1. Sprogprøver i 0. klasse på grundskoler med høj andel af børn fra udsatte
|
|
- Johanne Lassen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om delaftale på undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund 9. maj 2018 Aftalepartierne er enige om en række initiativer på undervisningsområdet til at bekæmpe parallelsamfund. Forældrene skal løfte ansvaret med at opdrage deres børn og sikre, at børnene passer deres skolegang. Regeringen har den 9. maj 2018 indgået delaftale på undervisningsområdet med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om at indføre sprogprøver i 0. klasse på grundskoler med høj andel af børn fra udsatte boligområder, at indføre øgede sanktioner overfor folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner med vedvarende dårlige resultater, samt at styrke forældreansvaret gennem mulighed for bortfald af børnecheck, jf. tabel 1. Initiativerne vil ikke berøre folkeskolens praksis generelt, som fastlagt i folkeskoleforliget. Regeringen anser aftalen for at være et tillæg til folkeskoleforliget, som først vil træde i kraft på den anden side af næste folketingsvalg. Regeringen anser dermed ikke aftalen for at være et brud på folkeskoleforliget. Aftaleparterne er åbne for, at øvrige partier kan tilslutte sig aftalen. Folkeskoleforliget består uændret som følge af aftalen. Tabel 1 Initiativer 1. Sprogprøver i 0. klasse på grundskoler med høj andel af børn fra udsatte boligområder 2. Konsekvent indgriben over for folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner med vedvarende dårlige resultater 3. Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck. Gælder forældre til elever i folkeskolen. 1. Sprogprøver i 0. klasse på grundskoler med høj andel af børn fra udsatte boligområder Aftalepartierne er enige om, at der indføres sprogprøver i 0. klasse på grundskoler med mere end 30 pct. børn, der bor i et boligområde, der har været på infrastrukturlisten mindst én gang inden for de seneste 3 år. Alle elever i 0. klasse på de pågældende skoler vil blive omfattet af kravet om sprogprøve. Sproglige kompetencer er en central forudsætning for børns faglige og sociale udvikling i skolen. Det er forældrenes ansvar at sikre deres børns basale sproglige formåen før skolestart, så børnene fra start kan indgå i det sociale og faglige fællesskab i skolen.
2 Side 2 af 12 Sprogprøverne skal afdække barnets sproglige kompetencer i bred forstand, dvs. både ordforråd og sprogforståelse mv. Niveauet for afprøvningen vil svare til det, som eleven skal have for at kunne følge undervisningen i 1. klasse med fagligt udbytte og uden væsentlige sprogstimuleringsbehov. I dag er der krav om en sprogvurdering i 3-årsalderen, og der skal også ske en sprogstimulering i dagtilbuddene til de børn, som har et behov. Sprogprøven i 0. klasse vil være en naturlig forlængelse af indsatsen i dagtilbud. Forslaget omfatter både folkeskoler og de frie grundskoler. Forløbet med sprogprøver Aftalepartierne er enige om, at modellen indebærer et forløb med flere sprogprøver i løbet af 0. klasse, hvor 1. sprogprøve gennemføres ved skolestart, 2. sprogprøve i februar og 3. sprogprøve inden skoleårets afslutning. Hvis en sprogprøve har et positivt udfald, er elevens sprogkundskaber tilstrækkelige, og eleven skal derfor ikke til flere sprogprøver. Eleven kan ikke påbegynde 1. klasse, hvis det fortsat er vurderingen efter 3. sprogprøve, at eleven har et utilstrækkeligt sprog. Dog kan forældrene tage imod tilbud om en 4. sprogprøve inden skolestart i 1. klasse, som giver mulighed for at begynde 1. klasse, hvis udfaldet er positivt, jf. afsnittet om sommerskole. Udgangspunktet er, at et negativt resultat ved 3. og eventuelt 4. sprogprøve betyder, at eleven skal gå om. I helt særlige tilfælde kan skolelederen for de elever, som ligger på grænsen til et positivt resultat, beslutte, at eleven kan påbegynde 1. klasse. Påbegyndelse af 1. klasse kan kun udskydes én gang for det enkelte barn. Det forudsættes, at gennemførelsen af prøver sker i et trygt miljø for eleven og gennemføres af pædagogiske medarbejdere og afvikles i en velkendt kontekst, som har lighed med de øvrige dagligdags- og undervisningssituationer. Det er desuden væsentligt, at forældrene er velorienterede om prøvernes formål og gennemførelse. Der skal skabes gennemsigtighed i skolernes praksis med sprogprøver, herunder brug af undtagelser, som evt. kan indgå som en del af statens kvalitetstilsyn. Der skal være en drøftelse i aftalekredsen om skolernes erfaringer med sprogprøver efter 3 år fra ikrafttrædelsesdatoen. Sprogstimulering med baggrund i et negativt udfald i sprogprøven Aftalepartierne er enige om, at elever, som har et negativt udfald ved en sprogprøve, skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på skolen inden den næste sprogprøve. Aftalepartierne er desuden enige om, at sprogstimuleringsforløbene tilrettelægges, så der på kontinuerlig basis både er intensive forløb i og udenfor klasseværelset.
3 Side 3 af 12 Dermed fastholder man eleven som en del af normalklassen. Udgangspunktet er, at der ikke sker en udvidelse i timetallet for eleverne, som omfattes af sprogstimulering, og at tidspunkter for start og slut på skoledagen er de samme. Aftalepartierne ønsker, at der på de skoler, som omfattes af aftalen, skal sikres en parallelitet mellem de krav, der stilles til børn i 0. klasse og tosprogede elever, som optages i skolen senere end 0. klasse. De pågældende elever modtager efter de gældende regler enten undervisning i dansk som andetsprog som en integreret del af undervisningen i klassen, som basisundervisning i dansk som andetsprog (fx i modtageklasser eller på særlige hold) eller i et særligt kommunalt tilbud. Når eleven overgår til at følge den almindelige undervisning i klassen, skal eleven fremover have evalueret sine sprogkompetencer ved en prøve. Svarende til i 0. klasse kan eleven ikke påbegynde det næste klassetrin, før der foreligger en sprogprøve med et positivt resultat. Der kan gennemføres op til 4 prøver. Rammerne og niveauet for prøverne fastsættes centralt (national standard) med udgangspunkt i fælles mål for dansk som andetsprog ud fra de relevante trin. Påbegyndelsen af det efterfølgende klassetrin kan kun udsættes én gang. Undervisningsministeriet udarbejder en model for, hvordan prøverne kan tilrettelægges. Modellen udarbejdes på baggrund af fornøden juridisk vurdering og vil blive drøftet med aftalepartierne. Styrket forældreindsats Aftalepartierne er enige om, at indsatsen på skolen suppleres med en styrket indsats over for forældrene. For elever med et negativt udfald af 1. sprogprøve skal skolen tydeliggøre forældrenes ansvar for barnets skoleparathed og understøtte dem i at udvikle barnets sprog. Gennem skole-hjem-samarbejdet skal forældrene forpligtes til at tage deres del af ansvaret i hjemmet, og der bliver mulighed for, at forældrene kan få informationer om det gode skole-hjem-samarbejde. Der stilles en værktøjskasse gratis til rådighed for skoler og forældre med f.eks. bøger, spil, onlinematerialer, læsekufferter mv. Værkstøjskassen vil også give muligheder for de forældre, som har utilstrækkelige danskkundskaber. Tilbud om sommerskole Aftalepartierne er enige om, at der ved et negativt udfald ved 3. sprogprøve inden sommerferien gives tilbud om et sommerskoleforløb med intensiv sprogstimulering. Deltagelse i sommerskoleforløbet er frivilligt, og der opkræves en egenbetaling (500 kr./uge) til dækning af dele af udgifterne. Forældrene kan også vælge privat hjemmeundervisning over sommeren, som afholdes for egen regning. Alle elever, som har haft et negativt udfald ved 3. sprogprøve, får tilbud om at tage en 4. sprogprøve inden skolestart. Et positivt udfald af 4. sprogprøve vil betyde, at barnet kan påbegynde 1. klasse.
4 Side 4 af 12 Øvrige forhold Udmøntning af forslaget skal i videst muligt omfang spille sammen med indsatsen i dagtilbuddene. I dag skal alle dagtilbud arbejde med børns sproglige udvikling som en del af den pædagogiske læreplan. Herudover skal der foretages en sprogvurdering af alle børn i dagtilbud i 3-års-alderen, som vurderes at have et behov herfor, og give sprogstimulering efter behov som opfølgning herpå. Endvidere skal kommunen foretage en sprogvurdering af alle 3-årige børn, som ikke er i dagtilbud. For etsprogede børn skal kommunen som opfølgning give sprogstimulering efter behov. Tosprogede børn med behov for sprogunderstøttende aktiviteter skal i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen. Den enkelte kommune kan vælge at fremrykke tidspunktet for sprogvurdering og sprogstimulering til 2-års-alderen. Det fremgår endvidere af forslaget til kommende ny dagtilbudslov, at der det sidste år i dagtilbuddene skal etableres et læringsmiljø, som understøtter børnenes overgang til skolen, og det fremgår af nuværende dagtilbudslov, at dagtilbud i samarbejde med skolerne skal skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud ( 7, stk. 5). Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal se på bedre overlevering af relevant viden om børn i overgange, hvor bl.a. Undervisningsministeriet og Børne- og Socialministeriet er repræsenteret. Formålet er at styrke det tværfaglige samarbejde med overgange. Indsatsen placeres i skolen, fordi der indføres en prøve, som i sidste ende skal vurderes mod et krævet niveau i sproglige kompetencer i 1. klasse med henblik på at styrke elevernes indlæringsmuligheder i det videre skoleforløb. Det betyder bl.a., at sprogstimuleringen udover fokus på generel sproglig udvikling, også sprogudvikler i relation til faglige emner og relevante temaer, og at opgaven varetages af lærere med relevante undervisningskompetencer, f.eks. i dansk som andetsprog. Niveauet for en bestået sprogprøve skal afklares nærmere i forbindelse med udviklingen af sprogprøveværktøjet. Udgangspunktet er, at der tages afsæt i det niveau, som eleven forventes at have for at kunne følge undervisningen i 1. klasse uden et væsentligt sprogstimuleringsbehov, og som er nødvendigt for, at eleven får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i 1. klasse. Alt udviklet materiale (sprogprøver, materiale til sprogstimulering og værktøjskassen til forældrene) vil blive stillet til rådighed for alle skoler i Danmark mod betaling af omkostninger til fremstilling og forsendelse.
5 Side 5 af Konsekvent indgriben over for folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner med vedvarende dårlige resultater 2.1 Folkeskoleområdet Folkeskolen er et kommunalt ansvar, og langt de fleste kommuner løfter ansvaret på folkeskoleområdet, som de skal. Men der ses også skoler, der vedvarende er i tilsynets fokus bl.a. på grund af udfordringer med at løfte eleverne fagligt i tilstrækkeligt omfang og dårlig trivsel på skolen. Ingen elever er tjent med at gå på en skole, som år efter år ikke formår at skabe gode og trygge rammer for elevens faglige og sociale udvikling. Aftalepartierne er derfor enige om, at der indføres nye statslige sanktionsmuligheder over for skoler, der vedvarende leverer dårlige faglige resultater, som er gradvis optrappende i form af: 1. Tilbud om vejledningsforløb 2. Statsligt pålæg til kommunen 3. Lukning af skolen Aftalepartierne er enige om, at tilsynet fremover skal udstyres med følgende nye sanktionsmuligheder: Tabel 2 Oversigt over vejledningstilbud og sanktionsmuligheder Niveauer 1. Vejledning (tilbud) (nuværende) 2. Statsligt pålæg til kommunen Pålæg om rådgivningsforløb (nuværende) Pålæg om handlingsplan (nuværende) Handlingsplanen skal godkendes af UVM (nyt) 3. Lukning (nyt) Indikatorer og antal skoler (med udgangspunkt i det eksisterende tilsyn) Hvis indikatorerne viser, at skolen falder ud på mindst 1 indikator i et skoleår, vil det statslige tilsyn udtage skolen til kvalitetstilsyn. Ca. 60 skoler var i tilsyn i skoleåret 2016/17. Heraf ligger ca. 7 skoler i skoledistrikter, som omfatter ghettoområder. Der er ingen skoler, som har fået et pålæg fra staten. Staten kan pålægge kommunen at lukke skoler, som fortsat er i det statslige tilsyn, og som ikke har opfyldt de opstillede mål efter senest tre år. I dag vil skoler, der udtages i tilsyn, arbejde lokalt med deres udfordringer i et år, og herefter vurderer ministeriet skolens tilsynssag.
6 Side 6 af 12 Som led i kvalitetstilsynet kan Undervisningsministeriet i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på folkeskoler pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan og som delelement heri pålægge kommunen at deltage i vejledningsforløb med ministeriets læringskonsulenter. Der findes dog nogle tilfælde, hvor skolen vælger ikke at indgå i et samarbejde med ministeriets læringskonsulenter, selvom skolen er udtaget til tilsyn og andre tilfælde, hvor der på trods af tilsynets anbefalinger ikke gennemføres de nødvendige tiltag for at rette op på skolens udfordringer. I dag eksisterer der ikke en bagkant for, hvor længe skolen kan blive i tilsynet uden yderligere indgreb. Aftalepartierne er enige om, at handlingsplanen skal godkendes af Undervisningsministeriet. Handlingsplanen kan f.eks. indeholde gennemførelse af bestemte pædagogiske tilbud, stop for optag af sprogligt svage elever mv. Aftalepartierne er enige om, at staten får kompetence til at træffe beslutning om lukning af skoler, som ikke indenfor en treårig tidshorisont har indfriet de fastsatte mål. Denne sanktionsmulighed vil være sidste instans og har vidtrækkende konsekvenser, som skal håndteres. Det gælder i forhold til fx fordeling af elever, skolestruktur, ansættelsesmæssige forhold mv. Udpegning af vedvarende dårligt præsterende skoler Aftalepartierne er enige om, at der etableres en model for udpegning af vedvarende dårligt præsterende skoler. Det skal ske som en udbygning af den eksisterende model for kvalitetstilsyn med folkeskolen. I det eksisterende kvalitetstilsyn med folkeskolen screenes alle skoler på baggrund af deres resultater på udvalgte indikatorer, blandt andet andelen af fagligt svage elever i dansk og matematik målt i de nationale test, folkeskolens afgangsprøver og resultaterne fra afgangsprøverne korrigeret for social baggrund (løfteevne). Aftalepartierne er enige om, at kvalitetstilsynet videreudvikles, herunder suppleres med nye indikatorer, der har særlig fokus på parallelsamfundsproblematikken. Det kunne fx være: i) Omfanget af snyd til eksaminer ii) Antal bortviste elever 1. Aftalepartierne er endvidere enige om, at det undersøges nærmere, om andre mulige indikatorer som f.eks. vold på skolen eller religiøs chikane kan indgå i kvalitetstilsynet. De nye indikatorer kan være tegn på udbredt social uro, dårligt undervisningsmiljø og manglende demokratisk forståelse, som forventes at være mere udbredt på 1 Med bortviste elever forstås de elever, som efter bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (nr. 697 af den 23. juni 2014), udelukkes fra undervisningen i indtil 1 uge eller overflyttes til enten en anden klasse på skolen, til en anden skole i kommunen eller udskrivning på 10. klassetrin.
7 Side 7 af 12 skoler beliggende i udsatte boligområder. Det vil i det videre forløb blive nærmere undersøgt, om de nye indikatorer er tilstrækkelige til at afdække de problemer, som kan opstå i parallelsamfund, eller der er behov for at supplere med yderligere indikatorer. Der vil i den konkrete udmøntning af indikatorerne skulle tages hensyn til at sikre en ubureaukratisk løsning f.eks. ved, at de nye indikatorer alene undersøges for skoler, der er udtaget til tilsyn på baggrund af de eksisterende faglige indikatorer. Der vil derudover blive taget hensyn til, at udmøntningen så vidt muligt ikke medvirker til, at skolerne undlader at registrere data eller bortvise elever for at undgå sanktioner. Der skal efter 3 år ske en opfølgning på, om der er behov for justering af indikatorerne. Aftalepartierne er enige om, at som udgangspunkt vil skoler som hidtil blive udtaget til tilsyn, hvis de falder ud på mindst en indikator (både nye og eksisterende indikatorer). Endelig er aftalepartierne enige om, at der skal etableres mulighed for en tidlig statslig indgriben eller lukning i særlige tilfælde, hvis skolens problemer er mere omfangsrige end blot faglige udfordringer (fx mange voldssager, omfattende social kontrol, bandeproblematikker), der kræver en hurtig reaktion. 2.2 Ungdomsuddannelsesområdet Langt de fleste gymnasier, voksenuddannelsescentre og erhvervsskoler leverer gode ungdomsuddannelser. Men ingen elever er tjent med at gå på en ungdomsuddannelse, som år efter år ikke formår at skabe trygge rammer for elevernes udvikling. Der skal kunne gribes konsekvent ind over for institutioner, der vedvarende er i tilsynets fokus. Undervisningsministeriet gennemfører i dag et kvalitetstilsyn og et økonomisk tilsyn med de selvejende institutioner. Institutionerne screenes med afsæt i en række uddannelsesspecifikke indikatorer, som bl.a. fagligt niveau (fx eksamensresultater), frafald og overgang til uddannelse/beskæftigelse. De institutioner/afdelinger, der efter en nærmere undersøgelse vurderes at være mest udfordrede, vil blive tilbudt eller hvis det vurderes nødvendigt pålagt vejledning og sparring med ministeriets læringskonsulenter. Derudover har Undervisningsministeriet i dag mulighed for mere indgribende sanktioner i form af bl.a. tilskudssanktioner og indsættelse af et midlertidigt styre. De mere indgribende sanktioner har primært været benyttet i ministeriets økonomiske tilsyn. Parallelt med folkeskoleområdet er aftalepartierne enige om, at Undervisningsministeriets eksisterende tilsyn suppleres med de samme nye indikatorer, som indfø-
8 Side 8 af 12 res på folkeskoleområdet (jf. ovenfor). Indikatorerne forventes at kunne identificere institutioner, som ikke formår at skabe trygge rammer for undervisningen. Aftalepartierne er desuden enige om, at der fremadrettet skal være et særligt fokus på, at internationale konflikter ikke skal have betydning for det faglige og sociale miljø på danske uddannelsesinstitutioner. Nye sanktionsmuligheder Aftalepartierne er enige om, at de eksisterende sanktionsmuligheder over for ungdomsuddannelsesinstitutionerne udvides til også at omfatte, at Undervisningsministeriet kan pålægge institutionen at stoppe for optaget af elever med lav faglighed på den enkelte institution. Der ændres ikke på elevernes retskrav på optagelse på den pågældende ungdomsuddannelse efter de gældende adgangsforudsætninger. Eleverne vil i stedet skulle optages på en anden institution. Dette skal medvirke til, at elever med lav faglighed får bedre muligheder for at hæve deres faglige niveau, da de i så fald ikke optages på en institution, der har vanskeligt ved at levere trygge rammer eller et højt fagligt niveau. Et pålæg om stop for optag af elever med lav faglighed kan betyde, at der ikke kan optages elever ved optagelsesprøve eller vejledningssamtale. I forbindelse med et pålæg om stop for optag af elever med lav faglighed på en konkret institution vil der blive taget hensyn til elevens transportafstand ved optag på en anden institution fx i forhold til afgrænsning af, hvilke elever med lav faglighed, der optages/ikke optages. Principperne for pålæg om stop for elever med lav faglighed, herunder hensynet til transportafstand, vil blive fastlagt efter drøftelse med aftalekredsen. Aftalepartierne er enige om, at Undervisningsministeriet i særligt grove tilfælde kan sanktionere institutionen til at fusionere med en anden institution eller lukke. I dag sker fusioner på frivillig basis med ministeriets godkendelse, og lukning fra Undervisningsministeriets side vil i dag primært ske på baggrund af en vurdering af behovet for uddannelsesudbud og ved fratagelse af udbudsgodkendelsen.
9 Side 9 af 12 Tabel 3 Oversigt over sanktionsmuligheder på ungdomsuddannelsesinstitutionerne Sanktion Indikatorer 1) Tilbud om vejledningsforløb Hvis indikatorerne viser, at institutionen falder ud på 2) Pålæg til den selvejende institution, fx Rådgivningsforløb Handlingsplan Stop af optag af elever med lav faglighed (nyt) mindst 1 indikator i et skoleår, vil det statslige tilsyn udtage institutionen til kvalitetstilsyn. Der var 23 erhvervsskoler og gymnasier i skoleåret 2016/17 som deltog i et vejledningsforløb som led i ministeriets kvalitetstilsyn. 3) Fusion med anden institution eller lukning af institutionen (nyt ift. kvalitetstilsynet) Hvis indikatorerne viser, at institutionen falder ud på mindst to indikatorer 3 år i træk, og tilsynet kan konstatere mangel på progression, vil det statslige tilsyn sætte ind, hvilket kan føre til eventuel lukning. Det vurderes, at ingen erhvervsskoler eller gymnasier pt. vil være i bruttomålgruppen for sanktion 2 og 3. Det forventes, at enkelte institutioner vil kunne komme i betragtning til disse sanktioner med introduktionen af nye indikatorer i tilsynet. Anvendelse af sanktioner Lukning af institutioner på baggrund af kvalitetstilsynet vil alene kunne ske efter, at Undervisningsministeriet har indsat en midlertidig bestyrelse med henblik på genopretning eller likvidation af den selvejende institution, og hvor institutionen ikke inden for en treårig tidshorisont har indfriet de fastsatte mål. Denne sanktionsmulighed vil være sidste instans og har vidtrækkende konsekvenser. Det gælder i forhold til fx fordeling af elever til andre institutioner, ansættelsesmæssige forhold, håndtering af bygninger mv. Institutioner, der udtages i tilsyn, vil som i dag skulle arbejde lokalt med deres udfordringer i et år, evt. i samarbejde med ministeriets læringskonsulenter, og herefter vurderer ministeriet institutionens tilsynssag. Brugen af de nye sanktioner kan også ske ved udtagelse på baggrund af de eksisterende indikatorer. Der vil fortsat skulle være proportionalitet i forhold til problemernes omfang og karakter og valg af sanktion. Undervisningsministeriets tilsyn og evt. sanktioner vil tage højde for målsætningen om at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Med udgangspunkt i de eksisterende indikatorer i Undervisningsministeriets tilsyn vurderes det, at ingen erhvervsskoler eller gymnasier på nuværende tidspunkt vil være i bruttomålgruppen for de mest indgribende sanktioner (fusion eller lukning).
10 Side 10 af 12 Det forventes, at enkelte institutioner vil kunne komme i betragtning til disse sanktioner med introduktionen af nye indikatorer i tilsynet. De nye sanktionsmuligheder og det styrkede kvalitetstilsyn vil ikke gælde for private gymnasier. Private gymnasier er i dag underlagt det eksisterende kvalitetstilsyn. Det vil ligeledes ikke gælde for de kommende FGU-institutioner. 3. Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck. Gælder forældre til elever i folkeskolen. Aftalepartierne er enige om, at forældreansvaret skal styrkes ved at indføre en central pligt for forældreansvar i forhold til børnenes skolegang i folkeskolen. Hjemlen tilvejebringes i sociallovgivningen. Det er i dag ikke muligt direkte at sanktionere fravær fra undervisningen økonomisk. Det aftales, at børn i folkeskolen skal følge undervisningen. Derfor bortfalder børne- og ungeydelsen i et kvartal, hvis et barn har mere end 15 pct. ulovligt 2 fravær i løbet af et kvartal. Mere end 15 pct. ulovligt fravær i et kvartal I dag skal fravær registreres elektronisk dagligt, men det er op til lokal beslutning, hvornår registreringen skal finde sted, herunder om der registreres på dags- eller timebasis. Skolelederen vil være ansvarlig for, at registreringen og indberetningen af fravær sker efter reglerne i den gældende bekendtgørelse herom, og at der foreligger den fornødne dokumentation for fraværet. Det lægges til grund, at kommunerne anvender eksisterende data og registreringsløsninger til at registrere fravær til brug for kommunalbestyrelsen, og at der således ikke skal ske en central systemunderstøttelse af registreringen. Der gælder i dag en skærpet underretningspligt, hvorefter alle offentligt ansatte skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis et barn eller en ung kan have behov for særligt støtte, herunder på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten (servicelovens 153, stk. 1). Der indføres en objektiv pligt for skolelederne til altid at underrette kommunalbestyrelsen, såfremt et barn eller en ung har ulovligt skolefravær i et kvartal på 15 pct. eller derover. Underretninger som følge af skolelederens nye objektive pligt 2 Fravær er ulovligt, hvis det ikke skyldes sygdom eller lignende forhold, og skolelederen ikke har godkendt fraværet. Der henvises til bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen, bek. nr. 696 af 23. juni 2014.
11 Side 11 af 12 skal modtages og håndteres svarende til, hvordan kommunen skal håndtere enhver underretning under den skærpede underretningspligt, jf. serviceloven. Kommunalbestyrelsen skal herefter træffe afgørelse om bortfald af børne- og ungeydelsen. Kompetencen vil kunne delegeres til forvaltningen. Afgørelsen skal leve op til forvaltningslovens krav om partshøring mv. Skolelederen vil efter omstændighederne skulle bekræfte, at eleven rent faktisk har over 15 pct. i fravær, som led i behandling af sagen. Dette skal bl.a. ske for at sikre, at børne- og ungeydelsen ikke fratrækkes som følge af fejlregistrering, eller hvis forældrene har valgt selv at varetage undervisningspligten af deres barn, og har meddelt dette skriftligt til kommunalbestyrelsen før undervisningen begynder - og dette fejlagtigt er blevet registreret som ulovligt fravær. Forslaget gælder alene ulovligt fravær. Definitionen af ulovligt fravær reguleres af folkeskolelovens 39, stk. 1. Aftalepartierne er enige om, at den nærmere udmøntning skal tage højde for, at elever med handicap, autisme og lignende, ikke rammes af sanktionerne som følge af deres handicap mv. Aftalepartierne ønsker, at der bliver sat så tidligt ind som muligt på skolen for at nedbringe elevernes fravær og håndtere de bagvedliggende årsager. Med den mere systematiske registrering af fravær kommer der nu en gennemsigtighed, som gør det muligt at håndtere fraværet, inden det vokser. Aftalen vil føre til, at kommunen vil modtage flere underretninger om børn og unge, som kommunen ikke tidligere har været i forbindelse med. Ulovligt skolefravær er bekymrende adfærd og kan være udtryk for, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunen skal derfor efter de gældende regler i serviceloven afholde en børnesamtale med flere af disse børn og unge samt iværksætte eventuelt yderligere indsatser i medfør af serviceloven. Indsatserne har til formål at støtte forældrene og eleverne, herunder i forbindelse med evt. psykiske vanskeligheder, misbrug mv. Undervisningsministeriet vil præcisere og vejlede om det forebyggende arbejde, særligt ift. hvordan det vil være muligt at gribe ind og foretage underretninger også ved fravær under 15 pct. i de tilfælde, hvor der samlet set er tale om bekymrende fravær. Med en ændring af reglerne på Børne- og Socialministeriets område vil aftalen om styrket forældreansvar ikke være omfattet af folkeskoleforliget.
12 Side 12 af Økonomi Økonomien er aftalt i regi af den samlede aftale om finansiering af indsatser for at forebygge og nedbryde parallelsamfund og aftale om Landsbyggefondens ramme til fysiske forandringer af de udsatte boligområder mv. i perioden Proces Aftalepartierne er enige om, at initiativerne på folkeskoleområdet træder i kraft fra skoleåret 2019/20, dvs. efter et folketingsvalg. I skoleåret 2018/19 udvikles og afprøves sprogprøveredskab, sprogstimuleringsforløb, forældreindsats og sommerskole på en række skoler gennem et forsøgsprogram. Aftalepartierne er enige om, at sprogprøveredskab, sprogstimuleringsforløb, forældreindsats og sommerskole bliver evalueret i 2022.
Til Børne- og Ungdomsudvalget: orientering om regeringens strategi for et Danmark uden parallelsamfund og de indgåede delaftaler
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 31. maj 2018 Til Børne- og Ungdomsudvalget: orientering om regeringens strategi for et Danmark uden parallelsamfund og de indgåede
Læs mereAntal indmeldte børn i alt pr. 1. aug. 2018
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 307636 Brevid. 2875343 Ref. CHBJ Dir. tlf. 4631 4578 charlottebj@roskilde.dk BILAG: Redegørelse for betydningen af indgåede politiske aftaler om at modvirke parallelsamfund
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 60 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2018 af Undervisningsministeren (Merete Riisager) til
Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2018-19 Fremsat den 4. oktober 2018 af Undervisningsministeren (Merete Riisager) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale
Læs mereESB-netværkets årsmøde Side 1
ESB-netværkets årsmøde Side 1 Indhold Styrelsens tilsynsplan 2019 Status på eud reformens klare mål Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden Delaftale på undervisningsområdet om at
Læs mereSprogprøven i børnehaveklassen
Sprogprøven i børnehaveklassen Informationsmateriale om sprogprøven i børnehaveklassen Sprogprøven i børnehaveklassen 1 Sprogprøven i børnehaveklassen Informationsmateriale om sprogprøven i børnehaveklassen
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2018-19 L 60, L 60 A, L 60 B Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samråd i Undervisningsudvalget Titel Svar på samrådsspørgsmål
Læs mereFlersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
Læs mereSprogprøveprogram i 0. klasse - skoleåret 2018/2019
Vejledning om Sprogprøveprogram i 0. klasse - skoleåret 2018/2019 Tilmeldingsfrist: 12. juni 2018 kl. 12.00 Indhold 1. Generel information om programmet... 3 1.1. Programmets baggrund, formål og indhold...
Læs merevordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR
vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler FORORD I Vordingborg Kommune tager
Læs mere12. marts Sagsnr Obligatoriske sprogprøver på skoler med 30% (eller flere) børn fra udsatte boligområder
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 12. marts 2019 Obligatoriske sprogprøver på skoler med 30% (eller flere) børn fra udsatte boligområder På baggrund af en bred politisk
Læs mereBØRN OG UNGE Aarhus Kommune
Rådhuset Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Til Byrådsservice Besvarelse af 10-dagesforespørgsel om sanktioner ved skolefravær Lone Norlander fra Enhedslisten i Aarhus Byråd har stillet en række spørgsmål
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereInitiativ 1 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder
Initiativ 1 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder Titel Forslagets formål Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder For mange børn i udsatte boligområder lever
Læs mereFolkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole
Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole Undervisningsministeriet, februar 2019 Aftalen Bred aftale indgået den 30. januar 2019 mellem
Læs mereForeløbig vejledning til. ansøgning om tilskud til opfølgning på obligatoriske sprogprøver i grundskolen - skoleåret 2019/2020
Foreløbig vejledning til ansøgning om tilskud til opfølgning på obligatoriske sprogprøver i grundskolen - skoleåret 2019/2020 Ansøgningsfrist Torsdag den 10. oktober 2019 kl. 12.00 Indhold 1. Generel information
Læs mereAktuel viden om integration, der lykkes
Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle
Læs mereUndervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til
Notat Side 1 af 5 Til Børn og Unge-udvalget Til Orientering Kopi til Tilsyn med enhederne i Børn og Unge BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Baggrund På byrådsmødet den 30. marts 2016 (sag
Læs mereTo aftaler om børn og dagtilbud i udsatte boligområder
Til Kopi til Fra Sagsnr. IL Indtast Kopi til Karsten Slettebo Indtast sagsnr. Planlægningsteam Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro 12 9000 Aalborg Init.: KSL 12. juni 2018 To aftaler om børn
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen
Udkast til bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen I medfør af 5, stk. 6, 3. pkt., 11 a, stk. 6, og 56, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017,
Læs mereNOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 306054 Brevid. 2822261 Ref. LHJ Dir. tlf. 46 31 40 08 lenehj@roskilde.dk NOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven 17. maj 2018 I juni 2017 indgik regeringen
Læs mere.Bilag 1. De lovgivningsmæssige rammer for det obligatoriske læringstilbud og udmøntningen i København
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 26. april 2019.Bilag 1. De lovgivningsmæssige rammer for det obligatoriske læringstilbud og udmøntningen i København I dette notat
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereUndervisningsministeriet Oktober 2018
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2018-19 L 60 Bilag 1, L 60 A Bilag 1, L 60 B Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Oktober 2018 Høringsnotat til Forslag til lov
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereFra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær
2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...
Læs mereSeminar for bestyrelserne. 14. april 2018
Seminar for bestyrelserne 14. april 2018 Mange fokusområder Tilsynsstramninger Overenskomster Frihedsgrader Decentral løn Integrationsudspil Specialundervisning Lovændringer Børnekonvention Finanslov/koblingsprocent
Læs mereForvaltningen foreslår, at denne opsøgende indsats i forhold til forældrene sker inden for rammerne af allerede eksisterende aktiviteter.
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 307636 Brevid. 3039480 Ref. CHBJ Dir. tlf. 4631 4578 charlottebj@roskilde.dk Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder 13. februar 2019 I dette
Læs mereReferat fra mødet i Børne- og Skoleudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter)
Referat fra mødet i Børne- og Skoleudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 19. september 2018 Mødested: Kirstinebjergskolen, afd. Indre Ringvej Mødetidspunkt: Kl. 8:00-12:00 Medlemmer:
Læs mereNOTAT. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogunderstøttende pædagogiske indsats
NOTAT Dato Børne- og Uddannelsesforvaltningen Dagtilbudsafdelingen Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogunderstøttende pædagogiske indsats Køge Rådhus Torvet 1 4600
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereNedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.
LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen
Læs mereSide 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen
12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering
Læs mereRetningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes.
Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats 2014 Her følger en plan for Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogstøttende pædagogiske
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering
Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereUdsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Læs mereForskelle mellem dagtilbud og private pasningsordninger i Haderslev Kommune
Forskelle mellem dagtilbud og private pasningsordninger i Haderslev Kommune Indledning Det er et lovmæssigt krav, at Haderslev kommune forud for godkendelse af en pasningsaftale skal orientere forældrene
Læs mereGod håndtering af børns fravær
God håndtering af børns fravær Indhold Hvorfor er opmærksomheden på bekymrende fravær vigtig? 4 Definition af bekymrende fravær 5 Tidlig indsats 6 Ansvarsfordeling 6 Lovgivning vedr. fravær 7 Fravær og
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereBudget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet
Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereDrøftelse af grundlag for en fordelingsmodel for sprogligt udfordrede elever
Punkt 6. Drøftelse af grundlag for en fordelingsmodel for sprogligt udfordrede elever 2018-030078 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, grundlaget for en fordelingsmodel for sprogligt
Læs mereGodkendelse af forslag til implementering af ny lovgivning om styrket praksisfaglighed i folkeskolen (valgfag)
Punkt 7. Godkendelse af forslag til implementering af ny lovgivning om styrket praksisfaglighed i folkeskolen (valgfag) 2018-046214 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at ny lovgivning vedr. styrket
Læs mereFælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne
29. marts 2019 Fælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne Udarbejdet i samarbejde mellem - KL - Danske Regioner - Undervisningsministeriet -
Læs merePlan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:
Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 11: Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre
Læs mereSprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Læs mereStatus på resultatmål i Børne- og Ungepolitikken (pr. 1. januar 2019)
Status på resultatmål i Børne- og Ungepolitikken 2016-2019 (pr. 1. januar 2019) SPROGLIG UDVIKLING Alle børn sprogvurderes i 3 års alderen og i 0. klasse. Kvalitetsrapport 2017-2018 - Dagtilbudsområdet
Læs mereFAQ om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder. 1 FAQ om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder
FAQ om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder 1 FAQ om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder FAQ om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn
Læs mereKvalitetsrapport Dagplejen Delrapport
Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater
Læs mereLov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge
Den fulde tekst Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereOrientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'
Punkt 5. Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' 2018-093756 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, redegørelse for aftalen
Læs mereMål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)
Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Børneområdet 31.10.2011 (revideret juli 2014) Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereAt der er foretaget en analyse af gengangere i reduceret skema, herunder inddragelse af fraværskonsulenterne.
Punkt 5. Orientering om analyse vedrørende elever i fortsat reduceret skema og som modtager ydelser efter Serviceloven, og evaluering af kendskabet til handlevejledningen for bekymrende fravær 2016-007738
Læs mereNotat vedrørende pasningsformer etableret i Billund Kommune efter Dagtilbudsloven for børn i alderen 0 til 5 år.
Grindsted d. 27. februar 2018 Notat vedrørende pasningsformer etableret i Billund Kommune efter Dagtilbudsloven for børn i alderen 0 til 5 år. Sagsbehandler: Lisbeth Østergaard Telefon: 79727607 Journalnummer
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING
Side 1 af 22 SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING Lov nr. 630, Gældende pr. 1. juli 2010 Noter til powerpointpræsentation NOTER TIL PPT 2 3. Behandling, vedtaget den 4. juni 2010 se bilag L 176 Forslag til
Læs mereLov om kommunale internationale grundskoler
LOV nr 609 af 06/05/2015 Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 025.88S.541 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1534 af 11/12/2015
Læs mereForslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. januar 2011 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om friskoler
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs merePædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet
Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1
Læs mereSprogvurdering & Sprogindsatser. Intentioner. Gennemgang af reglerne. Lov nr. 630 Gældende pr. 1/7 2010
Sprogvurdering & Sprogindsatser Lov nr. 630 Gældende pr. 1/7 2010 1 Intentioner Ændring af Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven Al lovgivning om sprogvurdering og sprogindsatser er samlet i Dagtilbudsloven
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne
2007/2 BSF 47 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. januar 2008 af Christine Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S), Carsten Hansen (S), Leif Lahn Jensen
Læs mereÆndring af folkeskoleloven
Ændring af folkeskoleloven Der er i 2018 og 2019 indgået en lang række aftaler mellem Regeringen og et flertal af Folketingets partier, der har betydning for folkeskolen. En række af disse ændringer skal
Læs mereBilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn
NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen
Læs mereBekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lovbekendtgørelse nr. 314 af
Læs mereDer fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:
Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent
Læs mereBehandling af klager over mobning på skolerne
Behandling af klager over mobning på skolerne J.nr.: 17.01.00 K09 Sagsnr.: 17/28327 BESLUTNINGSTEMA Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen. Den 1. august 2017 trådte en lovændring
Læs mereForsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning. Side 1 af 7
Initiativer til understøttelse af udsatte børn og unges skolegang. Social- og Integrationsministeriet, KL og Ministeriet for Børn og Undervisning har igangsat en række initiativer som vil understøtte målsætningen
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs meremmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune
Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres
Læs mere1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014.
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Tilsynsplan for de frie grundskoler 2014 1. Indledning
Læs mereBekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler
LBK nr 159 af 08/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/01175 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereTosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
Læs mereVedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog
Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk
Læs mereProjektkommissorium. Bedre fordeling af børn i daginstitutioner. Pia Elgetti, Centerleder i Center for Børn og Læring
Bedre fordeling af børn i daginstitutioner Projektkommissorium Projektejer Pia Elgetti, Centerleder i Center for Børn og Læring Projektleder Udviklingskonsulent, CBL Revideret 9.7. 2018 Gitte Hæsum Version
Læs mereVurdering af klager. Klager kan handle om... VURDERING AF KLAGER TIL KLAGEBEHANDLEREN SIDE 1
Vurdering af klager Hvordan kan du bruge værktøjet En elev eller elevens forældremyndighedsindehaver kan klage over skolen, hvis de ikke mener, ledelsen har reageret rigtigt på mobning eller mobbelignende
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs merePOLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING
POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det
Læs mereAftaler om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund. Maj 2018
Aftaler om initiativer på boligområdet, der modvirker Maj 2018 Indgåede aftaler Følgende aftaler er indgået om initiativer på boligområdet, der modvirker : Nye ghettokriterier Initiativer på undervisningsområdet
Læs mereKL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september
Til Børne- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom og Thomas Rasmussen Holmens Kanal 22 1060 København K KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september 2017 KL har den 21. september
Læs mereFraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Læs mereSpørgsmål og svar til Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen
Spørgsmål og svar til Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen 1. Generelt Hvordan er mobning defineret? Loven fastsætter ikke en central, nagelfast definition
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereDANSKE PATIENTER ANBEFALINGER
DANSKE PATIENTER ANBEFALINGER til national indsats for børn med sygefravær Anbefalinger til national indsats for børn med sygefravær 30 procent af danskerne vurderede i 2013, at de lever med enten sygdom
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereVejledning om reglerne for sygeundervisning
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR-nr.: 29634750 Vejledning om reglerne for sygeundervisning 17.
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 628 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 628 Offentligt Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg lov@ft.dk Dan.Jorgensen@ft.dk Udlændinge-,
Læs mere3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.
Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,
Læs mereDagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...
1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde
Læs mere