Slutafrapportering på puljen til udvikling af bedre rammer om det gode måltid

Transkript

1 Sundheds- og Ældreministeriet Kommune: Thisted Kommune Kontaktperson fra kommune: Koordinator Lise Volder Kærgaard Jensen Sags.nr.: Slutafrapportering på puljen til udvikling af bedre rammer om det gode måltid Slutafrapportering Formålet med denne afrapportering er at skabe viden om resultaterne af de mange projekter, der er blevet gennemført i forbindelse med første runde af udmøntning af: Puljen til udvikling af bedre rammer om det gode måltid for ældre. Slutafrapporteringen skal samle op på projektets samlede resultater. Derudover skal den afsluttende afrapportering bl.a. undersøge, om initiativerne har haft en positiv betydning for de ældres opfattelse af måltidet. Om det er blevet en bedre og mere stimulerende oplevelse at spise, og dermed noget der i sidste ende har bidraget til bedre trivsel og livskvalitet hos den enkelte. Opsamlingen må også meget gerne beskrive, hvorvidt projekterne har fået de ældre til at spise mere hvis dette er blevet undersøgt. Måske initiativerne også har ført til et fald i antallet af underernærede ældre blandt de deltagende? Opsamlingen må dertil gerne fremhæve eksempler på de initiativer, I har oplevet som særligt gode. Sundheds- og Ældreministeriet har netop udmeldt anden fase af ansøgningspuljen. I kan læse mere om anden fase af ansøgningspuljen her, hvor puljeopslaget også kan findes. Til brug for opsamlingen har I mulighed for at benytte skabelonen herunder, men det er ikke påkrævet. Hvis ikke I anvender skabelonen, skal indholdet i jeres afrapportering gerne afspejle skabelonens 6 punkter. Relevante materialer, som indgår som en del af initiativet, skal desuden vedlægges opsamlingen. Frist for indsendelse Den afsluttende afrapportering samt eventuelle relevante bilag skal sendes til sum@sum.dk att. Jeppe Kramer og Kjersti Metliaas senest 3 måneder efter projektperiodens afslutning. Journalnummeret skal fremgå af den , hvor afrapportering og bilag er vedhæftet. Sundheds- og Ældreministeriet vil efter fristen gennemgå opsamlingerne og vende tilbage, hvis der er spørgsmål til opsamlingen.

2 Skabelon til afrapportering Projektets navn: Frivillig Spiseven Journalnummer: Navn, adresse samt oplysninger på en kontaktperson: Kommunens navn: Thisted Kommune Gadenavn, nr.: Asylgade 30 Postnr. & By: 7700 Thisted Telefon: Oplysninger på kontaktperson: Navn på kontaktperson: Lise Volder Kærgaard Jensen og telefonnummer på kontaktperson: , Afrapportering 1. Hvad var formålet med jeres projekt? I dette afsnit beskrives projektets formål og hvilke udfordringer indsatsen sigtede på at løse for målgruppen. Desuden skal eventuelle ændringer/afvigelser i projektets formål beskrives og begrundes. Formålet var at give målgruppen (enlige, ældre på madservice) et tilbud om en aktivitet i hjemmet, da de ikke i lige så høj grad kommer ud og deltager i aktiviteter i bl.a. foreningslivet. Derfor ønskede vi specifikt at tilgodese disse borgere med et tilbud, som både gavner det kostfaglige aspekt samt den sociale relation. Dog oplevede vi, at der er meget få, der har tilmeldt sig ordningen i alt 7. Vi har gjort et stort arbejde for at få tilbuddet udbredt, men vi har konstateret, at det har været svært at få målgruppen i tale. Hvis projektperioden var længere kunne det nok have været muligt at få flere med, men herudover var begrundelserne, at de ikke havde lyst til at lukke fremmede ind i deres hjem. De havde heller ikke lyst til at få en spiseven tilknyttet, som de kendte lidt til i forvejen. Tilbuddet har ganske enkelt været for grænseoverskridende og muligvis uinteressant for alt for mange i denne målgruppe. Vi fik godkendelse til at udvide aktiviteterne, så der har i løbet af 2017 været afholdt fællesspisninger for målgruppen for at gøre opmærksom på tilbuddet, men dette har heller ikke gjort en forskel på trods af god tilslutning. Vi har derfor konkluderet, at indholdet i tilbuddet ikke har været interessant for målgruppen. 2. Hvad handlede projektet om? I dette afsnit beskrives, hvad indsatsen har bestået af. Hvad har I gjort? Hvordan har I organiseret jer? Enlige, ældre på madservice fik tilbud om at få en spiseven tilknyttet Ældre Sagen, hvor Thisted Kommune betalte spisevennens madportion. Den ældre og den frivillige har selv sørget for de enkelte aftaler, når Ældre Sagen først har matchet dem, og de har fint kunnet blive enige om maden, antal besøg osv. Fordelingen af opgaver og ansvar har været følgende: Thisted Kommune Side 2

3 Har haft det overordnede ansvar herunder det budgetmæssige ansvar Har gennemført evaluering af de ældres oplevelse af det sociale samvær i projektet samt kostfaglig evaluering ud fra de ældres ernæringsmæssige helbred Har formidlet tilbuddet gennem flyers til madleverandørerne, som er sendt ud med chaufførerne, Thisted Kommunes facebook-side, visitationen, forebyggende sygeplejersker, hjemmepleje osv. Har taget telefonisk kontakt til så mange ældre, det er muligt at nå, for at invitere dem til at være med i projektet Har været kontaktperson for de ældre for at tilmelde sig projektet og for at høre mere, hvis de er i tvivl Har været indehaver af samlet liste over de deltagende ældre kun til internt brug Ældre Sagen Har udpeget koordinatorer til dette projekt Har matchet de ældre med frivillige fra Ældre Sagen Har registreret de frivillige hos Ældre Sagen, hvis de ikke allerede var frivillige her Har aftale med de frivillige om, at alle frivillige tilknyttet projektet skal overholde Ældre Sagens gældende regler for frivillige Har haft mulighed for at trække på Thisted Kommune, hvis der har været behov for yderligere tiltag for at rekruttere nye frivillige Da disse 1-1-spisninger ikke var ret populært, forsøgte vi at tiltrække flere fra målgruppen med fællesspisninger. Der kom flere til fællesspisningerne, men der var ikke nogen, der efterfølgende har tilmeldt sig. Så fællesspisningerne har ikke haft en effekt på tilslutningen til projektet, men de deltagende har dog tilkendegivet over for ældrecentrene, at de har været glade for at deltage. Derfor konkluderer vi ud fra erfaringerne fra dette projekt, at de ældre hellere vil deltage i lidt større fællesspisninger end fællesspisning Hvilken målgruppe fokuserede I på? Her beskrives målgruppen. Hvem har I fokuseret jeres indsats mod og hvilke erfaringer/udfordringer I har oplevet specifikt i den forbindelse? Har der fx været behov for at ændre i indsatsen i forhold til målgruppens sammensætning? Er der elementer ved indsatsen, som passer bedre til én del af målgruppen men ikke andre mm.? Vores målgruppe har været ældre, enlige borgere på madservice. Det har dog vist sig, at denne målgruppe har ikke haft lyst til at få en frivillig spiseven, selvom det er vurderet af eks. medarbejdere fra Visitation, madleverandør eller hjemmepleje, at de ældre godt kunne have gavn af mere selskab. Vi har forsøgt at ændre målgruppen udvide målgruppen til ikke kun at omfatte borgere på madservice, men ændre det til alle ældre borgere, som kunne have kostfaglig eller socialt gavn af en spiseven. Dette var ikke muligt at få godkendelse til hos Sundheds- og Ældreministeriet. Men vi fik dog mulighed for at afholde fællesspisninger på ældrecentrene for at trække flere borgere på madservice ind i projektet dette har dog ikke haft en effekt. Vi er kommet til den konklusion, som også nævnt i punkt 2, at de ældre er mere interesserede i disse fællesspisninger end den mere intime spisning mellem en ældre og en frivillig. 4. Hvor mange brugere nåede I ud til? I dette afsnit beskrives, hvor mange forskellige brugere der er omfattet af projektet, og om I nåede ud til det antal brugere, I ønskede. Beskriv gerne, hvis der har været behov for at ændre i målgruppen og hvorfor. Vi nåede ud til i alt 7 brugere, som gerne ville være med heraf er der 1 afdød i projektperioden, samt 1 borger, hvis frivillige spiseven trak sig af personlige årsager. Evalueringen af Side 3

4 projektet baserer sig derfor 5 ældre. Der har været stor mangel på interesse fra de ældres side på trods af, at projektet har været formidlet til målgruppen gennem forskellige kanaler; hjemmepleje, visitation, madleverandørerne, Ældre Sagen og projektleder. 5. Har I nået målene? I dette afsnit beskrives, hvorvidt jeres mål med projektet er blevet nået. I skal også beskrive, hvordan I har dokumenteret jeres resultater. Da antallet af ældre ikke har været højere, har vi ændret evalueringsformen fra en kvantitativ til en kvalitativ evalueringsform (jfr. Signe Lind Hansens godkendelse på telefon og senere på mail d. 1/12-16). Vi har derfor udført kvalitative interviews med både koordinator og frivillig i Ældre Sagen samt de 5 deltagende ældre. Vores overordnede mål på brugerniveau: - Større spiseglæde og større appetit: 2 af de 5 ældre fortæller, at de har haft en større lyst til at spise under måltider med spisevennen, og at de føler, at de spiser mere under måltider sammen med andre end under måltider alene. Lige netop disse 2 ældre blev under opstartssamtalen vurderet som helholdsvis småtspisende og med mangel på lyst til at spise. - Fald i antallet af underernærede: Antallet af underernærede ældre er ikke faldet, men de 2 småtspisende i projektet er dog vægtstabile. Se nærmere uddybning længere nede i afsnittet. Uddybende information fra vores dokumentation af mål og resultater: De væsentligste uddrag fra tilbagemeldinger fra koordinatorer fra Ældre Sagen: - Det ville være bedre med fællesspisninger for alle ældre og ikke kun for ældre på madservice. Der ligger en stor forebyggende faktor i det. Ældre Sagen har siden inkluderet mad i flere af deres aktiviteter med stor succes; eks. madlavning for mænd, pølsevogn på kirkevandringer osv. - Det ville være nemmere at tiltrække de ældre, hvis Ældre Sagen selv kunne banke på døren hos dem og fortælle om tilbuddet (dette kan dog ikke lade sig gøre, da Thisted Kommune ikke må udlevere data om borgere jfr. Persondataloven, og vi kunne derfor ikke fortælle, hvem der modtager madservice og derfor, hvem de kunne banke på hos). - Generelt har det været op af bakke med projektet, da der har været meget lille interesse for det. Vi vil derfor hellere bruge vores energi på nogle af vores andre projekter. De væsentligste uddrag fra tilbagemeldinger fra frivillige fra Ældre Sagen: - Det er rigtig hyggeligt at mødes over maden. Jeg kan ikke forstå, hvorfor der ikke er flere, der tager imod dette. Der sidder mange enlige og ensomme ældre derude, der kunne have godt af noget selskab. - Jeg tror måske, at vi thyboere er mere tilbageholdende på nogle punkter én ting er at deltage i et arrangement henne på centret, men noget andet er at invitere nogen ind i dit hjem, som du ikke kender. Jeg kunne godt forestille mig, at der er nogen, som ikke vil bryde sig om det. Sammenfatning af interviews med de ældre omkring det sociale aspekt i tilbuddet: - De ældres oplevelse af spiseordningen har været positiv; alle 5 fortæller, at de har været glade for at være med, og at de er glade for deres spiseven. - Alle 5 ældre fortæller, at det har været hyggeligt at have selskab til maden. Ved opstartssamtalen nævnte 4 af de 5 ældre, at de gerne vil have mere selskab til ma- Side 4

5 den, mens den sidste ældre fortalte, at vedkommende havde hørt godt om ordningen fra en bekendt. - Projektleder og kostfaglig medarbejder vurderer, at specielt 3 af de 5 ældre har opnået en tydeligt bedre trivsel ud fra både sociale og kostfaglige vurderinger; o 1 ældre, som blev vurderet som småtspisende, får nu en mere protein- og energifyldt kost, hvilket har givet hende mere energi og overskud til sociale aktiviteter. o 1 ældre, som blev vurderet som ensom og med mangel på lyst til at spise, har nu flere spiseaftaler med venner og bekendte om måneden, hvilket giver hende mere lyst til at spise. o 1 ældre, som blev vurderet som ensom og småtspisende, har nu regelmæssigt besøg og spiser sammen med sin spiseven. - 2 af de 5 ældre fortæller, at de har været glade for deres spiseven (den ene ældre fortsætter med at ses med den frivillige spiseven), og begge ældre er blevet matchet med andre sociale aktivitetstilbud efterfølgende projektforløbet. Projektet har imødekommet deres behov for mere social kontakt, men det har ikke dækket hele behovet, og det er derfor forsøgt at inkludere dem i andre aktiviteter i lokalsamfundet. Sammenfatning af interview med de ældre omkring det kostfaglige aspekt i tilbuddet: - 2 af de 5 ældre fortæller, at de har haft en større lyst til at spise under måltider med spisevennen, og at de føler, at de spiser mere under måltider sammen med andre end under måltider alene. Lige netop disse 2 ældre blev under opstartssamtalen vurderet som helholdsvis småtspisende og med mangel på lyst til at spise. - Antallet af underernærede ældre er ikke faldet, men de 2 småtspisende i projektet er dog vægtstabile. Det er nærmere de 3 andre ældre, som har fået en endnu bedre forståelse af kosten, og som gennem mindre, tidlige ændringer har opnået en forebyggende effekt, så de ikke ender i kategorien underernærede. Vi kan derfor se, at dette projekt ikke decideret får underernærede ind i en normal kategori, men at det er med til at skabe en bedre forståelse for kosten for ældre borgere som en forebyggende effekt, inden de risikerer at blive kategoriseret som eks. underernærede. - De ældres ernæringsmæssige sundhed i starten og slutningen af projektforløbet: o Ældre 1: ensom Kostfaglig vurdering ved opstart: sufficient ernæret og bevidst om vigtigheden af kosten Kostfaglig vurdering ved afslutning: positiv udvikling i forhold til ernæring har ved afslutningen af projektperioden et langt mere varieret kostindtag, har langt mere energi end ved projektets start og har eks. ikke længere brug for ernæringsdrikke o Ældre 2: ensom Kostfaglig vurdering ved opstart: sufficient ernæret og bevidst om vigtigheden af kosten Kostfaglig vurdering ved afslutning: er fortsat bevidst om vigtigheden af kosten, men er dog ramt af almen svækkelse og derfor et vægttab vurderes dog til at have meget stort udbytte af at spise sammen med andre og udtrykker, at man spiser mere, når man spiser sammen med andre o Ældre 3: småtspisende Kostfaglig vurdering ved opstart: insufficient ernæret grundet manglende mellemmåltider og drikkevarer uden energi og proteiner, hvilket viser sig ved langsom heling af tryksår, manglende balance og begrænset overskud til social aktivitet Side 5

6 o o Kostfaglig vurdering ved afslutning: vurderes vægtstabil, velfungerende og bevidst om vigtigheden af kosten herunder at få nok mad og det rigtige mad Ældre 4: småtspisende og ensom Kostfaglig vurdering ved opstart: insufficient ernæret grundet ensformig kost uden mejeriprodukter og begrænset indtag af æg, fisk, groft brød, frugt, grønt samt drikkevarer uden energi og proteiner, hvilket viser sig ved vægttab og manglende balance Kostfaglig vurdering ved afslutning: der vurderes ikke at være ændringer i kosten, men vægten er dog holdt det sociale aspekt ved spisningen fylder mere hos denne borger, som sætter stor pris på spisevennen Ældre 5: ensom Kostfaglig vurdering ved opstart: sufficient ernæret tvivl om forståelsen af vigtigheden af kosten Kostfaglig vurdering ved afslutning: der vurderes ikke nogen væsentlig ændring i ernæringstilstanden eller i forståelsen af vigtigheden af kosten Fremadrettet efter projektperioden: Under samtalerne med de 5 ældre har vi opgjort, hvor mange der vil fortsætte med at mødes efter projektperiodens udløb. 4 ud af 5 par fortsætter, da de har stor glæde af hinanden. Den sidste ældre ville også gerne fortsætte, men den frivillige spiseven ville gerne stoppe. Det har desværre ikke været muligt for Ældre Sagen at finde en anden besøgs-/spiseven, som kunne tage over. Derimod har vi aftalt med Ældre Sagen, at de kontakter hende, så de kan tage en snak om, hvorvidt der var en anden ordning, der kunne være god for hende. Hun udviste bl.a. interesse for en ordning med indkøbsven, da hun har lidt svært ved selv at handle, da hun har problemer med svimmelhed og derfor jævnligt falder. Yderligere information om de andre 4 ældre: - En af de ældre får vi en medarbejder på det nærmeste ældrecenter til at kontakte, da hun er interesseret i at komme mere ud og eks. gerne vil deltage i stolegymnastik. Der er mulighed for billig kørsel 1 gang om ugen, hvilket vil hjælpe, da hun ellers vil have problemer med at gå så langt med sin rollator. - En af de ældre har fundet en spiseven, som også er religiøs, og de nyder meget at synge sammen, og det har givet hende en stor tryghed. - En af de ældre ansøger om en plejehjemsplads grundet manglende funktionsevne, og her vil spisevennen gerne fortsætte med at besøge ham. Dette er rigtig godt, da overgangen fra eget hjem til plejehjem kan være svær, og det er godt at have noget velkendt at støtte sig op af. - En af de ældre har haft den aftale med sin spiseven, at de faktisk skiftes til at besøge hinanden. På den måde fordobles deres aftaler, da hun både får besøg og bliver inviteret hjem til sin spiseven. 6. Hvordan kan projektet gøres bedre? I dette afsnit beskrives, hvilke udfordringer I evt. har oplevet i forbindelse med projektet og hvordan I selv eller andre kommuner kan arbejde videre med projektet. Projektet ville kunne gøres bedre, hvis der ikke var en begrænsning på, at det skal være borgere på madservice. Side 6

7 Vi har sammen med nogle af de andre kommuner, som også har modtaget midler fra denne pulje, mødtes nogle gange i løbet af projektperioden. Jeg har fået indtrykket af, at de har haft samme udfordringer herunder også udfordringen med målgruppen, så det er ærgerligt, at det nye puljeopslag også kun er for borgere på madservice. Side 7