Opgave 2: Stegt flæsk på den sunde måde

Transkript

1 Intern afsluttende prøve i sundhedsfag Underviser: Anna Grethe Smith Opgave 2: Stegt flæsk på den sunde måde Helle Graichi, studienummer 803 F03-02.O Opgaven er udarbejdet i perioden fra d 16/1 kl til d 17/1 kl

2 1. INDLEDNING TEORETISK TILGANG Det humanistiske menneskesyn Sundhedsbegreb Følelsen af sammenhæng Mestringsstrategier RELEVANT REGELSÆT SUNDHEDSPOLITISKE OVERVEJELSER PÆDAGOGISK HANDLEFORSLAG DEN DYNAMISKE OMSORGSROLLE PROFESSIONELLE, AUTORITATIVE PÆDAGOGER PÆDAGOGEN SOM ROLLEMODEL LIVSSTILSPROJEKTET OG FØLELSEN AF SAMMENHÆNG KONKLUSION...8 LITTERATURLISTE...9 2

3 1. Indledning. Artiklen Stegt flæsk på den sunde måde 1 omhandler otte udviklingshæmmede beboere på bostedet Lionslund og deres livsstil. Beboerne har en forkærlighed for retter der ikke hører til i den sundeste ende af kostpyramiden. I artiklen beskrives bl.a. hvorledes en ny beboer med diabetes har ladet sig påvirke af de øvrige beboers livsstil og vaner, hvilket er problematisk når vi kender til sammenhængen mellem kost, motion og diabetes. Det pointeres ligeledes at der generelt spises fedt rundt omkring på bostederne. Mange udviklingshæmmede hygger med kage og guf i fire til fem af ugens dage. En beskrivelse der lægger op til en diskussion omkring hvorledes pædagogens funktion som sundhedsfremmende sundhedsarbejder varetages bedst muligt. På den baggrund har jeg valgt at arbejde ud fra følgende problemstilling: Hvorledes kan man som pædagog på bosteder arbejde sundhedsfremmende, uden at den udviklingshæmmedes personlige integritet krænkes? 2. Teoretisk tilgang. Opgaven er udarbejdet med udgangspunkt i nedenstående menneskesyn og sundhedsbegreb, hvilket har afgørende betydning for den tilgang jeg har til problemstillingen Det humanistiske menneskesyn. Den grundlæggende tanke i det humanistiske menneskesyn 2 er, at menneskets værdi ligger i, hvad det er. Mennesket er ikke en maskine, der er uden indflydelse på sig selv og sit liv. Mennesket er ikke bare et passivt element i den biologiske natursammenhæng, men derimod en enestående skabning. Et åndsvæsen med fornuft, ansvar, frihed, kreativitet, evnen til at skelne mellem godt og ondt, og med muligheden for at vælge mellem godt og ondt. Jeg er af den opfattelse at et menneske er værdifuldt, ganske enkelt fordi det er til. I og med mennesket er til har det krav på at blive respekteret, accepteret og behandlet ligeværdigt med alle andre mennesker Sundhedsbegreb. Jeg er af den opfattelse, at sundhed er mere og andet end fravær af sygdom eller handicap. På den baggrund vil jeg i det følgende anvende Antonovskys sundhedsbegreb, hvor sundhed defineres som følelsen af sammenhæng 3. Denne definition vil jeg uddybe i det følgende. Antonovsky repræsen- 1 Socialpædagogen 16. april 2004 nr. 8 2 Livskvalitet side 53 3 Sundhedsfremme i teori og praksis side 94 3

4 terer en vending inden for sundhedsforskning, da han foreslår at vi vender fokus fra sygdom mod sundhed. En idé som indebærer at man fokuserer på hvad der gør folk raske. Antonovsky gør op med tanken om at hvis bare sygdomme var væk, var alle folk sunde. Han mener i stedet at spændinger, tab, lidelser, sygdom, kriser og død altid vil være en del af menneskelivet, og det derfor drejer sig om at mobilisere positivt tilskud som gør folk robuste, og dermed i stand til at klare sig igennem disse uden at ødelægge helbredet. Anonovsky beskriver sin teori ved hjælp af en flodmetafor. En oprindelig flodmetafor anvendes til at illustrere de vestlige landes behandling af sygdom: En strid flod, hvor professionelle behandlere står på en bro og trækker mennesker op, for at de ikke skal drukne. Fortalere for forebyggelse, ser derimod på hvad der sker længere oppe ad floden. Hvorfor er menneskerne i floden? Er de blevet skubbet i (levekår)? Eller er de selv sprunget i (livsstil)? Antonovsky mener ikke at det er behandlerne eller "forebyggerne", der skal redde menneskene fra floden. Han ser det derimod således: Floden er livets strøm, som man bliver født i. Nogle steder er vandet forurenet, andre steder er der strømhvirvler. Sundhedsfremmearbejderens opgave er at lære alle at svømme Følelsen af sammenhæng. Når man definerer sundhed som følelsen af sammenhæng, er det oplagt at beskæftige sig med hvorledes denne følelse af sammenhæng opstår. Ifølge Antonovsky er hovedelementerne i denne følelse af sammenhæng komponenterne: Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse kommer fra mange forskellige læreprocesser gennem livet. Generelt gælder det, at oplevelsen af forudsigelighed lægger grunden til komponenten begribelighed. At den rette belastningsbalance ligger grunden til komponenten håndterbarhed, og at delagtighed i resultatet lægger grunden til komponenten meningsfuldhed Mestringsstrategier. Ifølge Anonovsky kan mennesker med en stærk følelse af sammenhæng bedre håndtere stressorer, og dermed kan de finde løsninger på spændinger, så disse ikke forvandler sig til stress. De mestrer, kort sagt, bedre de situationer som de mere eller mindre frivilligt kommer ud i. 3. Relevant regelsæt. De udviklingshæmmede i den pågældende artikel er alle bosat i et bofællesskab under Lov om Social Service, hvor formålsparagraffen er Af denne paragraf fremgår følgende: 4 Sundhedsfremme i teori og praksis side

5 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. Reelt kan man sige at formålet er at tilbyde det gode liv, hvor det bliver op til en fortolkning af loven hvad det måtte være for den enkelte. Men da det er et tilbud behøver brugeren ikke at tage imod det. Der kan altså være et modsætningsforhold mellem hvad myndighederne opfatter og tilbyder som det gode liv, og det brugeren ønsker. 4. Sundhedspolitiske overvejelser. Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet 6 opererer med overordnede mål som at forlænge levetiden, højne livskvaliteten og social lighed i sundhed. Dertil kommer mål for en række risikofaktorer, målgrupper og indsatsen i daginstitutioner og skoler, på arbejdspladser og i sundhedsvæsenet. Nogle af risikofaktorerne er relevante i forhold til denne opgaves omdrejningspunkt, nemlig kost, fysisk aktivitet og svær overvægt. Regeringens strategi er især baseret på information, viden og oplysning, og programmet lægger op til en forebyggende indsats. Strategien er altså at hindre folk i selv at springe i floden jf. den tidligere beskrevet flodmetafor. Med henvisning til det sundhedsbegreb jeg tidligere i opgaven har vedkendt mig, vil jeg i stedet fokusere på at lære folk at svømme, uden at jeg derved på nogen måde vil være illoyal overfor regeringens retningslinier. 5. Pædagogisk handleforslag. Artiklen Stegt flæsk på den sunde måde mener jeg indeholder et pædagogisk handleforslag, som svarer godt til den problemformulering jeg har valgt at arbejde ud fra. Eller rettere artiklen beskriver et handleforslag som er iværksat. Jeg vil derfor ikke udarbejde et alternativt handleforslag, men 6 5

6 derimod i det følgende argumentere for Livsstilsprojektet ud fra mit menneskesyn og det sundhedsbegreb jeg anvender. 6. Den dynamiske omsorgsrolle. I forbindelse med livsstilsprojektet mener jeg det er relevant at henvise til den dynamiske omsorgsrolle 7. Pædagogerne på bostedet Lionslund magter, som jeg ser det, den balance mellem overinvolvering og underinvolvering, der beskrives i den dynamiske omsorgsrolle. Brugerens ret til at være hhv. objekt og subjekt anerkendes, således at der opstår en balance mellem ligegyldighed og svigt på den ene side, og magtmisbrug og umyndiggørelse på den anden side. De udviklingshæmmede vælger selv hvilke retter de har lyst til at indtage, hvorved behovet for at afgrænse sig selv tilgodeses, ligesom behovet for distance og forskellighed anerkendes. Alligevel bliver der taget vare på behovet for en sund livsstil, og de får mulighed for at lære af andres erfaringer. Magtede pædagogerne ikke denne balancegang, ville der være to mulige udfald. Beboerne ville enten blive svigtet på baggrund af underinvolvering og ligegyldighed, hvilket ville betyde at de ville spise meget fed og usund mad, hvilket efterfølgende kan resulterer i forringet livskvalitet, da overvægt og følgesygdomme kan føre til at beboernes generelle modstandsressourcer reduceres og således påvirker handlemuligheder og følelsen af sammenhæng og dermed helbredstilstanden 8. Den anden mulighed ville være at beboerne ville blive udsat for magtmisbrug og umyndiggørelse af en overinvolveret pædagog, som forsøgte at trække en sund livsstil ned overhovedet på beboerne. Sundhedsfremme ikke er noget man som pædagog kan trække ned over hovedet på brugerne, men derimod noget man arbejder på i samspil med brugerne. 7. Professionelle, autoritative pædagoger. Man kan også sige at pædagogerne på bostedet er professionelle, autoritative pædagoger 9, der er kendetegnede ved, at de reagerer overfor klientens behov og handlinger og stadig stiller krav. De udøver deres professionelle rolle i overensstemmelse med klientens aktuelle behov for støtte og omsorg. 7 Kompendium pkt.8 8 Sundhedsfremme i teori og praksis side 93 9 Vis mig dit klædeskab og jeg skal sige dig hvem din socialpædagog er side 26. 6

7 8. Pædagogen som rollemodel. I artiklen udtaler pædagog på bostedet Pia Hjarsø Mortensen sig således: - Som pædagog tænker man tit: vi køber lidt lækkert til i aften. Men vi er her måske to aftener om ugen, beboerne er her jo hver aften. Dette citat fortæller at pædagogerne inden livsstilsprojektet ikke har været bevidste om pædagogens betydning som rollemodel, men derimod gennem projektet er blevet det. Læring er noget der altid finder sted i forhold til holdninger og handling. Der tales her om situationel læring, og det centrale for begrebet er at enhver situation eller gruppe vil medføre en eller anden form for læring for alle deltagere 10. Af artiklen fremgår netop at der i forhold til projektet har været fokus på praksisfællesskaber, og på læring som en proces i samspil med andre. 9. Livsstilsprojektet og følelsen af sammenhæng. I Socialpædagogen 7. oktober nr. 20, finder man endnu en artikel 11 omkring livsstilsprojektet på bostedet Lionslund. Artiklen er skrevet efter at kogebogen er udarbejdet, og den drejer sig i høj grad om at det skulle være meningsfuldt at ændre kostvaner. I den forbindelse vil jeg henvise til Antonovsky, og de tre komponenter begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, som er hovedelementer i følelsen af sammenhæng. Jeg mener at disse komponenter er at finde i den måde livsstilsprojektet er tilrettelagt, hvilket jeg vil redegøre for i det følgende. Jf. afsnit 2.3, ligger oplevelsen af forudsigelighed grunden til komponenten begribelighed. I forhold til livsstilsprojektet vil jeg dels fremhæve at der har været forudsigelighed i projektet, da beboerne hele tiden har arbejdet sammen med de pædagoger og øvrige beboer som de plejer at være sammen med. Desuden er bede med majs og porrer i haven, et nyt drivhus til peberfrugter og tomater samt tre høns, en del af projektet. Jeg mener at dette element føre til forudsigelighed og dermed begribelighed, da beboerne således har mulighed for at se sammenhængen mellem arbejdet i haven og maden på bordet. Efterfølgende danner den rette belastningsbalance grunden til komponenten håndterbarhed. Jeg mener at det fremgår tydeligt at projektet har været afstemt i forhold til brugernes forudsætninger og situation, således at belastningsbalancen har været den rette. Dette giver beboerne en fornemmelse af at kunne håndtere tingene. Sidst men ikke mindst vil jeg fremhæve at delagtighed i resultatet, ifølge Anonovsky til grund for komponenten meningsfuldhed. I livsstilsprojektet har beboerne på bostedet været delagtiggjort i hele projektet. Personalet har netop været inspireret af et tidligere projekt hvor beboer og pædago- 10 Pædagoger og sundhedsarbejde side Kogebog: nu giver maden mening 7

8 ger i fællesskab har indsunget en CD sammen. CD en har netop været populær p.g.a. beboernes delagtighed i resultatet, ligesom det er blevet tilfældet med livsstilsprojektet. 10. Konklusion. På baggrund af de forhold jeg har redegjort for opgaven igennem, vil jeg konkludere på problemformuleringen som lyder således: Hvorledes kan man som pædagog på bosteder arbejde sundhedsfremmende, uden at den udviklingshæmmedes personlige integritet krænkes? Jeg har argumenteret for at livsstilsprojektet netop er sammensat således at pædagogerne varetager funktionen som sundhedsfremmende sundhedsarbejdere, uden at de dermed krænker de udviklingshæmmede beboers personlige integritet. Dette skyldes som nævnt dels pædagogernes evne til at balancere mellem overinvolvering og underinvolvering, som det beskrives i den dynamiske omsorgsrolle. Og dels at pædagogerne på bostedet er professionelle, autoritative pædagoger som reagerer overfor klientens behov og handlinger og stadig stiller krav. Netop fordi pædagogerne har magtet deres rolle, er projektet sammensat således at beboerne kan gennemgå læreprocesser af den rette karakter og kvalitet, sådan som det er beskrevet i afsnit 9. Læreprocesser som fører til følelsen af sammenhæng og som gør mennesker i stand til at håndtere stressorer således, at spændinger ikke udvikler sig til stress. Livsstilsprojektet er altså et eksempel på hvordan pædagoger på et bosted kan arbejde sundhedsfremmende, uden at de udviklingshæmmedes personlige integritet krænkes. Resultatet bliver at de udviklingshæmmede jf. Antonovskys flodmetafor lærer at svømme, og således altså lære at håndtere de udfordringer tilværelsen byder på. 8

9 Litteraturliste Artikler: Stegt flæsk på den sunde måde. Socialpædagogen 16. april 2004 nr. 8 Kogebog: nu giver maden mening Socialpædagogen 7. oktober nr. 20 Link: Bøger: Henriksen, Bjarne Lenau: Livskvalitet. Se kompendium. Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J.: Sundhedsfremme i teori og praksis. 2. udgave. Forlaget Philosophia, Johannessen, Helle: Pædagoger og sundhedsarbejde. 1. udgave. Nordisk forlag A.S., Andet: Madsens, Bent: Den dynamiske omsorgsmodel. Se kompendium pkt.8. Debatoplæg. S.L.: Vis mig dit klædeskab og jeg skal sige dig hvem din socialpædagog er. 9