NÅR ANERKENDELSE SÆT TES PÅ FORMEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR ANERKENDELSE SÆT TES PÅ FORMEL"

Transkript

1 NÅR ANERKENDELSE SÆT TES PÅ FORMEL Hvad sker der egentlig i organisationer, der bekender sig til anerkendende ledelse eller tilsvarende ledelsesideologier? Inge Holm, organisationskonsulent og forfatter til bogen Anerkendelse i Ledelse, har gennem interviews med ledere og medarbejdere i private og offentlige organisationer afdækket spørgsmålet. På baggrund af sin undersøgelse kommer forfatteren med konkrete bud på, hvad der sker, når anerkendelse sættes på formel og gøres til genstand for ledelse. Det er stof til eftertanke for dem, der overvejer at indføre anerkendende ledelse, og for de mange der allerede har indhøstet erfaringer hermed også for dem, der har måttet sande, at der ikke er kommet mere anerkendelse eller bedre ledelse ud af det. Af: Inge Schützsack Holm, organisationskonsulent, master i organisationspsykologi Anerkendende ledelse og tilsvarende ledelsesformer som værdiledelse, styrkebaseret ledelse, ledelsesbaseret coaching og Appreciative Inquiry vinder hastigt frem. De har til fælles, at de anskuer ledelse som et relationelt, semiterapeutisk anliggende, der tager udgangspunkt i selvrefleksion og personlig udvikling. Såvel tankegodset som de konkrete metoder i ledelsesformen har direkte reference til terapiens verden i form af systemisk familieterapi. Anerkendende ledelse må altså forstås som en teoretisering over, hvordan man kan praktisere terapeutisk teori i en ledelseskontekst og derigennem bringe terapeutiske erfaringer over i organisationer. Dermed bliver rollemodellen for den anerkendende leder, den dygtige terapeut, og tilbage til medarbejderen bliver rollen som klient. Min undersøgelse viser, at

2 hverken ledere eller medarbejdere ønsker disse roller endsige finder dem passende for organisationslivet. Terapi og ledelse forfølger ikke samme mål, og derfor er metoder udviklet i det ene felt ikke umiddelbart applicerbare i det andet. Dertil kommer, at når anerkendelse sættes på formel - hvilket er det der, sker når en organisation beslutter sig for at indføre anerkendende ledelse og gennem konsulenter præsenteres for pakkeløsninger i form af ideologi, teori, handleanvisninger, spørgeteknikker, ritualer og øvelser så kommer der ikke nødvendigvis en mere anerkendende organisationskultur ud af det. Det har mange organisationer efterhånden måtte sande. Konsekvensen af påtvungne anerkendelsesritualer, og ledere der forsøger at lede efter en manual, bliver i stedet til uautentiske møder mellem leder og medarbejder, der hverken producerer anerkendelse eller øget motivation. Dermed ikke sagt, at anerkendelse ikke er vigtigt, for det er det, og det er vel heller ikke muligt at forestille sig et humanistisk og etisk forsvarligt alternativ til et møde mellem leder og medarbejder på andet end et anerkendende fundament. Problemet er snarere selve konceptualiseringen af begrebet anerkendelse for det lader sig lige så lidt gøre som med begrebet kærlighed. I det følgende vil jeg komme med nogle ideer til videre refleksion omkring anerkendelse i ledelse struktureret efter seks centrale antagelser: 1. Anerkendelse kan ikke sættes på formel men organisationens strukturer skal understøtte den. 2. Organisationer har ikke værdier det har mennesker. 3. Tag fat på det konkrete frem for at implementere det generelle. 4. Medarbejdere vil gerne lede sig selv lad være med at lede mere end nødvendigt. 5. Der findes ingen ideelle organisationer bare organisationer på godt og ondt. 6. Vores forestillinger om ledelse er både kulturelt bestemte og et udtryk for vores egen livsbiografi. ANERKENDELSE KAN IKK E SÆTTES PÅ FORMEL Det er utrolig fristende at udarbejde skabeloner for, hvad anerkendelse er, men anerkendelse lader sig hverken forme eller diktere. Anerkendelse kan ikke afspilles fra en tjekliste, men udfolder sig dynamisk i relationen mellem den enkelte leder og medarbejder. Side 2 af 10

3 Anerkendelse kan have mange forskellige udtryk sproglige som usproglige men fordrer, at både leder og medarbejder har personlige, dybe erfaringer med anerkendelsens væsen og derfor brugbare indre arbejdsmodeller samt et semantisk reservoir at praktisere og modtage den ud fra. En leder er nødt til at praktisere ledelse med sig selv som udgangspunkt. Dét, som han eller hun er blevet til via sin egen unikke livsbiografi. En leder må derfor finde den ledelsesstil, som er forenelig med det, han eller hun tror på. Naturligvis kan en leders holdninger påvirkes, for udvikling er muligt gennem hele livet men grundlæggende forbliver mennesket sig selv. Lederens og medarbejdernes personlige og erfarede forhold til anerkendelse, helt fra livets begyndelse, vil altid løbe som en usynlig, men mærkbar understrøm i relationen. Ligeledes vil organisationens struktur og de grundlæggende antagelser, den bygger på, arbejde med eller imod. Strukturer, som producerer overdreven konkurrence og misundelse, virker mod anerkendelsen ligesom kontrol- og evalueringssystemer. Anerkendelse er således både et spørgsmål om personlighed og mentalitet, men i særdeleshed også om organisationsstruktur. Med ledernes ændrede tænkning kan der opstå fornyelser i den måde, organisationen udvikler sig på, men det forudsætter, at organisationen kan tage imod tænkningen, rumme den og give den lov til at eksistere. Meget tyder desværre på, at det sjældent er tilfældet. Der eksisterer i stedet dybe grundfæstede organisatoriske antagelser, der under overfladen arbejder imod fundamentale forandringer. Det er ifølge min undersøgelse antagelser om: - Hierarkiets suverænitet og magtens nødvendighed uden hvilke organisationen tænkes at opløse sig i kaos. - Sandhedens eksklusivitet ideen om at jo højere et individ kommer i hierarkiet, jo mere privilegeret adgang har det til sandheden. - Ensartethedens vigtighed overbevisningen om at homogenitet og værdifællesskab er afgørende for sameksistens. Når organisationer eksempelvis iværksætter programmer for anerkendende ledelse, der, som det ofte sker, ikke omfatter topledelsen, viser organisationen tydeligt sine grundlæggende antagelser: at den ikke har i sinde at lade sig forandre, og da bliver anerkendende ledelse bare sniksnak for mellemledere. Hvis anerkendelse derimod opfattes som betydningsfuldt, er der ingen vej uden om at forfremme de ledere, der mestrer at indgå i anerkendende relationer, og samtidig sanktionere ledere, der ikke kan. En ting er, hvordan man ser på os udefra. Der er vi altid best in class. En anden ting er, hvordan det så reelt foregår. Der går man efter de hårde hunde, der aldrig laver fejl og leverer Side 3 af 10

4 varen uanset hvad. Oppe i toppen betyder det her med værdier og anerkendelse ikke noget. Man ser gennem fingrene med det, for det er forretningen, der gælder. (Interviewperson). Anerkendelse kan ikke udspille sig i ikke-gensidige strukturer, så når den gennemtvinges som ledelsesform, vil lederne ikke have anden udvej end at forsøge at imitere anerkendelsens udtryk. En imiteret anerkendelse opleves generelt som falsk og robotagtig, og vil derfor ingen som helst positiv indvirkning have på organisationen. For at bruge digteren Katrine Marie Guldagers fine udtryk: Det bliver som at kysse med vitawrap for munden. Skal anerkendelse fungere i ledelse, skal de strukturelle forhold ændres tilsvarende. Ellers taler vi bare om overfladebehandling eller dæknavnsoperationer. Det er sundt gerne at ville have en anerkendende kultur, men det kan være en umulig opgave nogle gange. Der kan være forhindringer. Det kan fx være beslutningsstrukturen, incitamentssystemerne eller forskellige resultatmålingsmetoder. De kan bremse helt op for eksekveringen. Man sætter et tog i gang uden at have nogen skinner at køre på. Det skaber kynisme, for man sætter en masse forventninger i gang. Falske forhåbninger. Der bliver massiv skuffelse. (Interviewperson). ORGANISATIONER HAR IKKE VÆRDIER Organisationernes omgang med værdier nærmer sig det skandaløse. Antagelsen om, at værdier er noget, man kan beslutte sig for hierarkisk og efterfølgende installere som moralske ledestjerner i individer, tyder på en dyb misopfattelse af, hvad værdier er. Sådan som mange organisationer arbejder med værdier i dag, burde man snarere tale om adfærdsregler, eller om Projekt God Opdragelse, som en interviewperson sagde om implementeringen af anerkendende ledelse. Værdier gjorde deres indtog i organisationerne, for at vi kunne slippe af med reglerne, men udgør i realiteten selv regler pakket ind i æstetikkens retorik. Organisationsværdier er udtryk for et kollektivt trossystem, der ligesom enhver anden religion sætter den kollektive moral over den individuelle. Men en kollektiv moral kan nemt miste sin forpligtningskraft og erodere den personlige dømmekraft. Organisationer er ikke etiske. Dét er mennesker. Værdier er bundet til mennesker, og mennesker er bundet til deres unikke, autentiske livsbiografi. Organisatoriske værdier ensretter, generaliserer og fjerner forskelle og da mennesker grundlæggende orienterer sig via forskelle, mister de retningssansen. Det her med anerkendende kultur er lidt som et tæppe, der rulles ud over hele organisationen. Så man mister udsynet til, hvad der reelt foregår. Det er en slags støddæmper. (Interviewperson). Værdier udspringer af individer og den måde, vi hver især har lært at forstå verden på herunder de kategorier, efter hvilke vi sorterer i rigtigt og forkert. Der vil derfor altid være værdier i en Side 4 af 10

5 organisation uagtet om de måtte fremgå af dens hjemmeside eller ej. Vil man have bestemte værdier ind i en organisation, må man ansætte mennesker, der står for sådanne værdier og som tør vise dem i deres praksis. Hvis værdier er det, lederen tænkes at praktisere ledelse ud fra, hvis ikke det er vedkommendes egne? TAG FAT PÅ DET KONKRETE Anerkendende ledelse stiller sig ligesom andre ledelsesformer til rådighed for den leder, der befinder sig i kompleksitetens ulidelige centrum. Den optegner et forenklet verdensbillede og forsøger med beskrivelser af ideelle tilstande at mobilisere håb og forventninger. Anerkendende ledelse bliver solgt som en gave til medarbejderne, men udspringer måske af ledernes behov for en sikker base, samt af organisationernes forestillinger om behov for harmoni, konsensus, positivitet og optimisme. Medarbejderne vil måske bare gerne have en bedre omgangstone i organisationen, men får i stedet et helt ledelsessystem med PowerPoints, spilleregler og praksisanvisninger og en masse ledere, som forsøger sig med synkronledelse. Mange forskellige ledelsesmodeller afprøves løbende i dagens organisationer. Anerkendende ledelse er blot en af dem. I stedet for at forholde sig til den virkelighed, der eksisterer i den konkrete organisation forsøger mange ledelser desperat at lave om på virkeligheden. De bebrejder organisationen for manglende fleksibilitet, omstillingsevne og for ikke at være effektiv nok men i virkeligheden er det måske ledelsen selv, der (forståeligt nok) ikke kan holde ud at være i kompleksiteten. I stedet for at undersøge den virkelighed, der er, forsøger man at lede ud fra et idealbillede om, hvordan det burde være. I stedet for at acceptere, at organisationslivet altid vil være præget brydninger og konflikt, diskvalificeres hele minussiden med den konsekvens, at der produceres nye, subtile evalueringsskalaer. I stedet for at reflektere over, hvilken form for ledelse virkeligheden kalder på, udarbejdes der skabeloner. Ledelsesteorier er grundlæggende ikke andet end avancerede kompleksitetsreduktionsværktøjer, der hjælper med at sætte organisationen i system. I takt med kompleksitetsforøgelsen forsøges situationsbestemte problemstillinger i stigende grad løst med generelle værktøjer. I stedet for eksempelvis at løse problemet med den leder, der ikke kan samarbejde med sine medarbejdere, kommer hele organisationen igennem et omfattende anerkendelsesprogram, hvor konsekvensen kan blive, at det oprindelige problem fortsætter ufortrødent, fordi det aldrig blev adresseret direkte. Jeg ved, der er nogen, der går rundt og taler om, hvorfor lederne skal på de der kurser, når det alligevel ikke virker. De skal jo bare sige tak. Det er meget enkelt. Men de har måske for travlt i hverdagen. Jeg kan godt lide dem, som påskønner mit arbejde. Man bliver glad, når ens leder siger tak. Man kan gøre meget ekstra for et tak. (Interviewperson). Side 5 af 10

6 Organisationer, der sætter programmer op for anerkendelse, distancerer sig samtidig fra den. Den sproglige italesættelse af anerkendelsen bliver én lang abstrakt generalisering af, hvordan livet er i organisationer, fordi sproget altid vil udtrykke sig generaliserende. Anerkendende ledelse afføder en viden, der distancerer sig fra og objektiverer de selv samme fænomener, den beskriver. De genstandgøres, hvorimod anerkendelse i sin konkrete oplevede form altid vil have en situationsbestemt horisont. Når blikket rettes mod det ideelle, det abstrakte og det generelle, bliver man som konsekvens heraf blind over for det konkrete, det som rent faktisk sker. Sprogliggørelse vil altid generalisere, men man kan ikke lede ud fra generaliseringer, abstraktioner og ideer om neutralitet man kan kun lede ud fra den virkelighed, man opfatter konkret. Dertil kommer, at det generelle altid bliver uforpligtende, så når anerkendelse gøres til et spørgsmål om teknikker mister den de virkninger, efter hvilke vi kan afgøre, om anerkendelsen manifesterede sig eller blev opløst til ikke-anerkendelse. I en verden præget af hyperkompleksitet er fristelsen til definitioner, systemer og skabeloner stor. Muligheden for at putte ting i kasser med overskrifter bliver eftertragtelsesværdigt både når det drejer sig om ydre systemer og indre måder at tænke og erkende på. Definitioner og metoder, der skal være applicerbare i en flerhed af organisationer og kontekster, kan ikke andet end at blive udtryk for generaliseringer. Det eneste originale, der efterhånden kan siges at være tilbage i mennesker, er deres DNA. Hvis man vil have noget virkelig autentisk i organisationerne, må man turde forskelligheden, leve med det uperfekte og undlade skabelonerne. Man må forlade forestillingen om, at det ideelle findes, eller kan opdages via en mirakelkur. Man må lade lederne lede ud fra deres DNA frem for at bede dem om at lede efter manualer. Det er i det konkrete, at forandringer kan skabes og ikke mindst fastholdes. Det er, når organisationens medlemmer får øje på lige præcis dét, som ikke virker, og derfor laver det om. Det kan først ske, når beslutningstagerne har deres egen angst for forandringer under kontrol og derfor ikke fristes til at iværksætte overspringshandlinger. Systemer er ledernes foretrukne måde at skjule og dæmpe deres egen angst for forandringer på. Sygehuse, der eksempelvis har problemer med hygiejnen, kan vælge at løse problemet eller igangsætte omfattende processer med indførelse af hygiejnestandarder eller LEAN. De kan vælge at gå til problemet, som det foreligger, eller bruge tid på at beskrive det i generelle vendinger og dermed fjerne sig mere og mere fra det. Det er et valg, og det er i dét valg, den moralske indstilling viser sig. MEDARBEJDERE VIL GERNE LEDE SIG SELV Ledernes behov for at lede, italesættes ofte som medarbejdernes behov for at blive ledet, men det er jo at blande tingene sammen. Når en leder har stærk trang til at lede, udspringer det ofte af behovet for kontrol. Et sådant behov er ikke legitimt for det Side 6 af 10

7 omstillingsparate og hyperfleksible menneske og må derfor omdirigeres til medarbejderne i form af behov for ledelse. Således kan lederen overbevise sig selv om, at det er nødvendigt at følge tæt op dermed imødekomme sit eget behov for sikkerhed. Der er en tendens til at overvurdere behovet for ledelse og bruge den overvurdering som begrundelse for mere struktur, kontrol, systemer og metoder. Det har (naturligvis) været umuligt for mig at opdrive en medarbejder, som ikke ser sig i stand til at planlægge sine arbejdsopgaver og foretage prioriteringer. De fleste oplever sig ansat på kompetencer som selvstændige mennesker. Det er ikke det samme som at ønske sig foruden ledelse de fleste kan godt se fordelene ved tydelig og gennemslagskraftig ledelse men de har ikke lyst til at blive tvunget ind i intime samtaleritualer. De har heller ikke lyst til at blive spejlet som mennesker med behov for hjælp. Det er generelt svært at udholde underprivilegering. Selv om medarbejderne gerne vil have vejleding, insisterer de også på at have kontrollen over sig selv. Mange ledelsesformer må siges at være ude af trit med menneskers forestillinger om ledelse og følgeskab. De udspringer af forladte logikker, og er blevet forældede i en udviklingsmæssig sammenhæng. De bygger på en grundlæggende antagelse om, at ledere er anderledes end medarbejdere nærmest som var der tale om to adskilte arter. Mange af behaviorismens ideer går igen i moderne ledelsesteorier, men på en mere subtil måde, fordi antagelsen om forskellighed gemmer sig i frigørelsens empowerment-retorik. Lederpositionen frister til en overgeneralisering om de andre i organisationen, der producerer forsimplede billeder af, hvad mennesker er, hvor forskellige de er, men også hvor ens de er. Medarbejdere har det med ledelse på fuldstændig samme måde, som lederne selv har det ambivalent. DER FINDES INGEN IDEELLE ORGANISATIONER Den romantiske organisationsforståelse, som anerkendende ledelse baserer sig på, stemmer ikke overens med den virkelighed, jeg møder i mange organisationer. At stræbe efter det perfekte kan være en stærk drivkraft for eksempel i kunstens verden men i hverdagslivets arbejdsfællesskaber er det mest hensigtsmæssigt at arbejde med rummeligheden for det uperfekte. Organisationer er fyldt af det, mennesker også er fyldt af. Det fantastiske og det middelmådige. Det generøse og det gerrige. Det konstruktive og det ødelæggende. Det progressive og det konservative. Og selv om organisationer bruger mange kræfter på at skabe intern enighed i forhold til en fælles vision og strategi, er der flere grunde til at det aldrig helt lykkes: for det første er det sjældent muligt at nå til enighed om, hvad organisationen skal lave, hvordan og hvorfor, fordi visioner og organisationens hovedopgave vil altid blive fortolket individuelt. For det andet, er det urealistisk at forestille sig samarbejde uden konflikt. I stedet for at benægte det og bruge kræfterne på at finde en optimal Side 7 af 10

8 model for ledelse, kan organisationen med fordel løbende undersøge sig selv og sætte spørgsmålstegn ved den måde, den fungerer på. Den bør udforske sine grundlæggende antagelser. Den skal turde forskelligheden, for deraf kommer rummeligheden. Der vil altid være konflikter i en organisation de er med til at udvikle den. Princippet om det positives forrang i Appreciative Inquiry sætter en klap for det ene øje og mindsker både udsyn og accept af mangfoldigheden. Det kan være langt mere anerkendende at opfatte kritik som konstruktiv og legitim, end at omformulere og tabuisere den. Hvis man lukker af for de negative, kritiske og destruktive følelser, afsnører man samtidig de gode og positive. Resultatet bliver et hverken-eller. Hverken kold eller varm bare lunken. BÅDE KULTUR OG LIVSBIOGRAFI Menneskets forestillinger om ledelse er i høj grad bundet til den kultur, organisationen er en del af. Det gælder både nationalkultur og organisationskultur. De til enhver tid dominerende diskurser øver stor indflydelse på, hvad der må opfattes som rigtig eller forkert ledelse. Diskursen påvirker både ledere og medarbejdere og dermed også de ledelsesformer, der vil være i stand til at opnå legitimitet. Desto større kulturel og social opbakning der er til en ledelsesform, desto større er sandsynligheden for, at den vil blive oplevet som succesfuld. Det er således ikke kun et spørgsmål om valg af ledelsesform, men i høj grad om den respekt, den pågældende ledelsesform nyder kulturelt. Ledelse er derfor et flydende, foranderligt og tidstypisk fænomen. At basere sin ledelse på en bestemt teori eller praksis giver således ingen garanti for ekstraordinære resultater, men kan vise sig effektfuldt, fordi den nyder kulturel opbakning. Hvis en ledelsesform skal have succes, skal den være kompatibel med de herskende kulturelle normer og værdier. I et demokrati gennemtrængt af en liberalistisk, humanistisk diskurs vil udemokratiske metoder have ringe chance for at blive accepteret endsige blive anset for virksomme og derfor pågår der et stort arbejde, i forskning og i praksis, med at udvikle ledelsesteorier, der kan tilgodese demokratiske værdier som frihed og selvstændighed, uagtet at de må udspille sig i en hierarkisk kontekst. Disse ledelsesteorier må derfor låne begreber og retorik fra andre sfærer end det rationelt økonomiske. Udøvelsen af moderne magt er intimt forbundet med psykologisk viden, og ledelsesteorierne trækker derfor i stigende grad på erfaringer fra terapiens verden. De bliver mere introspektive, private, intime og emotionelle end tidligere, hvilket stiller tilsvarende større krav til lederes og medarbejderes relationelle kompetencer. Arbejdslivet er blevet et terapeutisk anliggende. Anerkendelse er både i giver- og modtagerpositionen afgørende relateret til individets livsbiografi og dets personlige erfaringer med tilknytning og følelsesmæssig binding. De erfaringer vil smitte af på individets forestillinger om ledelse og fungere som en betydende referenceramme og indre arbejdsmodel. Erfaringerne vil Side 8 af 10

9 producere fantasier, myter og fortællinger om ledelse, autoritet og følgeskab, som løbende vil indvirke på organisationen, ligesom individet løbende vil blive forandret af de tiltag, organisationen iværksætter. Kriterierne for en anerkendelseshandling er således både sproglige og relationelle i psykologisk forstand. De afhænger både af den interpersonelle kommunikation i den konkrete situation og af det enkelte individs erfaringer med anerkendelse. Der er således både ydre og indre betingelser for anerkendelse. Ledelse og følgeskab er en modsætningsfyldt og dynamisk proces, der består i, at begge parter henter indre arbejdsmodeller frem og lader disse indgå i relationen. Der er således ledere, der vil være godt klædt på til anerkendende ledelse, mens andre vil stå foran store personlige udfordringer. Jeg er ikke selv blevet skolet. Jeg er den, som jeg er og med mit eget menneskesyn. Man kan sagtens blive dygtig rent teoretisk og fagligt af at tage uddannelse og kurser, men man kan ikke lære det der helt essentielle at have kontakt med et andet menneske. (Interviewperson). AFSLUTNING Ledelsesteorier skal ikke bedømmes ud fra deres hensigter, men ud fra deres konsekvenser. Det afgørende er, om de i praksis er hjælpsomme og mulighedsudvidende for både ledere og medarbejdere ikke om de er rigtige eller forkerte på et abstrakt, teoretisk eller filosofisk plan. Anerkendende ledelse bygger på et prisværdigt ønske om en bedre social verden, som det er vanskeligt ikke at tilslutte sig, men jeg har generelt været mere interesseret i teoriens omsættelse til praksis end dens motiver. Problemet er ikke anerkendelse, sådan som det fremstår som et universelt og alment begreb om menneskelige forhold det er koblingen af anerkendelse og ledelse, der skaber de helt store udfordringer. Inge Holm er organisationskonsulent, master i organisationspsykologi og har sin egen praksis Organisationspsykologisk Konsultation. Hun arbejder professionelt med lederuddannelse, lederudvikling, procesfacilitering, kommunikation og supervision. Hun underviser endvidere på Diplom i Ledelse og er en hyppig foredragsholder. Inge Holm har skrevet bogen Anerkendelse i Ledelse, som udkom på Hans Reitzels Forlag i foråret Bogen er en kritisk/reflekterende undersøgelse af det sammensatte begreb anerkendende ledelse. Bogen udreder begrebet anerkendelse bl.a. gennem filosofi og psykologiske teorier, og undersøger hvad det bruges til i organisationslivet, når det kobles med ledelsesbegrebet. Side 9 af 10

10 Læs mere om bogen på hvor man også kan høre forfatteren fortælle om bogen. mobil: LITTERATUR Borchmann, Thomas & Bendt Torpegaard Pedersen (red.): Intimideringskommunikation. Aalborg Universitetsforlag, Brinkmann, Svend & Cecilie Eriksen (red.): Selvrealisering kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur. Klim, Guldager, Katrine Marie: Lysgrænsen en psykoanalyse. Gyldendal, Hart, Susan & Rikke Schwartz: Fra interaktion til relation tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore og Fonagy. Hans Reitzels Forlag, Haslebo, Maja Loua & Danielle Bjerre Lyndgaard: Anerkendende ledelse skab mod, engagement og bedre resultater. Dansk psykologisk Forlag, Honneth, Axel (1990): Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag, Nielsen, Karin Kell: Individuel ledercoaching udvikling af relationelle kompetencer, et psykodynamisk perspektiv. Dansk psykologisk Forlag, Qvortrup, Lars: Det hyperkomplekse samfund. Gyldendal, 1998 Wind, H.C.: Anerkendelse et tema i Hegels og moderne filosofi. Århus Universitetsforlag, Åkerstrøm Andersen, Niels: Legende magt. Hans Reitzels Forlag, Side 10 af 10

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Der har inden for de seneste år været en stærkt stigende interesse for fænomenet anerkendelse. Det gælder teoretisk, men det vinder også hastigt frem

Der har inden for de seneste år været en stærkt stigende interesse for fænomenet anerkendelse. Det gælder teoretisk, men det vinder også hastigt frem Der har inden for de seneste år været en stærkt stigende interesse for fænomenet anerkendelse. Det gælder teoretisk, men det vinder også hastigt frem inden for en række praksisfelter som eksempelvis terapi,

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Lederens værktøjskasse - MBK A/S Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje 2005 Will-management er et halvårligt selvudviklingsforløb med fokus på anvendelse af den stærke, den gode og den intelligente vilje. I løbet af fire moduler

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER 24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Ledelse og kommunikation

Ledelse og kommunikation Ledelse og kommunikation Anders Moestrup Uddannet officer i Livgarden & Forsvarets HR-uddannelse, pt. master i organisationspsykologi på RUC Leder gennem mere end 10 år ved Livgarden Kompagnichef, Chef

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Coaching i et nyt læringsperspektiv

Coaching i et nyt læringsperspektiv Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen og konsulent Margrethe Gade Uddrag af kapitel i bogen Coaching i nyt perspektiv, Kim Gørtz m.fl, 2014, Hans Reitzels forlag Coaching i et nyt læringsperspektiv

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger Dobbeltcirkel

Læs mere

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015 Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015 Sahara ørkenen - lederudviklingsrejsen 2014 MÅLGRUPPE Kvinder, der arbejder som ledere på alle niveauer eller er selvstændige.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

Ankerhus Akademi. Den Værdsættende Metode. Århus den 1. marts 2009

Ankerhus Akademi. Den Værdsættende Metode. Århus den 1. marts 2009 Ankerhus Akademi Den Værdsættende Metode Red Barnet Ungdom Århus den 1. marts 2009 Præsentation af Ankerhus Etableret i 1979 Afdelinger i Århus, Randers, Odense, København og Oslo 50 konsulenter Konsulent

Læs mere

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Egholt miljøterapeutisk behandling

Egholt miljøterapeutisk behandling Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Det er godt at tale om det.

Det er godt at tale om det. Pas på med pigemøder o Pas på med pigemøder og andre mobbesnakke Jeg ville personligt ikke turde holde fx et pigemøde i en pigegruppe med problemer eller mobning. Jeg har nemlig observeret, hvordan selv

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

INDLEDNING 7. Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32

INDLEDNING 7. Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32 INDHOLD INDLEDNING 7 1. Kapitel ANERKENDELSE 17 Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32 2. Kapitel ANERKENDELSE, SAMSPIL OG RELATIONER

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

Hold op med at mærke efter i dig selv

Hold op med at mærke efter i dig selv Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Hold op med at mærke efter i dig selv Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 1 2011 Tema: Ledelse kompetencer - resultater Hvor er lederens fokus? Enhver leder er sat til at levere resultater. Dette fokus må bibeholdes og udbygges for alle, som har fået tildelt ansvar som leder.

Læs mere

Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL

Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Social Kompetence Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/social.pdf) Social Kompetence Social kompetence (og dermed social kompetenceudvikling)

Læs mere

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde E-guide 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde Indhold 1) Indledning 2) Personligheden De 4 bremsere 3) Mindreværd 4)

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

COACHING. SD Supervision, Coaching, Mentorskab. Elsebet Gjetting Cand.comm. 8. september 2015

COACHING. SD Supervision, Coaching, Mentorskab. Elsebet Gjetting Cand.comm. 8. september 2015 COACHING SD Supervision, Coaching, Mentorskab Elsebet Gjetting Cand.comm. 8. september 2015 Dagens mål er at nå Hvad er coaching? Menneskesyn & Holdninger & Principper Udvalgte metoder? o GROW-modellen,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS? Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokkos bjerge og ørken Sahara ørkenen - lederudviklingsrejsen 2014 MÅLGRUPPE Kvinder, der arbejder som ledere på alle niveauer eller er selvstændige.

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere