og juniorklubtilbud. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af to ledelsesrepræsentanter fra skolerne, en ledelsesrepræsentant fra SFO, en ledelsesrepræsentant fra UngNorddjurs, to medarbejderrepræsentanter fra BUPL, en medarbejderrepræsentant fra FOA samt en forvaltningsrepræsentant. God læselyst! Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

43 3 Læsevejledning SFO og juniorklubber er enheder, der som en del af deres virke skal bidrage til opfyldelsen af de nationale mål for folkeskolen. 1 Nærværende materiale forholder sig alene til den del af enhedernes fundament, kerneopgave og organisering, som skal bidrage til netop dette. Materialet er derfor ikke et forslag til SFO og juniorklubbers samlede fundament, samlede kerneopgave og samlede organisering. Dette forventes beskrevet i en kommende kvalitetsstandard for SFO er samt i en kommende revidering af gældende kvalitetsstandard for juniorklubber i UngNorddjurs. Det skal også præciseres, at materialet kun forholder sig til den kerneopgave og den organisering, der vedrører den rene SFO-tid og den rene juniorklubtid, der foreligger hhv. før skolestart om morgenen og når skolen er slut om eftermiddagen. Spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan personalet fra hhv. SFO og juniorklubtilbud kan indgå i selve skoledagen og undervisningen, beskrives i forslaget fra arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag. 2 Med disse præciseringer på plads består materialet af 7 afsnit: 1 Se evt. Kvalitetsstandard for juniorklubber i UngNorddjurs, 2013 for et fuldt indblik i juniorklubbernes kerneopgave. For SFO ernes vedkommende er der for nuværende ikke et politisk vedtaget grundlag for deres kerneopgave og organisering. Dette har hidtil været udlagt til decentral beslutning. 2 Forslaget fra arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag drøftes på børne- og ungdomsudvalgets møde den 26. februar 2014, hvorefter forslaget sendes i høring. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

44 4 Folkeskolereformen i Norddjurs Kommune: Afsnittet giver en kort introduktion til, hvordan implementeringen af folkeskolereformen foregår i Norddjurs Kommune herunder hvordan der skabes sammenhæng mellem folkeskolereformen og de lokale politikker, der allerede er vedtaget i kommunen. Faktaoplysninger: Afsnittet viser målgruppen for og antallet af SFO er og juniorklubber i kommunen. Ligeledes viser afsnittet, hvordan SFO ernes og juniorklubbernes åbningstider ser ud. Fundament for SFO og juniorklubber: Afsnittet præsenterer arbejdsgruppens forslag til et pædagogisk fundament for SFO er og juniorklubbernes virke altså den del af fundamentet, der skal sikre, at SFO er og juniorklubber bidrager til, at børnene bliver så dygtige, som de kan og trives så godt, som de kan, uanset deres sociale baggrund (jf. de nationale mål for folkeskolen). Kerneopgave SFO og juniorklubber: Afsnittet viser arbejdsgruppens forslag til, hvad SFO erne og juniorklubbernes kerneopgave skal indeholde fremadrettet for at bidrage bedst muligt til opfyldelsen af de nationale mål for folkeskolen. Organisering SFO og juniorklubtilbud: Afsnittet præsenterer arbejdsgruppens forslag til den fremtidige organisering af SFO er og juniorklubber med særligt henblik på sammenhæng til skolerne. Forældresamarbejde: Afsnittet beskriver arbejdsgruppens forslag til, hvad der bør kendetegne forældresamarbejdet i SFO er og juniorklubber, således at også dette bidrager på bedst mulig måde til opfyldelsen af de nationale mål for folkeskolen. Implementering: Afsnittet slutter materialet af med en kort beskrivelse af, hvordan implementeringen af den fremtidige kerneopgave og organisering i SFO er og juniorklubber kan igangsættes gennem udarbejdelse af lokale implementeringsplaner og efterfølgende løbende dialog. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

45 5 Folkeskolereformen i Norddjurs Kommune I Norddjurs Kommune er der nedsat 13 arbejdsgrupper til at udarbejde forslag inden for forskellige delelementer i folkeskolereformen. Én af disse arbejdsgrupper er gruppe 6, der har udarbejdet dette forslag. Rammen for arbejdet i alle 13 arbejdsgrupper er, ud over folkeskolereformen, de lokale politikker i Norddjurs Kommune, der har berøring med skoleområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Sammenhængende børnepolitik De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen. Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. For eksempel genfindes følgende elementer fra folkeskolereformen på forskellig vis i Norddjurs Kommunes Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for folkeskolens årgang samt Politik for it og læring: Fokus på forpligtende teamarbejde som udgangspunkt for medarbejdernes arbejde Inklusionstænkning Styrkelse af de fagprofessionelles kompetencer Inddragelse af digitale læremidler Inddragelse af andre professioner/frivillige i undervisningen Mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen Mere fysisk aktivitet og på en ny måde Fokus på forældrenes rolle og ansvar og systematisk medinddragelse af disse Denne sammenhæng mellem tænkningen i folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune, idet kommunens skoler siden 2012 har arbejdet med mange af de elementer, der indgår i folkeskolereformen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

46 6 Faktaoplysninger Dette afsnit viser målgruppen for og antallet af SFO er og juniorklubber i Norddjurs Kommune. Ligeledes viser afsnittet de nuværende åbningstider i de forskellige tilbud og de forventede åbningstider efter 1. august 2014, hvor folkeskolereformen træder i kraft. Målgrupper SFO er for børn i klasse. Den enkelte skolebestyrelse kan beslutte, at der optages børn, der går i 4. klasse i SFO Juniorklubber er for børn i aldersgruppen år. Juniorklubberne har en særlig forpligtelse over for de foreningsløse og udsatte børn. Målgrupperne ændres ikke som følge af folkeskolereformen. Placering Figur 1: Kort over SFO'er og juniorklubber i Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

47 7 Der er en SFO på alle kommunens skoler. Der er fire juniorklubber placeret i følgende skoledistrikter: Auning: Fristedet, Stadion Alle 2, Auning (normering: 25) Rougsø: Ørsted juniorklub, Rougsøvej 170, Ørsted (normering: 30) Vestre: Enggården, Lergravsvej 1, Grenaa (normering: 50) Kattegatskolen: Grenaa Juniorklub, Åboulevarden 64, Grenaa (normering: 50) Efter den 1. august 2014 udvides de nuværende juniorklubber med en femte, der placeres i midten af kommunen (normering: 30) Åbningstider På skoledage tilbydes åbningstid i SFO mandag-torsdag i tidsrummet fra kl til Fredag i tidsrummet fra kl til kl På skolefridage tilbyder SFO åbningstid i 11 timer mandag-torsdag og 10 timer fredag. Den enkelte skolebestyrelse kan beslutte en tilpasning af de daglige åbningstider til lokale forhold. For Djurslandsskolen og specialklasserne er der specielle SFO-ordninger. Med folkeskolereformens ikrafttræden den 1. august 2014 bliver børnenes skoledag i gennemsnit ca. 2 timer længere, end den er i dag, hvilket naturligt vil medføre, at børnene er tilsvarende kortere tid i SFO. Alle juniorklubber har i dag samme åbningstid i hele kommunen, kl Dog har Grenaa Juniorklub og Enggården udvidet åbningstid i skoleferier fra kl Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

48 8 Fundament for SFO og juniorklubber I det følgende præsenteres arbejdsgruppens forslag til det pædagogiske fundament, som SFO er og juniorklubber (herefter tilbud ) skal arbejde ud fra, når de i deres daglige virke skal hjælpe børnene med at blive så dygtige, som de kan og trives så godt, som de kan uanset social baggrund, jf. de nationale mål for folkeskolen. For at skabe denne sammenhæng mellem de aktiviteter, der foregår i tilbuddene på den ene side og de nationale mål på den anden side, forslår arbejdsgruppen, at tilbuddene arbejder på et pædagogisk fundament, hvor man: arbejder systemisk anerkendende (se forklaring side 10) arbejder forskningsbaseret med børnenes trivsel arbejder forskningsbaseret med børnenes læring Figur 2: Pædagogisk fundament for det daglige virke i SFO'er og juniorklubber 3 nationale mål for folkeskolen: Aktiviteter i SFO Aktiviteter i juniorklubber 1) Alle elever skal blive så dygtige, som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Fundament: Systemisk anerkendende tilgang (se forklaring side 10) Forskningsbaseret tilgang til børnenes trivsel Forskningsbaseret tilgang til børnenes læring I det følgende beskrives elementerne i fundamentet nærmere. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

49 9 Systemisk anerkendende tilgang Arbejdsgruppen foreslår, at den systemisk anerkendende forståelse bliver rygraden i tilbuddenes arbejde med børnenes trivsel og læring. Forskningsmæssigt er denne tilgang velbegrundet i forhold til den systemiske og anerkendende teoris bidrag til en større indsigt og forståelse for de læreprocesser og relationer, der dannes mellem mennesker. Når man tænker og handler systemisk, er grundantagelserne, at: Børn altid lærer og udvikler sig i relation til andre. Vanskeligheder opstår i relationer og bæres ikke af det enkelte barn alene. Børn godt kan have iboende, individuelle vanskeligheder i så fald kan de voksne bedst gøre en forskel for barnets læring og trivsel ved at fokusere på at skabe ændringer i barnets miljø og i barnets relationer. Det er derfor, en systemisk tankegang giver flere handlemuligheder. Børn har gode grunde til at gøre det, de gør, ud fra deres perspektiv Når man tænker og handler anerkendende, gør man det ud fra grundantagelsen om, at: Børn har behov for at føle sig lyttet til, at føle sig accepteret, bekræftet, forstået anerkendt Anerkendelse af barnet skaber selvværd, tryghed og tillid, som er med til at understøtte læring og udvikling af både sociale og faglige ressourcer Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

50 10 Som fagprofessionel i tilbuddene betyder det, at man hver dag møder børnene, hvor de er, og arbejder med det enkelte barns trivsel og læring på alle fronter ved at opbygge gode og stærke relationer, så hvert barn indgår i et aktivt og engageret fællesskab. Det betyder også, at man som fagprofessionel har en tilgang til børnene, der bygger på en positiv tro på det enkelte barns ressourcer og evner, og at børn kan selv eventuelt med lidt hjælp fra engagerede voksne, der viser tillid og giver ansvar. Ud over at være rygrad i tilgangen til børnene foreslår arbejdsgruppen også, at den systemisk anerkendende tilgang skal være rygraden i samarbejdet kollegaer imellem og samarbejdet med forældrene. Forskningsbaseret tilgang til at øge elevernes trivsel Arbejdsgruppen foreslår, at man som fagprofessionel i tilbuddene arbejder forskningsbaseret med børnenes trivsel. Det teoretiske grundlag herfor findes i Skolebørns-undersøgelserne, der er et resultat af et 20-årigt samarbejde mellem WHO og Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). Studierne i skolebørnsundersøgelserne fremhæver fire faktorer, der har betydning for elevers trivsel. Disse fire faktorer er: Forbundethed: Anerkendelse: Bevægelse: Kontrol: At barnet er en del af et fællesskab og udvikler sig i fællesskab med andre At barnet bliver set som den person, barnet er og oplever, at det udfordres tilpas i overensstemmelse med dets potentiale At barnet kan vælge og have indflydelse på, hvad det foretager sig At barnet har overblik over sin situation og tilstrækkelig forståelse af, hvad det kan forvente. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

51 11 Når man som fagprofessionel vurderer et barns trivsel, gennemgår man systematisk, om der er en eller flere af de fire faktorer, det især giver mening at sætte fokus på eller at ændre. I forhold til de aktiviteter, der igangsættes i tilbuddene, skal man i forlængelse heraf sikre, at disse giver børnene de bedst mulige betingelser for at opleve Forbundethed, Anerkendelse, Bevægelse og Kontrol. De fire faktorer kan i øvrigt genfindes i Norddjurs Kommunes visitationsgrundlag, der blev politisk godkendt i Forskningsbaseret tilgang til at øge elevernes læring Det står centralt i folkeskolereformen og i de nationale mål for folkeskolen, at eleverne skal blive så dygtige, som de kan uanset deres sociale baggrund. Ét af de elementer, der skal bane vejen for, at børnene bliver så dygtige, som de kan er, at skolerne skal arbejde med målstyret undervisning. Mere konkret handler målstyret undervisning om, at der skal arbejdes med faglige læringsmål for alle elever. Hvordan arbejdet med målstyret undervisning skal foregå i Norddjurs Kommune og hvilket forskningsbaseret grundlag, det skal foregå på beskrives i forslaget fra arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever. 3 Arbejdet med målstyret undervisning foregår naturligvis i skoletiden, men arbejdsgruppen anbefaler, at de fagprofessionelle i tilbuddene - SFO er og juniorklubber - kender de faglige læringsmål, der er opstillet for børnene. Denne vidensdeling mellem skolen og tilbuddene sikrer, at de fagprofessionelle i tilbuddene kan understøtte barnets faglige læring i andre situationer og i andre læringsmiljøer end de, der findes i skolen og dermed understøtte, at eleven også bliver fagligt dygtigere. De fagprofessionelle i tilbuddene skal altså ikke selv opstille de faglige læringsmål for børnene, men de skal kende til de faglige læringsmål, som børnene arbejder med i skoletiden. 3 Arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever, fremlægger sit forslag til arbejdet med målstyret undervisning i børne- og ungdomsudvalget den 26. februar 2014, hvorefter forslaget sendes i høring. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

52 12 Kerneopgave SFO og juniorklubber Med det pædagogiske fundament på plads beskriver det følgende afsnit arbejdsgruppens forslag til en række emner, der udgør det konkrete indhold i tilbuddenes kerneopgave. Beskrivelse skal ses som et udtryk for arbejdsgruppens forslag til, hvad der skal indgå i kerneopgaven, når tilbuddene skal bidrage til opfyldelsen af de nationale mål. Arbejdsgruppen foreslår, at tilbuddene arbejder systematisk med følgende emner i hverdagen: Figur 3: Arbejdsgruppens forslag til emner, der udgør indholdet i SFO er og juniorklubbers kerneopgave Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

53 13 Forventningen er, at hvis tilbuddene arbejder systematisk med mål og aktiviteter inden for de ovenstående emner, så medfører det, at børnene opbygger en række kompetencer, der øger deres muligheder for at blive så dygtige som de kan og trives så godt som de kan jf. de nationale mål for folkeskolen. F.eks.: Når børnene arbejder med og udvikler deres ordforråd og kropssprog (emne nr. 3), så giver det dem nogle kompetencer, der både er relevante i et undervisningsperspektiv: Jeg kan deltage i undervisningen og udtrykke det jeg gerne vil og i et trivselsmæssigt perspektiv: Jeg kan med mit verbale sprog og med mit kropssprog signalere over for mine kammerater, hvis eksempelvis min grænse er nået. Valget af de ovenstående emner i tilbuddenes kerneopgave bunder i en række overvejelser. For det første er der i valget af emner et vist overlap til indholdet i de pædagogiske læreplaner, der arbejdes ud fra på 0-6 års området. Formålet med de pædagogiske læreplaner er at opbygge og udvikle børnenes nysgerrighed og motivation i forhold til lære noget og blive klogere. Formålet er også at opbygge og udvikle børnenes selvværd og integritet, så de kan gebærde sig og håndtere både fremgang og modstand i skolen og senere i livet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

54 14 Disse formål er stadig relevante i en SFO- og juniorklubsammenhæng, hvor børnene stadig er i gang med at opbygge og vedligeholde eksempelvis den nysgerrighed, den motivation og det selvværd, der skal øge både deres læring og deres trivsel (jf. de nationale mål for folkeskolen). Ligeledes er dette overlap med til at sikre, at der er sammenhæng mellem de pædagogiske indsatser på hele 0-14 års området. For det andet har arbejdsgruppen valgt at sætte særlig fokus på it med emnet: It, medier og kommunikation. Baggrunden herfor er, at it er et grundvilkår i et moderne og globaliseret samfund, og derfor skal børnene have kompetencer inden for it, der er på linje med deres kompetencer til at kunne læse, skrive og regne. Tilvalget af emnerne har naturligvis medført en række fravalg af andre mulige emner. I stedet for de valgte emner kunne man have inddraget et emne om f.eks. kunst og kultur eller globalisering. Arbejdsgruppen har dog vurderet, at de udvalgte emner er de, der med størst sandsynlighed vil føre til, at aktiviteterne i tilbuddene understøtter de nationale mål for folkeskolen. Arbejdet med hvert emne tager gennemgående udgangspunkt i det enkelte barns nysgerrighed, interesser og kompetencer, således at tilbuddene understøtter udviklingen af børnenes naturlige iderigdom og kreativitet og skaber et miljø, der tilskynder til innovation og lyst til at tage initiativ på egne ideer. Aktiviteterne inden for hvert emne planlægges desuden gennemgående med Politik for inklusion og tidlig indsats for øje, således at planlægningen og gennemførelsen af aktiviteterne skaber mulighed for, at alle børn kan være aktive og ligeværdige deltagere i fællesskabet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

55 15 I gennemgangen af de enkelte emner (side 18-35) er der en mere grundig beskrivelse af baggrunden for valget af det pågældende emne samt argumentation for, hvordan det pågældende emne bidrager til, at Norddjurs Kommune opfylder de nationale mål for folkeskolen. Inden denne gennemgang er det dog en række andre til- og fravalg, der skal belyses i arbejdsgruppens forslag. Obligatorisk eller frivilligt? Arbejdet med de 7 ovenstående emner i kerneopgaven er obligatorisk. Det betyder, at alle tilbud systematisk skal indarbejde planlagte pædagogiske aktiviteter i deres årsplaner og derved sikre, at alle børn kommer til at arbejde med alle emner i forskellige pædagogiske aktiviteter henover et år. At aktiviteterne skal være planlagte betyder ikke, at alle børn nødvendigvis skal lave den samme aktivitet på samme tid aktiviteterne skal være tilpasset det enkelte barn eller børnegruppe og kan derfor se forskellige ud. Til gengæld betyder det, at man som forælder til et barn i kommunens SFO er og juniorklubber kan forvente, at ens barn i løbet af et år systematisk deltager i forskellige planlagte pædagogiske aktiviteter, hvor ens barn har mulighed for at udvikle og opbygge sine kompetencer inden for de forskellige emner. Og som barn betyder det, at der vil være aktiviteter, som man ikke kan sige nej til. SFO og juniorklubber sikrer, at der inden for hvert emne findes en balance mellem planlagte og selvvalgte aktiviteter, og at der samtidig levnes plads til selvvalgte aktiviteter inden for helt andre emner end de syv obligatoriske. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

56 16 En balance, der på den ene side sikrer, at tilbuddene systematisk bidrager til, at alle børn opbygger de kompetencer, der er nødvendige for at nå de nationale mål for folkeskolen. Og en balance, der på den anden side sikrer, at der også er plads til, at børnene selv kan bestemme, hvad de skal lave. Den præcise udmøntning af balancen for det enkelte barn vurderes ud fra en pædagogisk faglig vurdering, der foretages af de fagprofessionelle. Arbejdsgruppens anbefaling af denne balance mellem de obligatoriske og selvvalgte aktiviteter bunder i, at arbejdsgruppen gerne vil sikre børnenes lovfæstede ret til medbestemmelse omkring hvilke aktiviteter, der skal foregå i tilbuddene. Denne ret til medbestemmelse er særlig relevant at understøtte i skoleåret 2014/2015, idet børnene her skal igennem en omstillingsproces fra deres nuværende skoledag til en skoledag, der i gennemsnit bliver ca. 2 timer længere. I denne omstillingsproces er det forventeligt, at nogle børn vil have et ekstra behov for at selv at kunne bestemme indholds- og aktivitetsniveauet i tilbuddene. I denne anbefaling ligger samtidig et fravalg. I stedet for denne balance kunne man som den ene yderpol have valgt, at langt de fleste aktiviteter var obligatoriske eller i den anden yderpol have valgt, at børnene selv fuldt ud bestemmer, hvad de vil lave eller have valgt et helt tredje niveau mellem disse to poler. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

57 17 Ud over de planlagte aktiviteter, hvor der arbejdes med emnerne i kerneopgaven, så vil de fagprofessionelle i tilbuddene også naturligt komme til at arbejde med emnerne i hverdagen mere spontant, når der opstår situationer, der kræver det. Eksempelvis arbejder man med sprog og sociale kompetencer i en situation, hvor der opstår en konflikt i hverdagen. For såvel de planlagte som de spontane aktiviteter gælder, at tilbuddene i særlig grad skal sikre, at de sårbare, udsatte og truede børn tænkes ind i aktiviteterne. Herved sikres, at tilbuddene understøtter den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune. 4 Central eller decentral udmøntning? Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at det lægges ud til de enkelte ledelser og de fagprofessionelle i tilbuddene at sikre selve udmøntningen af kerneopgaven. Det betyder, at det er det enkelte tilbud, der beslutter, hvilke konkrete aktiviteter, der skal planlægges inden for de forskellige emner. Arbejdsgruppen foreslår denne løsning, fordi der geografisk og personalemæssigt er stor forskel på de vilkår, som tilbuddene agerer under. Geografisk ligger nogle af tilbuddene i de store byer Auning og Grenaa, hvor der f.eks. er flere idrætsfaciliteter og et større udbud af kulturfaciliteter end i de mindre byer. Personalemæssigt varierer antallet af personaler i eksempelvis en SFO også betragteligt, alt efter om man er en forholdsvis lille skole med få elever eller en stor skole med mange elever. Valget af den decentrale udmøntning indebærer igen et fravalg. I stedet for den decentrale løsning kunne man have valgt, at arbejdsgruppen definerede en række specifikke aktiviteter, som alle tilbud skulle udføre i løbet af året, men netop på grund af de ovennævnte forskelle finder arbejdsgruppen det mest hensigtsmæssigt, at det enkelte tilbud har mulighed for at tilrettelægge hverdagen ud fra de specifikke lokale betingelser. Efter denne gennemgang af de til- og fravalg, der ligger bag arbejdsgruppens forslag beskrives i det følgende det konkrete indhold inden for hvert af de 7 emner, som arbejdsgruppen foreslår, skal indgå i tilbuddenes kerneopgave. 4 Læs den sammenhængende børnepolitik her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

58 18 1. Alsidig personlig udvikling Hvordan tager man vare på sit liv, og hvordan ser det ud, når man ikke gør det? Hvad er jeg særlig god til? Hvor går mine grænser? Hvordan fortæller jeg til andre, at mine grænser er nået? Kan jeg spille fodbold så længe jeg gider? At børnene skal opnå en alsidig personlig udvikling handler grundlæggende om, at børnene skal opbygge et selvværd, en integritet og række konkrete handlekompetencer, der gør det muligt for dem at kunne tage ansvar for deres eget liv og egen situation under hensyntagen til fællesskabets rammer. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet og giver tro på og erfaring med, at man selv kan have indflydelse på verden og realisere sine tanker. Børnene bevarer og udvikler deres nysgerrighed, og de får mod til at prøve ting af og tænke og handle innovativt. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Heri ligger, at børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Børnene skal kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Igen er de voksne vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

59 19 Endelig skal børnene lære at strukturere deres egen tid og gennemføre dét, de har sat sig for i skolen og i fritiden. Det at have prøvet at udfolde sine potentialer og derigennem øget sit selvværd, det at kunne håndtere konflikter med de andre børn og håndtere følelsesmæssige konflikter inden i sig selv, det at kunne mærke sine egne grænser, og det at kunne strukturere sin tid er alle vigtige erfaringer og kompetencer at have med sig i en undervisningssituation. Det er kompetencer og erfaringer, der eksempelvis bevirker, at man som barn er motiveret for at lære noget og indgå aktivt i undervisningen, ligesom man med disse kompetencer i bagagen hurtigere er klar til undervisning, når timen starter også selvom der har været en konflikt i frikvarteret. Samlet set er det derfor arbejdsgruppens vurdering, at elementet omkring børnenes alsidige personlige udvikling er meget centralt i bestræbelserne på at opnå de nationale mål for folkeskolen: at de skal blive så dygtige som de kan trives så godt som de kan uanset deres sociale baggrund. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

60 20 Målet er, at børnene: lærer at hvile i sig selv og tro på eget værd lærer deres egne styrker og begrænsninger at kende lærer deres følelser at kende og kan agere hensigtsmæssigt i forhold til dem kan håndtere konflikter med de andre børn på en hensigtsmæssig måde lærer at strukturere deres egen tid og gennemføre dét de har sat sig for Alsidig personlig udvikling i juniorklubben I juniorklubben arbejder vi f.eks. med ungtil-ung eller barn-til-barn læring. Når børnene ved noget eller kan noget, vokser de meget af at få lov at lære det fra sig til andre, der interesserer sig for det samme. Når det gælder computerspil eller it generelt kan vi endda af og til tale om barntil-voksen læring. Man kan tydeligt se en stor indflydelse på selvværdet, når børnene oplever, at vi og andre er opmærksomme på deres potentialer. Alsidig personlig udvikling i SFO I SFO en kan vi f.eks. lege rollelege eller arrangere små dramastykker, hvor børnene får forskellige roller. Nogle gange giver vi dem roller, der ligger langt fra børnenes egen personlighed f.eks. beder vi en stille pige om at være sådan én, der råber og skriger. Det giver dem mulighed for at lege med tanken om at handle på en anden måde, end de plejer og eksperimentere med, hvordan en bestemt adfærd påvirker andre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

61 21 2. Sociale kompetencer Hvad er en god ven? Kan gode venner blive uvenner? Hvordan kan jeg se de andres grænser? Hvordan arbejder man sammen med andre? Hvornår har alle det godt i fællesskabet? Som menneske er man afhængig af at føle sig anerkendt og værdifuld for andre i de fællesskaber man er en del af det er ligeså vigtig for menneskets personlige, sociale og faglige udvikling, som det er for kroppen at få ilt. At indgå i fællesskaber er således en forudsætning for, at man som barn og som voksen kan lære noget og udvikle sig. Norddjurs Kommune har defineret, hvad der skal kendetegne de fællesskaber, der skal være i kommunens SFO er og juniorklubber. Konkret står der i visionen for Politik for inklusion og tidlig indsats, at: Alle børn og unge oplever mulighed for at være aktive og ligeværdige deltagere i anerkendende og inkluderende fællesskaber i skole og dagtilbud med fokus på læring og udvikling. At få adgang til fællesskabet kræver, at man har sociale kompetencer. Udviklingen af sociale kompetencer er således nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børnene støttes i at danne venskaber og lære, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og det er her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børnene skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

62 22 De ovennævnte sociale kompetencer er essentielle i både et undervisningsmæssigt perspektiv og i et trivselsmæssigt perspektiv. Som nævnt er det at føle sig anerkendt og værdifuld i fællesskabet afgørende for, at man kan lære noget og trives og nøglen til fælleskabet ligger i de sociale kompetencer. Og netop derfor er veludviklede sociale kompetencer afgørende for, at børnene kan blive så dygtige som de kan og trives så godt som de kan (jf. de nationale mål for folkeskolen). Målet er, at børnene: etablerer og udvikler relationer og får mulighed for at udvikle venskaber lærer at være aktive deltagere i og tage ansvar for fællesskabet har kendskab til og forståelse for sociale spilleregler kan leve sig ind i andres situation og vise hensyn til andre Sociale kompetencer i SFO Det er faktisk imponerende at se, hvor mange sociale færdigheder, børnene får trænet, når de f.eks. beslutter sig for at arrangere en FIFA-turnering på Playstation. De skal jo både finde ud af, hvem der kan være med og undgå, at nogen bliver kede af det eller vrede. Så skal de have arrangeret, at deres tid ved computeren ligger i rette rækkefølge, hvem skal starte, og hvem skal spille mod hvem. Så skal de forhandle om typen af turnering og blive enige om fremgangsmåden. Og pludselig er der én, der bliver hentet, og så må de invitere en anden med i Sociale kompetencer i juniorklubben I juniorklubben arrangerer vi af og til overnatninger for børnene. Det, at de pludselig er så intensivt sammen en hel aften og nat, hvor de både spiser, snakker, hører musik, børster tænder og sover sammen giver tit et ordentlig boost til relationerne. I juniorklubben er det også vores styrke, at børnene kan få venner og danne nye fællesskaber på tværs af skoler Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

63 23 3. Sprog og andre udtryksformer Hvorfor skal jeg lære at læse? Kan man fortælle en tegning? Kan man læse musik? Kan man sige noget uden at sige noget? Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, som alle benytter sig af. Børn skal støttes i at udvikle deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at børnene forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er derfor vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter både i skoletiden og i fritiden. Det er også vigtigt at træne sproget, fordi sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger således af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. Endelig er sproglige færdigheder en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Udviklingen af sprog og læsning hænger tæt sammen. I Norddjurs Kommunes Handleplan for læsning beskrives, hvordan sprogtilegnelse er en forudsætning for læseudvikling, og hvordan begge dele er en løbende proces, der foregår og må Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

64 24 understøttes alle steder. Ligeledes er det stærke fokus på sprog forankret på skole- og dagtilbudsområdet ved, at der foreligger en politisk vedtaget Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering, der fokuserer målrettet på børnenes sproglige viden og færdigheder. 5 På baggrund af ovenstående anser arbejdsgruppen det at kunne beherske sproget som en yderst central kompetence at besidde for børnene i undervisningen, når de skal indsamle viden om faget og omsætte den viden igen. Tilsvarende er beherskelsen af sproget og dets virkemidler også afgørende for børnenes trivsel, da det eksempelvis giver dem mulighed for at udtrykke forskellige følelser på en hensigtsmæssig måde. Samlet set er stærke sproglige kompetencer dermed afgørende i børnenes bestræbelser på at opfylde de nationale mål for folkeskolen. 5 Læs Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering her (kræver internetadgang). Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

65 25 Målet er, at børnene: lærer at bruge sproget til at udtrykke egne grænser både verbalt og nonverbalt lærer at bruge sproget hensigtsmæssigt i fællesskabet både verbalt og nonverbalt lærer at afkode andres intentioner både verbalt og nonverbalt lærer at bruge forskellige udtryksformer Sprog og andre udtryksformer i SFO Vi har rigtig mange daglige aktiviteter, hvor sproget er i fokus, eller hvor sproget stimuleres som en sidegevinst. Bare den simple - men vigtige - aktivitet at sætte sig ned og læse en bog sammen med barnet. Det giver så mange muligheder for at have en dialog om forskellige emner, og tit bliver bogen udgangspunkt for lange samtaler om noget, barnet er kommet i tanker om ved at høre en god historie. Sprog og andre udtryksformer i juniorklubben Vi laver f.eks. en juniorklub-avis. Sidste gang var der 20 børn fra to klubber med til at lave den. Børnene måtte skrive om lige det, de havde lyst til. Nogle anmeldte en fodboldkamp og andre skrev om deres yndlingsdyr. Børnene lærte en masse om genrer og om, hvilke virkemidler, man kan bruge i en avis, og de levede sig helt ind i legen og var super stolte af avisen Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

66 26 4. Sundhed og livsstil Hvordan kan jeg se og smage, at maden er sund? Hvorfor er det godt at blive forpustet? Hvordan ved jeg, hvornår det er tid til at gå i bad? Hvad sker der, hvis man sover for lidt? Hvad kan jeg gå til i fritiden, hvis jeg ikke vil gå til fodbold og håndbold? Hvad kan jeg lave, når jeg ikke går i SFO eller juniorklub længere? Børn skal introduceres for det sunde valg i forhold til kost og søvn. Sund mad samt regelmæssig og tilstrækkelig søvn har ikke kun betydning for børnenes fysiologiske udvikling, men gør også, at børnene eksempelvis har lettere ved at koncentrere sig i undervisningen, fordi de fysisk og psykisk har et større overskud. Børnene skal også introduceres for det sunde valg i forhold til at bruge sin krop og bevæge sig og de skal udfordres til at bevæge sig hver dag. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, deres udholdenhed og deres bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. I forlængelse her af skal børnene gennem tilbuddene også introduceres for det brede foreningsliv med henblik på at skabe en aktiv fritid. At bruge kroppen og bevæge sig er dog ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. At kunne tage vare på sin personlige hygiejne er også en vigtig kompetence at have for børnene. Den personlige hygiejne kan udgøre en barriere for, at børnene er en del af fællesskabet og dermed en barriere for deres muligheder for at lære og trives optimalt. Endelig handler sundhed ikke kun om at have det godt fysisk. Det handler også om at have det godt med sig selv og andre at have det psykisk godt. Denne del af sundheden beskrives under emnerne Alsidig personlig udvikling og Sociale kompetencer. Samlet set er det at kende det sunde valg i forhold til kost, søvn, bevægelse og personlig hygiejne og at efterleve dette sunde valg igen et element, der optimerer børnenes mulighed for at blive så dygtige som de kan og trives så godt som de kan. På den baggrund er det arbejdsgruppens vurdering, at dette element i kerneopgaven også understøtter de tre nationale mål for folkeskolen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

67 27 Målet er, at børnene: foretager det sunde valg i forhold til kost foretager det sunde valg i forhold til søvn lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om motion for børn (min. 60 min. pr. dag) lever op til Norddjurs Kommunes sundhedspolitik (KRAM-faktorerne) 6 lærer at tage vare på deres personlige hygiejne Sundhed og livsstil i SFO I SFO er bevægelse f.eks. en helt naturlig og integreret del af hverdagen. Børnene drøner rundt på mooncars, de sjipper, de spiller fodbold de fleste børn kan heldigvis slet ikke lade være. I øjeblikket er levende stratego et hit hos os. I denne form for stratego er børnene selv brikker i et full-size stratego-spil. Børnene inddeles i to hold, og alle får en titel fra spillet, f.eks. general, oberst, spejder eller bombe. Så skal man prøve at fange hinanden og når to mødes, er det selvfølgelig laveste rang, der dør. Sundhed og livsstil i juniorklubben Det er ikke så længe siden, vi lavede en sanselabyrint, hvor vejen gennem labyrinten var fyldt med oplevelser til alle sanserne. Man kunne både se, røre, føle, lytte, føle, smage, lugte, gå balance og hoppe. Børnene synes, det var rigtig sjovt, men derudover lærte de jo også meget netop om vore sanser og hvor afhængige, vi er af dem. 6 KRAM-faktorerne refererer til Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Læs Norddjurs Kommunes sundhedspolitik her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

68 28 5. Natur og naturfænomener Hvorfor skal jeg være ude? Hvorfor skal jeg have beskidte fingre nogle gange? Hvorfor bliver bladene gule? Hvorfor er det godt at undre sig? Hvordan finder man ud af det, man ikke ved? Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre nye spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge viden de kan bringe med ind i undervisningen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

69 29 Endvidere giver naturen børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. På baggrund heraf er det arbejdsgruppens overbevisning, at det at kende til, udforske og afprøve naturen er helt afgørende i bestræbelserne på, at børnene skal opfylde de nationale mål for folkeskolen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

70 30 Målet er, at børnene: får mulighed for at være i, sanse og opleve naturen og derigennem udvikle sig fysisk og psykisk oplever naturen som et eksperimentarium, hvor man kan hente viden om forskellige sammenhænge lærer at bruge naturen hensigtsmæssigt lærer naturens særtegn og kendetegn at kende Natur og naturfænomener i SFO Naturen indgår på en selvfølgelig måde i det meste af vore udeleg, f.eks. når vi graver, bygger huler eller tager på fisketur. Vi tager meget imod de oplevelser, naturen bringer, f.eks. ting, vi kan finde i skoven eller på jorden. Tingene bliver samlet op, talt om og undersøgt. En gang var der nogle børn, der fandt en død agerhøne. Den tog vi med hjem til SFO en, hvor vi plukkede fjerene af den og kogte den. Så pillede vi kødet af og studerede skelettet Natur og naturfænomener i juniorklubben I juniorklubben er vi ude hver dag fra marts til november. Vi tilbereder mad fundet i naturen og gerne over bål. Børnene trives med, at der er plads og højt til loftet, og så lærer de en masse ved at have træ, dyr, jord og planter mellem hænderne. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

71 31 6. Demokratisk dannelse Hvorfor bestemmer de voksne nogle gange? Hvorfor bestemmer de andre børn nogle gange, hvad vi skal lave? Må jeg bestemme nogle gange? Hvorfor skal jeg lytte til andre og vente på tur? Hvad betyder det at tage ansvar for sine valg? Det danske samfund er bygget op omkring demokratiske principper, der betyder, at børnene skal forberedes til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. De demokratiske principper udgør en vigtig ramme for børnenes hverdag i SFO, juniorklubber og i skolen og derfor skal børnene kende til og beherske de demokratiske spilleregler. Børn skal opleve og mærke forskellige demokratiske processer på deres egen krop. De skal opleve processer, hvor flertallet bestemmer. De skal også opleve processer, hvor mindretallet bestemmer. Og andre gange igen skal de opleve processer, hvor en udvalgt og repræsentativ skare af børnene bestemmer. Alt sammen med det formål at børnene øver sig i at indgå i og bidrage til demokratiske beslutningsprocesser, men samtidig også at kunne acceptere den beslutning, der tages i den sidste ende. Viden om og beherskelse af demokratiske spilleregler er en kompetence, som arbejdsgruppen finder central for børnenes bestræbelser for at opfylde de nationale mål for folkeskolen. Såvel i et læringsmæssigt perspektiv som i et trivselsmæssigt perspektiv er det væsentligt, at børnene kender til og udnytter mulighederne for at udøve indflydelse på beslutninger i deres dagligdag med respekt for fællesskabet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

72 32 Målet er, at børnene: oplever at få medindflydelse på de aktiviteter, der planlægges lærer demokratiets spilleregler at kende i praksis og kan agere efter dem lærer hvilket ansvar den enkelte har for, at demokratiet fungerer Demokratisk dannelse i SFO Der foregår en hel del demokratisk dannelse i vores hopperum. Børnene er hele tiden i gang med at afveje og forhandle. Hvem må være herinde nu? Hvem bestemmer reglerne herinde? Må man sige nej, hvis nogen spørger, om de må være med? Hvem skal jeg lytte til, hvis der er tre, der gerne vil have mig med i en leg, men én, der siger nej? Den slags situationer opstår hele tiden, og det bruger vi selvfølgelig til at få talt om retfærdighed og medbestemmelse Demokratisk dannelse i juniorklubben I juniorklubben har vi børnemøder én gang om måneden. Her planlægger vi aktiviteter, og børnene kan komme med ideer til, hvad der skal foregå i klubben den næste måned. Børnene er selv med til at planlægge dagsordenen, og de styrer også selv mødet. Vi hjælper dem med, hvordan reglerne er på et møde, hvordan man er en god ordstyrer, og hvordan man kan foretage en afstemning, hvis der er behov for en sådan Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

73 33 7. It, medier og kommunikation Kan jeg bruge min telefon, tablet eller pc til andet end spil? Kan nogen blive ked af noget, jeg gør med min telefon? Må jeg tage billeder af alt muligt, jeg møder? Skal jeg tro på alt, hvad der står på nettet? Er alt lovligt på nettet? Kompetencer inden for it er vigtige færdigheder på linje med at kunne læse, skrive og regne. It er et grundvilkår i et moderne og globaliseret samfund, og derfor skal børnene naturligvis være kompetente og oplyste brugere af it. Norddjurs Kommune har en Politik for it og læring, og i den lægges der bl.a. vægt på, at alle børn i Norddjurs Kommune skal opleve, at digitale læremidler (både software og hardware) er en nødvendig og integreret del af deres læring. Der står også i politikken, at børnene skal blive informations- og mediekompetente, så de kan forholde sig kritisk til mængden af og indholdet i de informationer, som medierne stiller til rådighed. 7 Grundlæggende handler det derfor om, at børnene har adgang til it i form af f.eks. pc er og tablets. Dernæst betyder det, at de voksne omkring børnene skal skabe et miljø, hvor børnene oplever og opdager, at it et element, som man kan skabe noget med på linje med en klump ler, en blyant eller en guitar. Endvidere skal børnene lære at navigere i de informationer, der er til rådighed på nettet hvad er relevant viden og hvordan finder man ud af det? Endelig skal børnene kende til god etik på nettet. 7 Læs Norddjurs Kommunes Politik for it og læring her (kræver internetadgang). Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

74 34 Arbejdsgruppen finder, at stærke kompetencer inden for it er afgørende for børnenes muligheder for at blive så dygtige som de kan og trives så godt som de kan. I undervisningssituationer skal børnene eksempelvis kunne søge og sortere i information på nettet. I andre situationer er viden om etik på nettet relevant, f.eks. en viden om, at det man uploader af billeder, film eller tekst på nettet om sig selv eller andre ikke nødvendigvis kan fjernes igen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

75 35 Målet er, at børnene: har adgang til pc er, tablets og internettet i SFO og juniorklubber lærer at bruge it som et arbejdsredskab, som man kan skabe noget med lærer at bruge it som et redskab til at opsøge viden lærer regler for, hvad der er god etik, når man færdes på internettet får en fornuftig og naturlig tilgang til ny informationsteknologi It, medier og kommunikation i SFO Jeg synes, vi i SFO en er gode til at udnytte mulighederne i de mange medier. Børnene kender selv til medierne, men vi kan inspirere dem til, hvordan de kan bruge dem og i samarbejdet om dette, kan vi lære dem en masse. F.eks. har vi et par piger, der har lavet en bog på ipad en. Men en bog på ipad er jo ikke bare tekst pigerne kunne indsætte deres egne videoer, billeder og lydfiler mellem deres tekster. Ting, man kunne klikke på og afspille, mens man læste. Det afledte f.eks. en snak om bogens traditionelle form, og om hvordan man i sådan en elektronisk bog ikke længere var afhængig af at starte fra side 1 og skrive eller læse den slavisk It, medier og kommunikation i juniorklubben På vores børnemøder har vi af og til et punkt på dagsordenen, vi kalder netetik. Når vi har det punkt oppe, får vi nogle rigtig gode diskussioner af, hvad man gør og ikke gør på nettet. F.eks. at man ikke lægger billeder på nettet af andre, uden at de har givet tilsagn. Eller at man ikke tagger nogen i de sociale medier uden at overveje, om personen er med på det og i hvilket lys, det stiller personen. Vi kan også diskutere, hvem man kontakter på nettet, og hvornår man skal være varsom med at tage kontakt. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

76 36 Organisering af samarbejde mellem skoler og SFO/ juniorklubber Sammenhængen mellem SFO/juniorklubber og skolerne sikres for det første ved, at alle enheder arbejder hen mod de samme mål nemlig de tre mål, der er opstillet for folkeskolen. For det andet sikres sammenhængen ved, at der arbejdes systematisk med teamarbejde, med daglig vidensdeling med forebyggelse og tidlig indsats og med overgange. I det følgende beskrives disse fire elementer nærmere. Teamarbejde Arbejdsgruppen foreslår, at de fagprofessionelle i SFO erne indgår i et fast og systematisk teamarbejde med skolens personale ikke mindst med inklusion for øje. Formålet hermed er at skabe et forum, hvor der kan foregå en systematisk faglig refleksion omkring elevernes faglige udvikling og deres trivsel på tværs af SFO og skole. Det er afgørende, at de fagprofessionelle i SFO en kender de faglige læringsmål, der arbejdes med i undervisningen. Herved sikres, at de fagprofessionelle i SFO en kan understøtte barnets faglige læring i andre situationer og i andre læringsmiljøer end de, der findes i skolen. Det er også afgørende, at Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

77 37 Daglig vidensdeling Arbejdsgruppen finder det afgørende, at børnene oplever et godt skifte fra morgen-sfo over i skolen, og igen fra skolen over i SFO/juniorklub om eftermiddagen. Et godt skifte om morgenen handler bl.a. om, at børnene bliver klar til skoledagen, når den begynder. I den anden ende af dagen handler det om, at børnene forholdsvist hurtigt finder sig til rette i SFO/juniorklub, når skoledagen er slut eksempelvis ved, at de finder nogen at lege med, eller at der er tilrettelagt aktiviteter, som de kan være med til. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at de fagprofessionelle har en systematisk og planlagt praksis for, hvordan disse overgange skal foregå, så det ikke er overladt til børnene selv at klare kommunikationen mellem skole og SFO/juniorklub. Mål for den daglige vidensdeling: at der er en daglig fysisk kontakt mellem de fagprofessionelle i SFO og medarbejdere i skoledelen, hvor der overleveres informationer om børnene at der er daglig overlevering af informationer mellem juniorklubpersonale og medarbejdere i skoledelen at børnene får en god start og god afslutning på dagen Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

78 38 Forebyggelse og tidlig indsats En tidlig og forebyggende indsats er afgørende for, at især de udsatte børn får mulighed for at blive så dygtige, som de kan og trives så godt, som de kan. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at SFO er og juniorklubber også i organiseringen sikrer, at man som fagprofessionel kan understøtte den vision for arbejdet med tidlig indsats, der er beskrevet i Norddjurs Kommunes inklusionspolitik: Der sikres en tidlig opsporing, hvor initiativforpligtelsen tages alvorligt, og hvor den rigtige, tværfagligt koordinerede indsats iværksættes fra begyndelsen Arbejdsgruppen anbefaler, at SFO og juniorklubber udvikler en fast og systematisk praksis for, hvordan man opsporer børnene tidligt, hvordan man sikrer den nødvendige tværfaglige koordinering og hvordan man hurtigt og konsekventfår sat aktiviteter i gang, når man opdager børn, der har behov for en tidlig indsats. Mål for den forebyggende og tidlige indsats: at SFO og juniorklubber har udviklet en fast og systematisk praksis for, hvordan der arbejdes med tidlig opsporing at alle fagprofessionelle tager initiativforpligtelsen alvorligt og tør bruge den at udsatte børn og deres familier oplever, at der reageres hurtigt og med en sammenhængende og tværfaglig indsats når der opstår udfordringer Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

79 39 Overgange Arbejdsgruppen finder det afgørende, at børnene oplever et godt skifte fra deres børnehave til tidlig SFO, og tilsvarende fra tidlig SFO til skolen og endelig fra SFO til juniorklub. Et godt skifte handler bl.a. om, at de fagprofessionelle har en systematisk, planlagt og grundig overleveringspraksis, der også tager afsæt i den systemisk anerkendende tilgang. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der i overgangene fokuseres på at videregive viden om, hvilke læringsmiljøer, der er særligt gavnlige for barnet, når det skal udvikle sig fagligt, og hvilke læringsmiljøer, der er særligt gavnlige, når barnet skal udvikle sig personligt og socialt. Arbejdsgruppen anbefaler også, at der fokuseres på dét der virker og ikke på dét, der ikke virker. Mål for arbejdet med overgange: at der videregives informationer om hvilke pædagogiske miljøer, der er særligt gavnlige for barnet både i forhold til at optimere barnets læring og dets trivsel at børnenes personlige, sociale og faglige udvikling fortsætter i en positiv retning i det modtagende tilbud at børnene oplever tryghed og genkendelighed i det modtagende tilbud Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

80 40 Forældresamarbejde Folkeskolereformen sætter fokus på styrket forældreinddragelse og øget forældresamarbejde. Forældrene er en afgørende ressource og medspiller, hvis børnene skal blive så dygtige, som de kan og trives så godt, som de kan jf. de nationale mål for folkeskolen. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at SFO er og juniorklubber opbygger et systematisk og konstruktivt samarbejde med alle forældre. Det systematiske samarbejde kommer til udtryk ved, at de fagprofessionelle løbende er i direkte kontakt med alle forældre omkring deres barns trivsel og læring. Det konstruktive samarbejde kommer til udtryk ved, at de fagprofessionelle og forældrene er bevidste om at tale respektfuldt og anerkendende om og til hinanden både i SFO/juniorklub og derhjemme. Det konstruktive samarbejde handler også om, at alle parter bakker op om de beslutninger, der er taget omkring børnenes læring og trivsel. Endvidere kommer det konstruktive samarbejde til udtryk ved, at særligt de fagprofessionelle er bevidste om ikke kun at være i dialog med forældrene, når barnet er udfordret, men også at italesætte de ting, som barnet er god til over for forældrene (jf. den anerkendende tilgang). Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

81 41 Endelig handler det konstruktive samarbejde om, at alle parter ved, hvad der forventes af dem i dagligdagen. Altså at der er foretaget en klar forventningsafstemning mellem forældre og de fagprofessionelle, så man ved, hvad man kan forvente af hinanden. Mål for forældresamarbejdet: at der er systematisk dialog og kontakt med alle forældre omkring deres barns læring og trivsel at der er en gensidig respekt mellem de fagprofessionelle og forældrene at både de fagprofessionelle og forældrene bakker op om de beslutninger, der foretages at både de fagprofessionelle og forældrene ved, hvad der forventes af dem i forældresamarbejdet Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

82 42 Implementering Med afsæt i dette materiale skal de enkelte skole- og SFO-ledelser frem mod august 2014 vurdere og beskrive, hvordan de vil implementere den fremtidige kerneopgave og organisering af SFO erne herunder hvilke konkrete aktiviteter, de vil sætte i gang for at opfylde de opstillede mål i materialet. Ledelsernes implementeringsplaner drøftes herefter med skole-og dagtilbudschefen. Dette foregår på årlige dialogmøder mellem hele ledelsesteamet og skole- og dagtilbudschefen. Desuden afholder skole- og dagtilbudschefen en årlig lederudviklingssamtale med de øverste ledere i skoledistrikterne, hvor arbejdet med implementeringen af ovennævnte også vil være et centralt emne. Børne- og ungdomsudvalget får en status på implementeringen i den tilbagevendende kvalitetsrapport. Opfølgningen på implementeringen i juniorklubberne vil foregå på en anden måde. Juniorklubbernes samlede virke evalueres og dokumenteres i en årsrapport, der udarbejdes af ledelsen i UngNorddjurs i samarbejde med personalet (jf. deres kvalitetsstandard). Denne årsrapport bliver forelagt socialchefen, hvorefter den drøftes i ungdomsskolebestyrelsen og forelægges børne- og ungdomsudvalget. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

83 Bilag: 5.1. Notat: Frokosordninger i daginstitutioner Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 61422/17

84 Frokostordninger i daginstitutioner Ifølge lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner, skal alle børn i 0-6 års dagtilbud have tilbud om et sundt frokostmåltid. Loven lægger op til at beslutningen om frokostordning skal træffes af forældrene hver andet år. I Norddjurs Kommune beslutter forældrebestyrelserne hvert år, om de ønsker en frokostordning for det efterfølgende år. Loven omfatter tre forskellige ordninger; 1. Kommunalt arrangeret frokostordning Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en kommunalt arrangeret frokostordning. Måltidet kan indgå som en del kerneydelsen eller tilbydes som et tilbud ud over kerneydelsen og finansieres via opkrævning af en særlig madtakst. Alle børn i institutionen skal være en del af den kommunalt arrangerede frokostordning. 2. Forældrearrangeret frokostordning Fravælges den kommunalt arrangerede frokostordning kan forældrebestyrelsen beslutte, at oprette en frivillig forældrearrangeret frokostordning. Kommunalbestyrelsen fastsætter et maksimumbeløb for forældrenes betaling til forældrearrangerede frokostordninger. Den forældrearrangerede frokostordning kan tilbydes individuelt. 3. Forældrearrangeret madordning Loven giver også mulighed for, at forældre kan etablere en forældrearrangeret madordning vedrørende andre måltiden, der ligger ud over frokosten. Overordnede retningslinjer for frokostordninger I daginstitutioner i Norddjurs Fødevarestyrelsens retningslinjer skal overholdes Ved etablering af en ordning med levering fra ekstern leverandør, skal der sikres, at denne er godkendt af Fødevarestyrelsen Ved etablering af en ordning med egenproduktion i daginstitutionens køkken, skal der sikres at gældende lovgivning og godkendelser er overholdt Frokostordning i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen I Norddjurs har på møde den 2. november 2010 besluttet følgende model for kommunalt arrangeret frokost I 0-6 års daginstitutioner. Den kommunalt arrangerede frokostordning træder i kraft 1. august 2011 Den kommunalt arrangerede frokostordning gives som et tilbud ud over kerneydelsen og finansieres via opkrævning af en særlig madtakst Forældrebestyrelserne, eller flertallet af institutionens forældre, når der er tale om afdelinger/enheder under områdeledelse, får hvert år mulighed for på ny at tage stilling til, om daginstitutionen skal fravælge den kommunale frokostordning Norddjurs Kommune giver et årligt tilskud pr. barn på kr.960. Tilskuddet fastsættes hvert år i forbindelse med budgetlægningen Frokosttaksten kan fra 1. august 2011 maksimalt udgøre kr. 450 pr. barn pr. mdr. Taksten fastsættes hvert år i forbindelse med budgetlægningen Forvaltningen opkræver taksten for forældrearrangerede frokostordninger Forældrene står selv for opkrævning af forældrearrangerede madordninger 1

85 Forældrebetalingen til forældrearrangerede frokostordningen må ikke være dyrere end den kommunale frokostordning Norddjurs Kommune giver det samme tilskud til forældrearrangerede frokostordninger, som til den kommunalt arrangerede frokostordning Lederen af institutionen har mulighed for at undtage børn med allergi m.v. fra den kommunalt arrangerede frokostordning. Undtagelsen af det enkelte barn kan ske på baggrund af en lægeerklæring, såfremt det vurderes, at der ikke på forsvarlig vis kan tilbydes frokost til det pågældende barn Skovbørnehaver har mulighed for at blive fritaget for at være omfattet af ordningen Der er mulighed for at tilrettelægge en personalemadordning Kommunalt arrangeret frokostordning (Dagtilbudsloven 16a og b) Procedure for kommunalt arrangeret frokostordning Forældrebestyrelserne beslutter hvert år, om de ønsker en frokostordning for det efterfølgende år. Den kommunalt arrangerede frokostordning vælges eller fravælges for hele daginstitutionen. Det er forældrebestyrelsen der vælger typen, om den skal laves i eget godkendt produktionskøkken eller leveres af ekstern leverandør, af den kommunalt arrangerede frokostordning, og dagtilbudslederen der organiserer den kommunalt arrangerede frokostordning. Ved fravalg skal forældrebestyrelsen beslutte, hvilke kriterier der skal ligge til grund for et fravalg, fx hvordan forældrebestyrelsen sikrer en beslutning, der er i overensstemmelse med den forældregruppe de repræsenterer. Forældrebestyrelsen er ansvarlig for at fremsende beslutningen om fravalg inden ovenstående frist til Skole- og dagtilbudsafdelingen. Forældrebestyrelsen skal offentliggøre deres fravalg af den kommunalt arrangerede frokostordning på daginstitutionens hjemmeside. Forældrene træffer beslutning om fravalg ved simpelt flertal. Forældrene har en stemme pr. barn, de har i enheden. Det betyder, at forældre med to søskende i samme enhed har to stemmer. Definitionen af forældre er ifølge Dagtilbudslovens 2 personer der har forældremyndigheden. Ved skilsmisse med fælles forældremyndighed er det den forælder hvor barnet har bopælsadresse, der kan afgive stemme. Forældre, der ikke aktivt afgiver en stemme, indgår i afstemningens resultat som forældre, der ikke har fravalgt en kommunalt arrangeret frokostordning. Afstemningen skal foregå skriftligt. Skole- og dagtilbudsafdelingen fremsender skema til valg til forældrebestyrelsen, der videreformidler skemaet til den enkelte enheds forældre. Beslutningen om fravalg af en kommunalt arrangeret frokostordning skal sendes til Skole- og dagtilbudsafdelingen senest den 31. december, med virkning fra efterfølgende 1. juli. 2

86 Prisen for en kommunalt arrangeret frokostordning Taksen for kommunalt arrangeret frokostordning er baseret på bruttoudgiften: Løn (ferie-sygepenge, forsikring, barsel, ATP), råvarer, eksklusiv administrations- og ejendomsudgifter. Taksen for den kommunalt arrangerede frokostordning fastsættes hvert år i forbindelse med budgetlægningen. Forældrearrangeret frokostordning (Dagtilbudsloven 17) I de daginstitutioner hvor forældrebestyrelsen har fravalgt den kommunalt arrangerede frokostordning, kan forældrebestyrelsen vælge at lave en forældrearrangeret frokostordning i stedet. Der er følgende kvalitetskrav til etablering af en forældrearrangeret frokostordning. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling til forældrearrangerede frokostordninger. Prisen er udregnet på baggrund af de faktiske udgifter og vil blive revurderet årligt Kommunen yder fripladstilskud, men ikke søskendetilskud til den forældrearrangerede frokostordning Procedure for den forældrearrangerede frokostordning Forældrebestyrelserne beslutter hvert år, om de ønsker en forældrearrangeret frokostordning for det efterfølgende år. Det er frivilligt, om der oprettes en forældrearrangeret frokostordning i stedet for den kommunale frokostordning. Her træffes valget ikke for alle børn i daginstitutionen, men for det enkelte barn. Beslutningen om valg af en forældrearrangeret frokostordning skal sendes til Skole- og dagtilbudsafdelingen senest den 31. december, med virkning fra efterfølgende 1. juli. Administration af den forældrearrangeret frokostordning Forældrebestyrelsen administrerer selv en forældrearrangeret frokostordning, samt afholder udgiften til administration af ordningen. Pladsanvisningen tilbyder at administrere den forældrearrangerede frokostordning, men har i øvrigt ikke andel i den forældrearrangerede frokostordning. Forældrebestyrelsen skal sikre sig dokumentation fra de forældre, der ønsker at være med i den forældrearrangeret frokostordning, fx skema med periode, navn og underskrift og sikre, at denne liste fremsendes til Pladsanvisningen. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra forældrebestyrelsen beslutte at ansætte køkkenpersonale til forældrearrangerede frokostordninger. Kommunalbestyrelsen afholder udgiften til administration af ansættelsesforholdet. 3

87 Prisen for den forældrearrangerede frokostordning Taksen for kommunalt arrangeret frokostordning er baseret på bruttoudgiften: Løn (ferie-sygepenge, forsikring, barsel, ATP), råvarer, eksklusiv administrations- og ejendomsudgifter. Prisen for den forældrearrangerede frokostordning må ikke være dyrere end den kommunale frokostordning. Ansættelse af køkkenmedarbejder Kommunen er arbejdsgiver for køkkenmedarbejderen ud fra almindelig gældende regler. Timetallet til at klare opgaven omkring den forældrearrangerede frokostordning må ikke give anledning til behov for at trække timer fra det pædagogiske personale. Opsigelsesvarsel for en køkkenmedarbejder ved ændring af en forældrearrangeret frokostordning, skal følge gældende regler. Hvis det ikke overholdes, påhviler det forældrene selv at sække en eventuel ekstra udgift til dækning af løn til køkkenmedarbejderen. Tilskud Kommunalbestyrelsen giver i 2017 et tilskud på kr. 78 pr. barn pr. måned til frokostordninger i daginstitutioner. Tilskuddet anvendes til at nedbringe forældrebetalingen pr. barn pr. mdr. Tilskuddet fastsættes hvert år i forbindelse med budgetlægningen. Forældrearrangeret madordning Forældrebestyrelsen kan etablere forældrearrangeret madordninger. Det er mad, der ikke udgør et frokostmåltid. Denne ordning følger samme regler for valg/fravalg som en forældrearrangeret frokostordning. Ordningen administreres af forældrebestyrelsen og de fastsætter selv en takst for ordningen. Der gives ikke økonomisk tilskud til en forældrearrangeret madordning. Køkkener Der kan ikke stilles krav om særlig indretning af dagtilbuddets køkken i forbindelse med valg af frokostordning/madordning. 4

88 Bilag: 6.1. Ansøgning fra Auning Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 62919/17

89 Ansøgning vedr. rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen Auning Skole 1. Kommunens navn Norddjurs Kommune 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen Auning Skole 3. Underskrift Lars Sørensen 4. Kontaktperson Lars Birger Sørensen, Skoleleder, Auning Skole / Tlf Beskrivelse af den konkrete kvalitetsunderstøttende indsats Beskriv de pædagogiske formål med forsøget, herunder; - hvilke ændringer skolen konkret vil foretage i undervisningen, og - de aktiviteter, der konkret ønskes anvendt til at bidrage til elevernes læring. Vi ønsker med forsøget at styrke fokus på elevernes læring og trivsel - med særligt fokus på skole- og uddannelsesparathed - elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer - og vi ønsker at iværksætte tiltag, der allerede fra mellemtrinnet (fra 4. kl.) sætter fokus på de kompetencer og det læringsudbytte eleverne skal opnå, inden de forlader folkeskolen efter 9. eller 10. klasse. Forsøget vil give os mulighed for at opprioritere en række relationelle og faglige indsatser, der vil fremme den enkelte elevs progression og udvikling på de tre afgørende parametre i forhold til at blive/være skole- og uddannelsesparat. (når sætter fokus på dette på mellemtrinnet vil fokus være på skole-parathed som peger frem mod og hænger sammen med udviklingen frem mod at blive uddannelsesparat ) Vi ønsker at igangsætte et forløb, der hen over hele skoleåret vil sætte fokus på udviklingen af elevernes uddannelsesparathed - svarende til det niveau, hvor eleven befinder sig. Vi forestiller os en taksonomisk tilgang, hvor vi opstiller læringsmål og

90 succeskriterier på en række områder, der er forbundet med udviklingen af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer fra 4. til 9. klasse. Styrkelse af og systematik i den løbende elevsamtale med alle elever: Eleverne skal opleve, at læreren er tæt på i den daglige og løbende progression, og vi vil med forsøget sikre et målrettet og systematisk arbejde med elevsamtaler, hvor parametrene vedr. uddannelsesparathed indgår (læringsmål, succeskriterier, feedback, den synligt lærende elev og inddragelse af forældrene i den ønskede udvikling) Klasseteamsamarbejde: Alle lærere omkring den enkelte elev samarbejder om og koordinere de indsatser, der skal medvirke til at hjælpe den enkelte elev i den rigtige retning. (fælles koordineret indsats omkring eleven - med opbakning fra skolens samarbejdspartnere - PPR, Myndighedsafdeling og ungdomsskole m.fl.) Systematisk anvendelse af data: Vi vil arbejde systematisk med anvendelse af data om uddannelsesparathed - gå bag om uddannelsesparathedstallene og blive klogere på, hvor der er mangler og potentialer - og sætte målrettet ind der, hvor behovet ser ud til at være størst! Vi vil anvende faglige resultater, nationale test, resultater fra trivselsmålinger samt andre evalueringer af elevernes faglige, sociale og personlige udvikling - i forhold til at iværksætte dels en relevant overordnet plan for gøre eleverne uddannelsesparate, og på et mere detaljeret plan anvende data, viden og erfaringer til at kvalificere vores næste gode skridt på klasseniveau og på elevniveau. Vi vil i skoleåret 2017/18 arbejde systematisk med elevernes resultater på Læringsog trivselskonferencer på alle årgange. (systematisk arbejde med resultater/data understøttet af vejledere, der klæder lærerne på til at kunne sætte ind med den rigtige indsats. Fokus og mere systematik omkring arbejdet med elevfravær: Systematisk opfølgning på elevfravær og lade det indgå som et indsatsområde, der også italesættes og igangsættes indsatser i forhold til på de løbende elevsamtaler. Uddannelsesparathedsværktøjet: Arbejde med en større fælles forståelse af dette, udvikle mere visuelle værktøjer, måltrappe eller andet, der synliggør de kompetencer, som eleven skal arbejde med og som indgår i den samlede vurdering. Det skal være tydeligere for eleverne, hvad det er de konkret skal lære, udvikle, øve sig i osv.

91 Læringsmiljøer: Vi vil i forsøget også have fokus på at nytænke og udforske vores læringsmiljøer i skolen. Medtænke læring på forskellige måder, praktiske tilgange hvor man lærer på andre måder, motiverer eleverne til læring på nye måder, sikre trygge læringsmiljøer, hvor man tør begå fejl og være åben i forhold til det, som man finder vanskeligt, arbejde systematisk med elevernes tro på egne evner og muligheder, positiv psykologi m.m. Inddrage eleverne mere i eget skoleforløb: Vi arbejder med at gøre alle elever til synligt lærende elever. Det vil sige, at eleven er tæt på egen læring. Eleven ved, hvad han/hun er ved at lære, eleven kender målet, og eleven ved, hvor han/hun er i læringsprocessen, og eleven ved, hvad næste skridt er i forhold til læringen. Vi vil sikre, at elevperspektivet altid er med, når vi laver indsatser. Det gælder på individniveau, når man arbejder med konkrete sager, men det gælder også om at inddrage elever i overordnede indsatser der iværksættes. Eksempelvis elevråd, elevfokusgrupper, arbejdsgruppe med elevdeltagelse - sikre medejerskab og meningsfulde indsatser, som de unge kan koble sig på. Inddrage forældrene mere i elevernes skoleforløb: Vi vil arbejde mere systematisk med at inddrage forældrene. Den tættere kontakt til hver enkelt elev gennem de systematiske elevsamtaler og det udbytte, som disse samtaler giver, skal anvendes til at inddrage forældrene mere aktivt i deres barns positive udvikling i de faglige, sociale og personlige kompetencer. Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere der kan fremme det, som vi arbejder med: Vi vil i forsøget også udvide vores samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Eksempelvis UngNorddjurs (ungdomsskolen i Norddjurs Kommune) og UU Djursland, der arbejder med konceptet Milife, der sætter fokus på og styrker elevernes udvikling af de faglige, sociale og personlige komptencer. Vi vil også her tænke kompetenceudvikling af vores lærere på skolen. De skal via dette samarbejde erhverve sig nye kompetencer, som de skal anvende i det fremadrettede arbejde med de systematiske elevsamtaler. Hvad er fokus, og hvordan kan vi bedst bakke eleven op i den ønskede udvikling? Vi vil også inddrage lokale foreninger og kulturinstitutioner i arbejdet med elevernes uddannelsesparathed. Det kan være samarbejder med lokale virksomheder, hvor eleverne stifter bekendtskab med fagligheder omsat til virkeligheden, men det vil eksempelvis også være projekter med Gammel Estrup Herregårdsmuseet, som med en historie, samfunds- og kulturvinkel kan bidrage til elevernes dannelse og identitet.

92 6. Beskrivelse af kommunens forventning om effekten af forsøget og hvordan projektet i øvrigt dokumenteres Beskriv, hvilken effekt skolen forventer at få ud af forsøget. Fra skolens side forventer vi en positiv udvikling i elevers faglige, sociale og personlige kompetencer, og vi forventer, at det vil kunne læses i såvel de faglige tests (Nationale test m.fl.) samt i trivselsmålinger (Undervisningsministeriets årlige trivselsmåling samt andre lokale målinger). Vi forventer også, at det vil kunne aflæses på uddannelsesparathedsvurderingerne i udskolingen (fra midten af 8. klasse). Det er også en forventning, at vi på Auning Skole med denne tættere opfølgning på hver enkelt elev vil kunne fremvise, at vi i højere grad lykkes bedre med at løfte både den fagligt svageste del af vores elever og ligeledes løfte den fagligt stærkeste del af vores elever. Beskriv, hvilke succeskriterier der opstilles for, om indsatsen er gennemført samt indikatorer for, hvordan man vil påvise ændring (forbedring) af elevernes udbytte m.v. Resultaterne fra såvel de nationale test som fra den nationale trivselsmåling skal gradvist udvikle sig i positiv retning, og uddannelsesparathedsvurderingen midt i 8. klasse skal udvikle sig fra et i øjeblikket alt for højt procenttal til et niveau, der ligger mere på landsgennemsnittet. Vi vil i forsøget opstille vores baseline - vores nuværende niveau - og vil sammenholde det med de opnåede resultater i forsøgsperioden. Vi vil opstille synlige og tydelige mål for vores indsatser i forsøgsperioden, og vi vil arbejde med succeskriterier, der giver os mulighed for løbende at vurdere, hvor vi er i processen. Ud over at det skal tydeliggøres over for eleverne og deres forældre, hvad det er vi skal lykkes med, så skal det også være tydeligt for alle lærere, pædagoger og ledere, hvad vi arbejder på at lykkes med. Vi vil visualisere den udviklingsprogression, vi ønsker - dels konkret for eleverne, men også for vores (de professionelle voksne i skolen) arbejde med at ændre og optimere vores tilgang til opgaven med at udvikle elevernes kompetencer. 7. Forsøgets organisering

93 Beskriv, hvordan forsøget planlægges organiseret, herunder med angivelse af antallet af timer, som skoledagen forventes at blive afkortet med som følge af forsøget. Vi vil i forsøget organisere os sådan, at vi på alle årgange fra 4. til 9. klasse erstatter 2-3 ugentlige undervisningslektioner til to-lærer-lektioner, hvor der intensivt og målrettet kan arbejdes med de planlagte tiltag. Det vil resultere i en ugentlig afkortning af skoledagen med 2-3 lektioner i forsøgsperioden. Disse 2-3 ugentlige lektioner og den planlagte afkortning af skoledagen vil give os mulighed for at organisere systematiske elevsamtaler med alle elever - alle kontaktlærere får en ugentlig lektion til at afvikle individuelle samtaler med eleverne. Samtaler hvor der med udgangspunkt i elevens faglige, sociale og personlige kompetenceudvikling sættes mål og løbende følges op på, hvordan det går. Samtalerne vil være præget af feedback til eleven i forhold til de næste gode skridt, som eleven skal tage i forhold til den ønskede udvikling. Der vil med 3 ugentlige to-lærer-lektioner være en række af konkrete indsatser, der fleksibelt vil kunne anvendes til at styrke konkrete (faglige eller trivselsmæssige) indsatser, som årgangsteamet vurderer vil kunne bidrage til det, som vi arbejder på at lykkes med. 8. Kommunikation til forældre og elever Beskriv, hvordan kommunen/skolen vil informere forældre og elever om forsøgets gennemførelse. Forældrene skal inddrages i elevernes arbejde med at udvikle de faglige, sociale og personlige kompetencer. Vi laver en plan for den kommunikation, der skal gå fra skolen til hjemmet, og det vil være information på forskellige niveauer, således at forældrene orienteres om forsøgets gennemførelse på et mere overordnet niveau på skole-, ledelses- og bestyrelsesniveau, og efterfølgende en tættere og mere detaljeret information på afdelings-, årgangs-, og klasseniveau. I det daglige vil vi være opmærksomme på, at forældre informeres og inddrages i den udvikling, der arbejdes med på elevniveau. Helt konkret vil vi inddrage forældrene aktivt i de mål, der opstilles for hver enkelt elev. Hvad skal eleven har fokus på i forhold til den kommende periode - faglige, sociale og personlige mål? - hvordan går det, og hvordan kan eleven selv arbejde med at nå de opstillede mål? - og hvordan kan forældrene positivt bakke op om elevens arbejde med den ønskede udvikling? 9. Opbakning fra skolebestyrelsen

94 Der vedlægges relevant dokumentation for tilslutning fra skolebestyrelsen til forsøget. Skolebestyrelsen på Auning Skole bakker positivt op om skolens ansøgning. Der vedlægges en udtalelse vedr. dette - underskrevet af skolebestyrelsesformand Tom B. Rasmussen. Auning Skole, d. 27/ Lars Sørensen Skoleleder Auning Skole

95 Bilag: 6.3. Bilag 1 Formål og principper for rammeforsøg med mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 61160/17

96 Sags nr.: 17/04845 Bilag 1. Formål og principper for rammeforsøg med mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen Formål med forsøget: Forsøget med mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen ved fravigelse af folkeskolelovens 14 b og 16 a skal give de deltagende kommuner og skoler større frihed og fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge skoledagen ud over de muligheder, der allerede eksisterer efter folkeskolelovens 16 b. Det overordnede formål med forsøget er at få viden om, hvorvidt man kan tilrettelægge undervisningen på en anderledes måde med indsatser, der har til formål at gøre eleverne så dygtige som muligt. Forsøget ændrer ikke i øvrigt ved det overordnede formål med folkeskolen, jf. lovens formålsbestemmelse, eller med folkeskolereformens intentioner. De deltagende skoler skal fortsat leve op til de øvrige krav i folkeskoleloven, herunder varieret undervisning med motion og bevægelse, åben skole og lektiehjælp og faglig fordybelse mv. Kommunerne og skolerne gives med forsøget øgede muligheder for lokalt at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov. Det er en præmis, at de mere fleksible muligheder bliver anvendt på kvalitet i undervisningen og dermed til at igangsætte nye aktiviteter, der bidrager til elevernes læring. Indhold, betingelser og principper for i rammeforsøget: Indhold: Der vil efter ansøgning fra en kommune kunne gives tilladelse til, at kommunen for en konkret skole eller afdeling af en skole kan fravige folkeskolelovens 14 b og 16 a. Skolerne vil fortsat være forpligtede til at give noget understøttende undervisning på linje med de gældende regler i folkeskolelovens 16 b. Det betyder, at skolen vil kunne konvertere næsten alle ressourcerne, der går til understøttende undervisning til konkrete og afgrænsede pædagogiske kvalitetsunderstøttende indsatser ud over, hvad der er i dag er muligt inden for folkeskolelovens 16 b. De konkrete kvalitetsunderstøttende indsatser kan være: Særlige turboforløb i fagundervisningen for de fagligt svage elever, Særlige talentforløb i fagundervisningen for de fagligt dygtige elever. Oprettelse af særlig teknologi- (fx kodning) eller anden profil i udskolingen eller på andre klassetrin, der kan understøtte kvaliteten i undervisningen. Skolerne kan efter ansøgning, og hvis der foreligger en velbegrundet pædagogisk argumentation herfor, konvertere tid til understøttende undervisning til andre kvalitetsunderstøttende indsatser rettet mod inddragelse af det lokale erhvervsliv og udvikling af elevernes erhvervsog karriereforståelse og af deres håndværksmæssige og innovative evner. 1

97 Sags nr.: 17/04845 Betingelser: Det vil være kommunalbestyrelsen, der indgiver ansøgning om deltagelse i forsøget med en eller flere af kommunens skoler. Ansøgning indgives inden den 4. maj Kommunen skal i forsøgsansøgningen beskrive de pædagogiske formål med forsøget, herunder hvilke ændringer kommunen vil foretage i undervisningen, og hvilken effekt de forventer, der kommer ud af forsøget. Ressourcer, der evt. måtte spares som led i forsøget, skal blive på skolen og én til én bruges til aktiviteter, der bidrager til øget kvalitet og elevernes læring. Skolerne skal leve op til de øvrige krav i folkeskoleloven, herunder varieret undervisning med motion og bevægelse, åben skole og lektiehjælp mv. Ved afkortningen af skoledagen skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører. Det gælder kun elever, der i forvejen deltager i fritidstilbuddet. Kommunalbestyrelsen må ikke opkræve særskilt betaling fra forældrene for den udvidede SFO-tid. Relevante skoler og kommuner forpligter sig til at deltage i ministeriets evaluering af forsøget, herunder: At deltage i en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere, pædagoger, skoleledere og skolebestyrelsesmedlemmer. At deltage i en caseundersøgelse (1-2 dages besøg af konsulenter i løbet af perioden eller fokusgruppeinterviews). At indsende relevante dokumenter til ministeriet, herunder eventuelt opgørelser over de klasser og undervisere, der er omfattet af forsøget på den pågældende skole. Principper: Det vil være en forudsætning for skolernes deltagelse i forsøget, at der er opbakning fra skolebestyrelsen hertil. Skolebestyrelsen forpligtes igennem ministeriets evalueringsprogram til løbende at forholde sig til, om de frigivne ressourcer anvendes på kvalitet i undervisningen og til nye aktiviteter, der bidrager til elevernes læring. Forsøget kan omfatte hele skoler, hele klassetrin, flere klasser eller en enkelt klasse. Ansøgningen skal indeholde en pædagogisk faglig begrundelse for hver enkelt klasse ift., hvad der ønskes opnået med forsøget. Forsøget kan omfatte op til 50 skoler. Hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet modtager mere end 50 ansøgninger, og det efter en konkret vurdering af alle ansøgninger med inddragelse af alle relevante og saglige kriterier i forhold til de udmeldte rammer viser sig, at flere end 50 ansøgere er lige kvalificerede, trækkes der lod blandt disse ansøgere. Der vil maksimalt kunne gennemføres forsøg med halvdelen af skolerne eller afdelingerne i en kommune, idet der lægges vægt på en geografisk spredning af de deltagende skoler. Rammeforsøget gennemføres kun, hvis mindst to kommuner ansøger og opfylder betingelserne. Forsøgsgodkendelsen gives med start fra skoleåret 2017/18. Forsøget løber frem til og med udløbet af skoleåret 2019/20. 2

98 Sags nr.: 17/04845 Om evaluering af rammeforsøget Forsøget evalueres af Undervisningsministeriet efter to år, således at der inden udgangen af skoleåret 2019/20 kan tages samlet stilling til resultaterne af forsøget. Evalueringen skal baseres på såvel kvalitative som kvantitative analyser og tage højde for de udmeldte principper for forsøgene, baggrunden for at gennemføre rammeforsøget og kommunernes/skolernes egne målsætninger for at deltage i det enkelte forsøg (kommunernes/skolernes mål og succeskriterier skal formuleres som led i/forud for forsøget). 3

99 Bilag: 6.2. Brev vedr. rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 61159/17

100 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a Frederiksholms Kanal København K Tlf. nr.: stuk@stukuvm.dk CVR nr.: april 2017 Sags nr.:17/04845 Undervisningsministeriet inviterer hermed kommunerne til at deltage i et rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a. Kommunerne og skolerne gives med forsøget inden for konkrete og afgrænsede pædagogiske kvalitetsunderstøttende indsatser øgede muligheder for lokalt at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov, herunder give øgede muligheder for afkortning af skoledagen. Det forudsættes, at de frigivne ressourcer bliver anvendt på kvalitet i undervisningen og dermed til at igangsætte nye aktiviteter, der bidrager til elevernes læring. De konkrete kvalitetsunderstøttende indsatser kan være: Særlige turboforløb i fagundervisningen for de fagligt svage elever, Særlige talentforløb i fagundervisningen for de fagligt dygtige elever. Oprettelse af særlig teknologi- (fx kodning) eller anden profil i udskolingen eller på andre klassetrin, der kan understøtte kvaliteten i undervisningen. Skolerne kan efter ansøgning, og hvis der foreligger en velbegrundet pædagogisk argumentation herfor, også vælge at konvertere tid til understøttende undervisning til andre kvalitetsunderstøttende indsatser rettet mod inddragelse af det lokale erhvervsliv og udvikling af elevernes erhvervs- og karriereforståelse og af deres håndværksmæssige og innovative evner. Forsøget bliver gennemført med henblik på at få mere viden om, hvorvidt rman kan tilrettelægge undervisningen på en anderledes måde med indsatser, der har til formål at gøre eleverne så dygtige som muligt.

101 For en beskrivelse af formål og principper for forsøget henvises til bilag 1. Ministeriet skal have ansøgningen i hænde senest den 4. maj Der skal anvendes vedlagte ansøgningsskema (bilag 2). Ansøgningen skal sendes til Pernille Riisgaard pernille.riisgaard@stukuvm.dk )og Lone Basse (lone.basse@stukuvm.dk) i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. De deltagende kommuner forpligtes til at deltage i en fælles evaluering af forsøget. Ministeriet vil fastsætte krav til evalueringen i dialog med de kommuner, der deltager i rammeforsøget, og på baggrund af de konkrete ansøgninger. Ministeriet vil lægge vægt på, at evalueringen af rammeforsøget tilrettelægges, så der opnås så sikker viden som muligt og foreligger et solidt beslutningsgrundlag, når der ved forsøgets udløb skal tages stilling til, om erfaringer og resultater fra forsøget skal udmøntes i eksempelvis regelændringer eller fortsættelse af forsøg. Der henvises i den sammenhæng til ministeriets strategi for forsøg og udvikling: Kommunerne har som hidtil mulighed for at ansøge om at gennemføre forsøg efter folkeskolelovens 55, stk. 1, med andre temaer end rammeforsøgstemaet. Hvis der er spørgsmål til rammeforsøget, kan spørgsmål herom rettes til Pernille Riisgaard (pernille.riisgaard@stukuvm.dk eller tlf. nr ) eller Lone Basse (lone.basse@stukuvm.dk eller tlf. nr ) i Kontor for Grundskolen. Med venlig hilsen Liz Nymann Lausten Kontorchef Kontor for Grundskolen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 2

102 Bilag: 7.1. Brev til kommuner vedr. pulje og program for fagligt løft af de svageste elever Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 62699/17

103 Til alle kommuner Departementet Frederiksholms Kanal København K Tlf. nr.: uvm@uvm.dk CVR nr.: Invitation til deltagelse i pulje og program for fagligt løft af de svageste 25. april 2017 Sags nr.:17/05022 Regeringen udmønter i skoleårene 2017/18, 2018/19 og 2019/20 en pulje på 500 mio. kr. til løft af de fagligt svageste elever. Derfor gives 120 skoler i hele landet med en høj andel af fagligt svage elever et tilbud om at deltage i puljen. Det vil konkret indebære, at den enkelte skole får mulighed for at få en årlig præmie i størrelsesordenen 1,3-1,5 mio. kr., hvis skolen formår at løfte de fagligt svageste elever. Skolen får mulighed for at modtage en række understøttende indsatser og forpligter sig på at bidrage til spredning af gode eksempler til resten af landets skoler. Alle kommuner bedes senest fredag den 19. maj 2017 via vedlagte skabelon melde til Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på akvcuk@stukuvm.dk, hvorvidt de enkelte skoler tager imod tilbuddet om hhv. pulje og program. Vedlagt er materiale om skolepuljen og det faglige program, oversigt over de 120 udvalgte skoler, samt kopi af det brev, der er sendt til de 120 skoler d.d. Undervisningsministeriet vil, når de deltagende skoler er fastlagt, sende yderligere information ud om de mål, de udvalgte skoler i jeres kommune skal opnå, og hvilken præmie indfrielse af målsætningerne vil udløse, samt den videre proces for det faglige program. Eventuelle spørgsmål til den konkrete udmøntning af programmet kan rettes Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på eller akvcuk@stukuvm.dk. Med venlig hilsen Jesper Nielsen Afdelingschef

104 Bilag: 7.2. Program for fagligt løft Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 62697/17

105 Undervisningsministeriet Program for løft af de fagligt svageste elever 25. april 2017 Etablering af program Som led i puljen etableres et 3-årigt program med specifikt fokus på understøttelse af skolerne i deres arbejde med at iværksætte afgrænsede indsatser med henblik på at løfte fagligt svage elever i udskolingen. Programmet tager udgangspunkt i erfaringerne fra de eksisterende understøttende indsatser i Undervisningsministeriet og viden om, hvad der virker i forhold til at løfte de fagligt svageste elever. De udvalgte skoler bliver tilbudt at være en del af programmet, og skolerne tager herefter stilling til, om de ønsker at deltage. Partnerskab De centrale interessenter på folkeskoleområdet inviteres til at deltage i et partnerskab i tilknytning til programmet med henblik på, at interessenternes viden om sektoren inddrages. Partnerskabet vil løbende blive inddraget i udformningen af inspirationsmaterialet, herunder bidrage med viden fra praksis om indsatser med positive effekter samt deltagelse i konference, temadage og evaluering. Konkret indhold i programmet Inspirationsmateriale om virkningsfulde indsatser i forhold til løft af de fagligt svageste elever, herunder også fokus på udvikling af personlige og sociale kompetencer. Inspirationsmaterialet stilles til rådighed for skolerne og vil indeholde metoder og konkrete redskaber, som er nærmere beskrevet i udleveringsnotitsen: Virksomme indsatser til løft af fagligt svage elever. Materialet skal kunne anvendes af lærere og ledere direkte i det daglige arbejde. Kick off-konference for ledelsesrepræsentanter fra skoler/kommuner om, hvad der virker i forhold til løft af de fagligt svageste elever i udskolingen. Temadage for ressourcepersoner i skoler/kommuner om iværksættelse af afgrænsede indsatser, herunder fx turboforløb, forældresamarbejde og mentorforløb i forhold til løft af de fagligt svageste elever. Mulighed for sparring og vejledning til skolelederen og evt. centrale medarbejdere på skolen fra Undervisningsministeriets læringskonsulenter i forhold til tilrettelæggelse af konkrete lokale indsatser. Løbende evaluering af de igangsatte indsatser med henblik på udbredelse af erfaringer undervejs, samt afsluttende evaluering med henblik på samlet vurdering af programmets effekt. Der vil endvidere blive tænkt i netværksorganisering af de 120 skoler.

106 Bilag: 7.3. Model for skolepuljen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 62696/17

107 Undervisningsministeriet Model for skolepuljen 25. april 2017 Fakta om modellen Målgruppen for puljen er de 120 skoler fordelt over hele landet, som har de største andele af elever i den fagligt tunge ende. De 120 skoler fordeles på seks områder (Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark, Københavns Kommune og den resterende del af Region Hovedstaden). Antallet af skoler i hvert område fastsættes efter områdets andel af elever i 9. klasse. Skolerne er udvalgt, fordi de set over de sidste tre år har haft en høj andel af elever, der forlader 9. klasse med et svagt fagligt niveau i dansk og matematik (forstået som andelen af elever, der ikke opnår mindst 4 i dansk og matematik i 9.klasseprøverne). Skolerne vil kunne opnå en præmie på i størrelsesordenen 1,4 mio. kr. årligt, hvis de formår at reducere andelen af fagligt svage elever med 5 procentpoint i puljens første år, 10 procentpoint i puljens andet år og 15 procentpoint i puljens tredje år. Dvs. skolerne skal over en treårig periode sænke andelen af fagligt svage elever med 15 pct.point. Skolerne kan få udbetalt præmien første gang i sommeren 2018, når resultatet af 9. klasses afgangsprøver foreligger. For at understøtte skolerne i at gennemføre et fagligt løft igangsætter undervisningsministeren et program for løft af de fagligt svageste elever, hvorigennem Undervisningsministeriet kan bistå med vejledning og forskellige pædagogiske redskaber. Som led i programmet etableres et partnerskab med de centrale interessenter på folkeskoleområdet. De udvalgte skoler bliver tilbudt at deltage i indsatsen, og den enkelte skole skal aktivt acceptere tilbuddet for at deltage. Boks 1 Eksempel på skole Skole X har i de seneste tre skoleår haft hhv. 35, 40 og 45 pct. elever, der ikke har opnået karakteren 4 i dansk og matematik. Baseline er dermed 40 pct., idet det er gennemsnittet for de tre foregående år. Skolen har 500 elever. Skolen opfylder puljens kriterier og bliver en del af program for løft af de fagligt svageste elever. Skolen meddeles samtidig, at en præmie på 1,3 mio. kr. årligt udbetales, såfremt maksimalt 35 pct. af eleverne ved 9.-klasseprøverne i 2018 ikke opnår mindst 4 i dansk og matematik. Det svarer til en forbedring på 5 pct.-point ift. baseline. I 2019 fastsættes målet til maksimalt 30 pct. og i 2020 er målet maksimalt 25 pct., svarende til en forbedring på 15 pct.-point ift. baseline på 40 pct. Præmien udbetales hvert år, så snart skolen har indberettet sine karakter, hvis skolen indfrier målsætningerne. Skolen har herved mulighed for at anvende præmien til yderligere at styrke indsatsen over for målgruppen. En præmie på fx 1,3 mio. kr. årligt svarer til, at en skole kan ansætte knap 3 ekstra lærerårsværk eller godt 3 pædagogårsværk i de år, puljen eksisterer. Hvis hele beløbet anvendes til ekstra lærere, betyder det, at det på en 1-sporet skole vil blive muligt at indføre tolærerordning i alle fagtimer i 9. klasse, mens der på en 3-sporet skole vil kunne indføres tolærerordning i alle matematik- og dansktimer i 9. klasse i de år puljen eksisterer.

108 Bilag: 9.2. Indsatskatalog - Sundhedsplejen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 25114/17

109 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Graviditetsbesøg Målgruppe Alle førstegangsgravide samt flergangsgravide som henvises af jordemoder, familieambulatorium, socialrådgiver, læge eller sundhedsplejen. Kvalitetsmål At bidrage til at etablere kontakt til familien og dermed bidrage til at øge familiens viden om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med at have børn At medvirke til opsporing af særlige behov og evt. iværksættelse af indsats. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Under graviditetsbesøget kan følgende temaer drøftes: Forventninger til at få et barn Praktiske forberedelser Det nyfødte barn Amning Parforhold og forældreskab Forventning til forældrerollen og samværet med det nyfødte barn Spørgsmål der er relevant for den enkelte familie, f.eks. særlige bekymringer, tidligere efterfødselsreaktioner, ung mor, mv. Specifik opsporing i forhold til tidlig tilknytning og tidlig indsats Stillingtagen til det videre forløb, samt evt. iværksættelse af tværfaglig indsats. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på konkret faglig vurdering. Graviditetsbesøget tilbydes til det kommende forældrepar i eget hjem. Besøget tilbydes i 2. trimester i graviditeten. Gravide med særlige behov tilbydes flere kontakter, samt tværfaglig indsats. Graviditetsbesøget foregår ved hjemmebesøg. Det anbefales at den vordende far deltager. 1

110 Indsatskatalog, Sundhedsplejen dagsbesøg Målgruppe Forældre med nyfødte børn, der er 4-5 dage gamle, og udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen. Kvalitetsmål At medvirke til at observere mor og barns tilstand, samt understøtte etablering af amning eller anden ernæring At medvirke til at styrke og støtte forældrene i omsorgen for deres barn i de første dage efter fødslen og dermed sikre barnets udvikling, sundhed og trivsel At forebygge genindlæggelser med en tidlig kommunal indsats. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Ved barselsbesøget vil der være fokus på: Amning Barnets trivsel (barnet vejes) Om barnet er sufficient ernæret Icterus Familiedannelse, familiens psykiske velbefindende Relationen mellem forældre og barn Mors psykiske tilstand. Der vejledes i: Amning Tegn på trivsel hos det spæde barn Barnets behov for mad, trøst, omsorg og kærlighed Evt. forebyggelse og behandling af icterus Evt. vejledning i anden form for ernæring end amning dvs. behov for at give tilskud på bæger eller flaske Flaskegivning. Stillingtagen til det videre forløb, herunder henvisning til yderligere indsatser fra Sundhedsplejen eller andre samarbejdspartnere. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på en konkret faglig vurdering. Indsatsen leveres på 4. eller 5. dagen efter barnets fødsel og leveres i dagtimerne. Besøget foregår i hjemmet. Indsatsen indgår i sundhedsplejens vagtberedskab på lørdage og udvalgte søgne- og helligdage. 2

111 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Etableringsbesøg Målgruppe Der tilbydes etableringsbesøg til alle familier med et nyfødt barn. Kvalitetsmål At biddrage til at øge familiens viden om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med det at have børn At sikre barnets udvikling, sundhed og trivsel At medvirke til opsporing af særlige behov og evt. iværksættelse af indsats. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Vurdering af: Børneundersøgelse Vægt, længde og hovedomfang Barnets samspil med voksne Hovedfacon (asymmetri) Motorisk udvikling Barnets almentilstand. Vejledning i: Amning/flaskegivning Helbredsundersøgelse og vaccinationer Kropspleje Hygiejne At støtte barnet i en sund udvikling Søvn og døgnrytme Sikkerhed Aktuelle problemstillinger og/eller spørgsmål fra forældrene. Drøftelse af: Graviditet, fødsel, efterfødselsreaktioner Ressourcer, netværk, familiens trivsel Sundhedsplejersketilbud afhængig ag behov. Udlevering og gennemgang af relevant materiale, samt info om sundhedsplejens åbne tilbud (åben konsultation, kostgruppe). Stillingtagen til det videre forløb, herunder evt. henvisning til yderligere indsatser fra Sundhedsplejen samt evt. henvisning til andre faggrupper. 3

112 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på en konkret faglig vurdering. Etableringsbesøget tilbydes tidligst 7 dage (jfr. sundhedsaftalerne) efter udskrivelsen fra fødestedet. Etableringsbesøget finder sted i hjemmet. 4

113 Indsatskatalog, Sundhedsplejen 3 ugers besøg Målgruppe Kvalitetsmål Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Familier, der har børn i alderen 3 uger til 1 måned. At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksen tilværelse. Opfølgning på etableringsbesøget, med særligt fokus på barnets trivsel og opsporing af gulsot. Vurdering af: Vægt, længde og hovedomfang Barnets samspil med den voksne Hovedfacon (asymmetri) Motorisk udvikling Barnets almentilstand. Vejledning i: Amning/flaskegivning Helbredsundersøgelser og vaccinationer Kropspleje At støtte barnet i en sund udvikling Søvn og døgnrytme Aktuelle problemstillinger og/eller spørgsmål fra forældrene. Drøftelse af familiens trivsel. Stillingtagen til det videre forløb, samt evt. henvisning til andre faggrupper. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på konkret faglig vurdering. Indsatsen tilbydes inden barnet er en måned gammel og foregår i dagtimerne. Indsatsen foregår som udgangspunkt i sundhedsplejens klinikker, men kan ved særlige behov foregå i hjemmet. 5

114 Indsatskatalog, Sundhedsplejen 2 måneders besøg Målgruppe Denne ydelse tilbydes alle familier med et 2 måneder gammelt barn. Kvalitetsmål At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksen tilværelse At sikre kontinuerligt tilsyn med spædbarnets og familiens trivsel At opspore evt. fødselsdepression af begge forældre Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Opfølgning på barnets trivsel og udvikling samt familiedannelse. Der udføres funktionsundersøgelse af barnet. Der er særligt fokus på: Barnets opmærksomhed, evne til selvregulering og reaktionsmønstre Tilknytning mellem barn og forældre samt forældrenes psykiske velbefindende Forebyggelse af uønsket ammeophør. Tilbud om screening af begge forældre for evt. fødselsdepression (EPDS) I øvrigt er det muligt at drøfte de spørgsmål, der har relevans for familien, f.eks. parforhold, søskende og meget andet. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på en konkret faglig vurdering Indsatsen tilbydes når barnet er 2 måneder. Denne ydelse tilbydes i sundhedsplejens klinikker. 6

115 Indsatskatalog, Sundhedsplejen 5-6 måneders besøg Målgruppe Børn i 5-6 måneders alderen kun til førstefødte barn i familien. Kvalitetsmål Støtte i fortsat amning/flaskegivning En undersøgelse af barnets gennerelle udvikling En dialog med udgangspunkt i familiens ønsker, spørgsmål og behov At drøfte overgangen til anden mad end mælk. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Barnets generelle udvikling og sundhed vurderes og beskrives ud fra sundhedsplejerskens observationer, og forældrenes beskrivelse af deres barn. Besøget kan f.eks. indeholde vejledning i forhold til: Drøftelse af fortsat amning/flaskegivning i forhold ønsker og behov Kost, herunder at informere om supplerende jerntilskud Vurdere, beskrive og vejlede i forhold til forældre/barn samspil Søvn Vækst: barnet vejes og måles Udvikling Leg og bevægelse, der stimulerer barnets motoriske udvikling Sikkerhed Sproglig udvikling. Henvise til relevante samarbejdspartnere ved behov. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på en konkret faglig vurdering. Tidspunktet for aftalen om hvornår kontakten mellem 5-6 måneder skal finde sted afhænger af familiens behov. Indsatsen foregår som udgangspunkt i sundhedsplejens klinikker. 7

116 Indsatskatalog, Sundhedsplejen 8-10 måneders besøg/boel-besøg Målgruppe Familier med barn på 8-10 måneder. Kvalitetsmål At drøfte familiens trivsel og via dialog understøtte familien til en positiv udvikling for såvel barn som forældre At sundhedsplejersken i løbet af besøget gennemfører en vurdering af barnets udvikling såvel motorisk, sprogligt, sansemæssigt og temperamentsmæssigt. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Barnets generelle udvikling og sundhed vurderes og beskrives ud fra sundhedsplejerskens observationer, og forældrenes beskrivelse af deres barn. Besøget kan f.eks. indeholde vejledning i forhold til: Forældre/barn samspil Barnets tiltagende selvstændighed Barnets nysgerrighed for omverdenen Sproglig udvikling Leg og bevægelse der stimulerer barnets motoriske udvikling Amning/ernæring Søvn Søskende BOEL-prøve (blik orienteret efter lyd) Vækst: barnet vejes og måles Overgang til dagpasning Forebyggelse af ulykker. Der henvises til relevante samarbejdspartnere ved behov. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på konkret faglig vurdering. Indsatsen tilbydes når barnet er 8 10 måneder. Besøget foregår i familiens hjem. 8

117 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Åben konsultation spæd-småbørnssundhedsplejen Målgruppe Forældre med spæd- og småbørn Kvalitetsmål At bidrage til at øge familiens viden om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med det at have børn At sikre barnets udvikling, sundhed og trivsel. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Konsultationerne kan omhandle en bred vifte af sundhedsmæssige emner, som f. eks.: Amning Vejning Søvn Uroligt barn Kost/måltider Hovedfacon Motorik Hudproblemer. Der henvises til andre instanser. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Ingen. Beror på konkret faglig vurdering. Forældre der tilhører spæd-småbørnssundhedsplejen kan møde op uden forudgående tidsbestilling. Tid og sted fremgår af sundhedsplejens hjemmeside, jfr. kvalitetsstandard for sundhedsplejen. Andet Indsatsen tilbydes i sundhedsplejens klinikker på onsdage fra kl Der dokumenteres i Novax elektronisk journal. 9

118 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Behovsbesøg Målgruppe Familier med børn i alderen 0-6 år, som har behov for ekstra besøg udover spæd-småbørnssundhedsplejens basistilbud. Kvalitetsmål At bidrage til at øge familiens viden om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med at have børn At sikre barnets udvikling, sundhed og trivsel At medvirke til tidlig opsporing af særlige behov og evt. iværksættelse af indsats. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Ud fra faglig samtale og refleksion med forældre ydes rådgivning og vejledning, eksempelvis: Amning Ernæring/trivsel Uroligt barn Døgnrytme/søvnproblemer Udvikling Sygdom hos barnet Kontakt/samspil Sygdomme hos forældre Efterfødselsreaktioner Usikkerhed hos forældre Belastninger hos forældre Tegn på mistrivsel Forældres omsorgskapacitet. Stillingtagen til det videre forløb, evt. henvisning til yderligere indsatser fra sundhedsplejen, samt evt. henvisning til andre faggrupper. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på konkret faglig vurdering. Beror på konkret faglig vurdering. Indsatsen foregår i form af hjemmebesøg, men kan efter nærmere faglig vurdering også foregå i klinikkerne. 10

119 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Familier med præmature børn Målgruppe Forældre til for tidligt fødte børn før 37 fulde uger. Kvalitetsmål At yde sundhedspleje til forældre med et præmaturt barn med de særlige behov, barn og familie har. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Barnets generelle udvikling og sundhed vurderes og beskrives ud fra sundhedsplejerskens observationer, og forældrenes beskrivelse af deres barn. Besøget kan f.eks. indeholde vejledning i forhold til: Amning/ernæring i forhold til moderens, familiens ønsker og behov Kost, herunder at informere om supplerende jerntilskud, ACDdråber Forældre/barn samspil Barnets særlige sensitivitet Barnets spæde sprog og signaler Søvn Vækst: barnet vejes og måles Børn der er født før 34 fulde uger eller vejer mindre end 1700 gram, tilbydes henvisning til fysioterapeut Pladsanvisningen orienteres, efter aftale med forældrene, om at der er født et præmaturt barn, som evt. får behov for et særligt pasningstilbud. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Ingen. Opfølgning en gang ugentligt indtil barnet vejer 3 kg. Besøgene vil blive aflagt efter behov, hvilket afhænger af barnets reaktioner og udvikling og forældrenes behov for støtte. Varighed/tidsbegrænsning Andet Som ovenfor. Indsatsen tilbydes som udgangspunkt i form af hjemmebesøg. 11

120 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Adoptivbørn Målgruppe Alle kommende og nybagte adoptivfamilier. Kvalitetsmål At yde sundhedspleje til forældre med adoptivbarn med de særlige behov, barn og familie har. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Forbesøg - sundhedsplejen tilbyder forbesøg inden barnet modtages. I besøget kan der f.eks. tales om: Forventninger til barnet Forældrerollen og de kommende ændringer i familien Tilknytning Praktiske forberedelser Sundhedsplejens tilbud. Besøg i hjemmet - besøget kan indeholde samtaler om: Barnets trivsel og udvikling fysisk og psykisk Barnets reaktioner på den nye situation Tilknytning og kontakt Barnets ernæring Barnets søvnrytme Barnets leg og behov for stimulering Barnets helbred Sprog Det at blive forældre/forældrerollen Forhold til den nærmeste familie og venner Start i dagpleje eller institution Brug af PAS-ordning (post adoptiv service) via Familiestyrelsen. Der er mulighed for kontakt med fysioterapeut fra PPR. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på en konkret faglig vurdering på baggrund af barnets reaktioner og udvikling og forældrenes behov for støtte. Som ovenfor. Indsatsen tilbydes i hjemmet. 12

121 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Kostvejledning i grupper Målgruppe Familier med børn i alderen fra ca. 4 måneder der har behov for viden om barnets kost. Kvalitetsmål At forældrene undervises i tegn og signaler på, at barnet er parat til at spise anden mad end modermælk/modermælkserstatninger, således at barnet kommer i gang med skemad på et tidspunkt, det er klar til det At forældrene får viden om alderssvarende og sufficient ernæring At forældrene føler sig velinformerede og trygge ved at begynde at tilbyde barnet anden mad end mælk, således at overgangsperioden forløber så problemfrit som muligt. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen I kostgruppen tilbydes forældre rådgivning om overgang til anden mad end modermælk/modermælkserstatning, herunder tegn og signaler på barnets parathed til skemad. Vejledning i spædbarnets kost i forhold til barnets alder og modenhed, sådan at barnet, når det er ca. 1 år, spiser som resten af familien. 1. Overgangskosten når barnet er under 6 måneder 2. Overgangskosten når barnet er 6-9 måneder 3. Overgangskosten når barnet er 9-12 måneder 4. Jerntilskud, vitaminer og mælkebehov. Stemningen omkring måltidet. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Vejledningen foregår i grupper, p.t. foregår vejledningen 2 steder i Norddjurs Kommune, henholdsvis på biblioteket i Grenaa og i Familiehusets afdeling i Allingåbro. (Se info på kommunens hjemmeside, jfr. kvalitetsstandard for sundhedsplejen). Familien deltager, når den skønner at barnet er ved at være parat til skemad. Det er muligt at deltage 1 eller flere gange. Som ovenfor. Ydelsen tilbydes som et åbent hus arrangement. 13

122 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Mødregruppe Målgruppe Alle nybagte mødre. Kvalitetsmål At øge og styrke mødrenes sociale netværk i lokalområdet At gruppen bidrager til at udveksle viden og erfaringer om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at mor styrkes i at mestre de udfordringer, der er forbundet med at have børn. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Gruppen af mødre med børn på omtrent samme alder mødes hos hinanden på skift og tilrettelægger selv forløbet og er dermed selv ansvarlige for mødernes indhold. Som ovenfor. Sundhedsplejersken sammensætter gruppen, aftaler første møde, udsender invitation og deltagerliste, men deltager ikke selv. Gruppen af mødre mødes på skift hos hinanden efter aftale. Deltagerne aftaler kommende møder. Ingen. Mødregrupperne afvikles i private hjem. 14

123 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Mødregruppe unge, sårbare gravide og nybagte mødre Målgruppe Det er et åbent tilbud til unge, sårbare gravide og nybagte mødre med særlig behov for støtte. Denne mødregruppe er et tilbud til kommende og nybagte mødre, som har brug for et mere omfattende tilbud om støtte end en almindelig mødregruppe kan tilbyde. Det kan være mødre, der: Er usikre i forhold til at varetage forældrerollen Har svært ved at aflæse og forstå barnets signaler Har svært ved at knytte sig til barnet Er ensomme og mangler nogen at dele deres erfaringer med Har brug for at få nogle positive oplevelser med deres barn. Kvalitetsmål At styrke båndet mellem mor og barn og dermed være med til at sikre, at barnet får de bedste udviklingsbetingelser At øge deltagernes viden om børns behov og udvikling. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Borgerens opgaver Mødrene tilbydes: Samvær og aktiviteter med andre unge mødre, bl.a. babysvømning, juleafslutning og sommerudflugt Mulighed for rådgivning og vejledning vedrørende barnets udvikling Mulighed for at udveksle erfaringer med andre unge mødre Mulighed for at dele glæder og sorger med ligestillede Mulighed for at få nyt netværk Snak om fremtiden job/uddannelse? At hjælpe kvinderne til at kunne drage nytte af hinandens erfaringer At være relationsskabende Professionelle råd og vejledning i forhold til graviditet og fødsel Råd og vejledning i nyfødthedsperioden Råd og vejledning til at kvinderne får nogle positive oplevelser med deres barn og med det at være forælder. Ingen. Vejledende tidsforbrug Henvisning sker via sundhedsplejen. Gruppestørrelse max. 6 gravide/mødre. Der er løbende optag. Der kan indgå aktiviteter ud af huset. Grupperne mødes som udgangspunkt en gang om ugen i ca. 2 timer. 15

124 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Varighed/tidsbegrænsning Andet Deltagelse ophører efter eget ønske og senest ved barselsperiodens ophør. Mødregruppetilbuddet er et åbent tilbud og afvikles i familiehuset og sundhedsplejens lokaler. Grupperne ledes af en sundhedsplejerske og en familiebehandler. 16

125 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Mødregruppe til gravide og mødre med anden etnisk baggrund end dansk Målgruppe Det er et åbent ad hoc tilbud til gravide eller nybagte mødre af anden etnisk baggrund end dansk med børn i alderen 0-1 år. Kvinderne er kommet til Danmark af flere forskellige grunde og kan derfor have lidt mere omfattende behov for støtte end en almindelig mødregruppe kan tilbyde. Det kan være gravide eller mødre, der: Har brug for nogen at tale med Kan have svært ved at forstå det danske sundhedssystem Har brug for at tale om, hvad der forventes af at være forældre i Danmark Kvalitetsmål At øge deltagernes viden om børns behov og udvikling At øge deltagernes viden om det danske sundhedssystem og om forventningerne til det at være forældre i Danmark Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Deltagerne tilbydes: Socialt samvær og aktiviteter, bl.a. besøg af tandplejer, kostvejledning mad til spædbørn og ernæring, babymassage, leg med din baby Mulighed for at udveksle erfaringer med andre mødre Professionelle råd og vejledning i forhold til graviditet og fødsel Rådgivning og vejledning vedrørende barnets udvikling (eks. ernæring, kost, barnets sprog og søvn) Rådgivning og vejledning vedrørende større børn og søskende Mulighed for at tale om det at være forældre i et nyt land Mulighed for at tale om dagpleje/vuggestue og evt. få hjælp til at ansøge herom Mulighed for at tale om sprogskole, job og uddannelse Rådgivning og vejledning om prævention Mulighed for at tale om kulturer Mulighed for at få hjælp til små hverdagsting, såsom at få oversat et brev eller blive guidet til at kunne rette henvendelse til en anden offentlig instans o. lign. Ingen. Henvisning sker via sundhedsplejen. Gruppen etableres og sammentættes hvis behovet opstår og det vurderes hensigtsmæssigt at samle et antal gravide og nybagte mødre. Gruppen mødes som 17

126 Indsatskatalog, Sundhedsplejen udgangspunkt hver 14. dag i 2-3 timer. Der er tolkebistand når der er brug for det. Varighed/tidsbegrænsning Andet Mødregruppetilbuddet forløber under kvindernes barselsperiode. Mødregruppetilbuddet er et åbent tilbud og ledes af en sundhedsplejerske og en familiekonsulent og foregår i familiehusets og sundhedsplejens lokaler. 18

127 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Indsats 0. klasse Målgruppe Alle børn i 0. klasse og deres forældre. Kvalitetsmål At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på skolen At medvirke til at børn bliver bevidste om deres egen sundhed og bliver i stand til at handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel At opspore sygdom, mistrivsel og fejludvikling og at henvise til relevant udredning eller behandling. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Sundhedspædagogisk aktivitet i klassen - i 0. klasse inviterer skolesundhedsplejerskerne klassen med til Sundhedsmysteriet en opdagelsesrejse med hav- det-godt- detektiverne. Sundhedsmysteriet forløber over en hel skoledag, hvor klasselæren også deltager. Gennem leg og aktiv deltagelse beskæftiger børnene sig med emnerne: Mad og drikke At holde sig rask Venskaber Aktivitet og søvn. Funktionsundersøgelse af alle børn uden forældre (herunder konference med børnehaveklasselederen) hvor højde, vægt, syn og hørelse undersøges Behovsorienterende sundhedssamtaler med forældre og evt. barn. Der henvises videre til relevante sundhedstilbud samt behandling i tværfagligt regi. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Forældrene holder sig opdateret om sundhedsplejens indsats på skoleintra. De forældre, der ønsker det, kan booke en tid til en individuel samtale med sundhedsplejersken om barnets udvikling, sundhed og trivsel. Indsatsen planlægges i samarbejde med skolens børnehaveklasselærer. Ca. en uge før indsatsen hilser sundhedsplejersken på klassen og uddeler skriftligt materiale, som også lægges på Intra, ligesom der oprettes en side til booking af sundhedssamtaler på Intra. 19

128 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Varighed/tidsbegrænsning Andet Som ovenfor. Indsatsen udføres på skolerne i det lokale, der er stillet til rådighed for skolesundhedsplejersken, eller i andre af skolens lokaler/klasseværelser. 20

129 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Indsats 2. klasse Målgruppe Alle børn i 2. klasse og deres forældre. Kvalitetsmål At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på skolerne At medvirke til at børn bliver bevidste om deres egen sundhed og bliver i stand til at handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel At opspore sygdom, mistrivsel og fejludvikling så tidligt som muligt og at henvise til relevant udredning eller behandling. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Indsatsen på 2. klassetrin vil have fokus på: Trivselsproblemer (psykosomatiske problemer, lavt selvværd, negativ kropsopfattelse, ensomhed, tristhed, angst, mobning, selvskade, spiseforstyrrelser, problemer i forhold til skilsmisse, samvær og deleordninger, vold og andre former for omsorgssvigt) Overvægtsproblemer Kropsopfattelse, selvværd og klassekultur. Indsatsen sammensættes af følgende: Sundhedspædagogiske aktiviteter - formålet er at børnene: Får viden om krop og køn og ser kropsudviklingen som noget naturligt Ser forskelle som noget positivt, får øget selvbevidsthed og respekterer egne og andres grænser Oplever at være gode nok, som de er Får en forståelse for, at de tanker vi har, påvirker den måde vi føler på. Samtaler og undersøgelser Screening af højde og vægt samt individuel sundhedssamtale baseret på spørgeskema. Dette er udfyldt i hjemmet sammen med forældre, hvor forældre og børn sammen vurderer barnets trivsel. Dette kan samtidig give anledning til nye refleksioner omkring barnets trivsel. Åben konsultation Forældre har mulighed for at tage imod tilbud om samtale med sundhedsplejerske på baggrund af selvvurderet trivselsproblem hos barnet. Dette foregår 21

130 Indsatskatalog, Sundhedsplejen over skolens samtalebookingssystem, SkoleIntra. Sundhedsplejersken identificerer generelt ved ovenstående sundhedspædagogiske aktiviteter og screening, børn med overvægt og trivselsproblemer. Forældrene inviteres til samtale med sundhedsplejersken. På denne baggrund rådgives og henvises videre til relevante sundhedstilbud samt behandling i tværfagligt regi. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Udfylde spørgeskema sammen med barnet forud for sundhedsplejerskens indsats på 2. klassetrin. Forældrene har mulighed for at tage imod tilbud om samtale med sundhedsplejersken vedr. barnets trivsel. Bookning foregår over skolens samtalebookningssystem, Skoleintra. Indsatsen planlægges i samarbejde med klasselærer. Som ovenfor. Indsatsen udføres på skolerne i det lokale, der er stillet til rådighed for sundhedsplejerskerne, eller i andre af skolens lokaler/klasseværelser. 22

131 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Indsats 5. klasse Målgruppe Alle børn i 5. klasse og deres forældre. Kvalitetsmål At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på skolen At medvirke til at børn bliver bevidste om deres egen sundhed og bliver i stand til at handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel At opspore sygdom, mistrivsel og fejludvikling og at henvise til relevant udredning eller behandling. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Sundhedspædagogisk aktivitet i klassen - i 5. klasse kommer skolesundhedsplejersken ud i klassen og taler med børnene om de forandringer, der sker med kroppen i puberteten. Klassen bliver opdelt i pige- og drengegruppen, og børnene er selv medbestemmende om indholdet Individuel funktionsundersøgelse, hvor højde, vægt og syn undersøges Behovsorienterede sundhedssamtaler med børn og evt. forældre. De børn, som har behov, tilbydes desuden en individuel sundhedssamtale, hvor det er barnet selv, der evt. i samarbejde med forældrene - bestemmer, hvad der skal snakkes om. Der henvises til andre instanser ved behov, samt til behandling i tværfagligt regi. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Forældre har mulighed for at deltage i sundhedssamtale med eget barn. Indsatsen planlægges i samarbejde med klasselæreren. Som ovenfor. Indsatsen udføres på skolen i det lokale, der er stillet til rådighed for sundhedsplejersken, eller i andre af skolens lokaler/klasseværelser. 23

132 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Indsats 8. klasse Målgruppe Alle unge i 8. klasse. Kvalitetsmål At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på skolen At medvirke til at børn og unge bliver bevidste om deres egen sundhed og bliver i stand til at handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel At opspore sygdom, mistrivsel og fejludvikling og at henvise til relevant udredning eller behandling. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Sundhedspædagogisk aktivitet i samarbejde med SSP - på 8. årgang deltager skolesundhedsplejerskerne sammen med SSP og Ung Norddjurs i forebyggelsesdagen, som afholdes på alle overbygningsskoler på en skoledag i begyndelsen af året. Her tales med de unge om emner som: Seksualitet Forelskelse Følelser Grænser Prævention Alkohol Rygning Kommunens tilbud til de unge. Funktionsundersøgelse af alle unge (syn, hørelse, højde og vægt) herunder dele af sundhedseksperimentariet I forbindelse med disse undersøgelser deltager de unge i et sundhedseksperimentarium, hvor de får lov til selv at undersøge deres blodtryk, puls, kondital, farvesyn, balance, styrke og smidighed Behovsorienterede individuelle sundhedssamtaler med de unge, hvor det er den unge selv, der bestemmer, hvad der skal snakkes om. Ingen. Indsatsen planlægges i samarbejde med klasselæreren og forebyggelsesdagene med SSP og Ung Norddjurs. Som ovenfor. 24

133 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Andet Indsatsen udføres på skolen i det lokale, der er stillet til rådighed for sundhedsplejersken, eller andre af skolens lokaler/klasseværelser. 25

134 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Åben konsultation - skolesundhedsplejen Målgruppe Børn, unge og forældre. Kvalitetsmål At kunne støtte og vejlede, når børn af egen drift præsenterer behov og/eller problemer At bidrage til at børn, unge og forældre får ejerskab til problemet. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Både børn og forældre kan kontakte sundhedsplejersken ved behov for støtte og vejledning f.eks. i forhold til: Mad og spiseproblemer Over- og undervægt Syn og hørelse Motorik Hygiejne Motion Søvn og søvnproblemer Ufrivillig vandladning og afføringsproblemer Forældre/barn samspil og konflikthåndtering Kroppens forandringer, selvbillede og pubertet Seksuel sundhed Trivselsproblemer herunder hovedpine, mavepine, selvværdsproblemer, selvskadende adfærd, tristhed eller problemer i sociale relationer Forandringer og reaktioner i forbindelse med sorg, skilsmisse eller sygdom i familien Rygning, alkohol og stoffer. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Forældre, børn og unge der tilhører skolesundhedsplejen kan kontakte den sundhedsplejerske, de er tilknyttet med henblik på, at aftale tid og sted. Kontaktoplysninger findes på hjemmesiden, jf. sundhedsplejens kvalitetsstandard og på skolernes Intra. Som ovenfor. Indsatsen tilbydes i sundhedsplejens lokale på skolen. 26

135 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Børneinkontinensklinikken Målgruppe Børn i alderen 3 16 år med ufrivillig vandladning om dagen og om natten. Kvalitetsmål Øge barnets muligheder for at opnå kontrolfærdigheder ift. ufrivillig vandladning om dagen og om natten gennem samarbejde med barnets forældre og det øvrige netværk, der er en del af barnets hverdagsliv At opspore sygdom At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Ift. barnet/den unge: Råd og vejleding til børn og forældre Udredning af problematikken Udfylde væske-vandladningsskema eller afføringsdagbog Stix af urinprøve Igangsætte behandlingsforløb, evt. med brug af ringeapparat. Evt. viderehenvisning til egen læge. Ift. personalet i daginstitutioner og skoler: Generel vidensformidling til personalet i daginstitutioner og skoler Afholdelse af netværksmøder med daginstitutioner og skoler ift. konkrete børn/unge efter samtykke med forældre. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Nødvendiggør den igangsatte behandling et ringeapparat anskaffes og betales denne af forældrene. Opfølgning på igangsatte behandlingsforløb foregår enten telefonisk eller ved konsultationsbesøg. Behandlingsforløbet ophører når målet er nået eller når behandlingsforløbet bringes til ophør af familien, f.eks. i forbindelse med viderehenvisning til egen læge. Indsatsen udføres at sundhedsplejersker med specialviden på området. Indsatsen foregår som udgangspunkt i sundhedsplejens klinikker, samt i form af telefonkonsultation. Praktiserende læger kan henvise til indsatsen. 27

136 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Sundhedsplejen overvægtstilbud Målgruppe Overvægtige børn i alderen 3 16 år. Kvalitetsmål At reducere overvægt blandt 3 16 årige børn At styrke barnets muligheder for at opnå vægttab/vægtstagnation. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Indsatsen indeholder: Første kontrol: Vægt Højde Vejledning Udarbejdelse af handleplan i samarbejde med barnet og forældre. Anden kontrol efter ca. 6-8 uger: Vægt Højde Vejledning Justering af handleplan. Efterfølgende kontrol med ca. 2 til 3 måneders intervaller. Der kan henvises til egen læge. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Efter at barnet har været til samtale og funktionsundersøgelse modtager forældrene et brev med tilbud om vejning og kontrol. Under behandlingsforløb understøtter forældrene barnet med henblik på at opnå det ønskede vægttab/vægtstagnation. Beror på en konkret faglig vurdering. Der typisk vil være kontrol med ca. 6-8 ugers intervaller, andre gange med længere intervaller afhængig af det enkelte barn og families behov. Indsatsen foregår i sundhedsplejens klinikker og lokaler på skolerne og udføres af sundhedsplejersker med specialviden indenfor området. 28

137 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Behandling af svært overvægtige børn jfr. Holbækmodellen Målgruppe Kvalitetsmål Familier med svært overvægtige børn mellem 3 18 år. At reducere vægten blandt børn med svær overvægt i alderen 3-18 år ved at udvikle et effektivt regionalt/kommunalt familieorienteret shared care behandlingstilbud. Succeskriterier: At minimum 65 % af de deltagende børn har tabt sig og holdt vægttabet efter en 2 årig periode. At der udvikles et effektivt behandlingstilbud til børn med svær overvægt og opnås erfaring med at fastholde sårbare børn og familier i behandlingstilbuddet. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Forløbet starter med samtale og undersøgelse på hospitalet, hvor barnet og familien får udarbejdet en handleplan i forhold til motion, kost, mv., der i det første år følges op på ved 4 efterfølgende besøg i Norddjurs Kommunes overvægtsklinik. Sideløbende med gøres en særlig indsats for, at barnet inkluderes i motions- og foreningslivet. I slutningen af det første år foretages et lægetjek på børneafdelingen på Regionshospitalet Randers. 2. år har barnet og familien 5 besøg i Norddjurs Kommunes overvægtsklinik. Afslutningsvis er der igen samtale og undersøgelse på hospitalet. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Forældrene skal indgå aktivt i behandlingsforløbet og understøtte barnet i at opnå den ønskede vægt. I behandlingsforløbets første år er der en samtale og undersøgelse på børneafdelingen, 4 efterfølgende besøg i Norddjurs Kommunes overvægtsklinik, samt lægetjek på hospitalet i slutningen af det første år. I behandlingsforløbets andet år har barnet og familien 5 besøg i overvægtsklinikken, samt afsluttende samtale og undersøgelse på hospitalet. 29

138 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Varighed/tidsbegrænsning Norddjurs Kommune har 15 behandlingspladser. Behandlingsperioden for et svært overvægtigt barn og familie vil typisk strække sig over 2 år. Andet Samtale og undersøgelse på hospitalet varetages af læge, sygeplejerske og sundhedsplejerske fra Norddjurs Kommune. Opfølgning på handleplan og samtaler i Norddjurs Kommunes overvægtsklinik varetages af sundhedsplejerske og sundhedskonsulent. 30

139 Bilag: 9.1. Kvalitetsstandard - Sundhedsplejen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 25112/17

140 Kvalitetsstandard: Sundhedsplejen Målgruppe Målgruppen er: Alle børn og unge fra 0 16 år og deres familier, samt gravide med særlige behov, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Børn og unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor skole er beliggende. Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens 66, pkt. 1-4, tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor barnet/den unge er anbragt. Børn, der opholder sig på døgninstitution under servicelovens 67 tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor institutionen er beliggende. Børn, der opholder sig med en af forældrene på en af kriminalforsorgens institutioner eller på et krisecenter, der er beliggende i en anden kommune end barnets bopælskommune tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor institutionen er beliggende. Kriterier og omfang Sundhedsplejen arbejder sundhedsfremmende og forebyggende ved at tilbyde ydelser til familien ud fra nedenstående hovedtemaer: Tilsyn med og vurdering af barnets fysiske og psykiske sundhed, udvikling og trivsel, samt råd og vejledning i relation til dette. Vurdering af samspillet og relationerne mellem barnet og forældrene. Opsporing af og forebyggelse af sygdomstilstande, samt psykiske helbredsproblemer. Opsporing af børn og familier med særlige sundhedsfaglige og sociale behov, samt intervention i relation til dette. Indsatsen tager altid udgangspunkt i familiens ressourcer og barnets behov og inddrager familiens private netværk og andre fagfolk, i samarbejdet emd familierne. Sundhedsplejens tilbud afsluttes efter behov og endeligt ved undervisningspligtens ophør. 1

141 Formål Sundhedsplejens formål er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. I barnealderen er tilbuddene rettet mod forældrene, der har den primære omsorg for børnene. Målet er at børn og unge gradvist gennem skoleforløbet lærer at tage ansvar for egen sundhed. Afgørelse Sundhedsplejen er et frivilligt og gratis tilbud til alle gravide, børn, unge og deres familier. Indsatsen foregår i private hjem, sundhedsplejeklinikker, dagtilbud, andre offentlige institutioner, hospital og skoler. Sundhedsplejens tilbud afsluttes efter behov og endeligt ved undervisningspligtens ophør. Levering Tilbud om sundhedspleje er gratis. Indsatsen udføres af sundhedsplejersker. Aktiviteter Sundhedsplejens indsatser er organiseret i en række basistilbud til børn, unge og deres familier, samt en række supplerende indsatser, der tilbydes med baggrund i en faglig vurdering og hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes motivation. Sundhedsplejens indsatser: Dialog Sparring Rådgivning Vejledning Undersøgelse Screening Undervisning Information Indsatserne uddybes i kommunens indsatskatalog. 2

142 Kvalitetskrav Indsatsen udføres af sundhedsplejersker. Sundhedsplejersken er uddannet sygeplejerske. Sundhedsplejersken har desuden gennemgået en videreuddannelse/specialuddannelse specielt med henblik på børn og deres fysiske, psykiske og sociale udvikling, opdragelse, samfundsforholdenes betydning for opvækst, ernæring, støtte og hjælpemuligheder for børn samt sundhedsfremme og forebyggelse generelt. Sundhedsplejerskerne er omfattet af reglerne om tavshedspligt. Sundhedsplejerskerne har desuden som offentligt ansatte en skærpet underretningspligt ifølge servicelovens 153. Der ydes sundhedspleje på alle hverdage mellem kl. 8 og 17. Barselsbesøg på 4. og 5. dagen ydes også på lørdage og udvalgte søgne-og helligdage mellem kl. 8 og 13. Sundhedsplejens Telefonvagt Region Midt er åben hver dag fra kl Sundhedsplejen tager kontakt til gravide og spædbørnsforældre, når der er modtaget elektronisk meddelelse om graviditet eller fødsel fra jordemødre og hospital. Opfølgning Barnets sundhedsmæssige tilstand og udvikling fra fødslen til barnet går ud af skolen registreres i en journal. Journalen er sundhedplejerskernes redskab til faglig dokumentation og kommunikation, samt giver et sammenhængende overblik over barnets sundhed og udvikling. Forældrene har adgang til journaloptegnelserne via hjemmesiden: Sundhedsplejens tilbud afsluttes efter behov og endeligt ved undervisningspligtens ophør. 3

143 Klage og ankemuligheder Klager over den måde, arbejdet i sundhedsplejen udføres på, rettes til sundhedsplejens leder på tlf Klager over forhold vedr. sundhedsplejen kan dog ikke føre til en formel afgørelse. Klager over den sundhedsfaglig virksomhed rettes til Styrelsen for Patientsikkerhed via en selvbetjeningsløsning på borger.dk: for klage over brud på patientrettighed for klage over sundhedsfaglig behandling Se yderligere information om klagemuligheder og digital klage på: Lovgrundlag Sundhedsplejens lovgrundlag er: Sundhedsloven Kontaktinformationer Sundhedsplejens information til børn, unge og familier foregår via forskellige informationskanaler: Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune træffes på tlf Sundhedsplejens tilbud bliver løbende opdateret på Norddjurs Kommunes hjemmeside. Jordemoderkonsultationerne i Randers og Grenaa har henvisningsskemaer til sundhedsplejen. Indsatsen ved sundhedsplejen i Norddjurs Kommune er beskrevet på Fødestedets (Randers Regionshospitals) hjemmeside, samt i informationsfoldere. Sundhedsplejersken udleverer relevant informationsmateriale. Sundhedsplejersken informerer forældrene om sine informationer omkring barnet og den unges udvikling og trivsel. Sundhedsplejen skriver i barnets og den unges journal i Novax. Forældrene kan læse og udskrive småbørnsjournalen på Sundhedsvejen.dk. Børn, unge og deres familier kan kontakte sundhedsplejersken via telefon og mail. 4

144 Vigtig information Følgende indsatser beskrives nærmere i indsatskataloget for området Spæd- og småbørnssundhedsplejen basistilbud: Graviditetsbesøg Barselsbesøg på dagen Etableringsbesøg 3 ugers besøg/konsultation 2 måneders konsultation med tilbud om screening for efterfødselsreaktion 5-6 måneders konsultation 8-10 måneders besøg/boel-besøg Supplerende indsatser: Behovsbesøg Familier med præmature børn Adoptivbørn Mødregruppe - unge, sårbare gravide og nybagte mødre Mødregruppe til gravide og mødre med anden etnisk baggrund end dansk Kostgruppe Åben konsultation Skolesundhedsplejens basistilbud: Indsats 0. klasse Indsats 2. klasse Indsats 5. klasse Indsats 8. klasse Supplerende indsatser: Behovssamtaler Åben konsultation - skolesundhedsplejen 5

145 Sundhedsplejen har desuden føgende indsatser: Konsulentfunktion ift. dagtilbud og skoler Børneinkontinensklinik Indsats for overvægtige børn 6

146 Bilag: 9.4. Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 41293/17

147 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget d. 14. marts 2017 Norddjurs Kommune Høringssvar vedr.: Kvalitetsstandard for sundhedsplejen. Fællesbestyrelsen ved Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Vi finder, at kvalitetsstandarden og indsatskataloget for Sundhedsplejen er gode redskaber til, at der kan blive udført et godt og grundigt arbejde. Problematikken, som er baggrund for projektet vedr. svært overvægtige børn, eksisterer forsat, og derfor har fortsættelsen af projektet sin berettigelse. Vi bifalder, at der fortsat er dette fokus på problematikken. Helt konkret vil vi give udtryk for, at sundhedsplejen gør et godt og vigtigt stykke arbejde. På Fællesbestyrelsens vegne. Jonna Madsen Formand for fællesbestyrelsen Allingåbro Børneby, Plantagevej og Granbakkevej, 8961 Allingåbro.

148 Bilag: 9.5. Høringssvar - Vivild Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 57130/17

149 Børne- og ungdoms udvalget Vivild Børneby Dato: Fællesbestyrelsen Vivild børneby høringssvar vedr. Kvalitetsstandard og indsatskatalog for sundhedsplejen Vi har behandlet forslaget og finder det godt. På vegne af Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Stine Haulrik-Friis Fællesbestyrelsesformand

150 Bilag: 9.6. Høringssvar - Område Auning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 57129/17

151 OMRÅDE AUNING Norddjurs Kommune Att.: Børne- og ungdomsudvalget Høringssvar Kvalitetsstandard for sundhedsplejen og indsatskatalog Bestyrelsen i Område Auning har ingen yderligere bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale... På vegne af bestyrelsen i Område Auning Formand Søren Hansen.

152 Bilag: 9.7. Høringssvar - Ørsted Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 47730/17

153 Ørsted den 21/ Udtalelse til kvalitetsstandarder for sundhedsplejen Børnebybestyrelsen har på møde den 20/ behandlet kvalitetsstandarder for sundhedsplejen. Vi finder det nye forslag gennemarbejdet og stoler på, at det lever op til gældende lovgivning. På bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Betina Jakobsen formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

154 Bilag: 9.8. Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 51481/17

155 Glesborg d. 2. april 2017 Høringssvar vedr. Kvalitetsstandard for sundhedsplejen Bestyrelsen for Børneby Glesborg har læst og drøftet det fremsendte høringsmateriale vedr. Kvalitetsstandard for sundhedsplejen. Bestyrelsen har ingen kommentarer til den reviderede standard. Vi bakker op om indsatskataloget og tager rettelserne til efterretning. Med venlig hilsen Birgitte Aagaard Bønnerup Fmd. Bestyrelsen i Børneby Glesborg.

156 Bilag: 9.3. Høringssvar - handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 41851/17

157 Norddjurs Kommune Børne- og ungdomsudvalget Grenaa, den 15. marts 2017 Høringssvar Kvalitetsstandard og indsatskatalog for sundhedsplejen Handicaprådet tager kvalitetsstandarden til efterretning. Handicaprådet bemærker, at der i forbindelse med børneinkontinensklinik er egenbetaling på et hjælpemiddel (ringeapparat). På handicaprådets vegne Peter Hjulmand Formand Handicaprådet

158 Bilag: Referat - BUU studietur marts 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 63464/17

159 Notat Dato: 7. april 2017 Journalnr.: 17/2792 Børne- og ungdomsudvalgets studietur til Bruxelles Børne- og ungdomsudvalget var på studietur til Bruxelles den 30. og 31. marts Det primære formål med studieturen var at undersøge Norddjurs Kommunes muligheder for at opnå støtte til udviklingsprojekter på børne- og ungdomsudvalgets område. På studieturen blev børne- og ungdomsudvalget sat ind i såvel fordele som ulemper ved at indgå i EU-projekter. Fordelen ved at indgå i EU-projekter vil udover bidrag til fina n- siering være muligheden for at tiltrække kompetencer og få inspiration til udvikling. Dette udbytte skal holdes op imod den tid og de ressourcer, som det vil kræve at indgå i EU-projekter. Der blev peget på muligheder for at indgå i EU-projekter. Dette blev kombineret med et besøg i Europaparlamentet, hvor børne- og ungdomsudvalget hørte om, hvordan Europaparlamentet arbejder i forhold til helt konkrete sager samt hvordan EU gerne vil understøtte en europæiske sammenhængskraft ved at børn- og unge kan besøge børn og unge fra andre lande samt understøtte udveksling af viden. Børne- og ungdomsudvalget benyttede turen til at besøge en belgisk børnehave og sk o- le, som var samlet på et sted meget i lighed med børnebyerne i Norddjurs Kommune. Det var inspirerende at besøge skolen og høre om deres arbejde med inklusion, synlig læring og ikke mindst arbejdet med at inddrage foreninger og lokalsamfundet i unde r- visningen. Der blev også tid til at besøg ABC-huset, der danner ramme for flere former for kreativ udfoldes, som skoler, børnehaver og hele det omkringliggende samfund kan bruge. Besøget her gav bl.a. inspiration til indretning af rum for læring og hvordan ramme for læring kan etableres. Der kan læses mere om stedet på: 1

160 Bilag: Regnskab - BUU studietur marts 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 63470/17

161 Børne- og ungdomsudvalgets studietur marts marts Forbrug Transport kr ,76 Hotel kr ,07 Forplejning kr ,04 Gaver, forsikringer m.v. kr ,39 I alt kr ,26 Pr. person kr ,57 1 Flybilletter tur/retur kr ,00 2 Transport (taxa, bus m.m.) kr ,76 I alt kr ,76 3 Hotel kr ,07 I alt kr ,07 4 Forplejning onsdag den 29. marts kr ,90 5 Forplejning torsdag den 30. marts kr ,74 6 Forplejning fredag den 31. marts kr ,40 I alt kr ,04 7 Gaver/repræsentation kr. 288,00 8 Rejseforsikring (Gouda) kr ,39 I alt kr ,39

162 Bilag: Bilag til budgetopfølgningen på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo marts 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 52845/17

163 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2017 på børne- og ungdomsudvalgets område Samlet oversigt Børne- og ungdomsudvalget - samlet oversigt Budget 2017 (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Ansøgte Tillægsbevillinger Drift ekskl. overførte midler 685,1 685,1 0,0 0,0 Drift i alt 685,1 685,1 0,0 0,0 Anlæg 9,9 8,9-1,0 0,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Børne- og ungdomsudvalget - udvikling i budget 2017 Budget 2017 (mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbev. ekskl. overførsler Overførsler Korrigeret budget Drift 684,0 1,1 0,0 685,1 Anlæg 7,7 0,0 2,2 9,9 Drift På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på børne- og ungdomsudvalgets område overholdt i Anlæg På anlæg forventes et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr.

164 Drift Børne- og ungdomsudvalget - drift fordelt på områder Område (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo marts Forventet regnskab 2017 Afvigelse* Ansøgte tillægsbevillinger Skole- og dagtilbudsområdet 500,9 118,5 500,9 0,0 0,0 Socialområdet 184,2 39,4 184,2 0,0 0,0 I alt 685,1 157,9 685,1 0,0 0,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Skole- og dagtilbudsområdet På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på skole- og dagtilbudsområdet overholdt i Centrale konti Der forventes ingen afvigelse samlet set. Aftaleenheder På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget for aftaleenhederne på skole- og dagtilbudsområdet overholdt i Der er følgende tre aftaleenheder under administration: Djurslandsskolen det forventes, at gælden er afviklet i Distrikt Ørum - det forventes, at gælden er afviklet i Der er skærpet fokus på ledelsens styring af økonomien, så handleplanen overholdes. Auning Skole det forventes, at gælden er afviklet i Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på socialområdet overholdt i 2017.

165 Der verserer 5 ankesager vedrørende mellemkommunale refusioner i forbindelse med anbringelsessager. Hvis sagerne tabes, kan det medføre ekstra udgifter på op til 7,1 mio. kr., da betalingsforpligtelsen er gældende tilbage til En eventuel tilbagebetaling indgår ikke i det forventede resultat på socialområdet. Tillægsbevillinger Der er på børne- og ungdomsudvalgets område søgt og givet tilsagn fra NRGI værdipulje i 2017 på 0,14 mio. kr. vedrørende projektet Liv, leg og læring 24/7. På baggrund heraf søges der om en tillægsbevilling i 2017 på indtægtssiden med 0,14 mio. kr. og tilsvarende søges en tillægsbevilling i 2017 på udgiftssiden på 0,14 mio. kr. Den samlede ændring er budgetneutral. Desuden er der på børne- og ungdomsudvalgets område søgt og givet tilsagn fra Friluftsrådet i 2017 på 0,06 mio. kr. vedrørende projekterne UNG-udeliv i Auning og Jord til bord. På baggrund heraf søges der om en tillægsbevilling i 2017 på indtægtssiden med 0,06 mio. kr. og tilsvarende søges en tillægsbevilling i 2017 på udgiftssiden på 0,06 mio. kr. Den samlede ændring er budgetneutral. På børne- og ungdomsudvalgets område er der søgt og givet tilsagn fra Statens kunstfond i 2017 på 0,05 mio. kr. vedrørende projektet Amatørmusik. På baggrund heraf søges der om en tillægsbevilling i 2017 på indtægtssiden med 0,05 mio. kr. og tilsvarende søges en tillægsbevilling i 2017 på udgiftssiden på 0,05 mio. kr. Den samlede ændring er budgetneutral. Endelig er der på børne- og ungdomsudvalgets område søgt og givet tilsagn fra Tuborgfondet i 2017 på 0,04 mio. kr. vedrørende tilskud til indkøb af nyt lysudstyr. På baggrund heraf søges der om en tillægsbevilling i 2017 på indtægtssiden med 0,04 mio. kr. og tilsvarende søges en tillægsbevilling i 2017 på udgiftssiden på 0,04 mio. kr. Den samlede ændring er budgetneutral. Anlæg På nuværende tidspunkt forventes der et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget vedrører erstatningsbyggeri på Auning Skole. Børne- og ungdomsudvalget anlæg - fordelt på områder Område (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo Marts Forventet regnskab 2017 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 9,9 1,4 8,9-1,0 Socialområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 9,9 1,4 9,9-1,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding.

166 Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

167 Bilag: Anlægsoversigt - marts 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 55341/17

168 Anlægsbudget marts 2017 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2017 Udvalg Tekst Anlægsbevilling Bemærkninger Forbrug Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse i alt* ØK-Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Ja Arealerhvervelse - pulje Ja Byggemodning - pulje Nej IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Nej Ja Anlægsbevilling søges frigivet på KB i april Budget forventes overført fra Møgelbjerg, Grenaa, etape 5 Nej Anlægsbevilling samt rådighedsbeløb søges på ØK i maj Salg/køb div. Bygninger og arealer 2016 Nej Forbrug omposteres Salg af grund Skolebakken Ørum Ja Bakkesvinget Auning - boligområde Åbyen - boligområde Salg af sommerhusgrunde Nej Nej Nej Anlægsbevilling samt rådighedsbeløb søges på ØK i maj Anlægsbevilling samt rådighedsbeløb søges på ØK i maj Anlægsbevilling samt rådighedsbeløb søges på ØK i maj Søndervangen, Ørsted - erhvervsområde Nej Anlægsbevilling samt rådighedsbeløb søges på ØK i maj Trafikknudepunkt Auning Ja Indt. Jordforsyning erhvervsformål - pulje Nej Salg grund Teknologivej, Grenaa Nej Anlægsbevilling samt rådighedsbeløb søges på ØK i maj Salg/køb div. Bygninger og arealer 2017 Nej Anlægsbevilling samt rådighedsbeløb søges på ØK i maj IT-administrationen 2014 Ja Budget forventes overført fra Indt. Jordforsyning boligformål - pulje Nej ØK-Anlæg Sum BUU-Anlæg Vivild Børneby Ja Auning Skole erstatningsbyggeri Ja Ventilation Vestre Skole Ja Folkeskolereformen-udg. til it-genanskaffelse Ja Modtagerklasse Auning Ja Ny Daginstitution - Skolebakken Ja Ny Daginstitution - Auning Ja BUU-Anlæg Sum KUU-Anlæg Ungdomsunivers, Arresten Ja Områdefornyelse Grenaa Midtby Ja Budget forventes overført fra Multiaktivitetspladser Ja Ørsted Rideklub Ja Porten til Naturpark Randers Fjord Ja Multifunktionel naturhus, Grenaa strand Ja Afventer eksternt tilskud fra Lokale og Anlægsfonden samt Friluftsrådet Områdefornyelse Auning Ja Budget forventes overført fra Museum Østjylland Basisudstilling Ja Stationsbygningen Allingåbro Ja Grenaa idrætscenter - projektering Ja Pyramideprojekt Ørum Aktivitetscenter Ja KUU-Anlæg Sum MTU-Anlæg Klimahandlingsplan og energiplan Ja Gadebelysning LED-lys Ja Vejføring i Glesborg Ja Pulje til landsbyfornyelse 2014 Nej Forbrug omposteres Pulje til landsbyfornyelse 2015 Ja Turiststi vest for Fjellerup Ja Budget forventes overført fra Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan Nej Budget forventes overført fra Højmose-genopretning Løvenholm Ja Kloakseparering kommunale ejendomme Ja Energimærkning komm. ejd. + selvej. Inst. Ja

169 Udvalg Tekst Anlægsbevilling Bemærkninger Forbrug Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse i alt* Budget forventes overført fra MTU-Anlæg Nedrivning finansieret af lånepulje Nej Øster Alling Vådenge Ja Trafikknudepunkt Auning Ja Budget forventes overført fra Fælles bygningsvedligeholdelse 2017 Ja Nedrivningspulje - pulje til landsbyfornyelse Nej Restaurering Dystrup - Ramten søerne Ja Udgiftsbudget 0,242 mio. kr. samt indtægtsbudget på -0,242 mio. kr Broen ved Stenalt Ja Omfartsvej nord og Grenaa Ja Etablering af vej og biogasanlæg Grenaa Nej Forlægning af Nørregade i Auning Ja Asfaltbelægninger 2017 Nej Mindre trafiksikkerhedsprojekt/mobilitet Ja Grenaa-Anholt Færgen, dokning 2017 Ja Letbanestationer + færdigg. Letbaneinv. Nej Der søges om at samle letbaneprojekterne. Der forventes i alt at blive overført 2,3 mio. kr. fra 2016 til letbaneprojekter Energiinvesteringspuljen Ja Budget forventes overført fra MTU-Anlæg Sum VPU-Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Ja I afvigelsen er indregnet en forventet overførsel fra Nyt aktivitetscenter i Ørsted Ja Afventer servicearealtilskud efter projektet er afsluttet Møllehjemmet - Ventilation Ja Istandsættelse af bolig i Holbæk Ja Etablering af nyt storkøkken Ja VPU-Anlæg Sum Hovedtotal

170 Bilag: Underretninger - ultimo marts 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 02. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 61593/17

171 Udvikling i antallet af underretninger 2017 Underretter jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Anden kommunal afdeling Anden kommunal myndighed Flytning ml kommuner 0 Anbringelsessted 1 1 Skole SFO 3 3 Dagpleje 0 Daginstitution Sundhedsplejerske Døgnvagt/UngNorddjurs PPR 3 3 Kontaktperson 3 3 Klub 0 Psykiatri Læge Dansk Røde Kors 0 Politi Sygehus Psykolog Domstol 0 Tandplejen 1 1 Familie 1 1 Familierådgivning Anonym 5 5 Naboer 0 Foreninger 0 Krisecenter 1 1 Øvrige sundhedsvæsen Øvrige* I alt * Underretning fra øvrige omfatter underretning fra bl.a jobcenter, boligforeninger, anbringelsessteder 120 Underretninger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Årlige underretninger I alt Underretninger