BUDGET 2014 TÅRNBY KOMMUNE BUDGETBERETNING INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord 2. Generelle bemærkninger 3. Teknik- og miljøområdet 9

Transkript

1 BUDGET 2014 BUDGETBERETNING INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 2 Generelle bemærkninger 3 Teknik- og miljøområdet 9 Børne- og kulturområdet 12 Sundheds- og beskæftigelsesområdet 17 TÅRNBY KOMMUNE

2 Forord FORORD Budgetberetningens formål er at præsentere budgetforhold i kommunen på en enkel og forståelig måde. Budgetberetningen er udarbejdet med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens vedtagelse af Budget 2014 og omfatter hovedbudskaberne i budgettet. Under nogle forskellige serviceområder beskrives således en række igangværende og nye temaer, som vil præge de kommunale aktiviteter i Skatterne er fastholdt og det vedtagne budget indeholder anlægsudgifter for 113,4 mill kr. God fornøjelse med Budgetberetning 2014! Henrik Zimino Borgmester / Klavs Gross Kommunaldirektør 2

3 Generelle bemærkninger Indledning Budgetberetning 2014 indeholder en overordnet gennemgang af følgende: budgettets hovedpunkter, driftsbudgettet, anlægsbudgettet og finansieringsforhold. Herefter følger en beskrivelse af en række udvalgte aktiviteter inden for de enkelte sektorområder. Budgettets hovedpunkter Kommunalbestyrelsen skal før hvert budgetår vedtage et årsbudget senest den 15. oktober. Budgetarbejdet foregår over en meget lang periode og er en af Kommunalbestyrelsens store opgaver. De politiske udvalg hjulpet af forvaltningerne deltager særdeles aktivt i dette arbejde. Budgettet undergår to politiske behandlinger i Kommunalbestyrelsen. Det praktiske arbejde tager udgangspunkt i en politisk vedtaget arbejds- og tidsplan for årets budgetarbejde. Budgettet indeholder driftsudgifter på 2.881,5 mill. kr. og anlægsudgifter på 113,4 mill. kr. I lighed med tidligere år har Regeringen givet kommunerne mulighed for at vælge mellem statsgarantiordning eller selvbudgettering for så vidt angår udskrivningsgrundlaget samt tilskud og udligning. Tilskuds- og udligningssystemet er forbundet med mange usikkerhedsmomenter ikke mindst set i relation til den økonomiske krise. Der er derfor - udfra en samlet vurdering - valgt statsgarantiordning for De finansielle forudsætninger, der ligger bag Budget 2014, er i hovedtræk: fastholdelse af udskrivningsprocent på 23,5 fastholdelse af grundskyldspromillen på 24,0, fastholdelse af dækningsafgiften, som pålignes erhvervsejendomme og offentlige ejendomme m.v., ingen teknisk prisfremskrivning fra , lønfremskrivning på 1,20 % fra , samt opnåelse af balance ved styrkelse af kassebeholdningen med 4,0 mill. kr. 3

4 Generelle bemærkninger Hovedoversigt (mill. kr.) Udgift Indtægt Drift 2.881,5 516,3 Anlæg 113,4 0,5 Renter 1,7 16,3 Balanceforskydninger 46,3 0,5 Afdrag på lån 0,1 0,0 Tilskud og udligning 22,9 586,4 Forbrug af likvide aktiver 0,0 0,0 Momsregulering 0,8 0,0 Personlig indkomstskat 0, ,4 Selskabsskat 0,0 43,8 Grundskyld 0,0 229,3 Anden skat på fast ejendom 0,0 32,2 Balance 3.066, ,7 Bemærkninger til hovedoversigt Som det fremgår af hovedoversigten udgør bruttodriftsudgifterne 2.881,5 mill. kr. (nettodriftsudgifter 2.365,2 mill. kr.), og er langt den største udgiftspost med 94,0 %. Anlægsudgifterne beløber sig til 113,4 mill. kr. (nettoanlægsudgifter 112,9 mill. kr.) svarende til 3,7 %. 4

5 Generelle bemærkninger Nettodriftsudgifter Nettodriftsudgifterne på 2.365,2 mill. kr. fordeler sig procentvis på forskellige sektorområder jf. den autoriserede ministerielle inddeling på hovedkonti således som anført i nedenstående figur: Kommunens egen fordeling på de respektive politiske udvalg af de samme bruttodriftsudgifter - i alt 2.365,2 mill. kr. ser sådan ud: 5

6 Generelle bemærkninger Anlægsudgifter Bruttoanlægsbudgettet udgør 113,4 mill. kr., hvilket svarer til et øget niveau. Af større poster kan nævnes: Ny svømmehal (20,0 mill. kr.) Fælles tandplejeklinik (18,0 mill. kr.) Ekstraordinær ejendomsvedligeholdelse (17,4 mill. kr.) Skybrudssikring, Amager Landevej (14,1 mill. kr.) Renovering af Kastruplundgade (13,0 mill. kr.) Energirenovering (10,0 mill. kr.) Udskiftning af vejbelysningsmaster (2,0 mill. kr.). Hertil kommer en lang række øvrige vedligeholdelses- og renoveringsarbejder på kommunale bygninger (skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg m.v.). Renter Renteudgifterne er meget beskedne og udgør 1,7 mill. kr. Renteindtægterne er budgetteret til 16,3 mill. kr. Finansieringen kan i hovedtræk beskrives således: Tilskuds- og udligningsordninger Tilskuds- og udligningsordningerne giver en nettoindtægt på 584,6 mill. kr. inkl. refusion af moms. De samlede skatter udgør i alt netto 1.946,7 mill. kr. Personlig indkomstskat Den største skattepost er personskatterne (forskudsskatterne), som i alt indbringer 1.593,9 mill. kr. Landsgennemsnittet for den personlige udskrivningsprocent ligger omkring 25,0 %. Kommunen har med 23,5 % landets 6. laveste personskatteudskrivning! Selskabsskatter giver et nettoprovenu på 41,5 mill. kr. Ejendomsskatter Grundskyldspromillen fastholdes uændret på 24,00. Til sammenligning er landsgennemsnittet på omkring 26,00. Grundskyldsprovenuet udgør således 216,9 mill. kr., og i dækningsafgifter opkræves der 31,1 mill. kr. Personale Kommunens vigtigste aktiv til løsning af arbejdsopgaver er personalet, og personaleomkostningerne udgør en væsentlig del af kommunens udgifter. Løn- og pension udgør ca. 55,0 % af kommunens samlede nettodriftsudgifter. 6

7 Generelle bemærkninger Opgaverne og kravene til kvalitet og effektivitet i den kommunale opgaveløsning er fortsat stigende. Kompetenceudvikling er et vigtigt redskab, som medvirker til, at kommunens medarbejdere til stadighed kan matche disse krav. Kompetenceudvikling medvirker også til at skabe den nødvendige mobilitet og fleksibilitet. Kommunalbestyrelsen har som led i personalepolitikken besluttet, at hvis medarbejderen overflødiggøres i forbindelse med budgetbesparelser, skal disse tilbydes job et andet sted i kommunen. I denne sammenhæng er det vigtigt, at medarbejdernes kvalifikationer er opdaterede. I forbindelse med de årlige vurderings- og udviklingssamtaler, aftales det med den enkelte medarbejder, hvilken uddannelse og kompetenceudvikling, der er ønskelig/nødvendig. Der vil fortsat være øget fokus på sygefravær for at nedbringe dette, idet et højt sygefravær dels udgør en stor udgift for kommunen, ligesom det forringer servicen overfor borgerne samt belaster de kolleger, som ikke er fraværende. En vigtig faktor for et lavt sygefravær er en god trivsel på arbejdspladsen. I 2014 gennemfører kommunen for 2. gang en trivselsmåling på alle kommunes arbejdspladser. God ledelse er af afgørende betydning for god og effektiv service overfor borgerne. Kommunens administrative ledergruppe har besluttet, at alle ledere med personale- og budgetansvar, som ikke i forvejen havde en anerkendt lederuddannelse, skal gennemføre en lederuddannelse på diplomniveau. I 2013 afsluttede 25 ledere en DOL uddannelse (Den Offentlige Lederuddannelse diplomniveau), som blev afviklet internt. 48 daginstitutionsledere afsluttede en DIL (Diplom I Ledelse), som er afviklet eksternt. I 2014 igangsættes endnu et DOL forløb for nyansatte ledere, som vil bestå af ledere fra alle kommunens institutioner og daginstitutioner, således at vi afvikler lederuddannelse internt for alle. For at styrke ledelsesindsatsen har kommunen vedtaget et ledelsesgrundlag, der skal sætte pejlemærker for den enkelte leders virke. Der er fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, samt at organisationen fortsat tilpasser sig udviklingen i samfundet og har opmærksomheden rettet mod kommunens borgere og brugere. Ledelsen skal ligeledes sikre, at der sker en udvikling i kvaliteten i det arbejde der udføres, så kommunen fortsat kan sikre et lavt omkostningsniveau. IT Digital forvaltning kan defineres som, en forbedret og mere effektiv løsning af opgaver gennem anvendelse af informationsteknologi til gavn for både borgere, virksomheder og den offentlige sektor. En stor del af de kommunale serviceleverancer bygger på betydeligt brug af it. I kommunen gøres der en stor indsats for at udvikle og implementere it-løsninger, som kan understøtte og effektivisere de administrative arbejdsgange, for eksempel gennem indførelse af digital byggesagsbehandling, fjernprint, digital post og automatiske selvbetjeningsløsninger. Kommunen har tilsluttet sig den fælleskommunale strategi for digitalisering fra Strategien sætter fælles mål for, hvordan hele den kommunale sektor og dermed alle landets borgere kan og skal få øget gavn af de store investeringer i digitalisering. Det er også indskrevet i strategien, at 7

8 Generelle bemærkninger der frem mod 2015 bliver lovgivet om, at borgerne i forbindelse med flere opgaver skal bruge selvbetjening - kendt under navnet Obligatorisk digital service. Det fremgår i målsætningen for Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, at 80 % af ansøgninger og anmeldelser (transaktioner) for en række opgaver i 2015 skal ske via selvbetjening. Der vil derfor bl.a. blive arbejdet med at tilbyde kommunens borgere endnu flere selvbetjeningsløsninger på kommunens hjemmeside 8

9 Teknik- og miljøområdet Generelt På Teknik- og miljøområdet er der i 2014 budgetteret med bruttoudgifter på i alt 82,5 mill. kr. og bruttoindtægter på i alt 38,0 mill. kr. Udgifterne og indtægterne fordeler sig således: Drift Udgift Indtægt (mill. kr.) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 2,3 0,0 Affaldshåndtering (tidl. Renovation m.v.) 33,5 33,5 Trafik og infrastruktur 46,7 4,5 I alt 82,5 38,0 Affaldshåndtering Der er i 2014 budgetteret med en samlet driftsudgift til affaldsordninger på 33,5 mill. kr. og en indtægt på 33,5 mill. kr. Teknisk Forvaltning udarbejder i 2014 en ny affaldsplan dækkende perioden Et hovedfokus i planen vil være øget genanvendelse og forbedrede indsamlingsordninger. Initiativerne i planen skal også nedbringe affaldsmængden til forbrænding. Der arbejdes i 2014 videre med digital selvbetjening på renovationsområdet. Trafik og infrastruktur Teknisk Forvaltning udarbejder i 2014 en cykelhandlingsplan. Planen vil bl.a. indeholde en kortlægning af cykelinfrastrukturen i Tårnby, samt borgernes cykelvaner. Planen skal danne grundlag for fremtidige investeringer og prioriteringer på cykelområdet. Der er i Budget 2014 afsat 18,9 mill. kr. til finansiering af den kollektive busdrift i kommunen. Der fortsættes med uændret busdrift i Til anlægsarbejder er der afsat et rådighedsbeløb på 34,6 mill. kr. Disse anlægsarbejder omfatter, salg af biler, anskaffelse af biler, slidlag på veje, færdigudskiftning af vejbelysning på kommunale og private fællesveje, renovering af Kastruplundgade samt skybrudssikring på Amager Landevej. Der er i Budget 2014 afsat 2,0 mill. kr. til udskiftning af vejbelysning i kommunen. Hermed vil projektet med at udskifte vejbelysning i forbindelse med DONG s kabellægning blive bragt til ende. Der er i Budget 2014 afsat 13,0 mill. kr. til modernisering af Kastruplundgade og de tilstødende områder med henblik på at gøre gaden til et tiltrækkende aktiv for Kastrup-området. 9

10 Teknik- og miljøområdet I forbindelse med renovering af cykelsti og kørebane på den nordlige del af Amager Landevej fra Korsvejskrydset til Københavns Kommune vil kommunen indgå i et fælles projekt med TårnbyForsyning under forudsætning af, at der kan opnås støtte til projektet fra Forsyningssekretariatet. Projektet vil bidrage til at forsinke afvandingen fra vejanlægget så kloakkerne ikke overbelastes i ekstreme regnvejrssituationer. Trafik- og infrastruktur Anlæg (mill. kr.) Salg af biler ,5 Anskaffelse af biler 2014 Slidlag på veje 2014 Færdigudskiftning af vejbelysningsmaster 2,8 3,3 2,0 Renovering af Kastruplundgade 13,0 Skybrudssikring, Amager Landevej 14,1 Beredskabskommissionen Redningsberedskabets hovedopgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor. Tårnby Brandvæsen varetager udover ovenstående, følgende funktioner: Overvågning af tyverialarmanlæg på de fleste kommunale institutioner Vægterfunktion for samme Overvågning af alle elevatoralarmer i kommunale institutioner Løfteopgaver for hjemmeplejen Kørsel med hjælpemidler Eftersyn af brandhaner Eftersyn og udskiftning af brandmateriel på alle kommunale institutioner Brandsyn Brandteknisk byggesagsbehandling Kursusvirksomhed for ansatte i kommunen Undervisning af alle 4. klasser i elementær brandbekæmpelse Kurser i 1. hjælp for kommunens ansatte. Fra 2014 hjemtager brandvæsenet opgaven med indkøb af brandmateriel (trykvandslukkere, pulverslukkere m.m.) til udskiftning på kommunale institutioner. Hidtil har de enkelte institutioner selv stået for indkøb hos privat firma, der også udskiftede brandmateriellet. Ved at brandvæsenet overtager opgaven vil udgiften for kommunen nedsættes fra kr. til kr. pr. 5 år, en besparelse på 65 %. Til anlægsarbejder er der på budgettet afsat kr. til et omfattende lovpligtigt 10 års sikkerheds/service eftersyn på alle løftedele m.m. på redningslift S1. 10

11 Teknik- og miljøområdet Beredskabskommissionen Anlæg (mill. kr.) Renovering og lovpligtigt eftersyn af redningslift S1 0,5 11

12 Børne- og kulturområdet Generelt Børne- og kulturområdet er budgetteret med bruttodriftsudgifter på 1.086,9 mill. kr. og indtægter på 170,3 mill. kr. samt et anlægsbudget på 24,6 mill. kr. Driftsudgifter (mill. kr.) Opdelt på serviceområder Udgifter Indtægter Børne- og Skoleudvalget: Almindelig undervisning 269,1 14,4 Specialundervisning og rådgivning 80,0 6,4 Serviceydelser til skoleområdet 20,2 5,1 Skolefritidsordninger 26,4 8,2 Øvrig undervisning og faglige uddannelser 54,0 2,2 Daginstitutioner og klubber 393,6 102,4 Særligt udsatte børn og unge Børnehandicap 45,3 49,1 3,9 9,8 Kultur- og Fritidsudvalget: Rekreative områder 10,2 0,0 Fritidsfaciliteter 60,3 1,7 Havne 6,9 6,9 Folkebiblioteker 32,0 0,9 Kultur 23,6 7,6 Fritidsaktiviteter 16,1 0,8 I alt 1.086,9 170,3 Anlæg (mill. kr.) Udgifter Børne- og Skoleudvalget: 4,6 Kultur- og Fritidsudvalget: 20,0 I alt 24,6 På folkeskoleområdet planlægges det kommende skoleår i løbet af foråret med udgangspunkt i et godkendt antal lærerstillinger. Tildelingen af timer til undervisning sker på grundlag af elevtallet i kommunens skoler pr. 1. februar, der fastlåses og fremrulles og samtidig danner baggrund for tildeling af driftsmidler til undervisning m.m. Den enkelte skolebestyrelse har mulighed for at anvende tildelte ressourcer på grundlag af egne prioriteringer. Der er i overensstemmelse med folkeskoleloven pr. 1. august 2005 gennemført frit skolevalg indenfor og over kommunegrænser. Kommunalbestyrelsen har dog besluttet, at der ikke må opta- 12

13 Børne- og kulturområdet ges elever fra andre kommuner og andre skolers distrikter, når der i gennemsnit er 24 eller flere elever pr. klasse på det pågældende klassetrin. Kommunens borgere går forud for andre borgere. Skole Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen (specialskole) Kastrupgårdskolen Skottegårdsskolen - heraf specialkl. elever Bh.kl.- Klassetrin Elevtal Lærerstillinger*) stillinger Bh-kl. 9.kl ,357 3,057 - Bh-kl kl. 51,186 6,033 - Bh-kl. 9.kl ,937 3,286 - Bh-kl. 9.kl ,629 7,050 - Bh-kl. 9.kl ,707 6, Bh-kl. 4.kl. Bh-kl. 9.kl. Bh-kl. 9.kl. Skolefritidsordningspladser**) ,520 0, , SFO + 33 Sp.SFO klubpladser ,836 4, Ungdomsskolen 10. kl , specialtilbud klubpladser I alt ,517 34,244 Elevtallene er fastlåst og fremrullet pr. 1. februar Antallet af lærerstillinger samt bh. kl. stillinger er opgjort i maj 2013 baseret på planlægningen af skoleåret 2013/14. *) Lærerstillinger omfatter faste lærere med undervisning af klasse omregnet til fuldtidsstillinger. **) Normtal for SFO følger samme normering som de kommunale fritidshjem. Folkeskolerne En ny folkeskolereform blev i 2013 besluttet og træder i kraft fra skoleåret Aftalen mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti indeholder et fagligt løft af folkeskolen, herunder overordnede mål og indsatsområder: Folkeskolens 3 overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering. 13

14 Børne- og kulturområdet For at opfylde disse tre mål er aftaleparterne enige om en reform af folkeskolen baseret på tre overordnede indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden, og som kan bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger. Forvaltningen igangsatte i foråret 2013 arbejdet omkring implementeringen af ny folkeskolereform, herunder tilpasning af strukturelle og personaleorganisatoriske forhold i forbindelse med folkeskolereformens indsatsområder og aftalens indhold. Forvaltningen vil i 2014 fortsætte arbejdet med at implementere reformen i samarbejde med folkeskolen, daginstitutionsområdet og øvrige samarbejdspartnere til folkeskolen. Daginstitutioner og klubber Den nye folkeskolereform der træder i kraft fra skoleåret 2014 vedrører også daginstitutionsområdet som ovenfor beskrevet. Forældresamarbejde I 2014 arbejdes der videre med en fælles kommunal strategi, der dækker hele områdets tilgang til forældre med fokus på at fremme og styrke det gode samarbejde. Strategier og tiltag i forhold til en styrkelse af forældresamarbejdet sker på tværs i oprettede lokale netværk. Der arbejdes løbende med tænkningen og værdien "at tænke på tværs og handle på tværs" for at optimere forældresamarbejdet og dermed give og skabe gode betingelser for vores børn og unge. Servicemål på daginstitutionsområdet Inklusion: der arbejdes blandt andet med et fortsat fokus på udsatte børn. Der arbejdes med institutionens praksis, herunder udvikling af metode. Der arbejdes på at opnå et tættere forældresamarbejde, og der er fortsat fokus på børns overgange mellem de forskellige dagtilbud og skole. Arbejdet foregår på tværs i forvaltningen, herunder samarbejde med rådgivning og forebyggelse og skoleområdet. Sundhed: der arbejdes videre med det sunde børneliv. Det sunde børneliv har i øvrigt været servicemål over en årrække på daginstitutionsområdet. Mål- og indholdsbeskrivelser på fritidshjem/sfo (læreplaner): der arbejdes videre med igangsatte processer og der tages i arbejdet højde for den kommende skolereform. Motion og Bevægelse: i alle institutioner arbejdes der målrettet med motion og/eller bevægelse med udgangspunkt i de forskellige børns aldersstadier. Fysisk aktivitet på forskellige niveauer skal bruges som middel til at fremme sociale fællesskaber, læring og mental sundhed for børn og unge. 14

15 Børne- og kulturområdet I 2013 har en række dagtilbud og dagplejere på 0-5 års medvirket i et længere uddannelses- og aktionslæringsforløb i forhold til idræt/motion og bevægelse. I 2014 vil en række yderligere dagtilbud medvirke i et længerevarende forløb for at fremme idræt/motion og bevægelse i hverdagen. Pladskapacitet Der vil i 2014 ske en tilpasning af kommunens pladskapacitet for fritidshjem/sfo er, klubber og ungdomsklubber i forlængelse af den besluttede folkeskolereform. PPR / Rådgivning og Forebyggelse Familiehuset åbnede i maj måned 2013 dørene for kommunens familier og borgere. Der afholdtes officiel indvielse af Familiehuset i august Forvaltningen vil i 2014 videreudvikle alle de aktiviteter, der i Familiehuset er rettet mod at øge kvaliteten i de forebyggende og inkluderende indsatser i kommunen og skabe sammenhæng for borgerne i de behandlingsmæssige indsatser. Alle aktiviteterne i Familiehuset iværksættes med familien i centrum, så de bedst muligt kan yde støtte til mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer med henblik på at skabe inkluderende processer, der fremmer borgerens handlemuligheder. På kommunens hjemmeside kan man læse mere om, hvad Familiehuset kan tilbyde, og hvordan familier og borgere kan rette henvendelse. Kultur- og Fritidsudvalgets område Vedligeholdelse på kommunens idrætsanlæg Mange af kommunens idrætsanlæg har efterhånden opnået en høj alder og kræver derfor også meget vedligeholdelse. De fleste byggerier er mellem 25 og 40 år gamle og selvom kommunen har renoveret flere anlæg/bygninger og løbende suppleret med udførelse af energibesparende foranstaltninger - kræves der stadig flere økonomiske midler til den ordinære vedligeholdelse. Det er i Budget 2014 blevet muligt at forhøje vedligeholdelsesbudgetterne på mange af kommunens idrætsanlæg. Der er i alt tilført ca kr. til idrætsområdet. Dette er især kommet de tekniske anlæg til gode (Kastrup Skøjtehal, Kastrup Svømmehal, Pilegårdsbadet og Korsvejsbadet). Men også fodboldanlæggene har fået tilført flere midler og det kommunale tilskud til DSI Amager Tennis & Badmintonhal er blevet forhøjet. Disse tiltag betyder, at kommunens mere end aktive idrætsudøvere får endnu bedre vilkår til deres mangeartede idrætsaktiviteter. 15

16 Børne- og kulturområdet Det øvrige kulturelle område I Budget 2014 er der også tilført ekstra økonomiske midler til Tårnby Kommunebiblioteker til inventar og av-apparatur samt online ressourcer til voksne, i alt kr. I 2013 blev Vestamager Bibliotek renoveret for ca. 4,2 mill. kr. og biblioteket fremtræder nu som et lyst og opgraderet bibliotek til gavn og glæde for Vestamagers borgere. Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen blev i 2013 kvalitetsvurderet af Kulturstyrelsen. I forbindelse med dette er det årlige statstilskud blevet forhøjet til 1,0 mill. kr. Museet har med baggrund i dette i 2014 styrket inventarkontoen, udstillingskontoen og midler til forskning i grafiksamlingen m.m. Tårnby Naturskole og Blå Base i Kastrup Lystbådehavn har begge fået tilført midler til undervisningsmidler/aktiviteter/arrangementer. Endelig har Kulturzonen både Tårnby Musikskole og fritidsdelen også modtaget ekstra midler til undervisningsmidler/aktiviteter/arrangementer. Det er Kultur- og Fritidsudvalgets ekstra pulje på kr., forøgelsen af statstilskuddet til museet, øget billetindtægt i Kastrup Bio samt besparelser på varme- og el-kontiene på hele udvalgsområdet, som har finansieret de nævnte udvidelser. Endelig er kommunens af Friluftsrådet udpeget som Danmarks Friluftskommune Prisen er vundet blandt 17 deltagere og præmien på kroner, skal bruges til nye friluftsprojekter i kommunen. Juryen lagde bl. a. vægt på, at kommunen i løbet af det seneste år har tilrettelagt og gennemført mange flotte undervisningsprojekter for at forbedre natur- og miljøundervisningen på tværs af kommunens skoler og fremadrettet har mange spændende projekter i støbeskeen. 16

17 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Generelt Sundheds- og beskæftigelsesområdet er budgetteret med bruttodriftsudgifter på 1.368,0 mill. kr. og bruttodriftsindtægter på 221,3 mill. kr. Til Sundhedsområdet er der afsat netto 829,6 mill. kr., svarende til 72,3 % af det samlede budget. Til Beskæftigelsesområdet er der afsat netto 317,1 mill. kr., svarende til 27,7 % af det samlede budget. Beskrivelse af de 2 områder kan ses nedenunder. Sundheds-, ældre- og handicapområdets kerneopgaver omfatter: Ældreomsorg herunder hjemmepleje, plejehjem m.v. Handicap og psykiatri for voksne Hjælpemidler Sundhed, forebyggelse og genoptræning Social pension og boligstøtte (udbetales i al væsentlighed af Udbetaling Danmark). Budgettet medfører nettodriftsudgifter på 829,6 mill. kr., som således: Prioritering af den nære sundhed Kommunen opprioriterer igen borgernes sundhed både i Budget 2014 samt i de kommende år. Dette gøres blandt andet ved løbende at indføre de nationale forebyggelsespakker. Forebyggelsespakkerne dækker over mange områder og for at sikre at kvaliteten af indsatserne har Kommunalbestyrelsen besluttet at indføre forebyggelsespakkerne over de kommende år og dermed prioritere kommunens indsats. I 2014 prioriteres disse tre forebyggelsespakker: Fysisk aktivitet Tobak Alkohol. 17

18 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Rækkefølgen af prioriteringer bygger på: Det der er mest behov for i kommunen jævnfør Sundheds-profil for Region og Kommuner 2010 Synergieffekter for at opnå en bedre effekt Faglige vurderinger af effekten og samspillet Det årlige økonomiske råderum. Kommunen har valgt at sætte fokus på to yderligere områder inden for den nære sundhed på Budget For at give borgerne en større tryghed efter en hospitalsindlæggelse, og for at sikre at borgerne ikke bliver genindlagt, bliver indsatsen for opfølgende hjemmebesøg opprioriteret fra Øget digitalisering af hjemmeplejen vil frigøre ressourcer til et forbedret samarbejde mellem kommunen, hospitalet og den praktiserende læge. Herudover afsættes ekstra ressourcer i 2014 til at sikre at borgerne kommer hurtigere hjem efter en hospitalsindlæggelse. Endelig vil Tårnby Kommune sætte ekstra fokus på kræft og rehabilitering. Dette gøres med afsæt i det nye forløbsprogram på området. Prioritering af velfærdsteknologi I budgettet for 2014 investerer kommunen 2,0 mill. kr. til velfærdsteknologi. Udviklingen inden for velfærdsteknologi har gennem de seneste år betydet flere og bedre løsninger for den enkelte borger. Kommunen ser både et stort potentiale i velfærdsteknologi generelt i forhold til at hjælpe borgeren på nye måder og gøre dem mere selvhjulpne ved hjælp af teknologi, men også specielt i forhold til telemedicinske løsninger. Kommunen vil i 2014 anvende midlerne til at løfte det teknologiske niveau i Den kommunale Hjemmepleje således, at der fremover vil være en moderne platform at tilbyde borgerne hjælp ud fra. Der vil således være fokus på at udnytte de teknologiske muligheder indenfor telemedinicin, telesår og et forstærket fokus på at kunne forebygge indlæggelser og dermed øge borgerservicen.. Sundhedsplan 2020 Kommunen har vedtaget en plan for sundhedsindsatsen frem mod 2020, som skal: Medvirke til, at borgerne får et langt og sundt liv Forebygge livsstilssygdomme Bekæmpe uligheden indenfor sundhedsområdet Prioritere det der virker. Sundhedsplan 2020 indeholder en række konkrete mål for borgernes sundhedstilstand, som KL efterfølgende har fremhævet, som en god måde at arbejde med de langsigtede sundhedspolitiske udfordringer. I Sundhedsplanen sættes mål ift. de såkaldte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion), men også ift. målgrupper: Børn og unge, voksne, ældre samt kronikere. Social Psykiatrisk handleplan I 2012 blev der besluttet en handleplan for socialpsykiatrien. Handleplanens fokus er at nedbryde de barrierer i samfundet, som forhindrer borgere med sindslidelser i at leve et sammenhængende 18

19 Sundheds- og beskæftigelsesområdet og meningsfuldt liv. Det kræver at indsatsen er: Brugerinvolverende, Inkluderende, Resultatorienteret, Tidlig indsats, Helhedsorienteret og Effektiv (BIRTHE). Kollektivboligerne, Opgangsfællesskabet på Televænget, støttekorpset og Aktivitetscentret skal ses som en samlet tilbudsvifte. Overordnet arbejdes der med afsæt i recovery-metoden, som bygger på troen på, at der i samarbejde med borgeren kan skabes en positiv udvikling. Det handler blandt andet om medarbejderkompetencer og tværfaglighed, at involvere den sindslidende til at kunne komme sig ved hjælp af mestringsstrategier og fokus på det der virker, så der sker en progression til gavn for den enkelte psykisk syge borger. Socialpsykriatrien har fokuseret på implementeringen dele af handleplanen for 2013, og vil fortsat have fokus på implementeringen i Mere effektfuld indsats på voksenhandicapområdet I løbet af 2014 sættes for alvor fart på digitaliseringen af voksenhandicapområdet (DHUV) med ITinvesteringer, således at sagsbehandlingen sikres mere ensartet og effektivt. Det giver nye muligheder for at rette fokus på at de opstillede mål for de handicappede og udsatte voksne nås, og få omdirigeret indsatsen derhen, hvor effekten er størst. For at sikre denne implementering, er der i Budget 2014 øget normeringen i Handicap og Psykiatricentret, som målrettet skal undersøge brugen af de nye muligheder. I 2016, når de fulde gevinster af digitaliseringen slår igennem forventes området drevet mere effektfuldt og for færre ressourcer end i dag. Værested for socialt udsatte Der opføres i 2014 et værested for kommunens udsatte borgere. Værestedet skal være et fast punkt for de borgere, som i hverdagen har behov for støtte og samvær. Det er endvidere planen, at værestedet skal drives eksternt af frivillige og eventuelt i samarbejde med en social organisation, som for eksempel Røde Kors. Tårnby Kommunes bidrag vil bestå i et driftstilskud, og et egnet lokale sat til rådighed. Etablering af fælles tandklinik I 2014 kan kommunen ifølge planen slå dørene op for en ny og fælles tandklinik beliggende på Amager Landevej. Ved at samle de eksisterende klinikker på én matrikel, sikres en moderne tandplejeklinik og en fremtidssikret tandplejebehandling med et mere fagligt bæredygtigt miljø til gavn for tandsundheden for børn og unge i kommunen. 19

20 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesområdets kerneopgaver omfatter: Kontanthjælp A-dagpenge Sygedagpenge Ressourceforløb Fleksjob Øvrige udgifter f.eks. driftsudgifter til aktivering. Desuden haves ansvaret for løntilskud, hjælp til borgere i særlige tilfælde, opkvalificering af ledige borgere, tilbud til udlændinge, revalidering, Jobbutikken og Det Lokale Beskæftigelsesråd. Planlægningen af beskæftigelsesindsatsen for 2014 er præget af de udfordringer, som følger af konjunktursituationen. Det forventes, at situationen med relativ høj ledighed fortsætter i 2014 som følge af den nuværende lavkonjunktur. Det er afgørende for beskæftigelsesindsatsen, at fokus er rettet mod at skabe muligheder for og hjælp til de borgere, som af forskellige årsager er ramt af ledighed og derfor ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Budgettet medfører nettodriftsudgifter på 317,1 mill. kr., som fordeler sig således: Øget indsats overfor unge ledige Jobcentret har stor fokus på og succes med at få unge ledige i uddannelse. Det fremgår af de seneste analyser for indsatsen i hovedstadsregionen. Kommunen vil i 2014 styrke indsatsen med at få de unge ledige afklaret hurtigt og tilbudt de nødvendige grundlæggende færdigheder med at kunne læse, skrive og regne. Der skal planlægges hvordan de unge kommer i gang med en kompetencegivende uddannelse. Det lykkes heldigvis for rigtig mange, men for de unge med store problemer og ringe uddannelseskompetencer kræves særlig indsats. 20