NÅR ANERKENDELSE SÆT TES PÅ FORMEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR ANERKENDELSE SÆT TES PÅ FORMEL"

Transkript

1 NÅR ANERKENDELSE SÆT TES PÅ FORMEL Hvad sker der egentlig i organisationer, der bekender sig til anerkendende ledelse eller tilsvarende ledelsesideologier? Inge Holm, organisationskonsulent og forfatter til bogen Anerkendelse i Ledelse, har gennem interviews med ledere og medarbejdere i private og offentlige organisationer afdækket spørgsmålet. På baggrund af sin undersøgelse kommer forfatteren med konkrete bud på, hvad der sker, når anerkendelse sættes på formel og gøres til genstand for ledelse. Det er stof til eftertanke for dem, der overvejer at indføre anerkendende ledelse, og for de mange der allerede har indhøstet erfaringer hermed også for dem, der har måttet sande, at der ikke er kommet mere anerkendelse eller bedre ledelse ud af det. Af: Inge Schützsack Holm, organisationskonsulent, master i organisationspsykologi Anerkendende ledelse og tilsvarende ledelsesformer som værdiledelse, styrkebaseret ledelse, ledelsesbaseret coaching og Appreciative Inquiry vinder hastigt frem. De har til fælles, at de anskuer ledelse som et relationelt, semiterapeutisk anliggende, der tager udgangspunkt i selvrefleksion og personlig udvikling. Såvel tankegodset som de konkrete metoder i ledelsesformen har direkte reference til terapiens verden i form af systemisk familieterapi. Anerkendende ledelse må altså forstås som en teoretisering over, hvordan man kan praktisere terapeutisk teori i en ledelseskontekst og derigennem bringe terapeutiske erfaringer over i organisationer. Dermed bliver rollemodellen for den anerkendende leder, den dygtige terapeut, og tilbage til medarbejderen bliver rollen som klient. Min undersøgelse viser, at

2 hverken ledere eller medarbejdere ønsker disse roller endsige finder dem passende for organisationslivet. Terapi og ledelse forfølger ikke samme mål, og derfor er metoder udviklet i det ene felt ikke umiddelbart applicerbare i det andet. Dertil kommer, at når anerkendelse sættes på formel - hvilket er det der, sker når en organisation beslutter sig for at indføre anerkendende ledelse og gennem konsulenter præsenteres for pakkeløsninger i form af ideologi, teori, handleanvisninger, spørgeteknikker, ritualer og øvelser så kommer der ikke nødvendigvis en mere anerkendende organisationskultur ud af det. Det har mange organisationer efterhånden måtte sande. Konsekvensen af påtvungne anerkendelsesritualer, og ledere der forsøger at lede efter en manual, bliver i stedet til uautentiske møder mellem leder og medarbejder, der hverken producerer anerkendelse eller øget motivation. Dermed ikke sagt, at anerkendelse ikke er vigtigt, for det er det, og det er vel heller ikke muligt at forestille sig et humanistisk og etisk forsvarligt alternativ til et møde mellem leder og medarbejder på andet end et anerkendende fundament. Problemet er snarere selve konceptualiseringen af begrebet anerkendelse for det lader sig lige så lidt gøre som med begrebet kærlighed. I det følgende vil jeg komme med nogle ideer til videre refleksion omkring anerkendelse i ledelse struktureret efter seks centrale antagelser: 1. Anerkendelse kan ikke sættes på formel men organisationens strukturer skal understøtte den. 2. Organisationer har ikke værdier det har mennesker. 3. Tag fat på det konkrete frem for at implementere det generelle. 4. Medarbejdere vil gerne lede sig selv lad være med at lede mere end nødvendigt. 5. Der findes ingen ideelle organisationer bare organisationer på godt og ondt. 6. Vores forestillinger om ledelse er både kulturelt bestemte og et udtryk for vores egen livsbiografi. ANERKENDELSE KAN IKK E SÆTTES PÅ FORMEL Det er utrolig fristende at udarbejde skabeloner for, hvad anerkendelse er, men anerkendelse lader sig hverken forme eller diktere. Anerkendelse kan ikke afspilles fra en tjekliste, men udfolder sig dynamisk i relationen mellem den enkelte leder og medarbejder. Side 2 af 10

3 Anerkendelse kan have mange forskellige udtryk sproglige som usproglige men fordrer, at både leder og medarbejder har personlige, dybe erfaringer med anerkendelsens væsen og derfor brugbare indre arbejdsmodeller samt et semantisk reservoir at praktisere og modtage den ud fra. En leder er nødt til at praktisere ledelse med sig selv som udgangspunkt. Dét, som han eller hun er blevet til via sin egen unikke livsbiografi. En leder må derfor finde den ledelsesstil, som er forenelig med det, han eller hun tror på. Naturligvis kan en leders holdninger påvirkes, for udvikling er muligt gennem hele livet men grundlæggende forbliver mennesket sig selv. Lederens og medarbejdernes personlige og erfarede forhold til anerkendelse, helt fra livets begyndelse, vil altid løbe som en usynlig, men mærkbar understrøm i relationen. Ligeledes vil organisationens struktur og de grundlæggende antagelser, den bygger på, arbejde med eller imod. Strukturer, som producerer overdreven konkurrence og misundelse, virker mod anerkendelsen ligesom kontrol- og evalueringssystemer. Anerkendelse er således både et spørgsmål om personlighed og mentalitet, men i særdeleshed også om organisationsstruktur. Med ledernes ændrede tænkning kan der opstå fornyelser i den måde, organisationen udvikler sig på, men det forudsætter, at organisationen kan tage imod tænkningen, rumme den og give den lov til at eksistere. Meget tyder desværre på, at det sjældent er tilfældet. Der eksisterer i stedet dybe grundfæstede organisatoriske antagelser, der under overfladen arbejder imod fundamentale forandringer. Det er ifølge min undersøgelse antagelser om: - Hierarkiets suverænitet og magtens nødvendighed uden hvilke organisationen tænkes at opløse sig i kaos. - Sandhedens eksklusivitet ideen om at jo højere et individ kommer i hierarkiet, jo mere privilegeret adgang har det til sandheden. - Ensartethedens vigtighed overbevisningen om at homogenitet og værdifællesskab er afgørende for sameksistens. Når organisationer eksempelvis iværksætter programmer for anerkendende ledelse, der, som det ofte sker, ikke omfatter topledelsen, viser organisationen tydeligt sine grundlæggende antagelser: at den ikke har i sinde at lade sig forandre, og da bliver anerkendende ledelse bare sniksnak for mellemledere. Hvis anerkendelse derimod opfattes som betydningsfuldt, er der ingen vej uden om at forfremme de ledere, der mestrer at indgå i anerkendende relationer, og samtidig sanktionere ledere, der ikke kan. En ting er, hvordan man ser på os udefra. Der er vi altid best in class. En anden ting er, hvordan det så reelt foregår. Der går man efter de hårde hunde, der aldrig laver fejl og leverer Side 3 af 10

4 varen uanset hvad. Oppe i toppen betyder det her med værdier og anerkendelse ikke noget. Man ser gennem fingrene med det, for det er forretningen, der gælder. (Interviewperson). Anerkendelse kan ikke udspille sig i ikke-gensidige strukturer, så når den gennemtvinges som ledelsesform, vil lederne ikke have anden udvej end at forsøge at imitere anerkendelsens udtryk. En imiteret anerkendelse opleves generelt som falsk og robotagtig, og vil derfor ingen som helst positiv indvirkning have på organisationen. For at bruge digteren Katrine Marie Guldagers fine udtryk: Det bliver som at kysse med vitawrap for munden. Skal anerkendelse fungere i ledelse, skal de strukturelle forhold ændres tilsvarende. Ellers taler vi bare om overfladebehandling eller dæknavnsoperationer. Det er sundt gerne at ville have en anerkendende kultur, men det kan være en umulig opgave nogle gange. Der kan være forhindringer. Det kan fx være beslutningsstrukturen, incitamentssystemerne eller forskellige resultatmålingsmetoder. De kan bremse helt op for eksekveringen. Man sætter et tog i gang uden at have nogen skinner at køre på. Det skaber kynisme, for man sætter en masse forventninger i gang. Falske forhåbninger. Der bliver massiv skuffelse. (Interviewperson). ORGANISATIONER HAR IKKE VÆRDIER Organisationernes omgang med værdier nærmer sig det skandaløse. Antagelsen om, at værdier er noget, man kan beslutte sig for hierarkisk og efterfølgende installere som moralske ledestjerner i individer, tyder på en dyb misopfattelse af, hvad værdier er. Sådan som mange organisationer arbejder med værdier i dag, burde man snarere tale om adfærdsregler, eller om Projekt God Opdragelse, som en interviewperson sagde om implementeringen af anerkendende ledelse. Værdier gjorde deres indtog i organisationerne, for at vi kunne slippe af med reglerne, men udgør i realiteten selv regler pakket ind i æstetikkens retorik. Organisationsværdier er udtryk for et kollektivt trossystem, der ligesom enhver anden religion sætter den kollektive moral over den individuelle. Men en kollektiv moral kan nemt miste sin forpligtningskraft og erodere den personlige dømmekraft. Organisationer er ikke etiske. Dét er mennesker. Værdier er bundet til mennesker, og mennesker er bundet til deres unikke, autentiske livsbiografi. Organisatoriske værdier ensretter, generaliserer og fjerner forskelle og da mennesker grundlæggende orienterer sig via forskelle, mister de retningssansen. Det her med anerkendende kultur er lidt som et tæppe, der rulles ud over hele organisationen. Så man mister udsynet til, hvad der reelt foregår. Det er en slags støddæmper. (Interviewperson). Værdier udspringer af individer og den måde, vi hver især har lært at forstå verden på herunder de kategorier, efter hvilke vi sorterer i rigtigt og forkert. Der vil derfor altid være værdier i en Side 4 af 10

5 organisation uagtet om de måtte fremgå af dens hjemmeside eller ej. Vil man have bestemte værdier ind i en organisation, må man ansætte mennesker, der står for sådanne værdier og som tør vise dem i deres praksis. Hvis værdier er det, lederen tænkes at praktisere ledelse ud fra, hvis ikke det er vedkommendes egne? TAG FAT PÅ DET KONKRETE Anerkendende ledelse stiller sig ligesom andre ledelsesformer til rådighed for den leder, der befinder sig i kompleksitetens ulidelige centrum. Den optegner et forenklet verdensbillede og forsøger med beskrivelser af ideelle tilstande at mobilisere håb og forventninger. Anerkendende ledelse bliver solgt som en gave til medarbejderne, men udspringer måske af ledernes behov for en sikker base, samt af organisationernes forestillinger om behov for harmoni, konsensus, positivitet og optimisme. Medarbejderne vil måske bare gerne have en bedre omgangstone i organisationen, men får i stedet et helt ledelsessystem med PowerPoints, spilleregler og praksisanvisninger og en masse ledere, som forsøger sig med synkronledelse. Mange forskellige ledelsesmodeller afprøves løbende i dagens organisationer. Anerkendende ledelse er blot en af dem. I stedet for at forholde sig til den virkelighed, der eksisterer i den konkrete organisation forsøger mange ledelser desperat at lave om på virkeligheden. De bebrejder organisationen for manglende fleksibilitet, omstillingsevne og for ikke at være effektiv nok men i virkeligheden er det måske ledelsen selv, der (forståeligt nok) ikke kan holde ud at være i kompleksiteten. I stedet for at undersøge den virkelighed, der er, forsøger man at lede ud fra et idealbillede om, hvordan det burde være. I stedet for at acceptere, at organisationslivet altid vil være præget brydninger og konflikt, diskvalificeres hele minussiden med den konsekvens, at der produceres nye, subtile evalueringsskalaer. I stedet for at reflektere over, hvilken form for ledelse virkeligheden kalder på, udarbejdes der skabeloner. Ledelsesteorier er grundlæggende ikke andet end avancerede kompleksitetsreduktionsværktøjer, der hjælper med at sætte organisationen i system. I takt med kompleksitetsforøgelsen forsøges situationsbestemte problemstillinger i stigende grad løst med generelle værktøjer. I stedet for eksempelvis at løse problemet med den leder, der ikke kan samarbejde med sine medarbejdere, kommer hele organisationen igennem et omfattende anerkendelsesprogram, hvor konsekvensen kan blive, at det oprindelige problem fortsætter ufortrødent, fordi det aldrig blev adresseret direkte. Jeg ved, der er nogen, der går rundt og taler om, hvorfor lederne skal på de der kurser, når det alligevel ikke virker. De skal jo bare sige tak. Det er meget enkelt. Men de har måske for travlt i hverdagen. Jeg kan godt lide dem, som påskønner mit arbejde. Man bliver glad, når ens leder siger tak. Man kan gøre meget ekstra for et tak. (Interviewperson). Side 5 af 10

6 Organisationer, der sætter programmer op for anerkendelse, distancerer sig samtidig fra den. Den sproglige italesættelse af anerkendelsen bliver én lang abstrakt generalisering af, hvordan livet er i organisationer, fordi sproget altid vil udtrykke sig generaliserende. Anerkendende ledelse afføder en viden, der distancerer sig fra og objektiverer de selv samme fænomener, den beskriver. De genstandgøres, hvorimod anerkendelse i sin konkrete oplevede form altid vil have en situationsbestemt horisont. Når blikket rettes mod det ideelle, det abstrakte og det generelle, bliver man som konsekvens heraf blind over for det konkrete, det som rent faktisk sker. Sprogliggørelse vil altid generalisere, men man kan ikke lede ud fra generaliseringer, abstraktioner og ideer om neutralitet man kan kun lede ud fra den virkelighed, man opfatter konkret. Dertil kommer, at det generelle altid bliver uforpligtende, så når anerkendelse gøres til et spørgsmål om teknikker mister den de virkninger, efter hvilke vi kan afgøre, om anerkendelsen manifesterede sig eller blev opløst til ikke-anerkendelse. I en verden præget af hyperkompleksitet er fristelsen til definitioner, systemer og skabeloner stor. Muligheden for at putte ting i kasser med overskrifter bliver eftertragtelsesværdigt både når det drejer sig om ydre systemer og indre måder at tænke og erkende på. Definitioner og metoder, der skal være applicerbare i en flerhed af organisationer og kontekster, kan ikke andet end at blive udtryk for generaliseringer. Det eneste originale, der efterhånden kan siges at være tilbage i mennesker, er deres DNA. Hvis man vil have noget virkelig autentisk i organisationerne, må man turde forskelligheden, leve med det uperfekte og undlade skabelonerne. Man må forlade forestillingen om, at det ideelle findes, eller kan opdages via en mirakelkur. Man må lade lederne lede ud fra deres DNA frem for at bede dem om at lede efter manualer. Det er i det konkrete, at forandringer kan skabes og ikke mindst fastholdes. Det er, når organisationens medlemmer får øje på lige præcis dét, som ikke virker, og derfor laver det om. Det kan først ske, når beslutningstagerne har deres egen angst for forandringer under kontrol og derfor ikke fristes til at iværksætte overspringshandlinger. Systemer er ledernes foretrukne måde at skjule og dæmpe deres egen angst for forandringer på. Sygehuse, der eksempelvis har problemer med hygiejnen, kan vælge at løse problemet eller igangsætte omfattende processer med indførelse af hygiejnestandarder eller LEAN. De kan vælge at gå til problemet, som det foreligger, eller bruge tid på at beskrive det i generelle vendinger og dermed fjerne sig mere og mere fra det. Det er et valg, og det er i dét valg, den moralske indstilling viser sig. MEDARBEJDERE VIL GERNE LEDE SIG SELV Ledernes behov for at lede, italesættes ofte som medarbejdernes behov for at blive ledet, men det er jo at blande tingene sammen. Når en leder har stærk trang til at lede, udspringer det ofte af behovet for kontrol. Et sådant behov er ikke legitimt for det Side 6 af 10

7 omstillingsparate og hyperfleksible menneske og må derfor omdirigeres til medarbejderne i form af behov for ledelse. Således kan lederen overbevise sig selv om, at det er nødvendigt at følge tæt op dermed imødekomme sit eget behov for sikkerhed. Der er en tendens til at overvurdere behovet for ledelse og bruge den overvurdering som begrundelse for mere struktur, kontrol, systemer og metoder. Det har (naturligvis) været umuligt for mig at opdrive en medarbejder, som ikke ser sig i stand til at planlægge sine arbejdsopgaver og foretage prioriteringer. De fleste oplever sig ansat på kompetencer som selvstændige mennesker. Det er ikke det samme som at ønske sig foruden ledelse de fleste kan godt se fordelene ved tydelig og gennemslagskraftig ledelse men de har ikke lyst til at blive tvunget ind i intime samtaleritualer. De har heller ikke lyst til at blive spejlet som mennesker med behov for hjælp. Det er generelt svært at udholde underprivilegering. Selv om medarbejderne gerne vil have vejleding, insisterer de også på at have kontrollen over sig selv. Mange ledelsesformer må siges at være ude af trit med menneskers forestillinger om ledelse og følgeskab. De udspringer af forladte logikker, og er blevet forældede i en udviklingsmæssig sammenhæng. De bygger på en grundlæggende antagelse om, at ledere er anderledes end medarbejdere nærmest som var der tale om to adskilte arter. Mange af behaviorismens ideer går igen i moderne ledelsesteorier, men på en mere subtil måde, fordi antagelsen om forskellighed gemmer sig i frigørelsens empowerment-retorik. Lederpositionen frister til en overgeneralisering om de andre i organisationen, der producerer forsimplede billeder af, hvad mennesker er, hvor forskellige de er, men også hvor ens de er. Medarbejdere har det med ledelse på fuldstændig samme måde, som lederne selv har det ambivalent. DER FINDES INGEN IDEELLE ORGANISATIONER Den romantiske organisationsforståelse, som anerkendende ledelse baserer sig på, stemmer ikke overens med den virkelighed, jeg møder i mange organisationer. At stræbe efter det perfekte kan være en stærk drivkraft for eksempel i kunstens verden men i hverdagslivets arbejdsfællesskaber er det mest hensigtsmæssigt at arbejde med rummeligheden for det uperfekte. Organisationer er fyldt af det, mennesker også er fyldt af. Det fantastiske og det middelmådige. Det generøse og det gerrige. Det konstruktive og det ødelæggende. Det progressive og det konservative. Og selv om organisationer bruger mange kræfter på at skabe intern enighed i forhold til en fælles vision og strategi, er der flere grunde til at det aldrig helt lykkes: for det første er det sjældent muligt at nå til enighed om, hvad organisationen skal lave, hvordan og hvorfor, fordi visioner og organisationens hovedopgave vil altid blive fortolket individuelt. For det andet, er det urealistisk at forestille sig samarbejde uden konflikt. I stedet for at benægte det og bruge kræfterne på at finde en optimal Side 7 af 10

8 model for ledelse, kan organisationen med fordel løbende undersøge sig selv og sætte spørgsmålstegn ved den måde, den fungerer på. Den bør udforske sine grundlæggende antagelser. Den skal turde forskelligheden, for deraf kommer rummeligheden. Der vil altid være konflikter i en organisation de er med til at udvikle den. Princippet om det positives forrang i Appreciative Inquiry sætter en klap for det ene øje og mindsker både udsyn og accept af mangfoldigheden. Det kan være langt mere anerkendende at opfatte kritik som konstruktiv og legitim, end at omformulere og tabuisere den. Hvis man lukker af for de negative, kritiske og destruktive følelser, afsnører man samtidig de gode og positive. Resultatet bliver et hverken-eller. Hverken kold eller varm bare lunken. BÅDE KULTUR OG LIVSBIOGRAFI Menneskets forestillinger om ledelse er i høj grad bundet til den kultur, organisationen er en del af. Det gælder både nationalkultur og organisationskultur. De til enhver tid dominerende diskurser øver stor indflydelse på, hvad der må opfattes som rigtig eller forkert ledelse. Diskursen påvirker både ledere og medarbejdere og dermed også de ledelsesformer, der vil være i stand til at opnå legitimitet. Desto større kulturel og social opbakning der er til en ledelsesform, desto større er sandsynligheden for, at den vil blive oplevet som succesfuld. Det er således ikke kun et spørgsmål om valg af ledelsesform, men i høj grad om den respekt, den pågældende ledelsesform nyder kulturelt. Ledelse er derfor et flydende, foranderligt og tidstypisk fænomen. At basere sin ledelse på en bestemt teori eller praksis giver således ingen garanti for ekstraordinære resultater, men kan vise sig effektfuldt, fordi den nyder kulturel opbakning. Hvis en ledelsesform skal have succes, skal den være kompatibel med de herskende kulturelle normer og værdier. I et demokrati gennemtrængt af en liberalistisk, humanistisk diskurs vil udemokratiske metoder have ringe chance for at blive accepteret endsige blive anset for virksomme og derfor pågår der et stort arbejde, i forskning og i praksis, med at udvikle ledelsesteorier, der kan tilgodese demokratiske værdier som frihed og selvstændighed, uagtet at de må udspille sig i en hierarkisk kontekst. Disse ledelsesteorier må derfor låne begreber og retorik fra andre sfærer end det rationelt økonomiske. Udøvelsen af moderne magt er intimt forbundet med psykologisk viden, og ledelsesteorierne trækker derfor i stigende grad på erfaringer fra terapiens verden. De bliver mere introspektive, private, intime og emotionelle end tidligere, hvilket stiller tilsvarende større krav til lederes og medarbejderes relationelle kompetencer. Arbejdslivet er blevet et terapeutisk anliggende. Anerkendelse er både i giver- og modtagerpositionen afgørende relateret til individets livsbiografi og dets personlige erfaringer med tilknytning og følelsesmæssig binding. De erfaringer vil smitte af på individets forestillinger om ledelse og fungere som en betydende referenceramme og indre arbejdsmodel. Erfaringerne vil Side 8 af 10

9 producere fantasier, myter og fortællinger om ledelse, autoritet og følgeskab, som løbende vil indvirke på organisationen, ligesom individet løbende vil blive forandret af de tiltag, organisationen iværksætter. Kriterierne for en anerkendelseshandling er således både sproglige og relationelle i psykologisk forstand. De afhænger både af den interpersonelle kommunikation i den konkrete situation og af det enkelte individs erfaringer med anerkendelse. Der er således både ydre og indre betingelser for anerkendelse. Ledelse og følgeskab er en modsætningsfyldt og dynamisk proces, der består i, at begge parter henter indre arbejdsmodeller frem og lader disse indgå i relationen. Der er således ledere, der vil være godt klædt på til anerkendende ledelse, mens andre vil stå foran store personlige udfordringer. Jeg er ikke selv blevet skolet. Jeg er den, som jeg er og med mit eget menneskesyn. Man kan sagtens blive dygtig rent teoretisk og fagligt af at tage uddannelse og kurser, men man kan ikke lære det der helt essentielle at have kontakt med et andet menneske. (Interviewperson). AFSLUTNING Ledelsesteorier skal ikke bedømmes ud fra deres hensigter, men ud fra deres konsekvenser. Det afgørende er, om de i praksis er hjælpsomme og mulighedsudvidende for både ledere og medarbejdere ikke om de er rigtige eller forkerte på et abstrakt, teoretisk eller filosofisk plan. Anerkendende ledelse bygger på et prisværdigt ønske om en bedre social verden, som det er vanskeligt ikke at tilslutte sig, men jeg har generelt været mere interesseret i teoriens omsættelse til praksis end dens motiver. Problemet er ikke anerkendelse, sådan som det fremstår som et universelt og alment begreb om menneskelige forhold det er koblingen af anerkendelse og ledelse, der skaber de helt store udfordringer. Inge Holm er organisationskonsulent, master i organisationspsykologi og har sin egen praksis Organisationspsykologisk Konsultation. Hun arbejder professionelt med lederuddannelse, lederudvikling, procesfacilitering, kommunikation og supervision. Hun underviser endvidere på Diplom i Ledelse og er en hyppig foredragsholder. Inge Holm har skrevet bogen Anerkendelse i Ledelse, som udkom på Hans Reitzels Forlag i foråret Bogen er en kritisk/reflekterende undersøgelse af det sammensatte begreb anerkendende ledelse. Bogen udreder begrebet anerkendelse bl.a. gennem filosofi og psykologiske teorier, og undersøger hvad det bruges til i organisationslivet, når det kobles med ledelsesbegrebet. Side 9 af 10

10 Læs mere om bogen på hvor man også kan høre forfatteren fortælle om bogen. mobil: LITTERATUR Borchmann, Thomas & Bendt Torpegaard Pedersen (red.): Intimideringskommunikation. Aalborg Universitetsforlag, Brinkmann, Svend & Cecilie Eriksen (red.): Selvrealisering kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur. Klim, Guldager, Katrine Marie: Lysgrænsen en psykoanalyse. Gyldendal, Hart, Susan & Rikke Schwartz: Fra interaktion til relation tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore og Fonagy. Hans Reitzels Forlag, Haslebo, Maja Loua & Danielle Bjerre Lyndgaard: Anerkendende ledelse skab mod, engagement og bedre resultater. Dansk psykologisk Forlag, Honneth, Axel (1990): Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag, Nielsen, Karin Kell: Individuel ledercoaching udvikling af relationelle kompetencer, et psykodynamisk perspektiv. Dansk psykologisk Forlag, Qvortrup, Lars: Det hyperkomplekse samfund. Gyldendal, 1998 Wind, H.C.: Anerkendelse et tema i Hegels og moderne filosofi. Århus Universitetsforlag, Åkerstrøm Andersen, Niels: Legende magt. Hans Reitzels Forlag, Side 10 af 10

Der har inden for de seneste år været en stærkt stigende interesse for fænomenet anerkendelse. Det gælder teoretisk, men det vinder også hastigt frem

Der har inden for de seneste år været en stærkt stigende interesse for fænomenet anerkendelse. Det gælder teoretisk, men det vinder også hastigt frem Der har inden for de seneste år været en stærkt stigende interesse for fænomenet anerkendelse. Det gælder teoretisk, men det vinder også hastigt frem inden for en række praksisfelter som eksempelvis terapi,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS? Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik

Læs mere

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Lederens værktøjskasse - MBK A/S Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Stå sammen og bevæg jer

Stå sammen og bevæg jer Rosenkvist Consult www,rosenkvistconsult.dk Stå sammen og bevæg jer Indledning Først vil jeg gerne anerkende Brinkmanns intention i hans opgør med tidens udviklingstvang og fremhæve nogle af de synspunkter,

Læs mere

Anerkendelse i ledelse

Anerkendelse i ledelse Inge Schützsack Holm Anerkendelse i ledelse Hans Reitzels Forlag Anerkendelse i ledelse 1. udgave, 1. oplag forfatteren og Hans Reitzels Forlag, København 2010 Fagredaktion: Ulla Charlotte Beck Forlagsredaktion:

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse!

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Dansk Socialrådgiverforening" 17. November 2009" Odense " Richard Ledborg Hansen" Forsvaret" Registreret revisor " Økonomidirektør" Adm. direktør" Forretningsudvikling"

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer VISIONER AF KARIN BORG F R E M T I D E N S ARBEJDSLIV Hvad er organisationspsykologens vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer vil der blive brug for i fremtiden? Og hvilken type uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det,

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) For mange mennesker opleves det som om den ydre verden vi lever

Læs mere

Denne bog henvender sig til både interne

Denne bog henvender sig til både interne Anmeldelser Maja Loua Haslebo & Danielle Bjerre Lyndgaard: Anerkendende HR og organisationsudvikling Skab mening, handlekraft og bedre resultater Dansk Psykologisk Forlag, 2008, 231 sider, ISBN 978-87-7706-526-2

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst.

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult 1 Hvem er vi? Chefkonsulent Gert

Læs mere

Årskursus 2009 i personlig udvikling

Årskursus 2009 i personlig udvikling Årskursus 2009 i personlig udvikling 1. modul. 5 dage uge 33 fra onsdag den 12. august til søndag den 16. august 2009 2. modul. 5 dage uge 42 fra onsdag den 14. oktober til søndag den 18. oktober 2009

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere