Herning Kommune. Klatretræet, Natur og Idræt PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Herning Kommune Klatretræet, Natur og Idræt PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 7 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 17 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 19 6 AFSLUTNING 20

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning Du sidder nu med Natur - og Idrætsinstitutionen Klatretræets Pædagogisk læreplan i hånden. I den pædagogiske læreplan kan du læse hvilke mål vi har sat, hvordan vi opfylder målene samt hvordan vi undervejs vil sikre at vi er på rette kurs. De pædagogiske læreplaner er et informationsredskab til forældre, nyansatte, politikere og andre interesserede, men også et fagligt redskab for det pædagogiske personale. Den pædagogiske læreplan omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. God læselyst. Illustration 1

4 1.2 Værdier Dagtilbuddets værdier Herning Kommune har valgt 4 overordnede værdier, som skal danne retning for alle institutioner. Det er Udfoldelsesfrihed, Økonomisk sans, Proffessionalisme og God dømmekraft. I vores fusion marts 2012 har vi valgt følgende værdier: Trivsel, Engagement og Anerkendelse, som skal skabe rammerne for vores pædagogiske arbejde i Klatretræet. Vi har beskrevet i en SMTTE, hvordan vi vil implementere og arbejde med alle 3 værdier både i forhold til børn, forældre samt til kolleger. Denne kan læses på vores hjemmeside. Vi har valgt : Trivsel - fordi det er vigtigt at alle har det godt med sig selv og med hinanden, og hver dag trives med at komme, være, leve og lære her i Klatretræet. Når vi trives skaber vi grobund for gode relationer med hinanden. Engagement - fordi det er vigtigt at vi er aktive og engageret, både i den generelle dagligdag samt i de indsatsområder vi har valgt i Klatretræet, såsom Natur og Pædagogisk idrætsinstitution samt Nærvær i små grupper. Når vi voksne er engageret - skaber vi et sted, hvor børnene har lyst til at udvikle sig, og blive inspireret til at nå videre til næste udviklingstrin Anerkendelse - fordi det er vigtigt at have en anerkendende tilgang både til børn, forældre og hinanden. Vi skal anerkende at vi er forskellige steder i livet. Anerkende at vi ser forskelligt på tingene og altid tage det og hinanden alvorligt. Når vi voksne er anerkendende - skaber vi et trygt og et udviklende miljø. 1.3 Pædagogiske principper Dagtilbuddets principper 1. Princip: Vi vil med høj faglighed styrke barnets udvikling - igennem vores værdier og indsatsområder 2. Princip: Børn skal føle glæde ved at være i Naturen, derfor har vi hele året projekt: Natur 3. Princip: Børn skal føle glæde ved bevægelse, derfor arbejder vi med Pædagogisk idræt 4. Princip: Vi skal lytte, se, høre og forstå det enkelte barn, derfor har vi fokus på nærvær i små grupper 5. Princip: Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, kompetencer og muligheder, derfor har vi fokus på den anerkendende tilgang 6. Princip: Vi skal være en eftertragtet institution, derfor tilstræber vi et godt samarbejde med forældre, og inddrage dem så meget som muligt 7. Princip: Børn og voksne skal leve sundt, derfor tilbyder vi sundt frokostmåltid og alle mellemmåltider 8. Princip: Vi skal være en attraktiv institution, derfor har vi fokus på faglighed og udvikling

5 1.4 Læringsforståelse Dagtilbuddets læringsforståelse 0-6 års alderen er en helt central livsfase og det pædagogiske personale i Klatretræet har til opgave at skabe rammer for et godt barndomsliv og et positivt læringsmiljø, så børnene kan trives og udvikle sig. Et godt 0-6 års liv, som understøtter børnenes identitetsudvikling, forudsætter gode muligheder for fordybelse i leg, fællesskaber, kammeratskaber og relationer til andre børn og voksne i Klatretræet. Det er en af det pædagogiske personales primære opgaver at skabe tid, rum og plads til denne fordybelse. Vigtig læring finder sted allerede fra starten af det spæde liv og vi indgår som et læringsmiljø i børnenes hverdagsliv. Det er vigtigt at vi arbejder bevidst, reflekteret og systematisk med børnenes trivsel og læreprocesser ud fra en forståelse af og viden om, hvordan børn lærer, trives og udvikler sig. Læring er en dynamisk proces, der finder sted hele tiden. Uanset om vi som voksne er klar over det, har set det, eller planlagt det, sker der forskellige bestemte læreprocesser hos børnene. Vi ser her tre forskellige læringsrum i det pædagogiske hverdagslivsmiljø: 1) Rutinerne, som er alt det, der sker hver dag i institutionen, f.eks. modtagelsen af børnene om morgenen, måltiderne, livet i garderoben, afhentningen om eftermiddagen osv. 2) Aktiviteterne, projekterne, turene ud af huset osv., alt det som vi som voksne planlægger, organiserer og gennemfører. 3) Børnekulturen, som er det, der foregår i og mellem børnene når de voksne træder tilbage og overlader initiativet til børnene selv; oftest i børnenes leg og udforskning. Der er med andre ord læring i alle afkroge af hverdagslivet i institutionen. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på at læring ofte foregår i relationer, men også kan foregå når børn leger eller udforsker verden på egen hånd. Illustration 2

6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Dagtilbuddets overordnede læringsmål: For at sikre, at vi kommer rundt om alle læreplanstemaer har vi fordelt temaerne på årets måneder. Det betyder at vi har ekstra fokus på et tema i mindst 2 måneder, og hvilke temaer der er i de forskellige måneder kan man se på vores årsplan for aktiviteter og arrangementer. Se denne på vores hjemmeside. Da vi er en Natur- og idrætsinstitution vil disse indsatsområder ofte indgå i temaerne. Læringsmålene i alle temaer er ens for både vuggestuebørn og børnehavebørn, dog er tiltagene og tegnene forskellige, da børnene er på forskellige niveauer i deres udviklingstrin. Det pædagogiske personale udarbejder en SMTTE for det kommende læreplanstema. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov: Vi har fokus på det enkelte barns trivsel, dets specielle behov og udfordringer. Et af vores mål er at have fokus på hele børnegruppens og de voksnes tilgang/ relationer til et barn med særlig behov. Med en anerkendende tilgang møder vi børnene, dèr hvor de er, og har fokus på at inkludere det enkelte barn i fællesskabet. Vi opdeler børnene i små grupper, eller har dem enkeltvis, når dette er muligt, og lærer/ guider dem i de sociale spilleregler. Vi inddrager forældrene i hverdagen, og har sammen med dem - et tæt samarbejde med PPR. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Vi skaber rammer, hvor barnet trives og opdeler børnene i små grupper. I hverdagen har vi øje for, at det enkelte barn deltager på dets præmisser, dvs. vi anerkender at barnet muligvis har behov for at se aktiviteten an inden det har har lyst til at deltage, muligvis skal gøre en anden mindre ting, for at føle sig som en del af aktiviteten/ fællesskabet eller muligvis har behov for meget mere tid til læring.. Vi har fokus på det der går godt/ den positive adfærd og motiverer børnene til at gøre mere af det. Vi tager barnet alvorligt og støtter dem i dagligdagen, så de trives og udvikler sig.

7 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Dagtilbuddets sprogindsats: I vuggestuen har vi pædagogisk personale, som arbejder intenst med børn og deres sprog. Nogle har deltaget på sprogkurser, og bliver løbende opdateret med ny viden omkring sprogindsats. Børnene er opdelt i små grupper - afhængig af deres udvikling og får dialogisk oplæsning. Vi synger meget med børnene, viser fagter og bevæger os med hele kroppen, så de både ser og hører hvad vi synger. Vi viser glæde ved sang og musik og bruger ansigtsmimik ved oplæsning. Vi sætter ord på alt hvad vi gør og opfordrer forældre til at gøre det samme derhjemme. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng: Et barn og dets forældre skal føle at de har fået en god modtagelse i Vuggestuen Barnet og dets forældre skal opleve en god sammenhæng i overgangen til børnehaveafdelingen. Personalet vil arbejde med et Trivselsskema, hvor der er fokus på at have et fælles sprog omkring barnets udvikling således at alle oplever høj faglighed omkring barnets overgang og sammenhæng i det enkelte barns liv. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: Når et barn skal starte i vuggestue, inviterer vi forældre og barnet til et møde. Her er vi i dialog omkring flere praktiske ting, såsom mad, søvn, specielle behov/ hensyn, relationer m.m. Vi aftaler hvorledes opstarten for barnet skal være. Når vuggestuebørn skal videre til børnehave bliver forældrene inviteret til et møde i børnehaven. Vuggestuebørnene er sammen med deres voksne på den store legeplads, og ser/ lærer at kende de voksne fra børnehaven. Personalet fra vuggestuen og børnehaven har samarbejde omkring overgangen, i form af generel vidensdeling omkring barnets trivsel og udvikling, samt flere besøg i børnehaven; i starten med en voksen fra vuggestuen og når barnet er klar til besøg alene I ferieperioder arbejder personalet på tværs af grupper/ huse, hvilket giver børnene en følelse af at de har set/ kender de voksne i børnehaven Illustration 3

8

9 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Klatretræet er pt. normeret til 35 vuggestuebørn og 170 børnehavebørn. Da vi er den eneste institution i Kibæk, kan normeringen variere alt efter hvilke behov der er - set udfra tallene i børnetalsprognosen, samt et skøn på tilflytterbørn. Klatretræet har 5 forskellige huse, og vi har aldersopdelt børnene, således at der er et hus til vuggestuebørn, 2-3 huse med "mellemgruppebørn" fra 2,9-5 år, og et hus til de kommende skolebørn. Derudover har vi et område hvor der hele året er en gruppe børn, der deltager i Projekt: Natur. Denne gruppe er med skiftende børn fra de 2-3 mellemgrupper. Husene har følgende navne med følgende aldersgrupper: Kirsebærhuset er for vuggestuebørn Birkehuset er med mellemgruppebørn Kastanjehuset er med mellemgruppebørn Lærkehuset er med kommende skolebørn I Kirsebærhuset er der pt. 4 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere; alle er ansat med ca. 32 timer Børnene i Kirsebærhuset er fordelt i 2 afdelinger (de yngste - og de ældste børn). Ved aktiviteter og ved spisning er børnene igen opdelt i mindre grupper. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Fordeling i % Alsidig personlig udvikling 25,0 Sociale kompetencer 20,0 Sproglig udvikling 25,0 Krop og bevægelse 20,0 Naturen og naturfænomener 5,0 Kulturelle udtryksformer og værdier 5,0 Kommentar

10 I vuggestuen handler det meget om at barnet får et sprog, så det kan begå sig og udtrykke dets behov. Det har stor betydning for barnet at det trives; kan vise sine føleleser og opleve at vi tager det alvorligt, at det har det godt med sig selv og de andre børn og voksne har ligeledes stor betydning, derfor er den alsidige personlig udvikling lige så højt prioriteret. At barnet kan bruge hele sin krop og lære samspillet med andre er også vigtigt for barnets videre udvikling. Vi bruger naturen og er deltagende omkring årets traditioner og kulturelle udtryksformer, men dette er på et lavere niveau og så lidt forståeligt for et vuggestuebarn, at vi vælger at have fokus på de temaer, vi ved der giver mening for det enkelte barn i den alder. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Praksisfortællinger Foto Iagttagelser/observationer Dagbog på Nembørn 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS SMTTE Relationsskema Trivselsskema 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi vil anvende de pædagogiske læreplaner som led i den refleksion og de diskussioner, vi jævnligt har omkring det pædagogiske arbejde. Illustration 4

11

12 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: I arbejdet omkring alsidig personlig udvikling har vi fokus på barnets trivsel, udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evnen til at rumme andre og sætte grænser i forhold til andre. Vi har fokus på ligeværdighed, selvstændighed og udviklingen af det hele menneske. Vi anerkender og respekterer børnene som de er. Den personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor barnet møder forskellige forventninger og skal lære at mærke sig selv og få en forståelse for andres behov. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene udfolder sig som selvstændige, afbalancerede og alsidige personer At børnene kan give udtryk for egne behov og personlige grænser. At børnene respekterer og skaber forståelse for andres behov Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene udvikler sig sprogligt og viser empati for hinanden 2. Tegn: Børnene udvikler selvstændighed, bliver mere selvhjulpen 3. Tegn: Børnene virker glade, tager udfordringer med positivitet 4. Tegn: Barnet sætter ord på følelser og handling TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi sætter ord på handling, følelser, oplevelser 2. Tiltag: Vi bruger vores kropssprog og mimik 3. Tiltag: Vi opmuntrer til positiv handling 4. Tiltag: Vi arbejder med empati; forståelse for sin omverden 5. Tiltag: Vi giver børnene passende udfordringer i forhold til deres udvikling og giver barnet en oplevelse af mestring 9. Tiltag:

13 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: I arbejdet omkring sociale kompetencer har vi fokus på fællesskaber, evnen til at føle/ udtrykke empati, samt evnen til at anerkendelse og respektere andre. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene er engagerede og trives i et fælleskab At børnene oplever styrken ved forskelligheder. At børnene udvikler tolerance, venskabsfølelse og empati At styrke børnenes kompetencer til at danne relationer med hinanden Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet har fokus - og bliver opmærksom på hinanden 2. Tegn: De kender hurtigt hinandens navne 3. Tegn: Børnene danner så småt venskaber/ begyndende relationer TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: Vi sætter ord på handling, følelser, oplevelser 2. Tiltag: Vi bruger vores kropssprog og mimik 3. Tiltag: Vi opmuntrer til positiv handling 4. Tiltag: Vi arbejder med empati; forståelse for sin omverden 5. Tiltag: Vi giver børnene passende udfordringer i forhold til deres udvikling og giver barnet en oplevelse af mestring 6. Tiltag: Vi har fokus på relationsdannelse og fællesskabsfølelse 7. Tiltag: Vi har lege/ sanglege, der har elementer af fokus på hinanden/ hvordan er vi sammen 8. Tiltag: Vi opdeler børnene i små grupper og har fokus på nærvær

14 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: I arbejdet omkring den sproglige udvikling har vi fokus på tilegnelse og anvendelse at sprogforståelse, ordforråd og udtale. Vi har meget fokus på hvordan vi kommunikerer med hinanden. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene udvikler sproget gennem hverdagens aktiviteter, leg og IT medier. At børnene får den relevante hjælp/støtte til den sproglige udvikling At børnene forholder sig til egne og andres kropssprog At børnene forholder sig til tale og skriftsprog At børnene kommunikerer med respekt for hinanden Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene begynder at bruge/ lege med sproget 2. Tegn: Børnene udvikler deres ordforråd taler i længere sætninger 3. Tegn: Børnene synger de kendte sange, som vi ofte synger 4. Tegn: Børnene kan udtrykke sig verbalt og nonverbalt TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi tilbyder dialogisk oplæsning, 2. Tiltag: Vi stiller hv spørgsmål 3. Tiltag: Vi giver barnet god tid til at udtrykke sig, 4. Tiltag: Vi hjælper børnene til at sætte ord på konflikter 5. Tiltag: Vi tager hensyn til det enkelte barns sproglige udvikling, og styrker barnet heri

15 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: I arbejdet omkring krop og bevægelse har vi som idrætsinstitution fokus på børnenes trivsel i forhold til sund kost og fysisk aktivitet. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene får kendskab til sundhed, kost og krop At børnene trives og får kendskab til motoriske muligheder, der styrker fin- og grovmotorikken. At børnene engagerer sig og stimulerer sanserne i fysiske aktiviteter Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene viser glæde ved bevægelse, udstråler glæde ved nye færdigheder 2. Tegn: Barnet udvikler sig motorisk (fra at kravle, stå, gå), 3. Tegn: Barnet udfordrer sig selv kropsligt TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi går ud hver dag 2. Tiltag: Vi giver børnene mulighed for udfordringer på legepladsen, f.eks. via balancebom, jordhøj, gynger m.m. 3. Tiltag: Vi er selv aktive og går foran i samværet med børnene 4. Tiltag: Børnene får varieret mad, stimulerer deres sanser 5. Tiltag: Vi har sanglege og aktiviteter, der giver børnene kendskab til kroppen 6. Tiltag: Vi støtter børnene i at blive selvhjulpen; tager selv tøj af/ på

16 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: I arbejdet omkring natur og naturfænomener har vi som Natur-institution fokus på børnenes udviklingsmuligheder i naturen. Vi har fokus på ude liv og dyrehold. Vi har fokus på årstiderne og miljøet. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene udvikler lyst og glæde til at færdes i naturen At børnene tilegner sig respekt og viden omkring naturen og dens muligheder. At børnene tilegner sig respekt og viden omkring dyreliv. Dette i forhold til de frit levende dyr kæledyr og husdyr Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene viser glæde ved at komme ud og mærke naturen 2. Tegn: Børnene får erfaring med naturen 3. Tegn: De samler materialer og mærker naturen via sanserne 4. Tegn: Sætter ord på deres oplevelser TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi er på legepladsen hver dag 2. Tiltag: Vi sanser naturen 3. Tiltag: Børnene oplever årstiderne, f.eks. gennem vores emneuger med specielt fokus på et område - her udarbejdes en særskilt SMTTE 4. Tiltag: Vi lærer børnene at omgås vores dyr med respekt; besøger dem, snakker om dem kigger i bøger og ser på dyrene, når vi er på vores udflugter

17 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: I arbejdet omkring kulturelle udtryksformer og værdier har vi fokus på respekten og accepten af forskellige kulturer og traditioner MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene får kendskab og viden omkring de kulturer de møder i institutionen. At børnene får kendskab og viden omkring danske traditioner Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Engagerede og begejstrede børn, der både deltager i planlagte og spontane aktiviteter 2. Tegn: Børnene glædes ved og genkender de tilbagevendende traditioner 3. Tegn: Børnene synger med på sangene jul, fastelavn m.m. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi holder faste traditioner 2. Tiltag: Vi giver mulighed for dans, sanglege og klæd-ud-lege 3. Tiltag: Vi udtrykker os kreativt (male, trylledej, perler m.m.) Illustration 5

18

19 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Vi indretter det fysiske rum både ude og inde med udgangspunkt i barnets behov, så der er rige udfoldelsesmuligheder til motoriske lege, rollelege, vilde lege, konstruktionslege, kreative udfoldelser, samt fordybelseslege. Det psykiske børnemiljø er vigtigt for barnets trivsel, derfor har vi fokus på at rummene indbyder til fællesskaber, venskaber, nærvær i små grupper, omsorg og tryghed, genkendelse af sig selv og hinanden med billeder af det enkelte barn og dets familie på væggene. Vi forsøger at skabe et æstetisk miljø, ved at minimere rod. Vi har mange små rum, hvor børnene kan fordybe sig i deres leg - hvilket minimere støj. I vuggestuen er det specielt vores iagttagelser og dialogen med hinanden og forældrene, der danner rammerne for børnemiljøet. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: I den ende med de yngste børn har vi valgt at der skal være så meget gulvplads som muligt, derfor har vi ingen borde og voksenstole. Vi sidder på gulvet sammen med børnene og er meget nærværende både omkring legen og i omsorgen for det enkelte barn. Når vi spiser sidder vi alle ved bordene i køkkenet. Hos de større børn har vi opdelt det store rum med nicher/ reoler, så børnene - udover de små tilstødende rum, kan lege forskellige steder. Børnene er opdelt i små grupper ved spisetid; hver voksne har 4-5 børn, og har tid til at lytte og samtale med den lille gruppe.

20 6 AFSLUTNING I kan læse meget mere på vores hjemmeside som er Vores adresse er: Natur- og idrætsinstitution Klatretræet Ollingvej 55, 6933 Kibæk Tlf Har I lyst til at besøge os, så skriv en mail til Pædagogisk leder Gry Neimann på nikgn@herning.dk eller Institutionsleder Nauja Ulsøe på niknu@herning.dk

21 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1