Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 19. Delrapport vedr. merit og akkreditering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006. Bilag 19. Delrapport vedr. merit og akkreditering"

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 19 Delrapport vedr. merit og akkreditering

2 Indholdsfortegnelse Resume 1. Opgave 4 2. Forudsætninger 4 3. Afgrænsninger 4 4. Forslag til definitioner 4 5. Redegørelse Forsvarets aktuelle policy og erfaringer Gældende dansk og international (primært EU) policy/bestemmelser for merit og akkreditering Praksis og udviklingstendenser på det civile akademiske område Evaluerings- og akkrediteringsprocesser i relation til niveauer på de videregående uddannelser EVA-rapportens overordnede konklusioner Forsvarets aktioner p.b.a. af EVA-rapporten Udenlandske militære erfaringer Analyse Meritoverførsel fra civil uddannelse til de militære grund- og videreuddannelser _ Merit i forhold til civile uddannelser på baggrund af gennemførte militære grund- og videreuddannelser Gældende dansk og international (primært EU) policy/bestemmelser for merit og akkreditering og udviklingstendenser på det civile akademiske område Evaluerings- og akkrediteringsprocesser i relation til niveauer på de videregående uddannelser EVA-rapportens overordnede konklusioner Forsvarets aktioner p.b.a. EVA-rapporten Udenlandske militære erfaringer Samlet vurdering 17 1

3 Resume 1. Opgave. TG M&A har haft til opgave at afklare generelle forhold vedr. såvel forsvarets som det civile uddannelsessystems nuværende anvendelse af meritering og akkreditering, samt forventede udviklingstendenser på området. Denne klarlæggelse danner grundlag for fastlæggelse af, hvilke overordnede betingelser og muligheder m.h.t. meritering og akkreditering som skal/bør iagttages i forbindelse med udvikling af modeller for personel- og uddannelsesstruktur. 2. Forudsætninger. Det forudsættes, at forsvaret fremadrettet ønsker at kunne opnå en akkreditering jf. EVA-rapportens vurdering af muligheder: OGU på Professionsbachelorniveau, VUT I på Diplomniveau samt VUT-II/L på Masterniveau. 3. Afgrænsninger. Delrapporten udleder alene generelle og helt overordnede krav/rammesættende vilkår i relation til at sikre forsvaret mulighed for at opnå meritering og akkreditering. 4. Definitioner. Merit defineres som: Uddannelsesinstitutioners, civile som militære, gensidige anerkendelse af kompetencer erhvervet gennem erfaring og/eller egentlig uddannelse, der kan ækvivalere enkeltfag, dele af, eller hele grund- og videreuddannelser. Akkreditering er resultat af en evaluering af en uddannelse, og udtrykker godkendelse eller ikke-godkendelse af et bestemt niveau eller en given status er i overensstemmelse med på forhånd fastlagte kriterier eller standarder. 5. Udviklingen indenfor anvendelse af merit og akkreditering i forsvarets - og civile uddannelsessystemer. Meritrelaterede aktiviteter i forsvaret er hidtil foregået sporadisk på individuelt initiativ, med lav meritudvekslingsgrad og ingen koordineret erfaringsopsamling. Det er generelt væsentligt at tage hensyn til den militære sammenhængskraft (grundlæggende forståelse for militære vilkår) ved meritering af civile uddannelser. Udviklingen indenfor det civile uddannelsessystem går klart i retning af modularisering og fleksibilitet, herunder maksimal udnyttelsesgrad af såvel menneskelige som uddannelsesmæssige ressourcer og derfor fokus på meriteringsmuligheder. Ændringerne i det danske uddannelsessystem gør det muligt at sammenligne og integrere skæve uddannelsesforløb, som f.eks. forsvarets uddannelser. En forudsætning er sammenlignelighed på niveau og indhold, hvilket bl.a. opnås ved brug af ECTS-systemet, der kan ses som en fælles uddannelses-møntfod. Udviklingen i det civile uddannelsessystem tegner et potentiale til at forsvaret - i balance med den militære sammenhængskraft kan gøre brug af civile uddannelser, ligesom der findes gode muligheder for meritoverførsel i f.m. korttidsansattes genindtræden på det civile arbejdsmarked. Der er relativt vide rammer for fleksibilitet vedr. udformning af uddannelsesmodeller i forhold til et ønske om akkreditering, så længe kvalitetskravene indenfor de forskellige niveauer overholdes. Konkrete forslag til uddannelsesmodeller vil kræve yderligere afklaring. Gennemførte aktiviteter, som opfølgning til EVA-rapporten, har betydet, at officersuddannelserne står meget tæt på at kunne akkrediteres. En akkreditering til professionsbachelorniveau og diplomuddannelsesniveau skal fra 2008 ske efter nye regler herom, der fastsættes med hjemmel i lovforslag, der forventes fremsat 2

4 november Andre ministeriers anvendelse af disse regler kræver direkte lovhjemmel i Undervisningsministeriets lovforslag. Akkreditering til mastergraden kræver forskningsbasering dvs. der forskes i det, der undervises i og omvendt. Bl.a. p.b.a. oprettelse af et uddannelsesnetværk mellem skolerne og organisatoriske tiltag på FAK, forventes en vis forskningskapacitet med tilhørende forskningtilknytning af OFF skolerne etableret på FAK i 2008, såfremt den nuværende udvikling fortsættes. Samlet vurderes, at med den ikke centralt styrede, men indbyrdes koordinerede udvikling i retning af EVA-rapportens vurderinger står FSV meget tæt på at kunne honorere rapportens krav (med udgangspunkt i uddannelsernes nuværende form og indhold) og der udestår en beslutning fra FSV side om at udnytte de allerede tilstedeværende kapaciteter til en endelig akkreditering. Norge har p.b.a forventning om øget operativ effektivitet indført et yderst fleksibelt uddannelsessystem, som er fuldt ud kompatibelt med, og akkrediteret i forhold til, det civile system. Der tages her klare hensyn til forsvarets behov og fleksibiliteten iagttages som rekrutterings og fastholdelsesparameter. Tilsvarende tilgodeses behovet for korttidsansattes genindtræden i civil karriere gennem sammenlignelighed og anerkendelse af forsvarets uddannelser i det civile samfund. 6. Konkluderede rammesættende vilkår: Muligheden for at kunne meddele merit og opnå akkreditering må ikke være styrende på bekostning af udviklingen af militære kompetencer, og tiltag, der styrker muligheden for merit ved civile uddannelsesinstitutioner, må være til gavn for forsvaret, hertil regnet også hensyntagen til forbedrede muligheder for rekruttering og fastholdelse samt civile genindtrædelseshensyn for korttidsansatte. Grundet fleksibiliteten i det civile uddannelsessystem er der relativt vide rammer for den strukturelle/tidsmæssige udformning af uddannelsesmodeller i forhold til en akkreditering, så længe kvalitetskravene indenfor de forskellige niveauer overholdes. 7. Anbefaling. Det anbefales at: ECTS-systemet indføres på forsvarets strukturbestemte uddannelser. Modulopdeling og fleksibilitet tænkes ind, hvor dette fra et pædagogisk hensyn er muligt. Der foretages en struktureret gennemgang af muligheder for meritoverførsel fra forsvarets grund- og videreuddannelser i f. t. civile uddannelser, herunder især mellemlederuddannelserne, bl.a. med henblik på understøttelse af kortidskontraktansattes senere kvalificerede overgang til civil karriere. Der udpeges en central myndighed i forsvaret til koordination og rådgivning vedr. brug af merit. Der arbejdes målrettet videre på allerede eksisterende samarbejder mellem forsvarets og civile uddannelsesinstitutioner/kompetencecentre, bl.a. m.h.p. at understøtte forskningsbasering og tilknytningsmulighederne, ligesom nye samarbejds-/uddannelsesmuligheder i det civile uddannelsessystem undersøges og udnyttes. Der oprettes et dansk/norsk/svensk erfaringsudvekslingsforum indenfor strategisk uddannelsesstyring med fokus på merit og akkreditering. 3

5 1. Opgave Den af Underarbejdsgruppe Uddannelse (UAG UDD) nedsatte Temagruppe Meritering og Akkreditering har fået til opgave at afklare såvel forsvarets, det civile uddannelsessystems og relevant udenlandsk policy for meritering og akkreditering, som erkendte erfaringer med og procedurer i forbindelse med anvendelse samt forventede udviklingstendenser på området. Denne klarlæggelse skal danne grundlag for fastlæggelse af, hvilke overordnede betingelser og muligheder m.h.t. meritering og akkreditering som skal/bør iagttages i forbindelse med udvikling af modeller for personel- og uddannelsesstruktur. 2. Forudsætninger Det forudsættes, at forsvaret fremadrettet ønsker at kunne opnå en akkreditering af grund- og videreuddannelser for lederniveauet jf. EVA-rapportens vurdering af muligheder: - OGU: Professionsbachelorniveau - VUT-I/L: Diplomniveau - VUT-II/L: Masterniveau 3. Afgrænsninger TG iagttager de i Delrapport vedr. Tjenestepligt anførte anbefalinger. Analysen udleder alene generelle og helt overordnede krav i relation til at sikre forsvaret mulighed for at opnå meritering og akkreditering. 4. Forslag til definitioner Temagruppen foreslår og arbejder med følgende definitioner, som er i overensstemmelse med anvendelsen i det civile uddannelsessystem: Merit: Uddannelsesinstitutioners, civile som militære, gensidige anerkendelse af kompetencer erhvervet gennem erfaring og/eller egentlig uddannelse, der kan ækvivalere enkeltfag, dele af, eller hele civile uddannelser eller militære grund- og videreuddannelser. Akkreditering er resultat af en evaluering af en uddannelse, og udtrykker godkendelse eller ikke-godkendelse af et bestemt niveau eller en given status er i overensstemmelse med på forhånd fastlagte kriterier eller standarder. I relation til officersuddannelserne drejer det sig i det væsentligste om Undervisningsog/eller Videnskabsministeriel anerkendelse af uddannelser med tilhørende indplacering på akademisk niveau. 5. Redegørelse 5.1. Forsvarets aktuelle policy og erfaringer Aktuelt forvaltningsgrundlag Forsvaret har i dag ingen formel policy vedr. begreberne merit og akkreditering, men Forsvarets Personelpolitik refererer til området med ordene: Forsvaret ser positivt på muligheden for at anerkende civilt erhvervede kompetencer i forhold til de uddannelser, forsvaret kan tilbyde. 1 På officersområdet tager det nuværende forvaltningsgrundlag udgangspunkt i en FKO skrivelse, som beskriver retningslinier for meritering i forhold til officersgrunduddannelsen og VUT I og II/L (se bilag 1). Her beskrives hvilke kriterier, der skal være opfyldt, herunder hvilke civile uddannelser, der kan ækvivalere VUT II/L. Kompetencen til at tildele merit i forhold til hele uddannelser ligger ved FPT. I praksis tilsiger forsvarets behov, at der meriteres et yderst begrænset antal KN/KL på M321 funktionsniveau til MJ/OK M331 funktionsniveau og primært indenfor ingeniør- og IT-uddannelserne til besættelse af stillinger, der specifikt kræver en militær baggrund. Der 1 Forsvarets Personelpolitik, DEC 05. 4

6 modtages på årsbasis ca. 20 ansøgninger om meritoverførsel af civil uddannelse i stedet for VUT II/L, heraf meriteres ca. 2 3 årligt. Behovet ses fremadrettet ikke at blive væsentlig større, da forsvarets stigende internationale engagement tilsiger en større efterspørgsel af VUT II/L uddannede end meriterede officerer, da sidstnævnte er mere snævert anvendelige i dette regi Forvaltning af merit for OGU og VUT I/L OGU udgør sammen med VUT I/L fundamentet for officerens virke som fører og leder i den operative struktur. Indholdet i disse uddannelser er derfor naturligt forankret i det militærspecifikke kompetencebehov og giver forståelsen for de særlige militære virkeforhold, den såkaldte militære sammenhængskraft 2. Af denne årsag kan der jf. forvaltningsgrundlaget ikke meddeles merit for hele OGU eller VUT I, men alene for dele deraf i form af enkeltfag. Kompetencen til at tildele merit i forhold til enkeltfag har hidtil ligget ved de operative kommandoer. Delkonklusion: Forvaret har generelt ikke haft megen fokus på begrebet merit, og der synes for nuværende at være en ringe grad af brug af meritoverførsel mellem forsvaret og det civile uddannelsessystem. Anvendelsen af merit har i princippet været overladt til den enkelte medarbejders initiativ. Den militære sammenhængskraft må overvejes ved meritering Forsvarets praksis og erfaringer i relation til merit og akkreditering Erfaringer med meritoverførsel fra forsvarets officersuddannelser til civile uddannelsesinstitutioner Der kommer kun få henvendelser til de tre officersskoler fra tidligere KT på OGU eller elever på VUT I/L vedrørende overførsel af merit fra den militære uddannelse til civil uddannelse. Henvendelser relaterer sig ofte til merkonomordningen, hvor der primært opnås merit i forhold til de tre fællesfag: Ledelse og samarbejde, Virksomhedsorganisation og økonomi. Ved henvendelser henvises til det eksisterende godkendte eksamensbevis som dokumentation, og der udleveres kopi af den relevante fagplan samt uddannelsesplanen for den samlede uddannelse. Erfaringerne er nogle år gamle, hvorfor der ikke findes erfaringer med meritering efter indførelse af opgørelsesmetoden for pensum med ECTS 3. Derudover har forsvaret ikke koordinerede procedurer for beskrivelse af hvilke elementer, der evt. ville kunne være af interesse at meritere relation til civil uddannelse. Omfanget vurderes begrænset, hvilket kan skyldes følgende forhold: Uddannelsernes omfang er oftest ikke opgjort i ECTS, som det civile akademiske uddannelsessystem anvender, og det kan opleves kompliceret af få merit for en militær uddannelse. Det er tilsyneladende relativt få officerer, der forlader forsvaret med det formål at tage en anden eller supplerende akademisk uddannelse. Det er den enkelte medarbejder, der selv skal ansøge om merit i forhold til den ønskede civile uddannelse, da der ikke er aftalt formaliserede meritordninger med civile uddannelsesinstitutioner Officersskolernes erfaringer med meritoverførsel af civil uddannelse til enkeltfag og dele af forsvarets uddannelser 2 Den militære sammenhængskraft kan også beskrives som tilstedeværelsen af de værdier og holdninger, som er en nødvendig forudsætning for forsvarets opgaveløsning. 3 Se pkt for beskrivelse af ECTS systemet. 5

7 Ansøgninger om merit er hyppigere på SOS og FLOS end på HO. Langt størstedelen af disse ansøgninger, drejer sig om meritering for civilt gennemførte undervisningsforløb. I mindre omfang behandles ansøgninger om meritering for militære undervisningsforløb. I disse tilfælde er det næsten udelukkende ansøgninger om meritering for afrundede kurser, hvilket er relativt enkelt at behandle. I behandling af ansøgning om merit indgår følgende aspekter: Fagligt indhold og niveau, antal ECTS-points for uddannelsen samt hvornår uddannelsen har fundet sted. Derudover vurderes om viden er omsat til kompetencer og om ansøgeren besidder relevante realkompetencer. Erfaringen viser ikke overraskende, at jo større overensstemmelse, der er mellem de civile uddannelser og de uddannelser, der gennemføres på officersskolerne, jo større dele gives der merit for, og jo mere enkelt er det at behandle ansøgninger om merit. Anvendelsen af fagintegration sammenholdt med en begrænset anvendelse af fagspecifik modulisering på grund- og videreuddannelser betyder reelt, at den samlede uddannelseslængde ikke bliver kortere ved anvendelse af meritering i forhold til enkeltfag. Sammenholdes dette med det forhold, at der jf. forvaltningsgrundlaget skal planlægges anden tjeneste i f.t. den udsparede uddannelsestid, bliver elevens fordele af en merit yderst begrænsede og derfor ofte uinteressant. Delkonklusion: Omfanget varierer markant, idet omfanget af meritansøgninger er begrænset ved HO og af et vist omfang ved SOS/FLOS. Årsagen hertil vurderes at være forskellen i fagligt indhold af uddannelserne. På HO er uddannelsen meget militærspecifik, mens den på de to andre officersskoler har et større indhold af civile/tekniske fag. Det civile uddannelsessystems anvendelse af ECTS gør i nogle tilfælde behandling af meritansøgninger enklere. Den samlede uddannelseslængde påvirkes ikke ved meritering af enkeltfag Erfaringer med meritoverførsel til Sergentuddannelsen, samt Videreuddannelsestrin I og II for mellemledere (VUT I/ML og VUT II/ML) Sergentuddannelsen og VUT I/ML er målrettet den operative struktur og indholdet er derfor forankret i det militærspecifikke kompetencebehov. Der gives derfor ikke merit for hele uddannelsesforløb. I forbindelse med sergentuddannelsen i hæren er der etableret en formaliseret meritordning, hvor erfarent stampersonel godskrives for indhold svarende til ca. 25 % af uddannelsestiden (9 uger). Elever til VUT II/ML, som har gennemført civil uddannelse i virksomhedsøkonomi på minimum merkonomniveau, kan godskrives for denne uddannelse i f. t. merkonomfaget Virksomhedsøkonomi Erfaringer med civile uddannelsesinstitutioners meritering af forsvarets mellemlederuddannelser VUT I og -II/ML indeholder merkonom- og/eller akademifag, som kan meriteres til civil uddannelse. Antallet af ansøgninger ligger på årsbasis på tre til fire elever. Personel af hæren, som har gennemført sergentuddannelsen kan få merit i forhold til Almen Voksenpædagogisk Grundkursus og merkonomfaget Ledelse og Samarbejde. Sergentelever, der inden indtræden på sergentuddannelsen har gennemført en Basisuddannelse, kan endvidere få merit i forhold til Udvidet Kursus i Førstehjælp. Gennemgang af hærens VUT II/ML kan give merit i forhold til voksenunderviseruddannelsen. Sidstnævnte har dog for nærværende ikke været afprøvet. Der er generelt ikke gennemført en struktureret gennemgang af hvilke fag/kompetencer på 6

8 mellemlederuddannelserne, der vil kunne meritoverføres til civile uddannelser, og det foreliggende arbejde er hovedsageligt sket indenfor hæren Tiltag på manuelt niveau I samarbejde med Arbejdsmarkedsuddannelsescentrene (AMU) er der bl.a. gennem Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) projekteret en række kompetenceafklaringsprojekter, som har til formål at opnå et billede af hvilke kompetencer militært personel på manuelt (og mellemleder-) niveau er i besiddelse af. Dette især med formål at meritafklare i forhold til senere overgang til det civile erhvervsliv. Delkonklusion: Antallet af ansøgninger om merit i forhold til de militære grunduddannelser, VUT I samt VUT II/ML er begrænset. Der er formaliseret forskellige meritordninger på baggrund af (hovedsageligt hærens) mellemlederuddannelser i forhold til primært civile pædagogiske uddannelser, men mulighederne for meritoverførsel i f.t. det civile uddannelsesmarked udnyttes ikke struktureret. Der er i AMU-regi særlige kompetenceafklaringsværktøjer under udvikling, som især vil kunne nyttiggøres ved korttidsansattes genindtrædelse i det civile erhvervsliv Gældende dansk og international (primært EU) policy/bestemmelser for merit og akkreditering Bologna-processen og udviklingstendenser Gældende europæisk - herunder også dansk - policy for merit og akkreditering følger Bologna-processen, som blev igangsat i 1999 og forpligter underskriverne til at etablere et "Europæisk område for videregående uddannelse", The European Higher Education Area (EHEA). Formålet er inden 2010 at skabe et fælleseuropæisk område for højere uddannelse med fri mobilitet for studerende, lærere og færdiguddannede. Arbejdet baseres på tre grundlæggende elementer: Information, gensidig overenskomst samt indførelsen af et fælles akkrediteringssystem, European Credit Transfer System ECTS. Det nævnte begreb information dækker over dels hvilke kvalifikationskrav, der kræves for adgang til uddannelsen, dels beskrivelse af den kompetenceprofil (Se bilag 2), der opnås efter gennemført uddannelse. Målet er at skabe et system, hvor forskelle og ligheder kan sammenlignes. Dette forudsætter også, at uddannelser internt i deltagerlandene kan sammenlignes, hvorfor processen i lige så høj grad er internt arbejde. Kravet om sammenlignelighed på niveauerne har haft indflydelse på den danske klassificering af de videregående uddannelser, hvilket bl.a. førte til indførelse af professionsbachelorniveauet (MVU). Ved at få en uddannelses kompetenceprofil anerkendt i gradssystemet (akkrediteret) bliver den et genkendeligt stigetrin i uddannelsessystemet, som andre uddannelser og brugere kan relatere sig til. Kvalitetssikringsdelen støttes af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som gennem en planlagt 5 års cyklus foretager evalueringer/akkrediteringer af alle videregående uddannelsesinstitutioner. En akkreditering til professionsbachelorniveau og diplomuddannelsesniveau skal fra 2008 ske efter nye regler herom, der fastsættes med hjemmel i lovforslag, der forventes fremsat november Andre ministeriers anvendelse af disse regler kræver direkte lovhjemmel i Undervisningsministeriets lovforslag ECTS - Det europæiske meritoverførselssystem 7

9 ECTS udtrykker et antal point, som tildeles studerende, der gennemfører en uddannelse ved uddannelsesinstitutioner, som er tilknyttet EHEA samarbejdet. ECTS består af en kvantitativ del i form af et pointsystem, en kvalitativ del i form af "informationspakker", samt en karakterskala. Den kvantitative del, ECTS-point, er en værdi, der tillægges kursusenheder med henblik på at beskrive den arbejdsindsats fra den studerendes side, som kræves for at gennemføre dem. I ECTS repræsenterer 60 point arbejdsindsatsen for et helt studieår. 30 point gives normalt for et semester og 20 point for et trimester. Den kvalitative del af ECTS består af såkaldte "informationspakker", som beskriver de enkelte pointsatte aktiviteter, hvilket letter den faglige vurdering af de gennemførte aktiviteter og dermed afgørelserne om merit. ECTS er ikke nødvendigvis et kumulativt mål for uddannelsens akademiske niveau, idet ECTS kan opnås på alle niveauer. Delkonklusion: Der er, såvel nationalt som internationalt, meget stor fokus på begreberne merit og akkreditering. Det danske uddannelsessystem reformeres mod visionen om maksimal udnyttelse og integrering af al gennemført uddannelse. Strukturer og værktøjer til dette arbejde er under stadig udvikling og der udvises høj grad af nytænkning og ønske om fleksibilitet. Man arbejder på et princip om "ikke ens, men ligeværdige uddannelser og ingen blindgyder" Praksis og udviklingstendenser på det civile akademiske område Det er altid den modtagende institution, der på baggrund af en individuel vurdering beslutter, om der kan gives merit. I nogle tilfælde er der dog indgået aftaler, eller der er opbygget en fast praksis mellem uddannelser og uddannelsesinstitutioner om, hvilke uddannelser eller studieelementer, der normalt giver merit på uddannelsen ("standardmerit"). På det civile akademiske område er der blevet oprettet supplerings- eller brobygningsforløb mellem de forskellige uddannelsestilbud, hvilket f.eks. gør det muligt for en professionsbachelor (MVU), der søger optagelse på en kandidatuddannelse, som ikke fagligt og metodisk bygger direkte oven på den konkrete MVU-uddannelse, at få faglig og metodisk supplering. Et alternativ til suppleringsforløb kan være beståelse af en adgangsprøve i form af en eller flere opgaver på bacheloruddannelsesniveau, som så giver direkte adgang til en kandidatuddannelse. Horisontal merit ( sporskifte ) muliggøres bl.a. ved at sætte fokus på afrundede - /modulopbyggede uddannelsesforløb, som beskrives i opnåede kompetencer. Disse moduler kan indgå i institutionernes indbyrdes aftaler om merit og virker også som led i adgangsforudsætninger til næste uddannelsesniveau 4. Voksenuddannelsessystemet (se bilag 3 for oversigt) tilrettelægger udover faste forløb også fleksible forløb bestående af moduler og tilrettelagt i en personlig uddannelsesplan, en mulighed voksne kan anvende, når et uddannelsesbehov ikke kan dækkes gennem bundne forløb, og forløbet i øvrigt kan godkendes i sin helhed af en uddannelsesinstitution. Uddannelsen skal færdiggøres indenfor seks år efter studiestart. Tidligere gennemførte uddannelseselementer kan indgå i planen, hvis de i niveau svarer til uddannelsen. Et eksempel på denne modulisering er de pædagogiske diplomuddannelser, som er modulopdelte, bestående af seks moduler, hvoraf det første er Videnskabsteori og pædagogik (på 9 ECTS point) og obligatorisk for uddannelsen 5. 4 UVM, 1999, Redegørelsen om merit og fleksibilitet i de videregående uddannelser, som også EVA-rapporten bygger på, angiver behov og muligheder for merit og fleksibilitet i det civile udannelsessystem. 5 Derefter følger 4 fagmoduler (hver på 9 ECTS point) og et obligatorisk afgangsprojekt på 15 ECTS point. 8

10 Brugen af merit og den opnåede fleksibilitet er medvirkende til, at der er en stærkt voksende international udveksling mellem uddannelserne. Oftest er et udenlandsk studieophold direkte betinget af, at der forinden er forhåndsgodkendt merit for studieopholdet. Som en understregning af nødvendigheden af denne udvikling har Regeringen præsenteret en globaliseringsstrategi 6, der opbygges af en række forslag, der som hovedtiltag peger på omfattende reformer af uddannelse og forskning, og som understreger det samfundsmæssige mål og behov for optimal udnyttelse af uddannelsesrelaterede ressourcer herunder ikke mindst de menneskelige i form af realkompetencer. Denne nyttiggørelse skal jf. strategien bl.a. ske ved at sørge for en væsentlig større fleksibilitet i overgangene mellem uddannelsestyper og niveauer, ligesom der lægges stor vægt på uddannelsessamarbejdsprogrammer/-partnerskaber, vidensspredning af forskning, akkreditering af uddannelsesinstitutioner, styrket pædagogik og princippet om livslang læring. Særligt professionsbacheloruddannelserne nævnes, og det foreslås, at universiteterne samtidig skal udvikle nye kandidatuddannelser, så bachelorer kan vælge mellem flere overbygninger, som retter sig mod forskellige dele af arbejdsmarkedet. En kort oversigt over globaliseringsstrategiens hovedområder i relation til merit og akkreditering fremgår af bilag 7. Delkonklusion: Det civile uddannelsessystem tilbyder en lang række moduler, som det evt. vil kunne overvejes at gøre brug af i forsvarets uddannelser (under hensyntagen til en sikring af konstant tilgængelighed) forudsat at forsvaret har gjort plads til at kunne modtage moduler udefra, ved selv at modulopdele uddannelsesforløb. Brug af ECTS-systemet gør det muligt at sammenligne disse moduler og forsvarets behov m.h.t niveau og indhold. Der er fra højeste politiske niveau et meget stort fokus på det erkendte samfundsmæssige behov for at sikre velstand gennem optimal udnyttelse af menneskelige ressourcer gennem uddannelse. Dette understreger behovet for, at Forsvarets udannelser i størst muligt omfang følger udviklingen i det civile uddannelsessystem og muliggør udveksling og samarbejde med dette Evaluerings- og akkrediteringsprocesser i relation til niveauer på de videregående uddannelser Akkreditering skal fra 2008 ske efter nye regler herom, der fastsættes med hjemmel i lovforslag, der forventes fremsat november EVA har hidtil forestået, i samarbejde og med endelig godkendelse fra det relevante ministerium, evaluering/akkreditering af en videregående uddannelse. Denne funktion forventes fremover at skulle varetages af et akkrediteringsråd. Det er en indledende væsentlig pointe at medtænke, at den helt grundlæggende forskel mellem professionsorienteret uddannelse (til og med professionsbachelor) og videregående akademiske uddannelser er graden af forskningsunderstøttelse af uddannelserne og den institutionelle tilknytning. Professionsrettede uddannelser kan nøjes med at være forskningstilknyttede og refererer til Undervisningsministeriet (UVM), hvorimod videregående akademiske uddannelser (bachelor, master, kandidat, PhD) skal være forskningsbaserede og refererer til Videnskabsministeriet (VTU). Der er ikke umiddelbart nogen standardiseret kobling mellem de to systemer. Det er samtidig væsentligt, at en 6 Fremgang, fornyelse og tryghed Strategi for Danmark i den globale økonomi, seneste udgave april

11 professionsbachelorgrad er tænkt anvendt alene og isoleret indenfor netop denne profession, hvorimod de akademiske grader er tænkt bredt anvendelige. I forlængelse af MVU-loven er der opstillet en række kriterier, der skal opfyldes for at en uddannelse kan anerkendes som en professionsbacheloruddannelse (som vurderet muligt for OGU jf. EVA-rapporten). Evalueringsorganet indsamler redegørelse/selvevaluering fra den enkelte institution, indhenter ekspertvurderinger af fagligt materiale og gennemfører institutionsbesøg. På baggrund af den indsamlede dokumentation udarbejdes der en indstilling til Undervisningsministeriet (UVM), der foretager den endelige afgørelse vedr. akkreditering. Denne proces varer skønnet fra 4-6 mdr. pr. akkreditering af allerede eksisterende professionsbacheloruddannelser. EVA-rapporten om officersuddannelserne var 14 mdr. undervejs. En akkreditering af en uddannelsesinstitution som højere uddannelsesinstitution med ret til at give mastergrad (som vurderet muligt for FAK jf. EVA-rapporten), vil ligeledes kræve en evaluering. Dette vil skulle ske gennem Videnskabsministeriet (VTU). En akkreditering ved VTU vil give FAK mulighed for at uddanne til mastergrader/kandidater og i samarbejde med Dansk Institut for Militære Studier (DIMS), Dansk Institut for Internationale Studier og universiteterne uddanne til PhD-grader, medens graden professionsbachelor vil være højeste trin ved en UVM akkreditering. Der findes p.t. ikke standardiserede, formelle akkrediteringsregimer. Derfor er rapporten bilagt to eksempler (se bilag 4) fra den civile uddannelsessektor, der beskriver, hvorledes to valgte institutioner, IT-Universitetet og Designskolen har opnået akkreditering. Som eksempel på vurderingsprocesser frem til akkreditering til mastergrad kan yderligere henvises til FAK rapport fra , der gennemgår yderligere 3 eksempler på sådanne mulige anerkendelsesprocesser. Delkonklusion: Det er væsentligt, at der for alle de valgte eksempler i relation til mastergrad er tale om væsensforskellige veje til akkreditering. Når der tegner sig et billede af, hvilken personelstruktur uddannelsesstrukturen skal understøtte, vil det være muligt at anvende disse empiriske erfaringer til at fremsætte anbefalinger til, i hvilket regi og med hvilket mål en akkreditering kan finde sted EVA-rapportens overordnede konklusioner EVA-rapporten blev bestilt af FMN i 2000 med det todelte formål: At vurdere ækvivalens 8 mellem forsvarets linieofficersuddannelser og de videregående uddannelsestyper og niveauer i det civile uddannelsessystem. Evalueringen blev gennemført i forhold til generelle beskrivelser af uddannelsestrinene i det civile videregående uddannelsessystem i form af lovmæssige krav. At give forsvarets uddannelsesinstitutioner og Forsvarsministeriet en tilbagemelding på evalueringsgruppens oplevelse af særlige styrker og svagheder ved 7 Krav, vilkår og kriterier for anerkendelse af universitært niveau, marts Det er vigtigt, at denne vurdering af ækvivalens ikke forveksles med merit. Mens merit er godskrivning af konkrete fag og uddannelser, fokuserer ækvivalens på strukturel sammenligning af niveauer med fokus på de formelle krav. EVA-rapporten giver en analyse og vurdering af ækvivalens mellem uddannelsesniveauer i det militære og civile videregående uddannelsessystem. Herefter lægges det op til Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling at afgøre, hvorvidt der kan etableres formelle relationer mellem uddannelsessystemerne og de enkelte uddannelser. 10

12 linieofficersuddannelserne på baggrund af forsvarets egne målsætninger og uddannelsesprincipper. Officersgrunduddannelserne i alle tre værn blev vurderet i forhold til professionsbachelorniveauet i det civile videregående uddannelsessystem. Der var ikke fuld ækvivalens, idet OGU ikke opfyldte professionsbachelorniveauets krav om forskningstilknytning 9, ligesom der ikke var en afgangsopgave af et vist omfang. VUT-I/L i de tre værn blev vurderet i forhold til diplomniveauet. Her manglede dog også forskningstilknytning. VUT-II/L blev vurderet i forhold til de civile masteruddannelser. Der var ikke fuld ækvivalens, da VUT-II/L ikke opfyldte det basale krav, at undervisningen skal være forskningsbaseret. Til gengæld var der for alle de evaluerede uddannelser ækvivalens mht. profil og formål, struktur og varighed, undervisningsformer, adgangsforudsætninger samt anvendelsen af prøver og eksaminer. Den fundne progression i uddannelsesforløbene vurderedes positivt. Evalueringsgruppen betragtede fastholdelse og videreudvikling af kontakter til relevante civile institutioner og ajourføringen med civile krav som et helt centralt prioriteringsområde. Det pointeredes, at forsvarets uddannelsesinstitutioner nøje bør overveje, hvordan der sikres en sammenhæng mellem uddannelsesmålsætninger, professionsbasering og akademisk udvikling, så akademisering ikke bliver et mål i sig selv. Delkonklusion: EVA-rapportens vurdering gælder det omfang og det forløb, der var aktuelt for de pågældende uddannelser på vurderingstidspunktet. Idet rapporten, udover de nævnte krav til fuld ækvivalens, lægger op til løbende justering på baggrund af erfaringer, skønnes det, at rapportens konklusioner holder, så længe uddannelsernes nettoform og -indhold ikke ændres væsentligt. Det er ikke kendt, hvad en evt. tidsmæssig opsplitning af uddannelsesforløbene vil betyde for ækvivalensen, men EVA skønner 10, at der vil være stor fleksibilitet, så længe der tages behørigt hensyn til uddannelsernes indbyrdes progression. Da man samtidig i det civile uddannelsessystem gennemfører en vedligeholdende akkrediteringscyklus på 5 år, må det formodes, at en reevaluering, for en stor del byggende på EVA-rapportens udredninger, under alle omstændigheder vil være forestående i f.m. en evt. akkreditering Forsvarets aktioner p.b.a. af EVA-rapporten Officersskolernes aktioner på baggrund af EVA-rapporten EVA-rapportens konklusion er som nævnt, at OGU og VUT I/L på alle tre officersskoler mangler forskningstilknytning i relation til akkreditering som professionsbachelor henholdsvis diplom uddannelser. OGU manglede endvidere en akademisk afgangsopgave af et givet omfang. De tre officersskoler har stadig ikke forskningstilknytning. Dog etableres, bl.a. med dette formål, et formaliseret uddannelsesnetværk med deltagelse af FAK og de tre officersskoler i marts Udover andre mere generelle justeringer, som anbefalet ved EVA, har alle tre officersskoler indført en individuel hovedopgave på OGU, der i omfang og dybde ækvivalerer en akademisk opgave på bachelor-niveau. 9 Forskningsbaseret uddannelse: Der forskes i det, der undervises i og omvendt. Forskningstilknytning: De udviklingsbaserede miljøer (CVU er) tilknyttes de forskningsbaserede miljøer på universiteterne. (Se bilag 6 for yderligere forklaring). 10 Specialkonsulent Tine Holm, EVA 11

13 Delkonklusion: Kadetternes afgangsopgaver på OGU er på alle tre officersskoler nu bragt op på et akademisk niveau og justeringer i h.t. EVA anbefalinger er gennemført. Der mangler dog fortsat formel forskningstilknytning både på OGU og VUT I/L på alle tre officersskoler for at uddannelserne fuldt ud kan ækvivalere professionsbachelorhenholdsvis diplomniveauet. Første skridt tages dog med etablering af et formaliseret uddannelsesnetværk med deltagelse af FAK og de tre officersskoler i Når dette fungerer, vil Officersskolerne, med uddannelsernes nuværende indhold og forløb, have nået et niveau, der forventes at kunne give akkreditering til professionsbachelor og diplomgrad Aktioner på Forsvarsakademiet pba. EVA-rapporten, Stabskursus (VUT-II/L) I forbindelse med evalueringen af VUT-II/L i forhold til at opnå akkreditering på masterniveauet i f.t. det civile uddannelsessystem 11, blev der gjort en række observationer vedr. såvel den strukturelle opbygning af de undervisende institutter som opbygningen og det faglige indhold på kursus. Mht. de strukturelle forhold er det anført, at VUT-II/L ikke kan opnå fuld ækvivalens i forhold til masteruddannelsen pga., at VUT-II/L ikke opfylder det centrale krav om at undervisningen skal være forskningsbaseret. Bl.a. p.b.a. af denne og en række hertil relaterede observationer, har FAK igangsat, herunder ikke mindst muliggjort af forsvarsforliget, en række initiativer m.h.p. at styrke forskningsindsatsen i de i tilknytning til VUT-II/L engagerede institutter. Udover den igangsatte organisationsudvikling i relation hertil, er det besluttet, at oprette en selvstændig forskningskapacitet (DIMS), som bl.a. har en undervisningsforpligtigelse på VUT-II/L samt en række initiativer m.h.p. at indgå strategiske alliancer med udvalgte universiteter. Resultatet af disse tiltag er endnu ukendte, men effekten i f.t. VUT-II/L vurderes at slå igennem fra 2008, hvor FAK har et mål om, at undervisningen på VUT-II/L som udgangspunkt skal være forskningsbaseret inden for Institut for Militære Operationer, Strategi, Ledelse og Organisation samt forskningstilknyttet inden for Center for Operationsstøtte og Simulation. I relation til arbejdet med videreudviklingen af VUT II/L har der, som anbefalet i EVArapporten, været en overordnet diskussion om, hvad formålet med den videre akademisering på officersuddannelserne er i relation til det ofte opstillede dilemma mht. prioriteringen mellem en professionalisering inden for særlige områder og den generelle akademisering. Vurderingen er her, at det ikke er et spørgsmål om enten/eller men både/og. Det vurderes at være evnen til at tænke ud af boksen gennem en deskriptiv tilgang til det indlærte ud fra de givne fagprofessionelle rammer under anvendelse af de udvalgte militærfaglige emner (teorier, doktriner, modeller, metoder, metodikker etc.) i kombination med de kvalifikationer og kompetencer, eleverne har med inden de kommer på VUT II/L, der gør dem til dygtige stabsofficerer og chefaspiranter, og ikke alene en normativ tilgang til professionen. Der gås således ikke på kompromis med de militære kernekompetencer, men gennem en bredere tilgang i f.m. behandlingen af de enkelte emner skabes en mere akademisk linje med vægt på et mere åbent og kritisk studiemiljø med mulighed for en større fordybelse og refleksion. Hertil kommer en række mere generelle anbefalinger, som FAK har fulgt, herunder bl.a. ændret opbygning til en fleksibel, modulær struktur, mere selvstændig specialeskrivning og justeret undervisningsdokumentationen som beskrives i ECTS. 11 Fra skolechefkredse meldes uformelt, at udviklingen i retning af akademisering ses inden for stort set alle øvrige sammenlignelige udenlandske værnsfælles stabskurser. Det er i den forbindelse vurderingen at en international anerkendelse også vil få en betydning f.eks. i f.m. den fremtidige besættelse af stillinger i internationalt regi. 12

14 Delkonklusion: Det vurderes, at FAK i 2008 vil have nået et stade, der indenfor prioriterede områder vil kunne vurderes som forskningsbaseret. Dette, kombineret med det allerede eksisterende akademiske uddannelsesniveau på VUT II/L, hvor der ikke gås på kompromis med de militære kernekompetencer, vurderes at følge EVA-rapportens anbefalinger til akkrediteringsniveau. 5.7 Udenlandske militære erfaringer Til sammenligning vurderes det relevant at undersøge de nordiske lande, som har en professionsorienteret tilgang til officersuddannelsen på samme måde som Danmark, og derfor har haft det samme afsæt for militære uddannelsessystemer Merit og akkreditering i Norge Norge har fundet det nødvendigt, både fra et samfundsmæssigt og fra et militærfagligt synspunkt, at akademisere det militære uddannelsessystem (se bilag 6). Stortinget besluttede i , at den militære uddannelsesordning pr. 1 JAN 2006 skulle følge udviklingen i det højere civile uddannelsessystem og tage udgangspunkt i Bolognaprocessen. Ved en ændring i universitetsloven har officersskolerne således fået akkreditering til at give treårige bachelorgrader i militære studier og Forsvarets Skolesenter, er under akkreditering med henblik på at kunne give en toårig erfaringsbaseret mastergrad i militære studier. En gennemgående trend er stor fleksibilitet og konstant vurdering i relation til forsvarets behov. Stortingsbeslutningen var motiveret ved: Forventning om øget operativ effektivitet. Enklere benyttelse af det civile uddannelsessystem ved harmonisering. Rekrutterings- og civile genindtrædelseshensyn i relation til øget rutinemæssig udskiftning af officerer og ny avdelingsbefal 13. Anseelse i internationalt stabssamarbejde Anvendelse af merit i det norske militære uddannelsessystem Der anvendes ECTS-point konsekvent på alle udannelser i det norske forsvar. I rekrutteringsmaterialet får den enkelte en umiddelbar oversigt over hvilke jobs, der er til rådighed med ansøgerens nuværende uddannelse inkl. evt. merit, idet de meritgivende civile udannelser er nævnt direkte. På samme måde er det transparent hvordan og hvorhen man kan komme videre i en civil karriere med sin militære uddannelse. Efter endt sergentuddannelse kan vælges enten officersskoleuddannelse eller en teknisk uddannelse som afdelingsbefalingsmand. Alternativt kan vælges en civil uddannelse udenfor forsvaret, som derefter meriteres tilbage til forsvaret, forudsat at forsvaret har behov for den aktuelle type kompetence. Officersgrunduddannelsen gøres fleksibel, så både kortere uddannelsesforløb og et kombination med civil uddannelse er mulig, i det omfang, det er hensigtsmæssigt ud fra forsvarets behov. Officersskoler giver kvalifikationskurser til de, der rekrutteres efter endt civil bacheloruddannelse og som forsvaret ønsker at tilbyde en officersstilling. Videregående officersuddannelse er en ét til toårig stabs- og lederuddannelse på 12 Stortingsproposisjon nr. 42 ( ), Den videre modernisering af forsvaret i perioden , 12. marts Dette gælder ikke kun den nye type avdelingsbefal, som indføres, idet det også forventes, at mange officersuddannede vurderes at ville satse på en efterfølgende karriere i det civile. Denne udskiftning på forskellige niveauer ses som nødvendig og ønskelig for at opretholde en hensigtsmæssig sammensætning af befalingsmands-/officerskorpset. 13

15 masterniveau. En fuldført to-årig uddannelse giver mastergrad. Antallet af officerer, som tager denne udannelse baseres på forsvarets behov. Civil masteruddannelse eller dele heraf, kan sidestilles med stabsuddannelsen, baseret på forsvarets behov og efter ansøgning. Ph.D-uddannelse tilbydes til et mindre antal officerer, baseret på forsvarets behov. Uddannelsen gennemføres ved godkendte civile uddannelsessteder og forskningen skal dække fagområder, der er relevante for forsvarets virksomhed. Delkonklusion: Det norske militære system har fået et yderst fleksibelt uddannelsessystem, som på alle måder synes at tage udgangspunkt i forsvarets behov, men som også klart iagttager fleksibilitet som rekrutterings og fastholdelsesparameter. Da systemet er nyindført er der desværre ikke erfaringer at videregive på skrivende tidspunkt. Den fuldstændige kompabilitet med det civile uddannelsessystem gør det muligt at plukke af uddannelsestilbud og sammensætte uddannelsespakker igen uden at give køb på forsvarets behov Merit og akkreditering i Sverige Med hensyn til en svensk akademisering og akkreditering af det militære uddannelsessystem har det svenske ministerielle niveau i efteråret 2005 nøje undersøgt Forsvarshögskolan (FHS) (svarende til FAK) og forsvarets skoler. Der foreligger endnu ikke et endeligt resultat, selv om det vurderes, at FHS er tæt på at kunne opnå en akkreditering, men processen er blevet meget omfangsrig og kompliceret, eftersom man fra evalueringsmyndighedernes side har ønsket at se på hele uddannelsessystemet i samme sammenhæng. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at drage egentlige konklusioner fra processen Merit og akkreditering i øvrige NATO-lande Der er en tendens i det øvrige NATO til, at nationerne med udgangspunkt i nationale agendaer enten gennemfører eller har igangsat en akkrediteringsproces, der bringer officersuddannelsen på et akademisk niveau. 6. Analyse Generelt. Forsvaret har ikke haft megen fokus på begrebet merit, og anvendelsen af merit har i princippet været overladt til den enkelte medarbejders initiativ, hvilket betyder, at man på nuværende tidspunkt ikke har egentligt indblik i hvilke perspektiver, der ligger i at bruge merit systematisk. Forsvarets Personalepolitik angiver, at civile kompetencer er velkomne, men mulighederne udnyttes ikke aktivt. 6.1 Meritoverførsel fra civil uddannelse til de militære grund- og videreuddannelser Muligheden for at kunne godskrive merit fra civil uddannelse må som udgangspunkt aldrig blive styrende i f.t. uddannelsernes generelle formål, eller betyde, at forudsætningerne for et godt uddannelsesresultat bliver forringet. Eventuelle uddannelsesmodeller skal derfor ses i lyset heraf, ligesom den enkelte meritansøger altid selv må vurdere, om det at få merit for en del af uddannelsen lønner sig i f.t. det overordnede udbytte af uddannelsen. En anvendelse af civil merit må altid afbalanceres med kravet om solid forankring i den militære profession. På længerevarende grund- og videreuddannelser (primært OGU og VUT I), der er baseret på tilstedeværelsesundervisning, og hvor fagene gennemføres fragmenteret, vurderes 14

16 effekten af merit grundlæggende at være minimal. Dette skyldes primært, at eleverne forbliver i studie-/skolemiljøet, hvorfor uddannelseslængden ikke reduceres. Skal de længerevarende grund- og videreuddannelser gøres mere meritvenlige vil det derfor indledningsvis forudsætte en højere anvendelsesgrad af fagspecifik modulering - i relation til de meritrelevante fag - end tilfældet er i dag. Fag, der vurderes at være meritinteressante, kan om muligt placeres i starten af uddannelsen således, at merit afkorter den samlede uddannelseslængde. Herved vil elever, der meddeles merit, i noget omfang kunne fastholdes tilsvarende længere i funktionen inden indtræden på OGU/VUT I. De nuværende muligheder og principper for merit på sergentuddannelsen, VUT I- og VUT- II/ML, bliver anvendt til en vis grad (hovedsageligt i hæren), men der bør foretages en generel struktureret gennemgang af muligheder for meritoverførsel fra forsvarets uddannelser i f. t. civile uddannelser, især med henblik på understøttelse af kortidsansattes senere overgang til civil karriere. 6.2 Merit i forhold til civile uddannelser på baggrund af gennemførte militære grund- og videreuddannelser Muligheden for senere at kunne facilitere meritoverførsel må ikke være styrende i defineringen af formål, mål og indhold af forsvarets uddannelser. Evt. tiltag, der styrker muligheden for at uddannelserne kan give merit ved civile uddannelsesinstitutioner, må kunne retfærdiggøres ved, at dette vil være til gavn for forsvaret. Dette kunne være i form af forbedrede muligheder for rekruttering og fastholdelse, forbedrede muligheder for korttidsansattes genindtræden på det civile arbejdsmarked eller ønske om øget civil anerkendelse. Meritering kan anvendes til at styrke rekrutteringen og fastholdelsen dels ved at skabe en større indsigt i værdien af forsvares uddannelser målt i forhold til civile uddannelser og dels gennem de muligheder personellet opnår for at søge uddannelser i den civile sektor. En konsekvent opgørelse i ECTS point på alle forsvarets uddannelser vurderes at kunne virke motiverende og synliggørende, også i relation til realkompetenceafklaring i forhold til det civile arbejdsmarked. Muligheden for at opnå merit ved civile uddannelsesinstitutioner ses at ville kunne styrkes, hvis forsvaret går ind i en mere aktiv rolle omkring meritering. Her tænkes på en central myndighed i forsvaret, der, efter indrapportering fra skolerne, dels kunne opretholde et indeks over hvilke (dele af) forsvarets uddannelser, der kan give merit og dels kunne støtte med faglig rådgivning i forbindelse med selve meritansøgningen. Herudover kunne en sådan central myndighed gennem forhandling med interessante uddannelsesinstitutioner varte de meritaftaler, som allerede er indgået. 6.3 Gældende dansk og international (primært EU) policy/bestemmelser for merit og akkreditering og udviklingstendenser på det civile akademiske område Det danske uddannelsessystem har som fokusområde at effektivisere uddannelseseffekten på samfundsplan ud fra princippet om at inddele al praktiseret undervisning i logiske enheder, som derved kan kombineres og genbruges i yderst fleksible sammensætninger. Globaliseringen og de kommende små årgange af studerende gør det både muligt og nødvendigt at gøre brug af sammensatte/ grænseløse uddannelser, nationalt såvel som internationalt, for ikke at lade menneskelige ressourcer gå til spilde rent uddannelsesmæssigt. Dette har betydet, at det omgivende uddannelsessystem er blevet modent til også at kunne tage hensyn til de skæve uddannelsesbehov (som forsvarets i denne sammenhæng), og systemet anerkender og bygger nu videre på såvel akademisksom professionserfaring. Der må ikke være blindgyder og såvel vertikal som horisontale 15

17 bevægelser i uddannelses- (og dermed karriere-) systemet skal kunne rummes v.h.a. merit- og kompetencebegreberne. Det vurderes derfor, at såfremt forsvaret ønsker at gøre brug af iboende meritmuligheder på lige fod med andre virksomheder/ uddannelsesinstitutioner og søge niveaumæssig blåstempling, vil det omkringliggende system både have bestemmelsesmæssig hjemmel og villighed til at strække sig meget langt for at gøre dette muligt. Forsvaret kan selv forberede sig til denne kobling ved at følge de samme henstillinger om at strukturere modulopdelt og fleksibelt, hvor dette fra et pædagogisk hensyn er muligt. Brug af ECTS-systemet er forudsætningsskabende for disse muligheder. Brug af civile moduler i forsvarets uddannelser kunne være en mulighed, så længe dette svarer til forsvarets behov, er praktisk muligt og udnyttes i balance med hensynet til den teambuildingsfaktor, der er nødvendig i forsvarets skolemiljøer. 6.4 Evaluerings- og akkrediteringsprocesser i relation til niveauer på de videregående uddannelser I lighed med alle andre uddannelsesinstitutioner, der ønsker blåstempling i forhold til et uddannelsesniveau, må forsvarets uddannelsesinstitutioner følge den statslige akkrediteringsproces. Dette forudsætter igen, at der leves op til de kvalitets- og indholdsmæssige kriterier til uddannelsen, som det pågældende niveau tilsiger. I det omfang, disse kriterier allerede dikteres på baggrund af forsvarets egne behov, kan dette forhold (relativt) omkostningsfrit udnyttes som rekrutterings- og fastholdelsesparameter ved at få foretaget en evaluering med påfølgende akkreditering. Hvor kravene overstiger forsvarets behov, må der foretages en vurdering af kravenes omfang og anlægges en cost/benefit betragtning. Vejen for akkreditering til professionsbachelorniveauet er fastlagt og relativ simpel, men det er væsentligt, at der i relation til mastergraden er tale om væsensforskellige veje til akkreditering. Når der tegner sig et billede af, hvilken personelstruktur uddannelsesstrukturen skal understøtte, vil det være muligt at anvende disse empiriske erfaringer til at fremsætte anbefalinger til, i hvilket regi og med hvilket mål en akkreditering kan finde sted EVA-rapportens overordnede konklusioner EVA-rapportens vurdering gælder det omfang og det forløb, der var aktuelle for de pågældende uddannelser på vurderingstidspunktet. Idet rapporten, udover de nævnte krav til fuld ækvivalens, lægger op til løbende justering på baggrund af erfaringer, skønnes det, at rapportens konklusioner holder, så længe uddannelsernes nettoform og -indhold ikke ændres væsentligt. En evt. tidsmæssig opsplitning af uddannelsesforløbene (f.eks. i relation til just-in-time-princippet) vurderes ikke at være problematisk i.f.h. akkreditering, så længe uddannelsernes progression hermed ikke kompromiteres. Det skønnes, at da det civile uddannelsessystem gennemfører en gen-akkrediteringscyklus på 5 år, vil en reevaluering, for en stor del byggende på EVA-rapportens allerede eksisterende udredninger, under alle omstændigheder være forestående i f.m. en evt. akkreditering Forsvarets aktioner p.b.a. EVA-rapporten Med udgangspunkt i EVA-rapporten står officersskolerne ikke langt fra at kunne opnå akkreditering til professionsbachelor/diplomuddannelse på OGU/ VUT-I/L, idet der her er gjort tiltag til at nærme sig EVA-rapportens anbefalinger. Den formaliserede forskningstilknytning som mangler på de tre officersskoler, før OGUhenholdsvis VUT I/L-uddannelserne fuldt ud kan akkrediteres som professionsbachelor henholdsvis diplom uddannelser, kan overordnet tilvejebringes på to måder: Ved en centraliseret model, hvor FAK formaliserer samarbejde og tilknytning til civile uddannelsesinstitutioner, der udfører forskning. Uddannelsesnetværket med deltagelse 16

18 af FAK og de tre officersskoler, der etableres i marts 2006, vil i denne model give de tre officersskoler mulighed for forskningstilknytning via FAK. Alternativt kan der laves en decentral model, hvor hver enkelt officersskole etablerer formelle samarbejdsaftaler med civile uddannelsesinstitutioner. Samarbejde mellem officersskolerne og civile uddannelsesinstitutioner skal have en gensidig relevans. Det vil derfor kun være en del af de faglige områder på officersskolerne, der kan etablere samarbejde med civile uddannelsesinstitutioner om. Af disse områder vil en del være fælles for de tre officersskoler eksempelvis statskundskab, ledelse og lignende. Andre vil være værnsspecifikke eksempelvis skibsteknik for SOS eller aerodynamik for FLOS. Valg af model for etablering af formel forskningstilknytning, bør derfor afspejle, om der ønskes en akademisk styrkelse af de værnsspecifikke kompetencer, de fælles elementer i officersuddannelsen eller begge dele. En parameter i dette valg er desuden om officersuddannelserne ønskes akkrediteret enslydende eller med fokus på værnsspecifikke kompetencer. Såfremt FAK i 2008, med de planlagte tiltag, når et stade, der vil kunne vurderes som forskningsbaseret, og på baggrund af de tiltag, der er gennemført ved officersskolerne frem til i dag, vurderes en akkreditering med udgangspunkt i EVA-rapportens vurderinger at kunne gennemføres uden yderligere akademiseringskrav og uden kompetencemæssige omkostninger i forhold til forsvarets behov dog med de i pkt. 5.5.nævnte forbehold. 6.7 Udenlandske militære erfaringer Det kan umiddelbart se ud som om det norske militære system har fået et yderst fleksibelt uddannelsessystem, som tager grundigt hensyn til såvel forsvarets opgaver og behov som den individuelle medarbejder. Da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt direkte at sammenligne den norske personelstruktur med den danske, og da akkrediteringsprocesserne heller ikke kan sammenlignes, må det anbefales at bruge de norske erfaringer som inspirationskilde og monitere det norske forsvars erfaringer nøje, efterhånden som disse høstes. Det anbefales i den sammenhæng at oprette en fast kontakt til centrale spillere indenfor strategisk uddannelsesstyring fra såvel det norske som det svenske system, med det formål at drage gensidig nytte af opnåede erfaringer. Behovet for at kunne matche andre nationers officerskorps i internationale operationer understreger behovet for, at uddanne danske officerer på et akademisk niveau med en professionsbachelor og en masteruddannelse. 7. Samlet vurdering 7.1 Akkrediteringsmuligheder Det kan samlet konkluderes, at der er sket en ikke styret (men dog indbyrdes koordineret) udvikling i retning af de mulige akkrediteringsniveauer grundet de forskellige uddannelsesinstitutioners intention om at leve op til EVA-rapportens vurderinger. Den retning, aktiviteterne har haft, vurderes at have bragt forsvaret meget tæt på at kunne honorere de krav, EVA-rapporten (ud fra uddannelsernes nuværende form og indhold) stiller, før en akkreditering til de nævnte niveauer vil kunne opnås. Som også bemærket i EVA-rapporten mangler den endelige beslutning fra forsvarets side om at udnytte de allerede tilstedeværende kapaciteter til en endelig akkreditering af forsvarets officersuddannelser. 7.2 Vilkår til iagttagelse og anbefalinger Følgende generelt formende vilkår i relation til merit og akkreditering ses at skulle iagttages i forbindelse med forslag til uddannelsesstrukturen: 17

19 Rammesættende vilkår: Muligheden for at kunne meddele merit og opnå akkreditering må ikke på bekostning af udviklingen af militære kompetencer være styrende i defineringen af formål, mål og indhold af forsvarets uddannelser. Tiltag, der styrker muligheden for at uddannelserne kan give merit ved civile uddannelsesinstitutioner, må kunne retfærdiggøres ved, at dette vil være til gavn for forsvaret, hertil regnet også hensyntagen til forbedrede muligheder for rekruttering og fastholdelse samt civile genindtrædelseshensyn for korttidsansatte. Den store fleksibilitet i det civile uddannelsessystem gør, at der er relativt vide rammer for fleksibiliteten i relation til den strukturelle/tidsmæssige udformning af uddannelsesmodeller i forhold til en akkreditering, så længe kvalitetskravene indenfor de forskellige niveauer overholdes. Temagruppen vil med fordel kunne geninddrages m.h.p. en konkret og grundig vurdering i forhold til overvejede eller besluttede uddannelsesmodeller, når disse foreligger. Et valg af model for etablering af formel forskningstilknytning for officersskolerne bør afspejle, om der ønskes en akademisk styrkelse af de værnsspecifikke kompetencer, de fælles elementer i officersuddannelsen eller begge dele, herunder om officersuddannelserne ønskes akkrediteret enslydende eller med fokus på værnsspecifikke kompetencer. Anbefaling. Det anbefales at: ECTS-systemet indføres på alle de strukturbestemte mellemleder- og lederuddannelser, hvor dette endnu ikke er gjort. Modulopdeling og fleksibilitet tænkes ind, hvor dette fra et pædagogisk hensyn er muligt. Der bør foretages en struktureret gennemgang af muligheder for meritoverførsel fra forsvarets grund- og videreuddannelser i f. t. civile uddannelser med henblik på understøttelse af kortidskontraktansattes senere kvalificeret overgang til civil karriere. Mulighederne i SCKK og AMU-regi indarbejdes. Der udpeges en central myndighed i forsvaret, der dels opretholder et indeks over mulig meritværdi i forsvarets uddannelser (på baggrund af skolernes indberetning) og dels støtter med faglig rådgivning og varetagelse af indgåede meritaftaler. Der arbejdes målrettet videre på allerede eksisterende samarbejder mellem forsvarets og civile uddannelsesinstitutioner/kompetencecentre, bl.a. m.h.p. at understøtte forskningsbasering og tilknytningsmulighederne, ligesom nye samarbejds- /uddannelses-muligheder i det civile uddannelsessystem undersøges og udnyttes i balance med hensynet til den teambuildingsfaktor, der er nødvendig i forsvarets skolemiljøer. Der oprettes et dansk/norsk/svensk erfaringsudvekslingsforum indenfor strategisk uddannelsesstyring med fokus på merit og akkreditering. 18

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN Fagområde Fag Nu KP/skoler inkl. UDD-netværk LEDELSE/ORGANISATION 314 386 Ledelse 224 224 Psykologi 12 12 Lederudvikling 54 62 Uddannelseslærer 24 88 STYRING/FORVALT.

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Bilag 17. Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige mellemlederuddannelser

Bilag 17. Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige mellemlederuddannelser Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 17 Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige mellemlederuddannelser Indholdsfortegnelse

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Praksisnær Lederuddannelse

Praksisnær Lederuddannelse Praksisnær Lederuddannelse - for ledere i første række t ed - m spunk ng N a g ud i DI is ks pra Efteråret 2014 Et samarbejde mellem Leder i første række Som leder i første række er du en vigtig og synlig

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Bilag 18 Delrapport vedrørende internt og eksternt samarbejde på uddannelsesområdet

Bilag 18 Delrapport vedrørende internt og eksternt samarbejde på uddannelsesområdet Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 18 Delrapport vedrørende internt og eksternt samarbejde på uddannelsesområdet Indholdsfortegnelse Resume 2 Opgave

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser på statslige institutioner Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML)

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) A. FORMÅL 1. At give eleven det uddannelsesgrundlag, der kvalificerer den pågældende til at forrette tjeneste på højeste funktionsniveau for mellemledere

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer 2008-543/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Resume. Analysen opstiller følgende løsningsforslag:

Resume. Analysen opstiller følgende løsningsforslag: Resume Analysen tager udgangspunkt i, at den nuværende elevproduktion fortsat udgør grundlaget, idet det bemærkes, at udfaldet af øvrige igangværende analyser og implementering af en ny HR strategi kan

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 168 Offentligt Poul Erik Mouritzen Studieleder for masterstudierne Institut for statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4 Talentstrategi Erhvervsakademi Aarhus Side 0 af 4 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 750 af 25. juni 2014 (Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love Initiativer for særlig

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Bilag 7. Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012

Bilag 7. Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 7 Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012 Indholdsfortegnelse Resume 3 Indledning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol på Metropol Lars Zwisler Katastrofe- og Side 1 Uddannelser tidligere og i dag Tidligere i DK Vi lavede uddannelser og brugte dem i DK og kun i DK og disse uddannelser var kendte og anerkendte. (eks. HD,

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen By og Byg

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Bilag 1. Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN

Bilag 1. Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN Bilag 1 Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN AUTORISATION Nærværende studieordning autoriseres herved til brug for Officersuddannelsen for Hæren. X.X. XXXX DOKUMENTHISTORIK Dokumentversion Revisionsdata

Læs mere

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne

Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne den 16.maj 2011 Hermed fremlægger de fem foreninger for dansk

Læs mere