Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Transkript

1 Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy. Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Vattenfall A/S Vind Exnersgade Esbjerg Tlf

2 Havmøller Horns Rev Vurdering af Virkninger på Miljøet VVM-redegørelse Maj 2000

3 Titel: Havmøller Horns Rev Vurdering af Virkninger på Miljøet VVM redegørelse Maj 2000 Udarbejdet for: I/S Elsam Overgade 45 DK-7000 Fredericia Tlf. : (+45) Fax : (+45) elsam@elsam.com Homepage : Eltra amba Fjordvejen 1-11 DK-7000 Fredericia Tlf. : (+45) Fax : (+45) eltra@eltra.dk Homepage : Udarbejdet af: ELSAMPROJEKT A/S Kraftværksvej 53 DK-7000 Fredericia Tlf. : (+45) Fax : (+45) ep@elsamprojekt.dk Homepage : Notat EP00/001/JKG/HG Forsidefoto : Visualisering fra et skib 7 km nord for havmølleparken Kort : Kort- og Matrikelstyrelsen (A ) Tryk : PR Offset Oplag : 400 ISBN : Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra I/S Elsam og Eltra amba Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 1

4 4. Beskrivelse af anlæggets konsekvenser for miljøet Screening for miljøpåvirkninger Sedimentspild og -transport Opgaveafgrænsning Beskrivelse af undersøgelsesprogrammet og anvendte metoder Resultater Vandkvalitet Bundforhold, -vegetation og -fauna Resultater Fisk Resultater Fiskeri Resultater Fugle Modificering af habitaten Forstyrrelseseffekter Kollisioner Havpattedyr Råstoffer Rekreative forhold Visuelle forhold Mulige effekter og opgaveafgrænsning Metoder Resultater Kunstige rev-effekt Støj fra møller under havoverfladen Metoder Resultater Støj fra møller over havoverfladen Felter omkring kablerne Møller og transformerstationen Korrosionsbeskyttelse Kobberemission Lysafmærkning Skyggekast Jagt Oliefladkabler Uheld/kollision Miljømæssig vurdering af konsekvenser ved kollision og kabelskader Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 2

5 4.23Affald ved anlæggelse og drift af parken Støj fra transportmidler Emissioner fra transport Beslaglæggelse af areal Nedtagning Konklusion Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 3

6 4. Beskrivelse af anlæggets konsekvenser for miljøet Opførelse af vindmøller på havet og indvirkningen på miljøet og omgivelserne er i høj grad ikke kendte på forhånd, hvorfor de mulige effekter i forbindelse med demonstrationsanlægget ønskes belyst. I dette kapitel beskrives havmølleparkanlæggets påvirkninger af miljøet. For at få et overblik over hvilke påvirkninger, anlægget kan give anledning til, foretages der indledningsvis en screening af de enkelte elementers påvirkninger og effekter på miljøet. 4.1 Screening for miljøpåvirkninger I nedenstående tabel 4.1 er der foretaget en screening af de miljøpåvirkninger, som anlæggets enkelte dele kan give anledning til. Ved screeningen listes både små og større miljøpåvirkninger for at mindske risikoen for at overse nogle effekter. Screeningen tager udgangspunkt i de enkelte dele af anlægget (første kolonne). Der skelnes mellem fem anlægskomponenter: Fundamenter, møller, transformerstation, interne kabler og kabler til ilandføring. For hver komponent analyseres fire faser: Anlæg, normal drift, mulige uheld samt nedtagning. Dette giver i alt 20 kombinationer af komponenter og faser. For hver af delene af anlægget er det vurderet hvilke aktiviteter, der kan give anledning til miljøpåvirkninger (anden kolonne). Begrebet "aktivitet" er her defineret temmeligt bredt. Der er taget højde for op til seks aktiviteter for hver anlægskomponent. Et eksempel er, at fundamenterne for møllerne i driftsfasen har følgende tre "aktiviteter": 1) De beslaglægger en del af havbunden. 2) De udgør selv et nyt levested for planter og dyr. 3) De beskytter mod korrosion. Hver aktivitet kan give anledning til flere typer af mulige miljøpåvirkninger. Disse mulige miljøpåvirkninger er samlet i tredje kolonne i tabel 4.1. Ved listningen i tabellen er der ikke taget stilling til væsentligheden af den mulige påvirkning. Dette gøres først i de efterfølgende afsnit i kapitlet. Hvis eksemplet fra før følges, kan fundamenternes beslaglæggelse af areal på havbunden give anledning til følgende mulige miljøpåvirkninger: 1) Reducere levestederne for bunddyr. 2) Reducere levestederne for fisk. 3) Give restriktioner på fiskeriet. 4) Give restriktioner på råstofindvinding. Hver af de mulige miljøpåvirkninger kan endelig have betydning for flere af de miljøparametre, der vurderes i undersøgelserne af lokaliteten, og som er behandlet både i kapitel 2 samt vil blive behandlet nærmere i den resterende del af kapitel 4. Den ovenfor nævnte reduktion i levestederne for bunddyr kan således have betydning for fødegrundlaget for både fugle og fisk. De påvirkede miljøparametre er beskrevet i kolonne fire. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 4

7 Den systematik, som er anvendt i screeningen, betyder, at den samme miljøparameter, f.eks. fuglelivet, vil blive nævnt flere steder. For at lette oversigten er der i kolonne fem givet en oversigt over i hvilke af de følgende afsnit, emnet er beskrevet nærmere. Effektkilde Effektkomponent Effekter Påvirket emne Behandles i afsnit Fundamenter, anlæg Sedimentspild Vandkvalitet ændres Algevækst 4.2, 4.3, 4.4 Iltforhold 4.2, 4.3 Sedimentation Fastsiddende vegetation 4.2, 4.4 Bunddyr 4.2, 4.4 Lysforhold ændres Fastsiddende vegetation 4.2, 4.4 Transport og maskiner Forstyrrelser Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Råstofindvinding 4.9 Støj Mennesker 4.10 Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Luftforurening 4.25 Bundarbejde Ødelæggelse af kulturminder 4.26 Affald 4.23 Fundamenter, drift Beslaglæggelse af areal Levested for bunddyr Føde for fugle 4.4 Føde for fisk 4.4, 4.5, 4.12 Levested for fisk Føde for fugle 4.4, 4.5, 4.12 Føde for havpattedyr 4.4, 4.5, 4.8 Restriktioner på fiskeri 4.6 Forstyrrelser Havpattedyr 4.8 Råstofindvinding 4.9 Ny habitat Begroning af fundamenter Føde for fugle 4.4, 4.12 Føde for fisk 4.4, 4.5, 4.12 Føde for havpattedyr 4.4, 4.12 Tiltrækker fisk Fugle 4.12 Fisk 4.5, 4.12 Havpattedyr 4.5, 4.12 Rasteplads for fugle 4.7 Korrosionsbeskyttelse Toksicitet over for dyr Bunddyr 4.16 Fisk 4.16 Toksicitet over for planter Flora 4.16 Plankton 4.16 Vandkvalitet ændres 4.16 Fundamenter, uheld Skibe Oliespild 4.22 Materielle skader 4.22 Fundamenter, nedtagning Affald 4.27 Efterladt fundamentrest 4.27 Transport og maskiner Forstyrrelser Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Støj Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Luftforurening 4.25 Møller, anlæg Transport og maskiner Forstyrrelser Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Støj Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Luftforurening 4.25 Affald 4.23 Møller, drift Fysisk struktur Visuel påvirkning Turister/friluftsliv 4.11 Roterende vinger Fugle 4.7 Skyggekast 4.19 Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 5

8 Effektkilde Effektkomponent Effekter Påvirket emne Behandles i afsnit Støj over vand Mennesker 4.14 Fugle 4.14 Støj under vand Havpattedyr 4.13 Fisk 4.13 Belysning Mennesker 4.18 Fugle 4.18 Adgangsrestriktioner Jagt 4.20 Fiskeri 4.6 Kobberemission Vandkvalitet 4.16, 4.17 Plankton 4.16, 4.17 Affald 4.23 Transport Forstyrrelser Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Støj Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Luftforurening 4.25 Magnetfelt Navigation Fisk 4.15 Havpattedyr 4.15 Møller, uheld Møllehavari Nedfaldende dele Forbisejlende rammes 4.22 Miljøpåvirkning 4.22 Oliespild 4.23 Skibe Oliespild 4.22 Materielle skader 4.22 Helikopter Oliespild 4.22 Materielle skader 4.22 Møller, nedtagning Affald 4.27 Transport og maskiner Forstyrrelser Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Støj Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Luftforurening 4.25 Transformerstation, anlæg Transport og maskiner Forstyrrelser Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Støj Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Luftforurening 4.25 Affald 4.23 Transformerstation, drift Fysisk struktur Visuel påvirkning Turister/friluftsliv 4.11 Belysning Mennesker 4.18 Fugle 4.18 Adgangsrestriktioner Jagt 4.20 Fiskeri 4.6 Affald fra værksted 4.23 Brugte reservedele 4.23 Spildevand 4.23 Transport Forstyrrelser Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Støj Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Luftforurening 4.25 Magnetfelt Navigation Fisk 4.15 Havpattedyr 4.15 Transformerstation, uheld Havari Nedfaldende dele Forbisejlende rammes 4.22 Miljøpåvirkning 4.22 Oliespild og andet 4.23 Skibe Oliespild 4.22 Materielle skader 4.22 Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 6

9 Effektkilde Effektkomponent Effekter Påvirket emne Behandles i afsnit Helikopter Oliespild 4.22 Materielle skader 4.22 Transformerstation, nedtagning Affald 4.27 Transport og maskiner Forstyrrelser Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Støj Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Luftforurening 4.25 Interne kabler, anlæg Transport Forstyrrelser Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Støj Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Luftforurening 4.25 Sedimentspild Vandkvalitet Algevækst 4.2, 4.3, 4.4 Iltforhold 4.2, 4.3 Sedimentation Fastsiddende vegetation 4.2, 4.4 Bunddyr 4.2, 4.4 Lysforhold Fastsiddende vegetation 4.2, 4.4 Bund Forstyrrelse af kulturminder 4.26 Affald 4.27 Interne kabler, drift Magnetfelter Navigation Fisk 4.15 Havpattedyr 4.15 Beslaglæggelse af areal Forbud mod opankring Fiskere o.a. 4.6 Forbud mod fiskeri Fisk 4.6 Fiskere 4.6 Interne kabler, uheld Havari Ingen Interne kabler, nedtagning Affald 4.27 Sedimentspild 4.27 Transport og maskiner Forstyrrelser Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Støj Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Luftforurening 4.25 Ilandføringskabel, anlæg Transport Forstyrrelser Mennesker 4.10 Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Støj Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Luftforurening 4.25 Sedimentspild Vandkvalitet Algevækst 4.2, 4.3, 4.4 Iltforhold 4.2, 4.3 Sedimentation Fastsiddende vegetation 4.2, 4.4 Bunddyr 4.2, 4.4 Lysforhold Fastsiddende vegetation 4.2, 4.4 Bundarbejde Forstyrrelse af kulturminder 4.26 Affald 4.23 Ilandførngskabel, drift Magnetfelter Navigation Fisk 4.15 Havpattedyr 4.15 Beslaglæggelse af areal Forbud mod opankring Fiskere o.a. 4.6 Forbud mod fiskeri Fisk 4.6 Fiskere 4.6 Ilandføringskabel, uheld Havari Oliespild Fugle 4.21, 4.22 Fisk 4.21, 4.22 Ilandføringskabel, nedtagning Affald 4.27 Sedimentspild 4.27 Transport og maskiner Forstyrrelser Fugle 4.24 Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 7

10 Effektkilde Effektkomponent Effekter Påvirket emne Behandles i afsnit Havpattedyr 4.24 Støj Fugle 4.24 Havpattedyr 4.24 Luftforurening 4.25 Tabel 4.1 Mulige miljøpåvirkninger fra de enkelte anlægsdele. Screeningen har, som det fremgår af tabel 4.1, medført en lang liste over mulige miljøeffekter. I de følgende afsnit behandles de enkelte miljøparametre mere detaljeret. I forbindelse med hvert afsnit foretages en vurdering af hvilke af de mulige miljøeffekter, der er væsentlige (scoping). Derefter er der foretaget en nærmere analyse af de væsentligste forhold. 4.2 Sedimentspild og -transport Som angivet i tabel 4.1 kan anlæggelse af fundamenter og kabler giver anledning til miljømæssige påvirkninger på grund af sedimentspild. Sedimentspild og -transport bestemmes af de hydrografiske forhold, som omhandler vandstand, strøm og bølger. Den eventuelle påvirkning på grund af disse parametre ved etablering af havmølleparken ved Horns Rev vil primært kunne relateres til ændring i strøm- og bølgepåvirkning, dvs., der kan tænkes at ske en påvirkning af vandskifte og sedimenttransport langs den jyske vestkyst Opgaveafgrænsning En eventuel effekt af de hydrografiske forhold kan inddeles i to områder: 1. Effekt på vandmiljøet i anlægsfase; sedimentspild, vandskifte (biologi). 2. Effekt på vandskifte og sediment i driftsfase. I anlægsfasen kan der forekomme spild af sediment i forbindelse med gravearbejder til havmølleparkfundamenterne. Mængderne af det eventuelle spild vil i havmølleparken være afhængig af den valgte etableringsmetode. Anvendes der monopælfundamenter, vil der ikke forekomme sedimentspild, da pælen rammes ned i havbunden. Ilandføringskablet vil blive nedspulet ca. 1 m i havbunden. Arbejdsprocessen er en enkel og skånsom metode, der ikke vil give nævneværdigt spild. Den miljømæssige betydning af sedimentspild i anlægsfasen er, at sedimentet under de givne strøm- og bølgeforhold kan transporteres ind i fredede eller følsomme områder, der ikke må berøres. Modelberegninger og -simuleringer anvendes for at vurdere risici. I driftsfasen vil den ændring i strøm- og bølgeforhold, som havmølleparkfundamenterne forventes at kunne give anledning til, kun medføre meget små ændringer i de morfologiske forhold i havmølleparkområdet. Der forventes ingen ændringer uden for anlægsområdet. De naturgivne forhold sammenholdt med de nævnte betragtninger gør, at det vurderes som unødvendigt at foretage en modellering af dette. I forbindelse med de hydrografiske undersøgelser foretages følgende: Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 8

11 Hydrografisk parameter Undersøgelsesmetode Anlægsfase: Sedimentspild og vandskifte Modellering ved hjælp af MIKE 21 Driftsfase: Sedimenttransport og vandskifte Vurdering Beskrivelse af undersøgelsesprogrammet og anvendte metoder Til brug for modellering af sedimentspredningen i havmølleparken kræves et kendskab til sedimentets kornstørrelsesfordeling og faldhastighed. Sedimentets sammensætning undersøges ved analyse af ca. 20 bundprøver udtaget i havmølleparkområdet. Til modelgrundlaget anvendes endvidere tidligere udførte geotekniske undersøgelser af området. Sedimentspredningen modelleres ved anvendelse af modellen MIKE 21 /99/. Til modellen kan der tilknyttes forskellige moduler, som er afhængige af den pågældende sedimentstype. Hvis sedimentet i havmølleparken indeholder mindre end 10% fint materiale med en kornstørrelse mindre end 10 µm - som er tilfældet i parkområdet - anvendes et modul til MIKE 21 kaldet PA (Particle). MIKE 21 PA beskriver transportvejen af det materiale, der eventuelt afgraves i forbindelse med anlægsfasen. Det modelleres, hvordan hver sedimentpartikel transporteres i vandet. Partiklens størrelse (sammenholdt med strøm- og bølgeforholdene) har betydning for, hvor partiklen falder til bunden. I modellen opstilles to spildscenarier til beskrivelse af anlægsfasen, da det er den periode, hvor der vil ske de største påvirkninger. De to spildscenarier vil simulere en situation med henholdsvis maksimal spildproduktion og en situation med gennemsnitligt dagligt spild. De anvendte spildscenarier bygger på worst-case-scenariet. Derfor anvendes i modellen gravitationsfundamenter (se kapitel 1.1.1) som havmølleparkfundamenter, hvor havbunden skal rettes af til en dybde på ca. 1 m, inden fundamenterne opstilles. På baggrund af de opstillede modeller og studier vil den hydrografiske påvirkning af området ved Horns Rev blive vurderet med hensyn til effekter på vandmiljøet i anlægsfasen såvel som i driftsfasen. På baggrund af resultaterne vurderer DHI efterfølgende, hvad et eventuelt måle- og overvågningsprogram bør indeholde, se kapitel Resultater I vurdering af de hydrografiske konsekvenser ved etablering af havmølleparken indgår følgende parametre: Vandstand. Strømforhold. Bølgeforhold. Litoral transport (transport ved kysten). Sedimentforhold. På denne baggrund kan forholdene før, under og efter etableringen af havmølleparken beskrives og vurderes. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 9

12 Bølgehøjden før og efter et fundament reduceres med 0,36%. Ved en konservativ betragtning fås i worst-case-situation med 10 møllerækker en reduktion på 3,6% af bølgehøjden. I beregningerne sammenlignes strømningshastigheden i parkområdet før og efter placering af havmølleparken. Der findes frem til, at strømningshastigheden maksimalt vil blive reduceret med 2%. Der er tale om en meget lokal reduktion af strømningshastigheden omkring hvert enkelt fundament som ikke influerer på strømningshastigheden uden for havmølleparken. På efterfølgende figur 4.1 er strømningen omkring et fundament skitseret i form af en såkaldt hvirvelallé. Ændringen af hastigheden aftager hurtigt i strømmens retning ved fundamentet, idet hastigheden i gennemsnit er reduceret mindre end 15% 5 m fra kanten af bundpladen. På efterfølgende figur 4.1 er strømningen omkring et fundament skitseret. Figur 4.1 Snapshot af strømning omkring cirkulært havmølleparkfundament. Ved vurderingen af sedimentspildet anvendes worst-case-scenarie, dvs., at der i simuleringen anvendes afgravningsmængder, som ville fremkomme ved anvendelse af gravitationsfundamenter. Herved vil spildet lokaliseres omkring det enkelte fundament, og totalt set vil udbredelsen være 1/3 af havmølleparkens areal. Efterfølgende figur 4.2 illustrerer modelleringen af scenarie 2: Maksimal graveaktivitet med samtidigt maksimalt spild. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 10

13 Figur 4.2 Simuleret koncentration af suspenderet sediment. Figuren angiver i % af 14-dages perioden hvor længe et givent område har en koncentration, der overstiger 2 mg/l (2g/m 3 ). I det inderste røde område forekommer dette over halvdelen af tiden i den simulerede 14-dages graveperiode. I efterfølgende figur 4.3 ses den totale mængde akkumulerede sediment på havbunden i kg/m 2 efter en intensiv graveperiode på 14 dage med en daglig gravet volumen på m 3. Dette repræsenterer situationen efter worst-case-scenarie. Den totale mængde akkumuleret sediment overstiger på intet sted 2 kg/m 2. Der ses kun aflejringer i et begrænset område. Mængden af sediment, der aflejres ifølge spildsimuleringerne, ligger langt under de mængder af sand, der ved naturlige processer kan omlejres af bølgerne ved høje vindhastigheder. Figur 4.3 Modellering af akkumuleret netto sedimentation fra maksimal graveaktivitet. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 11

14 DHI konkluderer:... Det vurderes på baggrund af konservative estimater, at bølgehøjden i læ af vindmølleparken vil blive reduceret med mindre end 3,5%. De kystnære bølger vil derfor praktisk taget være upåvirkede af mølleparken. Reduktionen i strømhastigheden gennem mølleparken er ligeledes ubetydelig. Det konkluderes derfor, at opførelsen af en havmøllepark ved Horns Rev ikke vil have nogen målbar indflydelse på hydrografi og sedimenttransport. Der forventes ingen påvirkning på vandudskiftningen ved Horns Rev, da de fremherskende turbulente forhold ikke tillader udvikling af lagdeling af vandmassen og deraf følgende iltsvind. Området ved havmølleparken er domineret af sand med en mediankornstørrelse på ca. 0,3 mm Simuleringer er blevet udført for at dokumentere effekten af sedimentspild ved udgravning til gravitationsfundamenter ved anvendelse af den numeriske model MIKE 21 PA. Vælges gravitationsfundamenter, skal der i alt afgraves m 3. Simuleringerne er baseret på et worst-case-scenarie. De dokumenterer, at spildet vil lokaliseres omkring den enkelte udgravning med en maksimal udbredelse på 1/3 af havmølleparkens areal. De estimerede koncentrationer er i samme størrelsesorden som den naturlige variation i den suspenderede sedimentkoncentration i området. Det konkluderes derfor, at spild fra gravearbejderne ikke vil have nogen indflydelse på miljøet. DHI konkluderer således, at selv ved anvendelse af gravitationsfundamenter vil effekterne med hensyn til hydrografi og sedimenttransport være ubetydelige og uden målbar indflydelse på miljøet - både i selve havmølleparkområdet og i de tilstødende områder. Anvendelsen af gravitationsfundamenter i modelleringen blev foretaget for at illustrere den værst tænkelige situation. Gravitationsfundamenter vil næppe blive anvendt. Monopælen anses for den sandsynlige løsning. Indflydelsen på miljøet i forbindelse med denne løsning er endnu mindre end ved gravitationsfundamenter, da der ved monopæle ikke vil blive foretaget afgravninger af havbunden. Kabeltraceen med ilandføring ved Hvidbjerg Strand går gennem et morfologisk set relativt stabilt område. Der skal dog ved selve ilandføringen tages højde for områdets generelle morfologiske tilbagerykning. Kabeltraceen med ilandføring ved Sædding Strand går gennem et morfologisk set følsomt område både ved Tørre Bjælke og Langli Sand. Ligeledes giver traceens føring på tværs af Hjerting Dyb mulighed for spild af fint materiale, hvorfor denne lokalitet vurderes at være mere problematisk end ved Hvidbjerg Strand. Nedspuling af ilandføringskablet vil dog blive foretaget ved en meget skånsom metode, som ikke giver anledning til nævneværdigt sedimentspild. Den samme metode til nedspuling vil blive anvendt i forbindelse med en eventuel nedspuling af kablerne internt i havmølleparkområdet, hvilket dermed også kan vurderes at være uvæsentligt i forbindelse med sedimentspild og -transport. 4.3 Vandkvalitet Vurdering af effekten på vandkvaliteten vil tage udgangspunkt i den generelle vandkvalitet i området omkring havmølleparken. De parametre, der vil kunne have betydning for Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 12

15 vandkvaliteten i havmølleparkområdet, er lokale spildevandsudledninger, ændringer i strømforhold samt eventuelle emissioner fra driften af havmølleparken, se tabel 4.1. På grund af stor afstand til de nærmeste spildevandsudledninger er der ingen lokale ophobninger af spildevandskoncentrationer. Ribe Amt har gennem en årrække foretaget kontinuerlige målinger af vandkvaliteten langs den jyske vestkyst /88/. Med hensyn til vandkvaliteten kan Horns Rev-området betragtes som værende homogent på grund af kraftige strøm- og bølgeforhold. Effekten af etableringen af havmølleparken på strøm- og sedimentationsforholdene i området vil blive meget lokal og begrænset - både i anlægs- og driftsfasen, hvorfor der ikke forventes generelle ændringer i de vandkemiske forhold i området. Det konkluderes således, at effekterne på vandkvaliteten i de omkringliggende farvandsområder vil være marginale. Effekten på vandkvaliteten - som følge af nedspulingen af kabelforbindelsen til både Hvidbjerg Strand og Sædding Strand samt eventuelt de interne kabler - vil være lokal og kortvarig. Nedspulingen af en ca. 0,4 m bred kabelrende vil kun give anledning til et generelt ringe sedimentspild med deraf minimal frigivelse af næringssalte i forhold til den naturlige og eksterne belastning. Der forventes derfor kun kortvarige marginale forhøjelser i forhold til de nuværende næringsstofkoncentrationer i de berørte afsnit af Vadehavet. 4.4 Bundforhold, -vegetation og -fauna De marinbiologiske forhold på havbunden, som kan forventes påvirket af opførelsen af havmølleparken, vil først og fremmest være i forbindelse med beslaglæggelsen af havbund ved det permanente anlæg. Midlertidige effekter vil typisk være fra anlægsfasen i form af det i afsnit 4.2 behandlede spild fra gravearbejder, der ville kunne forårsage lokale effekter på havbunden og på plante- og dyrelivet. Yderligere kan opførelsen af havmølleparken give effekter som dannelsen af nye biotoper på havbunden og på havmølleparkfundamenterne. I tabel 4.1 er effekter opridset for de enkelte faser og anlægsdele. Påvirkningerne kan opdeles i midlertidige ændringer, som er knyttet til anlægsfasen samt permanente ændringer, som er knyttet til etablerings- og driftsfasen. De permanente ændringer er: Beslaglæggelse af havbund. Eventuelle nye biotoper. De midlertidige ændringer er: Sedimentspild fra gravearbejdet. Forstyrrelse som følge af anlægsarbejdet. Mulige effekter af permanente og midlertidige ændringer ses i efterfølgende tabel 4.2. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 13

16 Miljøelement Permanente effekter, drift Midlertidige effekter, anlægsfase Sediment Ændringer i bundtypografi, sedimentsammensætning Aflejring af spildmateriale og kornstør- relsesfordeling som følge af ændrede strømforhold Fjernelse af sediment Vegetation Fjernelse af vegetationsområder Etablering af nye habitater Ændringer i vegetationsforholdende som følge af ændrede strøm- og Skygning af vegetationen som følge af spildmateriale i vandfasen Aflejring af spildmateriale på vegetationen bundforhold Nye biotoper (nye plantearter, som normalt ikke forekommer i området) Bundfauna Fjernelse af bunddyrssamfund Etablering af nye habitater for især epifaunasamfund (dyrearter, der sidder fast på eksempelvis sten) Ændringer i artssammensætning som følge af ændrede strømforhold Aflejring af spildmateriale over bunddyrene Forstyrrelse af muslingernes fødeoptagelse Forstyrrelse af muslingers larvesettling Plankton Ændringer i hydrografi Muligheder for algeopblomstringer Skygning fra sedimentspild Tabel 4.2 Tænkelige midlertidige og permanente effekter. Ovennævnte effekter sammenholdes med de hydrografiske forhold beskrevet i afsnit 4.2, hvor det konkluderes, at der ikke vil være væsentlige ændringer af strøm- og bundforhold eller nævneværdige effekter af sedimentspild fra gravearbejdet. Samtidig er der i undersøgelsesprogrammet ikke fundet relevant vegetation i havmølleparkområdet. Den ovenstående tabel kan derfor reduceres til at omfatte permanente effekter på vegetation, bundfauna og plankton. Se tabel 4.3. Miljøelement Permanente effekter, drift Midlertidige effekter, anlægsfase Sediment Ingen Ingen Vegetation Etablering af nye habitater Nye biotoper Ingen i havmølleparken Ingen ved ilandføring, Hvidbjerg Strand Eventuelt ålegræs ved ilandføring, Sædding Strand Bundfauna Fjernelse af bunddyrssamfund Etablering af nye biotoper for især epifaunasamfund Tabel 4.3 Fjernelse af bunddyrssamfund ved aktivitet Forventede effekter i havmølleparkområdet. Undersøgelsesprogrammet har omfattet de mulige effekter nævnt i tabel 4.3 samt en vurdering af en eventuel påvirkning af fødegrundlaget for fisk, havpattedyr og fugle. Vurdering af effekterne er nærmere beskrevet i /5/ Resultater I havmølleparkområdet vil et samlet bundareal på m² blive beslaglagt af fundamenter inkl. erosionsbeskyttelse. Samtidig vil der skabes en ny overflade på fundamen- Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 14

17 tet, som til dels vil opveje det beslaglagte areal - se efterfølgende skema med det beslaglagte areal samt det tilføjede areal. Således må det forventes, at det primært er infaunaen, der vil blive berørt af beslaglæggelsen. En samlet biomasse på ca. 660 kg vil kunne blive berørt, hvilket er mindre end 0,1% af den samlede biomasse i området. En del af de mobile arter som eremitkrebs og andre krebsdyr som krabber og hesterejer vil ikke blive berørt i samme omfang som immobile arter som muslinger og børsteorme i selve anlægsfasen. Det skyldes, at de mobile arter vil flygte ud af området, mens anlægsarbejdet står på. Område Areal [km 2 ] Beslaglagt areal i havmølleparkområdet inkl. beskyttelseszone 27,5 Beslaglagt areal i havmølleparkområdet excl. beskyttelseszone 0,023 Forøget areal i vandfasen i havmølleparkområdet 0,012 Beslaglagt areal i tracé inkl. beskyttelseszone, Hvidbjerg Strand, tre-leder/en-leder 7,8/9,75 Beslaglagt areal i tracé excl. beskyttelseszone, Hvidbjerg Strand, tre-leder/en-leder 0,004/0,005 Beslaglagt areal i tracé inkl. beskyttelseszone, Sædding Strand, tre-leder/en-leder 14,4/18 Beslaglagt areal i tracé excl. beskyttelseszone, Sædding Strand, tre-leder/en-leder 0,007/0,009 Effekten på de marinbiologiske forhold som følge af nedspulingen af ilandføringskablet til Hvidbjerg Strand samt eventuelt af kabler mellem de enkelte møller inden for havmølleparkområdet vil være lokal. Nedspulingen af et søkabel vil berøre et areal på ca m² afhængig af ilandføringspunktet. Arbejdet i forbindelse med nedspulingen vil vare 1-2 måneder. Der er ikke udført spildberegninger i forbindelse med kabelnedspulingen. Effekten på bundfaunaen som følge af nedspulingen formodes at være minimal. Der vil ske en lokal påvirkning af faunaen i spulegrøfterne, hvor det formodes, at en stor del af bundfaunaen vil dø. Rekoloniseringen af de berørte områder vil ske for langt de fleste arters vedkommende inden for få uger eller måneder og måske kun for enkelte arters vedkommende senest 1-2 år efter endt anlægsarbejde. Påvirkningen af mobile arter som eremitkrebs (Pagurus sp.), hesterejen (Crangon crangon) og krabber m.v. vil være mindre end for fastsiddende arter som muslinger, f.eks. Fabulina fabula og de fleste børsteorme som f.eks. Lanice conchilega. For ilandføring ved Sædding Strand vurderes spildet i forbindelse med nedspulingen af søkablet at være lille i forhold til den naturlige baggrundskoncentration af suspenderet materiale, og effekterne heraf på flora- og faunaforholdene i de tilgrænsende områder langs kabeltraceen vurderes derfor til at være ubetydelige. Dette er set i relation til de forventede manglende effekter som følge af et mange gange større spild som følge af uddybningsarbejderne i Grådyb. Der kan forekomme en stimulerende lokal effekt på væksten af muslinger i området som følge af forøgelsen i koncentrationen af suspenderet stof. Gennemføringen af søkablet på tværs af Hjerting Løb vil medføre nedspulingsarbejder i finkornet og tørveholdigt sediment, hvilket vil medføre større spild. Spild i forbindelse hermed kan have en potentiel effekt på tilstødende områder med ålegræs og blåmuslinger, hvilket vil være i konflikt med den trilaterale vadehavsplans målsætning. Anlægsarbejdet bør derfor gennemføres i perioden uden for ålegræssets vækstsæson. Samlet vurderes påvirkningen af bundforhold, -vegetation og -fauna som meget minimal. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 15

18 4.5 Fisk Den effekt, som etableringen af havmølleparken kan have på fiskebestande og skaldyr, hidrører fra: Forandringer i havbunden. Kunstige rev. Støj fra møller. Magnetiske felter Resultater Som omtalt ovenfor er effekten på fiskefaunaen opdelt i effekter af bundforandringer, kunstige rev samt støj og elektromagnetiske felter. I det følgende behandles forandringer i havbunden. Kunstige rev-effekter, støj fra møller og magnetiske felter behandles i henholdsvis afsnit 4.12, 4.13 og Forandringerne i bundforholdene kan opdeles i korttids- og langtidseffekter. Korttidseffekter I anlægsfasen vil mange fiskearter blive forstyrret og forsvinde fra byggeområdet, hvor der vil være støj, trafik og aktiviteter på bunden. Ilandføring af kablet forventes at forstyrre bundfiskene i anlægsfasen. Såfremt der vælges en indføring gennem Grådyb, vil forstyrrelserne være større end ved Hvidbjerg-løsningen. Der vil specielt være en øget påvirkning på yngel af rødspætte, der forekommer i området langs Langli Sand i maj-juni måned. Erfaringen er imidlertid, at ved afslutningen af ovennævnte midlertidige forstyrrelser vil fiskene hurtigt vende tilbage til områderne. Langtidseffekter De fysiske ændringer, der vil ske i havmølleparkområdet, er etableringen af fundamenterne samt mindre ændringer i lokale strømforhold omkring de enkelte fundamenter. Arealet, der bliver benyttet til fundamenter, er på ca m 2, hvilket stort set antages at være uden betydning for udbredelsen af fisk og skaldyr. Den fysiske tilstedeværelse af kabler vil beslaglægge meget begrænsede arealer af havbunden og antages således ikke at ville have betydning for udbredelsen af fisk og skaldyr. Blandt de fiskearter, der forekommer i stort antal i havmølleparkområdet, er den grå knurhane på den internationale rødliste over truede fiskearter i Vadehavet. Ifølge oplysninger /105/ er den grå knurhane en af de mest fremherskende arter i Nordsøen, se yderligere beskrivelsen i kapitel 3. Havmølleparken forventes derfor ikke at have nogen effekt på denne arts udbredelse i Vadehavet. Summarisk kan det konkluderes: I anlægsfasen vil fiskene blive skræmt væk fra det berørte område. Fiskene vil vende tilbage til området, hvorfor der ikke forventes permanente effekter på fiskebestanden forårsaget af anlæggelse af havmølleparken. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 16

19 Kablernes fysiske tilstedeværelse forventes ikke at have nogen effekt på fiskepopulationerne i området. 4.6 Fiskeri Havmølleparken med det tilhørende kabeltracé vil fysisk betyde en blokering og dermed en påvirkning af fiskeriet. Påvirkningens omfang vurderes. Parameter Effekt Undersøgelsesmetode Forbud mod bundslæbende redskaber og opankring i kabeltracé Generelt forbud mod fiskeri i havmølleparken Trawlfiskeri umuliggjort Garnfiskeri besværliggjort Fiskeri umuliggjort i havmøllepark Spørgeskemaundersøgelse Interviews af fiskere Resultater Havmølleparkens indvirkning på fiskeriet er behandlet i /10/, og der konkluderes følgende:... Trawlfiskeriet efter tobis og brisling samt bomtrawlfiskeriet efter hesterejer vurderes til at ville blive udsat for de største forringelser som følge af mølleparkens opførelse. I alt 67 fartøjer er aktive i de to fiskerier i området. Garn- og snurrevodsfiskeriet efter tunger og rødspætter har oplevet en række dårlige år i 1990 erne, men har i 1999 haft lovende fangster i Horns Rev området. 15 fartøjer har angivet interesse i mølleparkområdet. Der er således et stort aktivt fiskeri i området, og yderligere er mange fiskere interesseret i Horns Rev som fangstområde. Havmølleparkens areal udgør dog kun en meget begrænset del af Horns Rev og af de i kapitel 3.8 omtalte ICES-områder (ca. 0,5%). Der konkluderes videre:... Fiskeriet efter trugmuslinger forventes efter en række år igen at kunne blive rentabelt i Horns Rev området - inkl. mølleparken - i Møllerne kan komme til dels at forstyrre muslingernes kolonisering af havbunden, dels umuliggøre et fiskeri efter dem i selve mølleparken. I bilag 6 ses omridset af det område, hvor der før 1995 blev fanget trugmuslinger (Spisula solida). Det ses, at havmølleparken er placeret inden for det område, hvor der tidligere blev fisket efter muslinger. Det vurderes, at muslingerne igen har koloniseret Horns Rev, og der forventes i 2000 igangsættelse af et rentabelt fiskeri efter trugmuslinger. I forbindelse med det marinbiologiske prøvetagningsprogram beskrevet i afsnit 3.6 er der imidlertid ikke fundet trugmuslinger i havmølleparkområdet. Der kan i området være en potentiel interesse for fiskeri efter trugmusling, men bestandene varierer meget fra år til år. I øjeblikket er der ikke så stor en bestand, at den kan gøres til genstand for kommercielt fiskeri. I /10/ konkluderes slutteligt: Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 17

20 ... Etableringen af mølleparken vil medføre et væsentligt tab af fiskerimuligheder samt forstyrrelse af fartøjernes normale bevægemønstre til havs. Fra fiskerimæssig side er der udtrykt ønske om, at havmølleparken placeres nærmere Blåvands Huk i farvandet omkring Søren Bovbjergs Knob og Ulven, idet de fiskerimæssige gener dermed vil blive væsentligt reduceret. Opførelsen af havmølleparken med dertil hørende ilandføringskabel vil skabe gener for fiskeriet på Horns Rev. Fiskeriforbud vil hindre fiskeriet i havmølleparken (inkl. beskyttelseszonen på 200 m) og i kabeltraceen inkl. beskyttelseszonen på 200 m. På hver side af kablet vil der være trawl- og opankringsforbud. Ydermere vil trawlfiskeriet generes i de nærliggende områder omkring kabeltraceen, da de eksisterende trawlruter krydser dette og den kommende beskyttelseszone. Ilandføring af kablet ved Sædding Strand vil få betydelige konsekvenser for fiskeriet efter hesterejer langs med Skallingen til Grådyb. Fiskeriet ud for Skallingen efter hjertemuslinger vil også blive generet. Fiskeriet over sejlrenden mellem Tørre Bjælke og Våde Bjælke og langs med sejlrenden efter hesterejer vil stort set blive umuliggjort. Langs kabeltraceen ind mod Sædding Strand er der betydelige forekomster af blåmuslinger, hvor fiskeriet ligeledes vil blive forstyrret eller umuliggjort. Der summeres kort: Det eksisterende fiskeri vil blive generet eller hindret i selve havmølleparken og langs kabeltraceen. Det eksisterende fiskeri omkring Skallingen og til Sædding Strand vil blive hindret, hvis ilandføringen til Sædding Strand vælges. Det eksisterende fiskeri ved Hvidbjerg Strand vil blive hindret, hvis ilandføringen til Hvidbjerg Strand vælges. Ilandføring ved Hvidbjerg Strand giver en mindre gene af fiskeriet end ilandføring ved Sædding Strand. Horns Rev-området er et potentielt område for muslingefiskeri efter trugmusling. Ved det marinbiologiske prøvetagningsprogram er arten dog ikke fundet. 4.7 Fugle De mulige effekter på fuglene hidrører fra følgende: Modificering af habitaten. (det tilgængelige havområde mindskes). Forstyrrelseseffekter fra havmølleparken. Kollisionsrisici. Påvirkninger - i form af forstyrrelseseffekter fra selve havmølleparken - kan forventes både i anlægs- og i driftsfaserne. Forstyrrelser i anlægsfasen vil være midlertidige og meget begrænsede, og det efterfølgende retter sig derfor mod driftsfasen. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 18

21 Forstyrrelseseffekter i driftsfasen vil kunne omfatte forstyrrelser dels fra selve møllerne, dels fra den skibs- og/eller helikoptertrafik, der vil være påkrævet ved servicering af disse. I forbindelse med fugleundersøgelser undersøges følgende forhold nærmere: Parameter Effekt Undersøgelsesmetode Modificering af habitat Forventes meget begrænset Data fra bundundersøgelser Forstyrrelseseffekt fra havmølleparken, herunder vedligeholdelse Kollisionsrisiko Kan forekomme i en afstand af 0-4 km, afhængig af art Forventes begrænset - for enkelte arter kan en risiko af en vis størrelsesorden ikke udelukkes Kortlægning af fordelinger, vurdering, sensitivitetsanalyse Vurdering Modificering af habitaten Det areal, der fysisk tabes ved havmølleparkens etablering, afhænger af valg af fundamentstype. Ved alle tre typer fundament er det beslaglagte areal meget begrænset i forhold til anlægsområdets størrelse. Havmølleparken vil endvidere give nogle fuglearter mulighed for at finde sidde- og rastepladser på møller og fundamenter. Betydningen af det direkte habitattab kan dermed antages at være negligeabelt. Fødegrundlaget for de vandfuglearter, der lever af bundfauna, behandles under afsnittet omkring kunstige rev Forstyrrelseseffekter Ved forstyrrelseseffekter forstås, at fuglene reagerer på havmølleparken ved at holde en vis minimumsafstand til denne. Forstyrrelseseffekter vil begrænse fuglenes muligheder for at udnytte området som fouragerings- eller rasteområde. Der foreligger meget få undersøgelser af vindmølleparkers forstyrrelser af vandfugle. Den mest detaljerede belysning er foretaget i en forsøgspark på 10 mellemstore møller ved Tunø Knob i perioden Resultaterne viste kun meget beskedne påvirkninger af edderfugle. Der er dog en række begrænsninger i, hvor langt der fra disse resultater kan sluttes med hensyn til vurderinger af dels effekter af større havmølleparker, dels hvordan andre arter end edderfugle vil reagere på havmøller. På baggrund af de foreliggende data vurderes det, at opførelsen af havmølleparken i sig selv vil have en begrænset effekt på fuglenes antal og fordeling i området som helhed. Større tætheder af f.eks. lommer og alkefugle er ikke registreret i selve havmølleparkområdet. De nærmeste større tætheder er registreret på afstande over 2-3 km fra anlægsområdet, og kun hvis fuglene udviser reaktionsafstande af denne størrelsesorden, kan der derfor forventes målelige effekter på deres fordeling. Selv i dette tilfælde må det resulterende tab af habitat dog vurderes som værende meget begrænset på grund af den generelle tendens til lavere tætheder i selve anlægsområdets end i de øvrige dele af farvandet. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 19

22 For at minimere forstyrrelseseffekten af helikoptertrafik til og fra anlægsområdet er det blevet anbefalet at anvende flyvekorridorer svarende til helikoptertrafikken til og fra boreplatformene i Nordsøen Kollisioner Ved vurdering af risiko for kollisioner er der indledningsvis skelnet mellem fugle, der gennemflyver området på træk og fugle, der fouragerer flyvende. Kollisionsrisikoen kan ikke nødvendigvis antages at være identisk for disse to typer af adfærd. Tidligere undersøgelser af vindmøller placeret på land har vist, at selv om der finder et vist antal kollisioner sted, er trækkende fugle i betydelig udstrækning i stand til at undgå møller. Der syntes i denne undersøgelse at være mere veldefinerede undvigereaktioner ved dagtræk end ved nattræk. Undersøgelserne gennemførtes ved hjælp af radar. Der var derfor ikke mulighed for at bestemme de involverede arter. For visse af de vandfuglearter, der forventes at forekomme i havmølleparken, er der praktisk taget ingen viden om dette forhold. En række af de vandfuglearter, der trækker gennem området i større eller mindre antal (lappedykkere, mallemuk, skråper, stormsvaler og alkefugle), flyver stort set udelukkende lavt over vandet (se kapitel 3). For disse arter forventes ingen større risiko for kollisioner. Lommer flyver til gengæld ofte i rotorbladenes højde. Hyppigheden af passager af flyvende lommer i anlægsområdet kan ikke estimeres ud fra de foreliggende data. En del vadefugle (strandskade, islandsk ryle) trækker fra den norske vestkyst direkte til Vadehavet. I medvinde flyver disse arter i højder, der svarer til rotorbladenes placering. Tætheden af dette træk over åbent vand - ca. 15 km fra nærmeste topografiske ledelinie (kyst) - forventes at være lav. For nattrækkende fugle er det vist, at flyvehøjderne er større end for dagtrækkets vedkommende. Der er samtidig ingen ledelinier eller lignende, der kan indebære større koncentrationer af nattrækkende fugle i området. Kollisionsrisikoen vurderes dermed at være begrænset for nattrækkende fugle. Montering af blinkende lys på naceller og vingespidser (af hensyn til luftfarten) samt afmærkningslanterner (af hensyn til skibstrafikken) vil i visse situationer (f.eks. usigtbart vejr) kunne tiltrække nattrækkende fugle. Omfanget af en sådan påvirkning vurderes at afhænge af lysstyrken. Med hensyn til fugle, der fouragerer fra flugt (se gennemgang i kapitel 3), kan det ikke på forhånd udelukkes, at der kan være en vis risiko for kollisioner med hensyn til suler, terner og kjover. De to førstnævnte koncentreres i store antal, når de forfølger fiskestimer i området. Opsummering Ovenstående kan kort opsummeres i følgende: Tab af habitat negligeabelt. Forstyrrelseseffekter meget begrænsede. Kollisionsrisiko for nattrækkende fugle begrænset. Eventuel kollisionsrisiko for fouragerende fugle - terner og kjover. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 20

23 4.8 Havpattedyr Det vurderes, om etableringen af en havmøllepark på Horns Rev kan ventes at påvirke de ynglende og ikke-ynglende bestande af havpattedyr. Effekter på havpattedyrene i området kan være: Forstyrrelser i forbindelse med anlægs- og reparationsarbejde. Reaktion på de fysiske strukturer. Tab af habitatområde. Støj fra møller Magnetfelter. Støj fra møller behandles i afsnit 4.13 og Effekten af magnetfelter beskrives i afsnit I forbindelse med opførelse af havmølleparken samt under større reparationer vil der være en betydelig trafik i området. Trafikken vil bestå af store langsomtgående skibe, små hurtige skibe og helikoptere. Dette kan påvirke dyrene, således at de får stress og/eller flytter væk fra området, se afsnit Den fysiske struktur efter opsætning af havmølleparken vil eventuelt betyde, at dyrene søger væk fra området på grund af eventuelle gener. Rent fysisk vil møllerne optage nogen plads, som eventuelt er et levested for dyrene, hvilket kan betyde, at dyrene ikke kan leve på stedet og flytter. Vurdering af havmølleparkens eventuelle påvirkninger af havpattedyr bygger på tidligere tællinger i området, historiske, kvalitative oplysninger om hvalernes optræden i området, et litteraturstudium omkring småhvalers reaktioner på havmøller og intensiv bådtrafik samt de i kapitel 3 beskrevne forundersøgelser. Der findes ingen studier af dyrenes reaktioner på den fysiske struktur af møllerne, hverken i Danmark eller i udlandet. Den konstruktion, der kommer nærmest møllerne, er bropiller, men for disse er der heller ikke blevet lavet nogen vurdering af påvirkningerne på havpattedyr. Tabet af habitatområde på Horns Rev vurderes at udgøre en meget lille del af området med høj tæthed af marsvin, hvorfor det vurderes ubetydeligt for marsvin. For sæler vurderes habitattabet ligeledes at være ubetydeligt. Effekterne på fødegrundlaget vurderes at være minimalt positivt. Dette skyldes, at havmølleparkens fundament vurderes kun i begrænset omfang at ville fungere som nyt habitatområde for fisk. Se endvidere afsnit 4.12 om kunstige rev-effekt. Samlet vurderes havpattedyr at reagere på forstyrrelser under anlægsperioden og ved større serviceoperationer ved at trække væk. Forstyrrelserne formodes at være til størst gene i dyrenes yngleperiode (juni-august). Det vurderes, at dyrene kan undvige til egnede optimale havområder ved Horns Rev. Erfaringen er imidlertid, at ved afslutningen af sådanne midlertidige forstyrrelser vil dyrene hurtigt vende tilbage til områderne. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 21

24 Effekten af disse forskydninger på marsvinebestanden i undersøgelsesområdet vil afhænge af havmølleparkens størrelse. I /12/ vurderes det dog, at selv om et sådant område er en kritisk habitat for marsvin, vil den overordnede effekt være ubetydelig. 4.9 Råstoffer Dette afsnit omhandler en vurdering af havmølleparkens indvirkning på de råstofressourceområder, der er udlagt i nærheden af havmølleparken samt om der i øvrigt beslaglægges værdifulde råstofområder. Mølleområdet og området for udlægning af kablet er ikke udlagt som indvindingsområde, dvs., at der i dag ikke må indvindes råstoffer i mølleområdet og kabeltraceen. Da havmølleparkfundamenterne er følsomme over for erosion i havbunden, vil det efter opførelse af møllerne ikke være muligt at indvinde ressourcer i havmølleparkområdet i dennes levetid. I området omkring kabeltraceen vil det ligeledes ikke være muligt at indvinde råstoffer. Anlægsfasen I anlægsfasen vil der være en øget skibstrafik i området, som kan være generende for indvinding af råstoffer. I anlægsområdet kan der yderligere blive defineret et arbejdsområde, hvor al trafik er forbudt. Dette kan være hindrende for dele af råstofindvindingen nærmest havmølleparken. Driftsfasen Havmølleparken er beliggende uden for indvindingsområderne, hvorved havmølleparken og kabeltraceen ingen indflydelse får på områderne. Tilstedeværelsen af møllerne forventes ikke at få betydning for ressourcesammensætningen i området. Summarisk konkluderes: I anlægsfasen kan der i området forekomme gener for indvinding af råstoffer grundet stor bådaktivitet i havmølleparkområdet. Indvindingen fra de nærliggende områder er dog meget begrænset. I driftsfasen vil der ikke være effekter på råstofindvindingen Rekreative forhold Det er usikkert, i hvor høj grad turismen vil blive påvirket, og effekten kan være både positiv og negativ. Den positive effekt kan være, at havmølleparken bliver en turistattraktion, da det jo alt andet lige er et imponerende bygningsværk. Havmølleparken kunne således udnyttes til at tiltrække turister, eventuelt ved at etablere en informationstavle ved Blåvands Huk med beskrivelse af møllerne. Den negative effekt kan være, at besøgstallet ved Blåvands Huk falder på grund af den forstyrrede udsigt. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 22

25 I visualiseringen (afsnit 4.11) konkluderes det, at mølleparken vil blive synlig fra Blåvands Huk i tilfælde med specielt gode vejrforhold. Det formodes derfor, at parken i begrænset omfang vil kunne forstyrre udsigten fra Blåvands Huk. I forbindelse med etablering af havmølleparken og søkablet vil der være højaktivitet i området og mulighed for nogen påvirkning af områdets rekreative aktiviteter, specielt gener ved stranden i forbindelse med ilandføringen. Dette vil dog være i en begrænset periode Visuelle forhold I dette afsnit behandles de landskabsmæssige og visuelle forhold for havmølleparken. Der henvises yderligere til baggrundsrapporterne /16/ og /17/ Mulige effekter og opgaveafgrænsning Møllerne i parken vil maksimalt have en navhøjde på 70 m og en rotordiameter på 80 m. Totalhøjden bliver således max. 110 m, som er nærmere beskrevet i kapitel 1. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er vigtig ved landplacerede møller for at møllerne opleves harmoniske og mindst muligt forstyrrende. For landmøller skal rotordiameteren tilnærmelsesvis være lig tårnhøjden. Dette forhold afviger for møllerne i parken. Begrundelsen for den lavere navhøjde er af teknisk karakter. Der findes over havet ingen lægivende elementer, hvilket bevirker, at vindhastigheden ikke stiger så kraftigt med højden over havet, som den gør på land. Møllerne kan derfor generelt gøres lavere. Visuelt har det ændrede forhold ingen indflydelse. Afstandene til land over havet bevirker, at forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren ikke vil kunne observeres fra kysten. Havmølleparken vil være synlig fra land. Hvorvidt møllerne vil kunne ses, er afhængig af forhold som: Afstanden fra havmølleparken til kysten. Observationspunktets højde over havoverfladen. Jordens krumning. Sigtbarheden - dis, skyer samt vand- og varmespejlinger. Møllernes farve. (Møllerne males i en marinegrå nuance, således at synligheden minimeres). I en afstand på omkring 45 km fra land vil 110 m høje møller fra et standpunkt i øjenhøjde forsvinde under horisonten på grund af jordens krumning. Dette er illustreret på efterfølgende figur 4.4. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 23

26 Figur 4.4 Jordens krumnings betydning for synlighed af havmølleparken. Møllerne vil således ikke være synlige fra Mandø, Rømø og den sydjyske vestkyst fra syd for Esbjerg til grænsen. Den kyststrækning, hvorfra møllerne vil kunne ses, strækker sig fra Fanø nord på til Esbjerg, Skallingen, Blåvands Huk og Vejers. Ved god sigt vil møllerne kunne ses fra disse kyststrækninger, og den videre behandling af de landskabsmæssige og visuelle forhold fra kysten er afgrænset til disse områder. På efterfølgende figur 4.5 er markeret, hvorfra møllerne er visualiseret. Figur 4.5 Punkter, hvorfra havmølleparken er visualiseret. Havmølleparken kan også ses fra havet, fra forbisejlende fiskekuttere og fra færgeruter fra Esbjerg til England. Derfor vurderes det visuelle indtryk af havmølleparken ligeledes fra søsiden. Visualisering af havmølleparken omfatter således: Parameter Visualisering Indtrykket fra søsiden Undersøgelsesmetode Visualisering fra Fanø til Vejers Vurdering Visualisering og vurdering fra søsiden Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 24