Forberedelse af Ny Skolereform i Struer Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forberedelse af Ny Skolereform i Struer Kommune"

Transkript

1 Forberedelse af Ny Skolereform i Struer Kommune 20. august 2013

2 1. Præsentation af hovedpunkter og forudsætninger for reform Den politiske del af skolereformen Folkeskolens faglige hovedudfordringer Folkeskolens fremtidige mål Beskrivelse af proces Overordnet tidsplan for implementering af skolereform Skolereformens centrale omdrejningspunkter Indhold Samarbejde Organisering Kompetenceudvikling Organisering af arbejdet med implementering af skolereformen Organisationens bemanding rne rnes bemanding Orienteringsmøder Kommunikation Evaluering /15

3 1. Præsentation af hovedpunkter og forudsætninger for reform 1.1 Den politiske del af skolereformen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Således lød overskriften på den første reformtekst, som regeringen fremlagde i december Overskriften understregede regeringens holdninger og mål: Vi har en god folkeskole, men den skal og bør være bedre på flere områder. Reformen var frem til d. 7. juni 2013 genstand for megen politisk drøftelse idet, Det Konservative Folkeparti - der havde vetoret, som alle andre forligspartier - ikke ønskede at tilslutte sig aftaleteksten. Partiet var modstander af en tvungen lektiecafé for eleverne, som den nye reform beskrev det. Fremtidens folkeskole på vej blev titlen på den endelige aftale, der d. 7. juni 2013 blev indgået mellem samtlige partier, hvor den frivillige lektiecafé, som Det Konservative Folkeparti ønskede, blev en realitet. Denne aftale sikrer, at reformen for folkeskolen kan træde i kraft fra skoleåret 2014/2015 samme tidspunkt, som lærernes nye arbejdstidsaftale også træder i kraft. Det Konservative Folkepartis indsigelse mod den obligatorisk lektiecafé har betydet, at folkeskolen frem mod næste folketingsvalg skal tilbyde lektiecafé til alle elever, MEN at det er frivilligt for eleverne, om de vil benytte sig af tilbuddet. Det må forventes, at der efter næste folketingsvalg (senest d. 15. september 2015) vil blive indgået en ny aftale, hvor lektiecaféen vil indgå, som en obligatorisk del for alle elever. Denne ændring forventes at blive den eneste, da det alene er dette punkt, der fortsat er uenighed omkring. Ydermere er der givet håndslag på, at folkeskolen de næste år skal have ro fra større politiske initiativer således, at fokus kan være på en god og effektiv implementering af den nye og omfattende skolereform. 1.2 Folkeskolens faglige hovedudfordringer Reformen peger på følgende udfordringer: For mange elever læser dårligt: 15 pct. af eleverne har ikke funktionelle læsekompetencer, når de forlader grundskolen. Knap hver sjette elev forlader skolen uden at kunne læse godt nok. Det er langt fra godt nok, når så mange børn og unge har dårlige færdigheder i et grundlæggende fag som dansk. Det er en barriere for at lære andre fag i skolen. Det er en barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Få elever læser godt: Kun 5 pct. vurderes til at være stærke læsere. Der er også børn, der har let ved at lære. Dem skal folkeskolen også udfordre, så deres talenter bliver udviklet fuldt ud. Det sker ikke i tilstrækkeligt omfang i dag. Dygtighed smitter, og et løft af de fagligt stærkeste elever vil gavne alle elever. Mange elever har problemer i matematik: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle matematiske kompetencer. 3/15

4 Hver sjette elev har ikke de helt basale færdigheder i matematik. Det er langt fra godt nok, når så mange børn og unge har dårlige færdigheder i et grundlæggende fag som matematik. Det er en barriere for at lære andre fag i skolen. Det er en barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse For mange elever har dårlige naturfagsevner: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle naturfagskompetencer. De naturfaglige fag giver eleverne vigtig og brugbar viden om naturen og miljøet, om hvordan dyr og mennesker fungerer, og om hvordan maskiner og robotter virker. Natur og teknik er et vigtigt dannelsesområde for alle elever. Mange lærere har svært ved at yde en differentieret undervisning, der tager højde for forskelle mellem de enkelte elever. Lærere, pædagoger og skoleledere skal markant have styrket og målrettet deres efteruddannelse. Lærerne skal have endnu bedre kompetencer til at undervise i deres fag. Lærerne skal have bedre adgang til viden om, hvilke undervisningsmetoder der virker, så de kan yde en tidssvarende undervisning af høj kvalitet. 1.3 Folkeskolens fremtidige mål Målet med reformen er, at fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering. For at opfylde disse tre mål er aftaleparterne enige om en reform af folkeskolen baseret på tre overordnede indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden, og som kan bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger 4/15

5 2. Beskrivelse af proces 2.1 Overordnet tidsplan for implementering af skolereform Implementeringen af folkeskolereformen på kommunalt niveau startede i maj, hvor følgegruppen drøftede forskellige oplæg til den videre proces. Nedenstående figurer illustrerer i hovedlinjer, hvordan arbejdet med reformen skal forløbe og indholdet herfor. På figur 1 ses den overordnede tidsplan for arbejdet. Det ses her, at det forberedende arbejde for alvor gik i gang på kommunalt forvaltningsniveau i maj Denne første forberedelsesfase omhandlede de forskellige politiske, økonomiske og organisatoriske forhold og vil løbe frem til november Her er det såvel det politiske, som det administrative niveau, der løser opgaverne. DLF indgår også som samarbejdspartner i den første forberedende fase. Anden forberedelsesfase starter op i september 2013 og vil løbe frem til sommerferien i 2014 umiddelbart før skolereformen træder i kraft. I begge forberedelsesfaser har styregruppen nedsat en koordineringsgruppe, der sammen med følgegrupper og sektorudvalg løser disse opgaver. I august 2014 er det forberedende arbejde udført og den endelige implementering på kommunens skoler kan nu gå i gang, således at skoleåret 2014/2015 bliver første skoleår med den nye skolereform og lærerarbejdstidsaftale. 5/15

6 2.2 Skolereformens centrale omdrejningspunkter Skolereformens centrale omdrejningspunkter er illustreret på figur 2. Reformens implementering griber ind i flere centrale områder. Som eksempler herpå kan nævnes skolens grundstruktur, kommunens pasningsstruktur (SFO og klub) og kultur-,forenings- og erhvervsliv. Figur Indhold Aftaleparterne er enige om, at alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene. Samlet giver det bedre muligheder for at styrke klasseundervisningen til den faglige fordybelse, samtidig med at der i øvrigt i undervisningen arbejdes med en række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel. Det drejer sig bl.a. om varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. Tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den længere tid i skolen gør det muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag, og at alle børn får tilbud om lektiehjælp. Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin, herunder særligt i dansk og matematik. Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen. I undervisningen indgår den fagopdelte undervisning i fagene samt ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen. 6/15

7 De tidligere regler for timetalsstyring ændres således: Der fastlægges et minimumstimetal på hvert klassetrin for den samlede skoledags længde, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde over et år på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. Der fastsættes et minimumstimetal for det samlede antal årlige fagopdelte undervisningstimer i fagene. Differencen mellem den tid, skolen bruger på de fagopdelte timer, og minimumstimetallet for skoledagens længde, anvendes til den nye tid til understøttende undervisning. Der fastsættes ikke et minimumstimetal for denne tid. Der fastsættes et minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i dansk og matematik på alle klassetrin og i historie på 3. til 9. klassetrin. Der fastlægges vejledende timetal for undervisningen på hvert klassetrin i de enkelte, øvrige fag. Loftet for antal af undervisningstimer i indskolingen på maksimalt syv timer om dagen erstattes af en bestemmelse om, at en skoleuge set over et skoleår i gennemsnit ikke må overskride 35 timer. Der indsættes en bestemmelse om, at kommuner og skoler kan ansøge Ministeriet for Børn og Undervisning om dispensation fra denne regel. Dispensation gives af pædagogiske grunde. Flere fagopdelte timer og understøttende undervisning Med den længere og mere varierede skoledag indføres følgende ændringer af timefordelingen: Forhøjelse af dansk i klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af matematik i klasse med én lektion om ugen. Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6.klasse med to lektioner om ugen. Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen. En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin. Se evt. for mere information Samarbejde Den nye skolereform lægger op til flere obligatoriske samarbejdsflader for kommunens skoler; det være sig såvel intern som ekstern. Dette samarbejde opstår som en konsekvens af den længere skoledag, kravet om Understøttende Undervisning og Den åbne skole. Internt i skolen er der i reformteksten også lagt fokus på samarbejdet mellem skolens lærere og SFOpædagoger. Reformteksten har ligeledes fokus på, at der skal samarbejdes med andre faggrupper, hvor det giver mening for skolens arbejde. Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen. På den eksterne del af samarbejdet vil der med skolereformens indtræden være krav om et samarbejde mellem skole og: Erhvervsliv Musik- og billedskole Idræts-, kultur- og foreningsliv 7/15

8 Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Graden af dette samarbejde er ikke defineret. Der er dog ingen tvivl om, at det forventes at blive større end det ses praktiseret i dag, idet der eksempelvis er åbnet op for, at der i skolebestyrelserne kan sidde repræsentanter fra erhvervslivet. Læs mere om denne mulighed på på side 25 i aftaleteksten under afsnittet: 4.3 Regelforenkling. I Struer Kommune har der været flere eksempler på samarbejde mellem skolerne og erhvervslivet. Som et eksempel herpå kan nævnes: Blæserklassen på Bremdal Skole, som er et samarbejde mellem Bremdal Skole og Struer Musikskole Entreprenørskabsprojektet, der er et samarbejde mellem Thyholm Skole og det lokale forenings- og erhvervsliv Struer Østre Skole har over en 5 års periode i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning i Holstebro kørt et projekt, hvor klasser i indskolingen adopteres af en lokal virksomhed. Et projekt, der har øget elevernes kendskab til det lokale arbejdsmarked. Det bliver derudover i forhold til Kultur- og foreningsliv, at de største ændringer vil ses i forhold til skolernes nuværende samarbejdsflader Organisering Aftaleparterne er enige om, at alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene. Samlet giver det bedre muligheder for at styrke klasseundervisningen til den faglige fordybelse, samtidig med at der i øvrigt i undervisningen arbejdes med en række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel. Det drejer sig bl.a. om varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden, tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre, og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Det giver mulighed for lokalt at tænke i konstruktive alternativer til den nuværende lektionsopdelte undervisning, som praktiseres på langt de fleste af Struer Kommunes skoler. 8/15

9 For at imødekomme udfordringerne gennemføres en række initiativer, der har til formål at erstatte styring efter regler og processer med styring efter få, klare mål og viden om resultater og dermed understøtte kommunernes ansvar for at gå forrest i udviklingen af kvaliteten i folkeskolen. Der gennemføres tre konkrete initiativer, der imødegår de beskrevne udfordringer: 1. Få klare mål : Der er i dag ikke klare mål for folkeskolens udvikling på nationalt niveau og på kommuneog skoleniveau. De tre politiske mål for reformen operationaliseres i få, kvantificerbare nationale mål, som kan opgøres og suppleres på kommune- og skoleniveau, og som skal være det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling. 2. Styrket grundlag for opfølgning: Et løbende fokus på kontinuerligt at blive bedre forudsætter en systematisk og kvalificeret dialog om folkeskolernes evaluering og kvalitetsudvikling på alle niveauer. 3. Regelforenklinger: Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen. Folkeskolen skal i højere grad styres efter få, klare mål og mindre efter regler og procedurekrav. Disse regelforenklinger skal bidrage til, at skolerne og kommunerne i højere grad kan prioritere deres tid til elevernes læring. Ved ændringer af folkeskolelovgivningen gennemføres følgende regelforenklinger: Præcisering og forenkling af Fælles Mål, Enklere styring af timetal, Skolebiblioteksfunktionen, Fælles ledelse, Skolebestyrelser mere fleksible regler, Valgfag kommunerne skal selv kunne udvikle og godkende valgfag, Dannelse af pædagogisk råd gøres frivillig, Forenkling og videreudvikling af elevplanen, Kvalitetsrapporter i ny version, Mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen, Forenkling og forbedring af afgangsprøver og Lempelse af holddannelsesreglerne Kompetenceudvikling Det er en væsentlig forudsætning for at kunne realisere målsætningen om at styrke folkeskolen, at der iværksættes kompetenceudvikling for både medarbejdere og ledelse. Dette vil ske på både nationalt og kommunalt plan. Der skal sikres en sammenhæng mellem indsatserne. Skolerne, dagtilbud samt Børne- Familiecentret i Struer Kommune har iværksat et kompetenceudviklingsforløb og målet for kompetenceløftet er, at løfte den inkluderende praksis på alle fagområder gennem aktionsrettede forløb. Dette er i tråd med reformens mål om at sikre, at den nyeste evidensbaserede viden bliver en del af den daglige praksis i de forskellige læringsarenaer. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et forslag til en 3 årig kompetenceudviklingsplan som både skaber sammenhæng mellem den nationale og kommunale indsats. Samtidig er det af fundamental betydning for kontinuiteten og sammenhængskraften i en helhedsorienteret pædagogisk praksis på 0-18 års området, at planen for kompetenceløftet på skoleområdet, kobles sammen med planen for dagtilbudsområdet. Planen skal omfatte kompetenceløft for medarbejdere og ledere på både skoler og i forvaltningen. n skal forberede planen med de indikatorer, der gør det muligt for økonomigruppen at foretage de økonomiske beregninger og fastsætte budgettet. For skolens ledelsesteam, og evt. forvaltningsledelse, har KL allerede nu arrangeret et forløb i samarbejde med Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK). Med de nye rammer står folkeskolen foran en stor omstilling, der medfører en ændret ledelsesopgave på alle skoler. Skoleledelserne bliver helt afgørende for gennemførelse af ændringerne. Dette forløb giver plads til lokale kommunale behov for specifikke processer og drøftelser. Der vil i programmet være fokus på de forskellige handlemuligheder, både i forhold til undervisningens tilrettelæggelse, styringsmæssige rammer og de økonomiske muligheder. 9/15

10 Kursets formål Målet er at give deltagerne et udbytte, som kan anvendes direkte i det kommende arbejde med udvikling af skolen. Derfor sættes i programmet fokus på: 1. Skoledagens organisering og tilrettelæggelse hvordan udnyttes reformens nye muligheder til at øge elevernes læring og trivsel? 2. Hvad er indholdet i den understøttende undervisning, og hvordan samarbejder skolen med fritids- og kulturtilbud og andre aktører i lokalsamfundet? 3. Kommunalbestyrelsen sætter nye mål for undervisningen og nye rammer for den enkelte skole. Hvad betyder det for skoleledernes opgaver? 4. Lovgivningen har ændret arbejdstidsreglerne i folkeskolen. Hvordan omsættes de nye rammer til konkret praksis, og hvordan kan den understøtte udviklingen af skolen? 5. Hvordan tilrettelægges processen, når der skal gennemføres en ny prioritering af ressourcer og arbejdstid mellem skolens opgaver? 6. Hvordan kommer man fra undervisning til læring, og hvordan kan eleverne motiveres til at nå tydelige læringsmål? 7. Fra vision til virkelighed - hvordan tilrettelægger skolederen reformprocessen sammen med medarbejderne på den enkelte skole? 8. Min egen ledelsesstil og skolereformen hvordan prioriterer man som leder sine ledelsesopgaver? 1. Forløbet afvikles i perioden september til november og skal også ses som starten på en målrettet udvikling af det permanente kompetenceudviklingssystem for folkeskoleledere dvs. Den Offentlige Lederuddannelse (DOL), Diplom i Ledelse (DIL) samt uddannelse på masterniveau. 10/15

11 2.3 Organisering af arbejdet med implementering af skolereformen Struer Kommunes organisering af arbejdet med skolereformen fremgår af nedenstående figur Struer Byråd Følgegruppe Skole Følgegruppe Dagtilbud Styregruppe (BUU) Koordineringsgruppe Sektorudvalg Dagtilbud & Skole 11/15

12 2.3.1 Organisationens bemanding Nedenstående tabel af organisationens bemanding er et foreløbigt udkast. Organisationen (foreløbig) Titel og arbejdsområde Styregruppen Medlemmer Børne- og Uddannelses-udvalget: John Christoffersen Ole Agergaard Andersen Steen Jakobsen Poul Kjær Nielsen Karin Houmann Tovholder Erik Østerby Jørn Thomsen / Pia Weedfald Hansen Koordineringsgruppe Følgegruppe Skole Følgegruppe - Dagtilbud Sektorudvalget Skole og Dagtilbud Erik Østerby Forvaltning: Erik Østerby Pia Weedfald Hansen Jørn Thomsen 8 skoleledere Ungdomsskolelederen DLF: -Torben Skov -Bjarne Stougaard TR for skolelederne: Claus Rokkjær FTR for DLF Helle Døj 8 skoleledere Forvaltning BUPL TR for dagtilbudslederme Bibi Salskov FTR for BUPL: Gitte Francker- Honoré 8 skoleledere 8 dagtilbudsledere Forvaltning Erik Østerby Sektorudvalget Erik Østerby Gitte Schilkowski Pia Weedfald Hansen Jørn Thomsen Pia Weedfald Hansen Jørn Thomsen Erik Østerby Jørn Thomsen 12/15

13 3. rne For at afdække alle de delopgaver som skolereformen kræver løst, oprettes en række arbejdsgrupper, der hver især tager sig af specifikke temaer i forbindelse med implementeringen af skolereformen. Der er mange hensyn at tage i forbindelse med bemandingen af arbejdsgrupperne. Der er stor opmærksomhed på, hvordan vi udformer vores udgave af den nye folkeskole, og der er i sagens natur også mange interessenter. Der lægges derfor op til, at der i arbejdsgrupperne er bred repræsentation. I forbindelse med nedsættelse af arbejdsgrupperne skal der ske en vurdering af de enkelte medlemmers relevans i den enkelte gruppe. Der er særlig fokus på at inddrage elever og forældre. Der skal udarbejdes kommissorier for alle arbejdsgrupper Alle arbejdsgrupper skal have fokus på at indtænke følgende områder i deres arbejde: Forældreinddragelse Elevindflydelse 0 18 års tænkningen Inklusion Huske, at vi arbejder for den sammenhængende skoledag Tværfagligt samarbejde Mål, Midler og Effektmål Hvad har vi i Struer Kommune i forvejen godt i gang? - Er der noget vi skal bygge videre på? - Er der noget vi skal afslutte? - Er der nye tiltag vi skal starte? Følgende arbejdsgrupper er foreløbigt identificeret: Økonomi Forvaltningens rolle og opgaver Organisering af skolen ledelse og bestyrelse Personalesammensætning kollegaer i skolereformen Fysiske rammer optimeret udnyttelse af eksisterende m2 Læringsledelse og undervisningsmiljø IT og digitale kompetencer i alle fag Understøttende undervisning SFO / Fritidstilbud Kompetenceudvikling Åben skole Kommunikation Inklusion Lektiehjælp Forældreinddragelse Elevinddragelse Idræt, motion og bevægelse 13/15

14 2.3.1 rnes bemanding rne (foreløbig) Titel og arbejdsområde Økonomi Forvaltningens rolle og opgaver Organisering af skolen -Ledelse og bestyrelse Personalesammensætning -kollegaer i skolereformen Fysiske rammer -optimeret udnyttelse af eksisterende m2 Læringsledelse og Undervisningsmiljø IT og digitale kompetencer i alle fag Understøttende undervisning Medlemmer Jørn Thomsen Birgitte Breumlund Jesper Møller Steen Thorstensen Inger Aabo Erik Østerby Jørn Thomsen Pia Weedfald Hansen Tovholder Jørn Thomsen Birgitte Breumlund Erik Østerby Pia Weedfald Hansen???? Jørn Thomsen???? Jørn Thomsen Claus Rokkjær Pia Weedfald Dagny Madsen Pia Weedfald Michael Claus Rokjkær Pia Weedfald Knud B. Hansen???????????? SFO / Fritidstilbud Jørn Thomsen???? Kompetenceudvikling Åben Skole Kommunikation Inklusion Lektiehjælp Forældreinddragelse Elevinddragelse Idræt, motion & bevægelse Pia Weedfald Tine Hammer Grete Slyk Dorte Thomsen Pia Weedfald Anette Vestby Finn Toft Merete Hoffmann Pia Weedfald Ovenstående sammensætning af arbejdsgrupper er et foreløbigt udkast. 14/15

15 3. Orienteringsmøder I procesplanen lægges der stor vægt på inddragelse og gennemsigtighed. Derfor afholdtes der den 9. august fællesmøde om folkeskolen: På vej mod Folkeskolereform 2014 med omkring 250 deltagere og indlægsholder fra bl.a. Danske Skoleelever og en ekstern konsulent. De inviterede var lærere, SFO-pædagoger, Fælles Rådgivende Udvalg (FRU), borgmester samt Børne- og Uddannelsesudvalget. I den kommende tid skal der udarbejdes en plan for orientering af øvrige interessenter omkring skolen. 4. Kommunikation Der vil i løbet af processen blive etableret en side under struer.dk med information, nyttige links og relevante dokumenter omkring implementeringen af skolereformen. 5. Evaluering Nationalt Med henblik på at vurdere effekten af forskellige initiativer i reformen gennemføres på nationalt plan en række evalueringer. Som led heri gennemføres en evaluering af skolernes brug af holddannelse, herunder udviklingen i skolernes brug af holddannelse på baggrund af fagligt niveau og betydningen for elevernes tilknytning til stamklassen. Evalueringen vil have et særskilt fokus på at undersøge, om bestemmelsen om, at eleverne skal undervises med udgangspunkt i deres klasse, følges, og at lempelsen af holddannelsesreglerne ikke medfører store klasser ad bagvejen. Med henblik på at vurdere effekten af de forskellige initiativer gennemføres evalueringer, som forelægges for aftaleparterne. Ministeriet for Børn og Undervisning vil løbende følge aftalens udmøntning og fremlægge resultaterne for aftaleparterne. Aftaleparterne er enige om, at folkeskolen efter denne styrkelse af det faglige niveau skal have ro til at fokusere på at få gennemført de mange nye og omfattende ændringer til en styrkelse af folkeskolens faglige niveau. Det betyder, at aftaleparterne i videst muligt omfang vil sikre, at folkeskolen får en pause fra større reformer, så den ikke fortsat år efter år bliver pålagt nye og omfattende regelændringer. Kommunalt Ovenstående vil ligeledes danne grundlag for Struer Kommunes evaluering af skolereformens implementering på kommunens skoler, hvor der blandt andet vil blive lagt fokus på elev og forældre-inddragelsen. Herudover vil der ske en evaluering af selve implementeringsprocessen lokalt, samt informations og kommunikationskvaliteten i forhold til forældre og elever. Denne evaluering vil blive foretaget af koordineringsgruppen, der løbende igennem processen vil kortlægge, på hvilke områder samt, hvorledes det vil være konstruktivt at gennemføre evalueringen. Koordineringsgruppen har mulighed for at nedsætte en evalueringsgruppe, hvis de finder dette nødvendigt. 15/15

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl Skolereformsudvalgsmøde 5. september 2013 kl. 16-19 Velkomst Ved formand Trine Torp Præsentationsrunde Dagens program 16.00-16.05 Introduktion ved Trine Torp 16.05-16.10 Præsentationsrunde 16.10-16.30

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1741742 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 24. september 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Opgaven med forberedelse og implementering af reformen gennemføres som sideløbende analyser og processer, hvor hovedelementerne er :

Opgaven med forberedelse og implementering af reformen gennemføres som sideløbende analyser og processer, hvor hovedelementerne er : Kommissorium: Projektet har til formål at sætte Struer Kommune i stand til at gennemføre den planlagte reform af folkeskolen, således som det er intentionen i regeringens oplæg Gør en god skole bedre fra

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Skolereformen i Greve

Skolereformen i Greve Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Arbejdsseminar for skolerens udviklingsgrupper 12.-13. september 2013 VELKOMMEN Program 13:00-14:30 Velkomst og oplæg om skolereformen 14:30-15:00

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 7: Kompetenceudvikling af personale og skoleledere samt fokus på opfølgning og dokumentation A. Kommissorium Der skal udarbejdes

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere