Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødet starter med dialogmøde med handicaprådet i Rådssalen kl og fortsætter med det ordinære udvalgsmøde i Mødelokale 3, rådhuset kl Dato: Onsdag den 23. maj 2018 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:05 Medlemmer: Fraværende: Else Søjmark (A) Lars Pedersen (A) Lars Sørensen (V) Diana Skøtt Larsen (O) Michael Vejlstrup (I) Benny Hammer (C) Ulf Harbo (Ø) Michael Vejlstrup (I) Norddjurs Kommune

2 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med handicaprådet Behandling af projektforslag til Poul Due Jensens Fond Udvikling af virksomhedscenterkonceptet Støtte til Game Hub Denmark Fagudvalgenes arbejde med budget Orientering om notat fra revisionsfirmaet BDO Opfølgning på DUR-seminar Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Budgetopfølgning pr. ultimo april Gensidig orientering Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Bilagsoversigt...12 Norddjurs Kommune

3 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde med handicaprådet G01 18/6 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget og handicaprådet afholder det årlige dialogmøde den 23. maj kl i Rådssalen på Rådhuset i Grenaa. Drøftelserne på dialogmødet vil tage udgangspunkt i tiltag på arbejdsmarkedsområdet for borgere med handicap. Følgende punkter vil blive drøftet: Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Fleksjob Oprettelse af stillinger under særlige vilkår partnerskaber Information om de initiativer, som Norddjurs Kommune agter at iværksætte herunder nyttejob og sanktioner Information om den nye FGU Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at ovenstående punkter drøftes. Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet. 1

4 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Handicaprådet opfordrede til et tæt samarbejde mellem voksen-plejeområdet og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at give mennesker med handicap muligheder for job i virksomheder. Handicaprådet efterspurgte statistik for, hvordan det går de unge, som har afsluttet en STU uddannelse. Endvidere spurgte handicaprådet ind til baggrunden for den politiske placering af STU. I forhold til fleksjob spurgte handicaprådet til, hvor mange der er ansat i fleksjob i Norddjurs Kommune. Handicaprådet opfordrede til, at Norddjurs Kommune ved opslag af deltidsjob gør opmærksom på, hvis jobbet også kan søges af fleksjobbere. Handicaprådet gjorde opmærksom på, at også førtidspensionister kan have gavn af skånejob for at få en meningsfuld tilværelse. Endelig opfordrede handicaprådet til at hente inspiration i andre kommuner, om hvordan virksomheder, der har fleksjobbere, kan anvendes som ambassadører ift. information til andre virksomheder. Forvaltningen sender den aftalte information til handicaprådet. 2

5 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Behandling af projektforslag til Poul Due Jensens Fond A00 18/6486 Åben sag Sagsgang BUU/EAU/KFU/VPU, ØK Sagsfremstilling Økonomiudvalget besluttede på møde den 4. april 2018, at fagudvalgene skal behandle de indkomne projektforslag til Poul Due Jensens Fond, som er relevante for udvalgets område. Fagudvalgene skal således godkende hvilke ideforslag, fagudvalget vil anbefale, at kommunen indgår en tættere dialog med fonden omkring med henblik på at konkretisere projekter i forhold til fondens rammer. Efter behandling i fagudvalgene vil økonomiudvalget atter behandle sagen. Derpå vil kommunaldirektøren i juni 2018 kontakte Poul Due Jensens Fond for at drøfte den videre proces. Den erhvervsdrivende Poul Due Jensens Fond henvendte sig i begyndelsen af 2018 til Norddjurs Kommune, med henblik på at indlede et samarbejde til forbedring af arbejdsmarkedsinklusionen gennem økonomisk støtte til projekter inden for dette formål. Inden for rammerne af følgende 5 indsatsområder har fonden forventninger om at støtte projekter i Norddjurs Kommune ved uddelinger for ca. 10 mio. kr. i 2018: 1. Grundlæggende kompetencer 2. Overgang fra skole til uddannelse eller job 3. Fastholdelse i uddannelse 4. Overgang fra uddannelse til job 5. Fastholdelse i job På Norddjurs Kommunes konference den 23. februar 2018 om rekruttering og fastholdelse var direktøren for Poul Due Jensens Fond oplægsholder. Som kvittering for fondens henvendelse til Norddjurs Kommune blev konferencens deltagere opfordret til at indsende idéer og forslag 3

6 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget til projekter, som kunne falde inden for fondens formål. Dette ved at udfylde fondens ideforslagsskema. For at understrege den politiske prioritering af samarbejdsmuligheden med Poul Due Jensens Fond, er det besluttet at de indkomne projektforslag forankres i Norddjurs Kommunes økonomiudvalg, hvorefter projektforslagene skal behandles i de relevante fagudvalg. Derpå er tanken, at dialogen med fonden forankres tæt på projekterne, mens økonomiudvalget senere præsenteres for status på projekterne. Der er indkommet følgende forslag til projekter indenfor erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område. Det fremgår af parentes, hvis projektet er fælles med et andet udvalgsområde Martibus (EAU/VPU) Projektsamarbejdet mellem Norddjurs Kommunes jobcenter og socialområde, har til formål at skabe uddannelse og jobmuligheder for unge årige med autismespektrum-forstyrrelse. Projektperiode og beløb: Ikke oplyst. Forslagsstiller: STU Norddjurs Mobilbutik (EAU) Viden Djurs vil udvide sit nuværende samarbejde med Norddjurs Kommune og bringe sårbare årige uden uddannelse tættere på arbejdsmarkedet. Ved at arbejde i en mobilbutik styrkes de unges kompetencer, selvværd og følelse af at tage styring over eget liv, for dermed at ruste dem til enten at tage et job eller en uddannelse. Butikken drives som en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder med temaer og sælger varer, der reflekterer Norddjurs Kommunes erhvervsstrategi. Projektperiode og beløb: Ikke oplyst. Forslagsstiller: Viden Djurs Parat til ungdomsuddannelse (EAU/BUU) En meget stor andel af unge i 8. årgang vurderes ikke uddannelsesparate. Derfor vil et projektsamarbejde mellem UngNorddjurs og Ungdommens Uddannelsesvejledning give de unge en række værktøjer og opnår større selvindsigt, tilegner sig ny viden og 4

7 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget større bevidsthed om deres værdier, og hvad der er vigtigt for dem. Projektperiode: August 2018 juni Beløb: 2,136 mio. kr. Forslagsstiller: Ungeindsats og UU Djursland Forprojekt - Rekruttering fra havnen (EAU) Arbejdsmarkedsafdelingen vil udvikle en lokal model for, hvordan borgere længst fra arbejdsmarkedet bringes ind på de arbejdspladser, der mangler arbejdskraft. Det skal ligeledes afklares, hvilke parter der kan indgå og på hvilke betingelser i projektet. Formålet er at undersøge og klargøre de konkrete forhold, der skal ligge til grund for igangsættelse af et større fremtidigt projekt, der skal skabe job til op mod 1000 kontanthjælpsmodtagere over en 3-4 årig periode. Projektperiode: 3 mdr. med start i 1. halvår Beløb: 0,100 mio. kr. Forslagsstiller: Arbejdsmarkedsafdelingen Note: Arbejdsmarkedsafdelingen har været i dialog med fonden om projektet, men dialogen er nu sat i bero, da den politiske behandling afventes. Dit liv, dit valg (EAU) Udvikling af model for, hvordan borgere længst fra arbejdsmarkedet bringes tættere arbejde. Ideen er at borgere, der ikke er jobparate, men vurderes i stand til at træffe velovervejede valg tildeles et beløb (fx kr. per borger) til at vælge, hvilket tilbud blandt en på forhånd afgrænset række tilbud de mener vil hjælpe dem bedst. Projektperiode: 12 måneder Beløb: 1,850 mio. kr. Forslagsstiller: Arbejdsmarkedsafdelingen Note: Arbejdsmarkedsafdelingen har været i dialog med fonden om projektet, men dialogen er nu sat i bero, da den politiske behandling afventes. Helhedsorienteret indsats for borgere på kontanthjælp (EAU/VPU) At frisætte borgere på kontanthjælp med flere handleplaner ved, at borgerne opnår tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet på ordinære vilkår samtidig med, at borgerne og deres familier lærer at mestre eget liv. 50 udsatte familier vil over en 2 årig periode få en case-manager en myndighedsperson i kommunen, der har til opgave at etablere en inddragende, håndholdt og helhedsorienteret indsats på tværs af myndighedsområder, så der skabes en samlet og koordineret indsats for familien, hvor 5

8 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget kommunen tilpasser sig familiens muligheder og hverdag, og ikke omvendt. I forslaget indgår således elementer svarende til handleplanen for Toubroskolen, der fokuserer på en tættere koordination mellem de sociale og pædagogiske indsatser og de indsatser, der iværksættes på arbejdsmarkedsområdet. Projektperiode: August 2018 august Beløb på 3,0 mio. kr. Forslagsstiller: Arbejdsmarkedsafdelingen Kattegatskolen overbygning kombineret med erhvervspraktik (BUU/EAU) Kattegatskolen oplever en række elever med svage socio-økonomiske forudsætninger, som skolen har svært ved at give de rigtige udfordringer. Der skal skabes nogle muligheder for, at disse elever kan kombinere skolegangen med en tilknytning til virksomheder, der har brug for arbejdskraft, og som vil være med til at arbejde for, at den unge fastholdes i skolearbejdet og på ungdomsuddannelsen, fordi der venter en læreplads efter endt uddannelse. Gennem projektet ønskes at skifte det traditionelle skolemiljø ud med mere erhvervsrettede læringsmiljøer. Projektperiode: Beløb på 0,5 mio. kr. i første omgang. Forslagsstiller: Kattegatskolen Udover ovenstående projektforslag så har Poul Due Jensens Fond forhåndsgodkendt bevilling af støtte til projektet My Firm. I projektet samarbejder UngNorddjurs med ungdomsskolen i Randers Kommune om at udvikle sårbare unges sociale, personlige og faglige kompetencer. Projektet løber i perioden august 2018 til juli Projektets idebeskrivelse er vedlagt som bilag. Alle de indkomne idébeskrivelser er vedlagt sagen som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at følgende projektforslag indgår i den videre dialog med Poul Due Jensens Fond: Martibus Parat til ungdomsuddannelse 6

9 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Forprojekt Rekruttering fra havnen Dit liv, dit valg Helhedsorienteret indsats for borgere på kontanthjælp Kattegatskolen overbygning kombineret med erhvervspraktik Bilag: 1 Åben Idebeskrivelse Martibus 69685/18 2 Åben Idéforslag Mobilbutik Viden Djurs 69686/18 3 Åben Ideforslag - Parat til ungdomsuddannelse 69687/18 4 Åben Idebeskrivelse - Forprojekt - Rekruttering fra Havnen 69681/18 5 Åben Idebeskrivelse - Dit liv, dit valg 72037/18 6 Åben Idebeskrivelse - Helhedsorienteret indsats for borgere på kontanthjælp 69682/18 7 Åben Idébeskrivelse - Kattegatskolen - overbygning kombineret med 69689/18 erhvervspraktik 8 Åben Idebeskrivelse - My Firm 74875/18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. Projekterne skal understøtte udvalgets handleplan for nedbringelse af merforbrug på arbejdsmarkedsområdet herunder afkorte vejen til selvforsørgelse og styrke samarbejdet på tværs af forvaltninger. 7

10 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Udvikling af virksomhedscenterkonceptet A00 18/6703 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling På erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgsmødet 21. marts 2018 ønskede udvalget, at der på udvalgsmødet i maj skulle præsenteres et forslag om udviklingen af de eksisterende virksomhedscentre, herunder samarbejde med uddannelsesinstitutioner med fokus på at få flere i job og jobrettet uddannelse. Virksomhedscentre er private og offentlige virksomheder, som jobcentret har en fast aftale med om at stille et antal pladser til rådighed til kommunens svageste ledige, for at få dem tættere på arbejdsmarkedet. Virksomheden stiller en uddannet mentor til rådighed, og jobcentret giver et økonomisk tilskud til mentorfunktionen. Virksomhedscentrene er første trin på en trappe, som trin for trin bringer borgerne tættere på arbejdsmarkedet. De bruges således til borgere, der ikke kan placeres i et praktik- eller løntilskudsforløb på en virksomhed. Forløbet er ofte kombineret med anden aktivering, fx et sundhedsforløb, læse/skrivekursus eller lign. Næste trin er en virksomhedspraktik i en virksomhed, der bedre matcher borgernes beskæftigelsesmål. Ved at udbygge den progression, der sker med borgerne i virksomhederne begyndende med virksomhedscentrene med målrettet uddannelse, der udvikler borgernes real- og formelle kompetencer, vil perioden frem til lønnet beskæftigelse blive afkortet. Det er forslaget, at praktikkerne i virksomhedscentre og virksomheder tidligere end i dag kombineres med formel jobrettet opkvalificering, og at denne model afprøves med indgåelse af nye partnerskabersaftaler, hvor det bliver en del af aftale med virksomheden, at borgerens ophold kombineres med uddannelse. Denne uddannelse vil enten ligge parallelt eller i forlængelse af det virksomhedsrettede tilbud i partnerskabsvirksomheden. 8

11 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Samlet vil disse partnerskaber kunne supplere den opgave, der løses i virksomhedscentrene, som et nyt andet skridt på progressionstrappen for borgere længst væk fra arbejdsmarkedet. Dette vil betyde en mere effektiv indsats for den næstsvageste gruppe, men samtidig betyde øgede udgifter til mentor (i virksomheden), uddannelse, aktivering og indgåelse af aftaler med partnerskabsvirksomhederne. Det foreslås, at der indgås partnerskabsaftaler med 10 virksomheder, og at der sker en evaluering af indsatsen efterfølgende. Udvalget vil få forelagt evalueringen samt et evt. forslag til at fortsætte indsatsen, hvis den har den ønskede effekt. Økonomiske konsekvenser 10 forløb med kombinationspraktik af 12 ugers varighed i partnerskabsvirksomheder kan realiseres for 0,216 mio. kr., som vil dække udgifter til mentortimer. Forslaget til kombinationspraktik kan finansieres af restbevillingen på 0,244 mio. kr. af de afsatte puljemidler til socialøkonomi. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at forslag til kombinationspraktik finansieret af de afsatte midler til socialøkonomi godkendes. Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget godkendte opstart af 5 forløb af kombinationspraktik på de skitserede betingelser. Udvalget ønsker at få forelagt en evaluering af effekten samt evt. forslag til at fortsætte indsatsen. Evalueringen skal forelægges udvalget i efteråret

12 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Støtte til Game Hub Denmark A00 17/9147 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget drøftede på udvalgsmødet 18. april 2018 udviklingsstrategi for spilklynge i Norddjurs Kommune; Game Hub Denmark er et uddannelses-, innovations- og inkubationsmiljø, som har sit udspring i gaming-uddannelser i Grenaa. Det fremgik på mødet, at det på nuværende tidspunkt er en udfordring for Game Hub Denmark at etablere et vedvarende økonomisk grundlag for at sikre miljøets overlevelse, og helt konkret udgør lejeudgifterne en økonomisk udfordring. Derfor blev Norddjurs Kommunes muligheder for at støtte Game Hub Denmark drøftet. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at forvaltningen og Game Hub Denmark skal udarbejde en handleplan for at realisere udviklingsstrategien for spilklyngen frem mod 2022, og udvalget opfordrede til tæt samarbejde mellem de to parter. Da der i lovgivningen ikke er hjemmel til at yde økonomisk støtte til husleje, har forvaltningen og Game Hub Denmark i fællesskab arbejdet videre med at undersøge, hvilke handlemuligheder der kan gøres brug af for at støtte Game Hub Denmark i en afgrænset periode. Målet er at bidrage til at fastholde de unge gaming-virksomheder i Grenaa og give dem mulighed for at skalere deres virksomheder op til større robuste vækstvirksomheder og dermed gøre miljøet selvkørende. På et møde 24. april 2018 nåede en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Game Hub Denmark og Norddjurs Kommune frem til, at en strategisk indsats er den bedste løsning. Dette involverer, at Game Hub Denmark i en 3-årig periode vil arbejde målrettet med at etablere forpligtende strategiske partnerskaber med internationale gaming- og it- 10

13 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget virksomheder. Økonomisk støtte fra Norddjurs Kommune vil over en 4-årig støtteperiode kunne anvendes som medfinansiering til udviklingsprojekter, til konsulentarbejde og eksempelvis juridisk bistand samt til rejseaktiviteter. Arbejdsgruppen har udarbejdet en nærmere beskrivelse af den strategiske indsats, som har fået titlen Partnerskab mellem Game Hub Denmark og Norddjurs Kommune. Dokumentet er vedlagt som bilag. Det overordnede mål med partnerskabet er at fremtidssikre og videreudvikle Game Hub Denmark som Danmarks internationale gaming hub, og for at opnå dette skal der arbejdes med følgende 3 spor: 1. Internationalisering - Allerede skabte samarbejdsrelationer i f.eks. Kina og Indien skal udbygges. 2. Finansiering - Investeringer til nyetablerede spilvirksomheder og til Game Hub Denmarks aktiviteter skal sikres. 3. Branding og markedsføring af gaming-iværksætteri - Dette vil ske gennem afholdelse af event. I forhold til varetagelsen af de langsigtede udviklingsplaner for spilklyngen er det vigtigt at få etableret samspil mellem spilklyngen, uddannelsesinstitutioner og Norddjurs Kommune, da dette samarbejde er nødvendigt for at sikre optimale vilkår for Game Hub Denmark. Økonomiske konsekvenser Forvaltningen foreslår, at Norddjurs Kommune yder støtte til Game Hub Denmark til en nærmere defineret strategisk indsats i en 4-årig periode med følgende beløbsstørrelser: ,200 mio. kr ,200 mio. kr ,400 mio. kr ,400 mio. kr. Beløbet i 2018 foreslås finansieret af erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets pulje. 11

14 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Beløbene i indgår i drøftelserne i forbindelse med budgetlægningen for 2019 med henblik på stillingtagen til en 3 årig bevilling til Game Hub Denmarks strategiske indsats finansieret af erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets pulje. Det kan oplyses, at erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgspuljens restbudget for 2018 inden dette møde udgør 0,699 mio. kr. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgspuljens restbudget for 2019 udgør inden dette møde 1,650 mio. kr., restbudgettet for 2020 udgør 1,915 mio. kr., og restbudgettet for 2021 udgør 1,965 mio. kr. I 2017 blev der givet tilskud til Game Hub Denmark, finansieret af driftsbudgettet under erhvervsudvalget. Der blev i alt givet tilskud på 0,2 mio. kr., hvoraf 0,1 mio. kr. blev givet til udvikling af strategi og 0,1 mio. kr. til konferencer, som er udskudt til Som bekendt har Game Hub Denmark en tæt tilknytning til VidenDjurs. Som led i forvaltningens oplysningspligt gøres samtidig opmærksom på, at der er en række uafklarede økonomiske udeståender mellem Norddjurs Kommune og VidenDjurs. Det drejer sig om Hedebocenteret og vandrehjemmet i Grenaa. I forbindelse med Hedebocenteret er dette solgt for 0,660 mio. kr. Der er dog uafklarede spørgsmål i handlen svarende til et beløb på ca. 0,400 mio. kr. I forbindelse med vandrehjemmet er aftalt, at VidenDjurs skal betale 0,942 kr. for ejendommen. På grund af tekniske uafklarede spørgsmål foreligger der imidlertid endnu ikke en endelig købsaftale. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at 1. forslaget om økonomisk støtte til Game Hub Denmark på i alt 0,200 mio. kr. i 2018, til brug for en strategisk indsats, godkendes. 2. forslaget om økonomisk støtte til Game Hub Denmark på 1,00 mio. kr. i perioden indgår i drøftelserne omkring budget

15 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget modellen Partnerskab mellem Game Hub Denmark og Norddjurs Kommune godkendes. Bilag: 1 Åben Partnerskab mellem Game Hub Denmark og Norddjurs Kommune.pdf 78854/18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. Udvalget ønsker en orientering om udviklingen og effekter af partnerskabsaftalen; første gang i efteråret

16 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Fagudvalgenes arbejde med budget G01 18/7765 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling På økonomiudvalgsmødet den 2. maj 2018 blev det besluttet, at fagudvalgenes opgaver med budgetarbejdet inden sommerferien klarlægges, og at der holdes møde herom med udvalgsformændene. Udvalgsformændene har efterfølgende behandlet vedlagte notat for, hvordan fagudvalgene kan forberede sig og bidrage til budgetarbejdet inden sommerferien. Udgangspunktet er den økonomiske politik og de spilleregler, der gælder for udvalgenes rolle i forhold til at overholde egen budgetramme. Der er tre spor, som fagudvalgene kan arbejde efter. Der findes uddybning til de enkelte spor i vedlagte bilag. 1. Status på diverse projekter, større strategiske satsninger og opsamling på emner, som udvalget forventer kan blive en del af budgetprocessen. 2. Besparelser og omstruktureringer i henhold til nuværende organisation, forholde sig til den aktuelle økonomi på udvalgsområdet for Komme med forslag til, hvordan eventuelle konstaterede merforbrug kan håndteres i forhold til den aktuelle økonomi. 3. Overveje tidligere tildelte bevillinger på udvalgets område, er de stadig nødvendige eller er udviklingen gået i en retning, hvor de føres tilbage til kassen. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at notatet behandles. 14

17 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Notat vedr. fagudvalgenes arbejde med budget /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget ønsker på juni mødet en første konkret opfølgning på handleplanens effekter og investeringer. 15

18 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Orientering om notat fra revisionsfirmaet BDO A00 17/18265 Åben sag Sagsgang EAU, ØK Sagsfremstilling Økonomiudvalget har på møde den 4. april 2018 besluttet, at der skal forelægges en sag i erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget med orientering om besøgsnotater. Sagen forelægges herefter for økonomiudvalget. BDO s notat Norddjurs Kommune, løbende beretning 2017, revision af de sociale områder med statsrefusion var vedlagt som bilag til dagsordenspunktet Decisionsskrivelse vedrørende revisionsberetning 2016 på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 21. marts Det er ligeledes vedlagt denne sagsfremstilling. Ved en fejl blev notatet ikke vedlagt som bilag til sagen på økonomiudvalgets dagsorden den 4. april 2018 og efterfølgende i kommunalbestyrelsen den 10. april Det ovennævnte notat er BDO s endelig beretning om status på revisionen for 2017 på de sociale områder, og det indgår endvidere som en del af BDO s samlede revisionsberetning for alle kommunens forvaltningsområder. BDO foretog den årlige revision af området ultimo januar 2018 og valgte at fremrykke udarbejdelse af notatet, så det kunne sendes med som bilag til svar på decisionsskrivelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Normalvis modtager kommunen først notatet til politisk behandling umiddelbart før sommerferien eller sammen med den endelig beretning for årsregnskabet efter sommerferien. Notatet viser, at sagsadministrationen på arbejdsmarkedsområdet er forbedret i løbet af 2017 i forhold til revisionsberetningen for 2016, som decisionsskrivelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) vedrørte. 16

19 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Norddjurs Kommune, løbende beretning 2017, revision af de sociale områder med statsrefusion.pdf 56232/18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 17

20 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Opfølgning på DUR-seminar G01 18/3456 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Djurslands Udviklingsråd (DUR) har afholdt seminar med temaet Djursland en del af noget større. DUR besluttede at sende en opfølgning på drøftelserne til Norddjurs Kommunes erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg og Syddjurs Kommunes Udvalg for erhverv og beskæftigelse til drøftelse og efterretning med henblik på en opsamling i DUR til seminar 2 den 1. juni DUR er et fælles strategisk forum for Syddjurs og Norddjurs kommuner. Her mødes politikere fra Syddjurs og Norddjurs kommuner med repræsentanter fra uddannelses-, turisme- og erhvervsliv samt repræsentanter fra organisationer og Region Midtjylland i alt mere end 30 medlemmer plus administrativ topledelse fra kommunerne. Medlemslisten over DUR-medlemmer er vedhæftet som bilag. Det går på skift mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner at have formandskab og ansvar for at sekretariatsbetjene DUR. I perioden er det Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunes borgmester Ole Bollesen er formand for DUR, og Norddjurs Kommunes borgmester Jan Petersen er næstformand. DUR mødes til 4 seminarer om året for at drøftes udvalgte temaer i et strategisk perspektiv. Samtidig skal DUR fungere som dialog- og sparringsforum for Norddjurs og Syddjurs kommuner. DUR s opgave er at være et strategisk dialogforum med særlig fokus omkring: Dialog om de potentialer for udvikling som Djursland rummer, samt hvordan disse kan realiseres 18

21 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Inspirere de 2 kommuners kommunalbestyrelse og byråd til udvikling af kommunernes styrker og potentialer Medvirke til fortsat udvikling af stærke samarbejder på Djursland og styrke fælles interesser i forhold til omverdenen Medvirke til formidling af de udviklingsmuligheder, der findes på Djursland, samt dele viden i DUR På det første seminar var temaet Djursland - en del af noget større. Rammesætningen for temaet er, at Djursland har stærke lokale styrkepositioner, som er med til at skabe vækst og beskæftigelse, og samtidig er en del af noget større Det Østjyske Vækstcenter. Det Østjyske Vækstcenter træder stadig tydeligere frem som et nationalt vækstcenter og som et sammenhængende lokaliserings-, bosætnings- og arbejdskraftsområde en funktionel byregion. De stærke østjyske kommuner arbejder alle på tværs af kommunegrænser for at skabe vækst og arbejdspladser og for at fastholde og styrke området som Danmarks førende vækstcenter udenfor hovedstadsområdet. I funktionelle samarbejder kan samarbejdspartnere i endnu højere grad varetage fælles interesser, ikke alene indenfor det erhvervspolitiske område, men på alle områder, som er i fælles interesse og drives bedre i samarbejde end hver for sig. Som inspiration blev 3 eksterne oplægsholdere inviteret til at komme med inspiration til en efterfølgende drøftelse af udviklingspotentialer for Djursland som en del af noget større. De 3 oplæg var: Region Midtjyllands og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi ved udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen, Region Midtjylland. Østjyske beslutningstageres bidrag til vækst- og udviklingsinitiativer i Business Region Aarhus ved sekretariatschef Jane Baad Jensen, Business Region Aarhus. Destinationsudviklingsprojekt Building Capacity Building Destination ved direktør Peer Kristensen, Visit Aarhus og direktør Flemming Rasmussen, Destination Djursland. 19

22 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Efter de 3 korte eksterne oplæg blev der afholdt 3 cafeer hvor DUR-medlemmerne fik mulighed for, sammen med oplægsholderne, at drøfte, hvordan man i fællesskab skaber mere vækst på Djursland og for en samlet region og vækstcenter Business Region Aarhus. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Opfølgning på DUR seminar 1 del 2 en del af noget større.docx 62016/18 2 Åben DUR medlemmer pdf 62015/18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 20

23 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen G01 18/14 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Der er i perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 31. marts 2018 kommet i alt 28 sager tilbage fra Ankestyrelsen. Heraf er 25 sager behandlet, mens 3 sager er hjemvist til kommunen uden behandling i Ankestyrelsen. Resultatet af behandlingen er følgende: 22 sager er stadfæstet 1 sag er stadfæstet og ændret - sag er stadfæstet og ændret, da det fastslås, at borgeren havde ret til sygedagpenge for perioden, men også at efterbetalingskravet er forældet, ligesom det vurderes, at der ikke er grundlag for at genoptage spørgsmålet om forlængelse. Således ændres Norddjurs Kommunes afgørelse om genoptagelse af borgerens sag om sygedagpenge, men samtidig stadfæstes kommunens afgørelse om, at borgerens krav om efterbetaling af sygedagpenge er forældet 2 sager er ændret - en sag, fordi borgeren ikke vidste, at vedkommende ikke havde ret til en del af sin integrationsydelse i den periode, vedkommende var under uddannelse. Borgeren havde oplyst kommunen om sin uddannelsesstart, men var ikke vidende om, at det havde indflydelse på integrationsydelsen. Borgeren skal således ikke tilbagebetale integrationsydelse for perioden - en sag, fordi det vurderes, at kommunen ikke havde tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at borgeren ikke længere var uarbejdsdygtig. Borgeren var således berettiget til sygedagpenge for perioden Der er hjemvist 3 sager med følgende begrundelser: 21

24 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget en sag, fordi der ikke fremgår tilstrækkelige oplysninger om borgerens økonomiske situation, herunder om borgeren lever op til betingelserne for at få støtte. Norddjurs Kommune skal derfor behandle sagen igen - en sag, fordi der ikke fremgår tilstrækkelige oplysninger til, at det kan afgøres, om borgeren selv har økonomisk mulighed for at afholde udgifter. Norddjurs Kommune skal derfor behandle sagen igen - en sag, fordi sagen ikke er tilstrækkelig belyst til, at det kan vurderes, om borgeren har ret til særlig støtte. Norddjurs Kommune skal derfor behandle sagen igen Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Ankestatistik til EAU-møde pdf 64865/18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 22

25 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo april Ø00 18/43 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Budget 2018 (mio. kr.) Opr. budget Korr. budget ekskl. overførsl er Forbru g Forvent et regnska b Afvige lse* Ansøgt e tillægs bevillin ger Drift - arbejdsmarkedsområde t 520,4 520,4 185,1 555,4 35,0 35,0 Drift - erhvervsområdet 6,4 6,4 2,7 6,4 0 0 Drift i alt 526,8 526,8 187,8 561,8 35,0 35,0 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - overførsler fra 2017 til 2018 Overført Beløb til Beløb til Forventet beløb i alt* opsparing forbrug af (80%) anvendelse overførsler** i 2018 (Mio. kr.) (20%) Arbejdsmarkedsområdet 3,5 2,4 1,1** 1,1 Erhvervsområdet 1,7 0,9 0,8*** 0,8 *Forbrug af overførte driftsmidler må maksimalt udgøre 20% jf. vedtaget clearings- /koordineringsprincip. 23

26 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget **0,5 mio. kr. af overførslen vedrører betalinger fra Syddjurs Kommune til UU Djursland og er derfor undtaget clearings/koordineringsprincippet. ***Under erhvervsområdet er der overført 100 % af overførslerne til projekter med ekstern finansiering, hvorfor denne post er større end 20 % af overførslen. Overordnet konklusion Drift På nuværende tidspunkt forventes der et samlet forbrug på 561,8 mio. kr., som medfører, at der er et merforbrug på 35,0 mio. kr. på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område i 2018 i forhold til korrigeret budget. Merforbruget på arbejdsmarkedsområdet på 35 mio. kr. vedrører udgifter til forsørgelse, da særligt førtidspension og fleksjob bliver langt dyrere end budgetteret. Det samlede merforbrug på forsørgelsesydelser udenfor servicerammen forventes at blive 35,0 mio. kr. Derudover er der et forventet forbrug af overførsler på samlet set 1,9 mio. kr. af de overførte midler fra 2017 indenfor servicerammen. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets andel af servicerammen udgør 11,3 mio. kr. og det forventes, at udvalgets forbrug vil ligge 1,9 mio. kr. over denne ramme. Der søges i denne opfølgning følgende bevillinger: Bevillingen vedrørende Landdistrikternes Fællesråd flyttes fra EAU til KFU. Ligeledes flyttes bevilling vedrørende Udvikling i den sydlige del af Grenaa Havn fra EAU til MTU. I 2017 modtog EAU indtægter fra Business Region Aarhus til projekt vedrørende hjemmearbejdspladser på 0,050 mio. kr., som er overført til 2018, hvorfor der søges om tillægsbevilling på 0,050 mio. kr. til afholdelse af udgifter hertil, samt tillægsbevilling på 0,050 mio. kr. til den modtagne indtægt. 24

27 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Ligeledes er der i 2018 modtaget 0,4 mio. kr. fra Region Midtjylland til Aktiviteter på Grenaa Havn, hvorfor der søges om tillægsbevilling på 0,4 mio. kr. til afholdelse af udgifter hertil samt tillægsbevilling på 0,4 mio. kr. til den modtagne indtægt. Budgetopfølgningen pr. ultimo april måned samles for alle fagudvalg i en sag, som videresendes til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Se ovenfor. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, 1. at udvalget drøfter finansiering af det forventede merforbrug på 35 mio. kr. på forsørgelse på arbejdsmarkedsområdet. 2. at der godkendes en omplacering af bevilling til Landdistrikternes Fællesråd på 0,010 mio. kr. fra EAU til KFU. 3. at der godkendes en omplacering af bevilling til Udvikling i den sydlige del af Grenaa Havn på 0,200 mio. kr. fra EAU til MTU. 4. at der gives tillægsbevilling på 0,050 mio. kr. i udgift og indtægt til Hjemmearbejdspladser Business Region Aarhus. 5. at der gives tillægsbevilling på 0,400 mio. kr. i udgift og indtægt til Udvikling Grenaa Havn. 6. at budgetopfølgningen per ultimo april godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsområdet Grafer pdf 76970/18 2 Åben EAU budgetopfølgning BILAG.pdf 76964/18 3 Åben EAU-puljen ultimo april 78369/18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet med henvisning til udvalgets beslutning under pkt. 5 i dagsordenen til dette møde. 25

28 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget indstiller til økonomiudvalget, at der gives en tillægsbevilling på 35 mio. kr. finansieret af kassebeholdningen. 2. Godkendt. 3. Godkendt. 4. Godkendt. 5. Godkendt. 6. Godkendt. Ulf Harbo gør opmærksom på, at en stor del af merforbruget i 2018 skyldes en teknisk korrektion i budget på -34,0 mio. kr. 26

29 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 18/4 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling På erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der være mulighed for orientering fra Udvalgsformanden Udvalgsmedlemmer Forvaltningen o Status på psykologhjælp til unge til og med 25 år o Nyt om ledighed og beskæftigelse o Status på projektet Flere skal med o Svar fra STAR vedr. redegørelse for initiativer og status vedr. revisionsberetning 2016 Links til statistik: STAR Danmarks Statistik Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jobindsats Eventuelle spørgsmål til materialet kan stilles på mødet. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 27

30 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Nyt om ledighed og beskæftigelse i Østjylland 67414/18 2 Åben Notat - Flere skal med.pdf 74019/18 3 Åben Monitoreringsrapport marts Flere skal med 67625/18 4 Åben Svar på redegørelse af 14. marts decisionsskrivelse vedr /18 Norddjurs Kommune - svar på redegørelse.pdf 5 Åben Status på psykologforløb for unge til og med 25 år.pdf 78867/18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 28

31 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for G01 18/1 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling En ajourført udgave af erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 er vedlagt som bilag. Eventuelle bemærkninger til arbejdsplanen drøftes. Derudover er Mødeoversigt for EAU 2018 vedlagt; den er udarbejdet i henhold til udvalgets ønsker om mødestruktur i indeværende år. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, 1. at erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 godkendes. 2. at mødeoversigt for EAU 2018 godkendes. Bilag: 1 Åben Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan majmøde.pdf 78996/18 2 Åben Mødeoversigt for EAU /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 29

32 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Behandling af projektforslag til Poul Due Jensens Fond 1. Idebeskrivelse Martibus (69685/18) 2. Idéforslag Mobilbutik Viden Djurs (69686/18) 3. Ideforslag - Parat til ungdomsuddannelse (69687/18) 4. Idebeskrivelse - Forprojekt - Rekruttering fra Havnen (69681/18) 5. Idebeskrivelse - Dit liv, dit valg (72037/18) 6. Idebeskrivelse - Helhedsorienteret indsats for borgere på kontanthjælp (69682/18) 7. Idébeskrivelse - Kattegatskolen - overbygning kombineret med erhvervspraktik (69689/18) 8. Idebeskrivelse - My Firm (74875/18) 4. Støtte til Game Hub Denmark 1. Partnerskab mellem Game Hub Denmark og Norddjurs Kommune.pdf (78854/18) 5. Fagudvalgenes arbejde med budget Notat vedr. fagudvalgenes arbejde med budget (78860/18) 6. Orientering om notat fra revisionsfirmaet BDO 1. Norddjurs Kommune, løbende beretning 2017, revision af de sociale områder med statsrefusion.pdf (56232/18) 7. Opfølgning på DUR-seminar 1. Opfølgning på DUR seminar 1 del 2 en del af noget større.docx (62016/18) 2. DUR medlemmer pdf (62015/18) 8. Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 1. Ankestatistik til EAU-møde pdf (64865/18) 30

33 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo april Arbejdsmarkedsområdet Grafer pdf (76970/18) 2. EAU budgetopfølgning BILAG.pdf (76964/18) 3. EAU-puljen ultimo april (78369/18) 10. Gensidig orientering 1. Nyt om ledighed og beskæftigelse i Østjylland (67414/18) 2. Notat - Flere skal med.pdf (74019/18) 3. Monitoreringsrapport marts Flere skal med (67625/18) 4. Svar på redegørelse af 14. marts decisionsskrivelse vedr Norddjurs Kommune - svar på redegørelse.pdf (76635/18) 5. Status på psykologforløb for unge til og med 25 år.pdf (78867/18) 11. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan majmøde.pdf (78996/18) 2. Mødeoversigt for EAU 2018 (78670/18) 31

34 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside Else Søjmark (A) Lars Pedersen (A) Lars Sørensen (V) Diana Skøtt Larsen (O) Michael Vejlstrup (I) Benny Hammer (C) Ulf Harbo (Ø) 32

35 Bilag: 2.1. Idebeskrivelse Martibus Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69685/18

36 Ideforslag - Martibus 2.1. Projektets formål (Hvad vil vi opnå?) Norddjurs kommunes handicappolitik siger bl.a.: At handicappede borgere modtager en sammenhængende, helhedsorienteret og tværgående indsats og sagsbehandling, hvor der er særligt fokus på overgange. Norddjurs kommunes ungdomspolitik siger bl.a. at: Unge i Norddjurs Kommune skal føle sig som en del af et fællesskab. Unge er medborgere, som gennem en varieret inddragelse gives ansvar og medindflydelse på unges hverdag. Unges forskelligheder og forskellige ressourcer er en styrke. Der skal skabes plads og rum til, at denne forskellighed kan blomstre samtidig med, at alle unge indgår i et forpligtende fællesskab. Med afsæt i ovenstående har vi udviklet et uddannelsestilbud til unge med en autismespektrum forstyrrelse. Unge med en autismespektrum-forstyrrelse (ASF) skal kunne modtage et uddannelsestilbud, der målrettet forsøger at lave en indsats, der tager udgangspunkt i de unges særlige kompetencer. For at bringe kompetencerne i spil skal unge med ASF have adgang til et specialiseret uddannelsestilbud, der bygger på faglig viden om ASF, brobygning til uddannelse og det etablerede arbejdsmarked. Flere unge med ASF passer ikke ind i de ordinære ungdomsuddannelser, fordi de ofte har nogle sociale og personlige udfordringer som ungdomsuddannelserne ikke kan håndtere. Dermed ikke sagt, at deres faglige niveau ikke er højt, men problemet er, at de faglige kompetencer hæmmes af, at unge med ASF ikke har de nødvendige strategier til at kunne klare sig i omverdenen. Omvendt ser vi også eksempler på unge, hvor de sociale kompetencer er til stede, men hvor fagligheden trænger til et løft, hvilket kun kan ske i rammer, der er designet til disse unge. På baggrund af ovenstående ønsker Martibus følgende: Vision Martibus vil være kendt og anerkendt som et uddannelsestilbud, der er førende på Djursland i forhold til at udvikle unge med ASF og gøre dem værdifulde i forhold til arbejdsmarkedet og ordinære uddannelsestilbud. Mission Vi skaber rammer for læring og udvikling til unge med ASF. Det vil vi gøre ved at tilbyde specialiserede og motiverende læringsmiljøer, der tager afsæt i en differentieret og kreativ undervisning. Formål At tilbyde en uddannelse, der gennem et målrettet, individuelt og helhedsorienteret forløb, skaber mulighed for, at unge med ASF kan finde en plads på arbejdsmarkedet eller i ordinær uddannelse.

37 Ideforslag - Martibus Martibus er en uddannelse, der har til formål at skabe uddannelse og jobmuligheder for unge med en autismespektrumforstyrrelse. Uddannelsen har 4 fokusområder: 2.2. Hvordan vil vi gøre det? Martibus følger bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I daglig tale STU lovgivningen. I første omgang udbydes Martibus til unge i Syddjurs og Norddjurs kommune Målgruppen Unge med en autismeforstyrrelse, som er mellem år. Martibus uddannelsen kombinerer undervisning med praktikophold på specifikke arbejdspladser. I undervisningen øver eleverne sig på de kompetencer, som de mangler for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet eller på en uddannelse. Martibus samarbejder med forskellige virksomheder på Djursland og flere unge skal ende direkte i arbejde efter Martibus-uddannelsens ophør. Det er vores erklærede mål, at: En afgørende ting i mødet med Martibus-eleverne er at hjælpe eleverne til at forstå sig selv. Eleverne har nogle forcer og nogle svagheder og dem skal vi rette fokus mod som det første. Derfor indledes uddannelsen med et selvforståelseskursus v/thea Maibom fra Autismepotentialet. Maibom har fokus på at tegne den enkelte elevs profil, så det bliver helt tydeligt for alle, hvad der skal arbejdes med for at opnå et bestemt mål Strategisk rationale på mikro- og makroniveau Vi oplever i disse tider flere og flere unge med en autismespektrumforstyrrelse (ASF). Disse unge har svært ved at efterleve de krav, som stilles på de ordinære ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet. Misforholdet mellem unge med ASF og arbejdsmarkedet er et tydeligt billede

38 Ideforslag - Martibus på at uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet ikke er indrettet til den autistiske hjerne. Martibus-uddannelsen vil derfor bidrage med, at unge med ASF, kan udvikle strategier, der gør dem i stand til at håndtere sociale, personlige og faglige krav på arbejdsmarkedet og på ordinære uddannelser. Samtidig bidrager Martibus med en viden, støtte og indsigt i den autistiske hjerne, således, at arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren kan rumme og få gavn af de unikke kompetencer, som mange unge med ASF har. Det handler om at gøre unge med ASF attraktive for arbejdsmarkedet ved at sætte positivt fokus på deres kompetencer Donationsmodtager 1.3. Ansøgte beløb 1.7. Navn på projektdeltagere (organisationer) Samarbejde mellem Norddjurs Kommunes jobcenter og socialområde Projektperiode

39 Bilag: 2.2. Idéforslag Mobilbutik Viden Djurs Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69686/18

40 Ideforslag - Mobilbutik 2.1. Projektets formål (Hvad vil vi opnå?) Desværre har vi i Danmark en gruppe af unge imellem 18 og 30 år, som aldrig rigtigt har fået en uddannelse, de kan komme videre i livet med. Årsagerne kan være mange, lige fra omsorgssvigt fra forældrenes side til sygdom, der har gjort, at de ikke har fulgt skolegangen regelmæssigt, og de har derfor fået store huller i indlæringen. Fælles for den gruppe af unge er også, at de har haft en række nederlagsoplevelser i forbindelse med deres kontakt med skolesystemet, og de har nu ikke den store motivation for at følge traditionelle undervisningsforløb. Desuden har de mange nederlag ofte også ført til en meget lav selvagtelse. Djursland ligger en smule højere end landsgennemsnittet med hensyn til antallet af sårbare unge, og Norddjurs Kommune og Viden Djurs har nu i nogle år samarbejdet om at få denne gruppe af unge i gang med en erhvervsuddannelse og dermed videre i livet. I løbet af dette arbejde, har vi erfaret, at det ikke er manglende begavelse, der har forhindret de unge i at få en uddannelse. Når de ser et mål med at få en uddannelse, og når de får særlig støtte og her har mentorstøtte været meget vigtig, kan mange af dem nå forbløffende gode resultater. Det har været en stor glæde for alle dem, der arbejder med de unge, at se det lys, der tændes i de unges øjne, når deres fremtidsperspektiv ændres, og de nu ikke længere ser sig selv som klienter, men som aktive borgere, der kan tage en uddannelse og derefter forsørge sig selv. Men på trods af alle anstrengelserne, er der alligevel stadig en restgruppe, der dropper ud af en ungdomsuddannelse, eller som aldrig kommer i gang med en. Samtidig oplever Danmark det paradoksproblem, at vi i stigende grad mangler arbejdskraft på en række områder, og problemet ser ud til at blive større, da en del østeuropæere er begyndt at rejse tilbage til deres hjemlande, hvor det nu går så godt økonomisk, at de kan få arbejde der. Også derfor kunne der være god logik i, at Danmark sætter endnu flere kræfter ind på, at få så mange som overhovedet muligt af de sårbare unge rustet til jobs på det danske arbejdsmarked fremfor at forsøge at tiltrække arbejdere fra eksempelvis Ukraine. Med ovenstående beskrivelse som motivation, vil dette projekt udvikle og afprøve en model for, hvordan man kan flytte gruppen af særligt sårbare unge fra at være klienter til at være selvforsørgende borgere. Det er vigtigt at modellen giver de unge mulighed for at få kompetencer og viden, der ruster dem til enten at tage et job eller en uddannelse, og det er en forudsætning, at projektets metoder er meget forskellige fra dem, de unge allerede har oplevet i skolesystemet. Samtidig har det stor betydning, at

41 Ideforslag - Mobilbutik de unge i forløbet får opbygget et øget selvværd og dermed bliver i stand til at tage styring overe deres eget liv Hvordan vil vi gøre det? Projektets aktiviteter vil centrere sig omkring en mobil butik, der skal drives som en socialøkonomisk virksomhed. Helt konkret er butikken en specialbygget container, der nemt kan flyttes fra sted til sted, og hvor der er en meget stor grad af fleksibilitet med hensyn til indhold, og dermed de varer, eller oplevelser, som den mobile butik kan sælge (se venligst tegninger). Det er meningen, at butikken skal sælge mange forskellige typer af varer, og dens aktiviteter vil aldrig kunne ses som konkurrerende med den lokale detailhandel på Djursland. Tværtimod. Den mobile butik vil se det som et af sine mål at blive en attraktion, som butikstorve på Djursland gerne inviterer til særlige lejligheder. Et andet mål for butikken vil være at sætte fokus på de områder, som Norddjurs Kommune har som særlige indsatsområder i sin nyligt offentliggjorte erhvervsstrategi: fødevarer, jern og metal, service og turisme. Den mobile butik vil arbejde med temaer og sælge varer, der passer ind i ovennævnte strategi, og inden de unge tager ud på en salgstur, vil Viden Djurs sikre, at de har speciel viden om de varer, de skal sælge, så de kan give deres kunder en god rådgivning i forbindelse med salget af varer. Ud over varer, kan butikken også sælge oplevelser: det kan f. eks. være en kok, der er med bussen rundt, og som viser, hvordan man kan tilberede Djurslands gode råvarer det kan være grillarrangementer, eller det kan være IT-hjælp til borgere, der har svært ved at oprette en e-boks eller søge på nettet. Mulighederne er mange, og de unge vil få stor medbestemmelse med hensyn til de varer og oplevelser, der skal sælges. Det vil også være de unge selv, der står for indkøb, salg og regnskab. De vil hele tiden have mulighed for at få hjælp, men i første omgang er det dem selv, der har ansvaret, og de får lært af erfaring, hvad det vil sige at drive en forretning. Hvis en eller flere af de unge får idéer til start af egen virksomhed det kunne eksempelvis være at indsamle brugte computere, skille dem ad og sælge reservedele, kan denne idé også afprøves i den mobile butik. Det er naturligvis ikke sikkert, at idéerne fører til etablering af en virksomhed, men de unge har så prøvet, hvad det vil sige at forsøge sig som iværksætter, og de kan måske bruge denne erfaring til at komme videre med egen virksomhed senere i livet. Under alle omstændigheder har de i forløbet fået nogle erfaringer og kompetencer, som vil gøre dem til gode ansatte i en virksomhed. En yderligere og meget vigtig dimension, som den mobile butik vil rumme er, at den kan bruges som tiltrækning og uddannelse af arbejdskraft til det lokale arbejdsmarked. Lokale arbejdsgivere kan personligt møde de unge mennesker, se dem som aktive ansatte i den mobile butik og efterfølgende tilbyde dem jobs, så man kan sige, at den mobile bus både sælger varer og talenter.

42 Ideforslag - Mobilbutik 3.2. Strategisk rationale på mikro- og makroniveau Når projektet slutter, vil der være en mobil bus samt et afprøvet koncept for etablering af en socialøkonomisk virksomhed samt en model for, hvordan Norddjurs Kommune i samarbejde med Viden Djurs kan ruste gruppen af særligt sårbare unge til at få enten et job eller en uddannelse. I løbet af udvikling og afprøvning af modellen vil mindst 20 unge være flyttet fra offentlig forsørgelse til egenforsørgelse eller uddannelse. De tunge udgifter ligger i udvikling og afprøvning af denne model, hvorimod den efterfølgende drift kan kobles til igangværende aktiviteter hos hhv. Norddjurs Kommune og Viden Djurs, og der vil i løbet af projektperioden blive lagt en plan for, hvordan dette skal gøres Donationsmodtager 1.3. Ansøgte beløb 1.7. Navn på projektdeltagere (organisationer) Norddjurs Kommune og Viden Djurs Projektperiode

43 Bilag: 2.3. Ideforslag - Parat til ungdomsuddannelse Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69687/18

44 Ideforslag Parat til ungdomsuddannelse 2.1. Projektets formål (Hvad vil vi opnå?) I Norddjurs Kommune har vi en meget stor andel af unge i 8. årgang som vurderes ikke uddannelsesparate i nuværende årgang er andelen 49%. Norddjurs Ungdomsskole og Ungdommens Uddannelsesvejledning har samarbejdet om at udvikle nogle forløb for disse unge i indeværende skoleår, og erfaringen har på nuværende tidspunkt vist, at vi i højere grad skal have forældrene med samt en øget involvering af lærerne. I overbygningen skal de unge lære sig selv at kende, og derigennem opbygge et højt selvværd. Selvværdet skal hjælpe de unge til at navigere og handle i et foranderligt ungdoms- og voksenliv på både det personlige, sociale og faglige plan. I overbygningen skal lærerne derfor understøtte, at de unge udvikler og bevarer en realistisk og positiv selvopfattelse. Samtidigt skal de unge opleve, at de bliver mere opmærksomme på deres egne grænser og at de kan sige til og fra, når grænserne bliver udfordret eller overtrådt. Vi har derfor et ønske om at udvikle forløb, der dels tager afsæt i de læringsmål der i øvrigt er i 8. årgang, (som er lærernes ansvar), og dels tager udgangspunkt i forældreinvolvering. Forløbene skal opleves som en naturlig del af undervisningen, hvor lærerne er involveret og kan anvende dele af forløbene, og det indgående kendskab de vil få til eleverne, i langt højere grad end hidtil. Forløbene skal rettes mod elevernes personlige og sociale kompetencer: Evnen til at kommunikere gennem sit kropssprog Vise empati Kunne sætte sig mål og planlægge efter disse Håndtere forandringer Skabe gode relationer til andre Samarbejde De unge opnår større selvindsigt, tilegner sig ny viden og større bevidsthed om deres værdier, og hvad der er vigtigt for dem. De bliver opmærksomme på forskellige læringsstile, og hvordan de fremadrettet bruger deres hjerne til selv at skabe de bedste muligheder for udvikling.

45 Ideforslag Parat til ungdomsuddannelse 2.2. Hvordan vil vi gøre det? I forløbet præsenteres de unge for en række personlige værktøjer i form af facilitering af aktiviteter, korte teoretiske beskrivelser, opgaver, øvelser og lege, der vil udvikle nye personlige og sociale færdigheder, men som også forstærker alt det, de i forvejen er gode til og ønsker at fastholde. Et forløb har således betydningsfuld transferværdi, hvad angår uddannelsesparathed og motivation. Samtidig knytter arbejdet med den unges personlige og sociale kompetencer sig til det obligatoriske emne Uddannelse og job samt Elevernes alsidige udvikling, hvor vi har fokus på færdigheds- og vidensmålene: - At eleven kan beskrive egene drømme og forventninger, - At eleven kan beskrive sammenhæng mellem personlige mål og uddannelse, - At eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger - At eleven oplever at have kontrol over egen situation, - At eleven kan være engageret i undervisningen, - At eleven kan udfordre, udvikle og bruge sine styrker og blive bevidst om egne læringsmåder. - At eleven får perspektiv på sin fritid med sunde interesser Vi ønsker at prioritere et tæt samarbejde med forældrene både i forhold til de ikke uddannelsesparate elever, men også et samarbejde hvor omdrejningspunktet er at fastholde en elev i fortsat at være uddannelsesparat. Vi ønsker at anvende ca 60 lektioner i alle 8. årgange i en treårig periode, og vi ønsker at anvende det allerede afprøvede og validerede koncept MILIFE. (MI-LIFE.dk) I overbygningen skal de unge lære sig selv at kende og derigennem opbygge et højt selvværd. Selvværdet skal hjælpe de unge til at navigere og handle i et foranderligt ungdoms- og voksenliv på både det personlige, sociale og faglige plan. I overbygningen skal lærerne derfor understøtte, at de unge udvikler og bevarer en realistisk og positivselvopfattels e. Samtidigt skal de unge opleve, at de bliver mere opmærksomme på deres egne grænser og at de kan sige til og fra, når grænserne bliver udfordret eller overtrådt.. De unge skal vide hvem de er og turde stå ved det Strategisk rationale på mikro- og makroniveau

46 Ideforslag Parat til ungdomsuddannelse 1.2. Donationsmodtager På microniveau vil den enkelte elev opleve at få et boost ift at blive uddannelsesparat, øget selvværd og redskaber til at have kontrol over egen situation, herunder fastholdelse i at være uddannelsesparat. På macroniveau vil det opleves, at flere unge kan fortsætte direkte fra 9. og 10. årgang til en ungdomsuddannelse. Efter projektperioden forventes det, at projektet er indfaset som en fast del af skoleåret for 8. årgang UngNorddjurs (Norddjurs Ungdomsskole) og Ungdommens Uddannelsesvejledning 1.3. Ansøgte beløb Kr dækkende en treårig periode for alle 8. klasser i Norddjurs ( p.t. 17 klasser). Beløbet indeholder løn til medarbejdere hos UngNorddjurs og UU Djursland samt materialeomkostninger (MI-LIFE materialer) Udgifter til lærerlønninger afholdes af skolerne Navn på projektdeltagere (organisationer) 1.9. Projektperiode August 2018 Juni 2021 Auning Skole Ørum Skole Kattegatskolen Vestre Skole UngNorddjurs Ungdommens Uddannelsesvejledning

47 Bilag: 2.4. Idebeskrivelse - Forprojekt - Rekruttering fra Havnen Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69681/18

48 Ideforslag - Forprojekt Rekruttering fra Havnen 2.1. Projektets formål (Hvad vil vi opnå?) Med projektet vil vi gerne udvikle en model for at løfte udfordringen af rekrutteringen af borgere længst fra arbejdsmarkedet til de arbejdspladser der mangler arbejdskraft i Norddjurs. Konkret skal projektet munde ud i et projektdesign, der beskriver en model baseret på de lokale udfordringer med rekruttering på den ene side - de kompetencer der er til stede blandt de ledige borgere på den anden og hvordan der bedst skabes et match mellem disse. Herudover skal projektet medvirke til at indgå konkrete aftaler med alle interessenter. Målet er at danne grundlag for etablering af op til 1000 nye arbejdspladser over en 2-5 årig periode. Projektet danner dermed baggrund for ansøgning til et større udviklingsprojekt i samarbejde mellem havnen og arbejdsmarkedsafdelingen om udvikling af nye arbejdspladser Hvordan vil vi gøre det? Projektet skal afdække og indsamle data omkring de konkrete behov og muligheder; Hvor mange jobs, hvilke jobområder, hvilke opgaver skal virksomhederne have løst - nu og her, og i fremtiden? Hvor mange borgere har vi og hvilke kompetencer er der behov for. Endelig også om der er kendte lokale udfordringer, det er væsentligt at holde sig for øje. Den viden indhentes via en fælles arbejdskonference mellem virksomheder, organisationer og jobcentret. På baggrund af den indsamlede viden udvikles et projektdesign og der laves konkrete aftaler med interessenter om tilknytning til det efterfølgende rekrutteringsprojekt Strategisk rationale på mikro- og makroniveau Forgæves rekrutteringer og samtidig arbejdsløshed er en national udfordring. For den lokale beskæftigelse kan det betyde at ellers modne projekter ikke bliver søsat af bekymring over ikke at kunne levere pga. manglende arbejdskraft, hvilket medvirker til at større projekter flytter til de steder i landet (eller udlandet) hvor der er mulighed for at løse opgaven og beskæftigelseskurven ikke knækker. I Norddjurs har vi en fælles opgave i at understøtte det potentiale der er i de lokale virksomheder, så vi får vendt billedet om og tiltrækker både virksomheder og arbejdskraft Donationsmodtager Arbejdsmarkedsafdelingen, Norddjurs Kommune 1.3. Ansøgte beløb DKK

49 Ideforslag - Forprojekt Rekruttering fra Havnen 1.7. Navn på projektdeltagere (organisationer) Norddjurs Kommune, virksomheder, faglige organisationer, 1.9. Projektperiode 3. mdr. Rekruttering fra havnen

50 Bilag: 2.6. Idebeskrivelse - Helhedsorienteret indsats for borgere på kontanthjæl p Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69682/18

51 Idebeskrivelse - Helhedsorienteret indsats for borgere på kontanthjælp 2.1. Projektets formål (Hvad vil vi opnå?) At frisætte borgere på kontanthjælp med flere handleplaner ved, at borgerne opnår tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet på ordinære vilkår samtidig med, at borgerne og deres familier lærer at mestre eget liv. Et langsigtet mål er at bryde den negative sociale arv ved at påvirke familiemønstre og forældrenes adfærd, så de kan fungere som rollemodeller, der skaber positive forandringer for de næste generationer. Målgruppen for den helhedsorienterede indsats i Norddjurs Kommune er primært borgere på kontanthjælp over 30 år med komplekse problemstillinger og som følge heraf adskillige handleplaner i kommunalt regi. Kendetegnende kan også være, at disse borgere er en del af en familie med børn, som er kendte indenfor Socialområdet. Med udgangspunkt i erfaringer, er det målsætningen at opnå nedenstående effekter i løbet af 2 år: 30% af målgruppen kommer i job eller uddannelse på ordinære vilkår. 31% af børnene kommer i gang med og bliver fastholdt i fritidsaktiviteter. 40% af de årige opnår fritidsjob. Skolefraværet reduceres med 40% 2.2. Hvordan vil vi gøre det? 50 udsatte familier vil over en 2 årig periode få en case-manager en myndighedsperson i kommunen, der har til opgave at etablere en inddragende, håndholdt og helhedsorienteret indsats, på tværs af myndighedsområder så der skabes en samlet og koordineret indsats for familien, hvor kommunen tilpasser sig familiens muligheder og hverdag, og ikke omvendt. Et gennemgående princip i helhedsorienteret indsats er et klart fokus på borgernes og disses familiers udviklingspotentialer og et ejerskab til egen situation, hvor udvikling lægges ud til borgeren og dennes evt. familie. Forældrene skal mødes med klare forventninger og krav, som stilles under hensyntagen til de ressourcer og udfordringer, som forældrene står med om at fungere som aktive medborgere. En helhedsorienteret indsats vil sikre, at ressourcerne samles omkring familiernes behov og skabe en mere sammenhængende og enkel koordinering på tværs af de systemer, der hjælper familiemedlemmerne.

52 Idebeskrivelse - Helhedsorienteret indsats for borgere på kontanthjælp Gennem en Projektet skal desuden gennem praksisnær kompetenceudvikling af de professionelle omkring borgerne sætte Norddjurs Kommune i stand til selv at opnå ovenstående formål, gennem det læringsparløb der etableres. Samtidig arbejdes der med et flerårigt læringspartnerskab, hvorved der skabes et solidt fundament for, at læringen indarbejdes i Norddjurs Kommunes arbejdsgange og kultur Strategisk rationale på mikro- og makroniveau At frisætte borgere på ofte langvarig kontanthjælp med flere handleplaner ved, at borgerne opnår tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet på ordinære vilkår samtidig med, at borgerne og deres familier lærer at mestre eget liv. Et langsigtet mål er at bryde den negative sociale arv ved at påvirke familiemønstre og forældrenes adfærd, så de kan fungere som rollemodeller, der skaber positive forandringer for de næste generationer. Koordineringen af og indflydelsen på den plan, der på sigt skal inkludere de voksne borgere på arbejdsmarkedet og børnene i skole. Der arbejdes konkret ud fra de erfaringer der er gjort med at selv få ordinære løntimer øger motivationen og troen på en fremtid på arbejdsmarkedet Donationsmodtager Norddjurs Kommune 1.3. Ansøgte beløb Navn på projektdeltagere (organisationer) 1.9. Projektperiode August 2018-august 2020

53 Bilag: 2.7. Idébeskrivelse - Kattegatskolen - overbygning kombineret me d erhvervspraktik Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69689/18

54 Ideforslag Kattegatskolen overbygning kombineret med erhvervspraktik 2.1. Projektets formål (Hvad vil vi opnå?) Som en skole med store udfordringer i elevgruppen, både pga. socioøkonomiske forhold, elever fra specialklasser og i en vis grad i forhold til elever af anden etnisk herkomst og som overbygningsskole for to fødeskoler uden for Grenaa, med elever, der også har udfordringer med skolegangen oplever vi hvert år at vi har elever, som det er svært at give de rigtige udfordringer i skolen, og som det kan være svært at finde den rigtige løsning til, når de forlader skolen. De øgede krav til karaktergennemsnit for at komme på en relevant ungdomsuddannelse har gjort det markant sværere for den mest udsatte gruppe af vore elever. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fortæller at næsten 40 % af børn med svære kår, fra ressourcesvage familier, ingen uddannelse har som 25/26-årig. Der er stort behov for at gøre noget for disse elever. Vi vil gerne skabe nogle muligheder for at disse elever kan kombinere skolegangen med en tilknytning til virksomheder, der har brug for arbejdskraft, og som vil være med til at arbejde for, at den unge fastholdes i skolearbejdet og på ungdomsuddannelsen, fordi der venter en læreplads efter endt uddannelse. Gennem projektet ønsker vi at kunne skifte det traditionelle skolemiljø ud med mere erhvervsrettede læringsmiljøer, hvor denne gruppe af elever får mulighed for at hjælpe til i eksempelvis en virksomhed eller på et værksted og være sammen med nogle de lettere kan identificere sig med. Eleverne får dermed mulighed for at komme ind i nogle nye sammenhænge, som er mere på deres præmisser. Dette læringsmiljø vil betyde at teori og praksis bindes tættere sammen og eleverne vil kunne se direkte nytte af deres læring og arbejde. Eleverne skal kunne mærke at de bliver dygtigere og får succeser Hvordan vil vi gøre det? I første omgang er det nødvendigt at der etableres kontakt til erhvervslivet i området, og at behovet for arbejdskraft defineres. Ligeledes er det nødvendigt at få beskrevet hvordan skole og erhverv kan arbejde sammen om dette, og hvad parterne har brug for. Skolen skal have afklaret hvordan vi kan lave et skoletilbud, der kan tilgodese de nævnte elever, så vi lever op til folkeskoleloven, og således samarbejdspartnere oplever positive effekter af evt. aftaler Strategisk rationale på mikro- og makroniveau

55 Ideforslag Kattegatskolen overbygning kombineret med erhvervspraktik Målrettet og relevant skolegang for elever, med risiko for skolevægring eller manglende ungdomsuddannelse og dermed risiko for manglende tilknytning til erhvervslivet. Rekruttering af arbejdskraft til arbejdspladser, der af forskellige årsager har rekrutteringsproblemer Donationsmodtager Kattegatskolen v. skoleleder Allan Vestrup 1.3. Ansøgte beløb I første omgang er der behov for at afholde møder med forskellige relevante parter, for at få aftalt om projektet kan gennemføres. Det vurderes at der er behov for økonomi til medarbejder/medarbejdere på skolen, der skal implementere projektet. På nuværende tidspunkt anslås det til 2 halvtidsstillinger = ca kr. Derudover vil der kunne være behov for økonomi til samarbejdspartnere. Der vil umiddelbart være behov for konsulentbistand til at få samarbejdet etableret og til at designe projektet nærmere Navn på projektdeltagere (organisationer) Allan Vestrup Kattegatskolen Thomas Olesen Kattegatskolen Erhvervslivet -? Norddjurs Kommune -? 1.9. Projektperiode til beskrivelse af projekt og igangsættelse og implementering.

56 Bilag: 2.5. Idebeskrivelse - Dit liv, dit valg Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 72037/18

57 Idebeskrivelse: Dit liv dit valg 2.1. Projektets formål (Hvad vil vi opnå?) Projektet har til formål at give selvbestemmelsen, medindflydelsen og ansvaret tilbage til de ledige. Det skal understøtte en positiv, personlig udvikling for den enkelte og bringe flere, nye muligheder i spil i jobindsatsen. Samtidig skal projektet bidrage til at udvikle en ny kultur for samarbejdet mellem borger og kommune. Projektet henvender sig til gruppen af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp, der i dag er længst fra længst fra arbejdsmarkedet bringes tættere arbejde Hvordan vil vi gøre det? Kontanthjælpsmodtagerne skal i højere grad end vanligt inddrages i planlægning af deres vej mod arbejdsmarkedet. Sagsbehandler vil arbejde tværfagligt mellem forvaltningerne, således at borgeren hvis behov og ønske kan få tilbudt ydelser fra andre forvaltninger (f.eks. sundhed) samtidig vil borgeren gennem projektmidler få mulighed for at få andre ydelser, som lovgivningen ikke giver mulighed for. Ideen er at borgere, der ikke er jobparate, men vurderes i stand til at træffe velovervejede valg tildeles et beløb ( kr. per borger) til at vælge, hvilket tilbud blandt en på forhånd afgrænset række relevante tilbud de mener vil hjælpe dem bedst. Eksempelvis kan tatoveringer i ansigt være en barriere for arbejdsmarkedet, eller der kan være brug for et kursusforløb, et kørekort, afvænning eller psykologhjælp Strategisk rationale på mikro- og makroniveau Inklusion på arbejdsmarkedet langtidsledige gennem mange måneder kan have brug for dels en koordination af tiltag, dels en egen indflydelse på den plan, der på sigt skal inkludere dem på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsstyrelsen har tidligere gjort erfaringer med, at selv få ordinære løntimer øger motivationen og troen på en fremtid på arbejdsmarkedet Donationsmodtager Jobcenter Norddjurs 1.3. Ansøgte beløb DKK Navn på projektdeltagere (organisationer) Norddjurs Kommune 1.9. Projektperiode 12 måneder

58 Bilag: 2.8. Idebeskrivelse - My Firm Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 74875/18

59 Ideforslag til DONATIONSUDVALGET INKLUSION Projektets titel Projektnummer 2.1. Projektets formål (Hvad vil vi opnå?) Gennem at arbejde med sociale, personlige og faglige kompetencer individuelt som i fællesskab giver projektet sårbare unge, der ikke er i gang efter endt grundskole, motivation for karrierevalg. Efter endt projektforløb (fase 2) vil de unge være i gang med enten uddannelse eller arbejde som del af karriereplan Hvordan vil vi gøre det? Over 2 år vil samlet 50 unge fra såvel Norddjurs som Randers kommune gennemgå et forløb med 3 primære faser: 1. fase Tilknytning (6 til 8 uger): Den unge opsøges i hjemmet af en koordinator, der gennem ugentlige møder etablerer et fælles tredje med den unge (fælles aktiviteter som f.eks. fitness, gåture, klatring). Målet er skabe den relationelt gode kontakt til den unge, således at han/hun har mod til at indgå i en gruppe med andre unge fra projektet. 2. fase Læring (4-7 måneder à timer ugentligt): Broen (Randers): En individuel læringsplan med faglig undervisning (dansk, matematik, engelsk m.v.), MILIFE (sociale og personlige kompetencer), motion, sundhed, erhvervspraktikker og brobygningsforløb til uddannelse. De unge vil have en individuel plan og indgå i et fællesskab med ligesindede unge. MyFirm (UngNorddjurs): MILIFE basisforløb kombineret med innovationslabs i ungeteam. Projektplan med praktisk, anvendelsesorienteret læring i konkret projekt i tæt samarbejde med erhvervsmentor, ungdomskonsulent, projektmedarbejder, ungecoach, kaospilot o.a. 3. fase Efterværn (6-12 måneder): Den unge har fortsat kontinuerlig kontakt med koordinator og mødes med andre unge fra forløbet for at fastholde motivation, justere karriereplan, rydde sten af vejen, og konsolidere netværk Strategisk rationale på mikro- og makroniveau Mindske gruppen af unge, der efter endt grundskole ikke er kommet i gang med videre med uddannelse eller arbejde. 10,5 % af danske unge mellem 16 og 24 år tilhører NEET-gruppen (Not in Education, Employment or Training). Gruppen vokser frem mod det 19. år, hvilket projektet har til hensigt at modvirke. Efter projektforløb laves komparativ undersøgelse af de 2 projekters gevinster og metoder/tilgange ud fra på forhånd aftalte måle-parametre Donationsmodtager Ungdomsskolerne i Norddjurs og Randers Kommune 1.3. Ansøgte beløb 1.7. Navn på projektdeltagere (organisationer) Randers Ungdomsskole og UngNorddjurs 1.9. Projektperiode August 2018 til juli 2020

60 Bilag: 4.1. Partnerskab mellem Game Hub Denmark og Norddjurs Kommune.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78854/18

61 Partnerskab mellem Game Hub Denmark og Norddjurs Kommune Notatet beskriver en model for en 3-årig indsats hvor udvikling af klyngen er i fokus og hvor Game Hub Denmarks eksistens skal fremtidssikres og videreudvikles som Danmarks internationale gaming hub. Notat er udarbejdet i et samarbejde mellem Norddjurs Kommunes forvaltning og Game Hub Denmark. Game Hub Denmark er omdrejningspunktet for udvikling af gaming-iværksættere i Danmark. Med fokus på uddannelse, erhvervsudvikling og forskning, arbejder Game Hub Denmark med skabe fremtidens gamingiværksættere, der kan udvikle sig til globale virksomheder på et voksende, lukrativt marked. Via en række samarbejder, partnerskaber og projekter har Game Hub Denmark skabt netværk til viden i hele verden, videreudviklet på 50 eksisterende virksomheder, samt skabt 200 nye arbejdspladser, hvoraf cirka halvdelen er i Region Midtjylland. I et partnerskab mellem Norddjurs Kommune og Game Hub Denmark, kan nye erhvervsudviklingspotentialer realiseres, og ud fra det eksisterende forspring Game Hub Denmark har opbygget, skabe vækst og udvikling i Norddjurs på det globale gaming-marked. I partnerskabet skal der arbejde med følgende 3 spor: 1. Internationalisering - Sikre markedsandele på eksempelvis det indiske og kinesiske spilmarked. Sporet skal understøtte og udbygge de relationer, der allerede er skabt i Kina og Indien, samt øvrige spirende markeder. Der skal arbejdes mod at etablere samarbejdsaftaler og partnerskabsaftaler, der sikrer spilvirksomheder adgang til nye og eksisterende markeder, og den allerede etablerede kontakt med amerikanske forlag skal styrkes. Der skal etableres samarbejdsrelationer imellem skandinaviske, indiske, kinesiske spilfirmaer, videninstitutioner og øvrige potentielle samarbejdspartnere. Det kan ske ved eksempelvis at der reserveres skrivebordspladser i hubs i de oversøiske samarbejdslande, der gør, at en Norddjurs spilvirksomhed, uden de store omkostninger jævnligt kan arbejde fra eksempelvis Kina og Indien i en periode, og på den måde være tæt på det marked, som man bejler til. Ligeledes kan der udveksles forskere og videnpersoner samarbejdspartnere imellem. 2. Finansiering - Sikre investeringer til de nyetablerede virksomheder samt til Game Hub Denmarks aktiviteter og arbejde Nyetablerede gaming virksomheder oplever en udfordring med finansiering i udviklingsfasen af deres produkter. Derfor skal indsatsen arbejde for at styrke overlevelsesgraden blandt gamingiværksættere i Norddjurs, ved at arbejde med at fremskaffe ekstern finansiering. Der skal ligeledes arbejdes med tiltrækning af finansiering, kapital og udviklingsmidler til Game Hub Denmark som omdrejningspunkt for den danske spiludvikling, herunder afsøge muligheder for at indgå i strategiske partnerskaber med store, internationale IT og gaming-virksomheder. 1

62 I indsatsen skal der arbejdes målrettet med at udvikle nye modeller for finansiering, med fokus på at kombinere offentlige støttemuligheder (såsom Spilordningen, Innobooster og lign.) med privat kapital fra såvel programområdet, som potentielt fra internationale investorer. 3. Branding og markedsføring af gaming-iværksætteri Branding og markedsføring af partnerskabet og de aktiviteter der arbejdes med, er vigtig for den videre udvikling af Norddjurs som omdrejningspunkt for gaming i Danmark. Derfor skal der afholdes en større event med deltagelse af samarbejdspartnere, beslutningstagere og videnpersoner inden for gaming-området. Fokus er på iværksætteri, fremtidens talenter og globale muligheder. En event kan med fordel indarbejdes i Business Region Aarhus samarbejdet, eksempelvis Iværksætterprisen, samt samarbejdspartnere inden for den kreative branche, eksempelvis Arsenalet i Viborg og Filmbyen i Århus. Organisering: Partnerskabet har ikke en formel styregruppe eller arbejdsgruppe. Der afholdes kvartalsmæssige koordineringsmøder mellem Game Hub Denmark og Norddjurs Kommunes forvaltning, hvor fremdrift i aktiviteterne sikres. Norddjurs Kommunes Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg orienteres 1 gang årligt om status og fremdrift af indsatsen. Effekter: Fremtidens center for etablering af levedygtige spilvirksomheder samt spiludvikling i Danmark kommer til at ligge i Norddjurs Kommune. På baggrund af de resultater der allerede ligger i indsatsen på gaming i Norddjurs, videreudvikles den allerede eksisterende platform så: Gaming klyngen og Game Hub Denmark bliver blandt de globale markedsledere inden for spilinkubation. En stor del af de nyetablerede spilvirksomheder føler sig så tæt knyttet til gaming klyngen i Game Hub Denmark, at når de er flyvefærdige og skal forlade inkubatoren, så nedsætter de sig i nærheden af The Gaming Mile og fortsætter samarbejdet med klyngen. Norddjurs Kommune kommer til at medvirke kraftigt til at skabe den kritiske masse af spilvirksomheder, der gør at vi får større markedsandele på de store globale markeder, og dermed fortsat skaber vækst og udvikling i Norddjurs Kommune Ligeledes vil indsatsen understøtte inddragelsen af den nyeste viden fra universiteternes forskningsmiljøer til at skabe yderligere vækst i spilbranchen i Norddjurs. På langt sigt skal effekten blive, at der er skabt et komplet økosystem inden for spilbranchen, hvor der hele tiden skabes nye arbejdspladser og nye virksomheder og at det bliver et af de områder, som fremadrettet driver væksten i Norddjurs. 2

63 Bilag: 5.1. Notat vedr. fagudvalgenes arbejde med budget Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78860/18

64 Notat Dato: 8. maj 2018 Reference: Økonomisk sekretariat Journalnr.: 18/7765 Fagudvalgenes arbejde med budget På formandsmøde efter økonomiudvalgsmødet den 2 maj 2018 blev det besluttet, at der skal udarbejdes et notat for, hvordan fagudvalgene kan forberede sig og bidrage til budgetprocessen for Der sigtes på tidsperioden primo maj indtil sommerferien i juli måned Arbejdet i fagudvalgene skal ses som optakt til den meget koncentreret proces omkring budget i august måned. Udgangspunktet er den økonomiske politik og de spilleregler, der gælder for udvalgenes rolle i forhold til at overholde egen budgetramme. I budgetprocessen er det vedtaget at anlægsforslag behandles og prioriteres af fagudvalgene på møderne i maj/juni. Det er samtidig vedtaget at anlægsforslag, tekniske korrektioner gennemgås på temadagen den 22. juni Der foreslås tre spor, som fagudvalgene kan arbejde efter, det første er status på projekter og emner, det næste er besparelser og omstruktureringer og det sidste handler om tidligere tildelte bevillinger. Se nedenstående uddybning. 1. Status på diverse projekter, større strategiske satsninger og opsamling på emner, som udvalget forventer, der kan blive en del af budgetprocessen. I denne status/opsamling kunne indgå, hvor langt det er, tekniske- og faglige afklaringer, tidshorisont, økonomi, internt ekstern finansiering m.m. Herudover kunne indgå overblik over, hvilke emner, der de seneste år har været en del af budgetprocessen på udvalgets område. 2. Besparelser og omstruktureringer i henhold til nuværende organisation, forholde sig til den aktuelle økonomi på udvalgsområdet for Og i henhold til budgetproceduren komme med forslag til, hvordan eventuelle konstaterede merforbrug kan håndteres. Af Norddjurs kommunes økonomiske politik samt principper for økonomistyring fremgår følgende: I lighed med tidligere år kan der fortsat ikke påregnes tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen i årets løb. I tilfælde af forventede budgetoverskridelser og evt. ønsker om nye aktiviteter angiver det enkelte fagudvalg kompenserende besparelser eller merindtægter indenfor fagudvalgets eget område." 1

65 3. Overveje tidligere tildelte bevillinger på udvalgets område, er de stadig nødvendige eller er udviklingen gået i en retning, hvor de føres tilbage til kassen. På baggrund af ovenstående tre punkter foreslås det, at udvalgene samler op på disse og overvejer en eventuel prioritering af emner i forbindelse med budgetprocessen i august. 2

66 Bilag: 6.1. Norddjurs Kommune, løbende beretning 2017, revision af de sociale områder med statsrefusion.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56232/18

67 Tlf: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen 29 DK-8000 Aarhus C CVR-nr REVISIONENS BEMÆRKNINGER 1.1 GENERELT Revisionsbemærkninger, der skal behandles af kommunalbestyrelsen og fremsendes til tilsynsmyndigheden, er anført under afsnit 1.2. Vi har pligt til løbende at vurdere, om der skal skrives en revisionsbemærkning, hvis regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser lovligheden af en post eller disposition anses for tvivlsom der ved gennemgang af de etablerede forretningsgange konstateres væsentlige mangler i kontrolmæssig henseende, idet revisionen samtidig kan fremsætte forslag til udbedring af konstaterede mangler foreskrevne forretningsgange i øvrigt ikke er fulgt. 1.2 REVISIONENS BEMÆRKNINGER Nye revisionsbemærkninger Den udførte revision har givet anledning til følgende bemærkning: Personsager på det sociale område På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at sagsadministrationen vedrørende integrationsprogram ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler. For det nærmere indhold henvises til afsnit Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger Ved revisionen har vi foretaget opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger samt andre forhold omtalt i tidligere revisionsberetninger. Personsager på det sociale område Vi har i tidligere revisionsberetninger afgivet revisionsbemærkninger om personsager på det sociale område vedrørende uddannelseshjælp, kontanthjælp og jobafklaring. Vi har foretaget opfølgning herpå i Vedrørende uddannelseshjælp og kontanthjælp ser vi en forbedring i sagsadministrationen i Vedrørende uddannelseshjælp er der alene konstateret få fejl og vedrørende kontanthjælp er der sket en forbedring vedrørende rettidig opfølgning. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. Vi kan således afslutte de tidligere afgivne revisionsbemærkningerne på disse områder. Som det fremgår af afsnit 2.3 har kommunen i 2017 fortsat udfordringer vedrørende jobafklaring. Vi kan således ikke afslutte den tidligere revisionsbemærkning på dette område. REVISION AF DE SOCIALE OMRÅDER MED STATSREFUSION 2.1 GENERELT De efterfølgende afsnit vil indeholde en beskrivelse af formål, omfang samt revisionens udførelse, som er dækkende for samtlige reviderede personsagsområder. Personsagsområderne er opdelt i overensstemmelse med den autoriserede kontoplan på hovedfunktionsniveau. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

68 Tlf: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen 29 DK-8000 Aarhus C CVR-nr Formål Formålet med revisionen er at efterprøve, om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis, herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling på de sociale områder, er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og bekendtgørelse nr af 15. december 2017 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder Revisionens omfang og udførelse Revisionen gennemføres ved en kombination af system- og substansrevision baseret på revisors faglige vurdering af kommunens systemer, forretningsgange, kontrolmiljø m.v. Antallet af gennemgåede sager skal ses i sammenhæng med de anvendte revisionsmetoder, test af kontroller og substansrevision. Udvælgelsen af personsager planlægges og gennemføres ud fra revisors faglige vurdering af væsentlighed og risiko, og der er lagt særligt vægt på følgende kriterier: nyetablerede sager sager af væsentlig økonomisk karakter sager af væsentlig sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter sager efter revisors vurdering. Revisionen omfatter ikke en socialfaglig vurdering, men alene en vurdering af det retlige grundlag i sagerne. Vi har foretaget kontrol af, at bogførte udbetalinger m.v. er sket med hjemmel i meddelte bevillinger samt gældende love og bestemmelser. Det er endvidere efterprøvet, om der ved sagsbehandlingen er taget hensyn til principielle afgørelser, der er truffet af decisionsmyndigheder og ankeinstanser inden for de forskellige områder. Vi har endvidere efterprøvet, om kommunen ved sagsoprettelse og ved lovpligtige sagsopfølgninger har udnyttet muligheden for at foretage kontrol af oplysninger om økonomiske forhold, herunder i fornødent omfang har sammenholdt oplysninger fra forskellige registre med det formål at sikre, at der ikke udbetales uforenelige ydelser. 2.2 FORRETNINGSGANGE MV. I henhold til regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen på områder med statsrefusion og tilskud skal kommunen have tilrettelagt interne kontroller til sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen. Vi har efterprøvet, om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis (herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer, procedurer for sagsbehandling samt kvalitetskontrol) inden for følgende personsagsområder er hensigtsmæssig og fungerer på betryggende vis: Tilbud til udlændinge (herunder integrationsprogram og introduktionsforløb og ydelser til udlændinge omfattet af integrationsloven) Kontante ydelser (herunder kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge og enkeltydelser) Revalidering (herunder ressourceforløb, jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og fleksjob/flekslønstilskud) Arbejdsmarkedsforanstaltninger (herunder indsatsen for forsikrede ledige). Vi har foretaget test af kontroller i en række personsager for at efterprøve kommunens forretningsgange, kvalitetskontrol og andre interne kontroller. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

69 Tlf: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen 29 DK-8000 Aarhus C CVR-nr Konklusion Det er vores vurdering, at der generelt er etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange, kvalitetskontrol og ledelsestilsyn m.v. på personsagsområderne, samt at der administreres i overensstemmelse med disse. 2.3 PERSONSAGER På baggrund af en vurdering af væsentlighed og risiko er der foretaget gennemgang af personsager. Personsagsgennemgangen er foretaget som kombination af test af kontroller samt juridisk kritisk revision inden for følgende områder: Tilbud til udlændinge (herunder integrationsprogram og introduktionsforløb og ydelser til udlændinge omfattet af integrationsloven) Kontante ydelser (herunder kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge og enkeltydelser) Revalidering (herunder ressourceforløb, jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og fleksjob/flekslønstilskud) Arbejdsmarkedsforanstaltninger (herunder indsatsen for forsikrede ledige). Sammenfattende konklusion på personsagsgennemgang På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at personsagerne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. På områderne uddannelseshjælp og kontanthjælp, hvor der var bemærkningerne i 2016, kan vi konstatere en forbedring i sagsadministrationen På følgende områder administreres der generelt korrekt: Udbetaling af kontanthjælp og uddannelseshjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse Ressourceforløb Uddannelseshjælp På følgende områder er der efter vores opfattelse behov for en opstramning af sagsadministrationen: Integrationsprogram Vi har foretaget gennemgang af 4 sager. I alle 4 sager mangler der en faglig begrundelse for fritagelse for CV og joblog, og i 3 sager er der manglende aftaler om hvordan jobsøgningsaktiviteter skal dokumenteres. I 3 sager er virksomhedsrettede tilbud ikke givet rettidigt og i 1 sag er der ikke foretaget opfølgning på jobsøgning ved opfølgningssamtaler. Kommunen har i sit eget ledelsestilsyn set tilsvarende problemstillinger. På baggrund heraf har kommunen iværksat en plan, som bl.a. har omfattet ekstern konsulentbistand til gennemgang af alle sager ligesom der arbejdes med kompetenceudvikling og ændring af arbejdsgange. Der henvises i øvrigt til afsnit vedrørende revisionsbemærkning om personsager på det sociale område. Jobafklaringsforløb Vi har foretaget gennemgang af 4 sager. I 2 af sagerne er opfølgning ikke foretaget rettidigt og sagerne er ikke forelagt rettidigt for rehabiliteringsteam inden 4 uger. I den ene sag var der en væsentlig forsinkelse i behandlingen i rehabiliteringsteamet. Der var herudover enkeltstående fejl i sagerne. Der henvises i øvrigt til afsnit vedrørende opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

70 Tlf: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen 29 DK-8000 Aarhus C CVR-nr På følgende områder er der efter vores vurdering behov for fortsat fokus på sagsadministrationen: Fleksjob - opfølgning Vi har foretaget gennemgang af 6 sager. I 1 sag var opfølgning efter 70d ikke foretaget rettidigt efter 2½ år og i 2 sager var der ikke udarbejdet status og opfølgning jf. 70d, stk. 3 efter 4½ år. Forsikrede ledige Vi har foretaget gennemgang af 4 sager. I 3 sager var opfølgning i første halvår af 2017 ikke foretaget rettidigt. Der var dog efterfølgende rettidig opfølgning i sagerne. Kommunen har i sit eget ledelsestilsyn også konstateret problemer med rettidig opfølgning og som følge heraf er der taget initiativer til at sikre rettidig opfølgning. Kommunens egen måling på rettidighed i oktober 2017 på jobindsats viser en rettidighed i opfølgning på 90%. Kontanthjælp Vi har foretaget gennemgang af 6 sager. I 2 sager er tilbud ikke givet rettidigt. I den ene af sagerne er der givet tilbud, men ikke virksomhedsrettet tilbud. I 1 sag er opfølgning ikke foretaget rettidigt og der er ikke i sagen foretaget opfølgning på jobsøgning. Herudover er der øvrige enkeltstående fejl. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

71 Bilag: 7.1. Opfølgning på DUR seminar 1 del 2 en del af noget større.docx Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62016/18

72 Opsamling på DUR seminar 1: Del 2: Djursland en del af noget større. Temaet Djursland en del af noget større Djursland har stærke lokale styrkepositioner, som er med til at skabe vækst og beskæftigelse og er samtidig en del af noget større Det Østjyske Vækstcenter. Det Østjyske Vækstcenter træder stadig tydeligere frem som et nationalt vækstcenter og som et sammenhængende lokaliserings-, bosætnings- og arbejdskraftsområde en funktionel byregion! De stærke østjyske kommuner arbejder alle på tværs af kommunegrænser for at skabe vækst og arbejdspladser og for at fastholde og styrke området som Danmarks førende vækstcenter udenfor hovedstadsområdet. I funktionelle samarbejder kan samarbejdspartnere i endnu højere grad varetage fælles interesser, ikke alene inden for det erhvervspolitiske område, men på alle områder, som er i fælles interesse og drives bedre i samarbejde end hver for sig. Eksterne input Som inspiration blev 3 eksterne oplægsholdere inviteret til at komme med inspiration til en efterfølgende drøftelse af udviklingspotentialer for Djursland som en del af noget større. Det var:

73 Region Midtjyllands og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi ved udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen, Region Midtjylland. Kim Kofod Hansen fortalte om arbejdet med den kommende Vækst- og udviklingsstrategi, som Region Midt og Vækstforum har ansvaret for at udarbejde for hele regionen. Temaerne er alt fra infrastruktur, erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse, udvikling i byerne og yderområder samt natur og miljø og kultur. Som den strategiske ramme for vækst- og udviklingsstrategien har de valgt FN s 17 verdensmål. Østjyske beslutningstageres bidrag til vækst- og udviklingsinitiativer i Business Region Aarhus ved sekretariatschef Jane Baad Jensen, Business Region Aarhus. Jane Baad Jensen fortalte om Business Region Aarhus og den internationale gennemslagskraft og er derigennem en væsentlig bidragsyder til dansk vækst og udvikling. Business Region Aarhus har allerede nu en stærk og højt kvalificeret arbejdsstyrke, men der er fortsat plads til udvikling og nye investeringer. I Business Region Aarhus er der stor fokus på livability i den sammenhængende byregion. Her er store byer, skøn natur, sunde virksomheder, produktive erhvervsklynger, kvalificeret arbejdskraft og stor mobilitet på tværs af kommunegrænserne. Ved at låne størrelse af hinanden får den enkelte by i Business Region Aarhus flere funktioner, flere arbejdspladser og en større arbejdsstyrke. Destinations udviklingsprojekt Building Capacity Building Destination ved direktør Peer Kristensen, Visit Aarhus og direktør Flemming Rasmussen, Destination Djursland. Peer Kristensen og Flemming Rasmussen fortalte om det fælles destinationsudviklingsprojekt fra Dansk Kyst- og Naturturisme, som Djursland og Aarhus er blevet udpeget til at gennemføre i de kommende to år. Projektet består af flere delelementer, hvoraf nogle går på tværs af de to områder, og andre er mere bundet op på det enkelte område. Cafe-drøftelser Efter de 3 korte eksterne oplæg blev der afholdt 3 cafeer med rotation á 3 omgange. I cafeerne var der mulighed for sammen med oplægsholderne at drøfte, hvordan vi i fællesskab skaber mere vækst på Djursland og for en samlet region og vækstcenter Business Region Aarhus.

74 Opsamling Alle drøftelser og ideer fra caferunderne blev skrevet ned, og der er bagerst i dette dokument en opsamling under bilagsdelen, der beskriver en opsamling af hver cafe. De vigtigste budskaber fra cafeerne Cafe Business Region Aarhus Der skal skabes et fælles why, som skal understøtte ejer- og følgeskab i kommunerne, og sikre det rigtige fokus i indsatserne og dermed de rigtige løsninger på konkrete udfordringer. Der skal formuleres langsigtede indsatser, som sikrer opbakning og opfyldelse af mål. Samarbejdet i BRAA skal understøtte rekruttering regionalt og nationalt, så erhvervet er sikret kvalificeret arbejdskraft og er med til at sikre uddannelse af medarbejdere, som imødekommer fremtidens efterspørgsel efter viden og kompetencer på alle niveauer, herunder også opkvalificering og videreuddannelse. Der er behov for øget videndeling på tværs af kommuner, så ressourcerne bliver brugt rigtigt på udbredelse og udvikling af eksisterende, velfungerende løsninger og tilbud. Samarbejdet understøtter ligeledes strategiske investeringer i regionen og tiltrækker risikovillig kapital. Sammenhængskraften mellem bosætning og erhverv og uddannelse kan gøres endnu bedre gennem en sammenhængende fysisk infrastruktur. En fortælling om BRAA og Djursland kan øge kendskab til regionen som et attraktivt sted og en del af en vækstmetropol. Cafe Samarbejde i Regionen Der skal etableres partnerskab, som omfatter erhvervsliv og kommuner, og sikres en koordinering af indsatser på tværs af det regionale og det kommunale og gerne inkludere koordinering med indsatsen på det statslige niveau.

75 Der skal tænkes mere i samarbejde i Business regioner i forhold til regional udvikling, koordinering af strategier, samarbejde og partnerskaber og ressourcer. Der skal fokuseres på udvalgte emner og tværgående indsatser som uddannelse og kompetenceudvikling, digitalisering, turisme, fødevarer, bygge og anlæg og industri. Der skal samarbejde og substans i projekterne, handling bag og nogle konkrete aktiviteter, som er relevante for erhvervslivet. Vækst drejer sig om at skabe arbejdspladser og sikre arbejdskraften; herunder mobilitet. Derfor skal der fokus på vores arbejdskraftsreserver unge, ældre, indvandrere - og eksempelvis etableres en jobbørs og lignende. Cafe Turismesamarbejde Der skal arbejdes med kapacitets- og kvalitetsproblemet i forhold til overnatningsmulighederne på Djursland. Der eksisterer et kapacitetsproblem i forhold til sommerhusproduktet og også et kvalitetsproblem, idet der er for mange dårlige sommerhuse, som ikke er relevante i forhold til udlejning. Der bør laves kortere aftaler med bureauerne, så ejeren ikke skal stille sit sommerhus til rådighed over en lang periode. Ejerne skal motiveres til at leje ud, og rammerne for overnatning skal opgraderes. Der kan arbejdes med Airbnb som en alternativ mulighed for vore gæster og ikke som en trussel for vores etablerede overnatningstilbud, og det kan overvejes at arbejde med muligheder for at skabe overnatningstilbud i funktionstømte bygninger på landet. Der bør gennemføres ordentlige markedsundersøgelser, så informationsniveauet målrettes. Der kan desuden arbejdes med IT-platform rettet mod Aarhus-baserede turismeaktører, som fortæller, hvad der tilbydes på Djursland. Der bør oparbejdes en viden om, Hvor mange eksempelvis udenlandske turister der kommer ind via havnen i Grenaa? Er Grenaa-Varberg kun en fragtfærge, eller kommer der også turister denne vej? Og vil flytningen af ruten til Halmstad øge markedet? Herved skabes viden forud for en eventuel markedsføring af Djursland/Aarhus i forhold til Stockholm og Østsverige? På samme måde kan der arbejdes med potentialet af den stigende aktivitet i Aarhus Lufthavn. Destinationssamarbejdet skal være en succes for alle parter i Aarhus og på Djursland både store fyrtårne og små. Der skal arbejdes med, hvordan man kan udnytte mulige synergier mellem turismeaktørerne og de forskellige produkter, der udbydes i hhv. Aarhus og på Djursland. Det er også relevant at arbejde med eksterne samarbejder som f.eks. Legoland eller andre jyske topattraktioner om de udenlandske gæster.

76 Bilag: opsamlinger fra de 3 cafedrøftelser: Noter fra cafedrøftelserne vedr. Business Region Aarhus. Facilitator: Jane Baad, sekretariatschef ved Business Region Aarhus. Referent: Bine Boldsen, erhvervskonsulent ved Syddjurs Kommune. Et fælles why - Det er vigtigt at få skabt et fælles udgangspunkt gennem et fælles why, som sætter rammen for samarbejdet, og som skal understøtte ejer- og følgeskab i kommunerne. En klarhed over hvorfor vi gør, som vi gør, gør det muligt at prioritere indsatser og ressourcer - Et fælles why sikrer det rigtige fokus i indsatserne og dermed de rigtige løsninger på konkrete udfordringer - Der skal formuleres langsigtede indsatser, som sikrer opbakning og opfyldelse af mål - Et fælles strategisk afsæt understøtter sammenhængskraften internt i regionen - Deltagelse i BRAA er med til at fremme dialogen lokalt mellem politikere og erhvervet - Der er behov for lokalt at synliggøre værdien af det strategiske samarbejde. Arbejdskraft: - Samarbejdet i BRAA skal understøtte rekruttering regionalt og nationalt, så erhvervet er sikret kvalificeret arbejdskraft - Samarbejdet i BRAA skal være med til at sikre uddannelse af medarbejdere, som imødekommer fremtidens efterspørgsel efter viden og kompetencer på alle niveauer, herunder også opkvalificering og videreuddannelse. Erhverv og vækst: - Samarbejdet har et potentiale i forhold til at: o Styrke lokale styrkepositioner og skabe sammenhængskraft på tværs af kommunegrænser o Understøtte vækst i erhvervet gennem adgang til kvalificeret arbejdskraft o Gøre det attraktivt at starte og drive erhverv i regionen gennem en harmonisering af de administrative processer o De trafikale knudepunkter i regionen skal udvikles til erhvervsmæssige vækstcentre med let adgang for/til varer og arbejdskraft o Profilere det gensidige udbytte af at være en del af regionens styrkepositioner. Erfaringsudveksling/best practice: - Der er behov for øget videndeling på tværs af kommuner, så ressourcerne bliver brugt rigtigt på udbredelse og udvikling af eksisterende, velfungerende løsninger og tilbud. Kapital: - Samarbejdet kan understøtte strategiske investeringer i regionen og tiltrække risikovillig kapital.

77 Bosætning, mobilitet og branding: - Sammenhængskraften mellem bosætning og erhverv kan gøres endnu bedre gennem en sammenhængende fysisk infrastruktur - Fortællingen om BRAA skal profilere: o værdien af den mangfoldighed, der eksisterer på tværs af kommunerne i regionen o nærheden til en vækstmetropol o sammenhængskraften mellem bosætning, uddannelse og erhverv o det stærke lokale civilsamfund, som gør det attraktivt at blive boende o regionen som et attraktivt alternativ til Storkøbenhavn - Kendskabet til Djursland skal øges gennem udpegede ambassadører, som repræsenterer området - Antagelser om transporttiden til Djursland skal erstattes af viden om den reale rejsetid (jf. potentialet for øget bosætning) - Der er behov for at forskønne og markere adgangen og indgangen til Djursland. Noter fra cafedrøftelse vedr. samarbejde i Regionen Facilitator: Kim Kofod Hansen, Region Midtjylland Referent: Lene Bachmann, Norddjurs Kommune Hvordan skaber vi endnu mere vækst på Djursland i samarbejde med Region Midtjylland? Hvordan spiller vi hinanden endnu bedre, så vi sammen løfter udviklingen? Partnerskab og koordinering Der skal etableres partnerskab, som omfatter erhverv og kommuner Der skal sikres en koordinering af indsatser på tværs af det regionale og det kommunale og gerne inkludere koordinering med indsatsen på det statslige niveau Der skal sikres en videndeling region og kommuner imellem Samarbejde, dialog og ejerskab til Vækst- og udviklingsstrategien (VUS) er vigtig - hvordan og hvor innovativ/strategisk skal VUS en tænkes? Region Midtjylland som facilitator i partnerskaber og samarbejder Vi skal tænke i Business regioner i forhold til: regional udvikling koordinering af strategier resultater og effekt samarbejde og partnerskaber ressourcer demokrati økonomi

78 Skabe klarhed over hvilke indsatser, der ligger i regionen, og hvilke i business regionerne data, ressourcer, viden og kompetencer Fokusområder for samarbejde Fokus på udvalgte emner og tværgående indsatser Uddannelse og kompetenceudvikling (og koordinering heraf) Digitalisering Service Turisme Fødevarer Produktion Bygge og anlæg Der skal samarbejde og substans i projekterne, handling bag og nogle konkrete aktiviteter, som er relevante for erhvervslivet Regional udvikling drejer sig også om mindre innovative projekter og ikke kun fyrtårnsprojekter Beskæftigelse Vækst drejer sig om at skabe arbejdspladser og sikre arbejdskraft hertil Vi skal have fokus på vores arbejdskraftsreserver unge, ældre, indvandrere Vi kunne etablere en jobbørs, der hjælper med at finde ægtefællejobs Tiltrækning af talenter/viden, hvorfra skal vi tiltrække? Unge en uudnyttet ressource samarbejde og partnerskaber Udviklingsprojekt svage unge Mobilitet og infrastruktur Fokus på mobilitet af arbejdskraften og de uddannelsessøgende Nye transportformer i sammenhæng hvordan får vi råd? Hvordan optimerer vi? Deleordninger? To lufthavne Andre temaer Investering i udvikling, hvordan får vi mest for pengene? Digitalisering dataindsamling som tværgående indsats Boost og branding via tiltrækning af stor virksomhed Invest in Denmark

79 Noter fra cafedrøftelse vedr. turismesamarbejde Facilitator: Peer Kristensen, Visit Aarhus & Flemming Rasmussen, Visit Djursland Referent: Bo Kristensen, Syddjurs Kommune Hvordan skaber vi en endnu stærkere turistdestination i samarbejde med Aarhus? Overnatningsproduktet Hvilken kapacitet ønsker vi? Har vi også den fornødne kvalitet? Hvor mange turister kan vi rumme uden at miste vores særlige kvaliteter? Der eksisterer et kapacitetsproblem i forhold til sommerhusproduktet. På en god dag er der 3000 sommerhuse til udlejning på hele Djursland. Der er behov for flere sommerhuse til udlejning, men også behov for større sommerhuse i udlejningsmassen Hvordan får vi bragt flere sommerhuse i spil til udlejning? Der eksisterer også et kvalitetsproblem i forhold til sommerhusproduktet. Der er for mange dårlige sommerhuse, som ikke er relevante i forhold til udlejning. Der skal være overensstemmelse mellem pris og kvalitet. Der ønskes høj kvalitet i produktet, men prisen betyder noget. Overnatningsproduktet skal matche gæsternes behov også i forhold til fleksibilitet, så man f.eks. ikke skal være tvunget til at leje et sommerhus en hel uge eller fra lørdag til lørdag. Løsningsforslag: Kortere aftaler med bureauerne, så ejeren ikke skal stille sit sommerhus til rådighed over en lang periode Motivere ejerne til at leje ud sikre lethed og tryghed i forhold til udlejning Udvikle rammerne for overnatning gøre det smart og lækkert Vi skal opfatte Airbnb som en alternativ mulighed for vore gæster og ikke som en trussel for vores etablerede overnatningstilbud. Airbnb rummer et potentiale i forhold til kapacitetsudvidelse, og vi skal gøre lagkagen større til fordel for alle Er der evt. nogle muligheder for at skabe overnatningstilbud i funktionstømte bygninger på landet evt. i samarbejde med landboforening? Markedsføring Hvad ved vi egentlig om de feriegæster, som kommer? Vi burde gennemføre nogle ordentlige markedsundersøgelser, så vi kan målrette markedsføringen bedre Et bud kunne være en IT-platform rettet mod Aarhus-baserede turismeaktører, som fortæller, hvad vi tilbyder på Djursland. Man kunne evt. lære af andre platforme som f.eks. Kultunaut?

80 Vi skal have et fælles brand, som alle står bag Der skal mere humor ind i markedsføringen af Djursland Indkommende gæster via havn og lufthavn Hvad kommer der ind af udenlandske turister via havnen i Grenaa? Er Grenaa-Varberg kun en fragtfærge, eller kommer der også turister denne vej? Og vil flytningen af ruten til Halmstad øge markedet? Tænker vi også på at markedsføre Djursland/Aarhus i forhold til Stockholm og Østsverige? Det tager tid at skabe kendskab til et område, så vi skal arbejde med kendskabsopbygning Hvordan får vi færgegæster til at stille bilen? Kan man lave aftaler med færgeselskab om gratis biltransport? Fly kan flytte flere gæster hurtigere end færger og rummer derfor et større potentiale i forhold til indkommende gæster Hvorfor er der så ingen effekt af Ryanairs ruter ind? Ryanair er ligeglade med incoming gæster, men andre lavprisselskaber er mere interessante partnere at samarbejde med Er der tænkt mobilitet ind i forhold til lufthavnen, så man sikrer sig, at de rejsende kan komme til og fra? Er vi gode nok til at formidle, at afstanden mellem lufthavnen og Aarhus reelt er lille? Synergi Destinationssamarbejdet skal være en succes for alle parter i Aarhus og på Djursland Store fyrtårne og små man skal kunne se sig selv i en sammenhæng Hvordan kan vi udnytte mulige synergier mellem turismeaktørerne og de forskellige produkter, der udbydes i hhv. Aarhus og på Djursland? - eksempelvis i relation til store konferencer hvor Aarhus mangler kapacitet Eksterne samarbejder Kunne man samarbejde med f.eks. Legoland eller andre jyske topattraktioner om de udenlandske gæster? Det er vigtigt, at samarbejdet virker begge veje Netværksaktører og globale virksomheder som medspillere

81 Bilag: 7.2. DUR medlemmer pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62015/18

82 DUR s medlemmer Syddjurs Kommune Ole Bollesen, formand Claus Wistoft Kirstine Bille Tommy Bøgehøj Niels Gyldenlund Mikkelsen Norddjurs Kommune Jan Petersen, næstformand Else Søjmark Lars Østergaard Michael Vejlstrup Benny Hammer Regionsrådet Niels Erik Iversen Marianne Kirkegaard Dansk Industri Syddjurs Rene Hougaard Brund, Scanpan Dansk Industri Norddjurs Kirsten Nielsen Sørensen, Terma Dansk Byggeri Harald Grønlund Dansk Erhverv Niels Milling LO Torben Jakobsen Djursland Landboforening Hans Gæmelke Business Djursland Syddjurs Ole Sørensen Business Djursland Norddjurs Bjarne Nielsen Erhvervsrepræsentanter Syddjurs Peter Hove, Refurb ApS Anne Sophie Gamborg, Møllerup Gods Peder Grauslund Holmriis, Holmriis Ebeltoft El installation A/S

83 Erhvervsrepræsentanter Norddjurs Rune Engel-Hansen, De Danske Gærfabrikker Hans Ulrik Jensen, HUJ A/S Dennis Friis Thagaard, Sustainor ApS Uddannelsesområdet Ole Svit, Viden Djurs Destination Djurslands bestyrelse Henrik B. Nielsen, Djurs Sommerland Grenaa Havn Henrik Carstensen Aarhus Airport Peter Høgsberg Nationalpark Mols Bjerge Jørgen Blach Derudover inviteres de medlemmer af Folketinget, der er valgt på Djursland, med til DUR seminarer og studieture. Derudover deltager de to kommuners kommunaldirektører og direktører med ansvar for erhvervs- og udviklingsområdet samt sekretariatsbistand.

84 Bilag: 8.1. Ankestatistik til EAU-møde pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64865/18

85 Ankestyrelsens afgørelser fra den 1. januar 2018 til den 31. marts 2018 I perioden er der kommet 28 sager tilbage fra Ankestyrelsen. 22 sager er stadfæstet, en sag er stadfæstet og ændret, og to sager er ændret og tre sager er hjemvist. Ankesagerne fra 2016 og 2017 er gjort op og fremgår af et selvstændigt skema. Ankestyrelsens afgørelser 2018 (per 31. marts) Stadfæstet Stadfæstet og ændret Ændret Hjemvist (fornyet behandling) Afvist Total Sygedagpenge Kontanthjælp 2 2 Ressourceforløbsydelse 1 1 Økonomisk hjælp Fleksløntilskud 0 Revalidering 0 Integrationsydelse 1 1 Førtidspension 6 6 Uddannelseshjælp 1 1 Andet 1 1 Total Procent 78,57% 3,57% 7,14% 10,71% 0,00% 100,00% Ankestyrelsens afgørelser 2017 Stadfæstet Stadfæstet og ændret Ændret Hjemvist (fornyet behandling) Afvist Total Sygedagpenge Kontanthjælp Gensidig forsørgerhjælp 0 Ressourceforløbsydelse Økonomisk hjælp Fleksløntilskud 1 1 Revalidering 0 Integrationsydelse 5 5 Førtidspension Uddannelseshjælp 1 1 Total Procent 71,29% 0,99% 8,91% 7,92% 8,91% 100,00%

86 Ankestyrelsens afgørelser 2016 Hjemvist Stadfæstet Stadfæstet og ændret Ændret (fornyet behandling) Afvist Total Sygedagpenge Kontanthjælp Gensidig forsørgerhjælp Ressourceforløbsydelse Økonomisk hjælp Fleksløntilskud 1 1 Revalidering 2 2 Integrationsydelse Førtidspension 4 4 Uddannelseshjælp 1 1 Total Procent 73,77% 4,10% 8,20% 10,66% 4,92% 100,00%

87 Bilag: 9.1. Arbejdsmarkedsområdet Grafer pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76970/18

88 Ledelsesinformationsoversigt Arbejdsmarkedsområdet Område Side Fuldtidspersoner Udgifter Bemærkninger A-dagpenge Samlet har Jobcentret begyndt den proces, som der blev indstillet til i sidste møde i EAU, effekten forventes først at slå igennem på sigt. Kontanthjælp Uddannelseshjælp Der er igangsat hyppigere opfølgningssamtaler på de uddannelsesparate - kanaliseret ressourcer til visitationen for at sikre en hurtig igansættelse af aktivitet således at vi undgår de lange sager. Integrationsydelse Sygedagpenge Jobafklaring Ressourceforløb Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension

89 Noter: I forhold til fuldtidspersoner skal der tages forbehold for specielt den seneste månedes tal (april). Tallet vil være højere ved næste budgetopfølgning. Dette skyldes f.eks., at arbejdsgiverne har 8 uger til at indsende anmodninger om sygedagpenge. Så generelt vil der altid være noget regulering med tilbagevirkende kraft på fuldtidspersoner. Set i forhold til udgifterne er der også et forbehold. Nemlig at der generelt hver måned mangler mindst mio. i udgifter, da udgifterne bliver bogført en måned bagud. Det vil sige, at der i december måned på nogle områder bliver bogført udgifter for 2 måneder. 2

90 Noter: Antallet af A-dagpengemodtagere er faldende, men antallet af langtidsledige er stigende på A-dagpengeområdet, dvs antallet der har været ledige i 80 % af de foregående 52 uger stiger. Det øger den gennemsnitlige udgift pr. A-dagpengemodtager. Vær opmærksom på at udgifterne på dagpenge altid er en måned bagud, idet udgifterne bogført i februar vedr. januar måned. Ligeledes mangler der udgifter i marts, idet økonomidata for marts, er trukket d. 5. april og udgiften er først bogført efter denne dato. 3

91 Noter: Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere skal delvis ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af ressourceforløb og stigningen i beskæftigelse. 4

92 Noter: Udviklingen i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere skal delvis ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af ressourceforløb. De uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal hjælpes i uddannelse eller job, mens de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal hjælpes til at blive uddannelsesparate eller visiteres til ressourceforløb, hvis den almindelige beskæftigelsesrettede indsats ikke kan hjælpe dem i uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. 5

93 Noter: Udover familiesammenførte forventes der ikke en stor tilgang til integrationsydelse i år, så antallet af fuldtidspersoner samt nettoudgiften pr. integrationsydelsesmodtager antages derfor at fortsætte med at være nogenlunde ens resten af året. Der er budgetteret med færre fuldtidspersoner end der reelt er registreret. Det skyldes, at en del af de borgere, der er omfattet af integrationsprogrammet, ikke modtager integrationsydelse, fordi de er selvforsørgende. 6

94 Noter: Stigningen i antallet af sygedagpengemodtagere skal ses i sammenhæng med faldet i antallet af jobafklaringsforløb, da sygedagpengemodtagere som ikke får forlænget deres sygedagpenge efter 22. sygeuge, bliver visiteret til jobafklaringsforløb. Vær opmærksom på at i nogle måneder er der bogført 4 ugers udgifter og andre 5 uger (4 gange om året). 7

95 Noter: Antallet af jobafklaringsforløb ligger højere end budgetteret, mens den gennemsnitlige nettoudgift pr. jobafklaringsforløb er lavere end budgetteret. Der er dog en tendens til et fald i antal fuldtidspersoner og berørte, men dette vil formentlig ændre sig til en mindre stigning henover året, hvis udviklingen i år følger forudgående år. Forventningen til et samlet fald styrkes ved en stigning i forskellen på afgang og tilgang ift sidste år. 8

96 Noter: Stigningen i ressourceforløb skal ses i sammenhæng med faldet i antallet på kontant- og uddannelseshjælp. Ressourceforløb afsluttes primært med at borgeren visiteres til fleksjobordningen eller førtidspension. Et fald i udgifterne til ressourceforløbsydelse vil derfor påvirke udgifterne til fleksjob, ledighedsydelse eller førtidspension. 9

97 Noter: Generelt vil antallet og nettoudgifterne falde henover året, idet antallet af borgere som visiteres til revalidering er faldende. 10

98 Noter: Antallet af fleksjobansatte er stigende pga. flere borgere får afklaret deres arbejdsevne og ansættes på vilkår som tager hensyn til deres skånebehov. På dette område bør det nævnes at netto udgifter ikke helt passer. For det første bliver fleksbidrag fra Staten bogført en måned bagud, således indtægten for januar bogføres i februar. Altså er udgiften for januar ca. 0,8 mio. kr. for høj. Ligeledes mangler der i marts måned en indtægt på ca. 1 mio. kr., idet økonomidata for marts, er trukket d. 5. april og indtægten er bogført efter denne dato. Det skal ligeledes nævnes at der kan være meget store udsving i udgifterne mellem månederne, særligt på løntilskud til fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende på den gamle fleksjobsordning. Det skyldes at nogle virksomheder kun indberetter kvartalsvis mens andre gør det hvert måned. 11

99 Noter: Flere borgere får afklaret deres arbejdsevne og visiteres til fleksjobordningen. For et stigende antal er det dog ikke lykkes at finde et fleksjob, som tager hensyn til deres skånebehov. 12

100 Noter: Nettoudgiften pr. førtidspensionist er højere end budgetteret da Norddurs Kommune modtager mindre statsrefusion til finansiering af udgifterne til førtidspension. Staten finansierer en større andel af forsørgelsesudgifterne til borgere, der har fået bevilget førtidspension inden 1. juli Da størstedelen af borgerne som stopper med at få førtidspension har fået bevilget førtidspension inden 1. juli 2014, stiger udgifterne til førtidspension i Norddjurs Kommune selvom antallet af førtidspensionister er konstant. På dette område bør det nævnes at netto udgifter ikke helt passer. For det første bliver udgiften, for førtidspensionister tilkendt efter , bogført en måned bagud, således udgiften for januar bogføres i februar. Ligeledes mangler der udgifter i marts, idet økonomidata for marts, er trukket d. 5. april og udgiften er først bogført efter denne dato. 13

101 Bilag: 9.2. EAU budgetopfølgning BILAG.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76964/18

102 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo april 2018 for Erhvervsog arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - samlet oversigt Budget 2018 (mio. kr.) Opr. budget Forbrug Korr. budget ekskl. overførsler Forventet regnskab Afvigelse* Ansøgte tillægsbevillinger Drift - arbejdsmarkedsområdet 520,4 520,4 185,1 555,4 35,0 35,0 Drift - erhvervsområdet 6,4 6,4 2,7 6,4 0 0 Drift i alt incl. overførte midler fra ,8 526,8 187,8 561,8 35,0 35,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. **Forbrug af overførte driftsmidler må maksimalt udgøre 20% jf. vedtaget clearings-/koordineringsprincip. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - udvikling i budget 2018 Budget 2018 (mio. kr.) Opr. budget Tillægsbev. ekskl. overførsler Overførsler Korr. budget Drift indenfor servicerammen 11,3 0,0 5,2 16,5 Drift udenfor servicerammen 515,5 0,0 0,0 515,5 Drift i alt 526,8 0,0 5,2 532,0 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - overførsler fra 2017 til 2018 (Mio. kr.) Overført beløb i alt* Beløb til opsparing (80%) Beløb til anvendelse i 2018 (20%) Forventet forbrug af overførsler** Arbejdsmarkedsområdet 3,5 2,4 1,1** 1,1 Erhvervsområdet 1,7 0,9 0,8*** 0,8 *Forbrug af overførte driftsmidler må maksimalt udgøre 20% jf. vedtaget clearings-/koordineringsprincip. **0,5 mio. kr. af overførslen vedrører betalinger fra Syddjurs Kommune til UU Djursland, og er derfor undtaget clearings/koordineringsprincippet. ***Under erhvervsområdet er der overført 100 % af overførslerne til projekter med ekstern finansiering, hvorfor denne post er større end 20 % af overførslen. På driften forventes et samlet merforbrug på 35,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 526,8 mio. kr. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets andel af servicerammen udgør 11,3 mio. kr. og det forventes, at udvalgets forbrug vil ligge 1,9 mio. kr. over denne ramme.

103 Drift Arbejdsmarkedsområdet Arbejdsmarkedsudvalget - drift fordelt på områder En gennemgang af Budget 2018, på baggrund af regnskab 2017 og forbruget for 2018 pr. 30. april viser et forventet merforbrug på 35 mio. kr. i Som baggrund for det forventede merforbrug, er der på de forskellige ydelser foretaget et skøn over den forventede udvikling i antallet af fuldtidspersoner og enhedspriserne. Skønnet over den forventede udviklingen er baseret på en vurdering af den forventede udvikling på arbejdsmarkedet samt med udgangspunkt i diverse historiske data. Merforbruget vedrører primært udgifter til forsørgelse, da særligt førtidspension og fleksjob bliver langt dyrere end budgetteret i lighed med Forventningen til forsørgelsesudgifterne i 2018 er blevet analyseret i samarbejde med Deloitte. Analysen viser at de økonomiske forudsætninger der er lagt til grund for budget 2018 har ændret sig i forhold til forventet. Herunder antallet af borgere på de enkelte forsørgelsesgrupper, samt udviklingen i enhedsomkostningerne. Budgetlægningen for 2018 er også en konsekvens af, at der i budgetlægningen for 2017 blev foretaget en overkorrektion af budgettet, hvor der i det tekniske budget for 2017 blev trukket 29 mio. kr. ud af budgettet på arbejdsmarkedsområdet og yderligere 5 mio. kr. ved budgetforhandlingerne. Dette var også en del af grundlaget for budgetlægningen for Afdeling/område (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo april Forventet regnskab 2018 Afvigelse* Forsikrede ledige 67,7 20,6 73,6 5,9 Kontanthjælp 56,0 19,5 50,0-6,0 Uddannelseshjælp 18,9 6,3 16,9-2,0 Integration 19,9 5,0 13,4-6,5 Førtidspension før 1. juli ,0 43,4 127,6-3,4 Førtidspension fra 1. juli ,2 14,3 65,1 31,9 Fleksjob 44,3 19,6 58,1 13,8 Ledighedsydelse 19,6 6,9 21,3 1,7 Ressourceforløb 15,1 6,5 19,1 4,0 Jobafklaringsforløb 20,3 6,5 18,3-2,0 Sygedagpenge 51,5 22,4 55,4 3,9 Revalidering 3,1 0,7 1,1-2,0 Seniorjob 6,3 3,2 5,3-1,0 Indsatser - Fælles områder 1,6-0,6 0,1-1,5 Arbejdsmarkedsafdelingen 11,3 3,5 11,3 0,0 Ungeindsats og UU Djursland 9,8 4,1 9,5-0,3 Borgerservice og udbetaling 7,0 1,6 5,5-1,5 Kommunale virksomhedscentre 3,8 1,7 3,8 0,0 I alt 520,4 185,2 555,4 35,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. -Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. -Refusionsindtægterne bliver udbetalt 2 måneder efter udgiften er afholdt, derfor vil nettoforbruget være større i løbet af året end det ender på til regnskabsafslutningen.

104 Overførsler fra 2017 til 2018 (Mio. kr.) Overført beløb i alt* Beløb til opsparing (80%) Beløb til anvendelse i 2018 (20%) Forventet forbrug af overførsler** Indsatser - Fælles områder 0,8 0,6 0,2 0,2 Arbejdsmarkedsafdelingen 2,0 1,6 0,4 0,4 Ungeindsats og UU Djursland 0,8 0,2 0,5 0,5 I alt 3,5 2,4 1,1 1,1 *Forbrug af overførte driftsmidler må maksimalt udgøre 20% jf. vedtaget clearings-/koordineringsprincip. **0,5 mio. kr. af overførslen vedrører betalinger fra Syddjurs Kommune til UU Djursland, og er derfor undtaget clearings/koordineringsprincippet. Forsikrede ledige I forhold til 2017 er der en positiv udvikling af antallet af forsikrede ledige for Udviklingen er dog ikke så positiv som forventet ved budgetlægningen for 2018 og derfor forventes der en merudgift på området på nuværende tidspunkt. Ligeledes er udgiften pr. fuldtidsperson højere end forventet. Til trods for merudgiften, forventes der i skønnet for resten af året, at antallet vil være faldende henover sommer, for så at stige igen i slutningen af året i lighed med tidligere år. Kontanthjælp I forhold til 2017 er der en positiv udvikling af antallet af kontanthjælpsmodtagere for I skønnet for resten af året, er der en forventning om, at antallet vil være faldende henover sommer, for så at stige igen i slutningen af året. Ligeledes er der indregnet en afgang af sager til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb. Uddannelseshjælp I forhold til 2017 er der en positiv udvikling af antallet af modtagere af uddannelseshjælp for Antallet forventes at stige lidt hen mod sommer, for så at falde igen til august p.g.a. opstart af uddannelser. Antallet vil så være stigende igen hen mod jul. Gennemsnitlig vil året formentlig ligne de første 4 måneder. Integration Der har i hele 2017 været et faldende antal på integrationsydelse. Dette fald er fortsat i starten af Hvis denne udvikling fortsætter året ud, vil det forventet regnskab være bedre end denne måneds beregning. Udviklingen er dog svær at forudsige, da antallet af nye flygtninge, familiesammenførte og selvforsørgende kan variere meget. Førtidspension Udgifterne til førtidspension er delt på 2 konti, en konto med sager omfattet af gamle statsrefusionsregler før 1. juli 2014 og en med sager omfattet af nye refusionsregler efter 1. juli På konto omfattet af gamle refusionsregler er antallet faldende, da der her er en del afgang p.g.a. overgang til folkepension m.v. På kontoen med de nye sager er der til gengæld en stor stigning i antallet, da der siden 2016 har været en stigning i antallet, der tilkendes førtidspension. Udover at antallet er steget, er enhedsprisen også steget, idet de nye sager netto koster mere end de sager, der stoppe på den gamle ordning. Fleksjob På fleksjob er der også en stor stigning i antallet, da der siden 2016 har været en stor tilgang af nye sager. På fleksjob er udgifterne delt på 3 områder. Gammel lov på gamle statsrefusionsregler, ny lov på gamle statsrefusionsregler og ny lov på nye statsrefusionsregler. Ligeledes er der udover statsrefusion også en

105 indtægt fra staten på nye sager kaldet fleksbidrag. Den gennemsnitlige enhedspris på området er derfor svær at beregne, men generelt er enhedsprisen stærk stigende på grund af det store antal nye tilkendelser. Ledighedsydelse Her er der også en mindre stigning i antallet, da der siden 2016 har været en stor tilgang af nye tilkendelse af fleksjob. Det er kun en mindre stigning, idet der er fundet job til de fleste. Ressourceforløb Her forventes der en lille stigning i antallet, men der er en større stigning på enhedsprisen og derfor er udgifterne steget på området. Jobafklaring Antallet i jobafklaringsforløb svarer til budgettet, enhedsprisen er dog lavere end forventet, derfor et mindre fald i de forventet udgifter. Sygedagpenge Der er generelt en stigning i antallet også set i forhold til antallet i oprindelig budget. Revalidering Antallet er faldet i 2017 og faldet er fortsat her i starten af Seniorjob Udviklingen i antallet af personer i seniorjob har været faldende. Erhvervsområdet Erhvervsområdet - drift fordelt på områder Område (mio. kr.) Opr. budget Korrigeret budget Forbrug Forventet regnskab 2018 Afvigelse* Erhvervsudviklingspuljen 0,6 0,3 0,0 0,3 0,0 Erhvervsservice og iværksætteri 2,8 3,1 1,2 3,1 0,0 Turisme 3,0 3,0 1,5 3,0 0,0 I alt 6,4 6,4 2,7 6,4 0,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Overførsler fra 2017 til 2018 (Mio. kr.) Overført beløb i alt* Beløb til opsparing (80%) Beløb til anvendelse i 2018 (20%) Forventet forbrug af overførsler** Erhvervsområdet 1,7 0,9 0,8*** 0,8 *Forbrug af overførte driftsmidler må maksimalt udgøre 20% jf. vedtaget clearings-/koordineringsprincip. ***Under erhvervsområdet er der overført 100 % af overførslerne til projekter med ekstern finansiering, hvorfor denne post er større end 20 % af overførslen. På driften forventes det, at budgetrammen overholdes.

106 Ansøgte tillægsbevillinger Der søges følgende bevillinger: Der søges en tillægsbevilling på 35 mio. kr. til dækning af merforbruget på forsørgelse på arbejdsmarkedsområdet. Bevillingen vedrørende Landdistrikternes Fællesråd flyttes fra EAU til KFU. Ligeledes flyttes bevilling vedrørende Udvikling i den sydlige del af Grenaa Havn fra EAU til MTU. I 2017 modtog EAU indtægter fra Business Region Aarhus til projekt vedrørende hjemmearbejdspladser på 0,050 mio. kr., som er overført til 2018, hvorfor der søges om tillægsbevilling på 0,050 mio. kr. til afholdelse af udgifter hertil, samt tillægsbevilling på 0,050 mio. kr. til den modtagne indtægt. Ligeledes er der i 2018 modtaget 0,4 mio. kr. fra Region Midtjylland til Aktiviteter på Grenaa Havn, hvorfor der søges om tillægsbevilling på 0,4 mio. kr. til afholdelse af udgifter hertil, samt tillægsbevilling på 0,4 mio. kr. til den modtagne indtægt.

107 Bilag: 9.3. EAU-puljen ultimo april Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78369/18

108 Erhvervs- og arbejdsmarkedspuljen Anvendelse Forbrug 2017 Budget 2018 Buget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Puljens oprindelige størrelse (Opgørelse i kr.) Vedtagne Budget 2017 AU 20/12-16 Videreudvikling af socialøkonomiske strategi AU 20/12-16 To kommunale EGU-pladser AU 20/12-16 Økonomisk sparring - Frivillig gældsrådgivning AU 19/11-15 Aktiviteter i NBR AU 20/12-16 Aktiviteter i NBR 2017 (Vækstmesse) AU 20/12-16 Temamøde for arbejdsmarkedsinteressenter forår AU 19/11-15 Særlig minifleksjob AU 11/10-16 Småjobs AU 19/11-15 Medf. Projekter AU 20/12-16 Ungeprojekt i Allingåbro AU 21/9-17 Psykologforløb for unge til og med 25 år Budgetforliget 2015 via puljen afsættes et forøget tilskud til Business Region Aarhus EU 19/11-14 Sag 7. Frigivelse af driftsmidler til VækstNorddjurs (restbudget på kr. fra 2017 er i 2018 anvendt til afholdelse af Dialogmøde) EU 8/4-15 Sag 7.Testprojekt tangdyrkning KB 8/12-15 Sag 3. Markedsføringsstrategi for Norddjurs Kommune EU 20/1-16 Sag 7. Lokale udviklingsplatforme indenfor fødevarer EU 20/4-16 Sag 9. Europæisk Gastronomiregion EU 14/12-16 Sag 6. Ansøgning om støtte til projekt Baltic Sea Game* EU 18/1-17 Sag 5. Ansøgning om midler til revision af erhvervspolitikken EU 15/3-17 Sag 5. LAG-småøerne EU 14/6-17 Sag 4. Strategi for indsatsområde Gaming EU 9/8-17 Sag 8. Made By Djursland EU 13/9-17 Sag. 6 Analysearbejde vedr. etablering af infrastruktur til gasforsyning EU 5/10-17 Sag 5 Indsats om turismeudvikling* EU 5/10-17 Sag 8 Godkendelse af økonomisk støtte til DM i esport for efterskoler EU 8/11-17 Sag 4 LAG Småøerne, anmodning om tilskud EU 8/11-17 Sag 5 Støtte til projekt Best of Norddjurs* EU 8/11-17 Sag 6 Ansøgning om julebelysning KB 18/4-17 Overførselssagen Total EAU 24/1-18 Sag 2 Ansøgning fra Business Djursland om støtte til koordinator funktion (den 10. februar har Business Djursland afslået tilskuddet på kr.) EAU 21/3-18 Sag 3 Ansøgning fra Komitéen Bæredygtig Kystkultur om støtte til projekt EAU 21/2-18 Sag 4 Ansøgning om støtte til branding af Djursland ved Food Festival EAU 18/4-18 Ansøgning om midler til Made By Djursland , Jf. Økonomisk politik, er det muligt at bruge 20% af overførslen fra (Der overføres kr. fra Erhvervsudvalget og kr. fra Arbejdsmarkedsudvalget. I alt , hvoraf 20 % kan anvendes) Jf. Økonomisk politik, er det muligt at overføre 100 %, hvis der er eksterne midler involveret (Der overføres 100 % til tre projekter markeret med *) Nuværende restbudget Kommende sager Støtte til Game Hub Denmark Forventet restbudget

109 Bilag: Nyt om ledighed og beskæftigelse i Østjylland Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67414/18

110 Beskæftigelsen steg med i RAR Østjyl- en vækst på 1,8 pct. Ledigheden faldt medd 806 fra marts 2017 til marts Beskæftigelsen er steget med godt fuld- tidsbeskæftigede det seneste år. Dermed fortsæt- ter den positive beskæftigelsesudvikling på dett østjyske arbejdsmarked. Samtidig er beskæftigel- sen nu højere end før den økonomiske krise. land fra januar 2017 til januar Det er Antallet af fuldtidsbeskæftigede i januar 2018 er således 1 pct. højere end i januar 2008 i RAR Østjylland, mens antallet af fuldtidsbeskæftigede på landsplan fortsat er 1 pct. underr 2008-niveau. Ledighedsudviklingen er ligeledes positiv med et fald på cirka 4 pct. det seneste år. Med stigende beskæftigelse og faldende ledighed øges også risikoen for, at virksomhederne ikkee kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft. RAR Øst- jylland følger derfor udviklingen nøje og under-- så adgan- gen til kvalificeret arbejdskraft ikke bliver en hin- dring for fortsat vækst i beskæftigelsen, udtaler Jakob Beck Wätjen, formand fra RAR Østjylland. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i støtter uddannelse og opkvalificering, RAR Østjylland er steget fra i januar 2017 til i januar Dett er en stigning på svarende til en stigning på 1,8 pct. Stig- kommet flere i job. Også procentuelt er ningen er størst i Aarhus Kommune, hvor der er stigningen størst i Aarhus, idet der er en stigning i beskæftigelsen på 2,7 pct. I marts 2018 var der fuldtidsledige i RAR Østjylland. Det er 806 færre end året før. Ledig- heden er i denne pariode faldet i 10 af de 12 øst- derborg, hvor ledigheden er faldet 16,4 pct. jyske kommuner. Størst relativt fald ses i Skan- Blandt de forsikrede er ledigheden faldet i 14 af 24 a-kasser. Størst faldt i ledigheden ses blandt medlemmer af FOA (-127) og HK (-86). Procentu- elt er ledigheden faldet mest for Socialpædago- gerne (-22 pct.), NNF (-17 pct.) og BUPL (-16 pct.). Modsat er ledigheden for Akademikerne steget med 143 fuldtidsledige i perioden. Blandt de kke-forsikrede er ledigheden faldet fra i marts 2017 til i marts 2018, hvilket er et fald på 14 pct. i perioden. Fordelt på alder ses den største ledighed både for mænd og kvinder i aldersgruppen år. For mændene i denne aldersgruppe er ledigheden i Østjylland 8,1 pct. For kvinderne i samme alders- og kvinder er ledigheden for årige stort set uændret fra marts 2017 til marts Nærmere oplysninger: gruppe er ledigheden på 9,8 pct. Både for mænd Jakob Beck Wätjen, formand for RAR Østjylland, Tlf Karl Schmidt, arbejdsmarkedsdirektør, Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, Tlf Se mere på Pressemeddelelse fra RAR Østjylland

111 Ledigheden fordelt på køn og alder i RAR Østjylland (inkl. aktiverede) Ledigheden fordelt på RAR-områder og kommuner (inkl. aktiverede) Marts Marts Udvikling Bruttoledige* (inkl. aktiverede) Procent Bruttoledige i procent af arbejdsstyrken i marts 2018 og udvikling siden marts 2017 i procentpoint. Hele landet ,2% 4,2-0,3 Hovedstaden ,3% 4,1-0,3 Sjælland ,6% 4,3-0,3 Bornholm ,7% 5,1-0,6 Fyn ,1% 4,9-0,9 Sydjylland ,1% 3,7-0,4 Vestjylland ,5% 3,5-0,3 Nordjylland ,9% 4,9-0,3 Østjylland ,2% 3,9-0,2 Viborg ,6% 3,3-0,3 Favrskov ,2% 2,7-0,4 Hedensted ,1% 2,7-0,1 Horsens ,0% 3,7-0,4 Norddjurs ,9% 4,9 0,1 Odder ,6% 3,5-0,3 Randers ,2% 4,3-0,2 Samsø ,1% 7,4-0,7 Silkeborg ,7% 3,5-0,5 Skanderborg ,4% 2,3-0,5 Syddjurs ,1% 3,8-0,3 Aarhus ,1% 4,6 0,1 Kilde: Danmarks Statistik; AUF01, AUF01R og RAS201, egne beregninger *Modtagere af A-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse samt jobparate personer der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse (inkl. aktiverede fra alle grupper). Ledigheden fordelt på køn og alder i RAR Østjylland (inkl. aktiverede) Marts Marts Udvikling Bruttoledige* (inkl. aktiverede) Bruttoledige i % af arbejdsstyrken i marts 2018 og udvikling siden marts 2017, procentpoint Procent Mænd ,0% 3,8% -0,2% år ,5% 2,7% -0,8% år ,3% 8,1% 0,0% år ,7% 4,7% -0,1% år ,4% 2,8% -0,1% år ,4% 2,8% -0,1% 60 år og derover ,0% 3,2% 0,3% Kvinder ,5% 4,0% -0,2% år ,1% 2,6% -0,4% år ,1% 9,8% 0,0% år ,7% 5,6% -0,1% år ,1% 2,8% -0,2% år ,6% 2,6% -0,3% 60 år og derover ,4% 3,0% 0,1% Kilde: Danmarks Statistik; AUF01, AUF01R, og RAS201, egne beregninger *Modtagere af A-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse samt jobparate personer der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse (inkl. aktiverede fra alle grupper).

112 Ledige i RAR Østjylland fordelt på A kasser i marts 2018 Ledigheden fordelt på A-kasser (inkl. aktiverede) Bruttoledige* (inkl. Marts Marts Udvikling aktiverede) Procent Forsikrede bruttoledige i procent af forsikrede i mar og udvikling siden mar. 2017, procentpoint. I alt ,2 4,2-0,1 Akademikernes ,1 3,8 0,0 Byggefagenes a-kasse ,5 5,3-0,4 Børne- og Ungdomspædagoger ,4 3,3-0,8 Danske Sundhedsorganisationer ,6 1,9-0,1 Det Faglige Hus A-kasse ,6 4,4 0,1 El-faget ,6 1,2 0,3 Fag og Arbejde (FOA) ,6 3,4-0,6 Faglig Fælles a-kasse (3F) ,0 6,8-0,1 Frie Funktionærer (FFA) ,4 3,3 0,6 Funktionærer og Tjenestemænd ,3 4,1 0,0 Fødevareforbundet (NNF) ,4 4,6-0,9 Handels- og Kontorfunktionærer ,5 4,9-0,3 Journalistik, komm. og sprog ,4 6,1-0,1 Kristelig a-kasse ,5 5,3-0,2 Ledere ,6 2,0 0,1 Lærere (DLF-A) ,2 1,9-0,2 Magistre (MA) ,4 7,7 0,1 Metalarbejdere ,1 2,6-0,3 Min akasse ,7 4,1 0,2 Selvstændige (DANA) ,0 2,2-0,1 Selvst. Erhvervsdrivende(ASE) ,9 2,8-0,4 Socialpædagoger (SLA) ,3 3,5-1,0 Teknikere ,4 5,8 0,1 Økonomer (CA) ,9 4,5 0,0 Ikke forsikrede ,7.. Kilde: Danmarks Statistik; AUF01, AUF01R, og AUA01, egne beregninger *Modtagere af A-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse samt jobparate personer der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse (inkl. aktiverede fra alle grupper). Lønmodtagere i RAR Østjylland (fuldtidspersoner efter bopæl) Januar Januar Udvikling Procent RAR Østjylland ,8% Aarhus ,7% Favrskov ,6% Hedensted ,9% Horsens ,9% Norddjurs ,6% Odder ,7% Randers ,3% Samsø ,2% Silkeborg ,7% Skanderborg ,2% Syddjurs ,2% Viborg ,1% Kilde: Jobindsats.dk

113 Ledigheden i kommunerne i Østjylland og den sæsonkorrigerede ledighed Sæsonkorrigeret fuldtidsledighed i RARR Østjylland Hele landet M M M M M M M M M M M M M03 RAR Østjylland Hele landet RAR Østjylland Kilde: Statistikbanken, AUS08. * Fra 1. oktober 2016 er der sket en ændring af visitationsreglerne for integrationsydelsesmodtagere. Det betyder, at alle nyankommne udlændinge under integrationsprogrammet skal ansess for at være jobparate i de første 3 måneder efter kommunen overtagerr ansvaret for dem. (Medd mindre de åbenlyst ikke er i stand til det). Tidligere har det kun været en mindre andel integrationsydelsesmodtagere der var jobparate. De jobparate integrationsydelsesmodtagere tæller med i den officielle ledighedsstatistik. Derfor kan det for ventes, at der kommer et ekstra bidrag til antallet af ledige pga. den nyee visitation for integrationsydelses modtagere. * Viborg kommune er pr. 1. juli 2017 del af RAR Østjylland i stedet for RAR Vestjylland.

114 Bilag: Monitoreringsrapport marts Flere skal med Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67625/18

115 Flereskalmed Monitoreringsrapport marts2018 Landsdækkende Dataeropgjortpr.31.marts

116 Overblik-Landsdækkende-marts2018 Antalborgereibruttomålgruppen Andelvisiteredeibruttomålgruppen Antalvisiteredeibruttomålgruppen Niveauforsidstemåned(antal) % Visitation Andeligruppe1 Andeligruppe2 Andeligruppe3 AndeliUdskudtvisitation 54% 34% 11% 2% (12.760) (7.939) (2.509) (384) Visiteredefordeltpåvisitationsgruppe Antalborgereiindsatsgruppen(februar) Andelivirksomhedsforløbmv. Antalivirksomhedsforløbmv. Niveauforsidstemåned(antal) % Andelijobeleruddannelseialt Andelselvforsørgetbeskæftigelse Andelifleksjob Andeliuddannelse 5% 3% 0% 2% (688) (422) (59) (207) Andel Antal Niveauforsidstemåned(antal) 87% Borgereigruppe1ivirksomhedsforløbmv. Borgereigruppe1ijobeleruddannelse Borgereigruppe1medpersonligjobformidler Note:Virksomhedsforløbmv.inkludererordinæretimer,fleksjob,uddannelsesamt virksomhedspraktik/løntilskud.dadatavedr.ordinæretimerertilgængeligemed énmånedsforsinkelse,ermålingenopgjortmedénmånedsforsinkelse. Note:I Joboguddannelse indgårborgeredereriselvforsørgetbeskæftigelse, fleksjobogordinæruddannelse.dadatavedr.ordinæretimerertilgængeligemed énmånedsforsinkelse,ermålingenopgjortmedénmånedsforsinkelse. Startafklaring(marts) Virksomhedsforløbmv.(februar) Joboguddannelse(februar)

117 Startafklaring Figur1:Andelvisiteredeborgereibruttomålgruppenfordeltpådetrevisitationsgrupperogudskudtvisitation (Bruttomålgruppe=24.569) Gruppe1-Indsatsgruppe Gruppe2 Gruppe3 UdskudtVisitation 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% August2017(827) September2017(3767) Oktober2017(9301) November2017(15785) December2017(19179) Januar2018(21925) Februar2018(23131) Marts2018(23592) April2018 Maj2018 Juni2018 Juli2018 Kilde:DetFæ lesdatagrundlag Note:Figurenviserandelenafvisiteredeborgereibruttomålgruppenideseneste12månederfordeltpådetrevisitationsgrupperogudskudtvisitation.Taletiparenteseftermånederneviserantalborgerei bruttomålgruppen.

118 Figur2:Andelvisiteredeborgereibruttomålgruppenfordeltpådetrevisitationsgrupperogudskudtvisitationsamtpåjobcentre Sorø(72) Hørsholm (26) Odder(32) Brøndby(386) Mariagerfjord(165) Bilund(32) Hilerød(112) Rødovre(241) Randers(533) Slagelse(491) Skive(37) Næstved(332) Vejen(119) Loland(307) Assens(110) Lemvig(29) Frederikssund(177) Alerød(24) Gladsaxe(178) Tønder(152) Odsherred(128) Valensbæk/Ishøj(157) Nyborg(74) Gribskov(89) Skanderborg(92) Stevns(62) Nordfyns(84) Balerup(204) Esbjerg/Fanø(701) Lejre(28) Køge(230) Odense(1588) Furesø(70) Favrskov(38) Faaborg-Midtfyn(87) Struer(49) Norddjurs(209) Fredensborg(105) Gentofte(117) Silkeborg(300) Ikast-Brande(97) Glostrup(118) Halsnæs(118) Albertslund(121) Herning(252) Thisted(145) Fredericia(294) Guldborgsund(331) Frederiksberg(204) Sønderborg(222) Aarhus(1536) København(6434) Bornholm (109) Faxe(117) Frederikshavn/Læsø(137) Greve(54) Haderslev(307) Hedensted(58) Helsingør(356) Herlev(151) Holbæk(328) Holstebro(172) Horsens(401) Hvidovre(245) Høje-Taastrup(312) Jammerbugt(95) Kalundborg(239) Kolding(450) Langeland(43) Lyngby-Taarbæk(122) Middelfart(76) Morsø(38) Rebild(45) Ringkøbing-Skjern(68) Ringsted(127) Roskilde(296) Solrød(33) Svendborg(257) Tårnby/Dragør(171) Varde(96) Vejle(394) Vesthimmerland(98) Viborg(159) Ærø(7) Aalborg(1169) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde:DetFæ lesdatagrundlag Note:Figurenviserandelenafvisiteredeborgereibruttomålgruppenfordeltpådetrevisitationsgrupperogudskudtvisitationsamtpåjobcentre.Taletiparentesefterjobcentretsnavnviserantaletafborgerei bruttomålgruppen. Gruppe1-Indsatsgruppe Gruppe2 Gruppe3 UdskudtVisitation Startafklaring(marts)

119 Startafklaring(marts) Figur3:Andelafvisiteredeborgereibruttomålgruppenfordeltpåjobcentre 0% 100% Kilde:DetFæ lesdatagrundlag Note:Figurenviserandelenafvisiteredeborgereibruttomålgruppenfordeltpåjobcentre.Jomørkereblåfarvener,jostørreerandelenafvisiteredeborgereijobcentret,Jomørkeregulfarvener,jolavereer andelenafvisiteredeborgere.

120 Startafklaring Figur4:Andelborgereiindsatsgruppen,som harenpersonligjobformidler 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% August2017(387) September2017(2164) Oktober2017(5534) November2017(9013) December2017(10863) Januar2018(11984) Februar2018(12536) Marts2018(12760) April2018 Maj2018 Juni2018 Juli2018 Kilde:DetFæ lesdatagrundlag Note:Figurenviserandelenafborgereiindsatsgruppen(gruppe1),som harenpersonligjobformidler.taletiparenteseftermånederneviserantaletafborgereiindsatsgruppen(gruppe1).

121 Alerød(10) Hørsholm (5) Odder(5) Stevns(29) Rebild(27) Loland(159) Langeland(17) Slagelse(224) Furesø(15) Gribskov(31) Norddjurs(91) Skanderborg(16) Faxe(51) Balerup(156) Lejre(5) Helsingør(190) Ringkøbing-Skjern(33) Fredensborg(48) Hedensted(31) Køge(45) Høje-Taastrup(129) Glostrup(30) Lemvig(8) Esbjerg/Fanø(407) Herning(157) Bilund(10) Roskilde(133) Valensbæk/Ishøj(81) Vesthimmerland(34) Holbæk(166) Haderslev(196) Svendborg(75) Tønder(52) Odsherred(54) Struer(18) Herlev(69) Hilerød(28) Morsø(21) Frederikssund(43) Næstved(116) Varde(48) Randers(170) Ringsted(91) Vejen(68) Horsens(234) Hvidovre(89) Albertslund(46) Faaborg-Midtfyn(57) Gentofte(41) Odense(1091) København(3932) Aarhus(883) Holstebro(120) Ikast-Brande(73) Jammerbugt(61) Aalborg(519) Middelfart(38) Viborg(89) Frederiksberg(106) Mariagerfjord(95) Rødovre(124) Skive(14) Nordfyns(45) Bornholm (32) Assens(61) Lyngby-Taarbæk(68) Sønderborg(70) Gladsaxe(73) Guldborgsund(141) Silkeborg(163) Vejle(208) Kolding(243) Brøndby(135) Favrskov(4) Fredericia(131) Frederikshavn/Læsø(60) Greve(26) Halsnæs(48) Kalundborg(64) Nyborg(26) Solrød(8) Sorø(16) Thisted(107) Tårnby/Dragør(24) Ærø(3) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde:DetFæ lesdatagrundlag Note:Figurenviserandelenafborgereiindsatsgruppen(gruppe1)medenpersonligjobformidler.Opgørelseneropdeltpåjobcentreopgjortformartsmåned.Taletiparentesefterjobcentrenesnavnerantaletaf borgereiindsatsgruppen(gruppe1). Figur5:Andelborgereiindsatsgruppen(gruppe1)medenpersonligjobformidlerfordeltpåjobcentre,marts2018 Startafklaring(marts)

122 Virksomhedsforløbmv.,resultatmållandsplan Figur6:Andelborgereiindsatsgruppenivirksomhedsforløbmv. Over30ordinæretimermånedligt Under30ordinæretimermånedligt Fleksjob Uddannelse Virksomhedspraktik/Løntilskud 100% 90% 80% Ingendataforordinæretimeri marts* 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% August2017(387) September2017(2164) Oktober2017(5534) November2017(9013) December2017(10863) Januar2018(11984) Februar2018(12536) Marts2018(12760) April2018 Maj2018 Juni2018 Juli2018 Kilde:eIndkomst,DetFæ lesdatagrundlag *Note:Figurenviserandelenafborgereiindsatsgruppen(gruppe1),som erivirksomhedsforløbmv. Følgendeindgåriopgørelsenafvirksomhedsforløbmv.:Ordinæretimer(Overogunder30timermånedligt),fleksjob,uddannelsepåordinærevilkårsamtvirksomhedspraktik/løntilskud.Over30ordinæretimer månedligterdefineretved,atenborgerharenbeskæftigelsesgradpåminimum 20%.Under30ordinæretimermånedligterdefineretved,atenborgerharenbeskæftigelsesgradpåoptil20%.Denenkelteborger kankuntæ lemedéngang.såfremtborgerenfx.bådeharover30ordinæretimerogeriordinæruddannelse,tæ lerborgerenkunmediordinæretimer(>30timermånedligt).hierarkieterfølgende:1.over30 ordinæretimermånedligt,2.under30ordinæretimermånedligt,3.fleksjob,4.ordinæruddannelse,5.virksomhedspraktik/løntilskud.dataforordinæretimerertilgængeligmedénmånedsforsinkelse.iseneste månedsopgørelseindgårderforkundataforfleksjob,uddannelseogvirksomhedspraktik/løntilskud.taletiparenteseftermånederneviserantaletafborgereiindsatsgruppen(gruppe1). Dadatavedr.ordinæretimerertilgængeligemedénmånedsforsinkelse,indgårordinæretimerikkeimålingen fordensenestemåned.taletiparenteseftermånederneviserantaletafborgereiindsatsgruppen (gruppe1).

123 Virksomhedsforløbmv.(februar) Figur7:Andelborgereiindsatsgruppenivirksomhedsforløbmv.fordeltpåjobcentre,februar Over30ordinæretimermånedligt Under30ordinæretimermånedligt Fleksjob Uddannelse Virksomhedspraktik/Løntilskud 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hørsholm (4) Lemvig(8) Gentofte(37) Sorø(16) Odense(1094) Skive(14) Halsnæs(48) Esbjerg/Fanø(407) Valensbæk/Ishøj(81) Høje-Taastrup(129) Guldborgsund(141) Vesthimmerland(30) Loland(157) København(3930) Næstved(114) Hvidovre(87) Furesø(15) Lejre(5) Herlev(69) Kalundborg(64) Odsherred(54) Rebild(28) Fredensborg(46) Tårnby/Dragør(23) Stevns(27) Rødovre(125) Randers(169) Balerup(156) Haderslev(195) Ringsted(86) Kolding(243) Albertslund(46) Helsingør(183) Holbæk(164) Aalborg(508) Silkeborg(171) Herning(156) Tønder(52) Fredericia(129) Jammerbugt(55) Bornholm (32) Thisted(106) Aarhus(879) Hedensted(31) Frederiksberg(106) Gladsaxe(73) Faaborg-Midtfyn(33) Lyngby-Taarbæk(68) Hilerød(28) Gribskov(31) Assens(61) Roskilde(140) Ikast-Brande(66) Vejle(210) Ærø(3) Vejen(59) Brøndby(106) Holstebro(120) Horsens(234) Slagelse(146) Mariagerfjord(67) Norddjurs(91) Frederikshavn/Læsø(60) Alerød(10) Odder(5) Langeland(17) Struer(17) Greve(26) Svendborg(75) Viborg(89) Faxe(51) Varde(48) Sønderborg(71) Nyborg(27) Glostrup(30) Middelfart(38) Nordfyns(45) Frederikssund(39) Køge(44) Bilund(10) Solrød(8) Skanderborg(17) Ringkøbing-Skjern(30) Morsø(19) Favrskov(4) Kilde:eIndkomst,DetFæ lesdatagrundlag Note:Figurenviserandelenafborgereiindsatsgruppen(gruppe1),som erivirksomhedsforløbmv.ifebruarmåned.taletiparentesefterjobcentrenesnavneerantaletafborgereiindsatsgruppen(gruppe1)i februarmåned.følgendeindgåriopgørelsenafvirksomhedsforløbmv.:ordinæretimer(overogunder30timermånedligt),fleksjob,uddannelsepåordinærevilkårsamtvirksomhedspraktik/løntilskud.30ordinære timermånedligterdefineretved,atenborgerharenbeskæftigelsesgradpåminimum 20%.Under30ordinæretimermånedligterdefineretved,atenborgerharenbeskæftigelsesgradpåoptil20%.Denenkelte borgerkankuntæ lemedéngang.såfremtborgerenfx.bådeharover30ordinæretimerogeriordinæruddannelse,tæ lerborgerenkunmediordinæretimer(>30timermånedligt).hierarkieterfølgende:1.over 30ordinæretimermånedligt,2.Under30ordinæretimermånedligt,3.Fleksjob,4.Ordinæruddannelse,5.Virksomhedspraktik/løntilskud.Dadatavedr.ordinæretimerertilgængeligemedénmånedsforsinkelse, visesdataiovenståendegrafforfebruarmåned.

124 Joboguddannelse Figur8:Andelborgereiindsatsgruppenijobeleruddannelse Selvforsørgetbeskæftigelse Fleksjob Uddannelse 100% 90% 80% Ingendataforordinæretimeri marts* 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% August2017(387) September2017(2164) Oktober2017(5534) November2017(9013) December2017(10863) Januar2018(11984) Februar2018(12536) Marts2018(12760) April2018 Maj2018 Juni2018 Juli2018 Kilde:eIndkomst,SU Note:Figurenviserandelenafborgereiindsatsgruppen,dererijobeleruddannelsefordeltpådeseneste12måneder.Følgendeindgåriopgørelsenafjoboguddannelse:Selvforsørgetbeskæftigelse,fleksjobog uddannelsepåordinærevilkår.selvforsørgetbeskæftigelseerdefineretvedenbeskæftigelsesgradpåminimum 50%.Denenkelteborgerkankuntæ lemedéngang.såfremtborgerenfx.bådeeriselvforsørget beskæftigelseogeriordinæruddannelse,tæ lerborgerenkunmedunderselvforsørgetbeskæftigelse.hierarkieterfølgende:1.selvforsørgetbeskæftigelse,2.fleksjob,3.ordinæruddannelse.dataforordinære timerertilgængeligmedénmånedsforsinkelse.isenestemånedsopgørelseindgårderforkundataforuddannelseogfleksjob.taletiparenteseftermånederneviserantaletafborgereiindsatsgruppen(gruppe 1).

125 Bilund(10) Greve(26) Hørsholm (4) Langeland(17) Lejre(5) Lemvig(8) Odder(5) Odsherred(54) Skive(14) Solrød(8) Sorø(16) Ærø(3) Næstved(114) Brøndby(106) Odense(1094) Loland(157) Halsnæs(48) Rødovre(125) Gentofte(37) Guldborgsund(141) Faaborg-Midtfyn(33) Gribskov(31) Ringkøbing-Skjern(30) Hvidovre(87) Rebild(28) Haderslev(195) Nyborg(27) Stevns(27) Helsingør(183) Esbjerg/Fanø(407) København(3930) Thisted(106) Valensbæk/Ishøj(81) Holstebro(120) Vejen(59) Balerup(156) Middelfart(38) Morsø(19) Silkeborg(171) Randers(169) Fredericia(129) Herning(156) Tønder(52) Lyngby-Taarbæk(68) Struer(17) Ikast-Brande(66) Aalborg(508) Bornholm (32) Varde(48) Hedensted(31) Fredensborg(46) Kolding(243) Glostrup(30) Nordfyns(45) Vesthimmerland(30) Gladsaxe(73) Høje-Taastrup(129) Ringsted(86) Sønderborg(71) Hilerød(28) Holbæk(164) Norddjurs(91) Viborg(89) Horsens(234) Frederikshavn/Læsø(60) Vejle(210) Aarhus(879) Herlev(69) Mariagerfjord(67) Jammerbugt(55) Svendborg(75) Frederiksberg(106) Faxe(51) Roskilde(140) Albertslund(46) Kalundborg(64) Frederikssund(39) Tårnby/Dragør(23) Furesø(15) Slagelse(146) Køge(44) Assens(61) Skanderborg(17) Favrskov(4) Alerød(10) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde:eIndkomst,SU Note:Figurenviserandelenafborgereiindsatsgruppen,dererijobeleruddannelsefordeltpåjobcentreifebruarmåned.Følgendeindgåriopgørelsenafjoboguddannelse:Selvforsørgetbeskæftigelse,fleksjobog uddannelsepåordinærevilkår.selvforsørgetbeskæftigelseerdefineretved,atenborgerharenbeskæftigelsesgradpåminimum 50%.Denenkelteborgerkankuntæ lemedéngang.såfremtborgerenfx.bådeer selvforsørgendebeskæftigetogeriordinæruddannelse,tæ lerborgerenkunmedunderselvforsørgetbeskæftigelse.hierarkieterfølgende:1.selvforsørgetbeskæftigelse,2.fleksjob,3.ordinæruddannelse. Taletiparentesefterjobcenteretsnavnviserantaletafborgereiindsatsgruppen(gruppe1)ifebruarmåned. Selvforsørgetbeskæftigelse Fleksjob Uddannelse Figur9:Andelborgereiindsatsgruppen,som erijobeleruddannelsefordeltpåjobcentre,februar Joboguddannelse(februar)

126 Bilag: Notat - Flere skal med.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 74019/18

127 Notat Dato: Reference: Erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariatet Journalnr.: 18/4 Flere skal med Mere end borgere i Danmark har været i kontanthjælpssystemet i fem år eller længere. Mange af dem har ikke modtaget en aktiv indsats i flere år, selvom kontanthjælp er og skal være en midlertidig ydelse. På den baggrund er der blevet afsat 262,5 mio. kr. til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings initiativ Flere skal med. Formålet med projektet er først og fremmest at hjælpe de borgere, hvor langvarig sygdom er en forhindring for arbejde. Er borgeren i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal borgerens sag forberedes til rehabiliteringstemaet. For de øvrige borgere skal der igangsættes en individuel og helhedsorienteret indsats, hvor målet er, at flest mulige opnår fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Info om projektet Initiativet er udformet som en pulje som alle landets kommuner, med borgere i målgruppen, har kunnet ansøge om. Samlet deltager 89 kommuner i projektet, og de deltagende kommuners indsats understøttes af processtøtte og løbende monitoreret på baggrund af tilgængelige data. Målgruppen for puljen er aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse i de deltagende kommuner, som har været mindst 5 år i kontanthjælpssystemet efter afsluttet integrationsprogram. Projektperioden er august 2017 til august Projektets aktiviteter består i, at de deltagende kommuner implementerer projektets indsatsmodel. Indsatsmodellen indeholder tre trin (1. Start-afklaring, 2. På vej mod job, og 3. Virksomhedsforløb med fokus på ordinære timer) samt seks kerneelementer, som kommunerne skal leve op til. Der udvikles et monitoreringssystem, der gør det muligt at følge den enkelte kommunes fremdrift i projektet. Resultaterne formidles til ledelsesniveauet i kommunerne i form af løbende opgørelser. Norddjurs Kommune I de aktiviteter, der er igangsat i Norddjurs Kommune, lægges der stor vægt på personlig kontakt til borgeren, kontinuitet og sammenhæng i indsatserne. Sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter, der er i kontakt med borgeren, arbejder tæt sammen, og der 1

128 er fokus på, at det er den samme sagsbehandler, der følger borgeren igennem forløbet. Endvidere kan det konstateres, at kommunens virksomheder udviser stor samarbejdsvilje. I projektet opereres der i Norddjurs Kommune med 3 målgruppedefinitioner: Gruppe 1: Borgere som skal deltage i indsatsen Flere skal med. Antal visiterede til projektet: 72 Gruppe 2: Borgere som er i målgruppen for fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Antal visiterede til projektet: 37 Gruppe 3: Borgere med meget alvorlige sociale eller sundhedsmæssige problemstillinger. Antal visiterede til projektet: 26 Foreløbige resultater i Norddjurs Kommune 17 borgere er i gang med en virksomhedsrettet indsats, og 2 borgere har ordinære løntimer. Visitationen til de 3 målgrupper er på plads. Der er udviklet en model, hvor konsulenter i et CV-værksted arbejder med borgerne og matcher disse med virksomheder, således at der etableres en virksomhedsrettet indsats. Visitation til CV-værkstedet er igangsat. Der laves opfølgningssamtaler, hvor borgerens CV opdateres i forhold til den forudgående indsats. Opfølgning viser, at prognosen for at flere opnår løntimer er god. Læs mere om projekt Flere skal med HER. Bilag: Vedlagt er seneste monitoreringsrapport fra marts

129 Bilag: Svar på redegørelse af 14. marts decisionsskrivelse vedr Norddjurs Kommune - svar på redegørelse.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76635/18

130 Norddjurs Kommune Att: Michael K. Engelsbæk Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T E star@star.dk CVR Vedr. redegørelse af 14. marts behandlet af kommunalbestyrelsen den 10. april 2018 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har modtaget Norddjurs Kommunes redegørelse af 14. marts 2018, som kommunalbestyrelsen har behandlet den 10. april Redegørelsen er svar på styrelsens decisionsskrivelse af 26. februar Sammen med redegørelsen er også sendt besøgsnotat fra revisors besøg i januar maj 2018 J.nr. 17/05930 Styrelsen noterer sig, at Norddjurs Kommune systematisk har arbejdet for at rette op på sagsområder, hvor revisor tidligere har konstateret fejl i et omfang, der har ført til revisionsbemærkninger. Der har været fokus på kompetenceudvikling og opkvalificering. Frekvensen af ledelsestilsyn er også øget. Indsatsen kan nu aflæses på flere områder og bemærkningerne på områderne kontant og uddannelseshjælp lukkes i besøgsnotatet fra januar. På området jobafklaring er der fortsat udfordringer med rettidigheden, og det har ført til at borgerne nu indkaldes centralt. I en periode i 2016 har der ikke været foretaget økonomisk opfølgning. Arbejdsgange er nu ændret, og den økonomiske opfølgning foretages som forudsat. Styrelsen tager redegørelsen til efterretning og forventer, at der er det fornødne fokus på at forbedre sagsbehandlingen på de områder, hvor der fortsat er udfordringer. Venlig hilsen Eva Kok Tilsyn og Kontrol T E eko@star.dk