Hvad bringer fremtiden for domstolenes kontorpersonale?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad bringer fremtiden for domstolenes kontorpersonale?"

Transkript

1 # 5 marts 2011 Magasin for Danmarks Domstole Side 10 : Hvad bringer fremtiden for domstolenes kontorpersonale? Visionsudvalget for kontorpersonalet analyserer de udfordringer og muligheder, domstolene står over for i forhold til kontorpersonalets karriere- og kompetenceudvikling. Læs også om, hvordan Retten i Hillerød har grebet udfordringerne an, og om Tine Jessing Hvass fra Retten i Esbjerg, der har taget en diplomlederuddannelse. 3 Danskerne skal være dus med domstolene 6 Højesterets 350 års jubilæum 8 Jubilæumskronik 11 Nye kompetencer - ny kultur 15 Vi har sukket efter kompetenceudvikling 16 Super hårdt men det hele værd 20 At lede ledere 24 Kort Nyt

2 2 RETTEN RUNDT # 5 LEDER Vi skal fastholde tilliden til domstolene Kommunikation er et højt prioriteret indsatsområde i domstolenes strategi- og handlingsplan for Vi sætter fokus på domstolenes kommunikation med omverdenen, og indsatsen tager sit afsæt i undersøgelser af danskernes syn på domstolene, mediedækningen af Danmarks Domstole samt en undersøgelse af journalisters syn på domstolene. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at forholde sig til domstolenes omdømme og kommunikation? En af de væsentligste grunde handler om tillid: Hvis borgerne ikke har godt kendskab til domstolene, opstår der hurtigt forkerte antagelser og myter, og så daler tilliden. Men hvis domstolene skal fastholde en naturlig autoritet og den nødvendige legitimitet, er det nødvendigt, at borgerne fortsat har høj tillid til domstolene. En række undersøgelser viser, at det er en udbredt holdning blandt danskerne, at domstolene bør straffe hårdere. Disse resultater viser sig, når deltagerne spørges direkte, om de generelt mener, at domstolene bør straffe hårdere. Stillet over for konkrete sager ser billedet dog anderledes ud. Professor Flemming Balvigs undersøgelser fra 2007 og 2010 viser dels, at danskerne ved meget lidt om, hvordan domstolene reelt dømmer, og dels at danskerne ville dømme mildere end domstolene, når de selv vurderer konkrete sager og kender sagens omstændigheder. Myter om, hvordan domstolene dømmer - kombineret med en manglende interesse og begrænset kendskab i befolkningen - er blandt de centrale udfordringer, som vi skal arbejde med. Vi kan for eksempel blive bedre til at fortælle mere om konkrete domme ved hjælp af pressemeddelelser og baggrundsinformation, men vi kan også blive bedre til at vise større åbenhed og fortælle om arbejdet og menneskene ved de danske domstole. En større åbenhed gælder ikke kun i forhold til pressen, men også i forhold til uddannelsessystemet, som i dag er underforsynet med materiale, der fortæller om domstolenes rolle i samfundet og betydning for demokratiet. Arbejdet med større åbenhed og bedre kommunikation kommer til at strække sig over nogle år. Et væsentligt bidrag vil være den enkelte rets dialog med lokalsamfundet og den lokale presse. Den lokale indsats vil blive suppleret af en række fælles projekter med bidrag fra både retterne og Domstolsstyrelsen. Åbenhed og tillid handler ikke om døgnfluer og smarte pressetricks. Der er tale om en langsigtet indsats, der skal sikre, at befolkningens tillid til domstolene er intakt både 10, 20 og 50 år fra nu. Adam Wolf, Direktør INDHOLD Danskerne skal være dus med domstolene Højesterets 350 års jubilæum Jubilæumskronik Hvad bringer fremtiden for domstolenes kontorpersonale? Nye kompetencer - ny kultur Vi har sukket efter kompetenceudvikling...15 Super hårdt men det hele værd At lede ledere Kort Nyt Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer den 1. juni Forsiden: Tine Jessing Hvass, afdelingsleder, Retten i Esbjerg Foto: Søren Svendsen, Jasper Calberg og Niclas Jessen Tidsskrift for ca ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Telefon Telefax Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Adam Wolf Redaktør: Louise Hagemann Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret Design og layout: Boje Mobeck, Oplag 3.150

3 DUS MED DOMSTOLENE RETTEN RUNDT # 5 3 Danskerne skal være dus med domstolene Danskerne kender alt for lidt til, hvordan domstolene fungerer. Og hvad værre er: Domstolene interesserer slet ikke hr. og fru Danmark. En ny kommunikationsstrategi skal åbne danskernes øjne for domstolenes verden. Af kommunikationsmedarbejder Maria Louise West-Hansen, Domstolsstyrelsen En kommunikationsstrategi hvad skal vi nu med sådan én? Er det ikke bare et smart hurraord uden effekt? Endnu har ingen haft mod til at spørge hverken mig eller mine kolleger i Domstolsstyrelsens kommunikationssekretariat direkte, men prioriteringen af kommunikation som indsatsområde i 2011 er måske blevet mødt med undren og skepsis nogle steder i Danmarks Domstole. Men det er ganske vist: Danmarks Domstole har fået sin første kommunikationsstrategi og står på strategi- og handlingsplanen for domstolene i Det sker efter et bestyrelsesseminar i foråret 2010, hvor det blev besluttet at gøre domstolenes omdømme og kommunikation til et højt prioriteret indsatsområde i 2011 og frem. Siden har strategien været drøftet i blandt andet ledelsesforum. Men hvad skal vi med en kommunikationsstrategi? Åbenhed er en del af domstolenes værdigrundlag og et grundprincip i retsplejen. Domstolene har som udgangspunkt en lovfæstet pligt til at afholde åbne retsmøder og til at give borgere og presse aktindsigt, når de anmoder om det, men domstolene har også selv en åbenlys interesse i at kommunikere til omverdenen. Den handler blandt andet om tillid.

4 4 RETTEN RUNDT # 5 DUS MED DOMSTOLENE Tillid under pres? 60 procent af danskerne har tillid til det danske retsvæsen. Det viser en undersøgelse, YouGov foretog for Domstolsstyrelsen i september Men medaljen har også en bagside, for i undersøgelsen tilkendegiver 52 procent af de adspurgte, at domstolene bør straffe hårdere. Det er ikke første gang, at opinionsmålinger afspejler et ønske om hårdere straffe, men det er værd at bemærke, at dette resultat opnås, når deltagerne spørges direkte, om de generelt mener, at domstolene bør straffe hårdere. Mere dybdegående undersøgelser, hvor de adspurgte konfronteres med konkrete sager, tegner et anderledes billede. Professor Flemming Balvigs undersøgelser fra 2007 og 2010 viser for det første, at danskerne ikke aner, hvordan domstolene reelt dømmer, og for det andet at danskerne ville dømme mildere end domstolene, når de vurderer konkrete sager og kender sagens omstændigheder. Når danskerne råber på strengere straffe, er det nærliggende at tolke det som et udtryk for, at der er opstået en myte om de slappe domstole uden hold i virkeligheden. Men mytedannelsen er en trussel for domstolene, for kan den høje tillid til domstolene fortsætte, hvis myten om de blødsødne domstole får overtaget mediedagsordenen? Endda i en tid, hvor undersøgelser viser, at tilliden til offentlige institutioner generelt er faldende? Våbnet mod mytedannelsen hedder oplysning og åbenhed, og derfor har domstolene en åbenlys interesse i at styrke danskernes viden om domstolene og retspraksis. Den, der lever skjult lever godt, lyder et gammelt ordsprog. Inden for kommunikationsvidenskaben har man for længst indset, at denne talemåde er forældet. Organisationer, som vælger at møde kritik med tavshed, må døje med svigtende medlemstal, salgstal og/eller alvorlige ridser i imaget. Ligesom usynlige organisationer alt andet lige har sværere ved at trænge igennem med de budskaber, de gerne vil ud med. Selvom retsstoffet i høj grad tiltrækker sig spalteplads og sendetid, er domstolene generelt tavse i medierne. En I en undersøgelse af, hvilke 40 offentlige organisationer respondenterne først kom i tanker om, var Domstolene ikke nævnt. analyse af domstolenes mediedækning viser, at repræsentanter for domstolene generelt sjældent udtaler sig i pressen. Når de endelig udtaler sig, handler citaterne primært om statistik på sagsbehandlingen og i mindre grad om afgørelser i konkrete sager og retspraksis, selvom det er de konkrete sager, der indtager førstepladsen blandt de domstolsemner, som medierne behandler. I mediebilledet ser domstolene ud til at fungere som en kulisse for det retsstof, som medierne efterspørger, frem for at deltage som en aktør i tv, radio og aviser. Det er ikke hensigten, at domstolene skal kommentere på eller fortolke indholdet i en konkret dom. Og det er ikke et succeskriterium at være til stede i presseomtalen af en dom. Men vi kan blive meget bedre til at forklare baggrund og præmisser for retspraksis at stille viden til rådighed. Det må være domstolenes opgave at gøre vores arbejde forståeligt for omverdenen. Viden og kendskab er nøglen til at sikre tillid, forklarer kommunikationschef i Domstolsstyrelsen Eva Louise Østergaard. Parallelt med og måske som en konsekvens af domstolenes passive rolle i pressen, udpeger YouGov-undersøgelsen et andet problem: Kun 30 procent af de adspurgte borgere interesserer sig for domstolenes arbejde, og andelen af deltagere, der svarer hverken eller på spørgsmålene, er høj: procent. Det kunne tyde på, at domstolene har svært ved at gøre sig synlige og nærværende for danskerne. Denne antagelse understreges i en undersøgelse af offentlige institutioners omdømme foretaget af Reputation Institute. De 40 institutioner, som måles, er udvalgt efter, hvilke offentlige organisationer respondenterne først kom i tanker om. Domstolene var ikke blandt disse. Domstolene skal ud til borgerne Faldende tillid til samfundsinstitutioner, myter om de blødsødne domstole og manglende interesse er altså den mangehovedede drage, som domstolene kæmper imod. Der er ingen tvivl om, at der ikke findes lette løsninger, som med et trylleslag kan knække udfordringen. Ikke desto mindre er den nye kommunikationsstrategi tænkt som en første oprustning til kampen. Vi vil formentlig ikke kunne aflæse resultaterne af vores indsats før om en årrække. Men nu er kursen sat, og vi vil snart se de første initiativer fra kommunikationsstrategien udmøntet i praksis. Eva Louise Østergaard, kommunikationschef Et af de områder, strategien sætter ind på, er således pressedækningen af domstolene, forklarer Eva Louise Østergaard. Vi ønsker at imødegå nogle af de myter, der viser sig omkring for milde straffe og øget lukkethed. Og samtidig ønsker vi at fortælle om arbejdet og menneskene hos domstolene, siger Eva Louise Østergaard.

5 DUS MED DOMSTOLENE RETTEN RUNDT # % 30 % mener, at domstolene bør straffe hårdere* af de adspurgte borgere inter esserer sig for domstolenes arbejde* *YouGov-undersøgelse gennemført for Domstolsstyrelsen i september 2010 En anden del af kommunikationsstrategien sigter mod at styrke oplysningen om domstolene. Danske børn og unge kan i dag sagtens gå igennem hele uddannelsessystemet uden at få undervisning i, hvordan det danske retssystem fungerer, og hvilken rolle domstolene spiller i demokratiet. Det kan være svært at mobilisere interesse for domstolene og retssystemet generelt, hvis man intet kender til domstolene, og samtidig skaber uvidenheden grobund for mytedannelsen. Tanken bag oplysningstiltaget er, at det kan være med til både at øge interessen i og kendskabet til domstolene. Det skal bidrage til at styrke tilliden til domstolene, siger Eva Louise Østergaard. Initiativerne i kommunikationsstrategien er i øjeblikket ved at løfte sig fra papiret. Men at gøre strategien til virkelighed er ikke en udfordring, der er løst på én dag. Det bliver uden tvivl et langt, sejt træk at styrke danskernes viden om, hvordan domstolene fungerer, og vi vil formentlig ikke kunne aflæse resultaterne af vores indsats før om en årrække. Men nu er kursen sat, og vi vil snart se de første initiativer fra kommunikationsstrategien udmøntet i praksis, slutter Eva Louise Østergaard. En analyse af domstolenes medie Dækning viser, at repræsentanter for domstolene generelt sjældent udtaler sig i pressen.

6 6 RETTEN RUNDT # 5 HØJESTERETS 350 ÅRS JUBILÆUM 350 års jubilæum Højesteret fejrede 350 års jubilæum den 14. februar I fejringen deltog gæster fra Kongehuset, Folketingets formand, justitsministeren og repræsentanter for danske og udenlandske domstole og den juridiske verden. Dagen startede på Københavns Universitet med indlæg af højesteretspræsident Børge Dahl, Folketingets formand Thor Pedersen, høyesterettsjustitiarius Tore Schei, Norge, direktør dr.jur. Jonas Christoffersen og forhenværende højesteretspræsident Torben Melchior.

7 HØJESTERETS 350 ÅRS JUBILÆUM RETTEN RUNDT # 5 7 Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen bydes velkommen af højesteretspræsident Børge Dahl. Folketingets formand Thor Pedersen afsluttede sin tale med, sammen med tilhørerne, at udbringe et trefoldigt leve for Danmark og de tre statsmagter, folketing, regering og domstolene.

8 8 RETTEN RUNDT # 5 JUBILÆUMSKRONIK Højesteret central i et demokratisk samfund Af Børge Dahl, præsident for Højesteret Uddrag af tale holdt ved jubilæumshøjtideligheden på Københavns Universitet den 14. februar 2011 Domstolenes uafhængighed har været en del af Danmarks fundament i flere hundrede år. Retssikkerhed, frihedsrettigheder, demokrati, uafhængige domstole det er grundværdier, vi er så indlevede med, at vi tager dem som en selvfølge. Det er imidlertid så langt fra alle på jordkloden beskåret at nyde godt af at leve i et retssamfund. Der stod i en avis forleden, at befolkningen i Afghanistan ikke bare har brug for skoler og veje og den slags, men helt grundlæggende behøver en stats kernefunktioner et politi, folk kan føle sig trygge ved, og et retssystem, man kan stole på. I Danmark har øvrighed helt tilbage til Jyske Lov skullet udøves på lovens grund. Og med grundloven fik vi domstolene som garant for, at det sker. I et gennemreguleret moderne samfund er det af stor betydning for borgere og virksomheder, at forvaltningen er underkastet regler om legalitet, lovlige hensyn og pligtmæssigt skøn, om lighed og proportionalitet, om saglig og forsvarlig sagsbehandling, og at borgere og virksomheder kan få forvaltningens efterlevelse af disse regler efterprøvet af domstolene. Højesterets funktion i dagens samfund er at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, eller som i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig betydning. Højesteretspræsident Børge Dahl Højesterets funktion i dagens samfund er at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, eller som i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig betydning. Højesteret er som domstolene i øvrigt lovens tjener, men vi har den særlige opgave i sidste instans at udlægge lovens ord. Det sker inden for lovens rammer på den måde, som er bedst i overensstemmelse med lovens forarbejder og de grundlæggende samfundsmæssige hensyn og værdier på området. Højesteret skal selvfølgelig afgøre den enkelte sag, men helst på en måde, som er retningsgivende og skaber klarhed på området. Højesterets funktion er unik den kan ikke sættes på administrativ formel. Retten udøves i et samfund, der er præget af teknologisk udvikling, globalisering, økonomiske ændringer og en fuldstændig forandret sikkerhedssituation. Retten tvinges til at forholde sig til en verden i bevægelse. Det hører til retssikkerheden, at retten er forudsigelig. Og det er et led i forudsigeligheden, at retten møder nye udfordringer med de værdier, gældende ret bygger på. Højesteret har et særligt ansvar for en retsudvikling, der er forankret i dansk retstradition, hvorefter retten finder en retspragmatisk udformning i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse. Vi skal ikke være mere dynamiske, end godt er, men samtidig møde nye udfordringer med det retssikkerhedsmæssige værn, der er mulighed for. Det er ikke sådan, at vi i Højesteret holder plenarmøder, hvor vi drøfter strategier for at få mere magt. Vi har den magt, vi har, og den består i at afgøre de sager, vi får forelagt. Hvilke sager, der bliver indbragt, beror helt på, hvad der sker i samfundet. I de senere år har der været skrevet en del om en anden og stærkere Højesteret. Det er da også klart nok, at Højesteret har truffet en række markante afgørelser i de seneste årtier og på den måde har en mere markant position. Det skyldes imidlertid nok så meget sagerne som Højesteret. Vi sidder ikke på spring for at komme til at underkende lovgiver. Det skete ganske vist i 1999 i sagen om Tvind-skolerne. Det var imidlertid en meget speciel sag. Undervisningsministeriet mente, at Tvind-skolerne ikke overholdt friskolelovens tilskudsvilkår. Den sædvanlige proces med administrativt afslag og efterfølgende domstolskontrol blev kortsluttet ved, at det i loven udtrykkeligt blev bestemt, at Tvind-skolerne ikke kunne få tilskud. Loven afgjorde i realiteten tvisten mellem Tvindskolerne og Undervisningsministeriet. Men lige netop afgørelsen af konkrete retstvister henhører efter grundloven under den dømmende magt med de retsgarantier for borgerne, som ligger i adgangen til domstolskontrol. Som sagt: en speciel sag, men en sag, hvorefter det er åbenbart, at grundloven sætter grænser for lovgiver, som Højesteret står vagt ved. Det er også, hvad der kan udledes af Højesterets dom fra 1998 om Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten.

9 JUBILÆUMSKRONIK RETTEN RUNDT # 5 9 Højesteretspræsident Børge Dahl holdt ved Højesterets 350 års jubilæum en tale om rettens rolle i samfundet. Retten Rundt bringer her et uddrag af talen. Højesterets grundlovsprøvelse er indgående, når det gælder, men sker i alle tilfælde uden nogen som helst form for politisering helt i overensstemmelse med dansk forfatningstradition for grundlovsfortolkning. Det er senest bekræftet i den dom, Højesteret afsagde sidste år om Danmarks deltagelse i Irak-krigen. I den sag slår vi stilfærdigt fast, at det følger af de enkle og klare ord i grundloven, at det er op til regeringen og Folketinget at beslutte, om Danmark skal gå i krig. Når ikke alt, politikerne gør, kan gøres til et judicielt grundlovsspørgsmål, er det så meget desto vigtigere, at vi har et velfungerende demokrati. Hvis der derfor er noget, som domstolene absolut skal værne, er det de politiske frihedsrettigheder. En dom fra 1999 angår en lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og grundlovens beskyttelse af forsamlingsfriheden. I dommen fremhæver Højesteret, at forsamlingsfrihed ligesom ytringsfrihed og foreningsfrihed er en nødvendig og selvfølgelig forudsætning for et demokrati. Loven var absolut i orden, men begrundelsen demonstrerer, at der på det her område ikke er noget særligt tøjrslag for lovgiver, når det gælder grundlovens efterlevelse. Som udøver af dømmende magt i sidste instans skal Højesteret gerne være kendt og anerkendt som retsstatens ultimative garant for lov og ret. Det er vigtigt, at Højesteret har et omdømme, som understøtter den nødvendige tillid. Det siger sig selv, at Højesteret arbejder på lovens grund. Folketinget finder i Højesteret en særdeles omhyggelig læser af Folketingstidende. Vi gør os overordentlig umage med at søge at finde ud af, hvad lovgiver har ment, for at kunne følge lovens anvisninger inden for grundlovens rammer. Det gælder også anvisninger om, hvor hårdt eller mildt der skal straffes. Vi kan heldigvis glæde os over, at vi lever i et land, hvor domstolene nyder befolkningens tillid. Ifølge undersøgelser er Danmark blandt de lande i verden, hvor befolkningens tillid til domstolene er størst. Det kan vi kun være taknemmelige for. Og det er en tillid, vi må gøre os al umage for at bevare. Det er en nødvendig ballast ikke blot i de få højtprofilerede grundlovssager, men også i de mangfoldige sager fra dagliglivet om, hvad ret og retfærdighed byder i dagens Danmark. Udviklingen i Højesterets rolle er i de senere år præget af europæisering og globalisering. Danmark er en særdeles aktiv deltager i internationalt samarbejde. Det er regeringen og Folketinget, der ved tiltrædelse af internationale traktater gør Danmark til en del af en international retsorden, som samtidig naturligvis forudsættes overholdt og respekteret her i landet. International retsorden og internationale domstole medfører, at Højesteret får en mere fremtrædende rolle. Internationale forpligtelser, som regering og folketing tilslutter sig, sætter nemlig ofte grænser for, hvad lovgiver og administration kan. Og det er i givet fald Højesteret, som her i landet har det sidste ord med hensyn til, hvor den grænse så går. Ved varetagelsen af den opgave må Højesteret gå hånd i hånd med de internationale domstole, navnlig EU-domstolen og Den Europæiske Menneskeretsdomstol, men også med andre nationalstaters højesteretter. Forholdet mellem jura og politik er ikke mere et rent nationalt anliggende. På områder, hvor Danmark har meldt sig ind i den internationale retsorden, påvirkes vi af, hvor balancepunktet findes i andre lande og internationalt. Heri ligger ikke mindst en udfordring, hvis udviklingen internationalt går i retning af at gøre velfærdsidealer til retsstandarder, der nyder menneskeretsbeskyttelse. Den internationale udvikling rummer imidlertid også en ansporing til besindelse på betydningen af fundamentale retsgarantier. Med Højesterets afgørelser i de såkaldte tunesersager i 2008 Som udøver af dømmende magt i sidste instans skal Højesteret gerne være kendt og anerkendt som retsstatens ultimative garant for lov og ret. Det er vigtigt, at Højesteret har et omdømme, som understøtter den nødvendige tillid. Højesteretspræsident Børge Dahl blev det slået fast, at ingen kan sættes i fængsel i Danmark uden nogen form for bevisførelse, heller ikke den, som Politiets Efterretningstjeneste får anholdt med baggrund i en mistanke om terrorvirksomhed. Højesteret udtalte, at en kontrol af frihedsberøvelsens lovlighed skal indeholde en vis prøvelse af det faktuelle grundlag for afgørelsen om, at udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Det er vist ikke at beklage, at vi lever i et land, hvor ingen kan berøves sin frihed uden reel domstolskontrol. Højesteret har naturligvis en dansk tilgang til den opgave, som internationaliseringen har ført med sig. For os er også menneskerettigheder menneskeværk. Hvert land har sit svar på, hvor balancepunktet mellem jura og politik ligger. Det danske balancepunkt er demokratisk funderet, og det er vigtigt, at udviklingen internationalt ikke bliver så dynamisk, at man ikke kan følge med nationalt.

10 10 RETTEN RUNDT # 5 FREMTIDEN FOR DOMSTOLENES KONTORPERSONALE Hvad bringer Fremtiden for domstolenes kontorpersonale? I en ny rapport analyserer Visionsudvalget for kontorpersonalet de udfordringer og muligheder, domstolene står over for i forhold til kontorpersonalets karriere- og kompetenceudvikling. Af studentermedhjælper Camilla Kæraa, Domstolsstyrelsen Karrierevejene ved domstolene skal gøres tydelige for den enkelte. Skal man være generalist, specialist eller leder, og hvordan skal man nå sine mål? Visionsudvalgets rapport fokuserer blandt andet på motivation og fastholdelse De generationer, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, er væsentlig mindre end tidligere generationer. Det betyder, at domstolene vil være i endnu skarpere konkurrence end hidtil om at tiltrække de dygtigste medarbejdere. Derfor er det vigtigt allerede nu at diskutere, hvordan Danmarks Domstole kan tiltrække og fastholde de dygtigste og bedst kvalificerede kontormedarbejdere, og det er netop, hvad Visionsudvalget for kontorpersonale har gjort gennem de seneste 15 måneder. Domstolene er heldige at have en mere jævn aldersfordeling end resten af staten. Selvom der er en lille overrepræsentation af kontormedarbejdere mellem 55 og 59 år, står domstolene derfor ikke over for lige så store generationsskifteproblemer som resten af staten. Netop derfor har udvalget i lige så høj grad haft spørgsmålet om, hvordan domstolene kan fastholde medarbejderne, i fokus, som spørgsmålet om, hvordan domstolene sikrer sig, at det er de rette medarbejdere, der rekrutteres. I fremtiden vil flere og flere arbejdsprocesser i domstolene blive digitalt understøttet. Det betyder, at kontorarbejdet i Danmarks Domstole vil forandre sig væsentligt i de kommende år. Det skal der tages højde for, når de mange spørgsmål om kontorpersonalets karriere og kompetenceudvikling overvejes. Udvalget har særligt beskæftiget sig med tre hovedtemaer: Tiltrækning og rekruttering Udvalget peger på, at det er væsentligt, at domstolene i højere grad synliggøres som en attraktiv kontorarbejdsplads. Det kan ske ved for eksempel oplysningskampagner på handelsskolerne, men også allerede i folkeskolen bør kendskabet til domstolene styrkes. Motivation og fastholdelse Her peger udvalget blandt andet på, at karrierevejene ved domstolene skal gøres tydelige for den enkelte. Skal man være generalist, specialist eller leder, og hvordan skal man nå sine mål? Med henblik på at bidrage til den enkelte medarbejders afklaring af disse spørgsmål skal der udarbejdes en udviklingsplan for medarbejderen, som der følges op på i forbindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale. Kompetenceudvikling Udvalget peger på behovet for en revision af grunduddannelsesforløbet for kontormedarbejdere. Desuden anbefaler udvalget at styrke mulighederne for praktikophold, oplæring og erfaringsudveksling på tværs af retterne og mellem retsvæsnets øvrige aktører. Som et eksempel på, hvordan dette kan gribes an, peger udvalget på det projekt, der er gennemført i Retten i Hillerød, som er omtalt på side 11.

11 NYE KOMPETENCER - NY KULTUR RETTEN RUNDT # 5 11 Gennem udvekslingsordninger med retsvæsenets øvrige aktører skal der opnås et bredere kendskab til retsområdet. I fremtiden vil flere og flere arbejdsprocesser i domstolene blive digitalt understøttet. Det betyder, at kontorarbejdet i Danmarks Domstole vil forandre sig væsentligt i de kommende år. Nye Kompetencer ny kultur Retten i Hillerød bruger målrettet faglig og personlig kompetence udvikling af kontorpersonalet til at skabe en helt ny arbejdskultur.

12 12 RETTEN RUNDT # 5 NYE KOMPETENCER NY KULTUR Det handler først og fremmest om at udvikle medarbejdernes personlige kompetencer, så man for eksempel bliver dygtigere til at tage ansvar. Det er et omfattende og ambitiøst projekt, men vi tror også, at det er den rette måde at skabe større trivsel blandt de ansatte. Fremover skal medarbejderne ikke kun ledes, og lederne ikke blot lede. Af studentermedhjælper Camilla Kæraa, Domstolsstyrelsen En kulturudfordring. Sådan beskriver administrationschef ved Retten i Hillerød, Jan Forsing, det skift i arbejdsmentaliteten, som rettens kontorpersonale står over for. Fremover skal medarbejderne ikke kun ledes, og lederne skal ikke blot lede. Der skal i stedet være en arbejdskultur baseret på selvledelse for medarbejdernes vedkommende og tillidsbaseret ledelse for ledelsens vedkommende. Samtidig skal der gennemføres en struktureret opkvalificering af kontorpersonalets faglige kompetencer kombineret med en omfordeling af rollerne, så der kommer en mere hensigtsmæssig blanding af generalister og specialister. Det er et omfattende og ambitiøst projekt, men vi tror også, at det er den rette måde at skabe større trivsel blandt de ansatte og bedre faglige resultater som en sidegevinst til kompetenceudviklingen. Vi vil gerne være en attraktiv arbejdsplads også i fremtiden, og for at kunne fastholde og tiltrække de dygtige medarbejdere er det nødvendigt at have en arbejdskultur, der både kan understøtte de ansattes behov og potentiale, siger Jan Forsing. En kulturudfordring. Sådan beskriver administrationschef ved Retten i Hillerød Jan Forsing det skift i arbejdsmentaliteten, som rettens kontorpersonale står over for. Selvledelse er fremtiden Hvad angår skiftet til en medarbejderkultur præget af selvledelse, så handler det ifølge Jan Forsing først og fremmest om at udvikle medarbejdernes personlige kompetencer, så man for eksempel bliver dygtigere til at tage ansvar. Selvledelsen vil være gennemgående inden for stort set alle aspekter af arbejdsdagen. Helt konkret kan det være lige fra, at man for eksempel ikke længere venter på en jurists godkendelse i de tilfælde, hvor man alligevel kender svaret, til detaljer som at personalet selv

13 NYE KOMPETENCER NY KULTUR RETTEN RUNDT # 5 13 Vi har nu cirka to tredjedel specialister og en tredjedel generalister. Måske skal den fordeling være omvendt? Jan Forsing, administrationschef ved Retten i Hillerød fordeler ferie og sørger for, at kabalen går op, uden at lederen er involveret i processen. Men det handler også om, at medarbejderne er i stand til at bedømme, hvornår man skal tage ansvar, og hvornår man ikke skal, og en vigtig del af kompetenceudviklingsstrategien bygger derfor på en større faglig kompetenceudvikling, der samtidig skal understøtte en bedre fordeling af specialister og generalister. Vi bliver færre medarbejdere i fremtiden, og vi kan derfor ikke binde hele organisationen op på specialister, som vi for en stor del gør i dag. Vi har nu cirka to tredjedel specialister og en tredjedel generalister. Måske skal den fordeling være omvendt? Vi kan også se, at ud af de mange specialister, vi har i dag, er der for få, der mestrer den dybe sagsbehandling, siger Jan Forsing. Faste rammer og struktur er nødvendig De første tiltag i kompetenceudviklingsstrategien blev til virkelighed i oktober-december sidste år, hvor kontorper sonalet gennemførte et forløb på fire dag, der skulle kortlægge hver enkelt medarbejders forskellige kompetencer. Den første dag fik alle udfærdiget en personprofil, der både skulle hjælpe den enkelte med at finde den rette plads i generalist/specialistfordelingen samt udpege hvilke personlige kompetencer, der var nødvendige at fremme for at understøtte udviklingen hen imod øget selvledelse. Forløbet blev afsluttet med en individuel samtale, der vil blive fulgt op af MUS-samtalen i starten af 2011, hvor kompetenceafklaringen skal konkretiseres og planlægges. Kommende tiltag inkluderer individuelle uddannelsesplaner for kontorpersonalet, fokus på øget kursusdeltagelse samt oprettelse af en besøgspakke, der giver medarbejderne mulighed for ophold i andre afdelinger eller andre virksomheder i en kortere periode. I 2011 er der for eksempel indgået samarbejds-/ udvekslingsaftaler med politi og anklagemyndighed i lokalområdet, hvilket også vil blive udvidet til at omfatte andre aktører, eksempelvis advokater.

14 14 RETTEN RUNDT # 5 NYE KOMPETENCER - NY KULTUR Visionsudvalgets rapport anbefaler at styrke mulighederne for praktikophold, oplæring og erfaringsudveksling på tværs af retterne og mellem retsvæsnets øvrige aktører. Der er opstillet meget konkrete forventninger til medarbejderne, da vi har måttet erfare gennem årene, at det er nødvendigt med faste, strukturerede rammer for kompetenceudviklingen. Jan Forsing, administrationschef ved Retten i Hillerød I forlængelse af besøgspakken vil der fra 2012 derudover blive etableret en turnusordning, der én gang om året vil give medarbejderne mulighed for at skifte afdeling. Samtidig vil ledige stillinger fremover primært blive besat af interne medarbejdere for at fremme helhedsforståelsen og skabe mere samarbejde på tværs af afdelingerne. Der er opstillet meget konkrete forventninger til medarbejderne, da vi har måttet erfare gennem årene, at det er nødvendigt med faste, strukturerede rammer for kompetenceudviklingen. Ellers kan det hurtigt blive lidt flyvsk eller svævende, men ved at sætte de enkelte tiltag ind i en overordnet strategi og gøre alle klart, hvad man arbejder hen imod, tror vi, at forudsætningerne for succes er bedre, siger Jan Forsing og tilføjer, at projektet til dels blev fremskyndet af, at man kunne se, at det var nu eller aldrig. Vi kan se, at vi kommer til at blive færre medarbejdere i fremtiden, og allerede nu er det vigtigt at finde ressourcer til så intensiv fokus på kompetenceudvikling hos medarbejderne, som det her kræver for at kunne lykkes. Men det er trods alt bedre at gøre nu, så vi er rustet til fremtidens arbejdsforhold, slutter han.

15 VI HAR SUKKET EFTER KOMPETENCEUDVIKLING RETTEN RUNDT # 5 15 Retten i Hillerød: Vi har sukket efter kompetenceudvikling Startskuddet til at gøre ordene om kompetenceudvikling til handling kom i oktober 2010 med et firedages kursus for kontorpersonalet ved Retten i Hillerød. Dag 1 bød på en personlighedstest, og allerede her kunne kontorfuldmægtig Anja Kestler mærke en forskel i forhold til tidligere kompetenceudvikling. Af studentermedhjælper Camilla Kæraa, Domstolsstyrelsen Jeg har været ansat ved domstolene siden 1996, og jeg har ikke tidligere oplevet, at man inkluderede selvudvikling i kompetenceudvikling. Førhen var det mere et spørgsmål om, at man huskede at tage på de faglige kurser for at holde sig opdateret, og ellers passede man såmænd bare sit arbejde. Men på de fire dage her lærte vi både os selv og vores kolleger bedre at kende, og vi fik snakket om, hvor vi står både personlig og fagligt. Det var en rigtig god måde at komme i gang med det videre forløb på, fortæller Anja Kestler, kontorfuldmægtig ved Retten i Hillerød. Af nød og af lyst Første gang, der blev tænkt på at bruge kompetenceudvikling til at gennemføre en større arbejdsomlægning, var efter sammenlægningen i 2007 af Retten i Hillerød og Retten i Frederikssund. Nogle medarbejdere havde fået helt andre arbejdsopgaver, og rettens nye størrelse gjorde det vigtigere, at kontorpersonalet fik en helhedsforståelse for det samlede arbejde. Førhen var det mere et spørgsmål om, at man huskede at tage på de faglige kurser for at holde sig opdateret, og ellers passede man såmænd bare sit arbejde. Anja Kestler, kontorfuldmægtig ved Retten i Hillerød Vi har sukket efter kompetenceudvikling siden da, men der har også været forståelse for, at det ville tage tid at udforme så ambitiøst et projekt. Kontorpersonalet har været inddraget et langt stykke henad vejen i forhold til at beslutte, hvilke tiltag der skulle sættes i gang, og det har været spændende at være med til. Nu, hvor det for alvor bliver rullet ud fra 2011, bliver det lige så spændende at se, om det fungerer, siger Anja Kestler. Med den nye kompetenceudviklingsstrategi lægges der op til, at man også prøver at arbejde i andre afdelinger for en kortere eller længere periode. I princippet kunne man også have gjort det før, men nu, hvor det står sort på hvidt, bliver det nemmere for folk at gøre alvor af det, siger kontorfuldmægtig Anja Kestler. Mere effektivt og udfordrende Hvad angår fordelingen af specialist/generalistroller, så ønsker Anja Kestler selv at forblive specialist inden for strafferet, men derudover også at blive generalist inden for civilret. Afdelingerne for strafferet og civilret blev slået sammen i 2009, og Anja Kestler kan se, at der kan effektiveres en del ved at få et tilstrækkeligt kendskab til civilretssager til at kunne behandle henvendelser, når hendes kolleger ikke er der. Med hensyn til tankerne om selvledelse og tillidsbaseret ledelse, så er der generelt blevet taget godt imod ideen af de ansatte, men ifølge Anja Kestler er det stadig en smule diffust for mange, hvad det konkret vil sige. Det bliver nemmere at forholde sig til, når vi får defineret de præcise grænser for selvledelse. I et eller anden omfang udfører vi det jo allesammen i dag, men næste projekt bliver her i løbet af foråret, hvor vi skal have defineret nogle regler for, hvad det vil sige, så vi kan arbejde videre med det. Men jeg tror, det bliver rigtig godt, slutter hun.

16 16 RETTEN RUNDT # 5 SUPER HÅRDT MEN DET HELE VÆRD Super hårdt men d hele væ

17 SUPER HÅRDT MEN DET HELE VÆRD RETTEN RUNDT # 5 17 et rd at En supplerende lederuddannelse gjorde en verden til forskel for afdelingsleder ved Retten i Esbjerg Tine Jessing Hvass, der i dag klart anbefaler andre tage sig tid til efteruddannelse.

18 18 RETTEN RUNDT # 5 SUPER HÅRDT MEN DET HELE VÆRD Af studentermedhjælper Camilla Kæraa, Domstolsstyrelsen Begrebet organisatorisk krydspres var Tine Jessing Hvass ikke særligt bekendt med, før hun begyndte på den to-årige diplomlederuddannelse ved Forvaltningshøjskolen i Vejen. Til gengæld vidste hun alt om, at man som mellemleder er udsat for et dagligt pres fra alle sider; fra cheferne, fra medarbejderne, fra borgerne og så videre. Noget af det første, hun lærte på diplomlederuddannelsen, var derfor at træde et skridt tilbage og se på de daglige udfordringer fra et teoretisk synspunkt. Hvilke problemer vil uvægerligt opstå på grund af forventningsmodsætninger? Hvordan holder man sig inden for økonomisk trængte rammer, uden at det går ud over medarbejdernes tilfredshed? Og hvordan håndteres ubehagelige situationer, som man ikke selv er herre over? Det blev meget nemmere for mig at forholde mig til udfordringerne, når jeg kunne se rammerne for, hvorfor de opstod. Det gjorde det også nemmere at acceptere, at det at opleve pres fra alle sider er en del af jobbet, husker hun. Er jeg god nok? Tine Jessing Hvass var 30 år, da hun i 2007 blev forfremmet fra overassistent til afdelingsleder i retssekretariatet. Ønsket om kompetenceudvikling var derfor ikke et spørgsmål om at ville løse andre arbejdsopgaver, men om at blive bedre til sit job, Det blev meget nemmere for mig at forholde mig til udfordringerne, når jeg kunne se rammerne for, hvorfor de opstod. Tine Jessing Hvass, afdelingsleder ved Retten i Esbjerg Det er klart, at når man står som en forholdsvis ung leder, og endda er blevet leder for personer, man før var kollega med, så opstår der nemt en tvivl om, hvad der giver én ret til at være leder frem for de andre. Tine Jessing Hvass, afdelingsleder ved Retten i Esbjerg

19 SUPER HÅRDT MEN DET HELE VÆRD RETTEN RUNDT # 5 19 og om at høre, hvad andre i lignende situationer havde gjort sig af erfaringer. Jeg er generelt rigtig glad for mit job, men det er klart, at når man står som en forholdsvis ung leder, og endda er blevet leder for personer, man før var kollega med, så opstår der nemt en tvivl om, hvad der giver én ret til at være leder frem for de andre. Og hvis medarbejdere eksempelvis er uenige i en beslutning, man har truffet, kan det være svært at bevare visheden om, at det var det rigtige. I bund og grund vil folk jo gerne ledes, men kun hvis det bliver gjort ordentligt, siger Tine Jessing Hvass og tilføjer, Tine Jessing Hvass blev i 2007 forfremmet til afdelingsleder i Retten i Esbjerg. En to-årig diplomlederuddannelse hjalp hende til at blive bedre til sit job. Tine Jessing Hvass fik midlerne til diplomlederuddannelsen fra Kompetencefonden. Domstolsstyrelsen tager imod ansøgninger én gang årligt, og i løbet af foråret vil det blive slået op på intranettet, hvornår næste frist er. at der var en stor beroligelse i at høre medkursisterne fortælle om lignende bekymringer og overvejelser. Også efter uddannelsen er afsluttet, er hun glad for i dag at have et eksternt netværk at kunne trække på, når der opstår situationer, som er rare at vende med andre. Hårdt på hjemmefronten Igennem hele perioden blev én dag om ugen brugt på Forvaltningshøjskolen og de andre fire dage på det normale arbejde ved Retten i Esbjerg. En god blanding af teori og praksis, men det betød også, at enten lørdag eller søndag altid var inddraget til læsning eller opgaveskrivning igennem to år. En forstående mand og opbakning fra hjemmefronten var en stor hjælp, men det var alligevel to hårde år, der krævede meget - både personligt og privat - for at fungere. Tine Jessing Hvass ville dog aldrig fraråde andre at gøre det af den grund. Det, man får igen, er langt mere værd, og jeg kan mærke, at jeg i dag er en bedre leder for andre, samtidig med at jeg selv har fået mere ro indeni i forhold til de udfordringer, der følger med jobbet. Jeg vil anbefale alle at efteruddanne sig. Uanset hvilket job man sidder i, kan man få nogle værktøjer til at blive bedre og hjælp til at løse de daglige udfordringer. Tine Jessing Hvass, afdelingsleder ved Retten i Esbjerg Jeg vil anbefale alle at efteruddanne sig. Uanset hvilket job man sidder i, kan man få nogle værktøjer til at blive bedre og hjælp til at løse de daglige udfordringer, slutter hun.

20 20 RETTEN RUNDT # 5 AT LEDE LEDERE At lede ledere Dommere trives ikke helt så godt som de kontoransatte, siger trivselsundersøgelsen fra Det kan være en udfordring at være chef for mennesker, der er højt specialiseret inden for et bestemt fag, siger eksperten. Retten Rundt har kigget nærmere på nogle af retternes egne bud på, hvordan man skaber trivsel gennem ledelse. Af kommunikationsmedarbejder Louise Hagemann, Domstolsstyrelsen Med domstolsreformen i 2007 kom nye og ikke mindst større retskredse. Retskredse med mindst seks til otte dommere i hver blev virkelighed, da nye opgaver og procedurer kom på bordet. Samtidig forsvandt 80 domstolschefer, og i stedet fandt 24 helt nye byretspræsidenter vej til hver sin ret. Den nye struktur var en omfattende forandring. Og ét af de områder, der med den nye struktur også kom under forandring, var ledelse. Hvordan bliver man en god leder for både dommere, andre jurister og kontorpersonale, så alle trives og udvikles? Der er plads til forbedring Mod slutningen af 2010 blev domstolene som arbejdsplads evalueret. Det resulterede i en rapport om medarbejdernes trivsel. Rapporten viser fremgang på alle områder i forhold til 2008 og kan fortælle, at de ansatte i domstolene er engagerede og glade for at være på arbejde. På en syvpunktsskala scorer kategorien Jeg er glad for mit arbejde faktisk et gennemsnit på hele 6.2, så der er meget at glæde sig over. Men der er også udsving, der er værd at se nærmere på. Blandt andet placerer dommerne sig samlet set lavere på trivselsskalaen end for eksempel kontorpersonale og præsidenter. Ledelsesstrukturen på arbejdspladsen, egen indflydelse på opgaver og balancen mellem arbejdsliv og privatliv er alle områder, hvor dommerne ender med en lavere score end det samlede gennemsnit. Trivselsundersøgelsen tyder altså på, at der er plads til forbedring også inden for ledelse. Retten Rundt har derfor spurgt en ekspert på området, hvad der er kendetegnende for det at lede fagprofessionelle altså mennesker, der er højt specialiserede inden for et bestemt fag. Samtidig har vi bedt to præsidenter give nogle bud på, hvordan de håndterer opgaven. Arbejde med højere formål eller konkrete mål Helle Hein er seniorforsker på Copenhagen Business School. Hun forsker primært i ledelse af fagprofessionelle og har holdt oplæg om ledelse for chefer i domstolene. En af hovedpointerne for Helle Hein er, at ledelse for fagprofessionelle kan føles langt mere indgribende end for andre, især fordi mennesker, der er specialiseret inden for et fagområde, ofte skaber identitet gennem arbejdet, og personlige og faglige værdier smelter sammen. Når det kommer til fagprofessionelle, har man kun den magt, man bliver givet, konstaterer hun. Mange fagprofessionelle ser deres arbejde som et kald. At man arbejder for noget større end sig selv og gør en forskel, fortæller Helle Hein og pointerer, at det er vigtigt at bygge organisationen eller virksomheden op omkring dette. Til gengæld bliver alle ikke motiveret af det samme, og derfor skal man supplere strukturen i organisationen med andre Mange fagprofessionelle ser deres arbejde som et kald. At man arbejder for noget større end sig selv og gør en forskel. Helle Hein, forsker ved CBS mål og gevinster, som kan være andres primære motivation. Det kan for eksempel være at nå en specifik målsætning som at komme i bund med sagsbunker. Man skal være chef, men især kollega Det gør ondt på alle højt specialiserede medarbejdere at blive kontrolleret, siger Helle Hein om chefrollen i forhold til fagprofessionelle. Man skal have to funktioner som chef: Dels skal man være organisator og sørge for en effektiv struktur, og dels skal man være inspirator. Men der er ikke nødvendigvis brug for reel styring for højt specialiserede der er brug for en kombination

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010 Strategi for Danmarks Domstole 2010 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

Retten i Hillerød. Jan Forsing og Lisa Andersson

Retten i Hillerød. Jan Forsing og Lisa Andersson Retten i Hillerød Jan Forsing og Lisa Andersson Fakta om Retten i Hillerød Tidligere byretter og nye storkommuner i retskredsen Retten i Hillerød omfatter 3 tidligere retter: - Retten i Frederikssund -

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg 1. Indledning 2. Strategi 2011 årets indsatsområder 3. Domhuset selvevaluering 2010 4. Rammen Viborgs 5 indsatsområder Bilag: Fællessekretariatets handlingsplan for

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for 2011

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling RAFD: Deltagelse i workshops/kurser

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere