Udvalg: Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Der er nu erfaringer fra 6 driftsmåneder med de nye refusionsregler, og der begynder at tegne sig et stabilt billede af nettoudgifterne på overførselsområdet. Der er dog på nogle af områderne forsinkelse på data, og fejlkilder i forbindelse med overgangsordninger m.v. Konsekvensen af den nye trappemodel er bl.a. at kommunen får større egenbetaling, jo længere en borger bliver offentligt forsørget. Der er pr refusions-/medfinansieringsdata fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering frem til maj måned. Det forventede forbrug på overførselsudgifterne 2016 ser ud til, dog med forbehold for egentlige fejlkilder i.f.m. styrelsens refusions- og medfinansieringsberegninger, at blive noget mindre end det oprindelige budget Der ansøges derfor om en tillægsbevilling på en mindre udgift på 26 mio. kr., fordelt som det fremgår af nedenstående skema. Sammenlægning af Bevillingsområde 3.1 og 3.2: Fordelingen af udgifter på bevillingsområderne 3.1 Førtidspension, integration og ikkearbejdsmarkedsparate borgere og 3.2 Arbejdsmarkeds- og uddannelsesparate borgere er ikke hensigtsmæssig, da en betragtelig del af udbetalingerne til forsørgelse, beskæftigelsestilbud og refusion foretages samlet for både parate og ikke-parate borgere. Derfor foreslås det, at de to bevillingsområder sammenlægges til ét bevillingsområde i forbindelse med budgetopfølgningen. Det foreslås at bevillingsområdet kommer til at hedde: Beskæftigelsesindsats og kontante ydelser for alle målgrupper. Efter sammenlægningen vil bevillingsområderne svare til den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene. Beskæftigelse, integration og kontante ydelser I forbindelse med denne budgetopfølgning er udgifter og indtægter til flygtninge og integrationsindsatsen gennemgået, både på service- og overførselsområdet. Den 8. februar 2016 behandlede byrådet økonomien på integrationsområdet for 2016, hvor det blev besluttet at give en tillægsbevilling til serviceområderne vedr. integration på i alt 12,9 mio. kr. Tillægsbevillingen blev finansieret af mindre udgifter vedr. indkomstoverførsler og ekstraordinære integrationstilskud fra staten. Det blev desuden besluttet, at et eventuelt yderligere tillægsbevillingsbehov skulle afvente resultatet af regeringsaftalen for 2016 og i givet fald medtages ved budgetopfølgningen pr Der er derfor lavet et særskilt notat om integrationsindsatsen, der indgår i budgetopfølgningen pr Dette notat viser, at økonomien i integrationsindsatsen for 2016, som følge af det øgede antal flygtninge (service og overførsler under ét), forventes at balancere.

2 Bemærkninger bevillingsområde 3.1 og 3.2 Servicerammen Mio. kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget Forventet regnskab Ansøgt tillægsbevilling Bevilling 3.1 og 3.2 samlet Integrationsindsats (boliger integration) -0,7 1,9 3,1 1,2 Integrationsindsats (restbudget fra integrationssag den ) 0,0 1,2 0,0-1,2 Øvrig beskæftigelsesindsats (til konto 6) 30,3 30,3 27,6-2,7 Driftsudgifter i alt 29,6 33,4 30,7-2,7 Servicerammen på beskæftigelsesområdet omfatter udgifter til flygtningeboliger, produktionsskoler og EGU, arbejdsgiverudgifter til kommunale løntilskudsjob samt fleks- og skånejob bevilget af central pulje. På boliger til integration søges i overensstemmelse med det ovenfor beskrevne integrationsnotat, om 1,2 mio. kr. Endvidere søges overført 2,7 mio. kr. til konto 6, Social- og Arbejdsmarked. Beløbet består af: 1. Overførsel på kr. vedr. mikrolån, som Beskæftigelsesudvalget på møde den besluttede af omprioritere budgettet til at øge Jobcenterets sagsbehandlingsressourcer. 2. Overførsel på 2,3 mio. kr. vedr. offentligt løntilskud. En af intentionerne bag beskæftigelsesreformen er at sikre en mere effektiv indsats over for de ledige. Dette medfører bl.a. en reduktion i anvendelsen af offentlige løntilskud. Indkomstoverførsler Mio. kr. Bevilling 3.1 og 3.2 samlet Oprindeligt budget Korrigeret budget Forventet regnskab Ansøgt tillægsbevilling Kontante ydelser 410,4 412,5 380,5-31,6 Sygedagpenge og jobafklaring 192,6 190,4 190,4 0,0 Førtidspensioner og personlige tillæg 473,6 473,6 485,6 12,0 Fleks- og skånejob 145,8 145,8 128,8-17,0 Seniorjob 9,9 9,9 12,9 3,0 Integrationsindsats 3,8-2,2-0,3 1,4 Driftsudgifter og mentorordninger 47,6 47,6 55,6 8,0 Øvrig beskæftigelsesindsats 10,9 10,9 10,9 0,0 Boligydelse og boligsikring 93,3 93,3 93,3 0,0 Driftsudgifter i alt 1.387, , ,7-24,2

3 Kontante ydelser De kontante ydelser omfatter integrationsydelse, kontant- og uddannelseshjælp, revalideringsydelse og ressourceforløb og ledighedsydelse. Der forventes samlet et mindre forbrug på de kontante ydelser på 31,6 mio. kr. Mindreudgiften er fordelt således: Integrationsydelse - 10,0 mio. kr. Kontanthjælp - 24,8 mio. kr. Kontantydelse (udfaldstruede) - 2,0 mio. kr. Revalidering - 2,3 mio. kr. Ressourceforløb 3,0 mio. kr. Ledighedsydelse 4,5 mio. kr. I alt kontante ydelser - 31,6 mio. kr. Nedenfor illustreres udviklingen i antallet af helårspersoner på de enkelte områder. På grund af den generelle usikkerhed omkring refusionen som følge af refusionsreformen, medfører stigninger eller fald i aktiviteten ikke nødvendigvis samme tendens i nettoudgifterne. Integration Integrationsområdet er løbende under forandring og lige nu er der følgende forhold at pege på: Der er kommet færre flygtninge og familiesammenførte til kommunen end forventet i I integrationssagen til byrådet den var den forventede tilgang af flygtninge til Randers på 376 personer. Den reviderede forventning fra Udlændingestyrelsen i juni 2016 indebærer at antallet af nye flygtninge til Randers Kommune i 2016 nedjusteres til ca. 250 personer. Borgere under integrationsområdet, der tidligere fik kontanthjælp får nu en mindre ydelse, integrationsydelse. Isoleret set betyder dette færre udgifter til forsørgelse.

4 Nye regler om kontanthjælp og integrationsydelse har skærpet opholdskravet for at have ret til kontant- og uddannelseshjælp. Hvis borgeren ikke har opholdt sig i Danmark i 7 af de seneste 8 år, indplaceres vedkommende på integrationsydelse. Der er derfor pr kommet ca. 230 personer fra uddannelses- og kontanthjælp over på den nye integrationsydelse. Isoleret set betyder dette, at der bliver færre udgifter til kontant- og uddannelseshjælp, men udgifter til 115 helårspersoner (helårsvirkning) mere på integrationsområdet. Kontanthjælp På kontanthjælp er der samlet set budgetteret med personer (ekskl. forrevalidering) og gennemsnittet for årets første fem måneder er Der er således på nuværende tidspunkt i gennemsnit 43 helårspersoner færre end budgetteret. I forlængelse af det skærpede opholdskrav beskrevet overfor, forventes antallet af kontanthjælpsmodtagere at falde yderligere, til ca helårspersoner. Det forventede mindre forbrug på 24,8 mio. kr. skyldes både det faldende aktivitetstal og en gennemsnitligt højere statsrefusion.

5 Uddannelseshjælp Der er i gennemsnit i perioden januar juni 100 helårspersoner flere end budgetteret. Som det ses af nedenstående diagram, er området dog meget præget af sæsonudsving med en pukkel af ydelsesmodtagere centreret omkring april-juni, hvorefter antallet igen forventes at falde. Det forventes at ca. 50 personer fra vil overgå til integrationsydelse. Endvidere ligger den faktiske gennemsnitlige refusionsprocent fra staten i lidt over 25 %, hvor der i budget 2016 var budgetteret med en gennemsnitlig refusion på 24 %. Områdets nettobudget forventes derfor som helhed at kunne overholdes.

6 Ressourceforløb Aktiviteten på området har ligget en smule under de budgetterede 300 helårspersoner. Den statslige refusion har dog kun været 20,7 % i perioden januar maj, hvor der var budgetteret med 24%, og der forventes på nuværende tidspunkt en merudgift på 3 mio. kr. Ledighedsydelse Ledighedsydelsesområdet er meget usikkert, da der er vanskeligheder i forbindelse med overgangsordning i forhold til den nye refusionsordning. Overgangsordningerne på både ledighedsydelse og fleksjob er styret af både tilkendelsesdatoer og af særlige regler for, hvornår ændringer under et forløb betragtes under ny ordning eller under overgangsordning. Aktivitetstallene for den samlede gruppe af ledighedsydelsesmodtagere viser dels, at der allerede ved årets begyndelse var 10 helårspersoner flere end budgetlagt. Antallet er siden steget yderligere med ca. 20, og gennemsnitligt ligger antallet af helårspersoner 20 over budgettet. Der forventes merudgifter på området på 4,5 mio. kr.

7 Grafisk illustrations af udviklingen i antal helårspersoner på ledighedsydelse i 2015 og 2016: Sygedagpenge og jobafklaring

8 På sygedagpengeområdet ligger aktiviteten 180 helårspersoner under det budgetterede. Mindre aktivitet på området modsvares dog delvist af en større aktivitet på jobafklaring. Det forventede resultat for 2016 er et område i balance. Dog er forudsætningerne for at budgettere på området præget af usikkerhed, ikke mindst fordi der som noget nyt er kommunal medfinansiering på de første 4 uger af et sygedagpengeforløb. Endvidere arbejdes der for øjeblikket med at løse specifikke udfordringer i forbindelse med at få etableret et datamateriale, der kan afløse de hidtidige sygedagpengeudtræk. Der er anselig variation i de enkelte datakilders aktivitetstal. Førtidspensioner og personlige tillæg Der er tilkendt 37 flere førtidspensioner første halvår af 2016, end det var tilfældet i Samtidig er afgangen fra førtidspensioner tilkendt før 1. juni 2014 mindre end forventet, så prognosen for området peger lige nu på et merforbrug på ca. 12 mio. kr. Der er ikke forventning om at prognosen ændrer sig, da oplysninger fra jobcentret peger på, at der i løbet af 2016 forventes afsluttet i størrelsesordenen 80 ressourceforløb, der højst sandsynligt ender med en førtidspension, og ligeledes er der en række mikrofleksjob, hvor førtidspension også kan være nødvendigt. Der forventes merudgifter på området på ca. 12 mio. kr. Fleksjob Fleksjobområdet har ret komplicerede overgangsordninger i forhold til den nye refusionsordning, der har kompliceret budgetlægningen (se nærmere beskrivelse under ledighedsydelse).

9 Når der alene ses på aktivitetstallene, er der 12 helårspersoner flere i fleksjob, end de budgetterede Der er dog en stor afvigelse mellem antallet af budgetterede personer og det faktiske antal, når der skelnes imellem de enkelte kategorier af fleksjob. Der er kun 21% statsrefusion på fleksjob omfattet af refusionstrappen (i modsætning til de oprindelige 65% på de øvrige), og et mindre forbrug på denne gruppe slår derfor kraftigt igennem på det forventede resultat. Nedenfor er skitseret, hvordan mer- h.h.v. mindreaktivitet på de enkelte fleksjobtyper er slået igennem på nettoresultatet. Der forventes en mindre udgift 17 mio. kr., svarende til nedenstående skema. Fleksjobkategori Gamle fleksjob (løntilskud) Fleksløntilskud med 65% refusion Fleksløntilskud omfattet af refusionstrappe Budgetpersoner Revideret skøn 2016 Forskel Økonomisk konsekvens mio. kr mio. kr mio. kr. I alt mio. kr. Integrationsindsats Flygtninge- og integrationsindsatsen er som nævnt beskrevet særskilt i notat i budgetopfølgningen I forlængelses af dette notat er der et merbehov på overførselsudgifterne på 1,9 mio. kr., idet der med den lavere tilgang af flygtninge, også forventes færre statstilskud. Foruden merbehovet på 1,9 mio. kr. er det på Direktionsmøde den besluttet, at budget på 0,5 mio. kr. skal flyttes fra Sprogcenter Randers til Ejendomsservice, Miljø og Teknikudvalgets område. Der søges derfor merudgift til integrationsindsats på 1,4 mio. kr.

10 Seniorjob I budgetberegningerne for 2016 er der anvendt et for lavt skøn for nettoudgiften til seniorjob. Det betyder, at nettobudgettet på 9,9 mio. kr. ikke kan dække udgiften til 80 helårspersoner á kr., men derimod kun 52 helårspersoner á kr. Det seneste skøn for antallet af seniorjob er helårspersoner, hvilket øger budgetbehovet til ca.13 mio. kr. Der der forventes en merudgift på området på ca. 3 mio. kr. Driftsudgifter og mentorordninger I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2016 blev rådighedslofterne for driftsudgifter og mentorordninger væsentligt reduceret. Samtidigt blev mentorudgifterne også omfattet af driftslofterne, hvilket med den samme nettobudgetramme betyder en reduktion af bruttobudgettet til driftsudgifter og mentorordninger på 10,8 mio. kr. Endelig er en stor del af beskæftigelsesindsatsen vedr. forsikrede ledige blevet flyttet over og ind under budgetgarantien. Det har der ikke været taget højde for i budgetlægningen. Som følge af ovenstående søges der flyttet 8 mio. kr. til området. Bemærkninger bevilling 3.3 Udgifter omfattet af beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskud Mio. kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget Forventet regnskab Ansøgt tillægsbevilling Udgifter omfattet af beskæftigelsestilskud Dagpenge, forsikrede ledige 196,9 196,9 196,9 0,0 Beskæftigelsesindsats 33,2 33,2 33,2 0,0 Symmetri, Beskæftigelsestilskud 13,2 13,2 0,4-12,8 Driftsudgifter i alt 243,3 243,3 230,5-12,8 Denne bevilling omhandler de nettoudgifter til de forsikrede ledige, som er omfattet af Beskæftigelsestilskuddet, der en form for budgetgaranti, der afregnes til landets kommuner i tre trin. Et foreløbigt tilskud, en midtvejsregulering i året og en endelig opgørelse, der først finder sted efter regnskabsårets afslutning. Randers Kommune har tradition for, at budgetlægge med balance på området forstået på den måde, at der afsættes en bufferpulje på denne bevilling, så udgifter på området svarer til det foreløbigt udmeldte Beskæftigelsestilskud. I forbindelse med vedtagelse af oprindeligt budget blev der afsat en pulje på 13,2 mio. kr. Oprindeligt budget er beregnet på baggrund at en forventet ledighed på fuldtidspersoner fordelt med personer forsørget via dagpenge og 242 personer forsørget via løntilskud. Der er

11 yderligere indregnet en forventning om 100 fuldtidspersoner, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse. I skøn for det forventet regnskabsresultat er der to faktorer, som kan forventes af have afsmittende virkning i forhold til det godkendte budget. For det første en generelt faldende ledighed og for det andet en forventning om færre personer i løntilskud. Den reelle udvikling i ledighed for Randers kommune er på nuværende tidspunkt mere gunstig end de forudsætninger, der ligger til grund for det godkendte budget. Hvis denne udvikling fortsætter resten af året, vil det betyde en mindre udgift til medfinansiering af udgifter til forsørgelse. Forventningen om færre antal ledige i offentlige løntilskud er helt i tråd med de intentioner, der var bag den beskæftigelsesreform for de forsikrede ledige, der blev indført med virkning fra januar De afsmittende effekter vil være øgede udgifter til indsatsen i form af betaling af uddannelse til de forsikrede. Disse udgifter er efter reformen ikke mere omfattet af Beskæftigelsestilskuddet og vil derfor blive afholdt under bevilling 3.1 på området driftsudgifter og mentorordninger. En stor del af udgifterne vil dog være en del af den ny pulje til uddannelsesløft, hvor der ydes 80 pct. tilskud fra staten. Med hensyn til effekten af refusionsomlægningen, der betyder faldende refusion fra staten i takt med varighed af ydelser, er det godkendte budget udarbejdet på baggrund af forventninger udmeldt fra KL. På dette område er der tale om en medfinansiering, da kommunen ikke udbetaler ydelserne til de forsikrede ledige. De udmeldte forventninger fra KL i budgetfasen var en medfinansieringsprocent på 65,2 på dagpenge til de ledige. Til sammenligning er den gennemsnitlige medfinansiering for de fire første måneder af året følgende. Sted Gennemsnitlig medfinansiering jan-april 2016 Regional arbejdsmarkedsråd Østjylland 64 procent Randers kommune 65,4 procent Til sammenligninger er udviklingen vedr. løntilskud vis i nedenstående tabel. Her er der tale om en refusionsprocent, da Randers kommune selv udbetaler løntilskud til virksomheden. De udmeldte forventninger fra KL i budgetfasen var en refusionsprocent på 25,7 vedr. løntilskud. Sted Gennemsnitlig refusionsprocent jan-april 2016 Regional arbejdsmarkedsråd Østjylland 25,7 procent Randers kommune 25,6 procent Hvis denne udvikling fortsætter vil der blive tale om øget udgift på området. Dog kan det siges at være i beskedent omfang, og konklusionen må på nuværende tidspunkt være, at de forudsætninger som blev udmeldt fra KL har været meget retvisende. En opfølgning på baggrund af forbrug til dato giver ikke et retvisende billede, da der altid er store forsinkelser og efterreguleringer i indberetning fra A-kasserne vedr. forsørgelse. Et andet usikkerhedsmoment er refusionsomlægningen, hvor der på nuværende tidspunkt kun er sket afregning for årets fire første måneder.

12 Der ansøges om tillægsbevilling på mindre udgift 12,8 mio. kr. svarende til den netop udmeldte midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud 2016.