KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rosendalskolen Mariagerfjord Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rosendalskolen Mariagerfjord Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Det faglige niveau, særligt de nationale mål i dansk og matematik Arbejdet med målstyret undervisning Elevernes trivsel Inklusionsindsatsen IT strategien Øvrige sammenfatninger 9 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Sprog 22 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 29 6 INKLUSION 30 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 33 8 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Handleplan for implementering af ny reform Kompetencecenter/inklusionsteam Projekt Læringsmål - målstyret undervisning Udvikling af praksis 40 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 41 2

3 1 FORORD Kvalitetsrapport 2014/15 viser nogle tydelige tegn og resultater, som indikerer at Rosendalskolen står særdeles godt rustet på rigtig mange parametre, så den fortsatte implementering af bl.a. ny folkeskolereform har gode vilkår i de kommende år. 3

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Rosendalskolen, Mariagerfjord Kommune, er beliggende i rolige omgivelser i det nordvestlige Hobro. Rosendalskolen er kommunens største folkeskole med 800 elever fra 0. til 9. klasse. Skolen er tre/fire-sporet med i alt 35 almene klasser. På skolen er der en ADHD specialafdeling, normeret til 25 elever med tilknyttet eftermiddagspasning i egen SFO. For elever i børnehaveklasse, 1., 2. og 3. klasse, er der til skolen tilknyttet en SFO - Fristedet, normeret til godt 110 børn Rosendalskolen, Døstrupvej 33, Hørby Skoleby 9500 Hobro Telefon : Hjemmeside: ledelsen pr : Skoleleder: Flemming Jørgensen Souschef: Johnny Kræmer Jensen Afdelingsleder: Olav Spanggaard Afdelingsleder (ADHD): Lars Albrechtsen Afdelingsleder (SFO): Per Hvidbak Østergaard Teknisk serviceleder: Thomas Münchow Elevtal, årgange, klasser mv. pr : årgang klasser Drenge Piger i alt afdeling 0.årgang Indskoling årgang årgang årgang årgang Mellemtrin årgang årgang årgang Udskoling årgang årgang ADHD S ADHD 24 ADHD S i alt Skolens ansatte pr 1. januar 2016: Antal medarbejdere i skoledelen (Fuldtidsstillinger, inklusiv souschef og afdelingsledere): 63,9 Antal medarbejdere ansat i SFO+ADHD/SFO (Fuldtidsstillinger inklusiv SFO-leder): 12,7 Kontorpersonale (Fuldtidsstillinger): 1,8 Servicemedarbejdere (Fuldtidsstillinger): 3,2 Rengøringspersonale (Fuldtidsstillinger): 4,35 Ansættelse i fleksjob: 6 Ansættelse i praktik, jobrotation og løntilskud: 6 Organisationsdiagram for inklusionsteam (kompetencecenter): Vedhæftet som bilag 4

5 Tilstedeværelsestid og åbningstid Åbningstid: mandag til torsdag fra kl til kl , dog fredag kl Kontor har åbent fra , servicemedarbejderne er på skolen til kl , dog kun til kl om fredagen Forældrekontakt/TLF tid: mandag, onsdag og fredag Alle klasser har egen mobilnummer Afdeling/elever Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Indskoling mellemtrin Udskoling ADHD afdelingen har special ringetider grundet taxakørsel Eleverne skal forlade skolen senest 15 minutter efter sidste lektion. Eleverne i 7.årgang har konfirmationsforberedelse enten tirsdag eller torsdag fra kl (i alt 12 gange før jul og 6 gange efter jul), temadage og samt lejrskole med præster og lærere i 3 dage til Slesvig i marts 2016 Lærere og pædagogers arbejdstid tilstedeværelse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 39 t 10 m/uge uger (uge 27 & uge 32) a 30 timer 60 timer + til opgaver (lejrskole, forældresamarbejde,?) 53,4 timer Man kan mindske arbejdsuge ved at indregne 6.ferieuge - 37 timer (Lærere og pædagoger kan flexe egen forberedelsestid, hvis ikke man er booket til samarbejde eller møde senest fredag kl til den kommende arbejdsuge) Åbningstid SFO Åbningstid: samt (man - torsdag) samt fra kl om fredagen Eget SFO tilbud til ADHD afdelingen, hvor der ikke er morgenpasning, men kun eftermiddagspasning samt feriepasning, hvor åbningstid planlægges i forhold til taxakørsel. Ferieplan 2016 for skole og SFO Vi følger Mariagerfjord kommunes ferieplan for skoledelen Ferieplan: SFO holder lukket i ugerne 28, 29 og 30 samt julen. Der arrangeres nødpasning i sommerferien Skolens profil Rosendalskolen har ikke pt. haft noget stort fokus på en specifik profil, men vi er lykkedes med at være en bred folkeskole med faglige forventninger, som i Hobro området er eneste skole med et samlet skoleforløb fra 0.-9.klasse Rosendalskolen har gennemgået store forandringer gennem de senere år med ikke mindst en markant vækst i elevtal med nødvendig renovering og tilbygning af lokaler. Skolens personale har håndteret forandringerne med stor professionalitet og faglig dygtighed, hvor der har været et fælles fokus på at skabe en skole med stor faglighed, trivsel og udviklingsparathed i samarbejde med skolens ledelse og bestyrelse. I de seneste faglige nationale redegørelser og undersøgelser samt resultaternee af nationale test så præsterer skolens elever faglige resulater som ligger noget over landsgennemsnittet og skolen mestrer samtidigt de ambitiøse målsætninger for inklusionsindsatsen. 5

6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Fagligt er Rosendalskolens elever blandt de bedste i Danmark! Vi ser tydelige tegn på, at Rosendalskolens resultater både er på niveau eller over det faglige niveau, som privatskolerne præsterer nationalt, regionalt og lokalt. Derfor er vi særdeles tilfredse med, at eleverne på Rosendalskolen præsterer fagligt flot i alle undersøgelser. Senest viser resultaterne af de Nationale test i læsning på 2.,4.,6. og 8.årgang, matematik i 3. og 6.årgang samt engelsk på 6.årgang, at eleverne fortsat udvikler sig fagligt fantastisk med resultater noget over landsgennemsnittet! Skoleledelsen vurderer de ovennævnte resultater til at være meget meget tilfredsstillende. 3.1 Det faglige niveau, særligt de nationale mål i dansk og matematik Igennem efteråret er en række undersøgelser og statistikker blevet præsenteret, og flere peger på, at privatskolerne er de bedste til at løfte elevernes faglige niveau bl.a. i dansk og matematik. I flere af de analyser er der taget højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund, og det vil sige at det ikke udelukkende er målinger på f.eks karaktergennemsnit. Rosendalskolen placeres omkring plads 50 af de mere end 1200 skoler i f.eks CEPOS undersøgelsen med kun 25 privatskoler, der præsterer bedre. På baggrund af resultater i denne Kvalitetsrapport så kan vi konkludere, at det er lykkedes os, at realisere en folkeskole, der præsterer god faglig professionel undervisning, hvor vi har faglige forventninger til eleverne, samtidigt med at børnene skal trives og være glade for at komme i skole hver dag. På skolens 2. og 6.årgang i læsning samt 3. og 6.årgang i matematik er de nationale mål indfriet, og at vi er meget tæt på at læsning på 4. og 8.årgang også indfrier de nationale mål om at 80% skal være "gode" til læsning/matematik. Andel af de "allerdygtigste" elever er ligeledes steget, hvor de nationale test viser at der i dansk og matematik er opnået resultater, hvor flere elever præsterer fremragende på den kriteriebaseret skala i dansk på 6. og 8.årgang og matematik på 3. og 6.årgang. Vi skal have fokus på dansk i bl.a. 4.årgang, så andelen af de "allerdygtigste" elever også stiger her. Det er ligeledes lykkes os både at fastholde eller reducere andelen af elever der har præsteret "dårlige" resultater. På flere årgange er andelen faldet markant i forhold til sidste kvalitetsrapport. Elevernes faglige niveau, når de forlader Rosendalskolen har med årgangen 2014/15, har været ekstraordinært flot. 100% aflagt alle prøver, karaktergennemsnittet samlet set mere end et karakterpoint højere end kommunegennemsnittet ved Folkeskolens afgangsprøver i dansk, matematik og bundne prøvefag. 100% har præsteret 02 eller derover i dansk og matematik og 100% er vurderet uddannelsesparate. Skoleledelsen vurderer skolens resultater til at være meget meget tilfredsstillende. 6

7 3.2 Arbejdet med målstyret undervisning Rosendalskolen har gennemført internt og eksternt kompetenceudviklingsprojekter omkring implementering af målorienteret undervisning. Der er gennemført eksemplariske undervisningsforløb omkring læringsmål i dansk ved implementering af UVD modellen i 2014/15 og 2015/16 samt i matematik og engelsk på alle årgange i skoleåret 2015/16 i takt med at vi får uddannet vores nye faglige vejledere. Vi har i samarbejde med forskere fra VIA, Århus implementeret arbejdet med eksemplariske forløb, hvor succeskriterierne samlet set er indfriet i vores evalueringer. Samtidigt har vi påbegyndt vores implementering af ny læringsportal, MinUddannelse.dk, som fremtidig skal være skolens værktøj til arbejdet med målorienteret undervisning. I 2015/16 er der beskrevet hvilke forventninger og "skal" opgaver, som lærerne skal præstere og hvilke "kan" opgaver, som vi løbende evaluerer og igangsætter i de kommende år, herunder udvikling af ny dynamisk Elevplan med værktøjet MinUddannelse.dk. Der foreligger en række projektbeskrivelser/udviklingsplaner på ledelses, ressourceperson og praktikerniveau. Der har været afholdt informationsmøder på alle årgange med forældrene omkring arbejdet med målorienteret undervisning og implementering af ny læringsportal, og dette arbejde vil fortsætte i de kommende år. Skoleledelsen har en klar strategi med arbejdet, og i kraft af bl.a. vores ressourcemedarbejdere, så kører processen planmæssigt og succesrigt. 3.3 Elevernes trivsel Svarfordelingen i den nationale trivselsundersøgelse er generelt positivt over kommunens gennemsnitlige resultater, hvor eleverne i indskolingen har svaret på 20 spørgsmål. Eleverne i indskolingen er 100% glade for egen klasse og lærerne, der er rigtig gode til at hjælpe eleverne. Relationerne blandt eleverne kan stadig forbedres, da nogle elever i 0.-3.klasse stadig svarer, at der er nogen, der driller, så man nogen gange bliver ked af det. Skoleledelsen søsætter sammen med elevrådet forskellige aktiviteter, bl.a. en stort Kunst- og venskabsprojekt, hvor alle 800 elever sammen med den ældre eller yngre venskabsklasse i foråret 2016 er sammen med 2 kunstnere i 2 dage. Initiativet er taget fra en ny samværspolitik, hvor eleverne sammen med ledelsen også har fokuseret på at søsætte projekter, hvor der er fokus på projekt Elev til Elev læring, f.eks IT patruljer, Anti-Mobbe-patrulje, Tøse-tidpatrulje og GÅ BUS patrulje. Trivsel i 4.-9.klasse: På en scala fra 1 til 5, så svarer eleverne samlet at den sociale trivsel ligger på 4,1, den faglige trivsel samt ro og orden på 3,7 både på skole og kommuneniveau. På skoleniveau er 62% af vores elever, der har svaret 4,1 til 5 på social trivsel. Det gennemsnitlige elevfravær er lavere end kommunens tal, og 4,8% vurderes til at være tilfredsstillede selvom vi de senere år har haft mindre elevfravær. Her kan den nye længere skoledag være en årsag til det ulovlige fravær på 0,8%, som vi ikke oplevede i skoleåret 2012/13 og 2013/14. Skoleledelsen vurderer at trivselsmålingerne er positive, men at vi fortsat skal have fokus på, hvordan vi udvikler os omkring elevmedbestemmelse og elevinvolvering i undervisningen. Vi håber, at projekt Elev til Elev læring med tiden kan bidrage til en endnu bedre status. Implementeringen af Cooperative Learning og brug af læringsplatformen MinUddannelse.dk vil også fortsat have positiv indflydelse på vores fremtidige styrkelse af undervisningsmiljøet. I udskolingen er der investeret i indeværende skoleår i nye møbler i nyt fællesrum samt flere nye multibaner og andre streetaktiviteter i udearealet. Investeringer der er kommet efter processer med elevråd og personale. 7

8 3.4 Inklusionsindsatsen Skolen har i 2014/15 præsteret en inklusionsindsats, hvor der kun er 27 elever, der har modtaget specialundervisning andet sted, svarende til 3,3 %. Næsten det halve af kommunens resultat på 5,9 %. Resultatet i indeværende skoleår er fortsat faldende og perspektiverne for de kommende år har samme tendens. Rosendalskolens inklusionsteam er veldrevet og de nye uddannede matematik- og engelskvejledere er sammen med de nye funktionsbeskrivelser også godt i vej. Kompetenceudviklingsplanen er gennemført som planlagt. Der er afprøvet nye initiativer i indskolingen omkring projekt "Satelitten". Et "afklaringsforløb" med nye fysiske rammer, hvor inklusionsudfordret elever er tilført særlige lærer- og pædagogressourcer for at sikre størst mulig inklusion i almen klasserne i løbet af skoledagen. Der afholdes læringskonferencer med alle årgange. Skoleledelsen vurderer skolens inklusionsindsats som meget tilfredsstillede. Ledelsen observerer stadig lærernes undervisning systematisk i 2.,5. og 8.årgang, men flere og flere vejledere overtager løbende medansvar for udvikling af vores praksis omkring sparring på konkret undervisningspraksis. Der foreligger en række beskrivelser af vores indsatsområder. 3.5 IT strategien IT-strategiens handleplan opfyldt: Etablering af lokal handleplan på Rosendalskolen Etablering af Bring your own device i udskoling 1 til 1 løsning for langt de fleste årgange Smartboard i alle lokaler Devices til alle medarbejdere stor investering i Digitale undervisningsmidler investering i Vidensbrønd (interaktivt touchtæppe til gulv) ny site og blog til PLC pilotskole omkring implementering af ny læringsplatform MinUddannelse.dk Udskiftning af IT hardware til elevbrug 8

9 3.6 Øvrige sammenfatninger Status og opfølgning på lokale indsatsområder Et af vores mål var: at skolen skulle gennemføre udviklingsorienterede lærervurderinger i naturlig sammenhæng med den enkelte lærers kompetenceudvikling og med skolens udvikling som helhed. Erfaringerne er stadig meget positive, hvor lærerne fortæller, at det er et særdeles brugbart redskab og nogle pædagogiske udviklingsmuligheder, som lærerne oplever som konstruktivt. De eksemplariske forløb fra projektet med målorienteret undervisning i faget dansk i skoleåret 2014/15 har dannet udgangspunkt for, at vi i ledelsen ønsker, at vores vejledere fremadrettet også vil bibringe til, at vi styrker den professionelle lærer med coaching på praksis og undervisning. Et andet mål var: at implementere ny praksis med særlig fokus på læringsmål i fagene, herunder særlig fokus/pilotprojekt i 2014/2015 på læringsperspektiverne i faget dansk, i 2015/16 også i fagene matematik og engelsk, hvor forskellige tiltag omkring arbejdet med UVD modellen og kompetenceløft skulle give os nogle nødvendige erfaringer til det fremtidige arbejde med læringsmål i alle andre fag. Ledelse, læsevejledere og de af kommunens konsulenter, der er tilknyttet pilotprojektet har løbende vejledt og evalueret processen med ekstern vejleder/underviser Else Skibsted og Helle Bundgaard Svendsen, VIA UC, som er koblet på projektet på Rosendalskolen. Der er ligeledes været samarbejde med forskere fra VIA UC omkring både det kommunale forløb samt skolens interne proces omkring eksemplarisk kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsprocessen omkring uddannelse af vejledere kører planmæssigt, så skolen vil råde over 6 nye vejledere til kommende skoleår. I kommende skoleår vil vi uddanne nogle læringsvejledere, og i takt med at PLC får større andel af vores hverdag på skolen, så vil PLC med tiden blive et endnu større omdrejningspunkt for læring på Rosendalskolen Vi har fra skoleåret 2015/2016 igangsat implementeringen af UVM s nye Forenklede Fælles Mål i fagene, og vi forventer, at vi i kommende skoleår kan fortsætte med at udvikle de eksemplariske forløb også i andre fag. Her skal vi også fortsat understøtte arbejdet med at få implementeret IT værktøjet omkring læringsplatform og elevplan. Vi har deltaget aktivt som pilotskole med at afprøve og beslutte hvilken læringsportal, som vi kommunalt skulle investere i. Det betyder, at vi er godt i vej med implementeringen af læringsplatformen MinUddannelse.dk, hvor alle årsplaner er at finde og de nye Fælles Mål. Rigtige mange lærerteams er dybt engageret i at afprøve portalens mange muligheder i indeværende skoleår, når man opretter og gennemfører undervisningsforløb, hvor der dynamisk er mulighed for at arbejde med målorienteret undervisning med læringsmål, Feed Back og elevplaner. Vigtigt er det dog at signalere til personale, forældre og politikere, at vi har en 2020 plan for implementeringen af den nye folkeskolereform, som er meget ambitiøs. Der skal tid til at sikre kvalitet, og personalet skal have stor anerkendelse for deres indsats, og vi er klart opmærksomme på, at især lærere er spændt hårdt for med stor belastning i hverdagen. Ledelsen udarbejdede en 2 årig tidsplan/handleplan for implementeringen af flere af elementerne fra den nye folkeskolereform. Handleplanen kører planmæssigt, og skoleleder Flemming Jørgensen kan aflevere en velfungerende skole til ny skoleleder pr. 1.april Flemming har valgt at gå på pension efter mere end 20 år som skoleleder på Rosendalskolen med udgangen af marts måned

10 4 RESULTATER Igennem efteråret er en række undersøgelser og statistikker blevet præsenteret, og flere peger på, at privatskolerne er de bedste til at løfte elevernes faglige niveau bl.a. i dansk og matematik. I flere af de analyser er der taget højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund, og det vil sige at det ikke udelukkende er målinger på f.eks karaktergennemsnit. Rosendalskolen placeres omkring plads 50 af de mere end 1200 skoler i f.eks CEPOS undersøgelsen med kun 25 privatskoler, der præsterer bedre. På baggrund af resultater i denne Kvalitetsrapport så kan vi konkludere, at det er lykkedes os, at realisere en folkeskole, der præsterer god faglig professionel undervisning, hvor vi har høje faglige forventninger til eleverne, samtidigt med at børnene skal trives og være glade for at komme i skole hver dag. 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af de "allerdygtigste" elever er steget, hvor de nationale test viser, at der i dansk og matematik er opnået resultater, hvor flere elever præsterer fremragende på den kriteriebaseret skala i dansk og matematik på 6. årgang. 2.årgang i dansk og 3.årgang i matematik har ligeledes indfriet målsætningerne. Vi skal have fokus på dansk i 4. og 8.årgang, så andelen af de "allerdygtigste" elever også stiger her Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 Ja Ja Ja Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Ja Nej Nej Nej Nej Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). På skolens 2. og 6.årgang i læsning samt 3. og 6.årgang i matematik er de nationale mål indfriet, og at vi er meget tæt på at læsning på 4. og 8.årgang også indfrier de nationale mål om at 80% skal være "gode" til læsning/matematik. 10

11 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 5,7 2,8 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 3,1 16,6 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 11

12 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-17,9-8,4 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). På skolens 2., 6. og 8.årgang i læsning samt 3. og 6.årgang i matematik er de nationale mål indfriet om at 80% skal være "gode" til læsning/matematik. Vi skal fremadrettet være særlige opmærksomme på 4.årgangs udvikling på læseområdet Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 9,5 13,4 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). På skolens 6.årgang i matematik er de nationale mål flot indfriet. 12

13 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel af de "allerdygtigste" elever er steget, hvor de nationale test viser at der i dansk og matematik er opnået resultater, hvor flere elever præsterer fremragende på den kriteriebaseret skala i dansk på 6. og 8.årgang og matematik på 3. og 6.årgang. Vi skal have fokus på dansk i 2. og 4.årgang, så andelen af de "allerdygtigste" elever også stiger her Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 2,7 12,0 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,6 9,7 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 13

14 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-13,5-2,7 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel af de "allerdygtigste" elever er steget, hvor de nationale test viser at der i dansk og matematik er opnået resultater, hvor flere elever præsterer fremragende på den kriteriebaseret skala i dansk på 6. og 8.årgang og matematik på 6.årgang. Vi skal have fokus på dansk i 4.årgang, så andelen af de "allerdygtigste" elever også stiger her Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 6,7 18,8 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel af de "allerdygtigste" elever er steget, hvor de nationale test viser at der i matematik er opnået resultater, hvor flere elever præsterer fremragende på den kriteriebaseret skala i matematik på 6.årgang. 14

15 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er lykkes os både at fastholde eller reducere andelen af elever, der har præsteret "dårlige" resultater. I dansk 4. og 6.klasse samt matematik i 3. og 6.klasse er andelen faldet, men at andelen ikke i dansk på 2. og 8.årgang er faldet i forhold til sidste kvalitetsrapport, som vi fremadrettet skal være opmærksomme på Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-4,1 1,7 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,9-1,0 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 15

16 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 1,3 6,2 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er lykkes os både at fastholde eller reducere andelen af elever der har præsteret "dårlige" resultater. I dansk 6. og 8.klasse samt matematik i 3. og 6.klasse er andelen faldet, men at andelen ikke i dansk på 2. og 4.årgang er faldet i forhold til sidste kvalitetsrapport. Vi er dog meget tæt på et flot resultat Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,3-8,4 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er lykkes os både at fastholde eller reducere andelen af elever der har præsteret "dårlige" resultater. I matematik i 6.klasse er andelen faldet mere end kommunens gennemsnit. 16

17 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Elevernes faglige niveau, når de forlader Rosendalskolen har med årgangen 2014/15, har været ekstraordinært flot. 100% aflagt alle prøver, karaktergennemsnittet samlet set mere end èt karakterpoint højere end kommunegennemsnittet ved Folkeskolens afgangsprøver i dansk, matematik og bundne prøvefag. 100% har præsteret 02 eller derover i dansk og matematik og 100% er vurderet uddannelsesparate. Skoleledelsen vurderer skolens resultater til at være meget meget tilfredsstillende Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 100% 100% 97% 94% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det er igen lykkedes os, at alle elever 100% har aflagt alle prøver og karaktergennemsnittet samlet set mere end et karakterpoint højere end kommunegennemsnittet ved Folkeskolens afgangsprøver i dansk, matematik og bundne prøvefag. Skoleledelsen vurderer skolens resultater til at være meget meget tilfredsstillende Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 17

18 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 8,0 8,4 7,8 Skolen, 2013/14 7,7 8,0 7,7 Skolen, 2012/13 7,2 8,1 7,4 Kommunen, 2014/15 7,0 7,2 7,0 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Elevernes faglige niveau, når de forlader Rosendalskolen har med årgangen 2014/15, har været ekstraordinært flot. Karaktergennemsnittet samlet set mere end et karakterpoint højere end kommunegennemsnittet ved Folkeskolens afgangsprøver i dansk, matematik og bundne prøvefag. Skoleledelsen vurderer skolens resultater til at være meget meget tilfredsstillende Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 7,8 8,3 8,4 8,3 7,7 8,0 Skolen, 2013/14 7,4 8,0 8,1 7,9 7,5 7,9 Skolen, 2012/13 6,6 7,9 8,2 7,9 7,1 7,8 Kommunen, 2014/15 6,3 7,9 7,1 7,4 6,5 7,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Elevernes faglige niveau, når de forlader Rosendalskolen har med årgangen 2014/15, har været ekstraordinært flot. Især drengenes præstationer har været imponerende i forhold til kommunens gennemsnit. Karaktergennemsnittet samlet set mere end èt karakterpoint højere end kommunegennemsnittet ved Folkeskolens afgangsprøver i dansk, matematik og bundne prøvefag. Skoleledelsen vurderer skolens resultater til at være meget meget tilfredsstillende. 18

19 4.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,8 7,5 Skolen, 2013/14 7,7 7,0 Skolen, 2012/13 7,4 6,6* Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Igennem efteråret er en række undersøgelser og statistikker blevet præsenteret, og flere peger på, at privatskolerne er de bedste til at løfte elevernes faglige niveau bl.a. i dansk og matematik. I flere af de analyser er der taget højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund, og det vil sige at det ikke udelukkende er målinger på f.eks karaktergennemsnit. Rosendalskolen placeres omkring plads 50 af de mere end 1200 skoler i f.eks CEPOSundersøgelsen med kun 25 privatskoler, der præsterer bedre. Vi ser fortsat en markant positiv udvikling i ovennævnte tal. På baggrund af resultater i denne Kvalitetsrapport så kan vi konkludere, at det er lykkedes os, at realisere en folkeskole, der præsterer god faglig professionel undervisning, hvor vi har høje faglige forventninger til eleverne, samtidigt med at børnene skal trives og være glade for at komme i skole hver dag Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 100% 100% 100% 98% 98% 97% 94% 94% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 100% har præsteret 02 eller derover i dansk og matematik og 100% er vurderet uddannelsesparate. Skoleledelsen vurderer skolens resultater til at være meget meget tilfredsstillende. 19

20 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 100% er vurderet uddannelsesparate og vi indfrier (95%-målsætningen) Det finder skolens ledelse meget tilfredsstillende Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ / /13 Kommunen, 2014/15 100% 100% 100% 100% 95% 100% 97% 98% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 100% er vurderet uddannelsesparate og vi indfrier (95%-målsætningen) Det finder skolens ledelse meget tilfredsstillende Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn 20

21 Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 100% er vurderet uddannelsesparate og vi indfrier (95%-målsætningen) Det finder skolens ledelse meget tilfredsstillende. Skolen har desuden stor tradition for at mange elever vælger efterskole i 10.klasse. 21

22 4.3.3 Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 47% 47% 45% 47% 44% 15 måneder, % 95% 15 måneder, % 95% 15 måneder, % 95% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. vi indfrier (95%-målsætningen) overgangen til ungdomsuddannelse selv efter 15 måneder. Det finder skolens ledelse meget tilfredsstillende. Rosendalskolen har stor tradition for at eleverne vælger efterskole i både 9. og ikke mindst 10.klasse, og det er klart forklaringen på tallene efter 3 måneder. 4.4 Sprog Rosendalskolen rammer kommunens normfordelingen og vi vil fortsætte med at styrke vores forskellige indsatser for sprogudvikling i skolestarten. Skolen har modtaget flere to-sprogede elever de senere år, hvor der er gjort en særlig indsats ikke mindst i skolestarten. 22

23 4.4.1 Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderinger i 0. klasse 2014/ / /13 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger % 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Kilde: Rambøll Sprog 23

24 5 TRIVSEL Skoleledelsen vurderer, at trivselsmålingerne generelt er positive, men at vi fortsat skal have fokus på, hvordan vi udvikler os med endnu større trivsel blandt eleverne. Vi har i samarbejde med elevrådet udarbejdet forskellige tiltag i en samlet ny samværspolitik. Elementer som gradvist skal implementeres i de kommende år. 5.1 Elevernes trivsel Skoleledelsen vurderer at trivselsmålingerne er positive, men at vi fortsat skal have fokus på, hvordan vi udvikler os omkring elevmedbestemmelse og elevinvolvering i undervisningen. Vi håber, at projekt Elev til Elev læring med tiden kan bidrage til en endnu bedre status. Implementeringen af Cooperative Learning og brug af læringsplatformen MinUddannelse.dk vil også fortsat have positiv indflydelse på vores fremtidige styrkelse af undervisningsmiljøet. Ny samværspolitik har også tiltag som vil få endnu større fokus på trivsel blandt eleverne. I udskolingen er der investeret i indeværende skoleår i nye møbler i nyt fællesrum samt flere nye multibaner og andre streetaktiviteter i udearealet. Investeringer der er kommet efter processer med elevråd og personale Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 75% Kommunen, % 74% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 65% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 24

25 Skolen, % 40% 55% Kommunen, % 40% 53% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 89% Kommunen, % 84% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 25

26 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 88% Kommunen, % 82% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 70% Kommunen, % 32% 62% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 54% 9% Kommunen, % 45% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Eleverne i indskolingen er 100% glade for egen klasse og lærerne, der er rigtig gode til at hjælpe eleverne. Relationerne blandt eleverne kan stadig forbedres, da nogle elever i 0.-3.klasse stadig svarer, at der er nogen, der driller, så man nogen gange bliver ked af det. 26

27 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,7 Støtte og inspiration 3,3 3,3 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Trivsel i 4.-9.klasse: På en scala fra 1 til 5, så svarer eleverne samlet at den sociale trivsel ligger på 4,1, den faglige trivsel samt ro og orden på 3,7 både på skole og kommuneniveau. På skoleniveau er 62% af vores elever, der har svaret 4,1 til 5 på social trivsel. Det tal må godt styrkes i de kommende år. 27

28 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 32% 62% Kommunen, % 33% 61% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 63% 26% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 30% 59% 6% Kommunen, % 29% 58% 8% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 59% 25% Kommunen, % 58% 26% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Trivsel i 4.-9.klasse: På en scala fra 1 til 5, så svarer eleverne samlet at den sociale trivsel ligger på 4,1, den faglige trivsel samt ro og orden på 3,7 både på skole og kommuneniveau. På skoleniveau er 62% af vores elever, der har svaret 4,1 til 5 på social trivsel. Tal som vi håber vil blive styrket i de kommende år. 28

29 5.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær er lavere end kommunens tal, og 4,8% vurderes til at være tilfredsstillende selvom vi de senere år har haft mindre elevfravær. Her kan den nye længere skoledag være en årsag til det ulovlige fravær på 0,8%, som vi ikke oplevede i skoleåret 2012/13 og 2013/14. Det stigende sygefravær er naturligvis også bekymrende, som vi vil holde særlig opmærksomhed på i de kommende år Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 0,8 2,8 1,2 Skolen, 2013/14 1,7 0,9 Skolen, 2012/13 2,7 1,0 Kommunen, 2014/15 0,7 3,1 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det gennemsnitlige elevfravær er lavere end kommunens tal, og 4,8% vurderes til at være tilfredsstillende selvom vi de senere år har haft mindre elevfravær. Her kan den nye længere skoledag være en årsag til det ulovlige fravær på 0,8%, som vi ikke oplevede i skoleåret 2012/13 og 2013/14. Selvom vores elev sygefravær procentvis er mindre end kommunens, så er det en stigning hos os, som vi vil være opmærksomme på i de kommende skoleår. 29

30 6 INKLUSION Skolen har i 2014/15 præsteret en inklusionsindsats, hvor der kun er 27 elever, der har modtaget specialundervisning andet sted, svarende til 3,3 %. Næsten det halve af kommunens resultat på 5,9 %. Resultatet i indeværende skoleår er fortsat faldende og perspektiverne for de kommende år har samme tendens. Rosendalskolens inklusionsteam er veldrevet og de nye uddannede matematik- og engelskvejledere er sammen med de nye funktionsbeskrivelser også godt i vej. Kompetenceudviklingsplanen er gennemført som planlagt. Der er afprøvet nye initiativer i indskolingen omkring projekt "Satelitten". Et "afklaringsforløb" med nye fysiske rammer, hvor inklusionsudfordret elever er tilført særlige lærer- og pædagogressourcer for at sikre størst mulig inklusion i almen klasserne i løbet af skoledagen. Der afholdes læringskonferencer med alle årgange. Skoleledelsen vurderer skolens inklusionsindsats som meget tilfredsstillede. Ledelsen observerer stadig lærernes undervisning systematisk i 2.,5. og 8.årgang, men flere og flere vejledere overtager løbende medansvar for udvikling af vores praksis omkring sparring på konkret undervisningspraksis. Der foreligger en række beskrivelser af vores indsatsområder omkring inklusion. 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/ ,3% Skolen, 2013/ ,2% Skolen, 2012/ ,6% Kommunen, 2014/ ,9% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen har i 2014/15 præsteret en inklusionsindsats, hvor der kun er 27 elever, der har modtaget specialundervisning andet sted, svarende til 3,3 %. Næsten det halve af kommunens resultat på 5,9 %. Resultatet i indeværende skoleår er fortsat faldende og perspektiverne for de kommende år har samme tendens. 30

31 7 KVALITETSOPLYSNINGER I Kvalitetsrapport 2014/15 er der fokuseret på kvalitets- oplysninger og opgørelser med hensyn til - lærernes kompetencedækning i fagene - elevtal, der bl.a. modtager undervisning i dansk som andetsprog - skolens økonomi og medarbejdernes trivsel Skoleledelsen vurderer status som tilfredsstillende på flere af parametrene, men er bekymret for det stigende sygefravær fra medarbejderne, og det vil vi have ekstra fokus på fremadrettet. Forklaringerne kan måske hentes som følge af lærernes nye arbejdsvilkår efter Lov 409. Det er tydeligt, at medarbejderne er spændt hårdt for med mange undervisningslektioner og mindre forberedelsestid, og derfor vil vi ledelsesmæssigt fortsætte med at implementere pædagogiske værktøjer, som kan hjælpe medarbejderne med at effektivisere arbejdsdagen. Det er et langt sejt træk, hvor vi sandsynligvis også skal have hjælp af de folkevalgte politikere. 7.1 Kompetencedækning Vi vurderer vores proces og kompetencedækning som meget tilfredsstillende, og håber at vi kan få de nødvendige studiepladser i de kommende kompetenceudviklingsforløb frem mod 2020, men også at vi kan finde kvalificerede vikarer. Det sidste har vi konstateret er blevet vanskeligere Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 89% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 81% 85% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 89% er pænt og et flot stigning fra året før. Vi har i forbindelse med det kommende kompetenceudviklingsprojekt omkring linjefagene netop indberettet tallene for indeværende skoleår 2015/16, og tendensen er stigende. Vores kompetencedækning er nu skønnet til 93%, og det må siges at være meget tilfredsstillende. 31

32 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk Tysk 96% 91% 92% 88% 91% 94% Historie 61% 67% Kristendomskundskab 31% 47% Samfundsfag 74% 86% Matematik 86% 94% Natur/teknik Geografi 75% 73% 80% 90% Biologi Fysik/kemi 87% 100% 100% 100% Idræt Musik Billedkunst Håndværk og design Madkundskab 73% 69% 71% 71% 87% 100% 92% 92% 100% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der er en række af de store fag, hvor vi kan præstere en meget flot kompetencedækning, men der er også fag, som vi målrettet skal have eftervidereuddannet nogle lærere, så vi opnår en større dækning af de fag med flere kompetencer. Vi har lavet en uddannelsesplan, hvor vi håber at kunne få de studiepladser i det kommunale projekt til vores lærere i de kommende år frem mod Der vil også være justeringer i vores tal og behov eftersom vi pt. har 5 lærere på barsel og løbende vil have det samt et par lærere på vej på pension indenfor de nærmeste år. Vi kan måske også ansætte os ud af nogle af de faglige udfordringer omkring historie, Kristendom, geografi og Madkundskab. 32

33 7.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 73% 74% 79% 82% 76% 92% 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 83% 84% 80% 82% 98% 94% 97% 92% 8. Klasse 9. Klasse 91% 87% 96% 92% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Generelt vurderer ledelsen at det er tilfredsstillende, at skolen ligger over den kommunale norm for kompetencedækning på de forskellige årgange, men at der på enkelte klassetrin er behov for eftervidereuddannelse af lærere, så vi på sigt indfrier de nationale målsætninger. 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger 33

34 7.2.1 Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 97% 6,0% 6,3% Skolen, 2013/ % 97% 5,0% 5,5% Skolen, 2012/ % 97% 3,3% 4,8% Kommunen, 2014/ % 6% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det er naturligvis glædeligt, at Rosendalskolen tilvælges af elever med anden baggrund end dansk, der samtidigt kan modtage et kvalificeret tilbud om undervisning i dansk som andetsprog. Ændret skoledistrikt har betydet en større elevandel og dermed også flere ressourcer til varetagelse af undervisning i dansk som andetsprog. Det gør vi på mindre hold eller via uddannede ressourcelærere i klassen. Der er ca. 10 lektioner i hver afdeling til DSA Klassekvotient og elevsammensætning Klassekvotient* Andel af elever med Andel specialelever Andel tosprogede bopæl i eget i skolens distrikt*** elever i skolens distrikt** distrikt**** Skolen, 2014/ ,3% 4,5% 7,6% Skolen, 2013/ ,7% 4,8% 6,3% Kommunen, 2014/ ,4% 4,7% 6,9% Note:*Antal elever i klassen indenfor almenområdet/antal klasser på skolen. **Antal elever med bopæl i skoledistriktet inkl. efterskoleelever, uden elever i specialklasse eller specialskole/antallet af elever som går på distriktskolen. ***Antal elever i distriktet inkl. efterskoleelever og specialklasseelever/antal elever i specialklasse eller specialskole. ****Antal elever i distriktet inkl. efterskoleelever uden elever på specialskole el. klasse/antallet af to-sprogede elever i skolens distrikt. Kilde: Kommunens egen indberetning I vores skoledistrikt kan forældre vælge foruden Rosendalskolen mellem 4 privatskoler, som hver især trækker elever grundet især geografisk beliggenhed, og det kan vi særligt mærke i det vestlige distriktsområde, hvor mange vælger én af friskolerne i landsbyerne. Vores prognoser tegner til en 3-sporet skole i fremtiden. Idag er der 4-spor i 9.,8.7.,6. og 2.årgang. 34

35 7.2.2 Økonomi Over-/underskud som procent af omsætning (udgiftsbaseret), 2014/15 Over-/underskud som procent af omsætning (udgiftsbaseret) Skolen 93% Kilde: Kommunens egen indberetning. I 2014/15 havde vi ekstraordinære udgifter efter længerevarende sygdom og dermed efterfølgende flere afskedigelsessager. I 2015/16 har vi samlet set et overskud på 1 mill. svarende til ca. 2-3% Medarbejdernes trivsel Medarbejdernes sygefravær 2014/ /2014 Skolen 6,1% 3,6% Kommunen 5,5% 4,0% Note: Sygefraværet er opgjort pr. skoleår pr. 1/8-31/7 Kilde: Kommunens egen indberetning Vi har tidligere præsteret et meget lavt sygefravær fra personalet, og derfor er det bekymrende at der er en markant stigning, som er fortsat i indeværende skoleår. Der har desuden været flere medarbejdere, der har været sygemeldt i længere perioder både med arbejdsrelateret sygdom eller af private personlige årsager, samt at deres tilbagevendende periode til fuld styrke har været ekstraordinær længere end tidligere praksis på skolen. Der er stor sandsynlighed for, at der er sammenhæng mellem sygefraværet og den øgede belastning, som især lærerne har fået efter nye arbejdsvilkår med LOV 409. Flere undervisningslektioner og mindre forberedelsestid samt en øget tilstedeværelsestid på skolen. Alle elementer der har gjort det langt vanskeligere at mestre et fuldtidsjob som lærer i folkeskolen. Vi har i de senere år måtte planlægge med nedsat arbejdstid til mange yngre kvindelige lærere, hvor alternativet var at rigtig dygtige lærere havde sagt op. Ledelsesmæssigt har vi arbejdet på at kunne optimere de vilkår, som er vores virkelighed, og vi håber, at vi fortsat fremadrettet kan hjælpe med at finde løsninger som både effektivisere hverdagen og sikre et mindre sygefravær fra medarbejderne. Vi skal sandsynligvis også have hjælp af de folkevalgte politikere. 35

36 Medarbejdernes trivsel, 2014/2015 Den generelle trivsel Samarbejde Ledelse Skolen Kommunen Note: Indeksene for den generelle trivsel (8 spm.), samarbejde (14 spm.) og ledelse (12 spm.) er baseret på gennemsnittet af de spørgsmål, der er relateret til emnet. Resultaterne stammer fra APV fra 2014/ vedr. medarbejdernes trivsel. Kilde: Kommunens egen indberetning Skolens tal afviger kun lidt fra de kommunale tal, men vi kunne godt ønske os en bedre måling i de kommende år, og ikke mindst bedre tal for en generelt bedre trivsel, ikke mindst da vi oplever i hverdagen medarbejdere i trivsel. Forandringer og udviklingsprojekter præger dog skolen i disse år, og i takt med at medarbejderne har præsteret så flotte resultater med eleverne, så håber vi, at den nationale målsætning omkring øget tillid til de professionelle i skolen kan bidrage til at alle omkring skolen (forældre og politikere) italesætter og anerkender skolens og dermed medarbejdernes resultater. Det kan bidrage væsentligt til at medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen øges i de kommende år. 36

37 8 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 8.1 Handleplan for implementering af ny reform Status: Aktiv - dato overskredet Ansvarlig: Johnny Kræmer Jensen Opfølgning: 13. januar 2015 Sammenhæng/status: se vedhæftet filer Handlingsplan: 37

38 8.2 Kompetencecenter/inklusionsteam Status: Aktiv - dato overskredet Ansvarlig: Johnny Kræmer Jensen Opfølgning: 13. januar 2015 Sammenhæng/status: se vedhæftet filer Inklusionsteam: Mål: se vedhæftet filer Kompetencecenter: Tiltag: se vedhæftet filer Tegn: se vedhæftet filer Evaluering: se vedhæftet filer 38

39 8.3 Projekt Læringsmål - målstyret undervisning Status: Aktiv - dato overskredet Ansvarlig: Johnny Kræmer Jensen Opfølgning: 13. januar 2015 Sammenhæng/status: se vedhæftet filer Projekt læringsmål: Projektmodel læringsmål: Mål: se vedhæftet filer Tiltag: se vedhæftet filer Tegn: se vedhæftet filer Evaluering: se vedhæftet filer 39

40 8.4 Udvikling af praksis Status: Aktiv - dato overskredet Ansvarlig: Johnny Kræmer jensen Opfølgning: 13. januar 2015 Sammenhæng/status: se vedhæftet filer Udvikling af praksis: Mål: se vedhæftet filer Tiltag: se vedhæftet filer Tegn: se vedhæftet filer Evaluering: se vedhæftet filer 40

41 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Rosendalskolen vil gerne kendes på at være en folkeskole, der præsterer god faglig professionel undervisning, hvor der er høje faglige forventninger til børnene, samtidigt med at børnene skal trives og være glade for at komme i skole hver dag. Det er skolebestyrelsens mål, at det enkelte barns muligheder og evner bliver udviklet mest muligt, og at skolen tilstræber en høj inklusion, så alle børn kan få mulighed for at være en del af et stort fællesskab. Kvalitetsrapporten viser nogle tydelige tegn på, at Rosendalskolens resultater er fremragende, og det er vi særdeles stolte over. Skolens personale fortjener en stor anerkendelse for den kæmpe indsats, som der ydes hver eneste dag, og det er vores klare hensigt og håb, at vi kan fortsætte med at skabe én af Danmarks bedste skoler. Det er meget imponerende, at Rosendalskolen i en forandringstid både efter skolestruktur med klassesammenlægninger, skoleskift, folkeskolereform og ny arbejdstidslov mestrer så flotte faglige resultater. Skolebestyrelsen finder det særdeles tilfredsstillende, at skolens seneste faglige resultater, bedømt samlet for Rosendalskolens præstationer i nationale test, anerkendte kommunale sprogvurderinger og folkeskolens afgangsprøver, vurderes til at være de bedste faglige resultater Rosendalskolens elever nogensinde samlet set har opnået. Fundamentet er dermed fortsat styrket til at fortsætte implementeringen af den nye folkeskolereform og de nationale ambitiøse målsætninger. Vigtigt er det for skolebestyrelsen at pointere, at vi appelerer til vores forældre om at være tålmodige og give personalet den nødvendige tid og tillid til at udvikle skolen frem mod Skolebestyrelsen udtrykker stor anerkendelse og tak til skoleleder Flemming Jørgensen for den store indsats for Rosendalskolen gennem mere end 20 år, og glæder sig til at samarbejde med en ny skoleledelse i de kommende år. 41

42 1